Jørgen Madsen Kofoed1

M, f. cirka 1638
Senest redigeret=18 Nov 2007
     Jørgen Madsen Kofoed blev født cirka 1638 i Svaneke. Han var søn af Mads Pedersen Kofoed og Karrine Hansdatter.
Far-Nat*Mads Pedersen Kofoed f. c 1600, d. c 1646
Mor-Nat*Karrine Hansdatter f. c 1615, d. f 1658

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.

Caroline Hansen

K
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Caroline blev gift med Frantz Hans Thomsen.

Barn af Caroline Hansen og Frantz Hans Thomsen

Anders Mogensen

M, f. efter 1674, d. 1711
Senest redigeret=15 Mar 2009
     Anders Mogensen blev født efter 1674 i 05. Vg. Kirkebogård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Han var søn af Mogens Nielsen og Anne Pedersdatter. Anders Mogensen blev nævnt i skiftet efter Mogens Nielsen 13 maj 1698.1 Anders Mogensen døde i 1711 i Rutsker, Nørre, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 8 april 1711.2
Far-Nat*Mogens Nielsen f. Feb 1637, d. 4 Maj 1698
Mor-Nat*Anne Pedersdatter f. f 1650, d. e 1719

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Mogens Nielsen, 5. Vg. Rutsker.
    Anna Pedersdatter. Laugv: Bror, Thoer Persen.
    5 søn. 4 døt.
    A: Lars Monsen, egen værge, Rutsker.
    B: Niels Monsen, egen værge.
    C: Per Monsen, egen værge, Rutsker.
    D: Anders Monsen, egen værge.
    E: Esper Monsen, egen værge.
    F: Kirstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    G: Karen Monsdatter, f. 1674. Værge: Bror, Niels Monsen.
    H: Barbra Monsdatter, f. 1678. Værge: Søstermand, Friderich Hansen.
    I: Gjertrud Monsdatter, f. 1684. Værge: Morbror, Thoer Persen.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anders Monsen, 5. Vg. Rutsker.
    Moder, 3 brødre og 3 søstre.
    A: Anne Pedersdatter. Laugv: Thoer Pedersen, 23. Sg. Rutsker.
    B: Lars Monsen, egen værge, 24. Vg. Rutsker.
    C: Peder Mogensen, egen værge, 5. Vg. Rutsker.
    D: Esper Monsen, egen værge, 5. Vg. Rutsker.
    E: Kierstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    F: Karne Monsdatter, gm. Joen Persen, 6. Sg. Rutsker.
    G: Barbro Monsdatter, f. 1683. Værge: Søstermand, Frederich Hansen.

Agnes Krauthoff1,2

K, d. før 1608
Senest redigeret=5 Mar 2011
     Agnes Krauthoff var datter af Jacob Krauthoff og Regine Hein. Agnes blev gift med Georg Böhme, søn af Erasmus Böhme og Elisabeth von Thomsdorff. Agnes Krauthoff var også kendt som Anna Bafenerda. Hun døde før 1608.
Far-Nat*Jacob Krauthoff d. f 1608
Mor-Nat*Regine Hein

Børn af Agnes Krauthoff og Georg Böhme

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S492] Kristine Krauthoff, "Kristine Krauthoff," e-mail til Michael Erichsen, 2011.

(?) Erichsen

M, f. efter 1850, d. før 1860
Senest redigeret=30 Sep 2009
     (?) Erichsen blev født efter 1850. Han var søn af Andreas Frederik Erichsen og Anna Marie Catharine Zimmerli. (?) Erichsen døde før 1860.
Far-Nat*Andreas Frederik Erichsen f. 6 Jun 1816, d. 5 Feb 1891
Mor-Nat*Anna Marie Catharine Zimmerli f. 8 Sep 1819, d. 30 Sep 1898

Knud Friis Jespersen1,2

M, f. 1 april 1893, d. 13 januar 1969
Senest redigeret=10 Apr 2015
     Knud Friis Jespersen blev født 1 april 1893 i Sorø. Han var søn af Erik Christopher Jespersen og Marie Blichert. Knud Friis Jespersen tog eksamen som student i 1910 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. Han tog eksamen som cand. jur. 17 januar 1916. Han var 18 juli 1919 overretssagfører. Knud blev gift 19 september 1925 i Them, Vrads, Skanderborg, med Esther Annie Hostrup Foss, datter af Vilhelm Daniel Christian Foss og Edda Marie Elisabeth Hostrup-Schultz. Knud Friis Jespersen var 1 april 1941 amtmand i Hjørring. Han var 1 februar 1953 amtmand i Svendborg. Han døde 13 januar 1969 i en alder af 75 år.

Folketællinger og boliger

Bolig1 maj 1913Østerbrogade 80, København3
Bolig1 maj 1917Amager Fælledvej 37, København3
Folketælling1930Havnegade 15, København4
Far-Nat*Erik Christopher Jespersen f. 13 Dec 1862, d. 26 Okt 1934
Mor-Nat*Marie Blichert f. 2 Okt 1868, d. 29 Dec 1950

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, FRIIS JESPERSEN Knud amtmand, K.DM. p.p.; f. 1/4 1893 i Sorø; søn af klosterforvalter Erik Jespersen (død 1934, se Kraks Blå Bog 1934) og hustru Marie f. Blichert (død 1950); gift (19/9 1925) m. Esther F. J., f. 16/6 1902 i Kbhvn., datter af vinhandler Vilh. Foss (død 1913) og hustru Edda f. Hostrup-Schultz (død 1955).

    Student (Herlufsholm) 1910; cand. jur. 1916; assistent i generaltolddirektoratet 1917; i indenrigsministeriet 1918; fuldmægtig i indenrigsministeriet 1928; i arbejds- og socialministeriet 1929; ekspeditionssekr. 1934; kontorchef 1936; amtmand over Hjørring amt 1941, over Svendborg amt 1953.

    Bestall. som overretssagf. 1919 (depon.); fuldmægtig på Frdbg. politikammer 1919-36; sekretær i forligsinstitutionen 1932-40, i arbejdsløshedsrådet fra 1934 og i socialministeriets arbejdsudvalg 1936-38; leder af beskæftigelses-centralen 1938-40; kst. politimester i Thisted 1920-21; kst. amtmand i Vejle i 1932.

    Medl. af bestyrelsen for Akademisk Skytteforening 1915-20 og 1921-31; formand i bestyrelsen for Hjørring Privatbaner 1941-53; medl. af repræsentantskabet for Hjørring Diskontobank 1942-43; medl. af tilsynsrådet for Sparekassen for Hjørring By og Omegn 1943-53 (formand 1949-53); medl. af bestyrelsen for Langelandsbanen og formand i bestyrelsen for Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab; formand for repræsentantskabet for Svendborg Bank.
  2. [S437] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Jespersen, Knud Friis, f. 1. Apr. 1893 i Sorø, S. af Erik J. (se d.). g. 19. Sep. 1925 i Tem Esther Annie Hostrup Foss, f. 16. Juni 1902 i Kbh., døbt i Hellebæk, D. af Vinhandler Vilhelm Daniel Christian F. og Edda Marie Elisabeth Hostrup-Schultz.

    1910 Student, Herlufsholm, 17. Jan. 1916 cand. jur. (h. I, 13. Jan. 1917 1.), 1. Apr. 1917 fg. Ass. i Generaltolddirektoratet, 1. Marts 1918 i Indenrigsmin., 1. Okt. 1919 fg. Sekr., 1. Nov. 1920 Sekr., 26. Okt. 1928 (fra 1. Nov.) Fuldm., fra Maj 1929 i Socialmin., 18. Apr. 1934 (fra 1. s. M.) Ekspeditionssekr., 9. Nov. 1936 (fra 1. s. M.) Kontorchef, 3. Maj 1937 R. af Dbg., fra 1. Maj 1938 Leder af Socialmin.s Beskæftigelsescentral, 18. Dec. 1940 (fra 1. Apr. 1941) Amtmand over Hjørring Amt, 25. Aug. 1942 Dbm., 1. Jan. 1950 K2. af Dbg., 11. Okt. 1952 (fra 1. Feb. 1953) Amtmand over Svendborg Amt.

    18. Juli 1919 Overretssagf. (Beskik, depon. 10. Okt. s. A.), 1. Okt. s. A. - 30. Nov. 1936 Politifuldm. ved Frbg. Birk, 1932-40 Sekr. i Forligsinstitutionen, fra 1934 i Arbejdsløshedsraadet, 1936-38 i Socialmin.s Arbejdsudvalg; 15. Nov. 1920-31. Maj 1921 kst. Politimester i Thisted; i 1932 kst. Amtmand i Vejle; 1915-20 og 1921-31 Medl. af Bestyr, for Akademisk Skytteforen., 15. Maj 1927 Halvkompagnifører i Akademisk Skyttekorps; 1. Okt. 1937-41 Medl. af Lærlingeraadet; 6. Jan. 1941 fast Form. for Overlandvæsenskomm. i Hjørring Amt; 1941-53 Form. for Bestyr, for Hjørring Privatbaner, 1942-43 Medl. af Repræsentantskabet for Hjørring Diskontobank, 1943- 53 af Tilsynsraadet for Sparekassen for Hjørring By og Omegn, 1949-53 Form.; 22. Juni 1950 Medl. af Repræsentantskabet for Det danske Hedeselskab; 1953 Medl. af Bestyr, for Langelandsbanen og for Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab; 1954 Form. for Repræsentantskabet for Svendborg Bank.

    S. N. 21.; S. V. 31.

    Broder: Helge Friis Jespersen.
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Esper Mogensen

M, f. efter 1681
Senest redigeret=15 Mar 2009
     Esper Mogensen blev født efter 1681 i 05. Vg. Kirkebogård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Han var søn af Mogens Nielsen og Anne Pedersdatter. Esper Mogensen blev nævnt i skiftet efter Mogens Nielsen 13 maj 1698.1 Esper Mogensen blev nævnt i skiftet efter Anders Mogensen 8 april 1711.2 Esper Mogensen blev nævnt i skiftet efter Barbara Monsdatter 11 januar 1729.3
Far-Nat*Mogens Nielsen f. Feb 1637, d. 4 Maj 1698
Mor-Nat*Anne Pedersdatter f. f 1650, d. e 1719

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Mogens Nielsen, 5. Vg. Rutsker.
    Anna Pedersdatter. Laugv: Bror, Thoer Persen.
    5 søn. 4 døt.
    A: Lars Monsen, egen værge, Rutsker.
    B: Niels Monsen, egen værge.
    C: Per Monsen, egen værge, Rutsker.
    D: Anders Monsen, egen værge.
    E: Esper Monsen, egen værge.
    F: Kirstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    G: Karen Monsdatter, f. 1674. Værge: Bror, Niels Monsen.
    H: Barbra Monsdatter, f. 1678. Værge: Søstermand, Friderich Hansen.
    I: Gjertrud Monsdatter, f. 1684. Værge: Morbror, Thoer Persen.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anders Monsen, 5. Vg. Rutsker.
    Moder, 3 brødre og 3 søstre.
    A: Anne Pedersdatter. Laugv: Thoer Pedersen, 23. Sg. Rutsker.
    B: Lars Monsen, egen værge, 24. Vg. Rutsker.
    C: Peder Mogensen, egen værge, 5. Vg. Rutsker.
    D: Esper Monsen, egen værge, 5. Vg. Rutsker.
    E: Kierstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    F: Karne Monsdatter, gm. Joen Persen, 6. Sg. Rutsker.
    G: Barbro Monsdatter, f. 1683. Værge: Søstermand, Frederich Hansen.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Barbra Monsdatter, Rutsker.
    Anders Davidsen.
    3 brødre, 2 søstre.
    A: Lars Monsen, 24. Sg. Rutsker.
    B: Peder Monsen, 5. Vg. Rutsker.
    C: Esper Monsen, udhus, Rutsker.
    D: Kierstene Monsdatter, død, var gm. Friderich Hansen, Rø. 3 søn. 5 døt.
    1: Niels Friderichsen, egen værge, Olsker.
    2: Mons Frederichsen, egen værge, Rønne.
    3: Fridrich Friderichsen, egen værge, Rø.
    4: Margrethe Friderichsdatter, død, var gm. Bendt Johnsen, Rø. 2 søn. 2 døt.
    a: Hans Bentzen , gm. Hans Simensen, Klemensker.
    7: Kierstene Friderichsdatter, gm. Hans Olsen, Rø.
    8: Anne Friderichsdatter, gm. Peder Andersen, Tingsted, Vestermarie.
    E: Karen Monsdatter, død, var gm. Afg. John Pedersen. 1 søn. 2 døt.
    1: Mons Johnsen, egen værge, Klemensker.
    2: Kierstene Johnsdatter. Værge: Morbror, Lars Monsen.
    3: Anne Johnsdatter. Værge: Morbror, Peder Monsen.

