Personside - 15

Fra Dansk Biografisk Lexikon:⁴

Aaskow, Urban Bruun, 1742-1806, Læge, Søn af Sognepræst Hieronymus Larsen A. (d. 1744) og Anne Marie f. Bruun, fødtes 28. April 1742 i Brønshøj. Efter at have deponeret fra Herlufsholms Skole i 1758 og derefter paabegyndt sine medicinske Studier i Kjøbenhavn ledsagede han 1761 Professor Th. Bugge til Throndhjem paa en astronomisk Exkursion. Efter nogle Aars Kandidattjeneste paa Frederiks Hospital blev han 1770 Marinelæge paa den til Algier afsendte Eskadre og´beskrev senere i sin 1774 publicerede Doktordisputats de Sygdomme, der hærgede Flaadens Besætninger. Han avancerede hurtig til Admiralitetsmedikus, blev 1775 Livmedikus hos Dronning Juliane Marie, 1776 Medlem af Landhusholdningsselskabet og endnu samme Aar Medlem af en vigtig Kommission til Ophjælpning af Kirurgien; 1779 blev han Medlem af Direktionen for Kvæsthuset og snart efter ogsaa af Direktionen for Frederiks Hospital. 1782 fik han Etatsraads Rang og døde 31. Maj 1806. 1774 havde han ægtet Anne Marie Kall (f. 1741 d. 1801), en Datter af Konferensraad J. C. K. Af Fødselshjælpens Fremme i Danmark har A. for saa vidt væsentlig Fortjeneste, som det var paa hans og hans Kollega Guldbrands Tilskyndelse, at Dronning Juliane Marie i 1785 skjænkede en ved Siden af Frederiks Hospital beliggende Gaard til Indretning af en selvstændig Fødselsstiftelse. Sin betydelige lægevidenskabelige Bogsamling afstod han mod en aarlig Pension til det kgl. Bibliothek.

^{Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg., S. 1 f.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 530 f.}

Jul. Petersen.

Fra 527 kendte kjøbenhavnske kvinder og mænd i 100 år: 1770 - 1870. Uddrag af Kjøbenhavnske vejvisere 1770 - 1870

År 1770 udnævntes han til læge på den eskadre, der var bestemt til Algier, blev samme år admiralitetsmedicus, senere kongelig livmedicus, og døde 1806 som Etatsråd.

Han var i sin tid en Særdeles anset practicus i København, besad megen videnskabelig dannelse og udviklede en ikke ringe forfattervirksomhed: Han skrev "De dysenteria epidemica Havniæ et per Sjællandiam 1766 grassante" (2.D.Kbhvn:1767 - 68) en Inauguraldissertation: "Diarium medicum navale" o.s.v. (Kbhvn.1774), og en del afhandlinger i det kgl. medicinske Selskabs skrifter.

Kilde: Nordisk Conversations Lexicon 1858.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:¹

Bild, Niels Olufsen, --1300--, Drost. I den talrige Række af mægtige og ansete Stormænds Navne, som vort Fædrelands Historie i det 14. Aarhundrede fremviser, indtager det ovennævnte Navn en fremragende Plads. Om dets Bærers Herkomst og Slægtskabsforhold er ikke meget at berette. Huitfeldt vil vide, at han hørte hjemme i Skaane og her havde stor Slægt, men da han ikke blot førte den jysk-fynske Slægt Bild eller Strangesens Vaaben, men ogsaa allerede i samtidige Dokumenter benævnes Biler, Bille, Billier, Bilre osv., har han rimeligvis hørt til denne Slægt. Han var da ogsaa knyttet baade til Jylland og Fyn, thi han ejede Hovedgaarden Elkjær i Vendsyssel, og i Fyn var hans Broder Johannes Biskop. Her nævnes ogsaa Hr. N. O. selv første Gang, i det han 1288 med flere andre fynske adelige funderede et Kapel i Svendborg. 1297 var han Kong Erik Menveds Drost og beklædte nu dette Embede, Landets højeste, indtil 1318, dog maaske med nogle Afbrydelser, thi ikke blot nævnes han 1303 uden nogen Embedstitel, men 1304-6 kaldes han Kongens Kammermester, og 1314 og 1317 var han Marsk. Som hørende til Kongens nærmeste Omgivelser findes hans Navn i en stor Del af Datidens historiske Aktstykker, og han var en trofast Tilhænger af Kong Erik Menved. I Aaret 1309 var han Kongens Høvedsmand i Rostock og 1311 Befalingsmand paa den af Kongen her anlagte Fæstning Danskeborg, men her fra blev han fordreven af Rostockerne, og 1313 kæmpede han ligeledes uheldig mod de oprørske Bønder i Jylland, hvorimod han 2 Aar senere tilføjede dem et afgjørende Nederlag. I de over Bønderne afsagte Domme nævnes hans Navn blandt de fornemste Dommeres. Hidtil havde han bevaret Kongens Tillid, han havde 1313 faaet Landet Wustrow i Meklenborg i Forlening, og 1317 var han atter Lensmand paa Danskeborg og paa Warnemünde; men da han 1318 blev sendt imod Kongens oprørske Broder Hertug Christoffer og efter at have indtaget Hertugens Slotte Laholm og Falkenberg lod disses Besætninger drage bort, synes hans Fjender og Misundere at have benyttet sig heraf til at berøve ham Kongens Gunst. Han maatte nedlægge sit Drostembede og fraskrive sig alt sit Gods i Danmark og Tyskland, men beholdt dog mod Kongens Vilje flere af de Fæstninger, som han havde i Forlening. Da begge sagtens ønskede Forlig, kom et saadant meget hurtig i Stand ved Mægling af Biskop Herman af Schwerin, og efter at N. O. havde gjort Kongen Regnskab for de Indtægter og Udgifter, han havde haft for Kongen, fik han af denne Pantebrev paa Warnemiinde, Danskeborg, Stege og Glambæk som Sikkerhed for sit meget betydelige Tilgodehavende hos Kongen. Aaret efter døde Kong Erik, og Hertug Christoffer besteg nu Tronen. Han havde selvfølgelig ikke forglemt, at N. O. havde indtaget hans Slotte, og han satte derfor igjennem, at denne blev undtaget fra den almindelige Tilgivelse, som han ved sin Haandfæstning forpligtede sig til at vise sine tidligere Modstandere. N. O. maatte derfor foreløbig opgive at vende tilbage til sit Fødeland og tog fast Bopæl i Nordtyskland. Her indtog han imidlertid ved sine store Pantebesiddelser og Ejendomme -- han havde bl. a. 1319 tillige med Hr. Wedege v. Wedel kjøbt Slottet, Byen og Landet Schievelbein i Pommern af Markgrev Valdemar -- og ved sine talrige Forbindelser i Danmark en saa mægtig Stilling, at man har sammenlignet hans Forhold til hans Fædreland med en uafhængig fremmed Fyrstes, skjønt han officielt kun var en af Hertug Henrik af Meklenborgs Vasaller. De urolige Forhold i Danmark gave ham dog snart Lejlighed til Indblanding. Da hans Herre, Hertug Henrik, 1321 paa Baahus sluttede et mod Danmark fjendtligt Forbund med den svenske Enkehertuginde Ingeborg, var N. O. en af Hertugens Forlovere, og Aaret efter gjorde han paa egen Haand aabenlyst fælles Sag med Enkehertugindens Yndling, den bekjendte Hr. Knud Porse. I Forening gjorde de Indfald i Skaane, men bleve dog atter udjagne af Kong Christoffers Marsk, Hr. Peder Vendelbo. Kort efter maa N. O. være død, thi hans Navn forekommer ikke oftere; derimod nævnes 1338 en Søn af ham, der førte Faderens Embedstitel som Tilnavn og kaldte sig Matthæus Drost; men alt, hvad der vides om ham, er, at han da gav Gods til Kirken i Schievelbein.

