Personside - 19

Iflg. biskop Hegelund er 'hr Knuds Marine' gift med Poul Paludan 12 okt 1600.
På ligstenen i Kolding Skt. Nicolai læses at præstens kone Marie Knudsdatter fulgte ham i graven i 1636, 62 år gammel.

^{Brev fra Inger Marie Toft 23 mar 2000.
Bue Kaae: Biskop Hegelunds Almanakker. 197x.
T Jørgensen mfl: Skt Nikolaj Kirke Kolding. 1987.}

From the article 'De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid' by Sigvard Mahler Dam.

But who then is the rightful owner of the (Klemensker church) pew’s sinister coat-of-arms? We are not entirely clueless: the Splid-family carried a half (or sometimes a whole) lobster-claw (hummerklo) in their coat-of-arms, but how do they enter the picture here? Since the above coat-of-arms can not belong to Peder Hansen (Uf)'s wife, maybe it could belong to his mother? The initials could possibly have been carved later; we do not know anything about his father Hans Olufsen (Uf)'s wife. She might have been of the Splid-family - which would have been the last chance! For the last member of the Splid-family, Jep Splid, was mentioned in 1508 as deceased, whereupon his widow gives 200 Lübeck-marks to Lund Cathedral for purchase of land in Skåne. Among the witnesses signing the document is Peder Hansen Uf's grandfather Oluf Ottesen Uf, who at that very time had just succeeded Jep Splid as chief justice of Bornholm. Therefore the timing disproves the theory of the coat-of-arms belonging to another wife of Peder Hansen (Uf) - maybe the pew carried the emblems of both his parents?

The Splid-family was not very prolific - neither did they leave very many written accounts compared to other Bornholmer-families. We have already met the first Splid on the island: Jacob Splid, known to be King Valdemar Atterdag's commander (hovedmand) for Hammershus fortress in 1361 and1362. The Splid-family did not likely originate from Skåne (where the archbishop recruited his commanders), but from another region. On Sjælland and in Norway we find two (inter-connected?) families, both carrying the lobster-claw in their emblems. In Norway the most important was Siewerd Bjørnsen, known to be a bishop in 1458. On Sjælland we have a Jep Nielsen (Splid) in Gumløse in 1492, his seal with the helmet is from 1503, his seal from 1492 looks like the Bornholmer Splid-family's 'giedde kieft'. A Jep Splid was chief justice of Bornholm in 1497. On a document dated the 10th of August 1497 we find him using his father’s seal - the inscription states: 'andreas split'. The colours on the coat-of-arms are not known, but now we can see that the 'hummerklo'(lobster-claw) was white on a red field - if we accept the identification of the female's coat-of-arms from Klemensker church.

The helmet emblem with the two vessel horns probably resulted from copying the other arms carrying families on Bornholm - the island being isolated from mainland heraldic influences. Also due to smaller areas, the land-owners never could afford the elaborate splendour shown in the coat-of-arms in other regions. Some of the important people on Bornholm still had their coat-of-arms hanging in the churches. Furthermore the prefect Urne, in the 1700s, (he reported to Laurids de Thurah) mentions a painted frieze with coat-of-arms in Hammershus fortress, but unfortunately it was already badly deteriorated.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:⁵

Rehling, Andreas Johan, 1748-90, Præst, blev født 22. Febr. 1748 i Koldby paa Samsø, hvor Faderen, Mag. Johan R. (d. 1775), den Gang var Præst; Slægten angives at være af adelig Herkomst fra Schwaben. Moderen var en Bispedatter fra Viborg, Regine Dorthea f. Wøldike (d. 1758). Han blev Student fra Herlufsholm 1764 og tog Attestats 1768. Sin Præstegjerning begyndte han 1771 som personel Kapellan hos Faderen, der i R.s spæde Alder var forflyttet til Hasle og Braaby i Sydsjælland. 1774 blev han Præst i Egebjærg i Ods Herred og gift med Susanne Franck Beckmann (d. 1789) fra B6slunde Præstegaard. Han opbyggede Præstegaarden med stor Bekostning. 1783 valgtes han til Herredsprovst. 1786 blev han Slotspræst ved Frederiksborg og Sognepræst i Hillerød og Herlev. Han døde 30. Nov. 1790. Efter hans Død samlede hans nære Ven Digteren P. H. Haste hans «Opbyggelsestaler i enkelte Livets Tilfælde» (1791) og tilføjede hans Biografi. Saa vel af denne som af Talerne lærer man R. at kjende som en dygtig og elskelig Præstemand. Hans Minde bevaredes i Egebjærg i Højagtelse langt ned i det efterfølgende Aarhundrede. I Haandskrift efterlod han en Beskrivelse over Ods Herred.

^{Nyerup, Lit. Lex.}

A. Jantzen.

Nicol (eller Nicolai) Seidelin Bøgh, født i Hjørring 1792, har været omgærdet med en vis forvirring og nogle farverige myter i den slægtshistoriske litteratur. Det har ikke gjort sagen lettere, at mange mænd i slægten har båret dette navn – herunder en købmand, der samtidig med ham også boede i Norge. Han er af den gamle præsteslægt Bøgh fra Århus-egnen og nedstammer også – som navnet antyder – fra Seidelin-slægten fra Helsingør.

H. Hjorth-Nielsen skrev i ”Danske Prokuratorer”² under omtalen af hans fader: ”En søn af ham skal være bleven henrettet som sørøver.”

