Personside - 39

Fra Dansk Biografisk Lexikon:⁴

Bøgh, Niels Seidelin, 1717-78, Præst, blev født i Trige Præstegaard ved Aarhus 17. Avg. 1717 af Forældrene Provst Christopher B. og Christine f. Seidelin. Sin Skoleundervisning fik han paa Tysk hos den bekjendte Præst P. Wøldike i Sommersted, der holdt en stor Skole i sit Hjem. Der fra dimitteredes han 1735 til Universitetet, og 1738 tog han Attestats. Som theologisk Kandidat udgav han (1742) en stor, original Salmesamling, «Den sjungende Theologus», hvor Salmerne ere systematisk ordnede til de 2 første Trosartikler, men Salmer til 3. Artikel mangle. 1743 blev han Skibspræst og var med Danneskjolds Eskadre i Algier 1746. «Den algierske Freds Historie» paa Vers blev beskrevet efter Hjemkomsten. 1747 beskikkedes han til Sognepræst i Kjærteminde, blev Herredsprovst 1761 og døde 23. Avg. 1778. Nogle Aar før sin Død paatænkte han et Ugeskrift, hvori Religionslærdommene skulde af handles i Vers, og han havde «over hundrede Ark» skrevne, men «hverken Penge eller Tid til Udgivelsen». Der udkom da et Brudstykke, «Poeten eller et poetisk Skrift, som handler om de højeste og vigtigste Sandheder i den kristelige Religion» (1774); men Poesien, skjønt der baade er danske og latinske Vers, findes kun paa Titelbladet. I det han allegoriserer over Menneskehedens ældste Historie, mener han, at aldrig nogen har været af samme Tanke som han ved denne «hel sælsomme Forklaringsmaade». B. var 2 Gange gift og havde en talrig Børneflok. Hans første Hustru var en Bryggerdatter fra Kjøbenhavn, Cæcilie Marie f. Bentsen (d. 1756). Som Enke efterlod han Mette Cathrine f. Birch (d. 1796), Datter af Proprietær B. paa Klarskov.

^{Nyerup, Lit. Lex.
Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. III, 26 f.
Stamtavle af Lengnick.}

A. Jantzen.

Fra Den Seidelinske Slægtsbog⁵:

Nicol Seidelin BØGH, * 17. August 1717 ”før Dag Klochen 2” i Trige Præstegård, døbt 23. s. M. af Provst VILLADS OLUFSEN i Grundfør og båret af sin Moster WITTA SEIDELIN i Skanderborg (siden gift med NIELS LANGBALLE); Faddere var Sognepræsterne NIELS TRELLUND i Skjødstrup og NIELS HJERSING i Søften og begge disses Hustruer (* RØNNING ? og BLICHFELD) samt Provstens Søn Pastor OLUF VILLADSEN i Grundfør .

Efter at være blevet privat undervist i Hjemmet i Trige Præstegaard blev BØGH ligesom sin Fætter CHRISTIAN MØLLER FRIIS og antagelig ogsaa sin Broder HANS JØRGEN BØGH sat i Skole hos den lærde Sognepræst i Sommersted, senere Provst i Haderslev PEDER WØLDIKE, der holdt Privatgymnasium i sit Hjem i Sommersted ved Haderslev; Undervisningen foregik paa Tysk. Herfra dimitteredes BØGH 30. Juli 1735 til Københavns Universitet, hvor WØLDIKES Broder, den meget lærde Professor i Teologi MARCUS WØLDIKE, der foruden indgaaende Kendskab til Teologi, Filosofi, Historie og Medicin skal have kunnet 26 Sprog, blev BØGHS ”nærmeste Vejviiser og Velynder tillige”. Den 6. December 1738 tog BØGH teologisk Embedseksamen med Haud.

I 1737, 39, 41 og 42 var han Fadder for sin Søster IDE MARGRETHE BØGHS og LAURIDS WORSØES 4 ældste Børn. WORSØE, der i Kirkebogen skriver hans Navn ”NICOLAJ BØEG”, betegner ham 1739 som ”Studiosus udi Odder” og i 1741 ”af Trige”, hvor hans ældste Broder jo var Præst. Hvem han boede hos i Odder - maaske som Privatlærer - vides ikke, men muligvis har han der haft Forbindelse med sin Svoger WORSØES ældste Søster, der med sin Mand Herredsskriver KNUD ENGELBRETSEN og en stor Børneflok boede i Fillerup Overmølle i Odder Sogn.

