Maren Sørensdatter

K, f. 1 november 1725
Senest redigeret=1 Mar 2009
     Maren Sørensdatter blev døbt 1 november 1725 i Vester Broby, Alsted, Sorø. Hun var datter af Søren Sørensen og Mette Madtzdatter. Maren blev gift 30 juli 1769 i Vester Broby, Alsted, Sorø, med Mogens Henningsen, søn af Henning Jacobsen og Sidse Cathrine Olsen.1 Maren Sørensdatter blev bisat fra Vester Broby, Alsted, Sorø, 23 november 1788.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1771Vester Broby, Alsted, Sorø2
Folketælling1787Vester Broby, Alsted, Sorø3
Far-Nat*Søren Sørensen
Mor-Nat*Mette Madtzdatter

Familie: Maren Sørensdatter og Mogens Henningsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mandens navn: Mogens Henningsen
    Mandens erhverv: Hugger
    Mandens alder: 28
    Mandens civilstand: Gift
    Mandens nr. ægteskab: 1
    Mand død (ja/nej): Nej
    Hustru død (ja(nej): Nej
    Hustrus alder: 48
    Hustrus civilstand: Gift
    Hustrus nr. ægteskab: 2
    Sogn: Vester Broby
    Herred: Alsted
    Amt: Sorø
    Stednavn: Braabye
    Huusfolk.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mogns Henningsen, 44, M, Gift, Mand, Huusmand og Hugger, 1
    Maren Sørensdatter, 64, K, Gift, hands Koene, , 2.

Regine Dorthea Cathrine Bonnevie1

K, f. 1 december 1827, d. 27 juni 1913
Regine Bonnevies gravsted i Farum
Senest redigeret=18 Apr 2014
     'Den lille pige med guldkysen' hos Lundbye.

Opholdt sig i Hjemmet i Vallekilde til Faderens Død og ejede i en Aarrække Villa Clermont ved Roskilde, som Faderen havde købt før sin Død, men ikke kom til at benytte; senere boede hun en Del Aar i den Svanenskjoldske Familiebolig i Farum for tilsidst at tage Ophold paa Christianshavn (København) for at være nærmere ved Familien Hoff, som hun stod særlig nær; her døde hun 1913.
Regine Dorthea Cathrine Bonnevie var ekspeditrice. Hun blev født 1 december 1827 i Vallekilde, Ods, Holbæk. Hun var datter af Honoratus Bonnevie og Martha Regine Jonanine de Svanenskjold. Regine Dorthea Cathrine Bonnevie var fadder ved dåben af Marie Benedicte Larsen 28 maj 1897 Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, København.2 Regine Dorthea Cathrine Bonnevie døde 27 juni 1913 i Skt. Annæ Gade 3, København, i en alder af 85 år.3 Hun blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 2 juli 1913.2
Far-Nat*Honoratus Bonnevie f. 6 Dec 1795, d. 6 Jul 1873
Mor-Nat*Martha Regine Jonanine de Svanenskjold f. 27 Apr 1797, d. 16 Jun 1866

Kildehenvisninger

  1. [S112] Peter Bonnevie, Fra Farum og Vallekilde.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Honoratius Bonnevie, 39, Gift, , Sognepræst til Vallekilde og Hørve Menighed,
    Sonnamine Svaneskjold, 37, Gift, , Hans kone,
    Emanuel, 9, Ugift, , Deres barn,
    Regine Dorthea Catrine, 7, Ugift, , Deres barn,
    Peter Ferdinand Emil, 4, Ugift, , Deres barn,
    Anna Olava, 4, Ugift, , Deres barn,
    Frederik Carl Gutfeldt, 3, Ugift, , Deres barn,
    Lovise Berner, 28, Ugift, , i Huuset hos Sognepræsten,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Honoratus Bonnevie, 45, Gift, , Sognepræst til Wallekilde og Hørve,
    Jonnanine Svaneskjold, 43, Gift, , hans Kone,
    Emanuel Bonnevie, 15, Ugift, , deres Børn,
    Regine Dorthea Catrine, 13, Ugift, , deres Børn,
    Peter Ferdinand Emil, 10, Ugift, , deres Børn,
    Anna Olava, 10, Ugift, , deres Børn,
    Frederik Carl Gütfeldt, 9, Ugift, , deres Børn,
    Elisabeth Marie Emilie, 5, Ugift, , deres Børn,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Honoratus Bonnevie, 49, Gift, , Sognepræst, Kjøbenhavn
    Jonanine Svaneskjold, 48, Gift, , hans Kone, Overberg??
    Regine, 18, Ugift, , deres Børn, Wallekilde
    Anna, 15, -, , deres Børn, Do[Wallekilde]
    Peter, 15, -, , deres Børn, Do[Wallekilde]
    Bethy, 10, -, , deres Børn, Do[Wallekilde]
    Nanna Jahn, 25, Ugift, , Lærerinde, Kiel
    Theodor Louis Lundbye, 29, Forlovet, , Forpagter, Kallundborg
    Frederikke Leger, 30, Forlovet, , hans Forlovede, Nyborg.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Honoratus Bonnevie, 55, Gift, Sognepræst til Vallekilde og Hørve, Kjøbenhavn, M, 1
    Johnanine Svanskold, 53, Gift, hans Kone, Farum, K, 1
    Regine Bonnevie, 22, Ugift, deres Børn, Her i Sognet, K, 1
    Anna Olava Bonnecie, 20, Ugift, deres Børn, Her i Sognet, K, 1
    Elisabeth Bonnevie, 15, Ugift, deres Børn, Her i Sognet, K, 1.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Villiam Hoff, 47, Gift, Rendsburg, Husfader, Præst, M
    Elisabeth Marie Emilie Hoff, f. Bonnevie, 44, Gift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Husmoder, K
    Anna Elisabeth Bonnevie Hoff, 10, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Deres Barn, K
    Helga Bonnevie Hoff, 8, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Deres Barn, K
    Agnete Bonnevie Hoff, 6, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Deres Barn, K
    Regine Dorthea Katrine Bonnevie, 52, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Besøgende, K.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Regine Dorthee Katrine Bannevie?, 62, Ugift, Livrente, Vallekilde Holbæk Amt, Husmoder, K.

Niels Jensen

M, f. 19 juni 1746, d. mellem 1793 og 1801
Senest redigeret=10 Sep 2016
     Niels Jensen blev født 19 juni 1746 i Asnæs, Ods, Holbæk. Niels blev gift 3 november 1771 i Asnæs Kirke, Asnæs Kirkevej 12, Asnæs, Ods, Holbæk, med Lisbeth Pedersdatter. Niels Jensen døde mellem 1793 og 1801.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Asnæs, Ods, Holbæk1

Barn af Niels Jensen og Lisbeth Pedersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Jensen, 42, Gift, Husbonde, Bonde og Gaardb:,
    Lisbeth Pedersdatter, 36, Gift, Madmoder, ,
    Jens Nielssen, 14, Ugift, Deres Børn, ,
    Maren Nielsdatter, 13, Ugift, Deres Børn, ,
    Hans Nielssen, 11, Ugift, Deres Børn, ,
    Peder Nielssen, 9, Ugift, Deres Børn, ,
    Ole Nielssen, 6, Ugift, Deres Børn, ,
    Niels Nielssen, 4, Ugift, Deres Børn, ,
    Rasmus Nielssen, 1, Ugift, Deres Børn, ,.

Aline Sophie Agier

K, f. 22 marts 1806, d. 19 september 1851
Senest redigeret=31 Jul 2020
     Aline Sophie Agier blev født 22 marts 1806 i Frederiksberg, København. Hun blev døbt 20 juli 1806 i Reformert Kirke, Gothersgade 109, København. Aline blev gift 22 september 1843 i Drøsselbjerg Kirke, Bagervænget 8A, Drøsselbjerg, Løve, Holbæk, med Christian Emil Bendz. Aline Sophie Agier døde 19 september 1851 i Lindholtgård, Skamstrup, Tuse, Holbæk, i en alder af 45 år hængte sig i sindsforvirret tilstand.1 Hendes ejendele blev skiftet mellem 19 september 1851 og 21 september 1851.2 Hun blev bisat fra Skamstrup Kirke, Skamstrupvej 62, Skamstrup, Tuse, Holbæk, 25 september 1851.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Bøstrup, Drøsselbjerg, Løve, Holbæk4
Folketælling1840Bøstrup, Drøsselbjerg, Løve, Holbæk5
Folketælling1845Skamstrup, Tuse, Holbæk6
Folketælling1850Lindholtgård, Skamstrup, Tuse, Holbæk7

Barn af Aline Sophie Agier og Christian Emil Bendz

Kildehenvisninger

  1. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Aline Sophie Agier i Lindholtsgaard d.19/21 Sep 1851 pg 48 72 138
    testament 15 May 1843 - when married 2nd time
    1 HUSB: E. van Deurs propritare i Bodstrup (dod 7 Mar 1845)
    CH: Jean Pierre van Deurs 19
    Theodor Alexis van Deurs 17 or 18
    Wilhelm Sophus van Deurs 15
    Aline Sophie van Deurs 14
    Sophie Charlotte van Deurs 13
    Carl Hermann Emil van Deurs 11 home
    2 HUSB: Chr. E. Bendtz proprietare til Bodstrup
    CH: Hedvig Marie Charlotte Bendtz 7
    Emilie Augusta Bendtz 4
    Alexia Regine Bendtz 3
    Christian August Bendtz 1
    gd: H. van Deurs proprietar til Bodstrup.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, S: van Deurs, 30, Gift, Eier til Bødstrup og Gods, M, A: L: van Deurs, 28, Gift, S: van Deurs Kone, K, Vilhelm van Deurs, 21, Ugift, Landmand, M, Jean Pierre van Deurs, 1, Ugift, S: van Deurs Søn, M,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emil van Deurs, 36 , Gift, , Godseier,
    Aline Sophie Agier, 34 , Gift, , Hans kone,
    Jean Pierre van Deurs, 6 , Ugift, , Deres børn,
    TheodorAlain van Deurs, 5 , Ugift, , Deres børn,
    Wilhelm Sophus van Deurs, 4 , Ugift, , Deres børn,
    Aline Sophie Dorthea van Deurs, 2 , Ugift, , Deres børn,
    Sophie Henriette van Deurs, 1 , Ugift, , Deres børn,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Emil Bendz, 28, Gift, , Cand theol. Eier af Lindholtgaarden, Kjøbenh.
    Aline Sophie Bendz, 38, Gift, , hans kone, Frederiksberg
    Aline Sophie V. Deurs, 8, Ugift, , hans stedbørn, Drøsselberg, Holbek amt
    Sophie Dorthea V. Deurs, 8, Ugift, , hans stedbørn, Drøsselberg, Holbek amt
    Carl Hermann Emil V. Deurs, 5, Ugift, , hans stedbørn, Drøsselberg, Holbek amt
    Maria Charlotte Bendz, 1, Ugift, , hans barn, Her i sognet.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Emil Bendz, 33, Gift, Cand. Theol. Eier af Lindholtsgaarden, Huusfader, Kjøbenhavn, ,
    Aline Sophie Agir, 43, Gift, Hans kone, Frederiksberg, Kjøbenhavns Amt, ,
    Hedvig Marie Charlotte Bendz, 6, Ugift, Deres børn, Her i Sognet [Skamstrup], ,
    Emilie Augusta Marthine Bendz, 4, Ugift, Deres børn, Her i Sognet [Skamstrup], ,
    Alexia Regine Bendz, 2, Ugift, Deres børn, Her i Sognet [Skamstrup], ,
    Aline Sophie Dorthea v. Deurs, 13, Ugift, Huusfaderens stedbørn, Drøsselbjerg Sogn, Holbæk Amt, ,
    Sophie Charlotte Henriette v. Deurs, 12, Ugift, Huusfaderens stedbørn, Drøsselbjerg Sogn, Holbæk Amt, ,
    Carl Hermann Emil v. Deurs, 10, Ugift, Huusfaderens stedbørn, Drøsselbjerg Sogn, Holbæk Amt, ,
    Marie Regine Christine Wilhelmine Bendz, 31, Ugift, Huusfaderens søster, Kjøbenhavn, ,.