Mogens Seidelin skrev i "Den Seidelinske Slægtsbog", at han blev gift før 1818 i Norge med Bente Kirstine Steenberg, datter av Otto Steenberg og Ellen Jørgensdatter, men at han forlod hustru og barn og forsvandt.

Han var født i Hjørring og døbt den 5. april 1792. Moderen har vi ikke spor af siden midt i 1790’erne, og faderen døde tidligt. Iflg. Hjorth-Nielsen skulle han have druknet sig i 1798 i Svendborg "af sorg over sin ryggesløse hustru".

Vi finder ham i folketællingen 1801³ i Præstø hos sin onkel, der var sognepræst der, og hans konfirmation er opfært i kirkebogen dér i 1805.

I 2010 genopvakte Henning Kristensen interessen for ham, da han fandt et ægteskab mellem ham og pigen Kirsten Aanonsdatter i Risør ved Norges sydkyst den 12. juli 1810. Spørgsmålet var nu, om han havde været gift to gange.

Siden der sidst har været arbejdet systematisk med ham, er en del nye kilder blev gjort lettere tilgængelige.

Clara og Flemming Svendsens hjemmeside⁴ indeholder mange kirkebogsuddrag fra Helsingør. Her findes et uægteskabeligt barn af Bente Kirstine Steenberg med Nicol, døbt 14. juni 1818 med navnet Caroline Mathilde. Nicol omtales her som styrmand.

Bente var født ca. 1796 i Sverige, formentlig i Kvidinge i Skåne, og var som barn flyttet med sine forældre til Tikøb nær Helsingør. Hun blev gift med sømanden Niels Pietersen Jansen Dirch fra Dragør i Store Magleby kirke den 23. maj 1819 og fik en del børn med ham. Hun levede til 1848.

På Slektsforum DIS-Norge har der i 2008-2009 været en række diskussioner, bl. a. startet af Siri Weidemann, der er en efterkommer af Nicol og Kirsten Aanonsdatter og som har gravet sig opad i sit stamtræ med god hjælp fra en række andre nordmænd.

Ved hjælp af Family Search, og af de norske folketællinger, som kan findes digitaliseret på Digitalarkivet Norge⁵, har de i fællesskab fundet tre børn af Nicol og Kirsten. Deres dåb og senere vielser er også at finde indscannet samme sted, så vi ved nu, at de har fået tre børn i Risør og i nabobyen Larvik i årene 1811-1815.

Ved vielsen er Nicol kun lige fyldt 18 år, og det er jo en usædvanligt ung alder; men den anden Nicol Seidelin Bøgh, som lever i Norge på dette tidspunkt, er købmand i Kristiania (Oslo) og blev gift med Sybilla Wittrog den 5. August 1791, og hun levede til 1825.

Ved vielsen i 1810 er han omtalt som Volontair. Ordbog over det Danske Sprog definerer en Volontair eller Volontør som en person, som gør frivillig krigstjeneste uden sold, i Danmark specielt i marinen. Se ODS, Bind 27, 1954

Dette bekræfter, at Nicol var kaper (snarere end sørøver) under Englandskrigene 1807-1814.

Claus Christiansen skriver på Dansk Militærhistorie om kapervæsenet:

”Fra september 1807 blev der givet mulighed for at alle interesserede kunne få kongelig tilladelse til at sejle som kaper.

Med regeringens udstedelse af kaperbreve indebar dette reelt retten til at drive statssanktioneret lovligt sørøveri mod alle engelske og neutrale skibe, som sejlede med varer til og fra England.

Omkring 600 kaperfartøjer fungerede i "Kaperkrigen" i årene 1807-14. Disse, som sejledes af flere tusinde mand hjemførte skibe og varer for omkring hundrede millioner rigsdaler til Danmark.”

Jan Schmidt Sørensen skriver på Kaperfarten i Danmark, der indgår i en e-bog, han har udgivet:

”Lovgrundlaget for kaperi blev givet af Frederik VI i Reglement for kaperfarten og prisernes lovlige pådømmelse den 14. september 1807…

I 1808 var der bundet 96 krigsskibe, heraf 16 linieskibe, (ca. 30.000 mand) i Dansk - Norsk farvand alene til at beskytte den engelske handelsflåde…

I mange tilfælde blev kaperskibene sat på aktier, som ofte blev handlet livligt. Da kaperskonnerten "Frederiksværk" kom i havn med det engelske "Margareth" blev nogle af aktionærerne begærlige og solgte deres 500- rigsdalers aktier for det dobbelte, men da skib og last var blevet solgt gav hver aktie et udbytte på 5.000 rigsdaler. Det samme gjorde i øvrigt nogle af besætningen. Andelene blev solgt for op mod 200 rigsdaler, men efter auktionen blev der 2.000 rigsdaler pr. andel…

Den 14. januar 1814 blev der sluttet fred i Kiel, og kaperfarten var slut.”

Vi kan følge Nicol fra Hjørring over Ålborg og Svendborg, hvor hans far flyttede, til onklen i Præstø, hvor han konfirmeres i 1805.

Dernæst optræder han som kaper ved Sydnorges kyst i 1810 og som styrmand i Risør og Larvik og Helsingør, hvor hans børn døbes frem til 1818.

