Personside - 63

Fra Weilbachs kunstnerleksikon²:

Bræstrup, Jens Christensen, 1712-78, Maler. F. 30. Aug. 1712 i Bredstrup, Ring Sogn, d. 28. Maj 1778 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Gift 1 ° 14. Jan. 1744 i Kbh. med Anna Christiane Dorothea Milan, f. 20. el. 22. Juni 1717, vistnok paa Fyn, d. 2. Dec. 1752 i Kbh., D. af Malermester Carl Friderich M. og Anna Marie Kesler. 2° 15. Juni 1753 i Kbh. med Ane Christine à Jessen, f. 5. Marts 1716 i Neuenkirchen, Holsten, d. 21. Juli 1793 i Kbh., D. af Diakon Tycho à J. og Anne Elise Schrøder.

Formentlig uddannet i Kbh., fik Borgerskab her som Maler 23. Juni 1744, logerede 1745 i Kompagnistræde, 1752-68 i Endeløsstræde.

Bræstrup var siden 1749 stærkt anvendt ved finere Malerarbejde i de kgl. Slotte og synes ogsaa at have leveret dekorativt Panelmaleri. 1755 Hofmaler og -forgylder; 1764 og 1770 malede han Dessertservicer for Kongen.

C.E. Danske Patriciske Slægter, I, 1891, 64;
H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 34-35;
H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914;
M. Krohn: Frankrig og Danm. kunstn. Forb., I-II, 1922;
C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

Efter mandens død (1611) fik hun ved kongebrev av 31. okt. 1612 gaarden Häggen i Oviken som enkesæte (NRR IV s. 475), og her bodde hun til sin død. I 1626 oplyses hun at eie ½ spand i Gjermstad i Stjørdalen, antagelig arvegods efter forældrene

Han blev 1786 dimitteret privat som student med udmærkelse. I maj 1789 underkastede han sig den latinsk-juridiske eksamen og drog samme år til Göttingen, hvor han studerede videre fra slutningen af 1790 til 1792. Han havde dog forinden været på en rejse gennem Tyskland, Schweiz, Italien , Frankrig og England. Forinden sin afrejse fra Gøttingen udgav han: Index chronologicus sistens foedera pacis defensionis, navigationis, commerciorum, subsidiorum et alia a regibus Danis et Norvegiæac comitibus Holsatia inila cum gentibus intra et extra Evropam nec non capitulationes, literas et mercanturæprivilegiæab anno 1200 usqve ad 1789. Gøttingen 1792. Herom skrives i Baden: Univers Journal I, 170 bl. a. følgende: Dette skrift som var en fortegnelse over danske, norske og holstenske traktater roses i göttingsche Anzeigen for 1792 nr. 161 som et værk, hvorved forfatteren vist vil fortjene tak af alle venner af den danske og norske historie og ønskes, at ethvert evropæiske rige havde et lige værk. Denne udgivelse afspejler formentlig, 'at han søgte at uddanne sig til den diplomatiske vej, som det dog ikke lykkedes ham at betræde'.

Livet igennem var han meget historisk interesseret og også kunstinteresseret.

I 1793 blev han cancellisekretær efter følgende ansøgning til kongen: 'At gøre mig duelig til mit fædrelands tjeneste har bestandig været min bestræbelse; jeg foretog mig desaarsag efter at have taget latinsk juridisk eksamen her ved akademiet, en udenlandsrejse i 3 ½ år på min egen bekostning og opholdt mig 2 aar ved universitetet i Gøttingen; på grund heraf, allernådigste konge, er min allerunderdanigste bøn, at Deres Majestæt ville bevise mig den kongelige nåde at give mig titel som cancellisekretær'. I 1802 blev han legationsråd med justitsråds rang. I 1816 blev han anden vice borgmester i København og i 1819 anden borgmester. I 1820 blev han entlediget i nåde efter ansøgning.

Han var medlem af det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog.

