Personside - 163

Nicolai Erhard Remmer fortæller, citeret efter Engbæks Hjemmeside:

Fra 1874 til 1876 var jeg lærer ved Frederikshavns Borgerskole, der blev ledet af den elskværdige overlærer Fogh, som var broder til den bekendte zoolog, overlærer Fogh ved Metropolitan Skolen i København. Fogh var en gæstfri mand og havde en udmærket hustru, der besad lune og et lyst humør. I hans hus tilbragte jeg mange lykkelige timer. I det hele taget var mit treårige ophold i den triste havneby med sin djærve, tiltalende befolkning overmåde behageligt. Jeg lagde mig i min fritid flittigt efter sprog og dyrkede især engelsk og tysk, i hvilket sidste sprog jeg tog særskilt eksamen.

Hr. Nicolai Erhard Remmer, kantor ved Maribo Kirke, blev udnævnt til Ridder af Dannebrog den 27. september 1916 i anledning af Hans Majestæt Kongens besøg i Maribo ved byens 500 års jubilæum.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:¹

Fogh, Carl Johan, 1824-79, Skolemand og naturvidenskabelig Forfatter, er født i Aalborg 8. Dec. 1824 og Søn af Adjunkt, senere Sognepræst, Hector Frederik Janson F. og Frederikke Marie Louise f. Kall. F. blev Student 1842 fra Nykjøbing Kathedralskole, lagde sig efter Naturvidenskaberne og blev ved et Ophold paa Møen som Huslærer hendraget til Studiet af Mineralogi og Geognosi. Han fortsatte dette som Amanuensis ved det mineralogiske Musæum (1850) under Forchhammers Vejledning og vandt s. A. Universitetets Guldmedaille for en geognostisk Prisopgave. I 1850 tog han ogsaa Magisterkonferens i Naturhistorie, underviste en kort Tid i dette Fag i kjøbenhavnske Privatskoler og var derefter fra Juli 1851 i 2 Aar Huslærer hos en dansk Familie, Grosserer og Konsul Bech i Poughkeepsie i Staten New-York. De frie og store Forhold i Amerika havde megen Indflydelse paa hans aandelige Udvikling. Tillige førtes han nu ind paa det praktiske Skolevæsens Omraade og udgav 1854 «Et Par Ord om Friskolen i Amerika og den danske Folkeskole». Bogens Æmne og Forfatterens Anskuelser vakte Opmærksomhed, og med offentlig Understøttelse blev han s. A. sendt til den internationale Skoleudstilling i London for at give Oplysninger om de fra Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen udstillede Sager og tillige gjøre sig bekjendt med Folkeundervisningen i England og Irland. Denne beskrev han i tvende Skrifter 1855. F. blev 1854 Timelærer, 1856 Adjunkt og 1860 Overlærer ved Metropolitanskolen med Naturhistorie som Undervisningsfag. Desuden var han 1858-69 Docent i Jordbundslære ved Landbohøjskolen. Han døde ugift 16. Jan. 1879 og oplevede saaledes ikke sin Promotion til Æresdoktor, hvilken skulde have fundet Sted ved Universitetets Firehundredaarsfest s. A. Venner og fordums Elever oprettede et Legat ved Metropolitanskolen til Minde om ham.

Som Lærer var F. afholdt for sin Elskværdighed og smukke Form og anset for sin klare Tanke og anskuelige Fremstilling. Som pædagogisk Forfatter søgte han — ud fra den Anskuelse, at den frie Forfatning kun kan blive til Velsignelse, naar Folkets Opdragelse er Statens Hovedformaal — at paavise, hvad vor Folkeskole kunde lære af et praktisk og sundttænkende Folk som Amerikanerne og til Dels af Englænderne. F. anbefalede derfor at ansætte særlige Tilsynsmænd, oprette «Smaaskoler», indføre Sløjd og Havedyrkning som Skolefag samt Mathematik og Naturvidenskab, især i deres Anvendelser paa det praktiske Liv, derimod at henlægge Religionsundervisningen til Kirken og Hjemmet. Han vilde have en mere praktisk Seminarieundervisning, bedre Skolelokaler og Inventar og et Folkebibliothek ved hver Skole. Ogsaa den lærde Skole ønskede han reformeret og udtalte sig i Metropolitanskolens Programmer og i flere Piecer mod Undervisningens abstrakt-videnskabelige Tendens, hvis mest forkastelige Udtryk han fandt i Madvigs Grammatik. Desuden vilde han have Folkeskolen og den lærde Skole satte i organisk Forbindelse. Nogle af F.s Ønsker ere begyndte at blive virkeliggjorte, andre ere Fremtidstanker, der endnu ikke ere indgaaede i den almindelige pædagogiske Bevidsthed.