Derefter taber vi sporet af ham. Bente Kirstine gifter sig og flytter til Dragør, og Kirstine Aanonsdatter ved vi heller ikke mere om – endnu.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:³

Nikkel Helmer Kocks Herkomst er ukendt; 1651 siges det i en Klage over ham, at han engang havde været Kok i Flensborg, og han synes at have haft Tilknytning til Hertugdømmerne; muligvis var han Broder til den ”moskovitiske Gesandt” Hans Helmer, hvem han 1641 førte til Moskva, og en Slægtning af den samtidige Byfoged N. K. i Marstrand.

I 1630'erne var han Købmand paa Christianshavn, hvor han ejede Ejendommen Strandgade 22-24 og drev en betydelig Handel med Tømmer, Hamp m. m. paa Østersølandene, lejlighedsvis ogsaa fragtede Skib til Spanien og var Leverandør til Flaaden. 1636 oprettede han sammen med Hans Trægård og Hans Hofmand et Kompagni til Handel paa Østersøen.

1635 var han Christian IV.s Sendemand til Kong Vladislav IV. af Polen, der skal have udnævnt ham til polsk Adelsmand, og 1637 gjorde den danske Konge ham til Chef for en Eskadre, der skulde hindre den polske Toldopkrævning for Danzig; s. A. erobrede han de to polske Orlogsskibe, som skulde varetage denne.

1638 fik han Bestalling som Skibskaptajn og foretog i de følgende Aar flere Rejser til Rusland baade i egne Forretninger og Kongens, bl. a. hjemførte han Hertug Hans' Lig. Det Kendskab, han erhvervede til det af de hollandske Brødre Peter og Isak Spierinck organiserede svenske Toldsystem i Preussen og Kurland, drog Christian IV. sig til Nytte ved 1640 at overdrage ham Visitationen af fremmede Skibe ved de norske Kyster for at hindre Toldsvig.

Maj 1642 fik han derpaa Bestalling til at forestaa Skibsvisitationen i Norge, og 15. Febr. 1643 udnævntes han til i Generalvisitør over Danmark og Norge med Ret til en Femtedel af alt konfiskeret Gods. Han blev et energisk Redskab for den kongelige Toldpolitik, der gik ud paa ad alle Veje at bringe Toldintraderne i Vejret, og Genstand for et grundigt Had hos Søhandelens Mænd paa Grund af sin Hensynsløshed, først og fremmest hvad Sundtolden angik. I Sverige og Holland bidrog hans Visitationer og Konfiskationer stærkt til at opflamme Stemningen mod Danmark, men ogsaa her og i Norge var han ilde lidt. Han skildres af sine Fjender som en brutal og udannet Person, der hverken kunde læse eller skrive, en ”uforfaren løgnagtig Opsnidere og Drukkenbolt”.

Kongen gjorde lidt Grin med sin ”strenge Kaptajn” og hans polske Adelskab, kunde, som det fortælles, vel ogsaa af og til give ham et Rap med sin Stok, men holdt i øvrigt Haanden over ham. Mindre godmodige var Helsingørs Borgere, som efter det svenske Fredsbrud Dec. 1643, da han vilde redde sine Ejendele til Kbh., lavede Tumulter mod ham, der maatte kues af Øvrigheden. 1644 gik han med Bud til de danske Sendemænd i Moskva.

Fra ”Kong Christian den fjerdes egenhændige Breve, udg. ved C.F. Bricka og J.A. Fridericia. (1885)”:

4. September 1636

Til Rentemestrene.

Om Forsendelse af Bly, Jern og Kobber til Koldinghus og Antvorskov. En Del af det Korn, som skal leveres i Madskat, skal gives til Nikkel Kock. — Kgl. Bibl.

Der skall med ded første forskaffis hiid tiil Slottens fornødenhed Bly och Iern med huiiss mehre Som denne herhuosføiiede fortignelssiis Indhold er. Der skall ochsa for wynter Skaffis Blii och kobber henad Anderskou, Och Eptherdi vdi denne forsamling En Madskadt offuer aldt Riigid beuylgiid Er, Som udi korn Skall leffueris, Da kan Nyckel kock deraff bekomme En party, Paded hand inted haffuer att klaage.

Koldinghus den 4 Septem: Anno 1636.
Christian.

16.(?) Januar 1638

Til Frederik Günther.

Udkast til en Skrivelse til Kong Vladislav IV af Polen, hvori klages over Spieringernes Adfærd ved Danzig og Kongens Fremgangsmaade mod dem forsvares. — Geh. Ark.

An den könige In Pohlen.

Nachdem wiir in erfahrung kommen, das dii Spiiringer miit zuee Orloff skyffen sich auff der dandtziiger Reiide finden lassen vndt alda sub titulo Eiiner See zulage Einen zollen von allen Skyffen zu nehmen angefangen, vndt wiir S: L: guthe af eet ion kegen vns versiicherdt ahren, das sii solches den Spiiringeren vns gans vngegriissen befohlen hetten, Insonderheidt weil S: L: vns beii vnserem abgesanten an Sii, H: tage totten, vns im geringesten nichtes anmelden lassen,

Als haben wiir Eiine hoe notturfft zu sein Erachted, das wiir ein wachendes auge darbeii hetthen, aldiiweil dadurch alle handell vndt wandell vmgestossen, vndt per consequens vnser zoll im Sunde Ru i ret wurde, vndt etzliiche vnsere Skiiffe naher dandtzig abgefertiget zu versuchen, Ob sii diiselbige Spiiringer beii dem kopphe kreigen konthen. Aber wii sii meine Skifte vernommen, So haben sii durch Ihrem ausreyssen zuerkennen gegeben, das sii nit von S: L: verurlaubet solche Exesse daa zu begeen.

