Personside - 60

Fra Dansk Biografisk Lexikon:¹

Lobedanz, Edmund Adolph Johannes, 1820-82, Forfatter, var en Søn af nedennævnte G. C. F. L. og født 10. Dec. 1820 i Byen Slesvig, hvor han ogsaa fik sin Skoledannelse. Efter sin Konfirmation var han først Farmacevt i 7 Aar, men blev senere Student i Kiel. Efter at have ordnet Hertugen af Glücksborgs Bibliothek blev han af Hertuginden anbefalet til Enkedronning Marie Sophie Frederikke, og denne skaffede ham 1847 et Rejsestipendium, paa hvilket han rejste i Tyskland; efter sin Hjemkomst bosatte han sig paa Kong Christian VIII’s Opfordring i Kjøbenhavn for at studere de nordiske Sprog. I 1853 blev han ansat som Sekretær ved Stænderforsamlingen i Flensborg og derefter i det slesvigske Ministerium i Kjøbenhavn; men med 1864 ophørte hans Embedsstilling af sig selv, og han levede siden udelukkende for sin ret omfattende litterære Virksomhed. Han blev 1854 gift med Eleanor Lynge, Datter af Herredsfoged, Justitsraad J. A. L. L. døde pludselig 21. Okt. 1882. Han har udgivet baade originale tyske Arbejder og Oversættelser fra Dansk, Norsk, Sanskrit, Græsk og Engelsk. Exempelvis kunne nævnes af originale Arbejder: Digtsamlingerne «Feldblumen» (1847), «Lieder aus dem Tagebuch eines dänischen Soldaten» (1849), «Eine Taube aus der Arche Noahs» (1851) samt Texten til Gades «Frühlingsphantasie»., Dramerne «Des Bildschnitzers Tochter» (1844), «Kyneburge od. das Kloster in Irland» (1847); Romanerne «Narren des Glücks» (3 Bd., 1856), «Ein neuer Glaube» (3 Bd., 1859), «Die Bauernfreunde» (2 Bd., 1874); Oversættelser af «Sakuntala» (1854, 8. Opl. 1892), «König Nal u. sein Weib» (1863), Kalidasas’ «Urvasi» (1861), Sophocles’ «Antigone» (1855), Euripides’ «Iphigenia in Tauris» (1857), Shakespeares «Romeo u. Julie» (1855) og «Hamlet» (1861), H. C. Andersens «Märchen» (1880), «Album nordgermanischer Dichtung» (2 Bd., 1868), B. Bjørnsons «Dramatische Werke» (3 Bd., 1866), «Bauernnovellen» (2 Bd., 1865) og «Ausgewählte Gedichte» (1881).

Skjønt tysk født og opdraget var han det danske Sprog fuldkommen mægtig og talte i sine senere Aar helst Dansk; han har ogsaa skrevet en Del danske Arbejder, saasom: «En Ungdomsdrøm» (3 Bd., 1852), «Lykkens Gjække» (1856, Oversættelse fra den tyske), «Noveller og Skuespil» (1859), «Feodora» (2 Bd., Feuilleton 1874, Oversættelse af «Die Bauernfreunde»).

Desuden udgav han flere politiske Smaaskrifter, mest paa Tysk; han har ogsaa oversat Bohrs Verdenshistorie paa Tysk til Brug for de slesvigske Skoler (1853-54).

^{Brümmer, Deutsches Dichter-Lex.
Erslew, Forf. Lex.
Prager Familienblatt 13. Avg. 1882.}

C. A. Nissen.

Fra Kraks Blå Bog²:

LOBEDANZ Max bibliotekar, R'.p.p.; f. 28/6 1888 i Kbhvn.; søn af kaptajn Arnold Lobedanz (død 1909) og hustru Helga f. Winsløw (død 1939); gift (17/11 1911) m. Ellen L., f. 26/2 1888 i Rødby, datter af læge, forfatter Aage Ibsen (død 1915, se Kraks Blå Bog 1915) og hustru Marie f. Plamboeek (død 1941). Student 1905; mag. art. 1910; assistent ved det kgl. bibliotek 1910-15; assistent ved den kgl. veterinær- og landbohøjskoles bibliotek 1917, underbibliotekar 1919, bibliotekar i 1925.

Redaktør af den kgl. veterinær- og landbohøjskoles årsskrift 1925-53; formand for Bibliotekarsammenslutningen for de videnskabelige Biblioteker 1939-46; lærer ved statens biblioteksskole 1938-42.

Har udg.: Barbey d'Aureviliy (1917); For første og sidste Gang (1919); Chloe har givet ham Sløjfen (1921); De Uvidende (1927); Féte galante (opera med musik af Poul Schierbeck, opført på Det kgl. Teater 1931); Dansk Landbrugslitteratur i Udvalg (1938, s. m. Aksel Milthers); Atlantis. Ungdomsdigte (1944); har oversat (s. m. Vladimir Grossmann): Poljakof: Labyrinten (1923, opført på Dagmarteatret); Goethe: Den forelskedes Luner (1924, opført i radioteatret); Jean-Paul Sartre: Fluerne (1946, opført på Det kgl. Teater); Armand Salacrou: Den fjerde Dag (1947, opført på Arte's landstourné); Jean Racine: Ifigenia (1951), Fædra (1952), Bri-tannieus (1954), Esther, Athalia (1955), Andromake (1955), De trættekære (1957). Udenl. ordener: F.O.I.P.; S.N.3. Adresse: Amagerfælledv. 18, Kbhvn. S.

Henrik Rønberg fortæller på www.roenberg.dk:

Er født i "Boelsstedet", Rønberg, i Nørlem Sogn. Faddere ved dåben var: Christen Madsen Rønbergs hustru af Lemvig, Niels Vesterskovgaards hustru, Christen Madsen Rønberg samt Niels Østerskov og Jens Christian Nielsen Skovgaard af Nørlem.

Han blev kaptajn på en russisk slæbebåd, da dennes kaptajn blev syg, mens de skulle redde den russiske fregat Alexander Newsky, der strandede ved Harboøre i 1868, og kom på den måde i Russisk tjeneste.

Han flyttede til Reval.