Fra 1796-1801 var han ejer af hovedgården Aagård i Holbæk amt, som han ifølge skøde af 18. dec. 1796 købte for 112.500 rigsdaler. Ifølge købekontrakt af 22. dec. 1801 solgte han den for 165.000 rigsdaler til grev Joachim Moltke. 1802 købte han Wesselsminde i Nærum, Søllerød sogn, af Colbjørnsen. I 1808 solgte han den igen. I 1811 købte han ejendommen hj. af Bredgade og Frederiksgade (en del af det forrige Bernstorffske Palæ) for 50.000 rigsdaler. Sammen med forskellige andre personer købte han i 1804 hovedgården Iselingen for 310.000 rigsdaler af amtsforvalter i Vordingborg og Møens amter Hans Henrich Peter Reyersen til Marienborg og Snertinge.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:¹

Rosenstand-Goiske, Peder, 1704-69, Theolog, blev født 1. Maj 1704 i Vestervig Præstegaard i Thy. Hans Forældre vare Provst Peder G. og Bodil Margrethe f. Rosenstand. Sin første Undervisning fik han hos en kvindelig Slægtning i Aalborg, kom derefter hjem til Faderen for at forberedes til Latinskolen og blev dimitteret fra Aalborg 1722. Var han kun svag i Kundskaber, da han kom til Universitetet, hævede han sig dog snart til at blive bekjendt for sin solide Lærdom. Da hans Fader døde faa Maaneder efter, at han havde deponeret, maatte han vende hjem og fik saaledes sine Studeringer afbrudt i nogen Tid. Han fik alligevel Attestats 1724 og var nu Huslærer dels i Hvedstrup Præstegård ved Roskilde, dels i Kjættinge Præstegård paa Laaland, hvor den senere Biskop, Dr. P. M. Bildsøe var hans Elev og af ham blev fulgt til Universitetet 1726. Sidstnævnte Aar blev han Femte-lektiehører i Aalborg, forflyttedes 1733 til Viborg som Konrektor og blev Aaret efter tillige Lector theologiæ, indtil dette Embede nedlagdes 1740. I denne sidste Egenskab paahvilede de aarlige Skærtorsdagsprædikener ham; 11 af disse samlede han senere under Titel: 'Betragtning over vor Frelseres Jesu Christi Testamente og Sakramente eller over Skærtorsdagstext' (1753; 2. Opl. 1762; de udkom ogsaa i tysk Oversættelse). I Viborg kom han meget i Stiftsprovst, Mag. Tychonius' Hus og drog stor Nytte af hans rige Bibliothek. 1735 havde han faaet Magistergraden, og 1742 erhvervede han den theologiske Doktorgrad for en Afhandling om Treenigheden. Efter den lange Skolevirksomhed blev han 1747 Stiftsprovst i Viborg. Om hans Prædiken skriver Viborgs Kronikør, Degnen Thjørring: 'Han var langt bedre skikket til at være Skolelærer end til Prædikeembedet, da han tilforn kun havde ringe Øvelse deri. Hertil kom, at han ikke saa vel kunde udtrykke sig i det danske som i fremmede Sprog. Dersom han skulde have prædiket paa Latin, Græsk eller Hebraisk, havde det faldet ham let; men at prædike paa Dansk faldt ham noget tvungent'; men Thjørring giver ham derhos den største Ros for hans usminkede Gudsfrygt og kjærlige Virken, hvorfor han var 'særdeles højt æret og elsket af alle'. Af hans Prædikener i Viborg udkom senere (1766-69) 'Betragtninger over alle Søn- og hellige Dages Evangelier udi Prædikener', 4 Dele. Men knap 2 Aar havde han været Stiftsprovst, da han i Maj 1749 kaldtes til at være Reuss' Eftermand som theologisk Professor i Kjøbenhavn.