^{Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 72 f.}

Thiset

Sigvard Mahler Dam skriver i ”Strangesønnerne”²:

Kong Erik Menveds tro mand gennem 20 år var Hr. Niels Olufsen Bild, hvis segl i dag er slægtens ældst bevarede, der viser det tværdelte våben, og han var tilmed den første, der blev kaldt "Bild".

…

Først efter sin broders, bispens, død vinder Niels Olufsen frem. I 1288 er han med ved oprettelsen af et kapel i Svendborg, og ni år senere befinder han sig på tindernes top som kong Eriks drost, og fra 1304 er han i tre år tilmed kongens kammermester, et højt betroet hverv.

I 1309 finder vi på borgen Rostock "Hr. Niels Bild ridder og den herre kongen af Danmarks slotshøvedsmand", to år senere blev han dog fordrevet af de rostocker borgere, der "imod deres lejdebrev har frataget Hr. Niels Olufsen og Hr. Peder Nielsen af Tåsinge deres gods og tjenere."

Hr. Niels blev atter kongens drost, men var uheldig i 1313:


Snart efter blev jyderne nedkæmpet, og kongen forlener som belønning sin "elskede og tro drost Hr. Niels Olufsen" med en halvø Wustrow i Venden nær byen Ribnitz.

Kort efter erklærer drost Niels og 44 adelsmænd, at kongen sluttede forlig med de oprørske bønder i Jylland, men året efter kom sagen for landstinget ved Viborg, hvor man dømte ridderen Niels Brok og de medskyldige oprørske adelsmænd fra liv og gods. Om man fangede dem, eller om de undveg for at tilslutte sig tidens mange landflygtige stormænd er uvist. Drosten var nærværende på tinge, men da han var personligt involveret, var han ikke blandt dommerne, hvor man havde udpeget 29 stormænd, hvoraf 5 tilhørte Strangesønnernes æt: Strange Esgesen, Ebbe Balle (hvis han er identisk med Ebbe Aggesen), Oluf Esgesen, Anders Esgesen og Esger Frost.

De følgende år blev mere og mere anstrengende. Pantsætningen af Danmark var begyndt, og kongen trak store veksler på sine tro mænd. Danskborg i Warnemynde fik Hr. Niels i pant for en stor sum penge. I 1318 flød bægeret dog over. Drosten havde ellers ydet kongen en stor tjeneste i dennes kamp mod sin egen broder, hertug Christoffer, i Halland:


Hvad der præcist er sket mellem konge og drost, får vi aldrig at vide, officielt var stridens æble kongens store gæld til Hr. Niels, mon kongen bebrejdede ham hans mildhed mod de fangne stormænd? Det må jo have været usædvanligt, siden krønikøren nævner det i de ellers kortfattede oplysninger.

Et eller andet drastisk er sket, for Hr. Niels nedlagde sit embede og forlod landet med sine venner, og til kongens store fortrydelse holdt han stadig kongsborgene besat, hvilke ellers skulle have været over givet til den nye drost. Det skete senest i juni, for da er Hr. Niels vidne i en privat sag i slægten Maltzan i Venden. Der blev mæglet til forlig i august, hvor brødrene Maltzan og 30 tyske stormænd var Hr. Nielses forlovere, og to måneder efter udgav kongen et pantebrev på borgene Warnemynde, Glambeck og Stegeborg på Møn, men det var kun en officiel bekræftelse på de faktiske tilstande, for Hr. Niels havde dem besat i forvejen!

Forholdet mellem konge og drost nåede aldrig at blive godt igen, og det må efter 20 års oplevelser sammen havde været trist for begge. En vendekåbe var Hr. Niels imidlertid ikke. Han kunne som så mange andre blot have tilsluttet sig hertug Christoffer, men han kunne tilsyneladende ikke fordrage ham og fører senere krig mod ham efter dennes tronbestigelse.