Daa nun vnser Admirall [Nikkel Kock] an selbige skiiffe geskycket vme zu vernehmen, Ob sii S: L: Pass, wii gebreuchlich, fohrzuzeiigen henthen(!), daa haben sii semdtlich neii gesaget biis auff Eiinen, der Eiinen S: L: Passbriffuen nach Spannien gezeiiget. welches alles dii Semdtliche Sehleuthe auff diiselbige Spiiringer Skyffe, nachdem sii zu kopen: Eingebracht, bekennet vndt ausgesagett, das sii kein Pas oder Skriifftlig Ordinandt von S: L: hetten.

Das wiir das dominium Maris Balthici in vndenckelicben Iahren optiniret, das weiisset siich an dem Ordt auss, Das tempore Stephanj vnser in godt Ruender her vatther dy Stadt dandtziig miit Soldathen vndt Skiiffen Endtsetzett, wiir auch nach der zeiit, tempore desselbigen konnigs Stephanj vndt hernacher tempore Regis galliarum vndt S: L: herren vathers') Seliigen, zeiither Ohne Eiinige contradiction rausam besessen. Das man dem Sueden zugegeben daselbsten zoll zu nemmen, das kam daher, das, weiil wiir miit dem deudtskem wessendt Occupiret wahren, So fiinck Er den zollen an, welches woll Nachgebliiben wehre, daa wiir, wii gemeldett, nit occupiret gewessen. Daa aber der friide zuisken vns vndt dem keysser geslossen waar, aldas(!) trathen franckereich, Engelandt, Sueden vndt holland wiiderum in das werck, wessen vntherthan alle den zollen gudtwiillig dern gemeiinem weehsendt zum besten ausgaaben.

Daa aber S: L: sich der Spiiringer Skiffe, So nach kopenhagen gebracht seindt, fuhr seiine Erkennett, vndt S: L: vns versiichern wiirdt, das dii Spiiringer Oder andere dergeleiiche Attentata veruben sollen, alsdan sollen S: L: 7 skyffe wiiderurn gefolgett werden.

Nedenunder det udaterede Brev har Fr. Günther skrevet: 16. Jan. 1638. Men et Brev til Kongen af Polen af væsentlig samme Indhold var i Følge Kopien i Auslåndische Registranten allerede udfærdiget fra Christianspris d. 13. Januar. Om Brevets Indhold jvfr. for øvrigt Fridericia, Danm. ydre pol. Hist. II, 51 ff.

12. Februar 1639

Til Rentemestrene.

Hvis Nikkel Kock strax leverer et Parti Hamp paa Holmen, skal han i Løbet af et Par Dage faa 9000 Dlr. Kongen spørger, hvem der kan bruges som Proviantskriver, medens den nuværende opgjør sit Regnskab. — Geh. Ark.

Saaframdt welbyrdig Nyckell kock strax uyl leffuere En Party haamp paa holmen, daa skall hand inden En dag eller tou bekomme Ny tussind daler…

Københaffuen Slott den 12 febru: Anno 1639.
Christian.

20. December 1639

Til Korfits Ulfeldt.

Nikkel Kock er kommen fra Moskau med Breve, som skulle fortolkes, naar man kan faa en Tolk fat, og med Silke, som skal undersøges. Om det Ønskelige i at kunne faa Salpeter fra Moskau. Det er ikke forbudt at føre Salpeter gjennem Sundet. Der skal sendes en Mand til at forestaa en Reberbane i Pieskau. En anden Gang skulle de, der sendes til Moskau, medbringe Gaver til Storfyrsten. Et Skrift om det nederlandske Ges½skab er under Arbejde. Der skal undersøges, om der sørges tilstrækkelig for Rosenborg Have. Nederlændernes Fart gjennem Sundet skal vanskeliggjeres. En ældre Befaling til Flaadens Kaptajner skal gennemføres. — Klevenfeldtsk Afskr. i Kgl Bibl, Kallske Saml, 4., 439.

Den velbyrdige H: Nyckel kock kam hiid Igar, Ret som wiildkatten uar ferdig at drage syn kaas. Haad dy breffuis Indhold Er, som den strenge Capitein kock haffuer bracht aff Muskou, den kan ingen uyde, førend dy blyffuer fortolckyd, Huorfor dii thuende. du skriiffuer om, inted duer, mens leg haffuer bud epther En tiil Gottorp, som menes att uerrc ferdig derudi. Saframdt den samme Er tiienlig tiil En Riisk tolck, da uil ieg uerre derom at faa hannem y myn tiieniste.Tiil Gottorp kan hand Nu inted gørre, aldenstund den Persiansche Handel er falden y Briinden. Dii Prøffuer aff Siilcky, som hand [Nikkel Helmer Kock] haffuer bracht med, dii skal Meiisterne y Børnehussiid besee Och siige derris betenckende derom. Saframdt der Er nogen køb paa samme sylcky, da kan man faa den samme wliige bedre køb y Muskou End huos Iohan Brahm.

Om den Salpeiiter handel kan leg ingen wiished faa aff denne welbiirdige kock, Som du uel kender. Saframdt man kan bringe ded derhen, att Grodtførsten uylle leffuere Raa Salpeiiter y Naaruen for En temmelig Priis, daa uaar ded En sickerer handel End y Ost eller weest Indien.