Helene Catharina Thora Mathilde Baggesen

K, f. 5 marts 1844, d. 28 marts 1913
Senest redigeret=17 Jan 2013
     Helene Catharina Thora Mathilde Baggesen blev født 5 marts 1844 i Fredericia. Hun var datter af Carl Harald von Baggesen og Frederikke Dorothea Charlotte Elisabet Ellertsen. Helene Catharina Thora Mathilde Baggesen blev døbt 1 maj 1844 i Skt. Michaelis Kirke, Am Ochsenmarkt 40, Flensborg.1 Helene blev gift 30 juni 1868 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Peter Reginald Emil de Svanenskjold, søn af Morten Joachim Ferdinand de Svanenskjold og Johanne Adelaide Mühlensteth. Helene Catharina Thora Mathilde Baggesen døde 28 marts 1913 i Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, Frederiksberg, København, i en alder af 69 år. Hun blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 3 april 1913.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Vendersgade, Fredericia2
Folketælling1850Østerbro 6, København3
Folketælling1880Oehlenschlægersgade 3, København4
Folketælling1885Oehlenschlægersgade 3, København5
Boligfør 26 oktober 1905Pile Allé 7, København6
Bolig26 oktober 1905Gothersgade 145, København6
Far-Nat*Carl Harald von Baggesen f. 7 Dec 1818, d. 25 Jul 1850
Mor-Nat*Frederikke Dorothea Charlotte Elisabet Ellertsen f. 9 Nov 1821, d. 25 Dec 1857

Børn af Helene Catharina Thora Mathilde Baggesen og Peter Reginald Emil de Svanenskjold

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Friderika Ellertsen, 26, Gift, Hans kone, Kiøbenhavn, K, 1
    Carl Baggesen, 27, Gift, Forsendt til den 16 batallion Rensborg,Premier leutenant, Kiøbenhavn, M, 1
    Hermine Baggesen, 4, Ugift, Deres barn, Slesvig, K, 1
    Hellene Baggesen, 1, Ugift, Deres barn, Fredericia, K, 1.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl v Baggesen, 32, Gift, liunt. ved 3die batt, ridder af d., Kjøbenhavn, M
    Frederikke Baggesen, 30, Gift, hans kone, Ditto, K
    Hermine Baggesen, 9, Ugift, deres datter, Slesvig, K
    Helene Baggesen, 6, Ugift, ditto, Fredericia, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Reginald Peter Emil Svanenskjold, Gift, fhv. Landmand, Løgstør, Ægteskab 1 #, M, 1, 2, 1872, 42, 1868,
    Helene Cathrine Svanenskjold, Gift, Fredericia, K, 35, 1868,
    Karl Ferdinand Svanenskjold, Ugift, Rolighed Tikjøb Sogn, M, 10,
    Helene Charlotte Svanenskjold, Ugift, Kjbhvn., K, 3.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Reginald Peter Emil Svanenskjold, 47, Gift, fhv.Landmand, Løgstør, Husfader, M, 34 Aar, Kjøbenhavn
    Helene Katrine Svanenskjold, 40, Gift, , Fredericia, Husmoder, K, 20 Aar,
    Helene Caroline Svanenskjold, 8, Ugift, , Kjøbenhavn, Datter, K, ,
    Aage Svanenskjold, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, Søn, M, ,
    Conradine Henriette Beyer, 74, Ugift, forhenværende Lærerinde, Kjøbenhavn, , K, ,.
  6. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Peter de Svanenskjold

M, f. 13 januar 1765, d. 17 februar 1829
Peter de Svanenskjold
Svanenskjolds familiegravsted i Farum
Peter de Svanenskjolds gravsted i Farum
Et Hus. Navn: 'Den Svanenskjoldske Stiftelse'
Matr. nr. 60.

Beliggenhed: Farum Hovedgade nr. 65 A og B.

Registrering:
Kr.jordeb. Kr.jordeb. Kbh.a.jordeb. Frb.a.jordeb. Ny Matrikel
1718 1773 1800 1835 1844
Matr. nr.60

Hartkorn:
Ejendommen omfattede i 1865 Matr. nr. 60, 20 og 45. 2 - 0 - 1 - 1

Beskrivelse:

På et gl. kort fra 1757 ses nogle bygninger tilhørende Farumgård indtegnet der, hvor det senere Matr. nr. 60 ligger. Det er antagelig den samme gård, som i vurderingsforretning 1741 i forbindelse med skiftet efter Else Iversdatter, Rostgårds enke på Farumgård, beskrives som 'En stervboet tilhørende gård i Farum by'.

Farumgård ejedes fra 1790 til 1791 af captain af infanteriet Carl Vilhelm Bang, født 1755 i Egebjerg som søn af forvalter ved de kgl. godser i Odsherred, kammerråd Niels Christian Bang og Ulrica Eleonora Schwane, død 1806. Gift med Anna Marie Madtzen, født 1752, død 1807. (Hun havde tidligere været gift med brygger Johan Henrik Fribert).

I sommeren 1791 rev Bang dette gamle hus ned og byggede et nyt hus på grunden.

Meningen med opførelsen af huset var, at det skulde tjene til bolig for Bangs kones broder, agent og grosserer Bertel Madsen, der kort forinden var gået fallit. Da Captain Bang allerede September 1791 afhænder Farumgård, forbeholder han sig som ejendom dette hus (Matr. nr. 60). Farumgårds nye ejere får dog forkøbsret til huset, hvis det senere ønskes solgt. Det bliver allerede kort efter Bertel Madsens død 1806, nemlig 1807 solgt til en skolelærer ved den latinske skole i Roskilde Lauritz Christian Kjær, men hofjægermester Peder de Svanenskjold træder i steden. (P. de Svanenskjold var i 1805 blevet ejer af Farumgård)

'Agent Madsens hus' brændte 1886 hvorpå det nuværende hus opførtes.

Bertel Madsen, født 1751 som søn af brygger Lars Madtzen og Anna Catharina Bertelsdatter, dør i 1806. Agent Bertel Madsen foer på Vestindien i sin ungdom. Måske han selv herfra har erhvervet den 'slavinde fra Vestindien, agent Madsen tilhørende', hvis dødsfald anmeldes i 1795.

Ifølge folketællingen 1801 har han en husholderske ved navn jomfru Ane Tausen, født 1744, død ugift 1829 i hofjægermester Svanenskjolds hus (Se Matr. nr. 69).

Han havde ved sin død forpagtet Farum skoles lod i overdrevet af kirkesanger Peder Leth.

( Til Amtmand Scheel Plessen. Pro Memoria.
Efter min svoger hr. agent Matzens forlangende, som for nærværende tid opholder sig i Farum by, Kiøbenhavns amt, skal jeg i følge forordningen tilmelde deres excellence, at en slavinde, som fra Vestindien af er hans ejendom, ved døden er afgået, og intet har efterladt sig noget, som er hende tilhørende.
Kiøbenhavn, den 8. April 1795. Bang.
(Gl. Kbhvns amt. L.A.)

Efter agent Madsens død er huset af Svanenskjold lejet ud til justitsraad Gottlob Grove, som dør i Farum 1817. Han var gift med Charlotte Øllegård Bang.

1825 sælger Peder de Svanenskjold til sine to døtre M.C. og A.C.G. de Svanenskjold: Sit hus Matr. nr. 60, de 2 tdr. Hartkorn af gl. Gaard nr. 7, som Farumgård erhvervede i forbindelse med udskiftningen, (senere Matr. nr. 20), og huset, der senere fik Matr. nr. 45.

Det blev i 1865 af to ugifte søstre de Svanenskjold ifølge testamentarisk disposition oprettet til en stiftelse kaldet: 'Asyl og Fribolig for dertil trængende medlemmer af den Svanenskjoldske slægt oprettet af søstrene Marie Kirstine og Ane Cathrine Georgine de Svanenskjold'.

Huset var indrettet til to familier, hver med adgang til sit stykke havejord. Den til huset hørende jordlod på 14 tdr. land (Matr. nr. 20) er ved oprettelsen bortforpagtet og bør bestandig søges bortforpagtet på bedste måde, og indtægten anvendes dels til husets vedligeholdelse dels til forældrenes gravsted på Farum kirkegård. I 1906 afhændes Matr. nr. 20 af stiftelsens administrator til den daværende forpagter, ejeren af Matr.nr. 12, som lagde jorden ind under sin gård.

Ifølge bogen 'Den gamle klokker i Farum' beboede søstrene Svanenskjold ikke huset om sommeren, hvor det i mange år var udlejet til lægen fra København Frans Caspar Djørup med kone og 10 børn. Han køber i 1890 Matr. nr. 16c og slår sig ned her indtil han i 1904 sælger og flytter til Frederiksberg.

Beboere ifølge folketællingslisterne:
1834, 40, 45, 50, 55 og 60: Marie Kirstine de Svanenskjold, født 1790, død 1865. Ejer af huset og
1834, 40, 45, 50, 55, 60 og 70: Ane Cathrine de Svanenskjold, født 1793, død 1871. Ejer af huset
Søstrene Svanenskjold nyder hævning af Roskilde adelige Jomfrukloster.

