Personside - 184

Fra Dansk Biografisk Lexikon:³

Boie, Jørgen, –1569, Provst, Hofpræst, paa Latin kaldet Georgius Boetius Agricola, var født i Nordslesvig, hvor hans Fader, Lorents B., var den første evangeliske Præst i Vilstrup. 1538 blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden. 1540-48 var han Professor Pædagogicus ved Kjøbenhavns Universitet. I det sidstnævnte Aar kaldte Hertug Hans den ældre paa Haderslevhus ham til Sognepræst i Vilstrup efter hans Fader og samtidig til Hertugens Hofprædikant og Skriftefader, i hvilken Egenskab han fik Bolig i Haderslev; men da Vilstrup ligger ikke meget langt fra denne By, kunde han til Nød nok selv besørge begge Embeder. Sin Herres Yndest lykkedes det ham i høj Grad at vinde, hvorfor efterhaanden flere vigtige kirkelige Hverv bleve ham overdragne; saaledes bleve 1552 Kirkerne paa Nordstrand, hvilken Ø den Gang var af langt større Omfang end nu, underlagte hans Tilsyn. 1555 ledsagede han sin Herre paa en Rejse til denne Landsdel, ved hvilken Lejlighed en særlig Kirkeordning for Nordstrand blev udstedt. Da Ditmarsken 1559 var erobret, udarbejdede B. i Forening med Kong Frederiks og Hertug Adolfs Hofpræster en Kirkeordning for denne Provins. 1560 beskikkedes han, uden derfor at opgive sine tidligere Stillinger, til Provst (Superintendent) i Haderslev Amt, og som saadan udarbejdede han 1564 et Skrift, der indeholder vigtige Oplysninger om Kirkevæsenets Ordning, om Kirkernes Ejendomme o. dsl. i Haderslev Provsti eller det gamle Barvit Syssel, et Skrift, der afgiver et fordelagtigt Vidnesbyrd om Provstens Forretningsdygtighed og Nøjagtighed. 1566 indviede han Slotskapellet i det af Hertug Hans nyopførte Haderslevhus eller Hansborg. Ved denne som ved mange andre Lejligheder viste Hertugen ved forskjellige Begunstigelser, hvor megen Pris han satte paa ham. Han var den første indfødte Sønderjyde, der betjente nogen højere kirkelig Stilling i Nordslesvig efter Reformationen, hvor man hidtil udelukkende havde betjent sig af Tyskere.

B. døde 1. Maj 1569. Siden 1553 havde han været gift med Sara, Datter af Provst Johan Meiger i Rensborg og Enke efter Provst Vincents Alberti i Tønder.

^{Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 580 ff.
Kirkehist. Saml. 3. R. I, 693 ff.}

H. F. Rørdam.

Steen Thomsen fortæller:

10 jan 1548 kalder hertug Hans den Ældre ham til at være faderens efterfølger som sognepræst i Vilstrup og tillige 2. hofpræst i Haderslev (der er kun 5 km afstand). Han boede i Haderslev, og blev også hertugens skriftefader. Hertugen betalte ham 30 daler om året, foruden 10 alen klæde til præstekjole (ca 6 m). Dertil fik han løn for Vilstrup sogn.

20 sep 1552 bliver han tillige hertugens provst over Nordstrand amt efter Vincent Alberti - han overtog også Vincents' enke.

Fra 1560 til sin død i 1569 var han provst over Haderslev amt (foruden Nordstrand) samt 1. hofpræst. Hertugen var glad for hans administrative evner og flid, og gav ham 1563 en lønforhøjelse på 2 tønder korn årligt.

Han tog initiativ til en registrering 1563 af alle præsteembeders ejendomme og rettigheder i Haderslev provsti.
Hans indtægter af præsteembedet i Sdr Vilstrup, samt embedets jord, pr 1563 er omfattende.
Hans dagligsprog var dansk, men han talte også plattysk og højtysk, foruden selvfølgelig latin.
Han er omtalt i en samtidig selvbiografi af Johannes Oldendorph (1524 - 1566), kapellan i Haderslev og søn af borgmesteren.

^{Johannes Oldendorphs Selvbiografi 1563, udgivet af A Andersen 1966
H V Gregersen: Reformationen i Sønderjylland
Aage Dahl: Haderslev bys præstehistorie. 1933
Aage Dahl: Haderslev herreds præstehistorie. 1936
L Vesten: Præsterne Boetius i Vilstrup, 1927
Mollers stamtavler (Boysen) i Flensburg Stadtarchiev, RA film
Carl Langholz: Anetavler for berømte danskere. 1989
P Rhode: Samlinger til Haderslev Amts Beskrivelse. 1775
Ejvind Slottved: Lærestole og lærere ved Københavns Universitet. 1978
E Andersen mfl: De Hansborgske domme 1545-1578. Kildeskr.selsk 1974}

Ved Christian V’s købstadsforordning fra 1682 blev alle øvrighedsbeføjelser i Rønne samlet hos byfogden. For at skaffe de kongelige embedsmænd på Bornholm tilstrækkelige indkomster blev det i et kgl. reskript fra 1686 - kaldet den bornholmske retsreform - bestemt, at byfogden for hver af de fire bornholmske købstæder 'formedelst samme bestillingers ringhed' tillige skulle være herredsfoged i det herred, hvori købstaden var beliggende. Som følge heraf fik Rønne fælles foged med Vester Herred. Det blev samtidig fastsat, at by- og herredstingene skulle holdes i Rønne, dog på hver sin ugedag. I 1856 blev byfogedembedet i Rønne og herredsfogedembedet i Vester herred igen adskilt. Begge embeder blev nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, hvor byfogdens og herredsfogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Rønne.