Der ligger Nu En stor quantitet aff Salpeiiter tiil dantziig, som dy Inted tør søge sundiid med, udaff årsag at dy biller dem ind, at ded maa inted ygennom.

Huorfor du skaldt lade den Engelske Resident Gordon uyde, ded Inted at uerre myn mehning, Mens naar di Erlegger den paabødne toll, daa maa den gaa, huordthen dii den begehrer.

Och Eptherdi Niickel kock haffuer Erlangiid Attroj pa En Reberbane tiil Pieskou att anrette, daa uyl der y tyde tenckis paa En dychtig mand, som forstod uerclriid och ded samme kan forresta Och der y landiid siig neddersette och boe…

Vale. Aff Hadersleff Hus den 20 Decem: Anno 1639.
Christian.

2. Februar 1640

Til Korfits Ulfeldt.

Kongen omtaler de Forandringer med nogle Len. som Ejler Urnes Død giver Anledning til, og udsteder Ordrer angaaende de Skanser, der skulle Bygges, om Tinforraadet paa Frederiksborg, Hvervninger af Søfolk og Konvoyeren af Øxenskibene fra Ribe. Han vil den næste Dag rejse fra Rendsborg. — Klevenfeldtsk Afskr. i Kgl. Bibi, Kallske Saml, 4.. 439.

…Den welbyrdige kock haffuer uerrid heer ocli giiffuen for, at hand til Lybeck kunde faa 300 mand, der hand icke kan faa En mand sammestedtz. Tii for tre Aar siiden bleff ded samme forsøgdt och skreffuen Borgemester och Raad tiil derom, som beklagede sig icke att haffue folck nock til derris skiib, mens motte uerre om folck paa myt och andris godtz. Huorfor samme Munsør Er befahliid at werbe y Sønderborg, flensborg. Eckelenførde och Appenrade, huortil hand haffuer faat 500 daler, for huilcke Penge hand bør at gørre Regenskab och leffuerre Pengen y kammerid igen. som hand icke leffuerer folck for…

Vale. Aff Rensborger Hus den 2 Febru: Anno 1040.
Christian.

7. Maj 1640

Fortegnelse over en Del Orlogsskibe og de Befalingsmænd, der skulle bruges paa dem. — Geh. Ark.

…Snarensuend .... Nyckel kock…

4. Juni 1641

Til Christen Thomesen Sehested.

Efterretninger fra Sverig, hvor de nederlandske Officerer, der ere hentede til Flaaden, ere misfornøjede med deres Stilling. At den moskovitiske Post, Nikkel Kock førte til Narva, ikke var velkommen, var Kongen forberedt paa; han spaar Valdemar Christian en lignende Modtagelse. Han sender en Afskrift af det Svar, han har givet de nederlandske Gesandter i Stade. Han drager nu til Kjøbenhavn. — Geh. Ark.

Dyn skriiffuelsse, daterit den 30 Maj, Er mig ydag med Peder wiibis breff tylhande kommen. Peder skriiffuer inted om dy 11000 mand, som Christian Biilou formener at werre Sammen y Suerrig. hand skiiffuer yblandt andiid, at dii Officerer, som dy lod hendte aff holland tiil flaaden, dii Erre allerede keed aff Lauyd. Att den Muskouyterske Post, som Nyckel kock førdte henad Narwen, Inted uaar welkommen der, Ded gettede ieg nock, førend hand kam diid. Ieg mener, at greff woldemar Christian bliiffaer Lige saa welkommen, Xaar hand. Om gad ujll, kommer diid.

Hoad dii herren Stathen abgesandter Er giiffuen tiil snar, deraff haffuer du Copiam herhnos att Emphange. Myne abgesandter droge ydag med samme Resoltdian offner tyl Stade. leg achter med gudtz hiielp Inden En dag eller thn at begiiffue mig herfra liige henad køben:.

Vale. Aff Glyckxborg den 4 Iunij Anno 1641.
Christian.

17. Juni 1641

Til Rentemestrene.

Ordre om Udbetaling af en Del Summer. — Gth. Ark.

Denne breffuisser Iens anderssøn haffuer annammid y Rede penning 43833 Riix daler, som skall giiffuis greff woldemar Christian paa hans Reiisse . . 12000 dl…

Nyckell kock 4440 dl…

Paa tolboden y helssingør den 17 Iunij Anno 1641.
Christian.

Juli 1642

Til Nikkel Helmer Kock.

Om Forholdsregler, som han skal tage ved Visitationen af Skibe i Norge. — Geh. Ark.

Resolution På Nyckel kockiis Skriiffuelse.

1. Naar hand lader mig derris Naffn uyde, som Erre løbben bordt Och indted wyllit sig lade Visitere, Da uyl ieg ael finde dem.

2. Alle dy lod byelcker, som Nogiit store Erre, saat dii kunde Regnis for Maaster. Om dy ycke uar huggen fiirkandtig, skall giiffuis till toll 3 Riix daler styckit.

3. Ieg Er Ingen Nogen føring gestendig, aldenstund ded Er En sag, som gaar Skiipper och Badtzmend Imellom, buad førring dy skall haffue.

4. Hannem Er befahliit att inquirere om Visitørerne gør ded, dy bør att gørre. Erfahrer hand, dennom att gørre andiit End ded, dy bør att gørre, daa bør hand lade mig ded uyde, Saa uyl Ieg uell finde dem.