I den anden del af huset bor:

1834 og 1840: Maria Henriette Meier, født Bruun, enke efter skovridder Meier, født 1791. Augusta Margrethe Ring, hendes plejedatter, født 1811.
1860: Anna Bonnevie, født 1830 i Vallekilde, selskabsdame.
1870: Louise Grotkoph Svanenskjold, født 1806 i Helsinge, enke, kammerjunkerinde, med børnene Regine Svanenskjold, født 1843 i Esbønderup, og Ulla Pauline Svanenskjold, født 1849 i Silkeborg, død 1910. (I 1876 gift med Lærer Andreas Frederik Horst, Farum.)
1890: Regina Dorthea Kathrine Bonnevie, født 1828 i Vallekilde, ugift.
1890: Johanne Adelaide de Svanenskjold, født Mühlenstedt, født 1813 i København, død 1893, enke efter justitsråd, birkedommer Morten Joachim Ferdinand de Svanenskjold, og hendes datter Nanzy Kunigunde Emanuella de Svanenskjold, født 1850 i Løgstør, død 1927, ugift.
1890: Regina de Svanenskjold.
Frøken, født 1843 i Esrum, død 1920. Datter af Skovrider Niels Edvard Emil de Svanenskjold og Louise Groskoph.
1901: Regine Svanenskjold og Nancy Kunigunde Svanenskjold opholder sig midlertidig i København.
Beboere 1901:Lauritz Andreas Otto Blad, forhenværende lærer, enkemand, født 1831 i København.
Johanne Sophie Hude, ugift slægtning, født 1827 i København.
Lydia Olivia Dietrichsen, født 1858 i København. Lever af rentepenge.
1906: Regine Svanenskjold.
Beboere 1906: Julius Gøtterup, født 1849, husfader, Birtha Gøtterup, født 1846, husmoder, ernærer sig ved vask og strygning. John Gøtterup, født 1899, søn.
1911: Regine Svanenskjold og Nancy Kunigunde Svanenskjold.
1916: Regine Svanenskjold og Ella de Svanenskjold, født 1849 i Nykøbing Sjælland. Ugift.
1921: Ella de Svanenskjold.

Brandtaxation 16.9 1815.
Jægermester Svanenskjolds hus.
Stuehus i nord 17 fag, 15 alen dybt, egebindingsværk med murede vægge og stråtag, indrettet til 7 værelser, 1 pigekammer, 2 køkkener, 2 skorstene, 1 bagerovn og ovenpr.

Senest redigeret=18 Apr 2014
     Peter de Svanenskjold blev født 13 januar 1765 i Svanholm, Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Han var søn af Niels Jørgensen de Svanenskjold til Svanholm og Johanne de Neergaard. Peter de Svanenskjold blev døbt 18 januar 1765 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København. Peter blev gift 19 september 1786 med Regina Dorothea Cathrine Qvistgaard, datter af Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård og Martha Rehling. Peter de Svanenskjold døde 17 februar 1829 i Farumgård, Farum, Ølstykke, Frederiksborg, i en alder af 64 år. Han blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 23 februar 1829.1
Far-Nat*Niels Jørgensen de Svanenskjold til Svanholm f. 6 Mar 1729, d. 28 Apr 1798
Mor-Nat*Johanne de Neergaard f. 23 Jun 1746, d. 9 Apr 1804

Børn af Peter de Svanenskjold og Regina Dorothea Cathrine Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter de Swanenskiold, 23, gift, Hosbonde, Hoff-Junker,
    Regina Dorothea Catharina de Swanenskiold föd Qvistgaard, 21, gift, Madmoder
    Johanne Martine Nicoline Marie de Swanenskiold, 1, ugift, Begges datter af förste Ægteskab.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Svanenskjold, 37, Gift, , Hofjunker,
    Regine Qvistgaard, 35, Gift, , g P.Svanenskjol,
    Marie Christine [Svanenskjold], 11, Ugift, , Fader Peter S.,
    Ane Cathrine Georgine [Svanenskjold], 8, Ugift, , Fader Peter S.,
    Niels [Svanenskjold], 5, Ugift, , Fader Peter S.,
    Marthe Reline Julia [Svanenskjold], 4, Ugift, , Fader Peter S.,
    Morten Joachim Ferdinand [Svanenskjold], 2, Ugift, , Fader Peter S.,.

Kirstine Qvistgaard

K, f. 2 november 1770, d. før 1779
Senest redigeret=29 Sep 2019
     Kirstine Qvistgaard blev døbt 2 november 1770 i Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø. Hun blev født 2 november 1770 i Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø. Hun var datter af Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård og Martha Rehling. Kirstine Qvistgaard døde før 1779.1
Far-Nat*Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård f. 15 Maj 1732, d. 9 Sep 1798
Mor-Nat*Martha Rehling f. 16 Apr 1744, d. 17 Maj 1782

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).

Jens Pedersen

M, d. mellem 1748 og 1754
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Jens Pedersen var søn af Peder Henrichsen og Karen Larsdatter. Jens Pedersen døde mellem 1748 og 1754.

Folketællinger og boliger

Bolig174815. Sg. Smedegård, Rø, Nørre, Bornholm
Far-Nat*Peder Henrichsen d. f 1754
Mor-Nat*Karen Larsdatter d. 1754

Borghild Boll

K, f. 19 januar 1897, d. 1953
Senest redigeret=4 Mar 2018
     Borghild Boll blev født 19 januar 1897 i Jennestad, Vesterålen, Nordland, Norge. Hun var datter af Lorentz Dahl Johnsen Boll og Julie Amalie Tollefsen. Borghild Boll var opført på en passagerliste 28 oktober 1919.1 Borghild blev gift 30 oktober 1919 i New Orleans, Orleans, Louisiana, USA, med Svend Friis Jespersen, søn af Erik Christopher Jespersen og Marie Blichert. Borghild Boll døde i 1953.
Far-Nat*Lorentz Dahl Johnsen Boll f. 9 Apr 1866
Mor-Nat*Julie Amalie Tollefsen f. 15 Sep 1873

Kildehenvisninger

  1. [S115] Ellis Island, online http://www.ellisisland.org/, First Name:      Borghild
    Last Name:      Boll
    Ethnicity:      Norway, Scandinavian
    Last Place of Residence:      Vemmetofte, Den.
    Date of Arrival:      Oct 28, 1919
    Age at Arrival: 22y 10m Gender: F Marital Status: S
    Ship of Travel:      Bergensfjord
    Port of Departure:      Kristiania, Norway.
  2. [S137] Norske Digitalarkiv, online http://www.digitalarkivet.no/, Lorents Boll     hf     g     Folkeskolelærer, rigsforsikringsansts. tilsynsmd, leilænd     1866     Ibbestad Tr     n
    Julie Tollefsdatter     hm     g     Husgjerning     1872     Sortland Nor     n
    Birger Boll     s     ug     Søn     1895     Sortland Nor     n
    Borghild Boll     d     ug     Datter     1897     Sortland Nor     n
    Foldheid Boll     d     ug     Datter     1899.02.05     Sortland Nor     n.
  3. [S137] Norske Digitalarkiv, online http://www.digitalarkivet.no/, Lorentz Dahl Johnsen Boll     hf     g     Lærer i folkeskolen     09.04.1866     Ibestad     
    Julie Amalie Boll     hm     g     Haandgjærningslærerinde     15.09.1873     Sortland     
    Birger Boll     s     ug          18.06.1895     Sortland     
    Borghild Boll     d     ug          19.02.1897     Sortland     
    Foldheid Boll     d     ug          05.02.1899     Sortland.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Charlotte Amalie Wilhelmsen

K, f. 1777, d. 9 november 1824
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Charlotte Amalie Wilhelmsen blev født i 1777. Charlotte blev gift før 1796 med Niels Georg Andrup. Charlotte Amalie Wilhelmsen døde 9 november 1824 i København.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801København

Barn af Charlotte Amalie Wilhelmsen og Niels Georg Andrup

Edvard Sidenius1,2

M, f. 28 september 1759, d. 2 marts 1833
Senest redigeret=1 Mar 2015
     Edvard Sidenius var købmand i Maribo. Han blev født 28 september 1759 i Riserup, Nørre Vedby, Falsters Nørre, Maribo. Han var søn af Isak Abrahamsen Sidenius og Anne Margrethe Hincheldey. Edvard Sidenius blev døbt 3 oktober 1759 i Nørre Alslev, Falsters Nørre, Maribo. Han var i 1781 købmand i Maribo. Edvard blev gift 24 maj 1786 i Østofte, Fuglse, Maribo, med Egardina Maria Dyssel. Edvard blev gift 7 november 1796 i Maribo med Ingeborg Bredenberg, datter af Knud Andresen Bredenberg og Cathrine Malene Wøldike. Edvard Sidenius døde 2 marts 1833 i Maribo i en alder af 73 år.3 Han blev bisat fra Maribo 7 marts 1833.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Klostergade, Maribo4
Folketælling1801Klostergade, Maribo5
Far-Nat*Isak Abrahamsen Sidenius f. 24 Sep 1712, d. 15 Dec 1780
Mor-Nat*Anne Margrethe Hincheldey f. 24 Jun 1731

Børn af Edvard Sidenius og Egardina Maria Dyssel

Børn af Edvard Sidenius og Ingeborg Bredenberg

Kildehenvisninger

  1. [S148] Immanuel Barfod, Stamtavle over familien Sidenius.
  2. [S334] Alfred Larsen, Lolland-Falsters degne og skoleholdere.
  3. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Edvard Sidenius, 28, Gift, Kiøbmand, 1, Hosbonde, M
    Echardine Mariæ Dyssel, 28, Gift, 1, hans Kone [Edvard Sidenius], K
    Johan Arent, 1, Ugift, deres Søn [Edvard Sidenius og Echardine MariæDyssel], M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Edvart Sidenius M Huusbonde 41 Gift 1 Kiøbmand
    Ingeborg Biedenberg K hans kone [Edvart Sidenius] 28 Gift 1
    Anne Magrethe Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 12 Ugift
    Andrea Catrine Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 11 Ugift
    Lisette Marie Magdalene Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 10 Ugift
    Christiane Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 8 Ugift
    Ecardine Marie Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 6 Ugift
    Johan Arent Sidenius M hans Søn [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 7 Ugift
    Carine Magdalene Sidenius K deres datter [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 3 Ugift
    Karen Hinckelbey K Tienestefolk Huusbondens Sødskende Barn [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 28 Ugift Huusjomfrue.