Allerede som Student var BØGH begyndt at digte Salmer; efter Eksaminen ”saa faldt jeg meer til det Poetisk Studium, / og fandt, jeg derudi var ey saa døv og dum”, og i 1742 udgav han en temmelig omfangsrig, original Salmebog, ”Den siungende Theologus, indeholder 400 aandelige Psalmer, alle nye, under bekiendte Melodier”, hvori Salmerne er systematisk ordnet til de to første Trosartikler, medens Salmer til den tredie mangler. Af Salmerne, hvis Kvalitet er meget middelmaadig, findes ingen i den nuværende Salmebog. De fleste Salmer er paa 15-25 Vers, adskillige dog længere, de to længste, der handler henholdsvis om Jesu Undfangelse og Jesu Fødsel, saaledes paa 48 og 61 Vers. Endelig 1743 var BØGH saa heldig at komme i Forbindelse med Sjællands Biskop, Magister PEDER HERSLEB, som af ”besynderlig Godhed for mig” foreslog BØGH at søge om at blive Skibspræst, hvortil han straks derefter blev kaldet den 6. Juli 1743 og ordineret den 10. s. M. af Biskop HERSLEB i Vor Frue Kirke i København.

Som Skibspræst fulgte BØGH 3 Aar senere - sammen med to andre Skibspræster, JOHAN BENTZEN, siden Provst og Præst i Strømø Præstegæld, og JOHAN BRAEM, siden Konsistorialraad og Sognepræst i Korsør - med Kommandørkaptajn, Greve ULRIK DANNESKIOLD-SAMSØES Eskadre til Algier. Om dette Togt, ved hvilket det lykkedes DANNESKIOLD-SAMSØE ved Forhandling at slutte en fordelagtig Fred, hvorved Algier, der drev Sørøveriet paa Middelhavet som sin Næringsvej, maatte forpligte sig til fremtidig at lade de dansk-norske Skibe sejle i Fred, udgav BØGH knap 3 Maaneder efter Hjemkomsten et omfangsrigt Værk, skrevet paa Aleksandrinere, ”Den Algierske Freds-Historie, hvori Fæderne-Landet hiertelig gratuleres, og alle de Ting nøyagtig fortælles, som ere passerede med den Danske Esqvadre paa den vigtige og vitløftige Expedition til Algier Aar 1746”.

Den danske Eskadre bestod af Skibene Oldenborg, Sydermanland, Delmenhorst - som BØGH sejlede med - og Falster, og Mandskabet var paa ialt 1561 Mand. DANNESKIOLD-SAMSØE fik før Afrejsen den Instruks, at saafremt Deyen af Algier ikke vilde slutte Fred paa rimelige Vilkaar, skulde hans Hovedstad bombarderes af alle 4 Orlogsskibe, der førte 200 Kanoner og 6 Mørsere.

De 3 førstnævnte Skibe paabegyndte Sejladsen, der den første Maaned foregik i stærk Taage, fra København den 15. Maj 1746, den 22. passeredes Færøerne, derefter Skotland og Irland, og den 12. Juni ankom de til Lissabon, hvor Fregatten Falster sluttede sig til dem.

Lissabon, hvor de laa i 13 Dage, saa paa Afstand ”meget yndig og dejlig” ud, men kom man den paa nærmere Hold, viste den sig at være ”baade stinkende og skiden: Man kaster her sin Ureenlighed midt ud paa Gaderne ved høj Lys Dag, og de ere lykkelige, som passere forbi, om de ikke faae det paa Hovedet; tilmed ere Gaderne meget smale, men Skarnet fortørres strax af den stærke Heede.” Straks efter Ankomsten afholdtes der en stor Fest i Byen for en Helgen, St. Antonius af Padua; Danskerne blev budt op paa Slottet for derfra at se den store og prægtige Procession, under hvilken den spanske Konges Broder hilste venligt paa Greve DANNESKIOLD-SAMSØE. Et Par Dage efter var samtlige danske Officerer - men, vist paa Grund af en Forglemmelse, ikke de tre Skibspræster - i Audiens paa Slottet, hvor de hilste paa alle de kongelige Personer undtagen den svage Konge; siden besøgte de ogsaa de fornemste Ministre. BØGH besaa en Del Kirker og Klostre, men kunde desværre næsten ikke tale med de gejstlige, da de mærkeligt nok forstod lige saa lidt Latin som Danskerne Portugisisk. Endvidere overværede han en katolsk Gudstjeneste, ”men jeg fandt langt større Behag i Almuens Ærbødighed og Andagt, end i Præsternes og Munkenes naragtige, løse og uanstændige Adfærd”; han kunde græde over Almuens Ydmyghed, men næppe bare sig for Latter over ”de mange urimmelige Munkes Knælen, Messer eller hvad andet de havde at forrette”. Slotskirken fandt han ”uforliigelig prydet og prægtig, saa vel som de Catholske Kirker i Almindelighed formedelst de mange Altere og Crucifixer ere meget skiønne og herlige”.