Margrethe Michelsdatter1

K, f. mellem 1602 og 1610
Senest redigeret=2 Aug 2020
     Margrethe Michelsdatter blev født mellem 1602 og 1610 i Helsingør. Hun var datter af Michel Seidel og Margrethe Baltzersdatter. Margrethe Michelsdatter blev nævnt i skiftet efter Michel Seidel 20 november 1616.2 Margrethe blev gift mellem 1619 og 1625 i Helsingør med Peder Christophersen Graa. Hendes ejendele blev skiftet 21 januar 1672. Margrethe Michelsdatter blev bisat fra Helsingør 28 januar 1672.
Far-Nat*Michel Seidel f. c 1550, d. c 23 Aug 1616
Mor-Nat*Margrethe Baltzersdatter

Familie: Margrethe Michelsdatter og Peder Christophersen Graa

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Helsingør Byfoged 1616 20/11 195.

Elisabeth von Thomsdorff1

K
Senest redigeret=29 Dec 2009
     Elisabeth blev gift med Erasmus Böhme, søn af Heinrich Böhme og Catharina von Köstelin.

Barn af Elisabeth von Thomsdorff og Erasmus Böhme

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).

Nicol Seidelin Bøgh1,2,3

M, f. 17 august 1717, d. 23 august 1778
Fra Dansk Biografisk Lexikon:4

Bøgh, Niels Seidelin, 1717-78, Præst, blev født i Trige Præstegaard ved Aarhus 17. Avg. 1717 af Forældrene Provst Christopher B. og Christine f. Seidelin. Sin Skoleundervisning fik han paa Tysk hos den bekjendte Præst P. Wøldike i Sommersted, der holdt en stor Skole i sit Hjem. Der fra dimitteredes han 1735 til Universitetet, og 1738 tog han Attestats. Som theologisk Kandidat udgav han (1742) en stor, original Salmesamling, «Den sjungende Theologus», hvor Salmerne ere systematisk ordnede til de 2 første Trosartikler, men Salmer til 3. Artikel mangle. 1743 blev han Skibspræst og var med Danneskjolds Eskadre i Algier 1746. «Den algierske Freds Historie» paa Vers blev beskrevet efter Hjemkomsten. 1747 beskikkedes han til Sognepræst i Kjærteminde, blev Herredsprovst 1761 og døde 23. Avg. 1778. Nogle Aar før sin Død paatænkte han et Ugeskrift, hvori Religionslærdommene skulde af handles i Vers, og han havde «over hundrede Ark» skrevne, men «hverken Penge eller Tid til Udgivelsen». Der udkom da et Brudstykke, «Poeten eller et poetisk Skrift, som handler om de højeste og vigtigste Sandheder i den kristelige Religion» (1774); men Poesien, skjønt der baade er danske og latinske Vers, findes kun paa Titelbladet. I det han allegoriserer over Menneskehedens ældste Historie, mener han, at aldrig nogen har været af samme Tanke som han ved denne «hel sælsomme Forklaringsmaade». B. var 2 Gange gift og havde en talrig Børneflok. Hans første Hustru var en Bryggerdatter fra Kjøbenhavn, Cæcilie Marie f. Bentsen (d. 1756). Som Enke efterlod han Mette Cathrine f. Birch (d. 1796), Datter af Proprietær B. paa Klarskov.

Nyerup, Lit. Lex.
Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. III, 26 f.
Stamtavle af Lengnick.


A. Jantzen.
Fra Den Seidelinske Slægtsbog5:

Nicol Seidelin BØGH, * 17. August 1717 ”før Dag Klochen 2” i Trige Præstegård, døbt 23. s. M. af Provst VILLADS OLUFSEN i Grundfør og båret af sin Moster WITTA SEIDELIN i Skanderborg (siden gift med NIELS LANGBALLE); Faddere var Sognepræsterne NIELS TRELLUND i Skjødstrup og NIELS HJERSING i Søften og begge disses Hustruer (* RØNNING ? og BLICHFELD) samt Provstens Søn Pastor OLUF VILLADSEN i Grundfør .

Efter at være blevet privat undervist i Hjemmet i Trige Præstegaard blev BØGH ligesom sin Fætter CHRISTIAN MØLLER FRIIS og antagelig ogsaa sin Broder HANS JØRGEN BØGH sat i Skole hos den lærde Sognepræst i Sommersted, senere Provst i Haderslev PEDER WØLDIKE, der holdt Privatgymnasium i sit Hjem i Sommersted ved Haderslev; Undervisningen foregik paa Tysk. Herfra dimitteredes BØGH 30. Juli 1735 til Københavns Universitet, hvor WØLDIKES Broder, den meget lærde Professor i Teologi MARCUS WØLDIKE, der foruden indgaaende Kendskab til Teologi, Filosofi, Historie og Medicin skal have kunnet 26 Sprog, blev BØGHS ”nærmeste Vejviiser og Velynder tillige”. Den 6. December 1738 tog BØGH teologisk Embedseksamen med Haud.

I 1737, 39, 41 og 42 var han Fadder for sin Søster IDE MARGRETHE BØGHS og LAURIDS WORSØES 4 ældste Børn. WORSØE, der i Kirkebogen skriver hans Navn ”NICOLAJ BØEG”, betegner ham 1739 som ”Studiosus udi Odder” og i 1741 ”af Trige”, hvor hans ældste Broder jo var Præst. Hvem han boede hos i Odder - maaske som Privatlærer - vides ikke, men muligvis har han der haft Forbindelse med sin Svoger WORSØES ældste Søster, der med sin Mand Herredsskriver KNUD ENGELBRETSEN og en stor Børneflok boede i Fillerup Overmølle i Odder Sogn.

Allerede som Student var BØGH begyndt at digte Salmer; efter Eksaminen ”saa faldt jeg meer til det Poetisk Studium, / og fandt, jeg derudi var ey saa døv og dum”, og i 1742 udgav han en temmelig omfangsrig, original Salmebog, ”Den siungende Theologus, indeholder 400 aandelige Psalmer, alle nye, under bekiendte Melodier”, hvori Salmerne er systematisk ordnet til de to første Trosartikler, medens Salmer til den tredie mangler. Af Salmerne, hvis Kvalitet er meget middelmaadig, findes ingen i den nuværende Salmebog. De fleste Salmer er paa 15-25 Vers, adskillige dog længere, de to længste, der handler henholdsvis om Jesu Undfangelse og Jesu Fødsel, saaledes paa 48 og 61 Vers. Endelig 1743 var BØGH saa heldig at komme i Forbindelse med Sjællands Biskop, Magister PEDER HERSLEB, som af ”besynderlig Godhed for mig” foreslog BØGH at søge om at blive Skibspræst, hvortil han straks derefter blev kaldet den 6. Juli 1743 og ordineret den 10. s. M. af Biskop HERSLEB i Vor Frue Kirke i København.

Som Skibspræst fulgte BØGH 3 Aar senere - sammen med to andre Skibspræster, JOHAN BENTZEN, siden Provst og Præst i Strømø Præstegæld, og JOHAN BRAEM, siden Konsistorialraad og Sognepræst i Korsør - med Kommandørkaptajn, Greve ULRIK DANNESKIOLD-SAMSØES Eskadre til Algier. Om dette Togt, ved hvilket det lykkedes DANNESKIOLD-SAMSØE ved Forhandling at slutte en fordelagtig Fred, hvorved Algier, der drev Sørøveriet paa Middelhavet som sin Næringsvej, maatte forpligte sig til fremtidig at lade de dansk-norske Skibe sejle i Fred, udgav BØGH knap 3 Maaneder efter Hjemkomsten et omfangsrigt Værk, skrevet paa Aleksandrinere, ”Den Algierske Freds-Historie, hvori Fæderne-Landet hiertelig gratuleres, og alle de Ting nøyagtig fortælles, som ere passerede med den Danske Esqvadre paa den vigtige og vitløftige Expedition til Algier Aar 1746”.

Den danske Eskadre bestod af Skibene Oldenborg, Sydermanland, Delmenhorst - som BØGH sejlede med - og Falster, og Mandskabet var paa ialt 1561 Mand. DANNESKIOLD-SAMSØE fik før Afrejsen den Instruks, at saafremt Deyen af Algier ikke vilde slutte Fred paa rimelige Vilkaar, skulde hans Hovedstad bombarderes af alle 4 Orlogsskibe, der førte 200 Kanoner og 6 Mørsere.

De 3 førstnævnte Skibe paabegyndte Sejladsen, der den første Maaned foregik i stærk Taage, fra København den 15. Maj 1746, den 22. passeredes Færøerne, derefter Skotland og Irland, og den 12. Juni ankom de til Lissabon, hvor Fregatten Falster sluttede sig til dem.

Lissabon, hvor de laa i 13 Dage, saa paa Afstand ”meget yndig og dejlig” ud, men kom man den paa nærmere Hold, viste den sig at være ”baade stinkende og skiden: Man kaster her sin Ureenlighed midt ud paa Gaderne ved høj Lys Dag, og de ere lykkelige, som passere forbi, om de ikke faae det paa Hovedet; tilmed ere Gaderne meget smale, men Skarnet fortørres strax af den stærke Heede.” Straks efter Ankomsten afholdtes der en stor Fest i Byen for en Helgen, St. Antonius af Padua; Danskerne blev budt op paa Slottet for derfra at se den store og prægtige Procession, under hvilken den spanske Konges Broder hilste venligt paa Greve DANNESKIOLD-SAMSØE. Et Par Dage efter var samtlige danske Officerer - men, vist paa Grund af en Forglemmelse, ikke de tre Skibspræster - i Audiens paa Slottet, hvor de hilste paa alle de kongelige Personer undtagen den svage Konge; siden besøgte de ogsaa de fornemste Ministre. BØGH besaa en Del Kirker og Klostre, men kunde desværre næsten ikke tale med de gejstlige, da de mærkeligt nok forstod lige saa lidt Latin som Danskerne Portugisisk. Endvidere overværede han en katolsk Gudstjeneste, ”men jeg fandt langt større Behag i Almuens Ærbødighed og Andagt, end i Præsternes og Munkenes naragtige, løse og uanstændige Adfærd”; han kunde græde over Almuens Ydmyghed, men næppe bare sig for Latter over ”de mange urimmelige Munkes Knælen, Messer eller hvad andet de havde at forrette”. Slotskirken fandt han ”uforliigelig prydet og prægtig, saa vel som de Catholske Kirker i Almindelighed formedelst de mange Altere og Crucifixer ere meget skiønne og herlige”.