Benedict Qvistgaard Bay1

M, f. 21 juni 1879, d. 4 august 1904
Senest redigeret=24 Jun 2017
     Benedict Qvistgaard Bay var civilingeniør i Montréal, Quebec, Canada. Han blev født 21 juni 1879 i Follerupgård, Herslev, Brusk, Vejle. Han var søn af Christian Bay og Mary Qvistgaard. Benedict Qvistgaard Bay blev døbt 21 september 1879 i Herslev, Brusk, Vejle, bevidnet af Jenny Qvistgaard til Frankerup.2 Benedict Qvistgaard Bay tog eksamen som student i 1897 i Roskilde Katedralskole, Roskilde. Han tog eksamen som cand. polyt. 24 januar 1903.3 Han immigrerede 14 april 1903 til Montréal, Quebec.4 Han var i 1903 draughtsman ved Canadian Pacific Railway Company i Toronto, Ontario, Canada. Han døde 4 august 1904 i Montréal, Quebec, i en alder af 25 år ved et ulykkestilfælde, overkørt af et tog.5 Han blev bisat fra Herslev, Brusk, Vejle, 8 september 1904.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Follerupgård, Herslev, Brusk, Vejle6
Far-Nat*Christian Bay f. 17 Apr 1835, d. 11 Jul 1904
Mor-Nat*Mary Qvistgaard f. 5 Jun 1848, d. 23 Aug 1929

Kildehenvisninger

  1. [S313] Georg Dithmer, Dansk Civilingeniørstat 1955.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S617] Ingeniøren, online.
  4. [S167] Udvandringsprotokol, online http://ddd.dda.dk, Navn: Bay, Benedict Quistgaard, Stilling: Ingeniør
    Alder: 23, Bestemmelsessted: Montreal
    Kontrakt nr.: 213300, Forevisningsdato: 4/14/1903
    Fødested: ?, Fødesogn: ?
    Sidste oph.sogn: Løgsted, Sidste oph. amt: Aalborg
    Sidste oph.sted: Tollerupgaard, Bestemmelses land: Canada
    Bestemmelses by: Montreal, Bestemmelses stat: Quebec
    Skibsnavn: Indirekte.
  5. [S617] Ingeniøren, online, Ingeniør, cand. polyt. Benedict Qvistgaard Bay, Jun. M. Ing. F., er d. 4. Aug. d. A. afgaaet ved Døden i Woodbridge ved Toronto i Kanada som Følge af et Ulykkestilfælde. Ingeniør Bay blev kun lidt over 25 Aar gammel, idet han var født den 21. Juni 1879 paa Follerupgaard ved Fredericia som Søn af Godsejer Christian Bay (død 11. Juli 1904) og Hustru Mary, født Qvistgaard. Den første Undervisning nød han i Hjemmet; i 12 Aars Alderen kom han i Roskilde Kathedralskole og blev Student derfra i 1897. Samme Aar blev han indskreven som Examinand paa den polytekniske Læreanstalt og tog i Januar 1903 jKandidatexamen som Bygningsingeniør med første Karakter med Udmærkelse. Allerede den 18. April samme Aar rejste han til Amerika, hvor han straks fik Ansættelse som draughtsman ved Canadian Pacific Railway Company med Station i Toronto. Han førte Tilsyn med en Brobygning i Nærheden og plejede at køre derud med et Godstog, som sagtnede Farten, medens han sprang af. Sidste Gang var han saa uheldig at falde og blev kørt over af Toget, saa at det ene Ben maatte amputeres. Den 8. ds. blev han begravet fra Herslev Kirke i Hjemstavnen, som hanknap 1½ Aar forinden havde forladt med store Forhaabninger, der med Rette deltes af alle dem, som kendte ham.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Bay, 44, M, Gift, Husfader, Godseier, Rudkjøbing, Svendborg Amt,
    Marie Bay født Qvistgaard, 31, K, Gift, Hans Hustru, Boeslunde Sogn, SorøAmt,
    Alf Qvistgaard Bay, 6, M, Ugift, Deres Barn, Herslev Sogn, Veile Amt,
    Knud Qvistgaard Bay, 3, M, Ugift, Deres Barn, Herslev Sogn, Veile Amt,
    Betzy Nicoline Bay, 1, K, Ugift, Deres Barn, Herslev Sogn, Veile Amt,
    Benedict Qvistgaard Bay, under 1 Aar, M, Ugift, Deres Barn, Herslev Sogn, Veile Amt,.

Orla Mikael Bock

M, f. 26 december 1872, d. 27 maj 1930
Har udgivet:

Humoresker, 11 vol., 1904--1912
Trolden i Æsken. En god Vits til hver Dag i Aaret. Udvalgt af Verldenslitteraturen, 1908
Sognets Skræk eller Ægteskaber stiftes i Himlen. Lystspil i 1 Akt, 1910
Den muntre Fortæller. 365 muntre Anekdoter, Vitser og Smaahistorier, 1912
Mine Hittebørn, 1915
Kamlas Musæumsbøger. Vejleder i københavnske Samlinger og Musæer, 6 vol., 1915
En Aften i Sikringsstyrken. Humoristisk Bagatel i en Akt, 1916
Chaufførens Stolthed og andre Fortællinger, 1916
Jylland, du er Hovedlandet! Jyske Minder og Oplevelser - glade og alvorlige, 1917
For Kupé og Kahyt. Smaa muntre Historier til Genfortælling, 1917
Den lille Humor, 1919
Ædle Kvinder, skønne Møer og Mænd og raske Svende, 1921
Pigen fra Nørrevold. Københavsroman. Opført som Skuespil på Sønderbros Teater, 1922
Stumfilmen 'Sommerspøg og Rævestreger', 1923

Senest redigeret=19 Jan 2020
     Orla Mikael Bock blev født 26 december 1872 i Ringsted. Han var søn af Johannes Jørgen Bock og Emma Louise Frederikke Erichsen. Orla Mikael Bock blev døbt 9 maj 1873 i Ringsted. Han blev konfirmeret 3 april 1887 i Ringsted.1 Han var mellem 1890 og 1899 fotograf i Skt. Knuds Gade 26, Ringsted. Han var i 1899 fotograf i Halmstad, Halland. Orla blev gift cirka 1900 med Ragnhilda Fauerby, datter af Thomas Christian Fauerby og Inger Marie Jensen. Orla Mikael Bock emigrerede i 1905 fra Halmstad, Halland. Han var før 1907 free-lance journalist, pressefotograf & forfatter i København. Han var i 1922 dagbladsjournalist i København. Orla blev gift 7 august 1923 i Frederiksværk Rådhus, Rådhuspladsen 1, Frederiksværk, med Elisabeth Hilda Sørensen, datter af Niels Eduard Sørensen og Hilda Viljamine Rosted. Orla Mikael Bock døde 27 maj 1930 i Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, Frederiksberg, København, i en alder af 57 år.
Far-Nat*Johannes Jørgen Bock f. 9 Jun 1836, d. 24 Maj 1881
Mor-Nat*Emma Louise Frederikke Erichsen f. 16 Mar 1840, d. 7 Dec 1920

Børn af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby

Familie: Orla Mikael Bock og Elisabeth Hilda Sørensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Johannes Bock, 43 , Gift, Arkitekt, Fotograf, Husfader, , Kjøbenhavn
    Emma Louise Frederikke Borch F. Eriksen, 39 , Gift, Hans Hustru, , Kjøbenhavn
    Orla Michael Borch, 7 , Ugift, Deres Børn, , Ringsted
    Asta Augusta Johanne Borch, 1 , Ugift, Deres Børn, , Ringsted.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Ottine Sophie Amalie Schäffer1

K, f. 14 november 1829, d. 19 oktober 1902
Senest redigeret=23 Aug 2016
     Ottine Sophie Amalie Schäffer blev født 14 november 1829 i Rosengade, Slagelse. Hun var datter af Georg Heinrich Conrad Ludvig Schäffer og Kristine Frederica Stockmarr. Ottine Sophie Amalie Schäffer blev døbt 30 april 1830 i Skt. Mikkels Kirke, Rosengade 4, Slagelse. Ottine blev gift 28 april 1855 i Slagelse med Andreas Christopher Johan Wøldike, søn af Marcus Wøldike og Anna Margretha Dorothea Gede. Ottine Sophie Amalie Schäffer døde 19 oktober 1902 i Hollændervej 18, Frederiksberg, København, i en alder af 72 år.2 Hun blev bisat fra Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, på Garnisons Kirkegård 24 oktober 1902.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Rosengade, Slagelse4
Folketælling1840Rosengade, Slagelse5
Folketælling1850Rosengade, Slagelse6
Bolig1865København
Folketælling1880H. C. Ørsteds Vej, København7
Folketælling1885H. C. Ørsteds Vej 46, København8
Folketælling1901Hollændervej 18, Frederiksberg, København9
Far-Nat*Georg Heinrich Conrad Ludvig Schäffer f. 25 Feb 1798
Mor-Nat*Kristine Frederica Stockmarr f. 11 Maj 1797

Børn af Ottine Sophie Amalie Schäffer og Andreas Christopher Johan Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S511] Svend Egede Schäfer, "Johan Andreas Christopher Wøldike," e-mail til Michael Erichsen, 2012.
  2. [S267] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludevig Schæffer, 35, Gift, , Bager,
    Fredericha Stokmann, 36, Gift, , Hans Kone [Ludevig Schæffer],
    Emilie Schæffer, 10, Ugift, , Deres Børn [Ludevig Schæffer og Fredericha Stokmann],
    Thine Schæffer, 5, Ugift, , Deres Børn [Ludevig Schæffer og Fredericha Stokmann],
    Laura Schæffer, 3, Ugift, , Deres Børn [Ludevig Schæffer og Fredericha Stokmann],
    Ludevig Schæffer, 2, Ugift, , Deres Børn [Ludevig Schæffer og Fredericha Stokmann],
    Theresia Grosmann, 63, Enke, , Huusmoderens Moder [Fredericha Stokmann],.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Schæffer, 41 , Gift, Bagermester,
    Frederikke Stokmann, 42 , Gift, Hans kone,
    Emilie Schæffer, 16 , Ugift, Deres børn,
    Tine Schæffer, 11 , Ugift, Deres børn,
    Laura Schæffer, 9 , Ugift, Deres børn,
    Ludvig Schæffer, 8 , Ugift, Deres børn,
    Theodor Schæffer, 6 , Ugift, Deres børn,
    Maria Stokmann, 69 , Enke, Huusmoderens Moder,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludevig Schæfer, 52 , Gift, , Huusfaderen, Hilsham
    Frederikke Stokmar, 53 , Gift, hans Kone, Kjøbenhavn
    Emilie Schæfer, 26 , Ugift, Huusfaderens Børn, Slagelse
    Thine Schæfer, 20 , Ugift, Huusfaderens Børn, Slagelse
    Lauvre Schæfer, 19 , Ugift, Huusfaderens Børn, Slagelse
    Ludevieg Schæffer, 18 , Ugift, Huusfaderens Børn, Slagelse
    Theodor Schæfer, 15 , Huusfaderens Børn, Slagelse
    Marie Nielsen, 13 , Konens Søster Datter, Kjøbenhavn
    Thorerbal Fog, 19 , Ugift, Lærling, Kjøbenhavn.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Andreas Christopher Wøldike, 52, Gift, Gasværksbestyrer, Lyngby, Kbh.
    Ottine Sophie Wøldike, [f. Schafer], 48, Gift, Hans hustru, Slagelse
    Anna Sophie Frederikke Wøldike, 21, Ugift, Deres datter, Helsingør
    Ingeborg Emilie Wøldike, 18, Ugift, Deres datter, Helsingør.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Oskar !! Wøldike, 52, Slagelse
    Anne Wøldike, 24, Helsingør
    Ingeborg Wøldike, 23, Helsingør
    J.A.C.Wøldike, 58, Raadvad.
  9. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Asta Augusta Johanne Bock