I 1318-forliget blev omtalt nogle indenlandske fjender, der modarbejdede Hr. Niels og gjorde alt for at vedligeholde kongens unåde, og det må være de samme fjender blandt de mægtigste i landet, der var med til at for fatte efterfølgeren, kong Christoffers, håndfæstning, for der står i § 17:


Hr. Niels var blevet en for mægtig mand, man ønskede ham ikke hjem igen, hvilket han også selv indstillede sig på, for i 1319 købte han i fællesskab med Hr. Wedege von Wedel slottet og byen Schievelbein af markgreven af Brandenburg. En søn af ham blev i øvrigt kaldt "Mathæus Drost", og han bosatte sig i Venden, hvor han nævnes i 1338.

Den sidste kraftanstrengelse for at hævne uretten skete i 1322:


De blev snart fordrevet af den nye marsk - også fra Nørrejylland - Hr. Peder Vendelbo. Der høres nu intet til Hr. Niels mere, han må også have været en gammel mand nu, og har vel trukket sig tilbage til sine nordtyske besiddelser.

På grund af en vist henkastet bemærkning af Arild Huitfeld, at "drosten Niels Olufsen hørte hjemme i Skåne, hvor han havde en stor slægt", har man altid knyttet ham til denne landsdel. Der findes dog ingen dokumenter, der forbinder ham med Skåne, hvor han kun sætter sin fod, når han er på hærfærd. Tværtimod har han hovedgård i Nørrejylland, arvegods ved Ribe, er sjællandsk gift og køber gods på Sjælland og i Venden!

Da drosten vred forlod riget, inddrog kongen hans private gods som forbrudt! I Vendsyssel drejede det sig om hovedgården Elkær med 12 tilliggende bøndergårde. Det må være hans fædrene hovedgård lige midt i Strangesønnernes hjemegn!

Kong Erik tilskødede bispen i Roskilde en del gårde, som han havde "fået med retmæssig adkomst" fra den landflygtige drost. Retmæssigheden er dog så usikker, at fravindes bispen i en retssag Hr. Nielses afdøde hustrus gods, så skal kongen erstatte bispen det tabte. Det er strøgods i Københavns amt, i Tune, Ramsø og Sømme herreder og i Præstø amt: Bjæverskov, Bårse og Faxe herreder.

Den afdøde hustru var sandsynligvis en datter af ridderen Hr. Niels Rane, der i 1316 blev henrettet af kongen, beskyldt for forræderi og sammensvoret, men nordjyden Tyge Vind, hvis slægt tidligt var forbundet Strangesønnernes (se senere). Måske denne henrettelse var medvirkende til drost Nielses landflygtighed.

Hans Jacobsen Buch blev imm. Kbh 9/12 1643. I 1646 blev han pastor adjunctus i Sommersted, så det er nok ikke så mærkeligt, at han blev gift med forgængerens datter, ligesom hans egen datter blev gift med efterfølgeren.

Året 1654 havde han en strid med provst Rehefeld, som havde holdt en liigprædiken i hans kirke. Det gik til kongen, som reskribereede, at provsterne i hertugdømmerne havde tilladelse at prædike i alle deres kirker, når forlangtes, når præsten derved intet afgik.

Senere blev han inddraget i en sag , der vist ikke er helt klart belyst. I hvert fald havde præsten to heste, som var stjålne fra Gramgård. I år 1664, den 16. november blev det vidnet imod ham, at han havde sagt på prædikestolen: Den har stjålet hestene, som bespiser arbejdsfolkene i Kastvraa. Han måtte på prædikestolen gøre afbigt, at han ingen i sær havde ment.

I 1669 den 21. januar blev han suspenderet i fire uger, fordi han havde spurgt én som sad offentlig skrifte, om han ville forbedre sig og tage den besvangrede til ægte, med flere spørgsmål imod den forordnede formular.

Albert Thomsen skriver i "Holbæk købstads historie" ¹:

Kalundborg, der havde langt bedre betingelser end Holbæk, var førende indtil 1860; Efter den tid havde Holbæk de fleste og de største skibe.

Det skibsbyggeri, som H. P. Mortensen 1855 anlagde på de opfyldte arealer øst for havnen, fik nok at bestille. Lensbaron Zytphen-Adeler lod samme sommer sluppen "Draxholm" (22 C.-L.) bygge af egetømmer fra godsets skove, og den skal være det første skib, der blev bygget i Holbæk. I 1857 var skonnerten "Marie" færdig (56½ C.-L.); redere var kbmd. H. L. Smith og skibsførerne Kjær og N. Hansen. Det løb af stabelen d. 7. nov. "under hurraråb af den forsamlede menneskemasse, der have indfundet sig såvel fra byen som fra landet for at se dette interessante skue, der endmere forhøjedes derved, at maskerne og en del af takkelagen var påsat skibet", fortæller avisen. I okt. 1859 løb kbmd. Smiths jagt "Isabella" (22½ C.-L.) af stabelen, i aug. 1863 skonnerten "Anna" (64½ C.-L.), i 1866 skonnertbriggen "Mathilde" (137 reg. tons), i 1867 skonnerten "Harald" (143½ reg. tons), i 1869 skonnerten "Caroline" (112½ reg. tons), i 1870 skonnerten "Axel" (116 reg. tons), i 1872 skonnerten "Louise" (115 re. tons), i 1874 skonnerten "Osvald" (113 reg. tons) og skonnerten "Christian" (76½ reg. tons). Desuden en mængde mindre både.

De største redere var købmændene Jac. Kornerup (1860 skonnerterne "Comet" og "Nancy"), agent P. Chr. Petersen (skonnerterne "Frithiof", "Camilla" og "Marie") og H.L. Smith, der 1879 ejede skonnerterne "Harald", "Anna", "Axel" og "Louise", "Osvald", "Caroline", "Maria", "Elise" og "Christian" samt briggen "Saga", ialt 10 skibe på 1229 reg. tons, en efter byens forhold eventyrlig stor flåde. Også købmænd som F. W. Jensen, P. N. Munch, C. Flindt, C. Thorsager, L. Frandsen, H. P. Petersen, W. R. Tidemand, S. C. Hansen og sagfører I. Ohlmann ejede skibe eller skibsparter. Kendte skibsførere var N. M. Kjær, P. O. Petersen, J. A. Petersen, J. Bugge, A. I. Kragh, L. I. Lauritsen, F. Thorsager, P. Hansen, N. E. Hansen, H. C. Hansen og F. A. Christensen. Flere af dem var til tider selv redere for deres fartøj eller havde del i det.