Den 25. Juni forlod Eskadren Lissabon og passerede 5 Dage senere Gibraltar. De 4 Skibe sejlede nu videre med 3 Miles Afstand mellem hver, og Delmenhorst, der sejlede sydligst, nærmest den afrikanske Kyst, var paa Grund af Vindstille flere Gange i højeste Fare for af Strømmen at blive drevet ind paa Land og naaede først Port Mahon paa Minorca den 26. Juli, 12 Dage efter de andre Skibe. Undervejs mødte de en engelsk Flaade paa 15 Skibe. - Danskerne var meget plaget af en stærk og utaalelig Hede, ”Heeden var forskrækkelig, og de saa kaldede røde Hunde eller Frisler, som følge med Heeden, vare ikke meget behageligere; dog vare Fluerne den største Plage, som vi havde; de lode os ingen Roe Dag eller Nat”.

Straks den 27. Juli fortsattes Sejladsen, og l. August gik Skibene til Ankers 1½ Mil fra Byen Algier. Efter nogle Dages Forhandlinger sluttedes Freden den 5. August af DANNESKIOLD-SAMSØE i Forbindelse med den derværende Konsul, Kommerceraad L. HAMMEKEN. Freden blev straks hilst af Tyrkerne med 21 Skud, som besvaredes af Danskerne med 21 Skud fra Flagskibet og 15 Skud fra hvert af de andre 3 Skibe, og 2 Dage efter blev der holdt Takkegudstjeneste for Freden.

Den 15. August forlod Eskadren Algier, passerede den 21. Gibraltar og tog ind til den meget smukke By Cadiz, hvor de laa i Karantæne i 10 Dage og forblev til 15. September. Dagen før Afrejsen herfra naaede dem her Meddelelsen om, at CHRISTIAN VI var død den 6. August, Morgenen efter Fredsslutningen.

Efter Hjemkomsten havde BØGH travlt med Udarbejdelsen af ”Den Algierske Freds-Historie”, hvis Forord er dateret 26. Januar 1747. Kun l. Del fik han skrevet (170 Sider), 2. Del, der skulde beskrive selve Rejsen til Algier og tilbage igen, maatte han nøjes med at lade udkomme som et ”Appendix” i Prosa paa 35 Sider. Han havde nemlig nu faaet andre Ting at tænke paa, idet han den 31. Januar 1747 holdt Bryllup med en Søster til Skibspræsten JOHAN BENTZEN, der om Bord paa Oldenborg havde deltaget i Ekspeditionen til Algier.

Og desuden blev NICOL SEIDELIN BØGH den 13. Januar 1747 beskikket til Sognepræst i Kerteminde og Drigstrup, hvor han derefter var i 31 Aar indtil sin Død. 1761 udnævntes han desuden til Provst i Bjerge Herred.

Kerteminde havde ved Folketællingen 1769 706 Indbyggere foruden Garnisonen paa et Par Hundrede Mand. Der var 65 Næringsdrivende, Resten var Skippere og Fiskere.

Provst BØGH skal efter ældre Beretninger have været en god Prædikant. Om sit Forhold til Menighederne siger han selv, at han ”altid har havt Aarsag at roese deres Kierlighed og Oprigtighed imod mig og derfor været ligesom dobbelt forbunden til at arbejde og bede, at de igien ved Guds Naade maatte vorde min Roes og Embedes Besegling i Herren”.

Da han gennem 23 Aars Præstegerning havde faaet et indgaaende Kendskab til sit Provsti paa Nordøst-Fyn, samlede han sine Indtryk af Forholdene der i følgende Udtalelse : ”Egnen er smuck, Landet godt, Indbyggerne, hver efter sin Stand, skickelige og elskværdige Folk. Omgangen er tæckelig, dog sparsom og med Forstand, Levemaaden fri og utvungen; men Levemidlerne (især Brænde) temmelig kostbar. Vejene er mestendeel besværlige, ja om Vinteren som oftest fast impassable.”

Den 15. September 1769 var Biskop JACOB RAMUS paa Visitats i Kerteminde; herom oplyser Biskoppen blot i Visitatsprotokollen, at Ungdommen ”fandtes maadelig oplyste”, samt at Provst BØGH klagede over, ”at Indbyggerne i Kierteminde fandtes ej saa villige som de burde at holde deres Børn til at møde i Skolen og ved Catechisationen i Kirken, hvorom de alvorligen bleve erindrede”.

Tre Fjerdingaar efter at BØGH var blevet Præst i Kerteminde, udnævntes den 31aarige PEDER BORCHORST den 21. Oktober 1747 til residerende Kapellan i Kerteminde og Drigstrup, i hvilket Embede han indsattes 1. Søndag i Advent, den 3. December. Ved hans Indsættelse forefaldt et Optrin, som gennem en lang Aarrække levede i Folkemunde under Navnet: 3 Præster paa een Gang paa Kerteminde Prædikestol. Sagen var, at den gamle, 78aarige Provst CLAUS WEDEL i Munkebo havde lovet Kapellanen at indsætte ham den paagældende Søndag og havde sendt et mundtligt Bud til Sognepræst BØGH om, at han - Provsten - selv vilde prædike i Kirken. BØGH, der paastod, at han ikke havde faaet Meddelelse herom, mødte imidlertid ogsaa i Kirken og besteg - for at komme Provsten i Forkøbet - allerede Prædikestolen ved Begyndelsen af det næstsidste Salmevers før Prædikenen. Da Salmen var sunget til Ende, begyndte BØGH paa Bønnen, men mærkede under denne, at der kom en op paa Prædikestolen; da han saa, at det var Provsten, vilde han dog ikke drive Sagen videre, men gik ned af Prædikestolen. Provst WEDEL prædikede nu, men da han derefter skulde indsætte Kapellanen, kunde han ikke se tilstrækkeligt til at læse Kaldsbrevet op, hvorfor han maatte kalde Kapellanen op, som da selv oplæste det. Sagen blev indberettet til de højere Myndigheder, og ved et Kongebrev til Biskop CHRISTIAN RAMUS af 12. Januar 1748 blev der udtalt en stærk Misbilligelse over den forargelige Scene; Provsten og Sognepræsten skulde modtage en Reprimande fra Biskoppen, og da Provsten var saa gammel og svag, at han ikke selv kunde forrette sine Embeder tilbørligt, skulde han tage sig en personel Kapellan, og en Viceprovst beskikkes i Herredet.

Straks efter BORCHORSTS Ansættelse udbrød der Strid mellem den nye Sognepræst og den nye Kapellan angaaende deres Embedsforretninger og Lønnen, hvilken Strid blev afgjort ved et kongeligt Reglement af 20. December 1748.

Provst NICOL SEIDELIN BØGH var gift 2 Gange. Hans første Hustru, Bryggerdatteren fra København, døde i Barselseng efter at have født ham 5 Børn i 9 Aars Ægteskab. 2 Aar senere ægtede BØGH, der da var 40 Aar gammel, en kun 17 Aar gammel Proprietærdatter fra Fyn, der skænkede ham 11 Børn. Efter 20 Aars Ægteskab døde Provst BØGH, 61 Aar gammel ; hans Enke overlevede ham i 18 Aar. Af Provst BØGHS 16 Børn levede de 9 ved hans Død, det yngste kun 4 Aar gammel; 5 af Børnene var døde smaa, 2 var døde 16 Aar gamle; af de 9, der blev voksne, blev 8 gift, og 7 af dem fik :Børn. Af Provst BØGHS ialt 42 Børnebørn var imidlertid kun 2 født før hans Død.

Et Miniaturportræt af Provst BØGH ejes af Realskolelærer CARL JOHAN SEIDELIN BØGH paa Frederiksberg, Søn af Provstens Sønnesøns Sønnesøn Fuldmægtig, cand. jur. OLAF THEODOR NICOLAJ SEIDELIN BØGH, der fra sin personalhistorisk interesserede Fader, Litteraturhistorikeren Professor NICOLAI SEIDELIN BØGH havde arvet flere af Provst BØGHS Ejendele, bl. a. en Bibel fra 1760. Miniaturen er indfattet af en lille Metalperlekant, Glassets Kant er slebet i fine Facetter, og den gennemsigtige Del, hvorigennem Portrættet ses, synes at være slebet ganske svagt konkav. Et Fotografi - i stort Format - af Miniaturen blev c. 1940 ophængt i Kerteminde Kirkes Præsteværelse.

Det mest interessante, der er bevaret af Provst BØGHS Ejendele og ligeledes ejes af Realskolelærer BØGH, er en stor (venetiansk ?) Glaspokal med Laag - til Minde om den danske Eskadres Togt til Algier 1746 - samt 5 dertil hørende, store Drikkeglas paa Fod, hidrørende fra Aaret 1743, da BØGH blev Skibspræst, efter Inskriptionerne at dømme foræret Provst BØGH af andre Skibspræster fra samme Tid.

Død 23. August 1778 Kl. 22 i Kerteminde, 6 Dage efter sin 61 Aars Fødselsdag, begravet 27. s. M. i Kirken, ”i Koret ved Degne Stoelen tæt op til den aabne Begravelse..., han havde været Sogne Præst her i Byen samt Annexet Drigstrup fulde 32 Aar og nogle Maaneder og Proust her i Herredet 16 à 17 Aar; der blev ringet med alle Klokkerne”.

I 1944 fandt Provst BØGHS jordiske Levninger deres endelige Hvilested paa Kerteminde Kirkegaard. Paa en Grav i Kirkegaardens nordvestlige Hjørne ligger en stor, flad Gravsten, hvis Indskrift oplyser:

HER UNDER HVILER
DE SIDSTE JORDISKE RESTER
AF KENDTE OG UKENDTE
MÆND OG KVINDER,
HVIS KISTER INDTIL AAR 1944
HENSTOD I GRAVRUMMET
I KERTEMINDE KIRKES
SYDØSTLIGE HJØRNE.


Gift 1) 31. Januar 1747 i Brudens Forældres Hus paa Graabrødre Torv i København (Helligaands Kbg.) - Vielsen forrettedes af Brudens Broder Skibspræst JOHAN BENTZEN - CECILIE MARIE BENTZEN, * 8. Maj 1719 i København, døbt 16. s. M. i Helligaands Kirken af Magister MORTEN REENRERG; datter af Brygger i København BENT BENTZEN (* c. 1674, t 15. December 1754 i Kerteminde Præstegaard ”efter megen Bekymring udi sin Livs Tid,” begravet 20. s. M. i Kerteminde Kirke ”paa den søndre Side ved Daaben og ringet med alle Klokkerne”) og Hustru JOHANNE CHRISTENCE (CHRISTINA) NORMANN (* 1699 i København, døbt 7. Februar (St. Petri), ,...., formentlig c. 1716 (St. Petri Kbg. mangler), død 6. Februar 1758 i Kerteminde Præstegaard, begravet 10. s. M. i Kirken ”ved Daaben paa den søndre Side og ringet med alle Klokkerne”).

CECILIE MARIE (ved Daaben CIDTZE MARIE), hvis Forældre ved hendes Fødsel boede i Kompagnistræde, blev holdt over Daaben af sin Mormoder ”Madame NORMANS fra Graabrødre Torv”, og Renteskriver ANDREAS JØRGENSENS Datter af 1. Ægteskab ”Mademoiselle ELLEN MARIE fra Compagnistræde” holdt Huen; Faddere var den bekendte Notarius publicus RASMUS ÆREBOE fra Holmen, Feltpræst DANIEL PAULLI fra Skindergade, Guldsmed PETER KLEIN fra Graabrødre Torv og Kantor CHRISTEN ANDERSEN SPARKIER ved Holmens Kirke.
Ved Københavns store Brand i Oktober 1728 nedbrændte ogsaa CECILIE MARIE BENTZENS Forældres Gaard i Kompagnistræde (Snarens Kvarter Nr. 70), hvorefter Familien flyttede til Krigsraad JENS REIERSEN i Ny Kongensgade (St. Annæ Kvarters vestre Del Nr. 149). CECILIE MARIE BENTZEN, der selv var Nr. 3 af Brygger BENTZENS 5 Børn, fik med Provst BØGH 5 Børn, hvoraf de 2 ældste døde smaa. Ved sin Død efterlod hun sin Mand 2 Børn paa 3 og 1 Aar samt et nyfødt Barn.