K, f. 2 juni 1878, d. 4 november 1933
Senest redigeret=24 Jul 2020
     Asta Augusta Johanne Bock blev født 2 juni 1878 i Ringsted. Hun var datter af Johannes Jørgen Bock og Emma Louise Frederikke Erichsen. Asta Augusta Johanne Bock blev døbt 4 august 1878 i Ringsted.1 Hun var i 1904 fotograf (bestyrede atelelieret for broderen ca. 1899-1904) i Skt. Knuds Gade 26, Ringsted. Hun døde 4 november 1933 i Ringsted Sygehus, Ringsted, i en alder af 55 år. Hun blev bisat fra Skt. Bendts Kirke, Skt. Bendts Gade 9, Ringsted, 10 november 1933.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Skt. Knuds Gade 26, Ringsted2
Folketælling1890Skt. Knuds Gade 26, Ringsted3
Folketælling1906Skt. Knuds Gade 26, Ringsted
Folketælling1916Skt. Knuds Gade 26, Ringsted
Folketælling1921Skt. Knuds Gade 26, Ringsted4
Folketælling1925Skt. Knuds Gade 26, Ringsted4
Folketælling1930Skt. Knuds Gade 26, Ringsted5
Far-Nat*Johannes Jørgen Bock f. 9 Jun 1836, d. 24 Maj 1881
Mor-Nat*Emma Louise Frederikke Erichsen f. 16 Mar 1840, d. 7 Dec 1920

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Johannes Bock, 43 , Gift, Arkitekt, Fotograf, Husfader, , Kjøbenhavn
    Emma Louise Frederikke Borch F. Eriksen, 39 , Gift, Hans Hustru, , Kjøbenhavn
    Orla Michael Borch, 7 , Ugift, Deres Børn, , Ringsted
    Asta Augusta Johanne Borch, 1 , Ugift, Deres Børn, , Ringsted.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emma Louise Frederikke Back F. Eriksen, 45 , Enke, Husmoder, Kjøbenhavn
    Asta Augusta Johanne Bock, 11 , Ugift, Barn, Ringsted
    Kaja Marie Christiane Bock, 9 , Ugift, Barn, Ringsted.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Caja fraværende på Oringe Hispotal.

Anne Margrethe Pedersdatter

K, f. 1721, d. 1790
Senest redigeret=2 Aug 2020
     Anne blev gift med Peder Hansen, søn af Hans Pedersen og Kirsten Pedersen. Anne Margrethe Pedersdatter blev født i 1721. Hun døde i 1790 i 05. Vg. Kirkebogård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Hun blev bisat fra Nørre, Bornholm, 15 april 1790. Hendes ejendele blev skiftet 15 april 1790.1

Folketællinger og boliger

Bolig05. Vg. Kirkebogård, Rutsker, Nørre, Bornholm

Familie: Anne Margrethe Pedersdatter og Peder Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anna Margrethe     ?, 5. Vg.
    Peder Hansen.
    3 søn. 5 døt.
    A: Morten Davidsen, myndig, ej mødt.
    B: Peder Davidsen, myndig, ej mødt.
    C: David Davidsen, myndig.
    D: Barbara Davidsdatter, døde som enke. 4 søn. 3 døt.
    1: Hans Jensen, f. 1768, til søs.
    2: Peder Jensen, f. 1773, tjener, Hasle.
    3: Morten Jensen, f. 1776.
    4: David Jensen, f. 1784, tjener, Rø.
    5: Elsebye Jensdatter, f. 1770, på landet.
    6: Anne Jensdatter, f. 1778, hos Anders Kruse.
    7: Kirstine Jensdatter, hos Peder Nielsen.
    E: Benthe      ?, gift m/ Mons Nielsen.
    F: Kirstine Davidsdatter, gift m/ Jens Jensen, Vang.
    G: Karen Davidsdatter, gift m/ ?     ?, Vang.
    H: Anna Davidsdatter, København. Værge: bror, David Davidsen.
    I: Malene Davidsdatter. Værge: Jens Jensen, 57. Sg. Klemensker.

Peter Christopher Qvistgaard1

M, f. 10 april 1775, d. 29 august 1807
Fra Dansk Biografisk Lexikon:2

Peter Christopher Qvistgaard blev født 16. April 1775 paa Gjerdrup som Søn af Godsejer M. Q. (f 1798) og 2. Hustru. Kort efter Faderens Død overtog Q. Godserne Gjerdrup og Lyngbygård. Den Begejstring for Fædrelandet, som Slaget paa Reden 1801 havde vakt over hele Landet, greb ogsaa Q.; han vilde ogsaa indrulleres i Forsvarernes Rækker. Han gjennemgik derfor 1802 en Exercerskole og ansattes det følgende Aar som Kapitajn i 5. Bataillon af søndre sjællandske Landeværnsregiment. Landeværnet skulde have haft 6 Dages Øvelse hvert andet Aar, men det fik ikke engang denne højst tarvelige Uddannelse. Intet Under derfor, at det i Kampen ved Kjøge 29. Avg. 1807 kun daarlig holdt Stand. Dog kunne enkelte Lyspunkter fremhæves-, Q. kastede sig saaledes ind blandt de fjendtlige Rækker for at rive Folkene frem med sig, men de svigtede, og han fandt Heltedøden.

St. St. Blicher har sat ham et varigt Minde ved at hellige ham en af sine "Bavtastene", hvorfor Q.s 3 Sønner senere tolkede Digteren deres Taknemmelighed. - Q. havde 21. Juni 1799 ægtet Anna Henriette Schow, Datter af Deputeret i danske Kancelli Christen S. Hun giftede sig 2. Gang 1814 med Godsejer, Etatsraad Pet. Johansen de Neergård.
Fra Træskoslaget:

Intet andet land i Europa er skabt som Danmark: af fem hundrede øer og et hovedland. Tre gange er landets skæbne dikteret af, at det uventede er sket: hovedangrebet måtte ventes ved grænsen, men i 1658, i 1700 og i 1807 stod fjenden uventet på Sjælland og gik mod København.

Den engelske flåde ønskede ikke et nyt slag på Reden og holdt sig ude i Sundet, men transportskibene landsatte engelske tropper fra og med 16. august.

Københavns volde var idyl mere end fæstning, hæren var i Holsten, hærens våben og materiel var i Holsten. Ikke engang krudt havde man. Det måtte hentes fra hærens krudtværk i Frederiksværk, i tre vogntog. Det ene slap ind til København, det andet bøjede af og gik til Kronborg, det tredje blev taget af Englænderne.

Våben og uniformer var der ikke meget af, ud over hvad den faste styrke i København rådede over.

Landeværnet mønstres - vanskelige forhold

General Oxholm forlod København 15. august for at samle og mønstre det sjællandske søndre landeværn, det vil sige hjemsendte gamle soldater. På den tid blev kun bønder soldater, og landeværnet boede derfor ude i landsbyerne. Han skulle rejse fire bataljoner fra Møn, Falster og Lolland, og dertil kom en nordsjællandsk bataljon. Den 17. august mønstrede han i Stege, hvor begejstringen var smuk. Borgerne skænkede proviant, deres private våben, endog deres urlodder af bly til kugler. I Nykøbing på Falster var der vrøvl med at samle bønderne, og også borgerne var uvilligt indstillet. I Nakskov var det værre. Bønderne var, som andre danskere, overrumplede, og havde svært ved at tro på talen om krig, og de hævdede at som hjemmeværn skulle de værge deres hjemegn, hvem skulle gøre det, når de blev hentet andre steder hen? Af de nordsjællandske fik Oxholm lavet en ryttertrop på tyve mand, men på bondeheste, der ikke var trænede i kavalerimanøvrer og ikke engang havde lært at stå for skud. Oxholm arbejdede sig gennem de sydsjællandske byer.
     
General Castenskiold overtog kommandoen i Ringsted 17. august og her blev yderligere landeværn samlet, men under stort besvær, for landeværnsfolkene, bønder over 35, drev ind i Ringsteds kroer og beværtninger. Først en mønstring i fri mark udenfor Ringsted fik skik på roderne. Det lykkedes at samle nogle kanoner og at skaffe uniformer og våben til en del, langt fra halvdelen, af styrkerne. Resten måtte bruge deres eget tøj, støvler havde de færreste, træsko var ikke usædvanlige, deraf kampens navn. Våben var jævnligt høtyve, udrettede leer og hakkelseknive surret på skaft. Det må huskes at der var ikke store lagre på Sjælland, og at der ganske naturligt opstod den største forvirring ved at en stærk og trænet fjende pludselig rykkede gennem det fredelige høstland.

Generalerne Castenskiold og Oxholm var begge i vildrede og tøvende. København var truet, og de burde komme byen til undsætning, mente de. I virkeligheden skulle de vel ha prøvet at trække fjenden bort fra byen, og i alt fald burde de nok have ofret et par dage på at få nogenlunde skik på landeværnsstyrkerne.

Veltrænet engelsk hær

Wellington rådede i alt over ca. 6.000 mand, veltrænede folk, beredent artilleri og et kavaleri, vel ikke stort, men "raske folk på lette kønne heste". Wellington nåede ned til Roskilde landevej, hvor han opslog sit hovedkvarter på Roskilde Kro. Imens vaklede Oxholm og Castenskiold: de burde slå sig sammen, men var stadig i vildrede, og i stedet for at Oxholm vel burde være trukket op ad Ringsted til, trak Castenskiold ned imod Køge.

Wellington sendte sin undergeneral Lensinger imod Roskilde, men så hørte han om Oxholms styrker ved Køge og trak selv over mod Vallensbæk for at hindre danskerne i at marchere op mod de engelske belejringsstillinger udenfor København, og Lensinger fik bud om at bøje af sydpå, også mod Køge. Lensingers trop var på ca. 2.500 mand.

