Mogens Jensen

M, f. 12 oktober 1749, d. 18 januar 1826
Fra ” Udskiftning af Markjorder i Gettrup og Kobberøe samt Gundtoft” Af Ove Jørgensen, Ydby i Sydthy Årbog 1993:

Anno 1797 d. 24. august blev et Åstedsmøde foretaget i Hr. Jens Skibsteds gård i Gettrup i Refs herred af Landvæsenskommissionen, Amtmand Ferslev, samt Landvæsenskommissær Hjardemaal til Bubbel og i Landvæsenskommissær Ballebys sted (der er lodsejer ved denne lejlighed) Hr. Kammerråd Thagaard fra Thisted, efter begæring af Landinspektør Skibsted, om Gettrup sogns udskiftning af jordfællesskabet imellem byerne Gettrup og Kobberø, og dernæst jordbrugernes specielle udskiftning fra hinanden...

Nr. 1 Kobberøgård: det for denne gård gjorte forslag blev af lodsejerne proprietær Balleby, hvis fæster er Mogens Jensen, og Christen Thøgersen, hvis fæster er enken Else Larsdatter, forelæste og betydet. Balleby var utilfreds med planen for Mogens Jensens gård og nedlagde protest med følgende påstand, at Mogens Jensen skulle tillægges hans lod lige ud for hans gård norden for Else Larsdatters lod og forlangte kommissionen ud til åstedet...

Den 27. september begav begge landvæsenskommissærer og landinspektøren sig af sted for at tage de påankede lodder i øjesyn ved Mogens Jensens og Chr. Nielsens fæstegårde, Landinspektøren lod foreløbig tilføje i protokollen, at han ikke anså det for fordelagtig for proprietær Ballebys gård at samme blev tillagt noget af Klosterhave, så derfor havde han forbigået samme og foreslog Balleby, at Mogens Jensens gård bliver tillagt 50 til 60 alen længere mod øst af vestre ende af Klosterjorden. Andet forslag kunne landinspektøren ikke gøre til forandring, da øvrige involverede var tilfredse med planen, men Balleby var fortsat utilfreds og forlangte nu dom afsagt.
Senest redigeret=3 Dec 2010
     Mogens Jensen blev døbt 12 oktober 1749 i Gettrup, Refs, Thisted.1 Mogens blev gift med Woldborg Christensdatter. Mogens Jensen blev nævnt i skiftet efter Woldborg Christensdatter 6 august 1816.2 Mogens Jensen døde 18 januar 1826 i Kobberø, Gettrup, Refs, Thisted, i en alder af 76 år. Han blev bisat fra Gettrup, Refs, Thisted, 29 januar 1826.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Kobberø, Gettrup, Refs, Thisted4
Folketælling1801Kobberøgård, Kobberø, Gettrup, Refs, Thisted5

Barn af Mogens Jensen og Woldborg Christensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Født på Kobberøgård, Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Waldborg Christensdtr i Knaabberoe, Giettrup sogn 6 Aug 1816 pg 181,186
    HUSB: Mogens Jensen gmd
    CH: Jens Mogensen 15 home
    Niels Mogensen 11
    Christen Mogensen 8
    Niels Mogensen 3 mo.
    Ane Cathrine Mogensdtr 13
    Ane Mogensdtr 6
    Else Mogensdtr 3
    SIS: .... = Peder Christensen i Hvidberg, Thyeholm
    BRO: Lars Christensen i Jeginoe (died by 18 Jul 1817)
    SIS: .... = Niels Larsen i Hvidberggd, Thyeholm
    HUSB.BRO: Niels Jensen i Gundtoft

    Koustrup gods, Thisted; BK 1 1772-1824 skp; film 41733.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mogens Jensen, 38, Ugift, Bonde og gaardbeboer, hosbonde, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mogens Jensen, 51, Gift, Bonde og gaardbeboer, Huusbonde, M, 2
    Woldborg Christensdatter, 27, Gift, , hans kone, K, 1
    Maren -, 6, Ugift, , hans barn, K,
    Johanne -, 4, Ugift, , hans barn, K,
    Ane -, 2, Ugift, , hans barn, K,.

Anne Spendt

K, f. før 1555, d. 23 november 1618
Senest redigeret=14 Sep 2007
     Anne blev gift med Jens Peder Kofoed, søn af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Hansdatter Uf. Anne Spendt blev født før 1555 i Polen.1 Hun døde 23 november 1618 i Rønne.

Folketællinger og boliger

BoligPg. Kyndegård, Nyker, Vester, Bornholm

Familie: Anne Spendt og Jens Peder Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.

Giertrud Pedersdatter

K, f. mellem 1575 og 1596, d. 1669
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Giertrud Pedersdatter blev født mellem 1575 og 1596 i Bornholm.1 Giertrud blev gift i 1612 i Bornholm med Claus Hansen Kofoed, søn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller. Giertrud Pedersdatter døde i 1669 i 50. Sg. Store Ladegård, Klemensker, Nørre, Bornholm.

Familie: Giertrud Pedersdatter og Claus Hansen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.

Karen Jørgensdatter1,2

K, f. 1588, d. 1650
Senest redigeret=12 Nov 2007
     Karen Jørgensdatter blev født i 1588 i Pg. Vellensgård, Nyker, Vester, Bornholm.3 Hun var datter af Jørgen Pedersen og Karen (?) Karen blev gift cirka 1605 i Bornholm med Mads Hansen Kofoed, søn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller. Karen Jørgensdatter døde i 1650 i Nyker, Vester, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 20 september 1650.
Far-Nat*Jørgen Pedersen f. 1528, d. 1588
Mor-Nat*Karen (?) f. 1551, d. 1627

Familie: Karen Jørgensdatter og Mads Hansen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S78] Michael Eneriis.
  3. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.

Mette Hansdatter1

K, f. cirka 1530
Senest redigeret=11 Nov 2007
     Mette Hansdatter blev født cirka 1530 i 09. Vg. Store Bjergegård, Vestermarie, Vester, Bornholm.2 Hun var datter af Hans Pedersen Myre og (?) Poulsdatter. Mette blev gift cirka 1554 i Bornholm med Peder Hansen Uf, søn af Hans Olufsen Uf og Anne Hansdatter Myre.

Folketællinger og boliger

Bolig6. Vg. Klintebygård, Ibsker, Øster, Bornholm
Far-Nat*Hans Pedersen Myre d. e 1543
Mor-Nat*(?) Poulsdatter

Barn af Mette Hansdatter og Peder Hansen Uf

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  2. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.

Jacob Clausen Kjøller1

M
Senest redigeret=12 Jun 2010
     Jacob Clausen Kjøller var søn af Claus Köller og Margrethe von Schinkel.
Far-Nat*Claus Köller f. c 1525, d. e 1586
Mor-Nat*Margrethe von Schinkel f. c 1535, d. 1598

Familie: Jacob Clausen Kjøller og Marie Bendtsdatter von Rhaden

Kildehenvisninger

  1. [S93] Margit Tobberup, Kjøllerslægterne, På Haldegård fra 1606-07, som derpå blev købt af kongen. Arvede Skovsholm efter sin broder Christen.

Jens Spager

M, f. før 1610
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Jens blev gift med Anna Pedersdatter Kofoed, datter af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter. Jens Spager blev født før 1610 i Bornholm.1

Folketællinger og boliger

BoligØstermarie, Øster, Bornholm

Familie: Jens Spager og Anna Pedersdatter Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.

Peder Hansen Kofoed1

M, f. 15 juni 1598, d. 24 december 1648
Peder Hansen Kofoed kom til at vende tilbage til købstaden og genoptage slægtens oprindelige erhverv som købmand i Rønne, ligesom hans navnebroder Peder Kofod fra 1510. Her giftede han sig med borgmesterdatteren Elisabeth Madsdatter Ravn, og blev borgerkaptajn, rådmand og senere borgmester, hvilket dog ikke forhindrede ham i med iver at samle på frimandsgods.

Af "samlingen" kan nævnes:
Sandegård og Fynegård i Knudsker ( den sidste i pant fra Mads Kofoed).
Bjømegård, Vintregård og Skadegård i Nyker , alle i det frugtbare strøg mellem brødrenes slægtsgårde Kyndegård, Blykobbegård og Vellensgård.
Kyllingegård (nu: Stensebygård) i Bodilsker. Myregård i Nylars.
Julegård i Aaker.
"I Sose", (nu: LI. Dalbygård) i Vestermarie. Heslegård i Østerlars.
M. f1. En smuk kollektion! Det blev især her, slægtens kapital og jordværdier samlede sig.

Købmandsgerningen var tydeligt nok langt mere lukrativ end landsdommerembedet og landbrugserhvervet. Selv Mads Kofoed måtte pantsætte en af sine gårde til sin rige broder .

Hvor ægteparret boede i Rønne ved vi ikke bestemt, men da sønnen Hans, der også blev borgmester, boede der hvor Amtsgården nu ligger i Storegade, regner man med, at denne centralt beliggende købmandsgård også har været Peder Kofoeds. Her fødtes 9 sønner og 6 døtre. For denne dygtige og stræbsomme købmand syntes alt at lykkes, indtil også han i 1645 led nederlag, ligesom Mads på et felt, han slet ikke kendte til - hvor hans evner som købmand faktisk ødelagde det hele!

De 2 ældste sønner kom naturligvis til at hedde Mads og Hans efter morfar og farfar. De blev begge købmænd i Rønne. Mads nåede kun at blive fænrik i borgervæbningen - 3 børn - medens Hans opnåede at blive tolder og rådmand og senere borgmester. Fra dem begge stammer nogle af slægtens kendteste grene .
Nr. 3 fik navnet Jens. Det blev ham, der som "Bornholms befrier" blev slægtens berømteste medlem; hans levnedsløb vil blive skildret i kap. IX. Også nogle af hans i alt 24 børn videreførte slægten med livskraftige grene til vor tid.