Død 10. August 1756 i Kerteminde (i Barselseng efter Fødsel 31. Juli), begravet 11. s. M. i Kirken ”paa den søndre Side i den liden Karlegang”. 5 Børn.

Gift 2) 20. Maj 1758 (antagelig i Skellerup Sogn, hvor Hindemae ligger) den næsten 24 Aar yngre, kun 17 Aar gamle METTE CATHRINE BIRCH, * 2. Marts 1741 paa Lykkesholm, Ellested Sogn, 3 Mil Sydøst for Odense, døbt 8. s. M. Datter af Forpagter paa Lykkesholm, senere Ejer af Klarskov MADS JØRGENSEN BIRCH (* 1710 i Skræppenborg i Brylle Sogn, døbt 25. Marts, død 6. Juli 1746 paa Klarskov, begravet 13. s. M.) og Hustru KAREN JACOBSDATTER MØLLER (* c. 1721-22 i Kildemølle, Ellinge Sogn, død 9. Marts 1791 i Kerteminde, begravet 18. s. M. i Kirken). METTE CATHRINE blev baaret til Daaben af Konferensraadinde LEOPOLDINE CATHRINE ADELER (* ROSENKRANTZ) paa Lykkesholm, og Faddere var Konferensraad THEODOR ADELER (senere Gehejmeraad LENTE-ADELER) til Lykkesholm, Fuldmægtig LETH og Hofmester HOLST, begge paa Lykkesholm, Mademoisellen paa Lykkesholm, samt Barnets Morfader JACOB JACOBSEN i Kildemølle.

Faderen MADS JØRGENSEN BIRCH, der c. 1739, vistnok i Ellinge, ægtede KAREN JACOBSDATTER MØLLER, var fra før 1740-1744 Forpagter paa Lykkesholm; i December 1744 og November 1745 benævnes han Forpagter paa Raschenberg, det nuværende Juelsberg (som 1744 solgtes af Justitsraad CHRISTIAN V. D. MAASE til Kancelliraad JENS DREYER), og vistnok i Begyndelsen af 1746?2 købte BIRCH af Ritmester, senere Konferensraad CASPAR HERMAN BRÜGMANN til Østergaard, for 1.900 Rd. Klarskov Gaard i Marslev Sogn 1 Mil Øst for Odense, men døde allerede 6. Juli s. A. paa Klarskovefter en langvarig Sygdom. Den 20. November 1145 købte BIRCH en Vandmølle ved Assens, kaldet Strandmøllen, som Herredsfoged HANS PEDERSEN 5. Juni 1748 solgte til Møller ERIK SØRENSEN. - KAREN JACOBSDATTER MØLLER, der overlevede sin første Mand, MADS BIRCH, i 45 Aar, sin fjerde Mand i 11½ Aar, var * c. 1721-22 i Kildemølle, Ellinge Sogn, 2½ Mil Sydøst for Odense, som Datter af Møller JACOB JACOBSEN (levede 1746) i Kildemølle, der hørte under Ravnholt Gods, og Hustru METTE LAURIDSDATTER, der ved Skiftet 9. September 1726 efterlod sig den 4½ Aar gamle KAREN og en 2aarig Søn JACOB JACOBSEN MØLLER (1750-63 Forpagter af Broløkke i Viby Sogn), som efter deres Moder arvede 100 Rd. hver, hvilke 200 Rd. betaltes til deres Værge, den store Køb- og Handelsmand PETER MORVILLE i Kerteminde.

Provstinde BØGH var 37 Aar gammel, da hun blev Enke i 1778. I Begyndelsen af 1779 blev Præstegaardens Beboeres Antal forøget med 4, nemlig Provstindens Moder, Stedfader og Halvsøster, der flyttede ind til hende fra Hindemae, samt hendes Mands Efterfølger Sognepræst HEILMANN .
Som foran omtalt solgte Provstinde BØGH ved Skøde 11. December 1779 Gaarden i Vestergade til HEILMANN, hvis Hustru, en Søn, en Datter, en Huslærer og 2 Tjenestepiger kom til Byen i November. Foran er ogsaa omtalt det Korn- og Græsvænge, som Provstinde BØGH ejede i Vestergade til 1789, og de 5 Lejevaaninger paa Vestergades Nordside, som hun ejede til 1793.

Da Provstinde BØGH forlod Gaarden i Vestergade, flyttede hun ind i en Gaard paa Langegades Østside (nu Nr. 38), som hun købte for 700 Rd. ved Skøde af 11. December 1779, læst 10. Januar 1780.

I Gaarden i Langegade boede Provstinde BØGH til Efteraaret 1788 og havde i disse 9 Aar sin Moder boende hos sig. Hun kunde nu klare sig med 2 Tjenestepiger, og hun skiftede ikke Piger hyppigt, idet Mantalslisterne viser, at baade SIDSEL og BODIL var hos Provstinden i 6-7 Aar. Den 24. Juni 1788 fik Provstinde BØGH af sin Moder udbetalt sin mødrene Arv, der beløb sig til 4.950 Rd. foruden Linned, Møbler m. m.

I November 1788 rejste Provstinde BØGH sammen med 2 Døtre, antagelig LISE og DORTHE, og en Tjenestepige til Jylland. Gaarden i Langegade stod tom et Aars Tid, indtil Provstinde BØGH, der i Skødet, dateret Kærsholm 26. August 1789, læst 21. September s. A., betegnes som ”Med-Intressent i Kiersholm Herregaard i Jylland”, solgte den til Kammerjunker, Ritmester, senere Oberstløjtnant FREDERIK VON GERSDORFF til Kærgaard ved Ribe.

Provstinde BØGH boede herefter - antagelig de følgende 3-4 Aar - paa Hovedgaarden Kærsholm - den nuværende Neder Kærsholm - i Torning Sogn 3 Mil Syd for Viborg, som hun ejede sammen med sin Svoger Konsumptionsinspektør JACOB BRØGGER; i Skøderne nævnes dog kun BRØGGER som Ejer.

JACOB BRØGGER købte Kærsholm for 25.500 Rd. af Kammerjunker GERHARD DIDRICH LEVETZAU ved Købekontrakt af 7. Juli 1788 og Skøde af 22. Juni 1789, og solgte den igen ved Købekontrakt af 9. Juli 1791 og Skøde af II. Juni 1792 for 25.000 Rd. til PEDER GLUD til Øster Kelstrup.

Kærsholms Jordtilliggende var ialt 255 Tdr. 5 Skp. 1 Alb. Htk., nemlig fri Hovedgaardstakst Ager og Eng Htk. 16 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk., Bøndergods Htk. Ager og Eng 201 Tdr. 3 Fdk., Mølleskyld 1 Td. 4 Skp. 3 Fdk., Skovskyld 1 Skp. 1 Alb., Torning Sogns Kirketiende 18 Tdr. 4 Skp. og Hørup Sogns Kirketiende 17 Tdr. 4 Skp. 1 Fdk.

Sognepræsten i Torning var en yngre Mand ved Navn CHRISTEN GUNDORPH, der nylig var kommet der til Sognet, i 1787. Han blev forlovet med Provstinde BØGHS yngste Datter DORTHE MARIE BØGH, og den 26. Juli 1790 stod deres Bryllup.

Efter Salget af Kærsholm boede Provstinde BØGH et Par Aar i Viborg, hvor hun i 1792 købte Bager JØRGEN STILLINGS Gaard paa Nytorv for 1.200 Rd. (Købekontrakt 16. April 1792, Skøde 21. Juni s. A., læst 20. August s. A.). Gaarden, der bestod af 21 Fag til Torvet samt 12 Fag Baghus og to ved Gaarden liggende Havepladser, laa paa Ny Torvs Sydside, strækkende sig fra Mikkelsgade til Kompagnistræde83. 1794 solgte Provstinde BØGH den for 1.000 Rd. til Distriktskirurg HENRIK ANDREAS MAGNUS ZETLITZ (Skøde 20. August 1794, læst 25. s. M.), og ved samme Tid er hun sikkert flyttet til Datteren og Svigersønnen i Torning Præstegaard, hos hvem hun i hvert Fald boede ved sin Død to Aar senere, kun 55 Aar gammel. Hendes Svigersøn CHRISTEN GUNDORPH og ugifte Datter FRIDERICHE CATHRINE BØGH bekendtgjorde Dødsfaldet i Fabers Fyenske Avertissements-Tidende for 19. November 1796. Død 31. Oktober 1796 Kl. 19 i Torning Præstegaard; hun ”døde meget hastig efter 2de Timers Sygdom” og blev begravet den 7. November.

De 3 ugifte Døtre, KAREN MATHIANE, FRIDERICHE CATHRINE og ANNE ELISABETH BØGH fik 18. November 1796 kongelig Bevilling til at være deres egne Værger og selv modtage deres Arvemidler under deres Onkel Toldinspektør BRØGGER i Randers som Kurator, og s. D. beskikkede Københavns Magistrat Sønnen, cand. theol. MATTHIAS FREDERIK GEORG BØGH som Kurator for sin yngre Broder CHRISTOPHER BENEDICT BØGH.

Efter Begæring af Arvingerne blev Boet den 30. November overleveret disse uden videre Skiftebehandling. 11 Børn.

Skt. Laurentii Kirke, Kerteminde
By photographed by Søren Møller (Own work) [GFDL (http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html), CC-BY-SA-3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/) or CC-BY-SA-2.5-2.0-1.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.5-2.0-1.0)], via Wikimedia Commons
Senest redigeret=28 Sep 2019
     Bøgh fik skoleundervisning på Tysk hos den kendte Præst P. Wøldike i Sommersted, der holdt en stor skole i sit hjem. Derfra dimitteredes han 1735 til universitetet, hvor han 1738 tog Attestats. Som theologisk kandidat udgav han en temmeligomgangsrig, original Salmesamling ' Den siungende Theologus' (1742), hvori salmerne er systematisk ordnet til de to første Trosartikler, medens salmer til den tredie mangler. 1743 blev Bøgh Skibspræst, var med U.A. Danneskiolds Eskadre iAlgier 1746, og udgav efter hjemkomsten et omfangsrigt Værk om Togtet, skrevet på Aleksandrinere ' Den Algirske Freds-Historie' (1747). S.A. beskikkedes han til Sognepræst for Kerteminde; 1761 blev han Provst for Bjerge Herred. Nogle År førsin død paatænkte han at udgive et Ugeskrift, hvori Relgionslærdommeme skulle behandles på vers, og han havde 100 ark skrevne, men hverken tid eller penge til udgivelsen. Der udkom da et brudstykke 'Poeten eller et poetisk skrift, somhandlede tildeels om de høieste, og vigtigste sandheder i den Christelige Religion, især om de vigtigste ting i Adams historie' (1774). Heri allegoriserer han, atter i Aleksandrinere, over Menneskehedens ældste Historie, idet han mener, at
aldrig nogen før har været inde paa denne 'heel sælsomme forklarings-maade'-. Som digter virker Bøgh temmelig aandeløs, men tydelig paavirkning af Barokstil.
I Landsarkivet for Fyn findes en værdifuld haandskreven beskrivelse af Kerteminde og Bjerge Herred, som Bøgh har forfattet omkring 1770 (Miniature i familieeje)i FT 1787 for Odense, Bjerge, Kerteminde Langegade.. Et huus 49. Mette Cathrine Birk 45 år, Enke efter Proust Bøg, børnene Anne Elisabeth 20, Dorthe Marie 19, samt Bodil Nielsdatter 21 tjenestepige, Karen Møller 65, enke, logerende,
cancelliraad Petersens enke.
Nicol Seidelin Bøgh blev født 17 august 1717 i præstegården, Trige, Vester Lisbjerg, Århus. Han var søn af Christopher Nielsen Bøgh og Kirstine Nicheldatter Seidelin. Nicol Seidelin Bøgh blev døbt 23 august 1717 i Grundfør Kirke, Grundfør, Vester Lisbjerg, Århus, bevidnet af Witta Nichelsdatter Seidelin. Nicol Seidelin Bøgh tog eksamen som student i 1735 i Sommersted, Gram, Haderslev. Han tog eksamen som cand. theol. 6 december 1738 i København. Han var 6 juli 1743 skibspræst i Algier, Algeriet. Han var 13 januar 1747 sognepræst i Kerteminde-Drigstrup, Bjerge, Odense.6 Nicol blev gift 31 januar 1747 i Gråbrødretorv, København, med Cecilia Marie Bentzen, datter af Bent Bentzen og Johanne Christence Normann.7 Nicol blev gift 20 maj 1758 i Skellerup Kirke, Skellerup, Vindinge, Svendborg, med Mette Cathrine Birch, datter af Mads Jørgensen Birch og Karen Jacobsdatter Møller. Nicol Seidelin Bøgh var i 1761 provst i Bjerge, Odense. Han døde 23 august 1778 i Kerteminde i en alder af 61 år.8 Han blev bisat fra Skt. Laurentii Kirke, Langegade 4, Kerteminde, 27 august 1778.9
Far-Nat*Christopher Nielsen Bøgh f. 10 Feb 1663, d. 14 Feb 1736
Mor-Nat*Kirstine Nicheldatter Seidelin f. 1691, d. 17 Feb 1733