Den 25. Juni forlod Eskadren Lissabon og passerede 5 Dage senere Gibraltar. De 4 Skibe sejlede nu videre med 3 Miles Afstand mellem hver, og Delmenhorst, der sejlede sydligst, nærmest den afrikanske Kyst, var paa Grund af Vindstille flere Gange i højeste Fare for af Strømmen at blive drevet ind paa Land og naaede først Port Mahon paa Minorca den 26. Juli, 12 Dage efter de andre Skibe. Undervejs mødte de en engelsk Flaade paa 15 Skibe. - Danskerne var meget plaget af en stærk og utaalelig Hede, ”Heeden var forskrækkelig, og de saa kaldede røde Hunde eller Frisler, som følge med Heeden, vare ikke meget behageligere; dog vare Fluerne den største Plage, som vi havde; de lode os ingen Roe Dag eller Nat”.

Straks den 27. Juli fortsattes Sejladsen, og l. August gik Skibene til Ankers 1½ Mil fra Byen Algier. Efter nogle Dages Forhandlinger sluttedes Freden den 5. August af DANNESKIOLD-SAMSØE i Forbindelse med den derværende Konsul, Kommerceraad L. HAMMEKEN. Freden blev straks hilst af Tyrkerne med 21 Skud, som besvaredes af Danskerne med 21 Skud fra Flagskibet og 15 Skud fra hvert af de andre 3 Skibe, og 2 Dage efter blev der holdt Takkegudstjeneste for Freden.

Den 15. August forlod Eskadren Algier, passerede den 21. Gibraltar og tog ind til den meget smukke By Cadiz, hvor de laa i Karantæne i 10 Dage og forblev til 15. September. Dagen før Afrejsen herfra naaede dem her Meddelelsen om, at CHRISTIAN VI var død den 6. August, Morgenen efter Fredsslutningen.

Efter Hjemkomsten havde BØGH travlt med Udarbejdelsen af ”Den Algierske Freds-Historie”, hvis Forord er dateret 26. Januar 1747. Kun l. Del fik han skrevet (170 Sider), 2. Del, der skulde beskrive selve Rejsen til Algier og tilbage igen, maatte han nøjes med at lade udkomme som et ”Appendix” i Prosa paa 35 Sider. Han havde nemlig nu faaet andre Ting at tænke paa, idet han den 31. Januar 1747 holdt Bryllup med en Søster til Skibspræsten JOHAN BENTZEN, der om Bord paa Oldenborg havde deltaget i Ekspeditionen til Algier.

Og desuden blev NICOL SEIDELIN BØGH den 13. Januar 1747 beskikket til Sognepræst i Kerteminde og Drigstrup, hvor han derefter var i 31 Aar indtil sin Død. 1761 udnævntes han desuden til Provst i Bjerge Herred.

Kerteminde havde ved Folketællingen 1769 706 Indbyggere foruden Garnisonen paa et Par Hundrede Mand. Der var 65 Næringsdrivende, Resten var Skippere og Fiskere.

Provst BØGH skal efter ældre Beretninger have været en god Prædikant. Om sit Forhold til Menighederne siger han selv, at han ”altid har havt Aarsag at roese deres Kierlighed og Oprigtighed imod mig og derfor været ligesom dobbelt forbunden til at arbejde og bede, at de igien ved Guds Naade maatte vorde min Roes og Embedes Besegling i Herren”.