Derefter fulgte Claus, der i familieoptegnelserne angives at være blevet kaptajn i Brabant (Provins i Nederlandene, der i 1648 rev sig løs fra Habsburgerne). Af døtrene blev Karen gift med rønneborgeren Willum Clausen, der sammen med de hjemmeværende brødre deltog i opstanden i 1658, ligesom Boel blev gift med Jens Ansgarsen, der var rådmand i Rønne.
Senest redigeret=2 Jun 2009
     Peder Hansen Kofoed blev født 15 juni 1598 i Pg. Blykobbegård, Nyker, Vester, Bornholm. Han var søn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller. Peder blev gift 17 januar 1619 i Rønne med Elisabeth Madsdatter Ravn, datter af Mads Madsen Ravn og Michelsdatter Hartwig. Peder Hansen Kofoed døde 24 december 1648 i Lübeck, Tyskland, i en alder af 50 år.2 Han blev bisat fra Rønne i 1649.
Far-Nat*Hans Madsen Kofoed f. c 1550, d. 1623
Mor-Nat*Clausdatter Kjøller f. f 1566, d. e 1602

Børn af Peder Hansen Kofoed og Elisabeth Madsdatter Ravn

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S52] H. R. Hiort-Lorenzen & A. Thiset Danmarks Adels Årbog.

Poul Michelsen

M, f. 12 februar 1835
Senest redigeret=28 Feb 2011
     Poul Michelsen var også kendt som Havnar-Pól.1 Han blev født 12 februar 1835 i Tórshavn, Streymoy, Færøerne. Han var søn af Michel Michelsen og Sigga Johannesdatter. Poul Michelsen blev døbt 22 februar 1835 i Tórshavn, Streymoy.2 Poul blev gift 9 november 1856 i Eiði, Eysturoy, Færøerne, med Cathrine Marie Hansdatter, datter af Hans Hansen Ældre og Dorthea Johannesdatter. Poul blev gift 30 juli 1858 i Eiði, Eysturoy, med Elsebeth Helene Joensdatter, datter af Joen Johannessen og Anna Katrine Hansdatter.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Tórshavn, Streymoy, Færøerne3
Folketælling1845Eiði, Eysturoy, Færøerne4
Folketælling1850Eiði, Eysturoy, Færøerne5
Folketælling1870niðri á Brúgv, Eiði, Eysturoy, Færøerne6
Folketælling1880Eiði, Eysturoy, Færøerne7
Folketælling1890Eiði, Eysturoy, Færøerne8
Folketælling1901Eiði, Eysturoy, Færøerne8
Far-Nat*Michel Michelsen f. 30 Jul 1791, d. 2 Jul 1839
Mor-Nat*Sigga Johannesdatter f. c 1801, d. 19 Apr 1873

Familie: Poul Michelsen og Cathrine Marie Hansdatter

Familie: Poul Michelsen og Elsebeth Helene Joensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S254] Bettemi Egilstrøð, "Egilstrød," e-mail til Michael Erichsen, 17. oct 2007.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Sigga Johannessen, 39, Enke, fattiglem, K
    Poul Michelsen, 6, Ugift, hendes børn, M
    Anna Michelsen, 1, Ugift, hendes børn, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Samuel Johannesen, 40, Gift, Kongs og Odelsbonde, Funding
    Anna Sophia Poulsdatter, 32, Gift, hans Kone, Eide
    Poul Samuelsen, 11, Ugift, deres Børn, Eide
    Anna Lisbeth Samuelsen, 9, deres Børn, Eide
    Susanne Samuelsen, 7, deres Børn, Eide
    Johannes Samuelsen, 4, deres Børn, Eide
    Hans Peder Samuelsen, 1, deres Børn, Eide
    Poul Michelsen, 11, deres Pleiesøn, Thorshavn

    Poul Joensen, 68, Gift, Dannebrogsmand og Odelsbonde, Thorsviig, Qvacig Sogn
    Anna Katrina Susanne Joensdatter, 61, Gift, hans Kone, Øre Eide Sogn
    Joen Thomassen, 14, Ugift, deres Pleiesøn, Eide
    Poul Hendriksen, 92, Enkemand, Dannebrogsmandens Svigerfader lever af sin jor Indtægt, Funding.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Samuel Johannessen, 45, Gift, Kongsbonde, Funding
    Anna Sophia Poulsdatter, 36, Gift, Hans kone, Eide

    Poul Mikkelsen, 15, Ugift, Tjenestefolk, Thorshavn.
  6. [S254] Bettemi Egilstrøð, "Egilstrød," e-mail til Michael Erichsen, 17. oct 2007, Poul Michelsen 35 ár húsfaðir úr Tórahavn. Seinra kona hansara Elisabeth Helena Joensen 44 ár. Børn teirra: Elsa Pouline Poulsen 11 ár. Johan Michal Poulsen 9 ár. Henriette Marie Poulsen 7 ár. Sigmund Poulsen 5 ár. Johanne Cathrine Poulsen 2 ár.

    Joen Joensen 16 ár sonur Elspu Lenu í firru giftu.

    Vit vita ikki um Havnar Pól hevur bygt niðri á Brúgv, ella tey í 1870 búgva í einum gomlum húsum sum stóðu har eftir Berint á Kjálnesi.

    Í 1850 er Pól húskallur á Látrinum, í 1855 er hann húskallur í Pállshúsi og 09-11-1856 giftist hann við Cathrine Marie Hansdatter í Pállshúsi. Katrina Maria doyði 09-08-1857 og 30-07-1858 giftist Pól uppaftur við Elsebeth Helenu uppi í Stovuni. At Havnarpól var raskur veltingarmaður prógva Havnarpólsgerðini.
                        
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Poul Mikkelsen, 44, Gift, Thorshavn, husfader, fisker, M
    Elsebeth Elene født Joensen, 52, Gift, Her i Sognet, hans kone, K
    Johannes Mical Poulsen, 19, Ugift, Her i Sognet, deres børn, fisker, M
    Sigmund Poulsen, 14, Ugift, Her i Sognet, deres børn, M
    Jens Poulsen, 9, Ugift, Her i Sognet, deres børn, M
    Henriette Marie Poulsen, 16, Ugift, Her i Sognet, deres børn, K
    Johanne Cathrine Poulsen, 11, Ugift, Her i Sognet, deres børn, K.
  8. [S475] History.fo, online http://www.history.fo

Oluf Bagge1,2

M, f. før 1545, d. efter 1580
Oluf Bagge var Herredsfoged i Nørre-Herred, men som saadan gik det ham ilde. Han havde nemlig, vistnok tilskyndet af Lybækkernes bekendte Foged, Schweder Kettingk, d. 1. August det nævnte Aar afsagt en Dom over en Kvinde, Birgitte Køllers, som han og 12 Meddomsmænd dømte til Kagstrygning, hvilken Dom blev exekveret. Den nævnte Kvinde rejste derefter over til Kongen for personlig at klage; hun fik ogsaa Lov til at tale med Kongen og fremstille sin Sag for ham, hvilket havde til Følge, at de 12 Meddomsmænd af Kong Frederik d. 2den dømtes til selv at kagstryges, samt at selve Dommeren, Oluf Bagge, blev indsat i Blaataarn og maatte købe sin Ære af Kongen, der benyttede Lejligheden til med Hæftighed at kræve af Raadet i Lybæk, at Schweder Kettingk skulde fjærnes.

Senest redigeret=7 Jun 2009
     Oluf Bagge blev født før 1545 i Pg. Baggård, Klemensker, Nørre, Bornholm.3 Han var søn af Anne Blasholtz. Oluf Bagge var i 1572 herredsfoged i Nørre, Bornholm. Oluf blev gift før 1573 i Bornholm med Boel Madsdatter Kofoed, datter af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Hansdatter Uf. Oluf Bagge døde efter 1580.

Folketællinger og boliger

Boligmellem 1553 og 1572Pg. Baggård, Klemensker, Nørre, Bornholm
Mor-Nat*Anne Blasholtz f. f 1525, d. e 1581

Familie: Oluf Bagge og Boel Madsdatter Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S52] H. R. Hiort-Lorenzen & A. Thiset Danmarks Adels Årbog.
  2. [S242] Johan Andreas Jørgensen, Væbnere, Adel og Frimænd.
  3. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.

Anna Madsdatter Kofoed

K, f. cirka 1476
Senest redigeret=10 Apr 2008
     Anna Madsdatter Kofoed blev født cirka 1476 i 39. Sg. Lille Haslegård, Rutsker, Nørre, Bornholm.1 Hun var datter af Mads Jensen Kofoed og Elisabeth Olufsdatter.
Far-Nat*Mads Jensen Kofoed f. 1444, d. 1518
Mor-Nat*Elisabeth Olufsdatter f. 1453

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.