Børn af Nicol Seidelin Bøgh og Cecilia Marie Bentzen

Børn af Nicol Seidelin Bøgh og Mette Cathrine Birch

Kildehenvisninger

  1. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon.
  2. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  3. [S341] Lexicon, Jens Worm.
  4. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  5. [S83] Flemming Jørgensen, Pihl (Piil)-slægten på Bornholm.
  6. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  7. [S3] , Velærv: Hr. Nicol. Seidelin Bøgh Sogne Præst til Kierteminde og dets Annex Drigstrup og Jfrue Cecilia Maria Benzen copulerede efter Kongl: Allernaad: Tilladelse i Brudens Forældres Huus paa Graa Brødre Torv. For Dem gave skriftlig Caution henlagt hos Kongebrevet Hr. Profess: Wøldike og Brudens Fader Bent Bentsen.
    Efter Begiæring blev Cupulationen forret* af Brudens Broder Hr. Bentsen Skibs Præst.

    (Helligånds kirkebog, Transkriberet af Poul Eriksen), Kirkebog.
  8. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  9. [S3] , Kirkebog.

Jacob Michelsen Greve1

M, f. cirka 1600, d. 1656
Fulltofta kirke
Foto fra Wikipedia af Fred J.
Senest redigeret=14 Sep 2019
     Jacob Michelsen Greve var også kendt som Jacob Michelsen Greve.2 Han var rektor i Halmstad, Halland. Jacob blev gift med Anne Mogensdatter. Jacob Michelsen Greve blev født cirka 1600 i Helsingør. Han var søn af Michel Seidel og Margrethe Baltzersdatter. Jacob Michelsen Greve blev nævnt i skiftet efter Michel Seidel 20 november 1616.3 Jacob Michelsen Greve var cirka 1624 præst i Bosjökloster, Frosta, Skåne. Han var 13 maj 1626 præst i Fulltofta-Östra Äspinge, Frosta, Skåne. Han døde i 1656 i Fulltofta, Frosta, Skåne.
Far-Nat*Michel Seidel f. c 1550, d. c 23 Aug 1616
Mor-Nat*Margrethe Baltzersdatter

Familie: Jacob Michelsen Greve og Anne Mogensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  2. [S635] Birgit Elbæk, Birgit Elbæks Slægtsforskning.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Helsingør Byfoged 1616 20/11 195.

Axel Bonnevie Hansen

M, f. 21 december 1896
Senest redigeret=5 Jul 2010
     Axel Bonnevie Hansen var tømrer. Han blev født 21 december 1896 i Fredericia. Han var søn af Holger Julius Hansen og Marie Caroline Bonnevie. Axel blev gift 11 november 1919 i København med Ella Margrete Winther, datter af Louis Otto Winther og Anna Nicoline Wager.

Folketællinger og boliger

Bolig4 november 1915Strandgade 20, København1
Bolig6 maj 1916Niels Juels Gade 4, København1
Bolig4 februar 1918Fyensgade 4, København1
Bolig22 februar 1919Fyensgade 10, København1
Folketælling1921Fyensgade 10, København2
Folketælling1925Fyensgade 10, København2
Far-Nat*Holger Julius Hansen f. 28 Jan 1863, d. 13 Nov 1956
Mor-Nat*Marie Caroline Bonnevie f. 9 Jun 1869, d. 28 Sep 1931

Børn af Axel Bonnevie Hansen og Ella Margrete Winther

Kildehenvisninger

  1. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Niels Mogensen

M, f. 23 november 1673, d. 27 september 1701
Senest redigeret=15 Mar 2009
     Niels Mogensen blev født 23 november 1673 i 05. Vg. Kirkebogård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Han var søn af Mogens Nielsen og Anne Pedersdatter. Niels Mogensen blev nævnt i skiftet efter Mogens Nielsen 13 maj 1698.1 Niels Mogensen døde 27 september 1701 i Rutsker, Nørre, Bornholm, i en alder af 27 år.

Folketællinger og boliger

Bolig19. Sg. Hyldegård, Rutsker, Nørre, Bornholm
Far-Nat*Mogens Nielsen f. Feb 1637, d. 4 Maj 1698
Mor-Nat*Anne Pedersdatter f. f 1650, d. e 1719

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Mogens Nielsen, 5. Vg. Rutsker.
    Anna Pedersdatter. Laugv: Bror, Thoer Persen.
    5 søn. 4 døt.
    A: Lars Monsen, egen værge, Rutsker.
    B: Niels Monsen, egen værge.
    C: Per Monsen, egen værge, Rutsker.
    D: Anders Monsen, egen værge.
    E: Esper Monsen, egen værge.
    F: Kirstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    G: Karen Monsdatter, f. 1674. Værge: Bror, Niels Monsen.
    H: Barbra Monsdatter, f. 1678. Værge: Søstermand, Friderich Hansen.
    I: Gjertrud Monsdatter, f. 1684. Værge: Morbror, Thoer Persen.

Ellen Sørensdatter Myre

K, f. 1686
Senest redigeret=13 Mar 2009
     Ellen Sørensdatter Myre blev født i 1686 i Gudhjem. Hun var datter af Søren Hansen Myre og Mette Laursdatter. Ellen Sørensdatter Myre blev nævnt i skiftet efter Søren Hansen Myre 25 maj 1700.1 Ellen blev gift 15 august 1723 i Gudhjem med Morten Ibsen. Ellen Sørensdatter Myre blev nævnt i skiftet efter Mette Laursdatter 14 september 1729.2
Far-Nat*Søren Hansen Myre f. f 1659, d. 1700
Mor-Nat*Mette Laursdatter f. f 1666

Familie: Ellen Sørensdatter Myre og Morten Ibsen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Søren Hansen Myre, Gudhjem.
    Mette Laursdatter. Laugv: Jep Hansen, Østerlars.
    3 søn. 2 døt.
    A: Lars Sørensen, f. 1684. Værge: Michel Jensen, Østerlars.
    B: Hans Sørensen, f. 1694. Værge: Bjørn Michelsen, Øster Sogn.
    C: Jens Sørensen, f. 1696. Værge: Farbror, Jørgen Myre, Gudhjem.
    D: Ellen Sørensdatter, f. 1686. Værge: Friderich Lodvigsen, Øster Sogn.
    E: Inger Sørensdatter, f. 1690. Værge: Claus Horka, Gudhjem. 25. Maj. 1700.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Mette ?, enke, Gudhjem.
    Afg. Søren Myhre.
    2 søn. 3 døt.
    A: Lars Sørensen Myhre, egen værge.
    B: Hans Sørensen Myhre, egen værge, hjemme.
    C: Ellen Sørensdatter, gm. Morten Ibsen, Gudhjem.
    D: Inger Sørensdatter, gm. Søren Hansen, Gudhjem.
    E: Kierstene Sørensdatter, f. 1700, tjener, Rønne. Værge: Hans Jensen Snedker, Østerlars. 14 Sep 1729.

Petrus Böhme1

M, f. før 1599, d. før 7 december 1646
Senest redigeret=5 Mar 2011
     Petrus Böhme var højfyrstelig præsident over stad og distrikt i Neubrandenburg, Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Petrus blev gift med Catharina Tetzen, datter af Georg Tetzen og Catarina Schermer. Petrus Böhme blev født før 1599. Han var søn af Georg Böhme og Agnes Krauthoff. Petrus Böhme døde før 7 december 1646.
Far-Nat*Georg Böhme
Mor-Nat*Agnes Krauthoff d. f 1608

Barn af Petrus Böhme og Catharina Tetzen

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).

Daniel Nielsen Arctander

M
Senest redigeret=31 Jul 2009
     Daniel Nielsen Arctander var søn af Niels Lauritsen Arctander og Karine Clausdatter Scavenius. Daniel Nielsen Arctander var september 1614 studerende i Rostock, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.1,2 Han var 4 oktober 1614 studerende i København.2 Han tog eksamen 2 april 1616 i København.2
Far-Nat*Niels Lauritsen Arctander f. 13 Sep 1561, d. 1 Nov 1616
Mor-Nat*Karine Clausdatter Scavenius f. 1558, d. 1615

Kildehenvisninger

  1. [S394] Matrikel Rostock, online.
  2. [S396] Vello Helk, Dansk Norske Studierejser.

Karen Kirstine Andersdatter1

K, f. 1746, d. 1794
Senest redigeret=2 Aug 2020
     Karen Kirstine Andersdatter blev født i 1746 i 03. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Anders Jensen og Elisabeth Sophie Kofoed. Karen blev gift efter 1763 med Frederich Hansen Piil, søn af Hans Nielsen og Kirstine Esbersdatter. Karen Kirstine Andersdatter blev nævnt i skiftet efter Mogens Jensen 18 august 1788.2 Karen Kirstine Andersdatter døde i 1794 i 09. Sg. Kildesgård, Rø, Nørre, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 20 oktober 1794.3

Folketællinger og boliger

Bolig11. Sg. Pilegård, Rø, Nørre, Bornholm
Folketælling1787Rø, Nørre, Bornholm
Far-Nat*Anders Jensen f. 27 Jun 1723
Mor-Nat*Elisabeth Sophie Kofoed d. 1783