Da han gennem 23 Aars Præstegerning havde faaet et indgaaende Kendskab til sit Provsti paa Nordøst-Fyn, samlede han sine Indtryk af Forholdene der i følgende Udtalelse : ”Egnen er smuck, Landet godt, Indbyggerne, hver efter sin Stand, skickelige og elskværdige Folk. Omgangen er tæckelig, dog sparsom og med Forstand, Levemaaden fri og utvungen; men Levemidlerne (især Brænde) temmelig kostbar. Vejene er mestendeel besværlige, ja om Vinteren som oftest fast impassable.”

Den 15. September 1769 var Biskop JACOB RAMUS paa Visitats i Kerteminde; herom oplyser Biskoppen blot i Visitatsprotokollen, at Ungdommen ”fandtes maadelig oplyste”, samt at Provst BØGH klagede over, ”at Indbyggerne i Kierteminde fandtes ej saa villige som de burde at holde deres Børn til at møde i Skolen og ved Catechisationen i Kirken, hvorom de alvorligen bleve erindrede”.

Tre Fjerdingaar efter at BØGH var blevet Præst i Kerteminde, udnævntes den 31aarige PEDER BORCHORST den 21. Oktober 1747 til residerende Kapellan i Kerteminde og Drigstrup, i hvilket Embede han indsattes 1. Søndag i Advent, den 3. December. Ved hans Indsættelse forefaldt et Optrin, som gennem en lang Aarrække levede i Folkemunde under Navnet: 3 Præster paa een Gang paa Kerteminde Prædikestol. Sagen var, at den gamle, 78aarige Provst CLAUS WEDEL i Munkebo havde lovet Kapellanen at indsætte ham den paagældende Søndag og havde sendt et mundtligt Bud til Sognepræst BØGH om, at han - Provsten - selv vilde prædike i Kirken. BØGH, der paastod, at han ikke havde faaet Meddelelse herom, mødte imidlertid ogsaa i Kirken og besteg - for at komme Provsten i Forkøbet - allerede Prædikestolen ved Begyndelsen af det næstsidste Salmevers før Prædikenen. Da Salmen var sunget til Ende, begyndte BØGH paa Bønnen, men mærkede under denne, at der kom en op paa Prædikestolen; da han saa, at det var Provsten, vilde han dog ikke drive Sagen videre, men gik ned af Prædikestolen. Provst WEDEL prædikede nu, men da han derefter skulde indsætte Kapellanen, kunde han ikke se tilstrækkeligt til at læse Kaldsbrevet op, hvorfor han maatte kalde Kapellanen op, som da selv oplæste det. Sagen blev indberettet til de højere Myndigheder, og ved et Kongebrev til Biskop CHRISTIAN RAMUS af 12. Januar 1748 blev der udtalt en stærk Misbilligelse over den forargelige Scene; Provsten og Sognepræsten skulde modtage en Reprimande fra Biskoppen, og da Provsten var saa gammel og svag, at han ikke selv kunde forrette sine Embeder tilbørligt, skulde han tage sig en personel Kapellan, og en Viceprovst beskikkes i Herredet.

Straks efter BORCHORSTS Ansættelse udbrød der Strid mellem den nye Sognepræst og den nye Kapellan angaaende deres Embedsforretninger og Lønnen, hvilken Strid blev afgjort ved et kongeligt Reglement af 20. December 1748.

Provst NICOL SEIDELIN BØGH var gift 2 Gange. Hans første Hustru, Bryggerdatteren fra København, døde i Barselseng efter at have født ham 5 Børn i 9 Aars Ægteskab. 2 Aar senere ægtede BØGH, der da var 40 Aar gammel, en kun 17 Aar gammel Proprietærdatter fra Fyn, der skænkede ham 11 Børn. Efter 20 Aars Ægteskab døde Provst BØGH, 61 Aar gammel ; hans Enke overlevede ham i 18 Aar. Af Provst BØGHS 16 Børn levede de 9 ved hans Død, det yngste kun 4 Aar gammel; 5 af Børnene var døde smaa, 2 var døde 16 Aar gamle; af de 9, der blev voksne, blev 8 gift, og 7 af dem fik :Børn. Af Provst BØGHS ialt 42 Børnebørn var imidlertid kun 2 født før hans Død.