Oplysninger fra "Officiel fortegnelse over danske krigs- og handelsskibe" og "Statistisk oversigt over de… for danske skibe i danske og fremmede farvande samt for fremmede skibe i danske farvande indtrufne søulykker" for diverse år:

Elise 1863-1881 (NKBW)

Den tomastede skonnert^a "Elise" blev bygget af eg i Karrebæksminde 1863 af Jacob Eisenreich Sandersen^b under navnet "Prindsesse Alexandra".
Forskibet var middelfyldigt med glat stævn. Agterskibet var hækbygget^c med fladt spejl.
Hun målte 69 fod i længden, 19 fod i bredden og 9’6 fod i dybden med en vægt på 84 tons.

Fra 1864 var Harald Lunding Smith bestyrende reder. Christian Thorsager ejede en tredjepart. Fra 1873 ejede han en femtepart. Ved hans død overtoges hans part af hans enke.

Hun forliste 30. september 1881 ved Høfsøs i Island på rejse fra Island til København, da skibet under en stærk storm drev på land ved ankerkædernes sprængning.
Besætningen, 5 mand, reddet i egen båd. Casco 10.000 kr. assureret for 9.000 kr. Ladningen, tran, klipfisk og kød i tønder og skind af værdi 2.156 kr. 90 øre, hvis assurance ikke kendes. Vraget solgt ved auktion for 625 kr., ladningen ligeledes solgt, summen kendes ikke.

Glittner 1864-1880 (NHTF)

Glittner blev bygget af eg og fyr som jagt af Jens Hansen Brandt i Nexø 1857^d. Hun blev ombygget til galease^e af Hans Larsen Blem af Nexø i 1862.
Forskibet havde en middelfyldig bov og glat stævn. Agterskibet var platgattet^f.
Hun målte 64’9 fod i længden, 15’9 fod i bredden og 6’7 fod i dybden med en vægt på 52 tons.

Hun ejedes fra 1864 af Christian Thorsager.

Hun blev solgt til Sverige i 1880.

Alexia 1868-1883 (NBML)

Den tomastede bramsejlsskonnert Alexia var bygget af egetræ i 1868 af Jens Christian Sørensen i Karrebæksminde.
Agterskibet havde halvrundt spejl^g.
Hun målte 89’4 fod i længden, 20’2 fod i bredden og 10’4 fod i dybden med en vægt på 128 tons.

Hun førtes 1868-1883 af Carl Thorsager.
Hun ejedes fra 1868 af Christian og Carl Thorsager og 10 andre.
Hun blev solgt i 1883 til Svendborg.

Skibet skiftede siden navn til "Anna Kirstine", "Portia" og "Valand". Det forliste ved minesprængning i Kattegat 19. aug. 1919.


Axel 1870-1901 (NFRM)

Den tomastede skonnert Axel af Holbæk blev bygget af eg i 1870 i Holbæk af Hans Peter Mortensen.
Forskibet havde krølle. Agterskibet var hækbygget med fladt spejl.
Hun målte 86’4 fod i længden, 20’1 fod i bredden og 9’9 fod i dybden med en vægt på 124 tons.

Hun blev ført af Niels Elias Hansen.
Købmand Harald Lunding Smith var korresponderende reder med 2/32,
Christian Thorsager ejede 4/32, og lodsoldermand Peter Jensen i Rørvig ejede 4/32. Dennes søn, Jacob Jensen, blev gift 3 september 1888 i Svaneke med Nikoline Sofie Jensen Thorsager, datter af Conrad Zinck Jensen Thorsager og Oliva Birgitte Holst.

18. november 1901 forliste det under en nordøstlig storm af ukendte årsager ved Berwick on Tweed på vej fra Falkenberg til Methil i Skotland med en ladning mineafstivninger. Hele besætningen omkom: Kaptajn H. J. Olsen af Svaneke, Styrmand R. From-Andersen af Vester Åby, Letmatros Peter C. H. Petersen af Stege, Ungmand A. E. W. Andersen, Ungmand H. P. Petersen af Norge og Kok Peder M. Hjæresen af Lunde.

Abel 1871-1893 (NKGS)

Jagten^j Abel var bygget af eg i Svaneke 1853 af Henrik Hansen^k. Hun havde været hjemmehørende i Svaneke, Svendborg og Rørvig.
Forskibet var middelfyldigt med glat stævn. Agterskibet var platgattet.
Hun målte 47’7 fod i længden, 15’4 fod i bredden og 6’3 fod i dybden med en vægt på 32 tons.

Fra 1871 ejede Christian Thorsager 1/16 og lodsoldermand Peter Jensen 2/16.


En farvelagt tegning, tegnet i 1854 af Jacob Petersen, blev solgt hos Bruun Rasmussen i 1986 for 6500 kr.

Louise 1872-1913 (NJKP)

Den tomastede skonnert Louise blev bygget af eg i Holbæk 1872 af O. Chr. Mortensen, der havde overtaget skibsbyggeriet 1870, da broderen Hans Peter Mortensen døde.
Forskibet havde skarp stævn med krølle^h. Agterskibet var hækbygget med afrundet spejl.
Hun målte 86’2 fod i længden, 19’9 fod i bredden og 10’0 fod i dybden med en vægt på 124 tons.

Hun blev ført af Jeppe Signius Holstⁱ, svoger til Conrad Thorsager fra 1860. Han ejede 4/32, og Christian Thorsager ejede 1/32.