Familie: Karen Kirstine Andersdatter og Frederich Hansen Piil

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Mogens Jensen, tambour, 57. Sg. Vestermarie.
    Og
    Anna Magdalena Hansdatter Koefoed.
    På mandens side, 2 brødre, 1 søster.
    A: Hintze Jensen Bidstrup, soldat, Kong. Tj. Mødt.
    B: Hans Jensen, død. 1 søn, 2 døt.
         1: Jens Bidstrup Hansen, f. 1780. Værge: Christen Rømer, 56. Sg. Vestermarie.
         2: Karen Hansdatter, f. 1774. Værge: Ole Sode. 33. Sg. Klemensker.
         3: Kirstine Hansdatter, f. 1774. Værge: Jørgen Munch, Engegård gr. ØsterLars.
    C: Kirstine Jensdatter, død, var gm. Hans Hansen Frost, 8. Vg.g. Klemensker. 2 søn.
         1: Jens Hansen, f. 1772.
         2: Hans Hansen, f. 1775.
              Værge: Far.
    På hustruens side, 1 bror. 1 søster, 2 ½ søster.
    D: Peder Koefoed, capitain, død. 1 søn. 3 døt.
         1: Herman Koefoed, myndig, løjtnant, 57. Sg. – Sognenavn.
         2: Karen Kirstine Pedersdatter, enke efter afg. Anders Rømmer, Rutsker. Laugv: Herman Koefoed.
         3: Margarethe Pedersdatter Koefoed, gm. Hans Larsen, Blåholt, Olsker.
         4: Lovise Maria Pedersdatter Koefoed, gm. Christen Sonne, Soldatergård, Åker.
    E: Elsebet Sophie Hansdatter Koefoed, død, Møllegård, Rø. 2 søn. 2 døt.
         1: Hans Friderichsen, myndig, Smeddegård, Olsker.
         2: Jens Friderichsen, myndig, Møllegård, Rø.
         3: Barbara Friderichsdatter, gm. Niels Jensen, Steenbye, Rø.
         4: Karen Kirstine     ?, gm. Friderich Hansen, Rø.
    F: Margrethe Elisabeth Hansdatter Koefoed, død.
         1: Hans Koefoed Jensen, død. 54. Sg. Vestermarie.2 døt
              a: Karen Hansdatter, gm. Michael Christiansen, 16. Vg. Vestermarie
              b: Margrethe Hansdatter, f. 1770. Hjemme hos moder på 54. Sg. Vestermarie
         2: Holger Jensen, myndig
         3: Jens Jensen, myndig, Skinmyregård gr.
         4: Kirstine     ?, gm. Mogns Pedersen.
         5: Margarethe          ?, gm. Ole Koefoed Jørgensen.
    G: Catharina Hansdatter Koefoed, død, var gm. Mads Koefoed, ? gården, Pedersker. 2 søn. 2 døt.
         1: Jens Koefoed, død. 1 søn
              a: Jens Friderich Koefoed, myndig.
         2: Nicolai Koefoed, Ågård, Pedersker.
         3: Johanne Madsdatter, død. 2 søn
              a: Anders Larsen, myndig.
              b: Hans Koefoed Larsen, myndig.
         4: Kirstine     ?, død, var gm. Peder Ridder, Poulsker, ”børn, men vides ikke hvor mange.”.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karen Kirstine Andersdatter, 9. Sg. Rø.
    Friderich Hansen.
    4 søn.
    A: Hans Friderichsen Kofod, myndig.
    B: Anders Friderichsen, myndig, sejler. Curator: Morbror, Hans Friderichsen, 13. Sg. Olsker.
    C: Niels Friderichsen Kofod, myndig.
    D: Jens Friderichsen, f. 1774. Curator: Lars Aristsen, 25. Sg. Rø.

Susanne Hansdatter1

K, f. 23 august 1646, d. 17 november 1728
Senest redigeret=11 Nov 2007
     Susanne Hansdatter blev født 23 august 1646 i København. Hun blev døbt i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København. Hun var datter af Hans Rasmussen og Marie Michelsdatter. Susanne blev gift 10 august 1680 med Hans Larsen Kloe, søn af Lars Jensen Weile. Susanne Hansdatter døde 17 november 1728 i Bodilsker, Sønder, Bornholm, i en alder af 82 år.
Far-Nat*Hans Rasmussen d. e 1646
Mor-Nat*Marie Michelsdatter d. e 1646

Familie: Susanne Hansdatter og Hans Larsen Kloe

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift

Anne Magdalene Ipsdatter1

K, f. 1755, d. 2 marts 1820
Senest redigeret=12 Mar 2009
     Anne Magdalene Ipsdatter blev født i 1755 i 10. Sg. Pilegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Jep Marcussen og Signe Mogensdatter. Anne Magdalene Ipsdatter blev nævnt i skiftet efter Jep Marcussen 8 december 1767.2 Anne blev gift før 1778 med Jens Friderichsen Kofoed, søn af Frederich Frederichsen Møller og Elisabeth Sophie Kofoed. Anne Magdalene Ipsdatter blev nævnt i skiftet efter Jens Friderichsen Kofoed 9 april 1794.3 Anne Magdalene Ipsdatter døde 2 marts 1820 i 03. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hun blev bisat fra Rø, Nørre, Bornholm, 11 marts 1820.4 Hendes ejendele blev skiftet 12 april 1820.5

Folketællinger og boliger

Folketælling178703. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm6
Folketælling180103. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm
Far-Nat*Jep Marcussen f. 1692, d. Nov 1767
Mor-Nat*Signe Mogensdatter f. Jan 1733

Familie: Anne Magdalene Ipsdatter og Jens Friderichsen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jep Marcusen, 10. Sg. Rø.
    Seine Mogensdatter. Laugv: Nabo, Friderich Hansen, 11. Sg. Rø.

    Ved 1. Ægt. M/ Afg. Gjertrud Hansdatter. 1 søn, 1 dat.
    A: Marcus Ipsen, myndig, 19. Sg. Rø.
    B: Anna Ipsdatter, gift m/ Anders Jensen, Roskilde. Curator: bror Marcus Ipsen.

    Ved 2. Ægt. M/ Afg. Anna Larsdatter. 2 søn.
    C: Hans Ipsen, 27. Sg. Rø.
    D: Lars Ipsen, myndig, hjemme, 10. Sg. Rø.

    Ved 3. Ægt. M/ enken. 1 søn, 2 søn.
    E: Mogens Ipsen, f. 1759. Værge: ½ bror, Hans Ipsen.
    F: Anna Magdalene Ipsdatter, f. 1755. Værge: Næst søsk.barn på faders side, Hans Hansen, 23. Sg. Rø.
    G: Karen Ipsdatter, f. 1763. Værge: Moders søsk.barn, Lars Andersen, 30. Sg. Klemensker.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Friderichsen, bonde, 3. Sg. Rø. Døde natten imellem den 23 og 24. Marts.
    Anna Ipsdatter. Laugv: Jørgen Larsen, 4. Sg. Rø.
    1 søn. 4 døt.
    A: Friderich Jensen Kofod, f. 1787. Værge: Farbror, Hans Friderichsen, 13. Sg. Olsker.
    B: Elsebeth Sophie Jensdatter, f. 1778. Værge: Søsk.barn, Hans Kofod, Gudhjem. For ham mødte: Fader, Hans Hansen Graae, Gudhjem.
    C: Margrethe Jensdatter, f. 1780. Værge: Afdødes søsk.barn, Herman Kofod, løjtnant, Tingstedgård, Vestermarie. For ham mødte: Hans Hansen Kjøller, Rø.
    D: Karen Kirstine Jensdatter, f. 1785. Værge: Friderich Nielsen, Nyker.
    E: Seine Maria Jensdatter, f. 1793. (Ùa år). Værge: Niels Monsen, 10. Sg. Rø.
  4. [S3] , Kirkebog.
  5. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anne Ipsdatter, 3. Sg. Rø.
    Christen Kofoed.
    Første ægteskab med Jens Frederiksen. 1 søn. 4 døt.
    A: Frederik Jensen Kofoed, myndig.
    B: Elsebeth Sophie     ?, gm. Henrik Henriksen, Aakirkeby.
    C: Margrethe Jensdatter, gm. Lars Andersen, her på gården.
    D: Karen Kirstine Jensdatter, f. 1785. Værge: Hans Pedersen, 18. Sg.g. Rutsker.
    E: Signe Marie Jensdatter, gm. Niels Pedersen, 3. Sg.g. Rø.
    Ved andet ægteskab med enkemanden. 1 søn.
    F: Peder Kofoed, f. 1802. Værge: Niels Grønbek, 8. Sg. Rø.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Friderichsen, 49, gift, Husbonde, Bonde og gårdbeboer, vurderings mand,
    Anne Malene Jepsdatter, 33, gift, Madmoder,
    Elsebÿ Sophia Jensdatter, 10, ugift, Barn,
    Magrete Jensdatter, 8, ugift, Barn,
    Karen Kirstine Jensdatter, 3, ugift, Barn,.

Johanne Madsdatter Kofoed

K, f. cirka 1630
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Johanne Madsdatter Kofoed blev født cirka 1630 i Svaneke. Hun var datter af Mads Pedersen Kofoed og Karen Hansdatter Kofoed.
Far-Nat*Mads Pedersen Kofoed f. c 1600, d. c 1646
Mor-Nat*Karen Hansdatter Kofoed f. c 1602, d. ml 1637 - 1645

Peder Wefstsen

M, f. før 1625
Senest redigeret=19 Mar 2009
     Peder Wefstsen blev født før 1625. Peder blev gift før 1647 med Sidsele (?) Peder Wefstsen var i 1671 gårdmand i 13. Sg. Kjølleregård, Rutsker, Nørre, Bornholm.

Børn af Peder Wefstsen og Sidsele (?)

Anne Kirstine Philipsen

K, f. 4 oktober 1814, d. 27 maj 1892
Senest redigeret=26 Sep 2019
     Anne Kirstine Philipsen blev født 4 oktober 1814 i Kerteminde. Hun var datter af Christian Martin Brachard Philipsen og Mette Kirstine Graae. Anne Kirstine Philipsen blev døbt 14 januar 1815 i Kerteminde.1 Hun blev konfirmeret i 1829 i Kerteminde.1 Anne blev gift 23 februar 1844 i Skt. Laurentii Kirke, Langegade 4, Kerteminde, med Carl Christian Villaume, søn af Charles Antoine Villaume og Kirstine Munch.1 Anne Kirstine Philipsen døde 27 maj 1892 i Landlyst, Tveje Merløse, Merløse, Holbæk, i en alder af 77 år. Hun blev bisat fra Tveje Merløse, Merløse, Holbæk, 3 juni 1892.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Vestergade, Kerteminde
Folketælling1850Stenstuegade 164, Slagelse
Folketælling1860Kalekoeveien 387, Fåborg
Folketælling1880Landlyst, Tveje Merløse, Merløse, Holbæk2
Folketælling1890Landlyst, Tveje Merløse, Merløse, Holbæk3
Far-Nat*Christian Martin Brachard Philipsen f. 18 Aug 1780
Mor-Nat*Mette Kirstine Graae f. 17 Apr 1782

Barn af Anne Kirstine Philipsen og Jens Ludvig Jørgensen

Børn af Anne Kirstine Philipsen og Carl Christian Villaume

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Madsen, 41, Gift, Odense Amt, gartner, husfader, M
    Emma Caroline Madsen, 35, Gift, ditto [Odense Amt], hustru, K
    Mads Christoffer Madsen, 8, Ugift, Hagested sogn, barn, M
    Carl Madsen, 7, Ugift, ditto [Hagested sogn], barn, M
    Jens Christian Madsen, 7, Ugift, ditto [Hagested sogn], barn, M
    Peter Madsen, 1, Ugift, Merløse sogn, barn, M
    Ane Christine Vilamsen, 68, Enke(mand), Odense, bestemoder, K.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Peder Eilersen Schøller1

M, f. cirka 1663
Senest redigeret=2 Aug 2020
     Peder Eilersen Schøller blev født cirka 1663. Peder blev gift 4 maj 1697 i Dallerup Kirke, Dallerup, Gjern, Skanderborg, med Dorethe Jørgensdatter Seidelin, datter af Jørgen Hansen Seidelin og Ide Nikkelsdatter Kock. Peder Eilersen Schøller blev bisat fra Sædding, Bølling, Ringkøbing, 18 marts 1705. Hans ejendele blev skiftet 4 december 1709.2

Folketællinger og boliger

Bolig17 marts 1697Slumstrup Hovedgård, Sædding, Bølling, Ringkøbing

Familie: Peder Eilersen Schøller og Dorethe Jørgensdatter Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  2. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , Lundenæs Amt.