Maren Christensdatter

K, f. cirka 1805
Senest redigeret=4 Feb 2009
     Maren Christensdatter blev født cirka 1805. Hun var datter af Christen Nielsen Huurup og Bodil Maria Christensdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Styvel, Hvidbjerg, Refs, Thisted
Folketælling1840Styvel, Hvidbjerg, Refs, Thisted1
Folketælling1845Styvel, Hvidbjerg, Refs, Thisted2
Folketælling1850Styvel, Hvidbjerg, Refs, Thisted3
Folketælling1855Styvel, Hvidbjerg, Refs, Thisted4
Far-Nat*Christen Nielsen Huurup f. 1763, d. 2 Nov 1828
Mor-Nat*Bodil Maria Christensdatter f. 19 Mar 1766, d. 3 Nov 1854

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Fomsgaard, 44, Gift, Gaardmand, M
    Maren Jensdatter, 46, Gift, Hans Kone, K
    Christen Madsen, 15, Ugift, Deres Barn, M
    Jens Madsen, 13, Ugift, Deres Barn, M
    Ane Madsdatter, 11, Ugift, Deres Barn, K
    Jesper Christian Madsen, 2, Ugift, Deres Barn, M

    Bodil Marie Christensdatter, 74, Enke, Huusfaders Moder, Aftægtskone, K
    Maren Christensdatter, 33, Ugift, Hendes Datter, K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Christensen Huurup, 49, Gift, Gaardmand, , 2, Heri sognet
    Maren Jensdatter, 51, Gift, Hans kone, , 2, Søndberg sogn Thisted amt
    Christen Madsen, 20, Ugift, Deres barn, , 2, Heri sognet
    Ane Madsdatter, 16, Ugift, Deres barn, , 2, Heri sognet
    Jeppe Christian Madsen, 7, Ugift, Deres barn, , 2, Heri sognet
    Bodil Marie Christensdatter, 80, Enke, Huusfaders moder, ,
    Maren Christensdatter, 39, Ugift, Hendes datter, ,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Christensen Huurup, 54, Gift, Gaardmand, Huusfader, Her i Sognet, M
    Maren Jensdatter, 51, Gift, Hans Kone, Søndberg, Th A, K
    Christen Madsen, 25, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, M
    Ane Madsen, 21, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, K
    Jens Madsen, 23, Ugift, Deres Barn, Fraværende i Krigstjeneste, Her i Sognet, M
    Jesper Christen Madsen, 12, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, M
    Bodil Marie Christensdatter, 85, Enke, Huusfaders Moder, Aftægtskone, Tørring, Ringk A, K
    Maren Christensdatter, 44, Ugift, Hendes Datter, Almisselem, Her i Sognet, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Christensen Huurup, 59, Gift, , Her i Sognet, , , Gaardmd, Huusfader, M
    Maren Jensdatter, 61, Gift, , Søndberg, Thist Amt, , , Hans Kone, K
    Chr Madsen, 30, Ugift, , Her i Sognet, , , Deres Barn, Tømmerkarl, M
    Ane Madsen, 26, Ugift, , Her i Sognet, , , Deres Barn, K
    Jens Madsen, 28, Ugift, , Her i Sognet, , , Deres Barn, M
    Maren Christensdatter, 49, Ugift, , Her i Sognet, , , Huusfaders Søster, Almisselem, K.

Peder Madsen Kofoed1

M, f. mellem 1543 og 1547, d. cirka 1580
Jørn Klindt fortæller i "På spor af de første Kofod'er"2:

Peder Kofod har sikkert været den ældste af brødrene. Vi møder ham første gang i 1570, i forbindelse med en celeber retssag på Hammershus broting. En ditmarsk adelsmand Jacob van Dyke var kommet på besøg hos Sweder Ketting og var blevet vel beværtet ved hans bord, men havde herunder udtalt trusler mod Lybæks råd, så Ketting måtte påmane ham at bruge en »sømmelig mund mod herrerne« - men i øvrigt lod det være med det. Da van Dyke senere tog til Rønne brugte han imidlertid samme farlige mund over for en moskovitisk kaptajn, angiveligt sørøver, der lå i Rønne havn. Van Dyke erklærede at ville tvinge Lybæks råd således, »at ikke en borger skulle vove uden fare at stikke sit hoved ud af porten«. Nu lod Sweder Ketting sørøverkaptajnen vidne for Rønnes byfoged om disse trusler, hvorpå han lod den alt for højt skrydende van Dyke sætte i forvaring på Hammershus under forholdsvis komfortable vilkår. Men van Dyke brød ud af slottet, og brød derved en af Danmarks strengeste love: »Hvo som stinger muren om kongens befæstede hus, miste livet«. Ketting virkede på dette tidspunkt som både lybsk og dansk foged (altså i dette tilfælde: anklager) og da han havde fået fanget van Dyke igen, lod han ham fremstille for Hammershus broting.

Der var i denne periode heller ikke udnævnt nogen bornholmsk landsdommer, så Ketting har været i tvivl om, hvordan han har skullet gribe sagen an: En fremmet adelsmand anklaget for en alvorlig forbrydelse. Han indkaldte derfor nogle fremtrædende bornholmere til at påhøre og vidne om retssagen. De to første var: »Peder Kofoed til Kyndegaard, i landsdommers sted, og Oluf Bagge til Baggegaard, tinghører i Ndr. herred, af våben«. De påhørte, og vidnede, hvordan van Dyke blev dømt efter loven, halshugget og kristeligt begravet på Allinge kirkegård.

Peder Kofoed var således allerede veletableret, på en af Nykers gode frimandsgårde, i bekvem afstand fra Rønne, og i godt selskab med sin svo ger Oluf Bagge på den nær liggende Baggård. Men vi bemærker, at det er svogeren, der tituleres væbner, altså frimand, ikke Peder Kofoed endnu. Til gengæld blev denne anset som konstitueret i øens fornemste embede efter høvedsmanden: Landsdommerembedet, der normalt alene blev givet til adelige, på Bornholm dog til frimænd.

Det sidste vi hører til ham, er i 1575 , da han deltager i en skelbestemmelse i Nyker, og han er nok død, inden Jens Kofoed i 1583 nævnes »til Kyndegaard«.

Senest redigeret=7 Jun 2009
     Peder Madsen Kofoed var proprietær. Han blev født mellem 1543 og 1547 i Rønne.3 Han var søn af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Hansdatter Uf. Peder Madsen Kofoed døde cirka 1580.

Folketællinger og boliger

BoligPg. Kyndegård, Nyker, Vester, Bornholm
Far-Nat*Mads Jensen Kofoed f. 1513, d. 1552
Mor-Nat*Gunhild Hansdatter Uf f. c 1530

Kildehenvisninger

  1. [S38] Jørn Klindt, Klindt.
  2. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  3. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.

Ødbernsdatter Hals

K, f. før 1405, d. 1451
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Ødbernsdatter Hals blev født før 1405 i Pg. Halsegård, Østermarie, Øster, Bornholm.1 Hun var datter af Ødbern Pedersen Hals. Ødbernsdatter blev gift før 1420 i Bornholm med Peder Lauridsen Markmand, søn af Laurids Jensen. Ødbernsdatter blev gift cirka 1426 i Bornholm med Aage Nielsen Sparre. Ødbernsdatter Hals døde i 1451 i 05. Vg. Maglegård, Østermarie, Øster, Bornholm.
Far-Nat*Ødbern Pedersen Hals f. f 1380, d. e 1419

Barn af Ødbernsdatter Hals og Peder Lauridsen Markmand

Kildehenvisninger

  1. [S56] Sigvard Mahler Dam, "Over Hals og hoved."

Woldborg Christensdatter

K, f. cirka september 1776, d. 8 juli 1816
Senest redigeret=31 Jul 2020
     Woldborg Christensdatter blev født cirka september 1776. Woldborg blev gift med Mogens Jensen. Woldborg Christensdatter døde 8 juli 1816 i Kobberø, Gettrup, Refs, Thisted. Hun blev bisat fra Gettrup, Refs, Thisted, 15 juli 1816.1 Hendes ejendele blev skiftet 6 august 1816.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Kobberøgård, Kobberø, Gettrup, Refs, Thisted3

Barn af Woldborg Christensdatter og Mogens Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Waldborg Christensdtr i Knaabberoe, Giettrup sogn 6 Aug 1816 pg 181,186
    HUSB: Mogens Jensen gmd
    CH: Jens Mogensen 15 home
    Niels Mogensen 11
    Christen Mogensen 8
    Niels Mogensen 3 mo.
    Ane Cathrine Mogensdtr 13
    Ane Mogensdtr 6
    Else Mogensdtr 3
    SIS: .... = Peder Christensen i Hvidberg, Thyeholm
    BRO: Lars Christensen i Jeginoe (died by 18 Jul 1817)
    SIS: .... = Niels Larsen i Hvidberggd, Thyeholm
    HUSB.BRO: Niels Jensen i Gundtoft

    Koustrup gods, Thisted; BK 1 1772-1824 skp; film 41733.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mogens Jensen, 51, Gift, Bonde og gaardbeboer, Huusbonde, M, 2
    Woldborg Christensdatter, 27, Gift, , hans kone, K, 1
    Maren -, 6, Ugift, , hans barn, K,
    Johanne -, 4, Ugift, , hans barn, K,
    Ane -, 2, Ugift, , hans barn, K,.

Ludvig Mylius Erichsen1

M, f. 6 maj 1812, d. 2 maj 1848
Fra Janni Andreassens "Mylius":

Han er søn af købmanden, økonomen, redaktøren Mendel Levin Nathanson. Ganske vist ikke i ægteskabet med hans kone Esther. Men med deres tjenestepige Marianne Margrethe Henningsen.

Dåbsattesten i Landsarkivet oplyser blot, at 1812 6. juni fødtes på Den kongelige Fødselsstiftelse under nr. 4287 og 9. september døbtes samme sted Ludvig Mylius som søn af patient nr. 427/1812.

De mangelfulde oplysninger om barnets forældre er vel taget af hensyn til Nathanson og hans familie, der var kendte skikkelser i datidens København.