5. Stadtholderen skall faa befahling att skaffe hannem En Iacht.

Tiden fremgaar af følgende. I Geh. Ark. (Reg. 89, Kanslerbreve) lindes et Brev fra Nikkel Kock til Otte Brockenhuus, ledsaget af en større Indstilling, som han ønsker foredragen for Kongen. Begge ere dat. Hs. Maj. Orlogsskib Snarensvend 18. Juni 1B42. I det sterre Aktstykke fortæller han, at han nu efter Kongens Befaling er opkommen til Norge og ligger i Laarkullen (i Christiania Fjord). Han klager over den megen Uskikkelighed, der gaar i Svang, og opkaster en Del Spørgsmaal, hvorpaa han ønsker Kongens Resolution, nemlig

1) hvorledes der skal forholdes med de Skibe, som bortsejle uden at være visiterede;

2) hvor lange og store Skottebjelker, der maa udføres, skulle agtes, thi de udferes nu paa 24k Fod, medens han mener, at de kun ber være 12 Fod;

3) om der maa bevilges Udlændiske og Indlændiske Føring, thi fra Drammen komme Skibe, som have 3 — 400 Daler til Føring foruden andet;

4) om han ikke maa afsætte udygtige Visitører, som opføre sig utilbørlig og ikke se paa Kongens, men paa deres eget Bedste, og i deres Sted indsætte dygtige Personer;

5) hvorledes der skal forholdes med Lodbjelker, der udføres, thi skjent de ere gode Master, 30, 40, 50 Alen lange og 3, 4, 5 Fod i Kanten, fortoldes de dog kun som Bjelker, ntbi af Fyrrebjelker paa 18 Alen gives 3 Rdl. Told og svar lidet mere af Masterne, som kaldes Lodbjelker, nemlig 5 Rdl.";

6) han har skrevet til Statholderen om at faa en liden Pinke med 4—6 Falkonetter, som kunde blive liggende i Laurkullen under Befaling af en dygtig og tjenlig Karl, som han har hos sig, medens han selv med Skibet Snarensvend ser sig om Paa andre Steder. Det er ham meget magtpaaliggende hurtig at faa Svar, navnlig med Hensyn til Føringen; indrømmes den, mener han, at hele Lasten tilsidst bliver til Føring. Intet af Brevene er egenhændigt, ikke engang den lille Efterskrift nederst i det mere private Brev: ”Jeg havde tænkt at ville faaet gode Dage, jeg kom ud, mens nu gaar de onde først an. Saa vil hun komme, sagde Peder, Kokken vilde bide Ham.” Seglet viser et Skjold (uden Hjelm), hvori en Blomst og derover Bogstaverne N. K H. Under Udskriften er tilføjet: „Brevene blev ikke leveret denne Skipper førend idag den 28. Juni 1642. formedelst Vinden var kontrari." Kongens Svar paa de opkastede Spørgsmaal kan herefter sikkert henføres til Juli.

Her skal blot endnu mindes om, at Nikkel Kock 11. Maj 1642 havde faaet Befaling til at forestaa Skibsvisitationon i Norge. Brevene 1632—35 S. 166).

25. Januar 1643

Til Korfits Ulfeldt.

Fortegnelse paa Skibe, som skulle gjores sejlfærdige, og Ordrer om deres Forsyning. — Afskr. i Geh. Ark.

Fortegnelse pa Skiiben, Store och Sma, som først skal segle…

Her yblandt Er inted regnit dii trende confoiier paa Spannien, nemblig den Suordte Biiørn, den Huyde Byøm och gackmed, item postilionen, som Nyckel kock skal haffue. item Lyckepotten, som kommer y sundet at ligge, och den, som kommer y Beldt att ligge, item den Huyde løffuie, den siiste Engelender, som bleff confischerit, och den forlorne Søn, som skal føre det, som hører til Arckeliit…

Vale, Aff køben: Slott den 25 Ianu: Anno 1643.
Christian.

15. April 1643

Til Korfits Ulfeldt.

Kongen har henvist (Sekretæren hos) den nederlandske Resident til ham angaaende nogle Skippere, som ikke have villet lade sig visitere af Nikkel Kock. Vandmøllen ved Vesterport i Kjøbenhavn skal sælges, og Prisen paa Bly ønskes opgiven. — Langebeks Afskr, (efter Orig. hos Klevenfeldt 1770) i Geh. Ark.

Den Hollendtske Residentis Ehriinde heer er inted andit, end at hand uyl tale for dii Skiipper, som undløb Capitein Nyckel ocb in tid uylle lade siig visitere, Och formener Resiidenten, at samme Skipper ingen Uret haffuer, Aldenstund dy uar fortolliit och visiterit tilforn, Huilckit hand dog uel mercker, at ded gar hannem intid an. Huorfor hand nu gerne uylle tynge aff, Sa haffuer Ieg uyst hannem hen tiil dig…

Vale. Københaffns Slott den 15 Aprilis Anno 1643.
Christian.

Under 24. Marts havde Nikkel Kock faaet Brev, at da nogle hollandske Skippere i Norge 1642 vare løbne bort fra deres Toldsedler og ikke havde villet lade sig visitere af ham. saa skulde han prisgjøre dem af dem, som han maatte træffe efter Pinsedag, hvis de ikke kunde fremvise Kongens Pardon. To Dage efter fik han Brev, at de nævnte Skippere kunde løskjøbe sig for 500 Rdl. hver (Sjæll. Tegn XXVIII, m. .34). Imidlertid skrev v. Cracau 24. marts/3. april fra Amsterdam til Kansler Christen Thomesen Sehested og klagede over, at Nickel Kock havde fremstillet Sagen mod de 26 Skippere, der skulde være sejlede fra Norge uden Pas, paa en usand Maade; det var Kock, der havde fejlet, thi han havde uden Grund ladet dem vente 5 Dage paa Pas (Rigsark. i Haag).