Hun grundstødte 3. november 1913 ved Gotland på vej fra Nykøbing F. til Nystad uden last.
En halv Time efter at Karlsø's fyr, som fejlagtigt antoges for Ølands Norra-Udde-Fyr Kl. 730 EM. var blevet pejlet i N.t.W., blev L.'s kurs ændret ca. 1 1/2 Streg E. over og derefter holdt NE.t.N., indtil Skibet Kl. 9 1/2 EM. grundstødte hårdt, som det senere viste sig, på Holmudden. Sejlene fastgjordes, og i løbet af natten afgaves nødsignal. D. 4. Lykkedes det kapt. at ro i land og få tilkaldt en bjærgningsdamper, som derpå d. 5. bragte L. af grund og efter en midlertidig tætning til Oskarshamn for reparation.

Osvald 1873-1904 (NLCW)

Den tomastede skonnert Osvald blev bygget i Holbæk 1873/74 af O. Chr. Mortensen.
Forskibet havde skarp stævn med krølle. Agterskibet var hækbygget med fladt spejl.
Hun målte 86’1 fod i længden, 20’7 fod i bredden og 9’8 fod i dybden med en vægt på 123 tons.

Harald Lunding Smith var bestyrende reder med 7/100. Christian Thorsager havde 5/100, Jeppe Signius Holst havde 4/100 og P. Jensen 4/100.
1892 havde Alexia Thorsager 10/200.

Osvald kolliderede 22. april 1904 ved havnen i Halmstad på vej fra Holbæk til Halmstad uden last.
Under Indsejling til Havnen med Lods om Bord sås pludselig omtr. Kl. 7½ EM. en Damper — "Neptun" af Halmstad — for Udgående svinge ud i Strømmen, samtidig med at den afgav 3 korte Damppibetoner. Roret lagdes i Borde, et Anker sattes, og Sejlene bjærgedes så hurtigt som muligt, men Afstanden var for kort til at Kollision kunde undgås. Ved at tørne med B.B.’s Bov mod N.’s Stævn, fik O. en Del Skade på det opstående for ude, medens N. blev ubeskadiget.

Christian 1874-1919 (NMFV)

Den tomastede skonnert Christian blev bygget af eg i Holbæk 1874 af O. Chr. Mortensen.
Forskibet var middelfyldigt med krølle. Agterskibet var hækbygget med afrundet spejl.
Hun målte 75’3 fod i længden, 18’2 fod i bredden og 8’5 fod i dybden med en vægt på 83 tons.

Harald Lunding Smith var bestyrende reder fra 1874 med 5/100. Christian Thorsager ejede 10/100, Conrad Thorsager ejede 7/100, Jeppe Signius Holst 5/100 og Carl Thorsager 5/l00.
I 1875 sælger Margrethe M. Hansen 1/100 og Niels Elias Hansen 2/100 til købmand Christian Thorsager. I 1881 registreres enken som ejer af hans 13/100.

11. november 1919 blev hun påsejet i Newcastle on Tyne.
Kl. 5 FM. drev S/S "Stambul" af London, hvis Fortøjninger sprængtes, ind på C., der lå fortøjet langs Siden af en Damper. C. fik flere overbords Havarier. Besætningen på S. viste sig først l1/2 Time efter Påsejlingen. Vinden gik da om i N., hvorfor S. drev fra C.

7. december 1919 sprang hun læk på Rejse fra Newcastle til Assens med 120 Tons Kul.
Sprunget læk, forladt af Besætningen og stukket i Brand d. 7/12 19 i Nordsøen.
Søforhør i Kjøbenhavn d. 16/12 19. Forlisanmeldelse, dat. Holbæk d. 16/2 20.
Kl. 7 emd. pejledes 12” Vand ved Pumpen. Da Vandet trods fortsat Pumpning stadig steg blev en vestgående Damper — S/S "Scania" af Norrkøbing — tilkaldt og anmodet om at tage C. på Slæb. Da dette blev afslået, og da der Kl. 12 Mn. pejledes 20” Vand i Skibet, blev C. stukket i Brand For og Agter og forladt af Besætningen, der blev taget om Bord i S. og landsat i Grimsby.

Saga 1877-1883 (NQWH)

Den tomastede brig^l Saga blev bygget af eg og fyr i Sira i Grækenland 1868. Hun blev indført fra Antwerpen i 1877 under navnet "Senne Amais".
Forskibet havde en middelfyldig bov med skæg og en kvindelig figur. Agterskibet var hækbygget med fladt spejl.
Hun målte 88’9 fod i længden, 23’5 fod i bredden og 15’7 fod i dybden med en vægt på 257 tons.

Købmand Christian Thorsager ejede 4/100.

Hun blev solgt til England 1883.

---

1. En skonnert er i skibsterminologi betegnelsen for et skib rigget med to eller flere skonnertriggede master; et hurtigtgående fartøj med minimum fokkemast og stormast som bærer langskibs sejl på alle master, som dog også kan føre råsejl på fokkemasten enten som topsejl eller som en bredfok.


2. I Karrebæksminde blev en forbedret havn indviet i 1812, men der var begrænset skibsbygningsaktivitet indtil midten af århundredet, hvorfra der til første fjerdedel af 1900-tallet blev bygget omkring 50 fartøjer over bådstørrelse.
   Fra 1847 byggede skibsbygmester Lars Hansen til 1876 godt et dusin skibe, og hans konkurrent skibsbygmester Jens Christian Sørensen nogle enkelte skibe mellem 1865 og 1880. Af andre navne kendt fra havnen er skibsbygmester Frederik Christian Sørensen, ca. 1875. Skibsbygmester Hans Jacobsen, ca. 1880. Skibsbygmester Peter Grønvold Hermansen, ca. 1890-1900. Skibsbygmester Erik Magnus Jacobsen, ca. 1900 til 1925.
   Skibsbygmester Jacob Eisenreich Sandersen byggede 1858 skonnerten De To Søstre.


3. Forsynet med hæk, dvs. øverste og agterste del af et skib (agten for rorhullet); det bageste rum i en båd (ml. rygbrættet (hækbrættet) og spejlet), som benyttes af rorgængeren, eller som er lukket med et tremmeværk, røstværk; tidligere også en udbygning over agterstævnen på ældre træskibe.