Et Miniaturportræt af Provst BØGH ejes af Realskolelærer CARL JOHAN SEIDELIN BØGH paa Frederiksberg, Søn af Provstens Sønnesøns Sønnesøn Fuldmægtig, cand. jur. OLAF THEODOR NICOLAJ SEIDELIN BØGH, der fra sin personalhistorisk interesserede Fader, Litteraturhistorikeren Professor NICOLAI SEIDELIN BØGH havde arvet flere af Provst BØGHS Ejendele, bl. a. en Bibel fra 1760. Miniaturen er indfattet af en lille Metalperlekant, Glassets Kant er slebet i fine Facetter, og den gennemsigtige Del, hvorigennem Portrættet ses, synes at være slebet ganske svagt konkav. Et Fotografi - i stort Format - af Miniaturen blev c. 1940 ophængt i Kerteminde Kirkes Præsteværelse.

Det mest interessante, der er bevaret af Provst BØGHS Ejendele og ligeledes ejes af Realskolelærer BØGH, er en stor (venetiansk ?) Glaspokal med Laag - til Minde om den danske Eskadres Togt til Algier 1746 - samt 5 dertil hørende, store Drikkeglas paa Fod, hidrørende fra Aaret 1743, da BØGH blev Skibspræst, efter Inskriptionerne at dømme foræret Provst BØGH af andre Skibspræster fra samme Tid.

Død 23. August 1778 Kl. 22 i Kerteminde, 6 Dage efter sin 61 Aars Fødselsdag, begravet 27. s. M. i Kirken, ”i Koret ved Degne Stoelen tæt op til den aabne Begravelse..., han havde været Sogne Præst her i Byen samt Annexet Drigstrup fulde 32 Aar og nogle Maaneder og Proust her i Herredet 16 à 17 Aar; der blev ringet med alle Klokkerne”.

I 1944 fandt Provst BØGHS jordiske Levninger deres endelige Hvilested paa Kerteminde Kirkegaard. Paa en Grav i Kirkegaardens nordvestlige Hjørne ligger en stor, flad Gravsten, hvis Indskrift oplyser:

HER UNDER HVILER
DE SIDSTE JORDISKE RESTER
AF KENDTE OG UKENDTE
MÆND OG KVINDER,
HVIS KISTER INDTIL AAR 1944
HENSTOD I GRAVRUMMET
I KERTEMINDE KIRKES
SYDØSTLIGE HJØRNE.

Gift 1) 31. Januar 1747 i Brudens Forældres Hus paa Graabrødre Torv i København (Helligaands Kbg.) - Vielsen forrettedes af Brudens Broder Skibspræst JOHAN BENTZEN - CECILIE MARIE BENTZEN, * 8. Maj 1719 i København, døbt 16. s. M. i Helligaands Kirken af Magister MORTEN REENRERG; datter af Brygger i København BENT BENTZEN (* c. 1674, t 15. December 1754 i Kerteminde Præstegaard ”efter megen Bekymring udi sin Livs Tid,” begravet 20. s. M. i Kerteminde Kirke ”paa den søndre Side ved Daaben og ringet med alle Klokkerne”) og Hustru JOHANNE CHRISTENCE (CHRISTINA) NORMANN (* 1699 i København, døbt 7. Februar (St. Petri), ,...., formentlig c. 1716 (St. Petri Kbg. mangler), død 6. Februar 1758 i Kerteminde Præstegaard, begravet 10. s. M. i Kirken ”ved Daaben paa den søndre Side og ringet med alle Klokkerne”).

CECILIE MARIE (ved Daaben CIDTZE MARIE), hvis Forældre ved hendes Fødsel boede i Kompagnistræde, blev holdt over Daaben af sin Mormoder ”Madame NORMANS fra Graabrødre Torv”, og Renteskriver ANDREAS JØRGENSENS Datter af 1. Ægteskab ”Mademoiselle ELLEN MARIE fra Compagnistræde” holdt Huen; Faddere var den bekendte Notarius publicus RASMUS ÆREBOE fra Holmen, Feltpræst DANIEL PAULLI fra Skindergade, Guldsmed PETER KLEIN fra Graabrødre Torv og Kantor CHRISTEN ANDERSEN SPARKIER ved Holmens Kirke.
Ved Københavns store Brand i Oktober 1728 nedbrændte ogsaa CECILIE MARIE BENTZENS Forældres Gaard i Kompagnistræde (Snarens Kvarter Nr. 70), hvorefter Familien flyttede til Krigsraad JENS REIERSEN i Ny Kongensgade (St. Annæ Kvarters vestre Del Nr. 149). CECILIE MARIE BENTZEN, der selv var Nr. 3 af Brygger BENTZENS 5 Børn, fik med Provst BØGH 5 Børn, hvoraf de 2 ældste døde smaa. Ved sin Død efterlod hun sin Mand 2 Børn paa 3 og 1 Aar samt et nyfødt Barn.

