Personside - 80

Merete Horn fortalte i Nordjyske den 20. august 2006:

Pille-historien begynder i oldefars købmandsgård

Apotekeren i Hadsund, Annette Hill-Madsen, markerer apotekets 100 års fødselsdag med et historisk tilbageblik

Annette Hill-Madsen er oldebarn af Jacob Møller, som var købmand i Hadsund, og det var i hans købmandsgård, at sundhedskollegiet i 1886 gav bevilling til at oprette et håndkøbsudsalg - forløberen for Hadsund Apotek.

Idag er det den gamle købmands oldebarn, der med kongelig bevilling er apoteker på Hadsund Apotek

- Jeg er kommet her helt tilbage til slutningen af 40’erne, hvor jeg besøgte min farfar og faster, fortæller Annette Hill-Madsen og tilføjer, at netop fasteren sørgede for, at hun kan sin Hadsund-historie.

Nu er hun også en del af historien idet hun indgår i rækken af apotekere på det apotek, som på mandag kan fejre sin 100 års fødselsdag.

Men apotekerrollen er idag ganske anderledes, end dengang hun valgte at gå den vej.

Hun fortæller om en af sine forgængere - Carl Gorm Knudsen.

- Han førte sin ordinationsbog over de recepter, som blev ordineret og ekspederet. Men han førte også andre ting ind i denne bog - så der sidder blandt andet et gammelt avisudklip, som fortæller, hvor mange medaljer Danmark fik ved OL i 1948, siger hun for fortsætter:

- Der er også pludselig to dage, hvor man kan se, at antallet af ordinationer er faldet til næsten det halve. Ud for de to dage har Gorm Knudsen noteret: ”Fensbo bortrejst”. Fensbo var læge i byen, og når han var bortrejst, var der åbenbart ikke så meget at lave for apoteket, fortæller Annette Hill-Madsen, som tilføjer, at sådan er det faktisk også i dag. Da mærker de også tydeligt på apoteket, når lægerne vender tilbage fra ferie.

-Så det har ikke ændret sig så meget.

Men det er der til gengæld andre ting som har.

Annette Hill-Madsen er uddannet farmaceut og var ansat ved apoteket i Grenå. Her var hun i 1973 med til at lave den første centrale tabletproduktion. Hun var kvalitetschef og blev senere souschef.

For at blive apoteker skal man have en farmaceutisk uddannelse, have råderet over eget bo - altså ikke være gået konkurs - være dansk statsborger samt have kvalificeret sig fagligt gennem forskellige jobs.

Annette Hill-Madsen havde kun været i Grenå, men havde til gengæld haft mange forskellige funktioner på apoteket i Grenå.

Niels Christian Nielsen fortæller i "Kættersk vision anno 1912: Danmark som industriland:

Industrimanden og politikeren Alexander Foss skal ikke gå i glemmebogen, selv om industrieventyret fik navn efter stifteren Frederik Læssøe Smidth. F.L. Smidth & Co. blev det fulde firmanavn, da Alexander Foss og Poul Larsen i 1885 havde fuldendt trekløveret, som drev virksomheden frem til verdensry.

Nu skal Alexander Foss have sin egen biografi. Et portræt af manden, der havde ambitioner og visioner om at gøre Danmark til industriland. En vision han argumenterede hårdnakket for i en historisk tale den 23. marts 1912, da han i Industriforeningen i København udfordrede landbrugets stilling som førende erhverv.

Alexander Foss bestred på de kraftigste den gængse opfattelse af, at kul og råstoffer var nødvendige betingelser for at have en industri. Tværtimod så han førsteklasses-teknikere som grundlaget for Danmarks industrielle fremtid.

Mens Frederik Læssøe Smidth var den fremragende tekniker og Poul Larsen talknuser og organisationstalent, så var Alexander Foss industrimanden med politisk engagement og store visioner, konstaterer F.L.Smidth i sit 125 års jubilæumsskift. Foss repræsenterede en stærk tro på mod og nytænkning.

De tre hovedpersoner i F.L.Smidth delte en urokkelig tro på, at masser af knofedt var vejen til succes. Helt bogstaveligt udtrykt i Alexander Foss? motto: Ved arbejde, altid ved arbejde og atter ved arbejde.

Adjunkt, Ph.d. Steen Andersen, Center for Virksomhedshistorie på CBS og centerleder, professor Kurt Jacobsen er godt i gang med at grave detaljer frem om Alexander Foss.

De skal stykkes sammen til en bog, som Dansk Industri og Foss-familien finansierer.

»Vi vurderer, at Alexander Foss havde en helt central betydning for det industri-Danmark, som vi kender i dag. Det var under ham at Industrirådet voksede sig stort under 1. verdenskrig,« forklarer Steen Andersen.

Alexander Foss var med til at stifte Industrirådet, var formand i ti år og nåede også at sidde i både Folketinget og Landstinget.

Mange rejser

Bygningsingeniøren Alexander Foss havde en baggrund i teglværksindustrien ligesom F.L.Smidth, og det var branchekendskabet og Smidths originale forslag til procesforbedringer i teglværksindustrien, der banede vejen for at få de første cementkontrakter i hus.

Foss delte Smidths kærlighed til det praktiske, men fik en anden rolle.

»Foss er særdeles udadvendt og velorienteret, og bliver naturligt virksomhedens ansigt udadtil. Han har et godt sprogøre, hvilket blandt andet afspejler sig i, at det bliver ham, der varetager virksomhedens interesser på det franske og russiske marked,« konstaterer komponisten og skribenten Knud Åge Riisager i et 40 års jubilumskrift "F.L.Smidth & Co. 1882-1922".