4. I Nexø blev der en periode bygget større skibe. Det var af skibsbygmester J. H. Brandt, der var virksom fra omkring 1870 til 1890'ernes slutning. Efter hans virksomheds ophør blev der kun bygget mindre fartøjer hovedsageligt til fiskeri.


5. En galease er et tomastet sejlskib med skrog som en jagt og rigget med gaffelsejl. Den forreste mast, Stormasten, er lidt Højere end den agterste, Mesan.


6. Et bredt, skarpt afskåret agterparti (gat).


7. Den brede flade, der afslutter et fartøj bagtil over vandet.


8. Udskårne forsiringer på et skibs skrog eller inventar. VSO, specielt forlængelse af forstavnen i tilfælde, hvor der ingen galionsfigur bruges.


9. Han er født i Svaneke på Bornholm 8. august 1841 som søn af købmand Ole Nicolai Holst og hustru Bertha, født Rasmussen.
   Gift 23. februar 1876 i Rørvig kirke med Ane Sophie Petrine Jensen, født den 5. februar 1854, som datter af Lodsoldermand Peter Jensen gift med Ane Thygesdatter.
   Overtog i 1893 embedet som lodsoldermand i Rørvig efter sin svigerfar, Peter Jensen.
   Jeppe Signius Holst døde den 22. juli 1917 i Rørvig.


10. Yacht eller jagt (hollandsk: jacht "jagt/jæger") var oprindeligt betegnelsen for et hurtigt etmastet sejlskib.


11. Svaneke var i midten af 1900-tallet, næst efter Rønne, centrum for bornholmsk skibsbyggeri og hundredvis af skibstømrer, riggere og arbejdsmænd sørgede for at det ene store sejlskib efter det andet rejste sig på skibsbyggerpladserne.
    Og skibene fra Svaneke havde et særligt ry for godt, gedigent og kunstfærdigt håndværk, som Bornholms Avis kunne berette i 1852.
    En stor del af æren for det havde Hendrich Hansen. Han kom til tilbage til byen i 1850 efter at have været til søs og senere lært skibsbyggerfaget, først på Orlovsværftet på Holmen i København og efterfølgende hos skibsbygger Bech i Rønne.
    Hendrich blev den første uddannede skibsbygger i byen, selvom konsul Jens Müller Nansen gennem flere år havde givet sig af med faget og havde mange nybygninger bag sig. Det viste sig hurtigt, at den nye mand havde styr på tingene og to år efter overtager han faktisk Nansens værft på den nordre side af den dengang meget lille havn.
    Udtrykkene "værft" og "skibsbyggeri" lyder måske af store industribygninger, beddingsanlæg, kontorer og voldsomme stationære kraner, men sådan var det imidlertid ikke. Værftet bestod blot af den bare plads, hvorpå kølen blev lagt og skibet bygget op. Skure, trækraner, dampkasser etc. blev bygget op til lejligheden og nedrevet igen, når der ikke var brug for dem, eller når de brædder og bjælker de var bygget af skulle bruges til nybygningen.
    Værftet voksede og svandt med andre ord i takt med det enkelte skibsbyggeri. En enkelt fast installation fandtes dog ved det sydlige værft, hvor der var gravet en stor grøft, så skibsbyggerne kunne bruge deres lange tomandssave både oppe og nedefra.
    Pladsen, hvor Hendrich Hansen byggede sine store skibe, eksisterer ikke mere. Den lå hvor den nuværende yderhavn er i dag, neden for Siemsens Gård, hvor konsul Nansen i øvrigt havde sin private bopæl. Det var ganske belejligt, da Hendrich gik i gang med sit livs største opgave, nemlig bygningen af en tremastet bark til grosserer Heering i København.
    Af Poul Friis. Citeret fra Trille Nielsen: Nantsen Web Site på Myheritage


12. En brig er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj der fører råsejl på begge master.

Breve fra Christian Thorsager til Carl Thorsager juli 1879-juli 1881

Se et kort over stederne her

19. juli 1879

Kjære Carl!

Imorges bragte endelig Telegrafen Meddelelse om Alexias lykkelige Ankomst. Det har ganske vist været en lang og besværlig Reise, og maae jeg tilstaa, at jeg virkelig ikke endnu havde ventet at høre fra Dig.

Jeg fristes næsten til, at Du er gaaet norden om Skotland, thi efter Vinden at dømme, her ved Afgangen fra Halmstad tænkte jeg mig det.

Saga passerede Dover den 11. Juli, og have vi endnu ikke hørt fra den Tykke^a, skjøndt Saga gik mindst én Dag førend Dig.

At det sikkert har været for Anna en ubehagelig Reise, derom kan der intet Spørgsmaal være, thi Vinden har været høist forskjællig i Styrke og spr(u)nget hver Dag fra SV til NNV og har jeg havt en rædsom Gikt (5 a 6 Uger) i Hovedet og Nakken. Nu er det dog bedre, og Veiret er ogsaa nu fint med NV flou Kuling.

Jeg har ikke faaet een Seiltur med Svanen siden jeg kom hjem fra Sverrig 8. Juni, men imorgen skal alle Baadene en Tour til Kongsøre^b.

Vor lille Harald er Gudskelov nu noget bedre og saavidt, at han imorgen skal op af Sengen, men han maae dog ikke gaa paa Benet. Det har været 6 drøie Uger for ham, men han er og har været mageløs taalmodig og haabe vi det ikke vil genere ham i Fremtiden.

Vi have ofte talt om hvorledes mon Din Anna^c har det; thi at Veiret har været koldt veed vi og saa ustadigt at I have ofte maattet havt baade høi Sø og tvers paa Livet. Vi have selvfølgelig ofte beklaget hende og har Anna sikkert ofte været kjed af slig Seilads.

Børnene her ere alle raske. Jeg skal hilse mange Gange fra Schumanns^d, Moder og Marie, der nu er flyttet i den ny Leilighed i gamle Posthus, hvor de have det meget hyggeligt.

Hos Conrads have de det ogsaa godt. Conrad og Sophie komme herover først i August.