Død 10. August 1756 i Kerteminde (i Barselseng efter Fødsel 31. Juli), begravet 11. s. M. i Kirken ”paa den søndre Side i den liden Karlegang”. 5 Børn.

Gift 2) 20. Maj 1758 (antagelig i Skellerup Sogn, hvor Hindemae ligger) den næsten 24 Aar yngre, kun 17 Aar gamle METTE CATHRINE BIRCH, * 2. Marts 1741 paa Lykkesholm, Ellested Sogn, 3 Mil Sydøst for Odense, døbt 8. s. M. Datter af Forpagter paa Lykkesholm, senere Ejer af Klarskov MADS JØRGENSEN BIRCH (* 1710 i Skræppenborg i Brylle Sogn, døbt 25. Marts, død 6. Juli 1746 paa Klarskov, begravet 13. s. M.) og Hustru KAREN JACOBSDATTER MØLLER (* c. 1721-22 i Kildemølle, Ellinge Sogn, død 9. Marts 1791 i Kerteminde, begravet 18. s. M. i Kirken). METTE CATHRINE blev baaret til Daaben af Konferensraadinde LEOPOLDINE CATHRINE ADELER (* ROSENKRANTZ) paa Lykkesholm, og Faddere var Konferensraad THEODOR ADELER (senere Gehejmeraad LENTE-ADELER) til Lykkesholm, Fuldmægtig LETH og Hofmester HOLST, begge paa Lykkesholm, Mademoisellen paa Lykkesholm, samt Barnets Morfader JACOB JACOBSEN i Kildemølle.

Faderen MADS JØRGENSEN BIRCH, der c. 1739, vistnok i Ellinge, ægtede KAREN JACOBSDATTER MØLLER, var fra før 1740-1744 Forpagter paa Lykkesholm; i December 1744 og November 1745 benævnes han Forpagter paa Raschenberg, det nuværende Juelsberg (som 1744 solgtes af Justitsraad CHRISTIAN V. D. MAASE til Kancelliraad JENS DREYER), og vistnok i Begyndelsen af 1746?2 købte BIRCH af Ritmester, senere Konferensraad CASPAR HERMAN BRÜGMANN til Østergaard, for 1.900 Rd. Klarskov Gaard i Marslev Sogn 1 Mil Øst for Odense, men døde allerede 6. Juli s. A. paa Klarskovefter en langvarig Sygdom. Den 20. November 1145 købte BIRCH en Vandmølle ved Assens, kaldet Strandmøllen, som Herredsfoged HANS PEDERSEN 5. Juni 1748 solgte til Møller ERIK SØRENSEN. - KAREN JACOBSDATTER MØLLER, der overlevede sin første Mand, MADS BIRCH, i 45 Aar, sin fjerde Mand i 11½ Aar, var * c. 1721-22 i Kildemølle, Ellinge Sogn, 2½ Mil Sydøst for Odense, som Datter af Møller JACOB JACOBSEN (levede 1746) i Kildemølle, der hørte under Ravnholt Gods, og Hustru METTE LAURIDSDATTER, der ved Skiftet 9. September 1726 efterlod sig den 4½ Aar gamle KAREN og en 2aarig Søn JACOB JACOBSEN MØLLER (1750-63 Forpagter af Broløkke i Viby Sogn), som efter deres Moder arvede 100 Rd. hver, hvilke 200 Rd. betaltes til deres Værge, den store Køb- og Handelsmand PETER MORVILLE i Kerteminde.