Jens Andersen

M, f. 1695, d. 2 april 1775
Senest redigeret=14 Mar 2009
     Jens Andersen blev født i 1695 i Allinge-Sandvig. Han var søn af Anders Larsen Birch og Elisabeth Hansdatter. Jens Andersen blev nævnt i skiftet efter Elisabeth Hansdatter mellem 21 juni 1713 og 28 juni 1713.1 Jens blev gift i 1721 i Allinge med Else Cathrine Johansdatter. Jens Andersen blev nævnt i skiftet efter Anders Larsen Birch 12 marts 1721.2 Jens Andersen blev nævnt i skiftet efter Anders Andersen 8 februar 1734.3 Jens Andersen blev nævnt i skiftet efter Karen Jacobsdatter 7 december 1734.4 Jens Andersen blev nævnt i skiftet efter Else Cathrine Johansdatter 27 maj 1748.5 Jens blev gift med Ellen Thorsdatter. Jens Andersen blev nævnt i skiftet efter Hans Andersen 14 januar 1754.6 Jens Andersen blev nævnt i skiftet efter Margrethe Johansdatter 17 oktober 1757.7 Jens Andersen blev nævnt i skiftet efter Ellen Thorsdatter 10 november 1767.8 Jens Andersen døde 2 april 1775 i Allinge. Han blev bisat fra Allinge 7 april 1775. Hans ejendele blev skiftet 19 juni 1775.9

Folketællinger og boliger

Folketælling1771Allinge10
Far-Nat*Anders Larsen Birch f. 1648
Mor-Nat*Elisabeth Hansdatter f. c 1661, d. 1713

Familie: Jens Andersen og Else Cathrine Johansdatter

Familie: Jens Andersen og Ellen Thorsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Lisbeth Hansdatter, Allinge.
    Anders Laursen, Capitain.
    4 søn. 2 døt.
    A: Laurs Andersen, gift, Allinge.
    B: Hans Andersen, f. 1698.
    C: Anders Andersen, f. 1690.
    D: Jens Andersen, f. 1695. Værge: far.
    E: Anne Maria Andersdatter, gift m/ Laurs Thorsen, corporal, Rutsker.
    F: Johanne Andersdatter, f. 1687. Værge: far.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anders Larsen, Capitain., Allinge.
    4 søn. 2 døt.
    A: Lars Andersen, egen værge.
    B: Hans Andersen, egen værge.
    C: Anders Andersen.
    D: Jens Andersen.
    E: Anna Maria Andersdatter, gift m/ Lars Thorsen, korporal, Rutsker.
    F: Johanna Andersdatter, f. 1687.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anders Andersen. Døde på Chr. Ø.
    Karen Jacobsdatter. Laugv: Bror, Eske Jacobsen.
    1 søn, 3 døt.
    A: Holger Andersen, f. 1729. Værge: Farbror, Lars Andersen, Birkeskriver.
    B: Anniche Andersdatter, f. 1723. Værge: farbror, Hans Andersen, Allinge.
    C: Johanne Andersdatter, f. 1726. Værge: Farbror, Jens Andersen, Allinge.
    D: Lisabet Andersdatter, f. 1734. ( 3 uger). Værge: Mostermand, Mads Mickelsen ,Allinge.
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karen ?, enke, Allinge.
    Afg. Anders Andersen.
    1 søn, 3 døt.
    A: Holger Andersen, f. 1729. Værge: Mostermand, Hans Christiansen Wiberg, Allinge.
    B: Aniche Andersdatter, f. 1723. Værge: Hans Andersen, Løjtnant.
    C: Johanne Andersdatter, f. 1726. Værge: Jens Andersen.
    D: Lisbet Andersdatter, f. 1734. Værge: Mads Michelsen. 7 Dec 1734.
  5. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Else Cathrine Johansdatter, Allinge.
    Jens Andersen.
    4 søn. 3 døt.
    A: Anders Jensen, f. 1726.
    B: Johan Jensen, f. 1734.
    C: Lars Jensen, f. 1734.
    D: Peder Jensen, f. 1736.
    E: Elisabeth ? , gift m/ Hans Olsen, Allinge.
    F: Christina Jensdatter, f. 1731.
    G: Karen Jensdatter, f. 1739. Værge: Far. Tilsynsv: Morbror, Sammuel Johansen, Allinge.
  6. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Andersen, Løjtnant, Allinge.
    Margrethe Johansdatter. Laugv. Jesper Hansen.
    5 søn. 2 døt.
    A: Johan Hansen, myndig, Allinge.
    B: Peder Hansen, f. 1727, oberstyrmand, Ostindien. Værge: Farbror, Lars Andersen Birch, Allinge.
    C: Lars Hansen, f. 1729, kleinsmed, Tyskland. Værge: Farbror, Jens Andersen, Allinge.
    D: Albert Hansen, f. 1732., sejler København - Frankrig. Værge: Samuel Johansen, Allinge.
    E: Niels Hansen, f. 1735, hjemme. Værge: Bror, Johan Hansen.
    F: Lisbeth Hansdatter, gift m/ Wefst Pedersen, Allinge, men han er PT. I København.
    G: Kierstine Hansdatter, f. 1735. Værge: Søsk.barn, Hans Samelsen, Allinge.
  7. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Margrethe ?, Allinge.
    Afg. Hans Andersen.
    5 søn. 2 døt.
    A: Johan Hansen, myndig, Allinge.
    B: Peder Hansen Holm, overstyrmand, Det Asiatiske Comp. Tjenste i København. Curator: Lars Birch, Byskriver.
    C: Lars Hansen, udenlands. Curator: Farbror, Jens Andersen, Allinge.
    D: Albert Hansen.
    E: Niels Hansen Holm.
    F: Lisbeth Hansdatter, gift m/ Wefst Pedersen, Allinge.
    G: Kirstine Hansdatter, ugift. Værge: Hans Samuelsen, Allinge. 17. okt 1757.
  8. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Ellen Thorsen, Allinge.
    Jens Andersen.
    2 brødre, 3 søst.
    A: Claus Thorsen, myndig, Klemensker.
    B: Jens Thorsen, myndig, Knudsker.
    C: Anike     ?, gift m/ Jørgen Kofod, Nylars.
    D: Dorthe Thorsdatter, død. Østerlars. 2 søn. 3 døt.
    1: Thor Jensen, f. 1761.
    2: Hans Jensen, f. 1763.
    3: Bendte Jensdatter, f. 1753.
    4: Karen Jensdatter, f. 1755.
    5: Kierstine Jensdatter, f. 1759. Værge: Far, Jens Hansen, Østerlars. Tilsynsv: Morbror, Jens Thorsen.
    E: Bendte Thorsdatter, gift m/ Lars Jensen, Allinge. 10 Nov 1767.
  9. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Andersen, Allinge, Døde d. 2. April.
    2 søn. 2 døt.
    A: Lars Jensen, myndig, Allinge.
    B: Anders Jensen, død. 1 søn, 2 døt.
    1: Jørgen Andersen, myndig, fravær, til søs.
    2: Else Cathrine Andersdatter, fravær, tjener, København. Værge: Farbror, Lars Jensen.
    3: Karen Andersdatter, København.
    C: Kirstine Jensdatter, enke, efter afg. Geert Hansen, Sandvig. Værge Bror, Lars Jensen.
    D: Karen Jensdatter, gift m/ Morten Davidsen, Allinge.
  10. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mandens_navn     : Jens Andersen
    Mandens_erhverv     : af Undentag
    Mandens_alder     : 76
    Mandens civilstand     : Enkemand
    Mand død (ja/nej)     : Nej
    Hustru død (ja/nej)     : Ja
    Mandens nr. ægteskab     : 2
    Enkestand antal år     : 7
    Kildestednavn     : Enkemændene.
         

Johan Frederich Graff1

M, f. 1 december 1794, d. 25 februar 1867
Graff havde først i nogle år forinden haft farveri i Vordingborg, han havde opgivet dette og fået kongelig bevilling til at anlægge og drive et farveri samt silke-, uldent-, linned- og bomuldstrykkeri i Grenå. Sønnen Ernst Eberhard Hermann, der var opkaldt efter morfaderen, var i konfirmationsalderen, da de kom hertil. Da de ikke straks kunne få lejlighed, boede familien en tid i Hemmed hos lærer Jensen, der var Graffs svoger, og der blev sønnen konfirmeret. Ernst Eberhard Graff lærte farveri hjemme og drog derpå ud på rejsen som svend.

Imedens kneb det den gamle farver at passe bedriften, og han udlejede den derfor til de to venner Frederik Qvist og P. Jensen, der drev den i nogle år. I marts 1857 averterede Graff i Grenå Avis, at farveriet nu atter var overtaget af ham, og at han ved sin søn Hermann fortsætter sammes drift og anbefaler sig med smukke og ægte kulører samt billige priser. De to forpagtere havde imidlertid taget de fleste af kunderne med sig, og unge Graff begyndte omtrent på bar bund.
Fra Carl Svenstrups Grenaa Bys Historie:

"Graff havde først i nogle år forinden haft farveri i Vordingborg. Han havde opgivet dette og fået kongelig bevilling til at anlægge og drive et "Farveri samt Silke, Uldent,-Linned og Bomuldstrykkeri i Grenaa".

Sønnen, Ernst Eberhard Herman, der var opkaldt efter morfaderen, var i konfirmationsalderen, da de kom hertil. Da de ikke straks kunne få lejlighed, boede familien en tid i Hemmed hos lærer Jensen, der var Graffs svoger, og der blev sønnen konfirmeret. Ernst Herman Graff lærte farveriet hjemme og drog derpå ud på rejsen som svend. Imens kneb det for den gamle farver at passe bedriften, og han udlejede den derfor til de to venner Fr. Qvist og P. Jensen, der drev den i nogle år. I marts 1857 (nej 1858) (da var Johan Frederich 64 år) averterede Graff i Grenaa Avis at farveriet nu atter var overtaget af ham, og at han ved "sin Søn Herman fortsætter sammes Drivt og anbefaler sig med smukke og ægte Couleurer samt billige Priser". De to forpagtere havde imidlertid taget de fleste af kunderne med sig, og unge Graff (Ernst Eberhard) begyndte omtrent på bar bund". (Ernst E. Herman må være tilbage i Grenaa på dette tidspunkt - sikkert efter hans soldatertid).