"Maria"^e Petersen kom den 17 Juli til Archangel. Louise og Anna^f samt Axel ere passerede forbi Kjøbh. fra Petersborg og Libau^g. Christian venter jeg hvert Øieblik ankomme til Brygge herfra med Havre. Caroline^h lossede i Veile og er gaaet til Carlskrona og studlede(?).Glitner er paa Veien fra Gefleⁱ hertil. Osvald er paa Reise til Poul^j i Canalen. Elise er paa Reise fra Roeskilde til Nordköping.

Haabende snart at høre hvorledes I have havt det(.) Forbliver med de venligste Hilsener fra hele Huset til Dig og Anna. Hos Styrmandens^k har de det godt og kan hilse. Der er kommet en lille Pige for 3 Uger siden^l.     

Din hengivne Broder,
C. G. J. Thorsager

Jeg har havt Brev fra Papa & Co(?)^m

---

4 Aug 1879

Kjære Carl!

Tak for dit Brev. Jeg haaber disse Linier endnu maae træffe Dig i Cardiff, men at du maae være færdig til at stikke af. Fragten Du har faaet er jo slet ikke saa gal endda, thi Alt er skidt i denne Tid.

"Saga" faaer vel kun 5 lst.ⁿ til Pillau^o. Louise er i Leith^p og skal hjem med Kul. Anna gaar fra Yarmouth til Newcastle og hjem. Christian, der maatte vente flere Dage ved Brygge, da Sluserne ikke kunde aabnes, er nu paa Veien til Newcastle. Caroline der har lastet i Carlskrona, var ogsaa paa Kjøbh. Rhed. Osvald var ret heldig med at komme til Povl 9 dage fra Helsingborg med flou Kuling. det samme havde Christian for godt Veir. Det er mere en(d) Alexia og Saga kan lade sige.

Vi have her fremdeles et fælt Veir, meget ustadig og Gigten i Hovedet mangler jeg ikke jeg har døiet meget de sidste to Maaneder. Vor lille Harald er Gudskelov hel qvik og kan begynde at at gaa paa Benet og vil det næppe genere ham. Han ligger i disse Dage har havt Saar i Halsen som begge Hansens Børn ogsaa have havt Bugges Anna^q der og er en fæl Omgangssyge. Oliva har ligget. CE^r ligeledes. Olga har ligget for Wandkopper^s som LM^t har haft for 14 dage siden og nu har Harald dem ogsaa.

Elise gjorde en Lysttour forleden, den havde sluttet Fragt og losse Havre i Söderköpping og seilede Larsen^u op med Vinden stik i Stævn krydsende hele Veien til Söderhamn, men der var Ingen der vilde vedkjende sig Elise og her(?) maatte L. og gik der vist et Lys op for L. maaske han nu maa krydse tilbage igjen.

Ellers er her intet Nyt. Conrad og Sophie reiser imorgen fra Svaneke.

Vi gratulerer Anna med Fødselsdagen^v. Lev vel og lykkelig Reise.

Modtag de hjærteligste hilsener fra hele Huset.

Din heng. Broder
C. G. J. Thorsager

Winther^w modtog Dit Brev idag

---

28 Novbr 1879

Kjære Carl!

Winther telegraferede Dig nok om at slutte til Forttet, men der er stor Sandsynlighed for en Ladning Kager fra Dynkirken^x, saa hvis Du ikke har sluttet, troer jeg Du skal tøve thi paa Forttet er der galt med Masser af Skibe og lang Turn, og ved at tage Kager er der dog Udsigt Du kan komme hjem til Julen.

Tak for Dit Brev af 22. ds. Vi have det nu bedre alle.

Hilsen
Din Christian

Viliam S^y er her i dette Øiebl(ik)

---

Den 9 Decb 1879

Kjære Carl!

Tak for Dit Brev af 4. ds. & haaber jeg Du snart maae naa Dunkerque.
Fjorden er nu saa stærk, at man kan kjøre med Hest over Fjorden. Saa hvis vi ikke faar Tøveir, kan Du rigtig stikke til Kallundborg, som endnu er seilbar.

Harald^z, Louise og Axel var i gaar paa Salteriet(?) og fik Ordre til Kallundborg.

Det er en mageløs streng Vinter vi have(.) det har frosset 17^o Jylland og 15^o her flere dage. Alle Fyrskibene er saavidt slæbte til Frederikshavn og baade Seil og Dampskibe have siddet fast i Isen i Sundet, og ved Frederikshavn kan kun Dampskibe komme ind. Grenaa er ogsaa fri.

Vi have det nu bedre, men det vil dog vare længe, førend Carl Emil kommer paa Benene og kommer i ethvert Fald ikke ud i Vinter. Han maa stadig holde Sengen.

"Christian" kom igaar til Newcastle og skal hjem og haaber jeg hele Flaaden maae samles i Kallundborg i det heldigste Tilfælde. Kul faae vi pr Bane alle Vegne fra.

Ellers inttet Nyt. Anna har det godt.

Lev vel og modtag venlig hilsen

Din heng. Broder
Christian

---

15 Decbr 1879

Kjære Carl!

Tak for Dit venlige Brev. Vi have forgæves ventet at høre Din Afsejling fra Rouen og er det et forbandet langt Ophold der.

Nu veed Du det for en anden Gang(s) Skyld ikke at gaa paa den Vildmand (Rouen incl.) Til Julen kan der jo ikke være Tale om at Du kan komme hjem og saa maae Gud vide til hvilken Tid thi Vinteren har jo bidt godt fat, men forresten have vi faaet dygtig Tø saa med Held kan Du maaske slippe hjem mens Omslaget staar paa.

Caroline og Saga har ogsaa lange Ophold intet Afseilingsbre(v) fra nogen af dem endnu Axel Maria og Camilla^aa ligger i Skandsekrogen^ab og venter paa Isen skal bryde og som der er Sandsynlighed for med det Veir vi have.