Nathanson kom fra et jødisk, borgerligt miljø i Altona, hvorfra hans mormor i 1795 hentede ham til København. Han talte jiddisch og lidt tysk, men lærte sig hurtigt dansk, fransk og tysk, kom i købmandslære hos sin morbror og blev hans bogholder kun 15 år gammel. Karrieren blomstrede om kap med forretningen, indtil kursfald i 1819-20 satte et midlertidigt punktum. Firmaet måtte træde i betalingsstandsning med en gæld på fem millioner. Nathanson forsøgte at drive forretningen videre, men opgav endeligt i 1831 og slog ind på et andet, familiært spor: Økonomi.

Han har efterladt et alsidigt, økonomisk forfatterskab, som førte til redaktørstolen på Berlingske Tidende, der dengang var noget forsømt og ikke særlig udbredt.

Her tryllede han med sit talent og skabte det moderne dagblad med nyheden på forsiden. Han stod fadder til søndagsavisen som begreb og skabte en kulturelt præget hverdagsavis, der udkom hele to gange om dagen, da han gik 20 år efter .

Der skulle gå flere generationer, før tre unge mænd tog journalistgerningen op efter deres oldefar og bedstefar. Men det gjorde fætrene Ludvig Mylius-Erichsen, Orla Bock og deres fjerne slægtning Peter Nansen.

Slægtskabet kendte de godt til. Mylius, Bock og Nansen kaldte hinanden fætter uden smålig skelen.

Ifølge mundtlig overlevering i familien Erichsen betalte Nathanson sin kusk og pakhusforvalter Ludvig Erichsen for at gifte sig med Marianne Margrethe og købte senere en spækhøkerforretning til parret.

Sin uægte søn slap han aldrig af syne.

Ludvig Mylius kom på skolebænk med den senere så berømte politiker Orla Lehmann, der gik på den private Østre Borgerdydsskole. Det må være Nathanson, der betaler. For i spækhøkerhjemmet blev der stort set født et barn om året, der var munde nok at mætte for Ludvig og Marianne Margrethe, som på 17 år får 15 børn. Ludvig Mylius skulle studere medicin. Men det blev ikke til så meget på Kirurgisk Institut. "Det manglede på lysten."

Til gengæld så han en del til amtskirurg Johan Chr. Bernhard Wittenburg, hvor han traf sin kommende kone, Josephine.
De bliver gift 2. december 1831 i Kalundborg, hvor han opretter Privat Sygehus, der består af badeanstalt og barberstue.

Han er gemytlig af sind og selskabeligt anlagt.

Det blev sagt om ham, "at han kunne få døde folk til at le". Og så vil han pludselig være politibetjent. Han har bogstavelig talt fået blod på tanden gennem bekendtskabet med en lille flok forhærdede forbrydere i Kalundborg Arrest. De tilstod ikke, før de havde været under barberens kyndige hænder. Stort set med kniven for struben tvinger Ludvig Mylius sandheden ud af dem. Og bliver selv så begejstret for sit naturlige talent for faget, at han med sin Josephine drager til København, hvor han får ansættelse ved Christianshavns Politikontor omkring 1840.

Og så dør han i 1848 fra kone og fem børn - kun 36 år. Om den tragiske begivenhed står der på en lille seddel fra barnebarnet Asta Bock:

"Bedstefader stod vagt ved Christian den VIII's båre - Castrum Doloris på Amalienborg. Moder var deroppe med moders to søskende, Sofie og Theodor. Bedstefar henter her en forkølelse - lod sig årelade, men der blev åreladt på en fejl åre, så det blev en blodforgiftning. Bedstefar døde på Almindelig Hospital, hvor professor Christensen var, og bedstefar ønskede at behandles af ham."

Bag båren ved begravelsen på Vor Frelsers Kirkegård går en gammel mand og græder. Det er Mendel Levin Nathanson.
Senest redigeret=31 Jul 2020
     Ludvig Mylius Erichsen blev født uden for ægteskab 6 maj 1812 Den Kgl. Fødselsstiftelse, Amaliegade 25, København. Han var søn af Frederich Erichsen og Anna Margrethe Hennings. Ludvig Mylius Erichsen blev døbt 9 maj 1812 i København.2 Han var i 1831 barber i Kalundborg. Ludvig blev gift 2 december 1831 i Vor Frue Kirke, Adelgade 19, Kalundborg, med Josephine Frederikke Mathiesen, datter af Hans Mathiesen og Catharina Dorothea Heyn.3 Ludvig Mylius Erichsen var i 1845 politibetjent i København. Han blev nævnt i skiftet efter Laura Antoinette Erichsen 1 maj 1848.4 Ludvig Mylius Erichsen døde 2 maj 1848 i Store Kongensgade 136 (Wildersgade 45), Christianshavn, København, i en alder af 35 år da han blev åreladt i en forkert åre under behandling for forkølelse. Han blev bisat fra Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, København, 7 maj 1848.3 Hans ejendele blev skiftet i 1848.5

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Skibbrogade 209, Kalundborg6
Folketælling1840Strandgade 49, København7
Folketælling1845Prinsensgade, København8
Far-Ado*Frederich Erichsen f. 3 Dec 1780, d. 19 Feb 1833
Mor-Nat*Anna Margrethe Hennings f. 18 Jun 1792, d. 16 Okt 1873
Far-NatMendel Levin Nathansen f. 20 Nov 1780, d. 6 Okt 1868

Børn af Ludvig Mylius Erichsen og Josephine Frederikke Mathiesen

Kildehenvisninger

  1. [S99] Janni Andreassen, Mylius.
  2. [S3] , Ingen forældre opgivet, Kirkebog.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, At mit barn Laura Antoinette, 19 dg. gl. er død den 29. s. m. uden at efterlade arv anmeldt.

    Københavns Skiftekommission, 1. 3. 1847-24. 8. 1848, side 453.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Eriksen, Ludvig Mylius, Politibetjent, 2/21

    Københavns Skiftekommission,Generalregister 1848-1849, 2/24,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Mylius Erichsen, 24, Gift, Barbeer, M
    Josephine Frederikke Mathiesen, 24, Gift, hans Kone, K
    Ane Sophie Dorris, 1, Ugift, Deres Datter, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludevig Emilius Erichsen, 31 , Gift, , Politibetjent,
    Josephine Friderike Mathisen, 31 , Gift, , hans Kone,
    Anne Sophie Doris Erichsen, 7 , Ugift, , deres Børn,
    Theodor Lauritz Erichsen, 5 , Ugift, , deres Børn.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludivi Milius Eriksen, 37, Gift, Pulithibetjent, København, M
    Josephine Frederike Mathisen, 37, Gift, Hans kone, Tønder i Holsten, K
    Ane Sophie Dores Eriksen, 12, -, Deres børn, Callunborge, K
    Laurets Eriksen, 10, -, Deres børn, Callunborge, M
    Ema Lovise Frederike Eriksen, 6, -, Deres børn, København, K
    Peter Hendrik Eriksen, 3, -, Deres børn, København, M

    Henriette Lovise Boch, 17, -, Tjenestepige, København, K.

Anders Ødbernsen Hals

M, f. før 1410, d. efter 1431
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Anders Ødbernsen Hals blev født før 1410 i Pg. Halsegård, Østermarie, Øster, Bornholm.1 Han var søn af Ødbern Pedersen Hals. Anders Ødbernsen Hals døde efter 1431 i Østerlars, Øster, Bornholm.

Folketællinger og boliger

Bolig03. Vg. Pæregård, Østerlars, Øster, Bornholm
Far-Nat*Ødbern Pedersen Hals f. f 1380, d. e 1419

Kildehenvisninger

  1. [S56] Sigvard Mahler Dam, "Over Hals og hoved."

Karen Hermansdatter Bohn1,2

K, f. 1644
Senest redigeret=20 Mar 2009
     Karen Hermansdatter Bohn blev født i 1644 i Rønne.3 Hun var datter af Herman Clausen Bohn og Kirstine Madsdatter. Karen blev gift 31 januar 1694 i Svaneke med Hans Madsen Kofoed, søn af Mads Pedersen Kofoed og Karen Hansdatter Kofoed. Karen Hermansdatter Bohn døde i 23. Sg. Kofoedgård, Østermarie, Øster, Bornholm. Hun blev bisat fra Østermarie, Øster, Bornholm, 7 februar 1702. Hendes ejendele blev skiftet 15 februar 1702.4
Far-Nat*Herman Clausen Bohn f. c 1615, d. Apr 1660
Mor-Nat*Kirstine Madsdatter f. 10 Jan 1624, d. 14 Mar 1715

Familie: Karen Hermansdatter Bohn og Hans Madsen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  3. [S50] "Ukendt short article title."
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karen Herman Bohnisdatter, Kofodsgård, Østermarie.
    Hans Kofod, capitain.
    4 søn. 2 døt.
    A: Didrich Wolfsen, egen værge.
    B: Albret Wolfsen, egen værge.
    C: David Wolfsen, egen værge.
    D: Mads Wolfsen, egen værge.
    E: Elsebeth ?, Mads Kofod, Svaneke.
    F: Karen ?, Herman Kofod, Svaneke.

Hans Sørensen Kjær1

M, f. 1555, d. 1634
Senest redigeret=11 Apr 2008
     Hans Sørensen Kjær var også kendt som Johannes Severini Paludanus. Han blev født i 1555 i Kolding.1 Han var søn af Søren Kjær Skriver og Anne Knudsdatter Thuresen. Hans Sørensen Kjær var i 1580 student i Leipzig, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Han var i 1582 student i Basel, Baselstadt, Schweiz. Han var cirka 1583 rektor, magister i Kolding. Hans blev gift 15 september 1583 med Marine Hansdatter Kneus, datter af Hans Karstensen Kneus og Ellen (?).2 Hans Sørensen Kjær døde i 1634 i Kolding.1
Far-Nat*Søren Kjær Skriver d. 23 Mar 1582
Mor-Nat*Anne Knudsdatter Thuresen d. 1 Apr 1582

Familie: Hans Sørensen Kjær og Marine Hansdatter Kneus

Kildehenvisninger

  1. [S53] Carl Langholz, Anetavler for berømte danskere.
  2. [S78] Michael Eneriis.