Det danske landeværns styrker nævnes forskelligt, fra 5.000 til 7.000 mand. I virkeligheden var der næppe så mange, og ingen har i de få dages forvirring haft klart rede på, hvor mange der var eller skulle være.

Den 28. august var en væsentlig part af det danske landeværn kommet til Køge, men de falsterske og flere andre grupper var først kommet til byen efter midnat 29. august efter at have marcheret hele dagen og hvilet en smule i grøfterne, og de var kun ved at blive indkvarteret, da der kom bud om, at de engelske nærmede sig nordfra. De nordsjællandske landeværnsstyrker var kl. fem morgen rykket ud til eksercits, men nu lød det sikrere, at Wellington var ved at formere slagorden ved Skillingskroen, der lå lige syd for vejmødet imellem den gamle Køgevej og Strandvejen. Wellington var tøvende og forsigtig. Han anede intet om de danske styrkers karakter og tal, og han ville gerne vente på at Lensinger kom nærmere på sin march fra Roskilde.

Uheldig dansk plan

Oxholm rykkede i den tidlige morgen nordpå fra Køge med to bataljoner af landstormen og to kanoner.

Det er sagt siden, at planen var uheldigst tænkelig, for de utrænede danske styrker skulle nu tage imod fjenden på åben mark. Det gav det engelske kavaleri og de beredne engelske kanoner de bedst mulige vilkår. Danskerne fik Køge å i ryggen, og den kunne man den gang ikke vade over, så den var en dødsfælde. Skulle danskerne trække sig tilbage, måtte det ske over broen med den trængsel og panik som måtte blive følgen, og så skulle styrkerne trække sig tilbage gennem byens gader, hvilket ville være håbløst, navnlig med utrænede styrker.
     
Men klokken 9.30 var Lensinger og hans 2.500 mand kommet til Ejby. Han havde valget imellem broerne ved Yderholm Kro og ved Lellinge. Han valgte den sidste. Danskerne havde korrekt ødelagt broen, men de havde glemt at lade en lille dansk styrke holde stedet. Lensinger måtte reparere, for selv om åen i dag ser yderst vandfattig ud var den på den tid umulig at vade over. Han fik kun broen sat så godt i stand, at hans mænd kunne gå over den i gåsegang, og hestene måtte i vandet, så overgangen havde ikke været svær at hindre selv for en lille styrke. Men den var der ikke.

Danskerne mangler krudt og kugler men gør en stout indsats

Wellington var færdig med sin opmarch klokken ni morgen, men han ventede stadig på Lensinger. Oxholm fik tid til at styrke sig med yderligere to lollandske bataljoner, og den del af mandskabet, der havde bøsser, fik udleveret tredive skud hver. De danske styrker nåede frem til Ølsemagle - og så gik Wellington til angreb i det åbne terræn, over en bred front fra kysten og ret dybt ind i landet.

Det danske mandskab prøvede at tage stødet af, men det var håbløst. De to danske kanoner, som det var lykkedes at føre frem, havde i farten ikke fået ret mange krudtkarduser med, så de havde hurtigt "forskudt sig". En løjtnant blev sendt tilbage til Køge, for krudtforrådene var i kirken, men allerede dengang var det svært at komme ind i Køge kirke. Døren var låst og for solid til at løjtnanten og hans mænd kunne sprænge den. Alt det har der været tid til, så Oxholm må have holdt det første angreb i nogen tid, men så vendte de danske kanoner om, fordi de ikke havde noget at skyde med, så det var meningsløst at risikere dem. Den ene blev dog snart stående, fordi dens heste blev skudt, og englænderne tog den. Oxholm gav sine få ryttere ordre til at erobre den tilbage, og bønderne på deres tunge plovheste gik minsandten til angreb. Men de blev kastet tilbage, fordi englænderne beskød dem og deres utrænede heste med granater. Da rytteriet veg, gik der skred i den danske front, og landeværnet trak sig tilbage mod Køge. Der var tale om en fuldstændig flugt, men den standsede nord for åen og Køge, og bønderne gik i stilling i grøfter og bag gærder igen. Ved "Hvide Knæ", Køgevejens knæk lige nord for byen, havde Castenskiold imens placeret fire sjællandske bataljoner. Han havde i styrken 6 kanoner, og sine ryttere placerede han på sin højre flanke, ud imod Køge Bugt - lidt foran fodfolket. I alt var der af dansk rytteri nogle hundrede mand. En del af landeværnet var stadig i Køge, og vi ved ikke, om de blev derinde som reserve, om de var glemt, eller hvorfor de ikke kom frem.

Wellington tøver - fejl i danske dispositioner

Wellington tøvede stadig, for han havde ikke hørt en lyd fra Lensinger. Nu fik han det indtryk, at Danskerne trak mod vest. I virkeligheden var det vistnok yderligere danske bataljoner, der nu kom ud fra byen. Han bestemte derfor angreb med sin venstre fløj for at rulle Danskerne op. Yderst mod vandet holdt som sagt de få danske ryttere. Her ude, i Køgebugtens fugtige marskenge, rykkede det 92. regiment frem, Gordon Highlanders, skotterne, under Oberstløjtnant Rapier. Et ridende batteri kanoner skulle dække den storm på de danske styrker, som skulle følge. Styrker af de engelske 43. og 52. regimenter fulgte stormen op. Wellington nævner at danskerne var gået i stilling i forskansninger, som de havde opkastet, men det må være forkert, for det var der ikke tid til, så der er nok kun tale om grøfter og diger. Og så præsterede det primitive danske rytteri en opmarch der imponerede Wellington. Vel var hestene uden træning, men bønderne havde været soldater, og noget af eksercitsen har de husket. Det fik Wellington til at hente sine to eskadroner kavaleri fra sin højre fløj, og han trak 43. regiments styrker tilbage, så de kunne være rygdækning.
     

Så gik den engelske Oberst von Redens husarer til "charge" mod det fåtallige danske rytteri, der formodentlig straks blev kastet tilbage. Bag rytteriet lå landeværnets femte bataljon, der allerede var stærkt medtaget, og bataljonens kaptajn Qvistgaard var faldet. Nu trak den sig tilbage, men de danske skytter blev liggende bag grøfter og diger og skød. Så gik skotterne til angreb med fældet bajonet. Regimentet siger om angrebet i sin historie, at "the only occasion to the regiment to distinguish itself was a spirited and successful charge with the bayonet, when they drove back a greatly superior number of the enemy".

Havde danskerne placeret sig syd for Køge, så var det englænderne der skulle over åen og ind gennem byen, mens danskerne havde skovene i ryggen, hvor det engelske artilleri og rytterne havde sværere ved at arbejde. I forvirringen har hverken Castenskiold eller Oxholm haft tid til at præstere noget, der havde med egentlig plan at gøre, de gjorde blot ufortøvet deres pligt og rykkede ud mod fjenden, desperat beslutsomme, til en aldeles håbløs kamp, og landeværnsbataljonerne fulgte dem.

Sammenbrud - men ikke uden kamp

Danskernes linje var knækket, og nu fulgte flugten ind gennem Køges gader, den håbløst umulige retræte, som den umulige danske slagplan havde lagt til rette. Koldsindigt kørte englænderne deres kanoner i stilling og skød på langs gennem gaderne med kardæsker, i ryggen på de danske flygtende styrker. Landeværnstropperne flygtede gennem byen og ud af dens søndre ende.

Efter at være kommet over åen, søgte Lensinger ned mod broen ved Søllerup for at fange de flygtende styrker. Han fik kontakt med Wellington, og de havde nu de danske styrker i saksen. Landeværnet kom strømmende ud fra Køge. Lensingers mænd gjorde klapjagt på dem, mange blev hugget ned under flugten. Mange af danskerne kastede våben og lædertøj og løb for livet, men andre smed sig bag grøfter og gærder og neg og skød så længe de havde noget at skyde med. En flok trak sig gennem skovene ved Vallø. De fik vendt to kanoner og fyrede løs på englænderne, men de blev kastet på flugt. Imens fortsatte skyderiet fra de spredte danskere i korn og i grøfter, men englændernes rytteri gjorde hovedparten af arbejdet i et unødigt slagteri. Mens sikkert mere end halvdelen af de danske styrker var sat helt ud af spillet, ville en kerne af bønder ikke give sig, og 2. og 5. bataljon holdt ud længere end der var mening skabt i. Lensinger holdt Søllerup Bro, og General Oxholm kastede sig ind på Herfølge kirkegård for at give Castenskiold en svag mulighed for at få samling på styrkerne. Hvor mange Oxholm havde med sig, kan ikke siges, der nævnes fra 120 til 400 mand. Kirkegården ligger højt og er værnet af en solid mur. Det beredne engelske artilleri kørte kanoner i stilling på Møllebakken og gik i gang med skyderiet. Oxholm blev taget i ryggen af engelske ryttere, der sprængte over kirkediget, hvor det er lavest. Han søgte ind i kirken, men også den kirke var låst og døren for solid. Oxholm signalerede og bad om en parlamentær, og englænderne standsede skyderiet. Oxholm åbnede lågen i kirkediget, men i stedet for en parlamentær brasede engelske ryttere lidet ridderligt ind gennem lågen og begyndte at hugge løs på de udmattede danskere. Her endte "Træskoslaget ved Køge".

Castenskiold trak sig tilbage til Næstved, hvor han mønstrede 2 bataljoner, 250 ryttere og 4 kanoner. Han takkede folkene og sendte dem hjem.

Træskoslaget begyndte klokken 9 morgen og sluttede ca. klokken 4 eftermiddag. Det varede altså i hen ved syv timer, og den gængse skildring, at de danske bønder smed deres våben og løb, så snart de så fjenden, er bittert uretfærdig. I slaget ved Bov under De slesvigske Krige faldt 15 mand og 77 såredes. I slaget ved Køge faldt 152 mand, og 204 blev såret (jf. E.O.A. Hedegaard's "Krigen på Sjælland 1807").

Nok bar de træsko. Men de kæmpede.
           