R.-G.s Indtræden i det theologiske Fakultet var af stor Betydning. Han pustede Liv i det hensygnende Studium, og de unge flokkedes om hans Lærestol. Han er den, som her hjemme først gjennemfører den Wolfske Filosofis Anvendelse paa Theologien. Det var hans Overbevisning, at Kristentro og Fornuft ikke kunde stride imod hinanden; Kristendommens Sandhed, paastod han, lod sig bevise ved Fornuftens Slutninger; Fritænkeriet var kun en vildfarende Fornuft; og naar Mennesker ikke vare troende, var det kun, fordi de ikke brugte deres Fornuft. Ligesom Wolf selv mente R.-G., at en saadan Lære maatte være en fortrinlig Støtte for Religionen; men Resultatet blev, at denne religiøse Retning nødvendig maatte bane Vejen for Rationalismen; og Fejlsynet er ikke mindst dette, at R.-G. i Kristendommen kun ser en Lære. Denne demonstrerende Methode forkyndtes ikke blot fra Kathedret for de studerende, men han vilde ogsaa praktisere den i Folkets brede Lag og paabegyndte i det Øjemed 1753 et Ugeskrift: 'Billige Frie-Tanker over ubillig Frie-Tænkeri'. Han vilde for Lægfolk gjennemgaa alle de Tvivl og Indvendinger, der rejstes mod Kristendommen for at vise Daarligheden i disse. Det kunde synes et farligt Vovestykke, naar Hensyn tages til Tidsforholdene; R.-G. havde ogsaa Ord for at tale med større Frihed, end der hidtil var hørt af nogen dansk Theolog. Den arkevise Udgivelsesmaade blev dog snart opgivet, og den sidste større Halvdel udkom som et samlet Hele. Skriftet er over 1000 Sider stort, men maa vistnok anses som ulæseligt nu til Dags baade paa Grund af det knudrede Sprog og den tunge Begrebsudvikling. Dermed tør ingenlunde nægtes, at det ikke i sin Tid har gjort sin Nytte og virkelig har kunnet bruges til Opbyggelse og til Befæstelse i Troen. Adskillige Vidnesbyrd bestyrke ogsaa dette. Senere indvikledes R.-G. i en kjedelig Sag i Anledning af sin Beredvillighed til at omvende Fritænkere. Et Skrift, 'Religion der Adepten', blev paa anden Haand tilsendt ham fra den fritænkerske Advokat G. Schade i Hamborg med Anmodning om at opfordre en Theolog til at gjendrive dette. R.-G. gjorde det selv og lod Gjendrivelsen i tysk Oversættelse blive tilstillet Schade. Denne trykte det nævnte Skrift sammen med R.-G.s Gjendrivelse og brugte vistnok kun denne Fremgangsmaade for overhovedet at kunne faa sit eget Arbejde trykt. De hamborgske Recensenter rejste stærke Anker mod R.-G., og saa snart dette kom denne for Øre, bad han Kancelliet skaffe sig Satisfaktion. En retslig Undersøgelse blev anstillet, og Schades Bog blev brændt i Hamborg af Bøddelen. Rygtet sagde, at R.-G.s Gjendrivelse havde faaet samme Skæbne, men dette viste sig at være urigtigt. Der blev givet R.-G. Oprejsning; og Schade, der nu levede i Altona, blev forvist til Christiansø.

I 20 Aar var R.-G. et anset og virksomt Medlem af det theologiske Fakultet; fra 1751 havde han tillige været Tilforordnet i Missionskollegiet og Direktør for Waisenhuset; fra dette Embede søgte han dog Afsked formedelst Svagelighed 1767. Efter at han 13. Juni 1769 om Formiddagen havde sluttet sin Forelæsning over Dogmatikken for det Semester, døde han samme Dags Aften meget pludselig. Han blev 1740 i Viborg gift med Marie Benedicte Kneyln, Datter af Major i Kavalleriet Joh. Philip K. De havde 10 Børn, og Faderens 'Navn, Agtelse og Yndest gik i Arv til hans vittige og lærde Sønner', skriver Nyerup. 2 af disse ere anførte her, og 5 Svigersønner have alle vundet et Navn: Etatsraad, Prof. Jerem. Wøldike, Prof. C. A. Borch, Konfessionarius, Dr. Bastholm, Historikeren Abraham Kall og Dr. med. Johan Philip Rogert i Viborg.

^{Stamtavle af Lengnick.
Hundrup, Lærerstanden ved Viborg Kathedralskole S. 9 f.
Büsching, Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften I, 247 f.
Kirkehist. Saml. 4. R. I, 320 ff.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. IV, 344 ff.
Luxdorphiana S. 4 ff.
Steenstrup, Dansk Maanedsskr. 1865, I, 96 f.}

A. Jantzen.