8. Juni 1643

Til Korfits Ulfeldt.

Om Klæder til Hoffet i Anledning af Hertug Frederiks Bryllup og om Indkjøb af Safirer til Grev Valdemar Christians russiske Brud. Kurfyrsten og Kurfyrstinden af Bajerns Portræter skulle sendes til Kongen; der skal gjøres Vindueskarme til Hørsholm; en Sten pille skal føres til Haderslev; de anholdte Skibe skulle enten konfiskeres eller løslades; en Brudegave skal gives den svenske Enkedronnings Kammerpige. — Geh, Ark.

…At ded Lybske skiib, som Nyckel kock haifde y Arrest, dentid Ieg drog fra køben:. Er kommen løss, ded er inted sa wnderligdt, mens at Nyckel giick frii, ded forundrer leg mig offuer. Du faar at werre derom, at dy andre, som ligger y Arrest, Endten confischeris eller ladiis løss.

Vale. Aff Glyckxborg Den 8 Iunij Anno 1643.
Christian.

V. Cracaus Sekretær omtaler i et Brev til sin Herre af 31. Maj en i Sundet anholdt Skipper, som var fragtet af en Lybekker; denne havde givet en Mand i Helsingør Ordre til at udstede nye Certifikater for ham, og Skipperen var saaledes uskyldig (Rigsark. i Haag). Under 25. Maj havde Korfits Ulfeldt faaet Brev om at hjælpe nogle Lybekkere, hvia Skibe og Gods vare beslaglagte af Nikkel Kock, til deres Ret (Sjæll. Tegn. XXVIII. 36).

29. Juni 1643

Til Korfits Ulfeldt.

Om en Dom, der er falden mellem Louis de Geer og Nikkel Kock; om Anvendelsen af noget forbrudt Garkobber; om en Hest til den svenske Enkedronning og hendes Overførelse til Preussen; om Ansættelsen af en ny Smed paa Hammermøllen ved Kronborg; om Fragtning af Skibe til at fare paa Spanien; om Hamborgs Opmærksomhed mod Kongen. — Geh. Ark.

Wdaff dyn skriffuelse, daterit den 21 Huius, haffuer ieg forstanden, At dommen ymellom Louis de guer och Nyckel kock inted er gangen epther Nyckcls mening.

Glyckxborg den 29 Iunij Anno 1643.
Christian.

Admiralitetsrettens Dom gik ud paa, at en ringe Del af Ladningen i Louis de Geers Skib, der var bleven beslaglagt om Foraaret, blev konfiskeret som uangivet Gods, men at Resten frigaves; en Del Jernstykker kjobtes imidlertid til Kongens Brug (Slange S. HIK) f. Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. n, 367).

30 August Anno 1643

Til Christen Thomesen Sehested.

Kongen er tilfreds med, at Dr. Botsack strax kaldes til Professoratet i Sorø. De to Hollændere, hvis Skib og Gods er konfiskeret, skulle have det tilbage igjen under visse Forudsætninger. Med Hensyn til Nikkel Kocks Optræden bemærker Kongen, at enhver maa staa inde for sine Ord og Gjerninger. — Geh. Ark.

Dii thuende Hollnder, huiis skiib och godtz Er Confischerit, fordi at dii haffuer hafft falske certificatzer, Skal faa derris igen, Naar dii benyser sliigdt pa andre steer at ma practiceris, Indtil ded pub: edicto forbydis.

Angaendis Nyckel kockis procedere, Da tør der ingen tencke, at om hand gør nogit Endthen med Ord eller gerning, At ded bliiffuer hannem skenckiit. Skal hand haffue hold pa hans Mund, Da bør dy andre ochsa haffue hold pa derris, som dennom pa alle siider Nocksom kan imponeris vnder stor straff.

Vale, Aff Glyckstadt den 30 Augustj Anno 1643.
Christian.

I et Brev fra Cracau's Sekretær til sin Herre af 16. Juni 1643 omtales, at 3 hollandske Skippere ved Dom have faaet deres Skibe og Varer erklærede for Priser under Paaskud af, at Varerne maatte være hollandske, fordi Skibene vare befragtede i Holland af Hollændere, Certepartierne oprettede i Holland og Befragternes Navne nævnte i disse og ikke de svenske Kjøbmænds, hvem Certifikaterne lede paa. Det er muligvis den samme Sag, som Christian IV skrev om til Generalstaterne den 16. Septbr. i Anledning af disses Intercession for to af Admiralitetet dømte Skippere ; Kongen tilbød, at, endskjønt de havde forsømt at appellere til Herredagen, maatte de dog forelægge Dommen for 3 Rigsraader, som vare tilstede i Kjøbenhavn for at dømme i svenske Sager (Rigsark. i Haag). 18. Septbr. fik Korfits Ulfeldt, Christen Thomesen Sehested og Jørgen Vind Brev om at være Kommissarier i Sagen mod to hollandske Skippere foruden i den mod de svenske Kjøbmænd (Sjæl). Tegn. XXVIII, 100; jvfr. ovfr. S. 371 f.).