Provstinde BØGH var 37 Aar gammel, da hun blev Enke i 1778. I Begyndelsen af 1779 blev Præstegaardens Beboeres Antal forøget med 4, nemlig Provstindens Moder, Stedfader og Halvsøster, der flyttede ind til hende fra Hindemae, samt hendes Mands Efterfølger Sognepræst HEILMANN .
Som foran omtalt solgte Provstinde BØGH ved Skøde 11. December 1779 Gaarden i Vestergade til HEILMANN, hvis Hustru, en Søn, en Datter, en Huslærer og 2 Tjenestepiger kom til Byen i November. Foran er ogsaa omtalt det Korn- og Græsvænge, som Provstinde BØGH ejede i Vestergade til 1789, og de 5 Lejevaaninger paa Vestergades Nordside, som hun ejede til 1793.

Da Provstinde BØGH forlod Gaarden i Vestergade, flyttede hun ind i en Gaard paa Langegades Østside (nu Nr. 38), som hun købte for 700 Rd. ved Skøde af 11. December 1779, læst 10. Januar 1780.

I Gaarden i Langegade boede Provstinde BØGH til Efteraaret 1788 og havde i disse 9 Aar sin Moder boende hos sig. Hun kunde nu klare sig med 2 Tjenestepiger, og hun skiftede ikke Piger hyppigt, idet Mantalslisterne viser, at baade SIDSEL og BODIL var hos Provstinden i 6-7 Aar. Den 24. Juni 1788 fik Provstinde BØGH af sin Moder udbetalt sin mødrene Arv, der beløb sig til 4.950 Rd. foruden Linned, Møbler m. m.

I November 1788 rejste Provstinde BØGH sammen med 2 Døtre, antagelig LISE og DORTHE, og en Tjenestepige til Jylland. Gaarden i Langegade stod tom et Aars Tid, indtil Provstinde BØGH, der i Skødet, dateret Kærsholm 26. August 1789, læst 21. September s. A., betegnes som ”Med-Intressent i Kiersholm Herregaard i Jylland”, solgte den til Kammerjunker, Ritmester, senere Oberstløjtnant FREDERIK VON GERSDORFF til Kærgaard ved Ribe.

Provstinde BØGH boede herefter - antagelig de følgende 3-4 Aar - paa Hovedgaarden Kærsholm - den nuværende Neder Kærsholm - i Torning Sogn 3 Mil Syd for Viborg, som hun ejede sammen med sin Svoger Konsumptionsinspektør JACOB BRØGGER; i Skøderne nævnes dog kun BRØGGER som Ejer.

JACOB BRØGGER købte Kærsholm for 25.500 Rd. af Kammerjunker GERHARD DIDRICH LEVETZAU ved Købekontrakt af 7. Juli 1788 og Skøde af 22. Juni 1789, og solgte den igen ved Købekontrakt af 9. Juli 1791 og Skøde af II. Juni 1792 for 25.000 Rd. til PEDER GLUD til Øster Kelstrup.

Kærsholms Jordtilliggende var ialt 255 Tdr. 5 Skp. 1 Alb. Htk., nemlig fri Hovedgaardstakst Ager og Eng Htk. 16 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk., Bøndergods Htk. Ager og Eng 201 Tdr. 3 Fdk., Mølleskyld 1 Td. 4 Skp. 3 Fdk., Skovskyld 1 Skp. 1 Alb., Torning Sogns Kirketiende 18 Tdr. 4 Skp. og Hørup Sogns Kirketiende 17 Tdr. 4 Skp. 1 Fdk.

Sognepræsten i Torning var en yngre Mand ved Navn CHRISTEN GUNDORPH, der nylig var kommet der til Sognet, i 1787. Han blev forlovet med Provstinde BØGHS yngste Datter DORTHE MARIE BØGH, og den 26. Juli 1790 stod deres Bryllup.