Elsebye Hermansdatter Bohn1

K, f. cirka 1643, d. 1669
Senest redigeret=26 Okt 2007
     Elsebye Hermansdatter Bohn blev født cirka 1643 i Rønne.2 Hun var datter af Herman Mortensen Bohn og Barbara Jørgensdatter. Elsebye blev gift 13 juli 1662 i Rønne med Poul Madsen Koefoed, søn af Mads Pedersen Kofoed og Karen Hansdatter Kofoed. Elsebye Hermansdatter Bohn døde i 1669 i Svaneke.
Far-Nat*Herman Mortensen Bohn f. 1608, d. 1668
Mor-Nat*Barbara Jørgensdatter f. 1611, d. Jan 1685

Familie: Elsebye Hermansdatter Bohn og Poul Madsen Koefoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S50] "Ukendt short article title."

Jens Peder Kofoed1

M, f. cirka 1541, d. 9 februar 1625
Jørn Klindt fortæller i "På spor af de første Kofod'er"2:

Han blev øens fornemste mand. Han er den første Kofod, hvis levnedsløb længe har været kendt, og om hvem de gamle stamtavler er i overensstemmelse med de samtidige kilder. Og nu kender vi altså også hans nærmeste familie, takket været søsteren Boel på Baggård, hvis søn Niels Bagge i et åbent brev 1608 omtalte ham som sin ”kære morbror”, og dermed har leveret os den nødvendige kontrol på den lybske familieoptegnelse.

Hvor han boede før han overtog Kyndegård efter broderen, fremgår ikke af de foreliggende kilder. Zarthmanns antagelse, at Frigård i Vestermarie var hans første sædegård, er ikke dokumenteret. I 1578, lige efter at danske lensmænd havde overtaget Hammershus fra lybækkerne, omtales han imidlertid som ”slotsskriver” - lensmandens nære medarbejder på ”slottet”. Denne krævende og indflydelsesrige stilling har forudsat, at han havde en god uddannelse og betydelige evner. I denne periode har han da sikkert også opholdt sig på Hammershus.

Men i 1583 omtales han som ”Jens Kofoed til Kyndegård”, da han sammen med landsdommer Peder Uf og 2 andre frimænd blev anmodet af kongen om at dømme i en bjergningssag i Nexø, hvor såvel en adelig godsejer som borgmester og borgere var indblandede, så at der i dette tilfælde måtte sættes en særret, en lille ”herredag”, over landsretten. Kongen gav ham ingen særlig titulation, men allerede samme år nævnes han i Malmø tingbog ”velbyrdig mand Jens Kofoed til Kyndegård”, som til en adelig.

Det har formodentlig også været ved denne tid, han giftede sig med den adelige frøken Anna Spendt, af en jysk slægt, der bar en tophue - en såkaldt ”jødehat” i sit skjold. Den smukke lysekrone i Ny kirke er forsynet med ægteparrets initialer og våbenskjolde (sparren og huen) samt årstallet 1594. En fornem gave til deres kirke - i brug den dag i dag. Og hvad pryder dens top: Lybæks våben, den dobbelthovedede ørn! Vist er den sikkert fremstillet i Lybæk, men med vor teori om Kofod'ernes oprindelse in mente, er det nu alligevel en oplevelse at se den sprede sine vinger i Ny kirkes kor. Og endnu et indicium!

I 1588 kom så endelig udnævnelsen til landsdommer efter Peter Uf:

”Vi Chr. IV o.s.v. hilser Eder alle vore kære, tro undersåtter, riddersmænd, fruer, jomfruer, købstadsmænd, bønder og menige almue overalt på vort land Bornholm kærligen med guds og vor nåde. Vider, at vi nådigst har betroet, forordnet og tilsluttet os elskelig Jens Koefougitt, vor mand og tjener…”

Vi bemærker, at frimændene ikke er nævnt særskilt i listen over undersåtter - nu var der faktisk ikke brug for dem længere.

Det mest eftertragtede, og det fornemste embede, en bornholmer kunne få, var nu i Kofodslægtens hænder, med en kort afbrydelse lige til 16450 Jens Kofoed beholdt det i 35 år, indviklet i utallige retssager, også mange kæresager til herredagen i København - sager, som han så godt som altid fik stadfæstet. For man sad ikke sikkert i dommerstolen. En enkelt, uretfærdig dom var nok til at vippe en af, i reglen med tilføjelsen, at dommeren kunne lide samme straf, som han uretfærdig havde pålagt andre.

Som man ser, blev han i sin udnævnelse tituleret ”vor mand og tjener”, og i mange kongelige breve i hans embedstid finder vi ligeledes denne vending, der ellers alene brugtes til adelige personer. Det var normalt altid adelsmænd, der blev landsdommere i de danske provinser - kun på Bornholm og i Blekinge var der ikke nok, kvalificerede adelsmænd at tage af, og på Bornholm blev det som oftest frimænd, der fik denne krævende post. Tituleringen betød derfor ikke andet, end at sådan var skriveren vant til at titulere en landsdommer.

En landsdommer skulle bo standsmæssigt, og allerede i 1590 stod Kyndegård - ”zirligen og herligen ombygget, forbedret, opmuret og med tegltag omhængt - på en herlig ort udi skoven - her er skøn sædesjord, engsbund, fiskeri, fævagt og deslige herlighed, som neppelig bedre til nogen fri gård her findes kunne”.

Det kan til denne beskrivelse fra 1600-årene tilføjes, at der også hørte en vandmølle til gården, der ligger smukt op til Muleby A, med tilhørende fiskevand

Fru Anna Spendt døde i 1619, og ved skiftet arvede Jens Kofoed adelsgods i Jylland efter hende - endnu et tegn på, at han udenfor Bornholm regnedes blandt den virkelige adel. Synd at de ingen børn fik, for ingen anden Kofod var så nær ved det eftertragtede adelskab, og deres børn ville have alle chancer for fuld anerkendelse.

Der er derimod ingen tegn på, at Jens Kofoed selv tiltog sig adelsrettigheder. I 1608 underskrev han som den første af frimændene i Rønne kirke, ordene ”ærlig og velbyrdig”, sammen med hans og hustruens våbenskjolde, som en velfortjent hyldest til den gamle, dygtige og velmægtige landsdommer. Det blev da også på hans velbyrdighed, man byggede konstruktionen om den kofodske adel i 1700-årene, såvel som den i 1903 anerkendte adelsgren.

Senest redigeret=26 Feb 2011
     Jens Peder Kofoed var frimand & landsdommer i Bornholm. Jens blev gift med Anne Spendt. Jens Peder Kofoed blev født cirka 1541 i Rønne.3 Han var søn af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Hansdatter Uf. Jens Peder Kofoed blev sagsøgt af Mogens Haagensen 3 juli 1591 København.4 Han døde 9 februar 1625 i Rønne.

Folketællinger og boliger

Bolig1583Pg. Kyndegård, Nyker, Vester, Bornholm
Far-Nat*Mads Jensen Kofoed f. 1513, d. 1552
Mor-Nat*Gunhild Hansdatter Uf f. c 1530

Familie: Jens Peder Kofoed og Anne Spendt

Kildehenvisninger

  1. [S38] Jørn Klindt, Klindt.
  2. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  3. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
  4. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 1863 • København 03.07.1591
    Dombog 13, Fol. 234V-237R
    Mogens Haagensen (bonde • Kurested, Klemensker S., Nørre H., Bornholms A.) mod Jens Kofoed landsdommer (adel • Kyndegård, Nyker S., Vester H., Bornholms A.)
    Retspleje (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, lensmand, henrettelse) • Kongen til stede; 3 fraværende fra rådet • 2. instans.
    Udfald: Domfældelse • ændring af dom v. Bornholms Landsting
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke havde dømt i en sag om, at lensmanden på Hammershus havde afsagt dom over sagsøgers bror og derefter ladet ham henrette.

Mads Hansen Kofoed1,2,3

M, f. cirka 1588, d. 1646
Jørn Klindt fortæller i "På spor af de første Kofod'er"4:

Han må være født mellem 1580 og 1590 (i 1645 omtalte han sig selv som en ”gammel, bedaget mand”).

Han tog et sikkert stik hjem i gårdspillet ved at gifte sig med Karen Jørgensdatter, hvis far Jørgen Pedersen til Eskildsgård i Pedersker havde ejet et af øens største frimandsgodser, der nu var delt mellem hans 3 døtre: Karen, Eline og Kristine. Efter brylluppet blev Mads Kofoed som nævnt enig med Elines mand Esbern Kofod om at mageskifte deres arveparter. Mads Kofoed fik herved overdraget såvel Eskildsgård, som Vellensgård i Nyker - ikke nogen dårlig andel, heller ikke i dag!

Begge disse store gårde blev støttepunkter for Kofodfamilien. Mads og Karen flyttede antagelig først ind på hendes barndomshjem, den dejlige Eskildsgård, hvortil der allerede hørte en vornedgård (”Lillegård”, der nu er tillagt hovedgården), medens Vestergård, lige vest for hovedgården, blev købt til. Men snart rykkede de ind til den mere centrale Vellensgård, fornemt placeret lige op ad Ny kirke, ganske nær (1½ km) til den indflydelsesrige onkel landsdommer Jens Kofoed på Kyndegård, og til familien (ca. 3 km) på Blykobbegård. Også til Vellensgård hørte der allerede en vornedgård, den nuværende Bakkegård (dengang: ”På Vallen”). Den nuværende Frigård, der støder op til Vellensgårds jorder mod øst, blev købt til.