C. J. Foghs Betydning for Naturvidenskaben beror navnlig paa den Virksomhed, han udfoldede som Lærer i Naturfagene ved Metropolitanskolen og Docent i Jordbundslære ved Landbohøjskolen. Indholdet af hans paa Landbohøjskolen holdte Forelæsninger har han i alt væsentligt gjengivet i den populære Lærebog «Geologiens Hovedsætninger» (1874). I øvrigt haves kun 2 selvstændige geologiske Arbejder fra hans Haand, nemlig «Nogle Grafitlokaliteter i Staten New-York» i «Naturhist. Foren. Meddel.» for 1854 og «Geognostiske Skitser fra Møen» i et Program fra Metropolitanskolen (1857). Denne Afhandling indeholder nogle Afsnit af F.s i 1850 med Universitetets Guldmedaille prisbelønnede Afhandling. Den vil altid bevare sin Betydning som en klar og smuk Fremstilling af de omhandlede positive Forhold — uanset, at de fremsatte Theorier for længst ere forældede —, da den indeholder flere interessante originale Iagttagelser og har taget en Del gamle historiske Efterretninger med. Som populær naturvidenskabelig Forfatter har F. udfoldet en fortjenstfuld Virksomhed. Han oversatte og bearbejdede Cottas «Geologiske Billeder» (1859) og var Medredaktør af 2. Udg. af «Nord. Konversations-Lexikon» (1869-78) og «Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben» (1854-79).

K. Rørdam

Fra Dansk Biografisk Lexikon:²

Han blev født 19. Febr. 1815 paa Bernstorf med dets rige Minder om Landboreformerne. 15 Aar gammel kom han som Skriver til Klintholm Godskontor, men hans praktiske Anlæg medførte, at Kontrollen med Hoveriet tillige betroedes ham. Tog dansk-juridisk Examen 1833, havde ikke Raad at studere videre og droges tilbage til det praktiske Liv. Paa P. G. Bangs Anbefaling blev han, 19 Aar gammel, 1834 Fuldmægtig paa Byfogedkontoret i Nykjøbing paa Sjælland, 1841 Fuldmægtig hos Amtmanden i Holbæk og kaldtes 1844 til Godsforvalter paa Gunderslevholm m. m. af Etatsraad Carl de Neergård; blev ved dennes Død 1850 Medadministrator af Godserne, indtil Arvingerne bleve myndige, deltog som saadan i Taxation og Salg af o. Halvdelen af Bøndergodset, medvirkede ved Administrationen af 4 andre store Godser og var en søgt og skattet Raadgiver ved Omsætning af større Landejendomme. -- 1861 blev han Godsforvalter og Klosterskriver ved Vemmetofte adelige Jomfrukloster, hvilken Stilling han endnu med stor og anerkjendt Dygtighed beklæder. Mangfoldige store Hverv paa Godsadministrationens Omraade have her som andensteds været lagte i hans Haand, og deres Løsning har stadig forøget hans Anseelse, saaledes ved Salget af de fleste Fæstegårde paa Vemmetofte, en stor Del Lejehuses Overgang til Arvefæste sammesteds, Plan og Taxation til Salg af samtlige Fæstegårde under Bregentved og Herlufsholm osv. Samtidig med at Klosterets store Landejendomme forbedredes og opbyggedes, og at dets Virksomhed udvidedes, er dets Kapitalformue steget med 4 Mill. Kr. Hans i de sidste Aar udgivne Skrifter om Vemmetofte Klosters økonomiske Udvikling (1892) og om ”Carl de Neergårds Liv og Virken” (1894) give et Billede af disse Arbejders Betydning. -- I 4 Aar var han Medadministrator af Grevskabet Bregentved i Lensbesidderens Mindreaarighed. -- Hans aabne Sans og levende Interesse for Almenvellet tilførte ham ogsaa mange andre Hverv, dels kommunale, dels som Bestyrelsesmedlem af PræstøAmts Landboforening, af Karise Folkehøjskole og af Sparekassen for Faxe og Omegn o. a. -- Han ægtede 1852 Caroline G. Qvistgård, Datter af Godsejer M. Q. til Gjerdrup; hun døde 1869. -- 1879 udnævntes han til Etatsraad og døde 10. Febr. 1900.