Personside - 190

Fra Weilbachs kunstnerleksikon²:

Han var i Malerlære 1905 hos Johan Schrøder, blev Svend; Elev af Tekn. Sk. under H. Grønvold fra Eft. 1907 ; Statens Tegnelærerkursus fra Eft. 1909, Eksamen 1910; Kunstn. Studiesk. under Johan Rohde Vintrene 1910-12; Harald Giersings Malersk. nogle Maaneder 1917 ; Gæst paa Akad.s Malersk. Eft.sem. 1917. Stipendier: Raben-Levetzau 1920; Ronge 1921. Rejser: Nov.Dec. 1910 med Amerikabaaden Oscar II til U.S.A. (som pantryman); Juni-Juli 1913 med Fragtdamper til Spanien og England; Jan.April 1914 med Fragtdamper til Sierra Leone og fransk Senegal. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kleis' Høstudst. 1911; Foreningen Ung Kunst 1911; Kunstn. Eft. 1911, 16-21; Charl. 1916-18, 20-21; Charl. Eft. 1933; Forum 1929; Rundskueudst. 1936; Mit bedste Kunstværk 1941; 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer & Krarup); Sønderborg Kunstfor.s Udst. 1950; Sep.udst. 1913 (s. m. Chr. Kongstad Petersen), 23 (Kunstfor.), 35 (Vagn Winkel), 42 (Duckert). Stilling: Tegnelærer ved Fr.berg tekniske Skole 1917-21.

Arbejder: Selvportræt (c. 1906) ; Ved Gadekæret (c. 1908); Parti fra Frederiksholms Kanal (1909, J. W. Larsens Saml. -i Fyns Stiftsmus.); Marine (1909); Oprørt Hav. (1910); Selvportræt (1912-13); Fra Dragør (c. 1912, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Rugmark (1913) ; Freetown (1914) ; Fra Senegal (1914, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Senegalnegre (1915) ; Flugten. Komposition (1917) ; Neger og Spahi (1917) ; Maskedans (1918-19); De blaa Ryttere (191819) ; Skovens Børn I (1919), II (1921) ; Urskovsmotiv fra Afrika (1919) og Skovstudie. Gribskov (begge Maribo Mus.); Den nordiske Skov I, II, III (1920-21, heraf III (1921) i Kunstmus.); Barneportræt (1920) ; Moder og Barn. Leg (1920) ; Negermusikanter i Urskoven (1921, Kunstmus.); Orpheus spiller for Dyrene (1921); Venus finder Adonis' Lig. Studie i Akvarel (1921). - Arb. i Kbst.saml. Erik Stæhr Nielsen begyndte nærmest som Marinemaler, malede Atlanterhavsbølger og oprørt Søi naturalistisk Opfattelse. Havets Voldsomhed tiltalte hans Temperament. Han havde Medgang, men en kritisk Bemærkning af Vilh. Wanscher fik ham til at tvivle kunstnerisk set om den Vej, han var slaaet ind paa. Et Besøg i Afrika 1914 viste ham nyt Stof for hans romantiske Fantasi, og den korte Studietid hos Harald Giersing førte ham ind paa at arbejde med kompositionelle Værdier og paa Studiet af Farven. Maleriet blev nu for ham en hektisk Kamp, hvis eneste styrende Moment var dekorative og koloristiske Hensyn. Han kastede sig ud i en temperamentsfuld Fantasikunst, der handlede om Negre og Urskov, Syndflodssagn, Urtidsmyter. Hans Billeder af dansende og kæmpende Negre og Ryttere i Urskov, gjort ud af Hovedet, uden Støtte i egentlige Studier, var snart lysende af Farve, snart karakteriserede ved Bevægelsernes Fart og Flugt. Med dem blev han en fremtrædende Repræsentant for Efterkrigsaarenes ekspressionistiske Maleri. I sine sidste Aar søgte han ny Næring for sin Fantasi i Gribskov, hvor han havde et lille Hus. Han søgte at trænge bag om den Natur, han saa, ind til det, der maatte have været Urtidsskoven, før Menneskene havde gjort Indgreb i dens Udseende ("Den nordiske Skov"), og ingen anden dansk Maler har vel forstaaet Skoven og dens paniske Væsen saa intimt som han.

Nu bagefter tegner hans Kunst sig som en heftig Opblussen, der spændte over knap 6 Aar. Dette Nervepres i Forbindelse med svigtende Forstaaelse og økonomisk Modgang kunde han ikke bære. Han døde paa et Tidspunkt, da en afklarende Samling var begyndt at vise sig i hans Maleri. S.S-z. Pol. 9. Dec. 1910 (Int.); 21. Dec. 1923 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 15. Nov. 1913 og 19. Dec. 1923 (begge Th. Faaborg); Dag. Nyh. 3. Maj 1935 (Eigil Knuth); Berl. Tid. 20. Nov. 1913 (J. E. Hohlenberg); 21. Dec. 1923 og 15. April 1935 (begge K. Flor); 26. Juni 1936 (Carsten Nielsen); 26. Febr. 1942; 20. Marts 1942 (K. Flor); Hovedstaden 21. Nov. 1913 (V. Wanscher); Sig. Schultz: Ny Horizont, 1918; samme i 111. Tid., 1923, 232-33; B. T. 12. Dec. 1923 (P. Uttenreitter); København 15. Dec. 1923 (Rik. Magnussen); 19. Dec. 1923 (Olga Eggers); Carl Trier Aagaard i Saml., 1924, 173; 0. V. Borch sst., 1927, 140; samme i MKS, Medlemabl. for Malende Kunstn. Sammenslutn., I, 1930, 27-31; Sig. Schultz: Erik Stæhr-Nielsen, 1934 (Vor Tids Kunst 16); Andreas Friis i Saml., 1935, 79-82; Alex. Fugl sst., 1936, 141-60; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 163-64.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:¹

Faderen, Hertz Isak Levy, var en fra Tyskland indvandret jødisk Kjøbmand; Moderen, født Nielsen, var af kristelig Tro, og i denne opdroges ogsaa Sønnen. Han anbragtes i et Haandværk og fik i 1847 Ansættelse som Betjent i Kjøbenhavns Politi. I denne Stilling gjorde han sig snart bemærket; en ypperlig Hukommelse, stor Snarraadighed, Dristighed og sej Udholdenhed vare Egenskaber, der gjorde ham udmærket skikket til hans Hverv som ”Opdager”, og da Kjøbenhavns Politi i Aaret 1863 omordnedes, var han derfor saa godt som selvskreven til at overtage den da oprettede Post som Chef for Opdagelsespolitiet. I denne Stilling befæstede han sit alt erhvervede Ry og vandt Anerkjendelse og Betydning saa vel for sin Ledelse af selve Politiforretningerne som for den store Redebonhed, hvormed han ydede private Raad og Bistand i vid Omfang. Et omfattende Personalkjendskab til alle Samfundsklasser, høje som lave, var ham til en væsentlig Støtte i hans Virksomhed og gav hans Stilling en Indflydelse og Betydning, der gik ud over det almindelige.

Efter en fleraarig Brystlidelse, der efterhaanden nedbrød hans af Naturen stærke Helbred, afgik han ved Døden 21. Jan. 1879. Hans Hustru, Henriette f. Frobøse (Datter af Skomagermester F.), hvem han havde ægtet 19. Maj 1845, overlevede ham.