Mads Kofoeds stræben mod centrum blev ikke uden resultat. Da Jens Kofoed gik af som landsdommer i 1623, blev han efterfulgt af Christen Clausen Kjøller til Skovsholm (hvis mor var af slægten Uf), men efter dennes død blev det Mads Kofoeds tur. Chr. IV lod ham i 1628 aflægge eden til den nye lensmand Holger Rosenkrans på Hammershus, og som løn blev han, som de forrige landsdommere, forlenet med: 3 gårde (herunder Duebjerggård) i Klemensker, 1 i Rutsker, 1 (Bjergegård) i Vestermarie, 5 (herunder Lersbygård) i Østermarie og 1 (Klintebygård) i Ibsker - i alt 11 gårde ”at nyde og beholde kvit og frit al den stund han er landsdommer”. Landsdommeren måtte ikke alene være rets- og skrivekyndig - også hævet over økonomiske bekymringer eller afhængighed, for at kunne dømme loyalt og uselvisk. Til gengæld tilsagde kongen ham fuld støtte: foragt for embedet var at ligne med majestætsfornærmelse, og kunne medføre dødsstraf

Mads Kofoed passede sit hverv godt og forsigtigt. Mange ankesager vandrede til herredagen i København, og de fleste blev godkendt. Også han nød den uberettigede hæder at blive tituleret ”Vor mand, tjener og landsdommer på vort land Bornholm”, som en ægte adelsmand, uden at det satte ham fluer i hovedet. Men lige let havde han det ikke. På en af de mange sørejser til København var han meget nær ved at drukne , og skænkede som tak for sin redning i 1637 en obligation på 50 rigsdaler til de fattiges hospital i Rønne, med en rente på 10 mark danske om året, ”så længe pengene bliver stående hos mig”.

(Hospitalets penge kunne ikke stå sikrere, skulle man tro, men da alt brød sammen for Mads Kofoed 8 år senere, måtte hospitalet gå rettens vej for at indkræve obligationen, + renterne efter mortensdag 1644, hos hans arvinger). For at skåne Mads Kofoed for flere farer udsendte Chr. IV i 1638 et åbent brev, at landsdommeren på Bornholm herefter ikke måtte st (som holdtes ved Aa kirke ca. 15 km fra Kyndegård), kan man ikke lade være med at blive lidt mistænksom - om det måske snarere var gårdsamler-manien der her lå bag.

Når man kigger i hans domme, får man det indtryk, at han så vidt muligt støttede underretterne (herreds- og by ting), for ikke at sige, at han lod sig lede af dem. Mange af de andre embedsmænd hørte vel efterhånden også til familien!

I 1635 havde Sdr. Herreds ting med en 14 mands nævningedom d at sognet - Eskildsgård ikke undtaget - ville være vel tjent med at slippe af med hende. Men andre ”beviser” på trolddom end eksempler på hendes grove mund er ikke anført. Da sagen kom for landsretten var Mads Kofod så uforsigtig at stadfæste nævningedommen, formentlig ud fra sit kendskab såvel til de lidende sogneboer som den anklagede. Peder Møller lod sig imidlertid ikke standse, og indbragte på sin kones vegne landsretsdommen til herredagen i 1636. Mads Kofoed måtte af sted måske netop den farefulde rejse - for at stå til rette for sin dom, der i herredagen fik den lakoniske påtegning: ”Da intet er bevist, bør såvel 14-mands dommen som landsdommerens dom ikke at komme hende til hinder var på et hængende hår.
I en senere dom, af 1639, frikendte Mads Kofoed da også en anden ”troldkvinde”, der var blevet tiltalt og forfulgt af den kongelige ridefoged, og tilkendte hende en erstatning på 35 rigsdaler - denne dom blev stadfæstet.

De vanskeligste domme var naturligvis arvesagerne. Indviklede arvegangsregler, og de for Bornholm gældende særlige vedtægter, at yngste søn ( eller ældste datter) skulle arve hovedgården, gav utallige problemer. Herredagen støttede landsdommeren i hans fortolkninger af disse regler, men ubehageligt kunne det let blive, især når slægten var indblandet, hvilket jo med den ekspansion der var indledt, var uundgåeligt. Det blev i flere sager mere end antydet, at Mads Kofoed favoriserede familien, f.eks. den tidligere borgmester Esbern Kofoeds arvinger, for ikke at tale om Mads Kofoeds bror borgmester Peder Kofoed, der i disse år var en af de ivrigste gårdsamlere:

- ”Peder Kofoed har listeligen fået sin bror Mads Kofoed til at gå uden om herredagen, og reglen om, at gården skal lovbydes til slægten” hed det således i et indlæg vedrørende Fynegård i Knudsker, og i en alvorlig sag mellem borgmester Sander Lesler i Hasle og byens borgerskab om 2 stykker jord i byvangen blev Mads Kofoed beskyldt for ”mere svogerskab end det som ret skulle være”.

I begge tilfælde blev Mads Kofoeds domme stadfæstede. Han var dygtig til at manøvrere, og søgte at gøre alle tilpas, især naturligvis sine venner og familie, og dem der optrådte med autoritet. Det blev da heller ikke hans landsdommergerning, men en helt anden ”manøvrering”, nemlig krig - helt uden for hans felt - der fældede ham i 1645 (jfr. kap. VIII).

På Eskildsgård og Vellensgård voksede der en stor børneflok op, som ægteparret Mads og Karen Kofoed kunne være stolte af - blot høstede døden vel hurtigt iblandt dem.
Den ældste søn Jørgen, efter gammel skik opkaldt efter morfaderen, fik Eskildsgård. Hans unge hustru døde allerede i 1633, og han selv i 1650, næppe mere end 40 år gammel. En datter videreførte slægten.

Den næstældste søn Hans, opkaldt efter farfaderen, giftede sig med den eneste datter af Claus Gagge til Klinteby, og fik som medgift Klintebygård i Ibsker, ”1 Egeby”, Grødbygård og LI. Myregård i Aaker samt Bjergegård i Pedersker. Senere arvede de også Vellensgård - alt så strålende ud for de nye jorddrotter, da pesten i 1654 bortrev dem begge. Også de efterlod en datter Kristine, der videreførte Vellensgård i slægten gennem sine efterkommere.

Den yngste søn, Mads, overtog Eskildsgård fra sin afdøde bror, og i hans slægt blev den troligt nedarvet fra far til søn gennem 1600- og 1700-årene.
Senest redigeret=16 Maj 2011
     Mads Hansen Kofoed blev født cirka 1588 i Pg. Blykobbegård, Nyker, Vester, Bornholm.5 Han var søn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller. Mads blev gift cirka 1605 i Bornholm med Karen Jørgensdatter, datter af Jørgen Pedersen og Karen (?). Mads Hansen Kofoed var i 1629 landsdommer i Bornholm. Han blev sagsøgt af Sebber Lauridsen 29 oktober 1636 København.6 Han blev sagsøgt af Lisbet Peder Rønnersdatter 29 oktober 1636 København.7 Han blev sagsøgt af Peder Møller 29 oktober 1636 København.8 Han blev sagsøgt af Jens Hansen 29 oktober 1636 København.9 Han blev sagsøgt af Margrete Espen Bondes 4 maj 1639 København.10 Han blev sagsøgt af Hans Jensen 4 maj 1639 København.11 Han blev sagsøgt af Maren Steensdatter 7 maj 1639 København.12 Han blev sagsøgt af borgere i Hasle 9 maj 1640 København.13 Han blev sagsøgt af Peder Andersen 13 maj 1640 København.14 Han blev sagsøgt af Jens Pedersen 13 maj 1640 København.15 Han blev sagsøgt af Birgitte Christensdatter 26 april 1643 København.16 Han blev sagsøgt af Mogens Bertelsen 26 april 1643 København.17 Han blev sagsøgt af Elsebet Johan Kochs 23 april 1646 København.18 Han og Jacob Hansen Kofoed blev sammen med bl. a. Sivert Gagge sagsøgt af kronen 4 maj 1646.19 Mads Hansen Kofoed døde i 1646 i Pg. Vellensgård, Nyker, Vester, Bornholm. Han blev bisat 2 november 1646. Hans ejendele blev skiftet 2 november 1646.