Foss var også meget aktiv i firmaets udvikling i Sverige og Norge, noterer jubilæumsskriftet.

I foråret 1986 var ingeniør Foss igen i Sverige. At arbejdet har været strengt, fremgår af et morsomt brev fra Smidth til Foss, hvori det ind i mellem alvorlige forretningsspørgsmål hedder: »De må skam ikke gå og sulte fra om morgenen klokken 10 til om aftenen. På den måde har jeg fået en daarlig mave. Køb dog nogle kiks og hav altid nogle i lommen.«

Brevskrivningen illustrerer også stifternes lidenskabelige forhold til deres arbejde:

Og Smidth skriver til Foss: »Jeg arbejder i almindelighed fra 6 1/2 morgen til 10 aften, og mere kan jeg ikke.«

Forhandlingsleder

Ifølge Dansk Biografisk Leksikon var Alexander Foss en højt anset tekniker, der som formand for Dansk Ingeniørforening, "havde et klart og sundt blik for personer og forhold, og var en udmærket forhandlingsleder".

Han var kendt som manden, der kunne indgå kompromisser og skære et forlig.

Manden, der havde været med til at drive en beskeden teknisk virksomhed frem til et verdensfirma var ifølge leksikonet "utrættelig i at fremhæve betydningen af stedse at vedligeholde og supplere sin videnskabelige uddannelse ved praktiske arbejder og aldrig at forfalde til gold teoretiseren."

Det var blandt andet på baggrund af, at F.L.Smidth omkring århundredskiftet havde indført roterovnen i den europæiske cementindustri, og at firmaet var i stadig fremdrift, at han i 1911 blev valgt til formand for Industriforeningen i København og formand for Industrirådet.

»...hermed indledes en epoke, der skulle sætte kronen på Foss's livsgerning, men som også sled hans oprindelige robuste og stærke konstitution helt op,« konkluderer Dansk Biografisk Leksikon.

Alexander Foss falder af talerstolen i Industrirådet med et slagtilfælde i 1920, og dermed er han trods ihærdige forsøg på at genoptage sit virke i realiteten sat ud af spillet frem til sin død i en alder af 67 år i 1925.

Hård organisationsmand

»Han var rimelig hård i sine bestræbelser på at styrke Industrirådet, for han benyttede sit medlemskab af Den Overordentlige Kommission fra 1914 til at sørge for, at de virksom heder, der ikke tilsluttede sig Industrirådet simpelthen ikke fik råstoffer under 1. Verdenskrig.«

Kommissionen var nedsat af den radikale regering for at forvalte den regulering, der skulle sikre samfundets forsyningssikkerhed under Verdenskrigen.

Alexander Foss forsøgte at begejstre med sine visioner om Danmark som industriland i en berømt tale til Industrirådet i 1912.

»Det var en uhyre interessant tale, for dengang var det næsten som at bande i kirken at tale om Danmark som industriland, for det var jo en udvikling, som ville ske på bekostning af landbruget. På det tidspunkt kunne ingen forestille sig, at industrien nogensinde kunne komme op på siden af landbruget, endsige sikre samfundets velstand eller eksport,« siger adjunkt Steen Andersen.

Det så da også sort ud, for man skulle helt frem til 1939, før industriens produktionstal nåede tilbage på samme niveau som før 1. Verdenskrig.

Alexander Foss havde samtidig den fremtidsvision, at industrien skulle være drivkraft for dansk eksport, og der var han tidligt ude. For det lykkedes først at få industrieksporten til overhale landbrugseksporten i slutningen af 1950'erne.

Ildhu og arbejdsevne

»Det man bliver slået af, er den ildhu, det engagement og den ufattelige arbejdsevne han udfoldede indtil slagtilfældet. Han knoklede simpelthen hele livet, og hans arbejde var hans et og alt. Han havde da perioder, hvor man i dag ville sige, at han led af stress, men han fortsatte ufortrødent indtil slagtilfældet,« fortæller Steen Andersen.

Han betegner Alexander Foss som politisk interessant, fordi han var opdraget i en konservativ skole, men selv var en konservativ internationalist. Han var meget optaget af, at danske ingeniører rejste til udlandet og lærte noget om, hvordan andre ingeniører arbejdede.

»Han var en varm fortaler for, at hvis industrien skulle blive dygtigere, og samfundet rigere, så måtte ingeniørerne rejse ud og lære.«

Knud Åge Risager formulerede de tre førstemænd i F.L.Smidth & Co.'s udelte engagement i danske ingeniørers potentiale med ikke ringe fyndighed:

»De havde en fast tro på, at danske ingeniører fuldt ud kunne magte de samme opgaver som de store nationers ingeniører, og de hævdede med styrke, at det først af alt er den danske ingeniørs pligt ikke at holde sig ængstelig og selvkritisk tilbage fra de afgørende opgaver.«

Studerede længe i Kiøbenhavn, hvor han nød Logement og Underviisning af Profess. Christian Morsing. Ved Hiemkomst blev han Præst til Qværnes, og Canonicus i Tronhiems Capitel, som indbød Mag. Apsolon Peders. Beyer af Bergen, til at modtage Archidiaconatet og Lectoratet; men han undskyldede sig. Herover kom Valget paa Lauritz Nielsen, (See Profess. Schiönning om Tronhiems Domkirke p. 299, hvor han sætter Aarstallet 1570, og siger at han blev tilig Præst til Størdalen), død 1596, 9. Nov.

"Her huile i Herren salig Her Lauridz Nielsøn som var erchedegn i Truntiem sogen prest i Størdal døde den 7 novem: A 96 og hans salig hustru Magdalen Ifversdatter som døde den 19 novem: A 95"