Personside - 170

Fra Dansk Biografisk Lexikon:³

Wøldike, Andreas, 1752-1836, Præst, forriges Brodersøn, var Søn af Provst Peder W. den yngre (d. 1759) og Anna Cathrine f. Arnkiel (d. 1767). Han blev født i Haderslev 27. Jan. (i Følge Daabsattest 30. Jan.) 1752 og Undervistes i Haderslev Skole. Efter sin Moders Død maatte han sikkert have afbrudt den studerende Bane, hvis han ikke i Grev J. H. E. Bernstorff havde fundet en trofast Støtte, som ikke unddroges ham, før Greven forlod Danmark. 1769 blev han Student i Kjøbenhavn og kom i Huset hos Professor J. C. Kall -- der var gift med hans Søskendebarn -- indtil han 1770 fik Regensen. Aaret efter kom han paa Borchs Kollegium. Medens han laa paa Kollegiet som theologisk Student, var han Kabinetsprædikant, først paa Kokkedal (ved Hørsholm) hos Gehejmeraad, Amtmand H. v. Levetzow, senere hos Stiftamtmand, Greve E. C. Knuth, der var gift med Komtesse Moltke, som 1776 blev Dekanesse i Vallø. Der blev stillet ham i Udsigt at kunne blive Gesandtskabspræst i St. Petersborg, og for at kunne opnaa denne Stilling skyndte han sig nu at absolvere theologisk Attestats, som han længe havde opsat. Han blev Kandidat 1776; men imidlertid var Gesandten i St. Petersborg bleven forflyttet, og den vakte Forhaabning bristede. Han tog saa som Huslærer til Jylland et halvt Aar; men da Embedet som Stiftspræst paa Vallø blev ledigt i Foraaret 1777, blev han ved Hjælp af sin ovenfor anførte Forbindelse befordret til dette Kald og giftede sig med Anna Hedevig Jacobsen (f. 1751 d. 1788), Datter af kongl. Fiskemester og Ejer af Rungsted Kro Ole J. Han havde lært hende at kjende ved sine Besøg hos Digteren Johs. Ewald, som har besunget hende (hendes Portræt i P. Hansens Litteraturhistorie II); det er dog urigtigt, naar flere Litterærhistorikere have villet identificere hende med Gjenstanden for Ewalds ulykkelige Kjærlighed i Rungsted. 1787 forflyttedes W. til Sognekaldet ved St. MariæKirke i Helsingør og allerede 2 Aar efter til det store Præsteembede i Storeheddinge. Her virkede han i henved et halvt Hundredaar. Han døde som Jubellærer 29. Dec. 1836. En stor Del Prædikener og Lejlighedstaler foreligger i Trykken fra hans Haand. Efter sin 1. Hustrus Død ægtede han 1789 Anna Christiane Dorothea Bræstrup (f. 1754 d. 1809), Datter af Hofmaler og Forgylder J. C. B., og efter hendes Død indgik han 1812 sit 3. Ægteskab, med Dorothea Wium Langemach (f. 1767 d. 1846 i Kjøbenhavn), Datter af Kjøbmand Hans L. i Kalundborg.

^{Worm, Lex. over lærde Mænd III.
Erslew, Forf. Lex.
Lengnick, Stamtavle over Fam. Wøldike (1863) S. 9 ff.}

A. Jantzen

W. hører til det 18. Aarhundredes mere fremtrædende Prædikanter. Litterære Prøver paa hans Forkyndelse foreligger i ”Prækener” (1775), ”Prædikener” (I-II, 1779-87) og ”Prædikener” (I-II, 1794-1802). Formelt viser disse Arbejder ved deres klare Fremstilling og gode, naturlige Dansk, at W. har taget Bastholm til Mønster, medens de indholdsmæssigt kendetegner ham som en afgjort Supranaturalist. Det var da intet Under, at han efter Aar 1800 følte sig Som hørende en forbigangen Tid til. Som Præst i Store Hedinge var W. meget interesseret i Landvæsen, idet han især gjorde sig bekendt ved Forsøg med Sædekorn og Græsfrø, som han anskaffede sig fra fremmede, ja endog ikke-europæiske Lande.

På. St. Hedinge Kgd. findes der en Tavle over ham, ligesom der i Konfirmandstuen findes et Billede af ham og hans første Hustru (meddelt af Pastor Nørgaard, St. Hedinge).

Biskop Balle skriver i sin visitatsbog:

Stefns-Herred, 1791:

Sognepræsten Hr. Wøldike prædiker smukt, grundigt og med Veltalenhed. Han catechiserer meget vel.⁵

Stefns-Herred, 25. juli 1804:

Storehedinge og Høystrup Sogner. Sogne Præsten Hr. Wøldike prædikede over Joh. 6,15 angaaende Eensomheds Nytte langsom og tydeligt i et vel sammenhængende Foredrag. Han catechiserer godt og messer smukt. Den Residerende CapelIan Hr. Nannestad catechiserer meget godt. Ungdommen udviiste for det meste god Kundskab og svarede med Forstand efter Lærebog og Catechismus. De mindre oplyste havde dog antagelig Indsigt. Dog undtages 2 til 3, som røbede alt for megen Vankundighed og derfor bleve anbefalet til nye Omhue. Man læste ellers skikkelig i Bog og havde lært Psalmer. Der svaredes, at ey noget var at klage. Embedsbøger findes i Orden. Præstegaarden er skikkelig. ⁶