Folketællinger og boliger

Bolig1600Pg. Vellensgård, Nyker, Vester, Bornholm
Far-Nat*Hans Madsen Kofoed f. c 1550, d. 1623
Mor-Nat*Clausdatter Kjøller f. f 1566, d. e 1602

Familie: Mads Hansen Kofoed og Karen Jørgensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S38] Jørn Klindt, Klindt.
  3. [S78] Michael Eneriis.
  4. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  5. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
  6. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5183 • København 29.10.1636
    Dombog 40, Fol. 316V-320R
    Sebber Lauridsen mod Mads Kofoed landsdommer (adel)
    Sædelighedsforbrydelser – lejermål (appel, myndighed, landsdommer; sædelighed, lejermål) • Kongen til stede; hele rådet til stede • 3. instans.
    Udfald: Frikendelse • stadfæstelse af dom v. Bornholms Landsting med tidligere dom v. Bornholms Nr. Herredsting
    Retsgrundlag: Kongeligt Mandat; Recessens kap. 60
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 13.1.1636 havde stadfæstet en herredstingsdom ang. lejermål.
  7. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5176 • København 29.10.1636
    Dombog 40, Fol. 312V-315R
    Lisbet Peder Rønnersdatter mod Mads Kofoed landsdommer
    Hævd og besiddelse – ejendom (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, marker) • Kongen til stede; hele rådet til stede • 3. instans.
    Udfald: Frikendelse • stadfæstelse af dom v. Bornholms Landsting med tidligere dom v. Rønne Rådstue
    Retsgrundlag: Skånske Lov III-7; Frederik II's Reces kap. 5
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 9.3.1636 havde stadfæstet en rådstueretsdom om ejendomsretten til jord.
  8. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5185 • København 29.10.1636
    Dombog 40, Fol. 302R-303V
    Peder Møller (Skt. Peders S., Sønder H., Bornholms A.) mod Mads Kofoed landsdommer
    Trolddom m.v. – trolddom (appel, myndighed, landsdommer, landsdommer, retspleje, nævninge; trolddom) • Kongen til stede; hele rådet til stede • 3. instans.
    Udfald: Domfældelse • stadfæstelse af dom v. Bornholms Landsting med tidligere dom v. Bornholms Sdr. Herredsting
    Retsgrundlag: Recessens kap. 17; Trolddomsforordningen
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 31.1.1635 havde stadfæstet 14 nævninges ed over sagsøgers hustru for trolddom og fældet den ene nævnings frifindelse.
  9. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5175 • København 29.10.1636
    Dombog 40, Fol. 315R-316V
    Jens Hansen (bonde • Habbedamsgård, Olskers S., Nørre H., Bornholms A.) mod Mads Kofoed landsdommer (adel)
    Arv og skifte – arv (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, vedtægter; arv, ejendom, gårde) • Kongen til stede; hele rådet til stede • 2. instans.
    Udfald: Frikendelse • stadfæstelse af dom v. Bornholms Landsting
    Retsgrundlag: Bornholms Vedtægt
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 5.5.1632 og 11.8.1632 havde fradømt sagsøger hans fædrende gård og tildømt hans yngre bror gården og desuden tildømt hans ældre bror avlen af samme gård.
  10. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5278 • København 04.05.1639
    Dombog 41, Fol. 390R-394R
    Margrete Espen Bondes (bonde) mod Mads Kofoed landsdommer (adel)
    Retspleje – kost og tæring (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, anholdelse, fængsling, kost og tæring; trolddom) • Kongen til stede; 2 fraværende fra rådet • 2. instans.
    Udfald: Frikendelse • stadfæstelse af dom v. Bornholms Landsting
    Retsgrundlag: JL III-69
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 19.8.1637 havde tildømt hende 35 rigsdaler til kost og tæring for uretmæssig fængsling og anholdelse i en trolddomssag.
  11. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5276 • København 04.05.1639
    Dombog 41, Fol. 408V-411V
    Hans Jensen (borger • Christianshavn) mod Mads Kofoed landsdommer (adel)
    Gæld (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, henskydelse, Rettertinget; ejendom, gods, udlæg, gæld) • Kongen til stede; 2 fraværende fra rådet • 3. instans.
    Udfald: Frikendelse • med tidligere dom v. Bornholms Landsting og v. Bornholms Ø. Herredsting
    Retsgrundlag: Dom
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 25.10.1637 havde henvist en sag om udlæg i Mourids Podebusks gods til Rettertinget.
  12. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5299 • København 07.05.1639
    Dombog 41, Fol. 442V-445V
    Maren Steensdatter (adel • Pederstorp) mod Mads Kofoed landsdommer (adel)
    Gæld (appel, myndighed, landsdommer; gæld) • Kongen fraværende; 1 fraværende fra rådet • 3. instans.
    Udfald: Frikendelse • stadfæstelse af dom v. Bornholms Landsting med tidligere dom v. Bornholms V. Herredsting
    Retsgrundlag: Dom
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 12.3.1631 havde stadfæstet en herredstingsdom, der havde dømt hendes afdøde mand til at betale sognepræsten i Nyker 128 rigsdaler i gæld, skønt han havde afbetalt 60 rigsdaler.
  13. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Dombog 42, Fol. 164R-167V
    Borgere (borger • Hasle) mod Mads Kofoed landsdommer;
    Christen Machabæus; Sigvord Bagge (adel • Skovsholm, Ibsker S., Øster H., Bornholms A.; Nørregård, Ibsker S., Øster H., Bornholms A.)
    Offentlig myndighed – oprør (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, marker, gærder, opsætsighed) • Kongen til stede; 6 fraværende fra rådet • 2. instans.
    Udfald: Frikendelse • m. tidligere dom v. Bornholms Landsting
    Retsgrundlag: Købstadsrettens kap. 59
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi disse 27.8.1639 havde dømt to rådmænd i Hasle for at have nedrevet et gærde om den afdøde borgmesters mark, som denne havde tilforhandlet sig af lensmanden, skønt borgerne mente, at marken var fællesjord.
  14. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5412 • København 13.05.1640
    Dombog 42, Fol. 275V-279R
    Peder Andersen (bonde • Vestermarie S. & By, Vester H., Bornholms A.) mod Mads Kofoed landsdommer (adel)
    Gæld (appel, myndighed, landsdommer; gæld) • Kongen til stede; 4 fraværende fra rådet • 3. instans.
    Udfald: Frikendelse • ændring af dom v. Bornholms Landsting med tidligere dom v. Rønne Rådstue
    Retsgrundlag: Dom
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 31.1.1638 havde underkendt en rådstueretsdom om, at borgmesteren ikke var kirken i Vestermark gæld skyldig.
  15. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5416 • København 13.05.1640
    Dombog 42, Fol. 274R-275R
    Jens Pedersen (bonde • Ø. Larsker S. & By, Øster H., Bornholms A.) mod Mads Kofoed landsdommer (adel)
    Pant (appel, myndighed, landsdommer; husdyr, pant) • Kongen til stede; 4 fraværende fra rådet • 2. instans.
    Udfald: Frikendelse • med tidligere dom v. Bornholms Landsting
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 28.11.1639 havde dømt ham til at levere en pantet ko tilbage.
  16. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5775 • København 26.04.1643
    Dombog 45, Fol. 351V-353V
    Birgitte Christensdatter (København) mod Mads Kofoed landsdommer (adel • Vellensgård, Nyker S., Vester H., Bornholms A.)
    Arv og skifte – arv (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, forlig; arv) • Kongen fraværende; 5 fraværende fra rådet • 3. instans.
    Udfald: Forlig • ændring af dom v. Bornholms Landsting med tidligere dom v. Rønne Byting
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 6.10.1641 havde underkendt en bytingsdom om, at sagsøger havde fået udbetalt sin arv.
  17. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5779 • København 26.04.1643
    Dombog 45, Fol. 346V-351R
    Mogens Bertelsen (borger • Neksø) mod Mads Kofoed landsdommer (adel • Vellensgård, Nyker S., Vester H., Bornholms A.)
    Ærekrænkelse – injurier (appel, myndighed, landsdommer; ære) • Kongen fraværende; 5 fraværende fra rådet • 3. instans.
    Udfald: Frikendelse • med tidligere dom v. Bornholms Landsting og v. Bornholms Sdr. Herredsting
    Retsgrundlag: Recessens kap. 20
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 27.7.1642 havde dømt Rasmus Hansen og Laurids Hansen til at sone deres injurier hos øvrigheden, mens sagsøger ønskede dem dømt efter Recessen.
  18. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5935 • København 23.04.1646
    Dombog 46, Fol. 511V-514V
    Elsebet Johan Kochs (borger • Neksø) mod Mads Kofoed landsdommer
    Gæld (appel, myndighed, landsdommer; gæld, kontrakt) • Kongen til stede; 6 fraværende fra rådet • 2. instans.
    Udfald: Frikendelse • stadfæstelse af dom v. Bornholms Landsting
    Retsgrundlag: Dom
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 22.2.1643 havde dømt hende til at betale 105 rigsdaler i gæld efter en kontrakt.
  19. [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5990 • København 04.05.1646
    Dombog 46, Fol. 672R-690V
    Kronen (adel • Hjuleberga, Abilds S., Årstads H., Hallands L.) mod Christen Machabæus; Mads Kofoed; Sigvord Gagge; Jacob Kofoed; Anders Hansen
    Militærvæsen m.v. – krigsforhold (retspleje, kongelig anklager; krigsforhold) • Kongen fraværende; 3 fraværende fra rådet • 1. instans.
    Udfald: Domfældelse
    Sagsdokumenter: RA arkivskuffe 21, RTD nr. 159
    Anklager: Ja: Oluf Brockenhuus
    Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi disse havde indgået aftale med Carl Gustav Wrangel om at afstå Bornholm til svenskerne uden modstand.

Margrethe Olufsdatter

K, f. før 1600, d. efter 1620
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Margrethe Olufsdatter blev født før 1600 i Bornholm.1 Margrethe blev gift i 1615 i Bornholm med Jacob Hansen Kofoed, søn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller. Margrethe Olufsdatter døde efter 1620 i Bornholm.

Folketællinger og boliger

BoligPg. Kyndegård, Nyker, Vester, Bornholm

Barn af Margrethe Olufsdatter og Jacob Hansen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.

Joachim Wøldike1

M
Senest redigeret=31 Dec 2009
     Joachim Wøldike var søn af Herman Wøldike og (?) Bellins. Joachim Wøldike var oldermand for klædefabrikørerne i Neubrandenburg, Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.1 Joachim blev gift med Anna Gravenstein.
Far-Nat*Herman Wøldike f. c 1500, d. c 1560
Mor-Nat*(?) Bellins

Barn af Joachim Wøldike og Anna Gravenstein

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).