Efter hvad den svenske Resident Stromfelt berettede til sin Regering 1. Septbr., var Christian IV meget misfornøjet med Nikkel Kocks Overgreb som Visitør og havde endog slaaet ham med sin Stok i en Kirke (Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. II, 357).

27. December 1643

Til Christen Thomesen Sehested.

Et Kreditiv for den polske Gesandt skal udfærdiges. Korfits Ulfeldt skal tale med Nikkel Kock om et Parti Musketter, denne vil skaffe fra Danzig. — Geh. Ark,

Ded Creditif, som den Pollenske gesandter skal haffue, skal strax forferdigis och mig strax Epthersendis, ty band kan indted gørre lenger her y landit.

Vale. Frede: den 27 Decem: Anno 1643.
Christian.

Nyckel kock discurrerer Om En Partj Musketter, hand uyl skaffe fra dandtzig, huorom Hoffmeiisteren kan tale med hannem Och gørre, huad ske kan.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:¹

Winge, Herman Peter, f. 1839, Forstmand. P. W. er født i Kjøbenhavn 16. Sept. 1839. Faderen, Kancelliraad Oluf Bang W. var 1817-37 Sekretær (Kontorchef) ved den kongl. afrikanske Konsulatsdirektion, blev afskediget, da man nedlagde hans Kontor, og drev siden Handel med Vin og Kul; 1836 ægtede han som Enkemand Vilhelmine Sophie Frederikke Mønster, Datter af Biskop P. H. M. W. voxede op i det velstaaende landlige Hjem paa Østerbro, det havde fra Faderens første Ægteskab med en Søsterdatter af Fru Gyllembourg bevaret Forbindelsen med den Heibergske Kreds. Efter at være privat dimitteret til Universitetet i 1859 studerede W. i et Par Aar Jura, men da han af Helbredshensyn opholdt sig i en Skovridergaard, faldt han paa at tage Forstexamen, og han drev nu et særdeles frit Studium, dog kjendelig paavirket af J. Fr. Hansen; den vigtigste Del af sin praktiske Uddannelse fik han hos H. C. Ulrich. Allerede 1861 havde W. mistet sin Moder; 1867 døde Faderen, og 6. Dec. s. A. ægtede W., da han havde afsluttet sin Examen, Josephine Qvistgaard (f. 22. Nov. 1841), Datter af Morten Christen Q. til Gjerdrup og Sønnedatter af P. C. Q.

Der var Tale om at knytte W. til Undervisningen i Skovbrug, men Forsøget strandede; han fungerede 1867-68 med Ministeriets Billigelse som Assistent hos H. C. Ulrich, og tillige drev han fra 1868 Skovhugst og Træhandel i Sverige sammen med Professor N. C. Frederiksen (V, 368), hvem han desuden var en fagkyndig Støtte i Kritikken af de bestaaende danske Skovforhold; 1870 trak W. sig dog tilbage fra ham. I de følgende Aar udfoldede han en omfattende og i flere Henseender banebrydende Virksomhed ved Planlægning for private Skove, bl. a. paa Grevskabet Frijsenborg med tilhørende Godser, og her blev han 1875 ansat som Overførster, hvilken Stilling han endnu beklæder; i nogle Aar havde han desuden Overtilsyn med Skovene ved de laalandske Godser Pederstrup og Christianssæde. I mere end 30 Aar har han næsten uafbrudt fungeret som Censor ved Skovbrugsexamen, og 1890-1903 har han været Medlem af Hedeselskabets Repræsentantskab.

Paa mange Maader har W. paavirket sin Samtid. Under hans Ledelse, der støttedes af Besidderens varme Interesse, tog Landets største private Skovbrug stærkt Opsving. Frugten af et intensivt og originalt Kulturarbejde er henved 1/2 *kvadrat* Mil fortrinlig Ungskov, til Dels frembragt paa skovblottet Grund; Tilvirkning af de anselige Træmasser er fremmet med stor Kraft, og et vidtstrakt Salg underhaanden er indført. Med særlig Interesse har W. omfattet Arbejderforholdene; først og fremmest er han dog en ypperlig Administrator; han besidder en, ikke mindst her i Landet, ualmindelig Evne til at finde og vinde dygtige Medarbejdere og til at benytte de enkelte underordnede saaledes, at de yde det meste og bedste, de formaa. Ogsaa paa mange andre Skovbrugere, med hvilke W. er kommen i Berøring, har han virket vækkende og befrugtende; for Undervisning og Examen i Skovbrug har han haft stor Betydning ved sin Virksomhed som Censor og ved sin Forbindelse med en Række af Landbohøjskolens Lærere. Erkjendelsen af hans fremragende Dygtighed affødte Bestræbelser, der dog ikke have baaret Frugt, for at knytte ham til Statens Skovbrug.

Som Forfatter er W. i sine yngre Aar næsten ikke optraadt, men fra 1894 har han, til Dels under Mærket ð, skrevet en Række Artikler i Tidsskrift for Skovvæsen, af hvilke de betydeligste handle om Skovbrugets Salgsvæsen og Arbejderforhold; allerede tidligere, 1889, udgav han under Mærket Pressier Jensen en Piece «Om Skovreguleringens rare Skat og uberegnelige Velsignelse», en vittig Parodi paa J. F. W. Jespersens Skrift «Om Skovreguleringens Betydning for vort Skovbrugs Udvikling».

A. Oppermann