Senest redigeret=18 Jan 2010
     Peter Christopher Qvistgaard var Kaptajn ved Sdr. Sjæl. Landeværnsregiment. Han blev født 10 april 1775 i Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø. Han var søn af Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård og Martha Rehling. Peter blev gift 21 juni 1799 med Anna Henriette Elisabeth Schow, datter af Christen Schow og Cathrine Marie Suhr. Peter Christopher Qvistgaard døde 29 august 1807 i Køge i en alder af 32 år da han faldt i slaget ved Køge, ramt af en kanonkugle.3 Han blev bisat fra Boeslunde, Slagelse, Sorø.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø4
Folketælling1801Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø5
Far-Nat*Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård f. 15 Maj 1732, d. 9 Sep 1798
Mor-Nat*Martha Rehling f. 16 Apr 1744, d. 17 Maj 1782

Børn af Peter Christopher Qvistgaard og Anna Henriette Elisabeth Schow

Kildehenvisninger

  1. [S149] Qvistgaard slægtswebsite, online ukendt url.
  2. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  3. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Morten Qvistgaard, 56, Enkemand, Hosbond, Justice Raad,Eyer af Gierdrup Lyngbye og Espe med underliggende Godser,
    Johan Rehling Qvistgaard, 23, Ugift, Barn af 2.Ægteskab, Student,
    Johan Samuel Gotlob Qvistgaard, 14, Ugift, Barn af 2.Ægteskab,
    Peder Christopher Qvistgaard, 13, Ugift, Barn af 2.Ægteskab,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hr. Peter Quistgaard, 25, Gift, Huusfader, Commerceraad og Proprietær,
    Henriette Schou, 19, Gift, Hans Kone [Peter Quistgaard], ,
    Morten Christen Quistgaard, 1, Ugift, Barn [Peter Quistgaard], ,
    Hr. Gotlob Quistgaard, 27, Ugift, Huusfaderens Broder [ Peter Quistgaard], 'Afskediget Husar Ritmester',.

Johan Rehling Qvistgaard

M, f. 9 november 1765, d. 2 december 1847
Senest redigeret=4 Jan 2010
     Johan Rehling Qvistgaard blev født 9 november 1765 i Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø. Han var søn af Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård og Martha Rehling. Johan Rehling Qvistgaard var i 1809 major i landeværnet. Johan blev gift 19 maj 1809 i Søllerød, Sokkelund, København, med Ane Marie Elisabeth Nielsen.1 Johan Rehling Qvistgaard døde 2 december 1847 i en alder af 82 år.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø3
Folketælling1801Algade 8, Skælskør4
Folketælling1840Studiestræde 55, København5
Folketælling1845Studiestræde 55, København6
Far-Nat*Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård f. 15 Maj 1732, d. 9 Sep 1798
Mor-Nat*Martha Rehling f. 16 Apr 1744, d. 17 Maj 1782

Familie: Johan Rehling Qvistgaard og Ane Marie Elisabeth Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Morten Qvistgaard, 56, Enkemand, Hosbond, Justice Raad,Eyer af Gierdrup Lyngbye og Espe med underliggende Godser,
    Johan Rehling Qvistgaard, 23, Ugift, Barn af 2.Ægteskab, Student,
    Johan Samuel Gotlob Qvistgaard, 14, Ugift, Barn af 2.Ægteskab,
    Peder Christopher Qvistgaard, 13, Ugift, Barn af 2.Ægteskab,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Rehlinh Qvistgaard, 36, Ugift, Huusbonde, Forhen tient som Lieutnant ved Jægerchoret, nu Major uden Pension,
    Peder Erichsen, 11, Ugift, Tiltagen, ,
    Johanne Reline Kampmann, 6, Ugift, Tiltagen, ,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Rehling Qvistgaard, 75, Gift, Major af Infanteriet, M
    Maria Elisabet Qvistgaard, 73, Gift, min Kone, K

    Han opgav til folketællingen 1840: 'driver ingen næringsvej, har aldrig søgt og ikke modtaget Pension, Gratialer eller deslige. Lever af det Tidsomstændighederne har leveret mig, af det som jeg i min Ungdom ved Flid havde erhvervet mig.'
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Quistgaard, 80, Gift, Major af Armeen, M, Gjerdrup Sogn, SorøAmt,
    Marie Nielsen [Quistgaard], 78, Gift, Hans Kone, K, Odense,.

Marie Berthine Sophie Lesse

K, f. 7 august 1868, d. 25 marts 1942
Ludvig Mylius-Erichsen og Marie Lesse, 24. juni 1897
Portrætsamlingen, Det Kongelige Bibliotek
Senest redigeret=18 Jan 2022
     Marie Berthine Sophie Lesse blev født 7 august 1868 i Christianshavn, København. Hun var datter af Carl Emil Laurentzius Lesse og Oline Maria Ulrikke Olsen. Marie blev gift 8 november 1898 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Ludvig Mylius Erichsen, søn af Peter Henrik Erichsen og Karoline Marie Antonisen.1 Marie Berthine Sophie Lesse døde 25 marts 1942 i en alder af 73 år.
Far-Nat*Carl Emil Laurentzius Lesse f. 18 Mar 1834
Mor-Nat*Oline Maria Ulrikke Olsen f. 26 Aug 1836

Barn af Marie Berthine Sophie Lesse og Ludvig Mylius Erichsen

Kildehenvisninger

  1. [S267] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  2. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Laurids Nicolai Balslev Sidenius1

M, f. 24 december 1835, d. 13 august 1892
Senest redigeret=18 Jun 2017
     Laurids Nicolai Balslev Sidenius blev født 24 december 1835 i Lyngby, Djurs Sønder, Randers. Han var søn af Niels Sidenius og Cathrine Magdalene Sidenius. Laurids Nicolai Balslev Sidenius tog eksamen som exam. jur. 28 juni 1860. Laurids blev gift 25 oktober 1862 med Emma Adelaide Sidenius, datter af Christopher Arent Holm Sidenius og Emma Adelaide Ramus. Laurids Nicolai Balslev Sidenius var før 1866 prokurator i Fredericia. Han var 29 december 1868 prøveprokurator i Vejle. Han var i 1873 prokurator i København. Han døde 13 august 1892 i Nygårdsvej 15, København, i en alder af 56 år. Han blev bisat fra Skt. Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, København, 18 august 1892.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1840præstegården, Lyngby, Djurs Sønder, Randers3
Folketælling1845præstegården, Hesselager, Gudme, Svendborg4
Folketælling1850Nedergade, Odense5
Folketælling1885Frederiksborggade 41, København6
Bolig1 maj 1891Elmegade 17, København7
Boligfør 1 maj 1892Baggesensgade 19, København8
Bolig21 juni 1892Nygårdsvej 15, København9
Far-Nat*Niels Sidenius f. 14 Maj 1795, d. 1 Jul 1859
Mor-Nat*Cathrine Magdalene Sidenius f. 2 Aug 1798, d. 27 Jul 1857

Børn af Laurids Nicolai Balslev Sidenius og Emma Adelaide Sidenius

Kildehenvisninger

  1. [S97] H. Hjorth-Nielsen, Danske Prokuratorer.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Sidenius, 45, Gift, Sognepræst og Seminarieforstander, M
    Cathrine Magdalene Sidenius, 42, Gift, hans kone, K
    Christian Benjamin Sidenius, 14, Ugift, deres barn, M
    Ingeborg Sidenius, 12, Ugift, deres barn, K
    Nicoline Sidenius, 9, Ugift, deres barn, K
    Lauritz Nicolai Balslev Sidenius, 5, Ugift, deres barn, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Sidenius 50 Gift Lolland Sognepræst
    Cathrine Magd. Sidenius 47 Gift do [Lolland] Hans kone
    Nicoline Sidenius 14 Ugift do [Lolland] Deres børn
    Laurits Nicolai Bads. Sidenius 10 Ugift Lyngbye sogn.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frans Hansen, 59, Enke(mand), , skolelærer, Amalie Hansen, 28, Ugift, , hans datter, Laurits Sidenius, 15, Ugift, , ditto [skolediscipel].
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Lauritz Nicolai Balslev Sidenius, 49, Gift, Husfader, Procurator, Lyngby pt Grenaa
    Emma Adelaide Sidenius, 47, Gift, Husmoder, Ereby pr Bogense
    Anna Sidenius, 18, Ugift, Barn, Fredericia
    Fanny Sidenius, 13, Ugift, Barn, Fredericia
    Agnes Sidenius, 10, Ugift, Barn, Fredericia
    Otto Chr.Rasmus Sidenius, 5, Ugift, Barn, Fredericia.
  7. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Laurritz Jacob Balslev Sidenius, 27-12-1838, Lyngby, Grenaa
    Stillinger: Prokurator
    Adresser
    1-5-1892: Elmegade 17, stuen.
  8. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Lauritz Nicolai Balslev Sidenius, XX-XX-1826, Lyngby, Grenaa
    Stillinger: Procurator
    Adresser
    3-3-1892: Fra Baggesensgade 19 til Elmegade 17, 1.
    21-6-1892: Nygaardsvej 15 hos Fru Petersen.
  9. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Christiane Sidenius

K, f. 9 januar 1794, d. 27 januar 1858
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Christiane Sidenius blev født 9 januar 1794 i Maribo. Hun blev døbt 10 januar 1794 i Maribo. Hun var datter af Edvard Sidenius og Egardina Maria Dyssel. Christiane blev gift 23 september 1810 med Hans Arrebo Gram. Christiane Sidenius døde 27 januar 1858 i en alder af 64 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Klostergade, Maribo1
Folketælling1801Klostergade, Maribo
Folketælling1834Østergade, Nykøbing F.
Folketælling1845Nykøbing F.2
Far-Nat*Edvard Sidenius f. 28 Sep 1759, d. 2 Mar 1833
Mor-Nat*Egardina Maria Dyssel f. 21 Sep 1759, d. 12 Apr 1796

Barn af Christiane Sidenius og Hans Arrebo Gram

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Edvart Sidenius M Huusbonde 41 Gift 1 Kiøbmand
    Ingeborg Biedenberg K hans kone [Edvart Sidenius] 28 Gift 1
    Anne Magrethe Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 12 Ugift
    Andrea Catrine Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 11 Ugift
    Lisette Marie Magdalene Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 10 Ugift
    Christiane Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 8 Ugift
    Ecardine Marie Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 6 Ugift
    Johan Arent Sidenius M hans Søn [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 7 Ugift
    Carine Magdalene Sidenius K deres datter [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 3 Ugift
    Karen Hinckelbey K Tienestefolk Huusbondens Sødskende Barn [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 28 Ugift Huusjomfrue.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christiane Sidenius, 51, Enke(mand), , modehandlerinde, Mariboe
    Erhardine Marie Gram, 31, Ugift, , hendes datter, Nykiøbing
    Jens Sandøe Gram, 27, Ugift, , hendes søn, styrmand, do [Nykiøbing]
    Marie Møller, 25, Ugift, , tjenestepige, Taars, Mariboe
    Otto Glahn, 31, Gift, , ??, logerende, Taars, Mariboe
    Erhard Sidenius Bøie, 18, Ugift, , skolediscipel, søn af provst Bøie, Feiøe, Mariboe
    Rasmus Møller, 13, Ugift, , skolediscipel, sønner af provst Møller, Radsted, Mariboe
    Poul Martin Møller, 12, Ugift, , skolediscipel, sønner af provst Møller, do [Radsted, Mariboe] 1845, Nykøbing Falster, Østergades Rode, , Østergade.