Senest redigeret=6 Sep 2016
     Johan Frederich Graff blev døbt 1 december 1794 i Brovst Kirke, Kirkegade 75 A, Brovst, Øster Han, Hjørring. Han var søn af Herman Eberhardt Graff og Karen Nielsdatter Magaard. Johan Frederich Graff blev konfirmeret 8 november 1809 i Nykøbing M. Johan blev gift 19 april 1829 i Svindinge Kirke, Svendborgvej 94, Svindinge, Gudme, Svendborg, med Caroline Petrine Frederiche Villaume, datter af Ernst Eberhard Villaume og Dorthea Clausine Bøgh. Johan Frederich Graff var i 1841 farver i Grenå. Han var fadder ved dåben af Jens Frederich Eberhard Jensen 9 marts 1846 Hemmed Kirke, Hemmed Kirkevej 14, Hemmed, Djurs Nørre, Randers.2 Johan Frederich Graff fik borgerskab 11 december 1846 Grenå. Han døde 25 februar 1867 i Grenå i en alder af 72 år af alderdomssvaghed. Han blev bisat fra Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå, 3 marts 1867.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Algade, Nykøbing M.3
Folketælling1834Brogade, Svendborg4
Folketælling1840Gerritsgade 9, Svendborg5
Folketælling1845Storegade 25, Grenå6
Folketælling1850Storegade 25, Grenå7
Folketælling1855Storegade 25, Grenå8
Folketælling1860Storegade 25, Grenå9
Far-Nat*Herman Eberhardt Graff f. 1767, d. 19 Maj 1823
Mor-Nat*Karen Nielsdatter Magaard f. 16 Jul 1769, d. 27 Maj 1848

Børn af Johan Frederich Graff og Caroline Petrine Frederiche Villaume

Kildehenvisninger

  1. [S291] Dansk Slægtshistorie, Rasmussen-Graff slægtsbog.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Herman Graff, 33, Gift, Hosbonde, Lever af sine Midler,
    Karen Magaard, 30, Gift, Hans Kone, ,
    Johan Friderich Graf, 7, Ugift, Deres Børn, ,
    Johan Jørgen Graf, 4, Ugift, Deres Børn, ,
    Nicoline Graf, 1, Ugift, Deres Børn, ,
    Antonette Graf, 1, Ugift, Deres Børn, ,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Fredrick Graff, 40, gift, , farver,
    Petrine Wilaume, 22, gift, , kone,
    Hermand Graff, 3, ugift, , søn,
    Christian Graff, 2, ugift, , søn,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Frederich Graff, 46, Gift, Farver, M
    Caroline Villaume, 28, Gift, hans Kone, K
    Herman Graff, 9, Ugift, deres Børn, M
    Frederich Graff, 8, Ugift, deres Børn, M
    Valdemar Graff, 3, Ugift, deres Børn, M
    Henriette Graff, 1, Ugift, deres Børn, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Frederich Graff, 50, Gift, farver, M, Brovst Sogn, Ålborg Amt??
    Karoline Frederiche Wilium, 33, Gift, hans kone, K, Marie Magdalene Sogn, Randers Amt,
    Erns[t] Eberhardt Graff, 14, Ugift, deres børn, M, Svendborg
    Frederich C. C. Graff, 13, Ugift, deres børn, M, Svendborg
    Valdemar E. Th. Graff, 8, Ugift, deres børn, M, Svendborg
    Caroline Graff, 6, Ugift, deres børn, K, Svendborg
    Adolph Graff, 4, Ugift, deres børn, M, Vordingborg.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Johan Frederich Graff, 56, gift, ?, farver, husfader
    Caroline Villaume, 38, gift, ?. hans kone
    Herman Graff, 19, ugift, Svendborg, deres børn
    Waldemar Graff, 13, ditto, ditto, ditto
    Henriette Graff, 11, ditto, ditto, ditto
    Adolff Graff, 9, ditto, Wordingborg, ditto
    Adelaide Graff, 5, ditto, Grenaa, ditto
    Thora Graff, 2, ditto, Grenaa, ditto.
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Johan Friderich Graff, 61, gift, Brovst sogn, Ålborg Amt, farveriejer, husfader
    Caroline Villaume, 43, do, Marie Malene sogn, Randers Amt, hans kone
    Johan Friderich Adolph, 14, ugift, Wordingborg, deres børn
    Adeleide, 10, do, Grenå, do
    Thora, 7, do, do, do
    Emilie, 5, do, do, do.
  9. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Johan Frederik Graff, 66, gift, Brovst, Ålborg Amt, farver
    Caroline Frederikke Petrine Villaume, 48, do, Koed, Randers Amt, kone
    Ernst Eberhard Herman Graff, 29, ugift, Svendborg, farver
    Johan Frederik Adolff Graff, 19, do, Wordingborg, farverlærling
    Thora Alvilda Adolphine Graff, 12, do, Grenå, datter
    Emilie Sophie Wiktoria Graff, 10, do, do, do.

Hans Jensen

M, f. 17 juni 1817, d. 1 juli 1872
Senest redigeret=6 Sep 2016
     Hans Jensen blev født 17 juni 1817 i Hyllested, Djurs Sønder, Randers. Han var søn af Jens Hansen og Dorthe Marie Jensdatter. Hans Jensen blev døbt 20 juli 1817 i Hyllested Kirke, Kirkevænget 12 A, Hyllested, Djurs Sønder, Randers.1 Han var cirka 1841 lærer og kirkesanger i Hemmed og Koed, Sønderhald, Randers. Hans blev gift 21 august 1841 i Hjardemål Kirke, Hjardemål Kirkevej, Hjardemål, Hillerslev, Thisted, med Petrine Birgethe Villaume, datter af Ernst Eberhard Villaume og Dorthea Clausine Bøgh.1 Hans Jensen var fadder ved dåben af Louise Therese Adelaide Graff 12 november 1845 Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå.1 Hans Jensen døde 1 juli 1872 i Koed, Sønderhald, Randers, i en alder af 55 år. Han blev bisat fra Koed Kirke, Tornhøjvej 15, Koed, Sønderhald, Randers, 5 juli 1872.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Hulgaden, Hyllested, Djurs Sønder, Randers2
Folketælling1840Hospitalsgaden, Randers3
Folketælling1845skolelærerboligen, Hemmed, Djurs Nørre, Randers4
Bolig29 september 1848Koed, Sønderhald, Randers
Folketælling1850Koed, Sønderhald, Randers5
Folketælling1855Koed, Sønderhald, Randers6
Folketælling1860Koed, Sønderhald, Randers7
Far-Nat*Jens Hansen f. 13 Jul 1783
Mor-Nat*Dorthe Marie Jensdatter f. 19 Aug 1792, d. f 1834

Børn af Hans Jensen og Petrine Birgethe Villaume

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Hansen, 51, Gift, Gaardmand,
    Hedevig Christensdatter, 42, Gift, hans Kone,
    Inger Marie Jensdatter, 16, Ugift, Deres Børn,
    Hans Jensen, 15, Ugift, Deres Børn,
    Christen Jensen, 12, Ugift, Deres Børn,
    Ane Marie Jensdatter, 10, Ugift, Deres Børn,
    Ane Katrine Jensdatter, 6, Ugift, Deres Børn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Andersen, 48, Gift, Landcomis. Proc. og Hospitalsforstander,

    Hans Jensen, 23, Ugift, Seminarist, Huuslærer,
    Petrine Birgitte Vallaume, 22, Ugift, Tjenestefolk,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Jensen, 28, Gift, , Skolelærer og kirkesanger, Hyllested sogn Aarhuus amt (Randers amt)
    Petrine Birgithe Villaume, 27, Gift, , Hans kone, Svendborg
    Ernst Hans Peter Jensen, 5, Ugift, , Deres børn, Hundstrup sogn Thisted amt
    Frederikke Christiane Margrethe Jensen, 3, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
    Clausine Dorthea Marie Jensen, 2, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
    Ernst Eberhard Hermann Graff, 14, Ugift, , Elev, Svendborg.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Hans Jensen, 33, gift, Hyllested, Randers Amt, kirkesanger, skolelærer,
    Petrine Birgethe Villaume, 32, gift, Svendborg, hans kone
    Ernst Hans Peter Jernsen, 10, ugift, Hemmed, Randers Amt, deres børn
    Frederikke Christiane Margrethe Jensen, 3, do, Hemmed, Randers Amt, do
    Jens Frederich Eberhard Jensen, 5, do, do, do
    Laura Nicoline Jensen, 2, do, do, do
    Carl Ernst Christiansen, 13, do, Thisted, plejesøn.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Jensen, 38, gift, Hyllested, Randers Amt, kirkesanger, skolelærer,
    Petrine Birgethe Villaume, 37, gift, Svendborg, hans kone
    Ernst Hans Peter Jernsen, 15, ugift, Hemmed, Randers Amt, deres børn
    Frederikke Christiane Margrethe Jensen, 13, do, Hemmed, Randers Amt, do
    Jens Frederich Eberhard Jensen, 10, do, do, do
    Laura Nicoline Jensen, 7, do, do, do
    Eliza Justine Jensen, do, Koed Sogn, do
    Theodor Marius Clausianus Jensen, do, do, do.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Hans Jensen, 49, enkemand, Hyllested, skolelærer og husfader
    Frederikke Christine Margrethe Jensen, 18, ugift, Hemmed, hans børn
    Jens Frederik Eberhard Jensen, 15, Do, Do, Do
    Laura Nicoline Jensen, 12, Do, Do, Do
    Eliza Justine Jensen, 10, Do, Koed, Do
    Theodor Marius Clausinius Jensen, 9, Do, Do, Do
    Dorthea Clausine Bøgh, 72, enke, Engelholm, Herslev v, Colding, Huusfaderens svigermoder.

Kirstina Samsingsdatter Buch

K, f. 1665, d. 20 august 1731
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Kirstina Samsingsdatter Buch blev født i 1665 i 27. Sg. Bukkegård, Åbyvej 16, Nyker, Vester, Bornholm. Hun var datter af Margrethe Kirstine Jacobsdatter. Kirstina blev gift cirka 1701 med Jens Wefstsen, søn af Wefst Pedersen og Margrethe Hansdatter. Kirstina Samsingsdatter Buch døde 20 august 1731 i 04. Sg. Skovgård, Olsker, Nørre, Bornholm. Hun blev bisat 30 august 1731.

Folketællinger og boliger

Bolig04. Sg. Skovgård, Olsker, Nørre, Bornholm
Mor-Nat*Margrethe Kirstine Jacobsdatter f. Jan 1643, d. Dec 1728

Familie: Kirstina Samsingsdatter Buch og Jens Wefstsen

Ide Nichelsdatter Seidelin1

K, f. 1688, d. 1739
Senest redigeret=19 Sep 2019
     Ide Nichelsdatter Seidelin blev født i 1688 i Skanderborg. Hun var datter af Nichel Seidelin og Cathrine Lüxdorph. Ide blev gift i 1709 i Skanderborg med Palle Møller. Ide Nichelsdatter Seidelin døde i 1739 i Møllersdal, Bryrup, Tyrsting, Skanderborg. Hun blev bisat fra Bryrup, Tyrsting, Skanderborg, 11 juni 1739.
Far-Nat*Nichel Seidelin f. 1666, d. 12 Jul 1737
Mor-Nat*Cathrine Lüxdorph f. 1662, d. 5 Nov 1757

Barn af Ide Nichelsdatter Seidelin og Palle Møller

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Ide Nikkelsdatter Kock1

K, f. 1638/39, d. efter 1688
Per Serup Mikkelsen oplyser:

Nikkel Kock har ikke en søn ved navn Jes. Der er læst forkert i kirkebogen for Holmens sogn. Det er Ide, som er indført, og med datidens bogstaver kan det forveksles med Jes.

Senest redigeret=18 Sep 2019
     Ide Nikkelsdatter Kock blev født i 1638/39 i Christianshavn, København. Hun var datter af Nikkel Helmer Kock og Else Jensdatter. Ide blev gift i 1664 i Helsingør med Jørgen Hansen Seidelin, søn af Hans Jørgensen og Lisbeth Michelsdatter. Ide Nikkelsdatter Kock døde efter 1688.
Far-Nat*Nikkel Helmer Kock f. c 1590, d. Feb 1645
Mor-Nat*Else Jensdatter f. e 1613, d. 3 Sep 1690

Børn af Ide Nikkelsdatter Kock og Jørgen Hansen Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Sander Pedersen Lesler

M, f. 1610, d. 1639
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Sander Pedersen Lesler var borgmester i Hasle, Nørre, Bornholm. Han blev født i 1610 i Hasle, Nørre, Bornholm. Han var søn af Peder Clausen og Giese Lesler. Sander blev gift i 1630 med Sidsel Mogensdatter, datter af Mogens Pedersen og Karen (?). Sander Pedersen Lesler døde i 1639 i Hasle, Nørre, Bornholm.
Far-Nat*Peder Clausen f. 1586, d. 1654
Mor-Nat*Giese Lesler f. 1592, d. 1638

Børn af Sander Pedersen Lesler og Sidsel Mogensdatter