Harald Anna og Louise losse i Kallundborg. Det er derfor bedst Du søger til Rørvig hvis det vedbliver at Tø, da der bliver en 8 a 9 Skibe og der kan da nok gaa et Par Tusinde Kroner ud for at faa Skibene herop. Vi betale hver Dag 200 Kr ud i Jernbanefragt for Kul i denne Tid hver Tønde Kul koster 45 Øre + dels Extraudgivten der er kjøn.

Haabende Dig snart i Dunkerque og der faa en hurtigt Expederen hjem

Med venlig Hilsen fra alle

Din hengivne
C G J Thorsager

---

20. Jan 1880

Kjære Carl!

I Eftermiddag Kl. 3 modtog jeg Telegram, som meldte Din lykkelige Ankomst til Dunkerque, og da Oliekagerne^ac have ligget disponible 2 Maaneder faaer Du vel hurtig Expedition.

Vor Fjord er da atter tillagt med Is, saaledes at Damperen ikke kan bryde den uden vi først faae Tøeveir. Du skal vel saaledes gaae lige til Kallundborg, som er Isfri for Øieblikket,

Vi leve vel. Anna ligeledes^ad.

Venlig hilsen og lykkelig Rejse,
Din Christian

---

12. Juli 1881.

Kjære Carl!

Tak for dit brev fra Skagbugten^ae og havde vi her en Storm og tænkte mig Muligheden af at Du red den af da jeg og fik Telegram fra Stationen. Jeg haaber at Du har havt Vinden saa nordvestlig at Du har kunnet løbe væk en Gang imellem.

"Christian" afgik den 27. Juni fra Hernösand, men han er vist bleven distanceret

Her hjemme leve vi saavidt vel, vel Andreas gaar med Klap for Øiet og bliver neppe normalt da der vedblivende holder sig en Blødhed som ikke er rigtigt. Baade Andreas og Olga maa stadig ind i Kjøbhavn.

Ifølge Telegram ankom Moder Marie og Laura igaar Morges med "Erna"^af alt vel til Svaneke.

Harald og Marie ere ankomne til Archangel Caroline paa Veien dertil Osvald do til London Louise endnu ikke ankommet til Leith. Axel idag afseilet herfra med Byg til Cam(p)beltown^ag (?)/9(?) paa Vestkysten.

Ved Fugleskydning, hvor jeg kun deltog i Skydningen en Timestid og af Helbredshensyn ikke deltog i Frokosten, nedskjød jeg dog Ringen til Kiøbmand Petersen og høire Vinge fik den Nederlandske Consul ved Kinchs^ah Skud som jeg engagerede for mig da jeg tog hjem Kl. 10½ Formiddag. Fugleskydningen var 1. Juli den Dag I var ved Svaneke.

Ellers intet nyt. Haaber Du, Anna og Alexia have det vel.

Der er solgt mange Klid fra Belgien, men Fragten er vist lille derpaa.

Med hjærteligst Hilsen fra hele Consulatet.

Din hengivn(e) Broder
Christian^ai

Brevene er transkriberet med stor hjælp fra Jørgen Thue Pedersen.

Kort over de nævnte steder

---

1. Formentlig Sagas skibsfører Niels Elias Hansen, født i Svaneke 1832.


2. På den modsatte side af Holbæk Fjord.


3. Carl Thorsager var blevet gift med Anna Krause den 3. juni 1879.


4. Friedrich Theodor Andreas Schumann og Andrea Jensdatter Poulsen.


5. Skonnerten Maria, NFHB, bygget 1856 i Holbæk, sprang læk den 21. november 1916 og forliste i Nordsøen på vej fra Newcastle til Holbæk med kul.


6. Skonnerten Anna, NGRB, bygget 1863 i Holbæk, var ejet af H. L. Smith, P. Jensen og tre andre. Solgt til Kalmar 1906, strandet og forlist ved Tjurkö nær Karlskrona 1911.


7. Libau i Litauen (nu Liepāja).


8. Skonnerten Caroline, NDFT, bygget 1869 i Holbæk, var ejet af H. L. Smith, P. Jensen, Jacob Jensen og 6 andre. Forlist ved Skagen 31. december 1911 paa vej fra Bridgeness til Holbæk med kul.


9. Gävle.


10. Formentlig Saint-Pol-de-Léon i Bretagne.


11. Ole Christian Jensen, styrmand på Alexia.


12. Julie Hansine Christiane Jensen, senere gift med Christian Thorsagers søn Christian.


13. Må være en fejllæsning, da faderen var død i 1851.


14. En læst er et mål for skibes drægtighed (4000 pund eller af trælast 5200 pund).


15. Hedder nu Baltiysk i Rusland.


16. I Skotland nær Edinburgh.


17. Anna Nielsine Mathilde Bugge, datter af Julius Bugge, skibsfører på Caroline, så hidsig og skrap, at han var kendt som "Fanden fra Holbæk".


18. Carl Emil.


19. Skoldkopper.


20. Laura Marie.


21. Elises skibsfører Frederik Wilhelm Larsen.


22. 31. juli.


23. Købmand Søren Ancher Winther, født i Nexø 1840, købmand i Smedelundsgade 1874, senere byrådsmedlem i Holbæk.


24. Dunkerque.


25. Muligvis William Høegh Smith, 11882, broder til Laura Olivia født Smith, Christians svigermoder.


26. Skonnerten Harald, NHDK, bygget 1867 i Holbæk, solgt til Stavanger 1911.


27. Skonnertbriggen Camilla, NFGP, bygget 1870 i Malmø, solgt til Larvik i Norge 1888.


28. Bugt ved Rørvig.


29. Tynde kager, fremstillet af de rester, som bliver tilbage ved udpresning af olie af frø, og anvendt som kraftfoder for kreaturerne.


30. Anna var på dette tidspunkt i sjette måned med deres første barn Alexia.


31. Ålbæk Bugt ved Frederikshavn.


32. S/S Erna, bygget 1877 på Kockum i Malmø til Det Østbornholmske Dampskibsselskab i Nexø.


33. Nær Glasgow i Skotland.


34. Købmand Otto Peter Kinch.


35. Christian døde 18. oktober 1881.