Efter Salget af Kærsholm boede Provstinde BØGH et Par Aar i Viborg, hvor hun i 1792 købte Bager JØRGEN STILLINGS Gaard paa Nytorv for 1.200 Rd. (Købekontrakt 16. April 1792, Skøde 21. Juni s. A., læst 20. August s. A.). Gaarden, der bestod af 21 Fag til Torvet samt 12 Fag Baghus og to ved Gaarden liggende Havepladser, laa paa Ny Torvs Sydside, strækkende sig fra Mikkelsgade til Kompagnistræde83. 1794 solgte Provstinde BØGH den for 1.000 Rd. til Distriktskirurg HENRIK ANDREAS MAGNUS ZETLITZ (Skøde 20. August 1794, læst 25. s. M.), og ved samme Tid er hun sikkert flyttet til Datteren og Svigersønnen i Torning Præstegaard, hos hvem hun i hvert Fald boede ved sin Død to Aar senere, kun 55 Aar gammel. Hendes Svigersøn CHRISTEN GUNDORPH og ugifte Datter FRIDERICHE CATHRINE BØGH bekendtgjorde Dødsfaldet i Fabers Fyenske Avertissements-Tidende for 19. November 1796. Død 31. Oktober 1796 Kl. 19 i Torning Præstegaard; hun ”døde meget hastig efter 2de Timers Sygdom” og blev begravet den 7. November.

De 3 ugifte Døtre, KAREN MATHIANE, FRIDERICHE CATHRINE og ANNE ELISABETH BØGH fik 18. November 1796 kongelig Bevilling til at være deres egne Værger og selv modtage deres Arvemidler under deres Onkel Toldinspektør BRØGGER i Randers som Kurator, og s. D. beskikkede Københavns Magistrat Sønnen, cand. theol. MATTHIAS FREDERIK GEORG BØGH som Kurator for sin yngre Broder CHRISTOPHER BENEDICT BØGH.

Efter Begæring af Arvingerne blev Boet den 30. November overleveret disse uden videre Skiftebehandling. 11 Børn.

Graff havde først i nogle år forinden haft farveri i Vordingborg, han havde opgivet dette og fået kongelig bevilling til at anlægge og drive et farveri samt silke-, uldent-, linned- og bomuldstrykkeri i Grenå. Sønnen Ernst Eberhard Hermann, der var opkaldt efter morfaderen, var i konfirmationsalderen, da de kom hertil. Da de ikke straks kunne få lejlighed, boede familien en tid i Hemmed hos lærer Jensen, der var Graffs svoger, og der blev sønnen konfirmeret. Ernst Eberhard Graff lærte farveri hjemme og drog derpå ud på rejsen som svend.

Imedens kneb det den gamle farver at passe bedriften, og han udlejede den derfor til de to venner Frederik Qvist og P. Jensen, der drev den i nogle år. I marts 1857 averterede Graff i Grenå Avis, at farveriet nu atter var overtaget af ham, og at han ved sin søn Hermann fortsætter sammes drift og anbefaler sig med smukke og ægte kulører samt billige priser. De to forpagtere havde imidlertid taget de fleste af kunderne med sig, og unge Graff begyndte omtrent på bar bund.

Fra Carl Svenstrups Grenaa Bys Historie:

"Graff havde først i nogle år forinden haft farveri i Vordingborg. Han havde opgivet dette og fået kongelig bevilling til at anlægge og drive et "Farveri samt Silke, Uldent,-Linned og Bomuldstrykkeri i Grenaa".

Sønnen, Ernst Eberhard Herman, der var opkaldt efter morfaderen, var i konfirmationsalderen, da de kom hertil. Da de ikke straks kunne få lejlighed, boede familien en tid i Hemmed hos lærer Jensen, der var Graffs svoger, og der blev sønnen konfirmeret. Ernst Herman Graff lærte farveriet hjemme og drog derpå ud på rejsen som svend. Imens kneb det for den gamle farver at passe bedriften, og han udlejede den derfor til de to venner Fr. Qvist og P. Jensen, der drev den i nogle år. I marts 1857 (nej 1858) (da var Johan Frederich 64 år) averterede Graff i Grenaa Avis at farveriet nu atter var overtaget af ham, og at han ved "sin Søn Herman fortsætter sammes Drivt og anbefaler sig med smukke og ægte Couleurer samt billige Priser". De to forpagtere havde imidlertid taget de fleste af kunderne med sig, og unge Graff (Ernst Eberhard) begyndte omtrent på bar bund". (Ernst E. Herman må være tilbage i Grenaa på dette tidspunkt - sikkert efter hans soldatertid).

Per Serup Mikkelsen oplyser:

Nikkel Kock har ikke en søn ved navn Jes. Der er læst forkert i kirkebogen for Holmens sogn. Det er Ide, som er indført, og med datidens bogstaver kan det forveksles med Jes.