Madsen Kofoed

M, f. cirka 1645, d. cirka 1645
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Madsen Kofoed døde cirka 1645 i 23. Sg. Kofoedgård, Østermarie, Øster, Bornholm. Han blev født cirka 1645 i Østermarie, Øster, Bornholm.1 Han var søn af Mads Pedersen Kofoed og Karrine Hansdatter.
Far-Nat*Mads Pedersen Kofoed f. c 1600, d. c 1646
Mor-Nat*Karrine Hansdatter f. c 1615, d. f 1658

Kildehenvisninger

  1. [S38] Jørn Klindt, Klindt.

Caroline Sørensen1

K, f. 13 januar 1842, d. 27 juni 1894
Senest redigeret=26 Sep 2019
     Caroline Sørensen blev født uden for ægteskab 13 januar 1842 Ringsted. Hun var datter af Lars Heigaard og Lisbeth Sørensen. Caroline Sørensen blev døbt 20 februar 1842 i Ringsted.2 Caroline blev gift 19 februar 1863 i Benløse Kirke, Benløse By 45B, Benløse, Ringsted, Sorø, med Christian Jørgensen, søn af Jørgen Pedersen Bang og Elisabeth Cathrine Wøldike.3 Caroline Sørensen døde 27 juni 1894 i Dagmarsgade, Ringsted, i en alder af 52 år. Hun blev bisat fra Ringsted på Skt. Bendts Kirkegård 1 juli 1894.3
Far-Nat*Lars Heigaard f. 9 Aug 1805
Mor-Nat*Lisbeth Sørensen f. 11 Maj 1815

Børn af Caroline Sørensen og Christian Jørgensen

Barn af Caroline Sørensen og Peter Rasmussen

Kildehenvisninger

  1. [S390] Lyn McDonald, "Lyn McDonald," e-mail til Michael Erichsen, 2009.
  2. [S3] , Ugift Quinderperson Lisbeth Sørensen hos Indsidder Anders Christensen i Søegaden i Ringsted. Som Barnefader udlagt Dyrlæge H...gaard i Ringsted.

    Skriveren bruger meget åbne 'e'er så det andet bogstav kan godt være et "e" og det tredie bogstav et "i" overskrevet af opstregen fra det efterfølgende "g".

    Så altså "Hæigaard" eller "Heigaard", og det må så være ham der i følge diverse folketællinger hedder Lars Heigaard, dyrlæge i Ringsted.

    (Med tak til Henning Christensen, Arne Feldborg og John Vennervald)

    Folketælling 1845:

    Husstand: Sorø, Ringsted, Ringsted Købstad, Søegade

    Andreas Christensen, 28, Gift, Arbeidsmand, Ringsted
    Kirsten Andersdatter, 36, Gift, hans Kone, Ørslev S Sorøe Amt
    Ander Peter Christensen, 8, Ugift, deres Børn, Ringsted
    Jørgen Peter Christensen, 3, Ugift, deres Børn, Ringsted, Kirkebog.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Sørensen, 33, Gift, ??tjener, Pulst, Frederiksborg Amt, M
    Johanne Christensdatter, 42, Gift, Hans Kone, Jydstrup Sogn, Sorø Amt, K
    Marie Kirstine Jensdatter, 8, UGift, Deres Datter, Jydstrup Sogn, Sorø Amt, K
    Ane Jensdatter, 6, UGift, Deres Datter, Jydstrup Sogn, Sorø Amt, K
    Maren Jensdatter, 3, UGift, Deres Datter, Jydstrup Sogn, Sorø Amt, K
    Christian Jensen, 2, UGift, Deres Søn, Jydstrup Sogn, Sorø Amt, M
    Caroline Sørensdatter, 4, UGift, Pleie Datter, Ringsted Sogn, Sorø Amt, K, Jens Sørensen er hendes morbroder.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ane Truelsdatter, 60, Enke, Husmandsenke, uden jord, Frb.amt
    Maren Kirstine Sørensen, 11, Ugift, Plejebarn, Her i Sognet
    Nicoline Sørensen, 9, Ugift, Plejebarn, Her i Sognet, Skrivefejl for Caroline. Ane Truelsdatter er hendes mormoder.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ane Truelsdatter, 72, Enke, Asminderød, Sjælland, Fattiglem, K
    Maren Kirstine Sørensen, 15, Ugift, Haraldsted Sogn, datterdatter, K
    Caroline Sørensen, 13, Ugift, Her i Sognet, datterdatter, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Holst, 39, Gift, Frederikshavn, Huusfader, Kjøbmand, M
    Jensine Oline F. Aagaard, 39, Gift, Hjørring, Hans Kone, K
    Hans Chr. Mandrup Holst, 8, Ugift, Ringsted, Dennes Søn, M
    Anna Magrethe Holst, 7, Ugift, Ringsted, Deres Datter, K
    Ida Marie Holst, 4, Ugift, Ringsted, Deres Datter, K
    Johannes Bartholin Holst, 2, Ugift, Ringsted, Deres Søn, M

    Caroline Sørensen, 19, Ugift, Ringsted, Tjenestepige, K.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Jørgensen F. Sørensen, 38, Enke, Ringsted, Husmoder, K
    Hans Jørgensen, 13, Ugift, Ringsted, Søn, M
    Christine Elisabeth Rasmussen, 2, Ugift, Ringsted, Datter, K.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Jørgensen, 48, Enke, Rengjøringskone, Ringsted, Husmoder, K
    Christine Elisabeth Rasmussen, 12, Ugift, , Ringsted, Barn, K.

Hans Pedersen Wøldike1,2

M, f. 1689, d. 20 juni 1754
Skt. Hans kirke, Odense
Foto fra Wikipedia af "Cristianrodenas"
Senest redigeret=25 Sep 2019
     Hans Pedersen Wøldike var også kendt som Johannes Pedersen Wøldike. Han blev født i 1689 i Sommersted, Gram, Haderslev. Han var søn af Peder Wøldike og Catharina Magdalena Buch. Hans Pedersen Wøldike var fadder ved dåben af Peder Andreasen Wøldike 6 marts 1714 Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør.3 Hans Pedersen Wøldike var i 1715 sognepræst i Skt. Hans Kirke, Skt. Hans Plads 1, Odense. Hans blev gift i 1720 med Cathrine Dølner, datter af Sebastian Dølner. Hans Pedersen Wøldike døde 20 juni 1754 i Odense. Han blev bisat fra Odense 27 juni 1754.3
Far-Nat*Peder Wøldike f. 1654, d. 31 Aug 1725
Mor-Nat*Catharina Magdalena Buch f. 1664, d. 1749

Børn af Hans Pedersen Wøldike og Cathrine Dølner

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  3. [S3] , Kirkebog.

Margrethe Sigvardsdatter1

K, f. cirka 1587, d. cirka 1620
Senest redigeret=1 Jul 2009
     Margrethe Sigvardsdatter blev født cirka 1587 i Rønne.2 Margrethe blev gift i 1608 i Rønne med Oluf Pedersen Kofoed, søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter. Margrethe Sigvardsdatter døde cirka 1620 i Rønne.

Familie: Margrethe Sigvardsdatter og Oluf Pedersen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S383] Sigvard Mahler Dam, "Oluf Kofoed."
  2. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.

Niels Bærildsen

M, f. før 1590, d. efter 1648
Senest redigeret=3 Nov 2010
     Niels Bærildsen var Proprietær. Niels blev gift med Elsebye Pedersen Kofoed, datter af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter. Niels Bærildsen blev født før 1590 i Pg. Gadebygård, Østermarie, Øster, Bornholm.1 Han døde efter 1648 i Bornholm.

Folketællinger og boliger

BoligPg. Gadebygård, Østermarie, Øster, Bornholm

Familie: Niels Bærildsen og Elsebye Pedersen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.

Karen Clausdatter Kjøller1,2,3,4

K, f. cirka 1636
Senest redigeret=12 Jun 2010
     Karen Clausdatter Kjøller blev født cirka 1636 i 13. Sg. Kjølleregård, Ibsker, Øster, Bornholm.1 Hun var datter af Claus Hansen Kjøller og Boel Svendsdatter. Karen blev gift cirka 1655 i Bornholm med Hans Madsen Kofoed, søn af Mads Pedersen Kofoed og Karen Hansdatter Kofoed. Karen Clausdatter Kjøller døde i 23. Sg. Kofoedgård, Østermarie, Øster, Bornholm.5 Hun blev bisat fra Østermarie, Øster, Bornholm, 19 maj 1693. Hendes ejendele blev skiftet 22 januar 1694.6
Far-Nat*Claus Hansen Kjøller f. a 1598, d. 1666
Mor-Nat*Boel Svendsdatter f. 1615, d. 1693

Børn af Karen Clausdatter Kjøller og Hans Madsen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  3. [S44] Julius Bidstrup, Müller, Madvig og Sode.
  4. [S93] Margit Tobberup, Kjøllerslægterne.
  5. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
  6. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karen Clausdatter, Kofodgård, Øster Sogn.
    Hans Koefoed Madsen, capitain.
    4 søn. 3 døt.
    A: Mads Koefoed, Almegård, Knudsker.
    B: Claus Koefoed, fendrich, Maglegård, Østermarie.
    C: Poul Koefoed, egen værge, Østermarie.
    D: Jørgen Koefoed, f. 1677. Værge: Far.
    E: Karen Koefoedsdatter, gm. Mathias Carlsen, Nexø.
    F: Hanna Koefoedsdatter, gm. Hans Koefoed, capitain, Eskegård, Pedersker.
    G: Kirstine Koefoedsdatter. Værge: Far.

    Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede og ved dDend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegård i Øster Maria Sogn. Dend tredie søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgård i Pedersker Sogn. Dend yngste daatter Kirstine Koefoedsdaatter.