Sophie Andrea Christiane Glahn1

K, f. 20 august 1851, d. 14 april 1904
Senest redigeret=30 Nov 2009
     Sophie Andrea Christiane Glahn blev født 20 august 1851 i Nykøbing F. Hun var datter af Otto Michael Glahn og Eccardine Maria Gram. Sophie Andrea Christiane Glahn døde 14 april 1904 i Roskilde i en alder af 52 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Slotsgade, Nykøbing F.2
Folketælling1890Slotsgade, Nykøbing F.3
Far-Nat*Otto Michael Glahn f. 19 Dec 1813, d. 27 Maj 1879
Mor-Nat*Eccardine Maria Gram f. 18 Okt 1811, d. 24 Dec 1890

Kildehenvisninger

  1. [S367] Smidth Familien, online http://www.smidths.dk
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eckardine Marie Glahn født Gram, 68 , Enke, husmoder,
    Henrik Christopher Glahn, 29 , Ugift, arkitekt. leder moderens forretning, søn,
    Andrea Christiane Sophie Glahn, 28 , Ugift, datter,
    Johanne Edvardine Glahn, 22 , Ugift, datter,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggeline Marie Glahn født Gran, 78 , Enke, husmoder, Nykøbing Falster
    Sophie Andrea Christiane Glahn, 38 , Ugift, datter, Nykøbing Falster.

Iben Toft Erichsen

K
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Iben Toft Erichsen er datter af Jørn Toft Erichsen.
Far-Nat*Jørn Toft Erichsen

Lærke Toft Erichsen

K
Senest redigeret=3 Aug 2013
     Lærke Toft Erichsen er datter af Jørn Toft Erichsen.
Far-Nat*Jørn Toft Erichsen

Mette Toft Erichsen

K
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Mette Toft Erichsen er datter af Jørn Toft Erichsen.
Far-Nat*Jørn Toft Erichsen

Anna Sophie Frederikke Wøldike

K, f. 20 september 1857
Senest redigeret=15 Mar 2020
     Anna Sophie Frederikke Wøldike var privatlærerinde. Hun blev født 20 september 1857 i Helsingør. Hun var datter af Andreas Christopher Johan Wøldike og Ottine Sophie Amalie Schäffer. Anna Sophie Frederikke Wøldike blev døbt 14 november 1857 i Skt. Mariæ Kirke, Skt. Anna Gade 38, Helsingør. Hun var fadder ved dåben af Magda Johanne Petersen 8 juli 1889 Citadelskirken, Kastellet 50, København.1 Anna Sophie Frederikke Wøldike var syg af svagt hjerte i 1916.
Far-Nat*Andreas Christopher Johan Wøldike f. 24 Jun 1825, d. 11 Dec 1887
Mor-Nat*Ottine Sophie Amalie Schäffer f. 14 Nov 1829, d. 19 Okt 1902

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Andreas Christopher Wøldike, 52, Gift, Gasværksbestyrer, Lyngby, Kbh.
    Ottine Sophie Wøldike, [f. Schafer], 48, Gift, Hans hustru, Slagelse
    Anna Sophie Frederikke Wøldike, 21, Ugift, Deres datter, Helsingør
    Ingeborg Emilie Wøldike, 18, Ugift, Deres datter, Helsingør.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Oskar !! Wøldike, 52, Slagelse
    Anne Wøldike, 24, Helsingør
    Ingeborg Wøldike, 23, Helsingør
    J.A.C.Wøldike, 58, Raadvad.
  5. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Alexander Erichsen

M
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Alexander Erichsen er søn af Helle (?)
Mor-Nat*Helle (?)

Henrik Posselt1,2

M, f. 21 januar 1807, d. 16 marts 1870
Østofte Kirke
Foto fra Wikipedia af Kim Idziak
Senest redigeret=21 Feb 2017
     Henrik Posselt blev født 21 januar 1807 i Næstved. Han tog eksamen som student i 1824 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. Han tog eksamen som cand. theol. 23 oktober 1829. Henrik blev gift 24 september 1831 i Herlufmagle, Tybjerg, Præstø, med Helene Schmidt. Henrik Posselt var 4 juni 1834 kateket i Nyborg. Han var 10 februar 1841 sognepræst i Holeby-Bursø, Fuglse, Maribo. Han var 6 juni 1851 provst i Fuglse, Maribo. Henrik blev gift 22 april 1856 i Fuglse Kirke, Fuglksevej 25, Fuglse, Fuglse, Maribo, med Engeline Kirstine Laurentse Theil. Henrik Posselt var 15 december 1857 sognepræst i Østofte, Fuglse, Maribo. Han døde 16 marts 1870 i Østofte, Fuglse, Maribo, i en alder af 63 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Nørregade, Nyborg3
Folketælling1845præstegården, Holeby, Fuglse, Maribo4
Folketælling1850præstegården, Holeby, Fuglse, Maribo5
Folketælling1860præstegården, Østofte, Fuglse, Maribo6

Barn af Henrik Posselt og Helene Schmidt

Barn af Henrik Posselt og Engeline Kirstine Laurentse Theil

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  2. [S151] Bengt Eschricht, online http://eschricht.eu/
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrich Posselt, 32 , Gift, , kapellan,
    Helena Smidt, 32 , Gift, , hans kone,
    Clemenie, 5 , Ugift, , deres barn,
    Dorothea, 3 , Ugift, , deres barn,
    Ida, 1 , Ugift, , deres barn,
    Grethe Smidt, 25 , Ugift, , husmoderens søster,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrik Posselt, 38, Gift, Sognepræst for Holeby og Bursøe, Nestved
    Helene Schmidt, 38, Gift, hans Kone , Harhuus,
    Clementia Henriette Posselt, 10, Ugift, deres Børn Nyborg
    Dorthea Helene Posselt, 8, Ugift, deres Børn, Nyborg,
    Ida Margrethe Posselt, 6, Ugift, deres Børn, Nyborg,
    Theodor Frederik Posselt, 3, Ugift, deres Børn, Holeby,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrik Posfelt, 43, gift, sognepræst, huusfader, Nestved,
    Anna Karen..?? Adelaide f. Hansen, 33, gift, hans kone [Henrik Posfelt], Todberg i Randers Amt, , Navn: Svært at læse, hvad der står i slutningen af 'Karen', det ser ud som 'oe'.,
    Clementia Henriette Posfelt, 15, ugift, præstens barn [Henrik Posfelt], Nyborg,
    Dorthea Helene Posfelt, 13, ugift, præstens barn [Henrik Posfelt], Nyborg,
    Ida Margrethe Posfelt, 12, ugift, præstens barn [Henrik Posfelt], Nyborg,
    Theodor Frederik Posfelt, 8, ugift, præstens barn [Henrik Posfelt], Holeby i Maribo Amt,
    Marie Olivia Posfelt, 5, ugift, præstens barn [Henrik Posfelt], Holeby,
    Oline Posfelt, 37, ugift, lærerinde, præstens søster [Henrik Posfelt], Nestved,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrik Posfelt, 54, Gift, Næstved, husfader, M
    Engeline Kristine Lourenze Født Theil, 35, Gift, Fugelse, hans kone, K
    Ida Margrethe Posfelt, 22, Ugift, Nyborg, deres barn, K
    Anna Marie Posfelt, 8, Ugift, Holeby, deres barn, K
    Amalie Frederikke Posfelt, 3, Ugift, Fugelse, deres barn, K
    Henriette Regine Posfelt, 1, Ugift, Østofte, deres barn, K
    Regine Bertheline Annine Theil, 3, Ugift, Fugelse, K.

Ingeborg Emilie Wøldike

K, f. 2 december 1860, d. 5 april 1954
Senest redigeret=20 Dec 2020
     Ingeborg blev gift med Peter Sophus Henry Petersen, søn af Johan Peter Petersen og Marie (?). Ingeborg Emilie Wøldike blev født 2 december 1860 i Helsingør. Hun var datter af Andreas Christopher Johan Wøldike og Ottine Sophie Amalie Schäffer. Ingeborg Emilie Wøldike blev døbt 28 april 1861 i Skt. Mariæ Kirke, Skt. Anna Gade 38, Helsingør. Hun døde 5 april 1954 i en alder af 93 år.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1880H. C. Ørsteds Vej, København2
Folketælling1885H. C. Ørsteds Vej 46, København3
Far-Nat*Andreas Christopher Johan Wøldike f. 24 Jun 1825, d. 11 Dec 1887
Mor-Nat*Ottine Sophie Amalie Schäffer f. 14 Nov 1829, d. 19 Okt 1902

Barn af Ingeborg Emilie Wøldike og Peter Sophus Henry Petersen

Kildehenvisninger

  1. [S657] Dødsregister, online https://dodsregister.dk/
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Andreas Christopher Wøldike, 52, Gift, Gasværksbestyrer, Lyngby, Kbh.
    Ottine Sophie Wøldike, [f. Schafer], 48, Gift, Hans hustru, Slagelse
    Anna Sophie Frederikke Wøldike, 21, Ugift, Deres datter, Helsingør
    Ingeborg Emilie Wøldike, 18, Ugift, Deres datter, Helsingør.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Oskar !! Wøldike, 52, Slagelse
    Anne Wøldike, 24, Helsingør
    Ingeborg Wøldike, 23, Helsingør
    J.A.C.Wøldike, 58, Raadvad.

Karen Henrichsdatter

K
Senest redigeret=13 Mar 2009
     Karen Henrichsdatter var datter af Henrich Albretsen. Karen blev gift før 1719 med Peder Aabye. Karen Henrichsdatter blev nævnt i skiftet efter Jørgen Henriksen 31 august 1719.1
Far-Nat*Henrich Albretsen f. f 1630, d. 1709

Familie: Karen Henrichsdatter og Peder Aabye

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jørgen Henrichsen, Rø.
    Inger Svendsdatter. Laugv: Far, Svend Mogensen, Rø.
    3 brødre, 2 ½søstre.
    A: Albert Henrichsen, død. 3 døt.
    1: Kirstene Albertsdatter. Værge: Farbror, Peder Henrichsen.
    2: Margrethe Albertsdatter. Værge. Farbror, Niels Henrichsen.
    3: Anne Albertsdatter. Værge: Farbror, Peder Henrichsen.
    B: Niels Henrichsen, Rø.
    C: Peder Henrichsen, Rø.
    D: Margrethe Hendrichsdatter, gm. Jens Jensen, Rø.
    E: Kirstene Hendrichsdatter, gm. Peder Aabye, Rø.