Personside - 91

Fra Danmarks Riges Breve:¹

7. januar 1407, Hammershus

Ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at Maren Klausdatter, enke efter Peder Hals, og Ødbern Pedersen Hals har skødet en gård i Øster Marie sogn til Orm Herlugsen som medgift til dennes brud Katrine, datter af Peder Hals.

Vi vil, at det skal stå fast for alle, nulevende og fremtidige, at i det Herrens år 1407 dagen efter Herrens fremstilling mødte personligt på vort slot Hammershus på Bornholm i nærværelse af de gode og hæderværdige mænd herrerne Jens Jakobsen, vor dekan i Lund, og Hartvig Lang, vor kannik i Lund, og dekanen for vort land Bornholm Povl Degn og Jens Lavesen foged på vort slot og vort land Bornholm, Oluf Jensen, Peder Jul, Niels Pedersen Neper og Klaus Vildfang, væbnere, og mange andre troværdige mænd for os den hæderlige frue Maren Klausdatter, enke efter Peder Hals, og Ødbern Pedersen, kaldet Hals, og afhændede, skødede og overdrog med evig besiddelsesret uden protest til nærværende brevviser Orm Herlugsen, væbner, vor kære mand, den gård, i hvilken nævnte Peder Hals - god ihukommelse - boede, tillige med en vandmølle i Vor Frues østre sogn med alle tilliggender til førnævnte gård og mølle, slet intet undtaget, med hvilke benævnelser de end kan opregnes, tillige med det åbne brev, angående nævnte gård og mølle på førnævnte Marens vegne, og med al arveret, som tilkommer førnævnte Ødbern Pedersen, kaldet Hals, til førnævnte gård og mølle, såvel med hensyn til hans fædrene som hans mødrene arv, som medgift for førnævnte Peder Hals' datter Katrine, ovennævnte Orms trolovede. Hvad vi har hørt og set, bevidner vi, idet vi bestyrker dette brev med vort segl tillige med seglene tilhørende ovennævnte herrer Jens Jakobsen og Hartvig Lang samt Povl Degn, Jens Lavesen, Oluf Jensen, Peder Jul, Niels Pedersen og Klaus Vildfang.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:²

Baad, Abraham Brodersen, --1410, hørte til en lidet fremtrædende hallandsk Adelsæt, der i Skjoldet førte et Tyrehoved. Han kom tidlig i Gunst hos Dronning Margrethe, hvem han laante Penge, og blev en af hendes mest betroede Mænd, der som dansk Rigsraad deltog i alle Unionsmøderne; i Vinteren 1393-94 ledede han Belejringen af Stockholm, og 10 Aar efter anførte han den Expedition, der forgjæves søgte at fravriste den preussiske Højmester Øen Gulland. Han blev Slotshøvedsmand paa Varberg og Laholm, saaledes at hele Halland lød under ham, og dertil føjedes store Len hinsides den svenske Grænse i Værend og Finvid. Sin store Indflydelse benyttede han til at erhverve sig uhyre Rigdomme: ved Giftermaal med en svensk født Adelsenke, ved Kjøb, Mageskifter og Tilpantning skaffede han sig det ene Gods efter det andet og ikke altid paa den lempeligste eller lovligste Maade; det var vanskeligt for Bonden eller den mindre Adelsmand at staa Stormanden imod, og A. B. udbyttede sin Stilling til det yderste. «Hvor Hr. A. raadede, var det et haardt Herskab», og især blandt Svenskerne gik han for en grusom Tyran og stor Vellystning. Til sidst ejede han o. 200 Byer og Gaarde, spredte over Halland, Skaane og hele det sydlige Sverige, og i hans Gjemmer fandt man efter hans Død foruden en Mængde Sølvtøj og Klenodier en Sum i rede Penge, svarende vel til 1/2 Mill. Kroner.

I Sommeren 1410 fulgte A. B. Erik af Pommern paa et Krigstog til Als, og her blev han pludselig halshugget uden for Sønderborg 27. Avg. Klagen mod ham lød paa, at han havde «brudt det Vilkaar, som han selv havde vilkaaret under Liv og under Gods om en Fred paa Landet Als»; senere siges, at det var ved Voldtægt mod en Kvinde, at han havde brudt Freden.

Fra Danmarks Riges Breve³:

1407. 18. januar.

Hr. Ture Stensson og hans hustru Birgitte Abrahamsdatter oplader til hr. Abraham Brodersen alt gods i Danmark, som Birgitte havde arvet efter sin forrige mand hr. Jens Falk og efter sin søn Jens Falk, og får til gengæld Byerstad i Njudung og Åby i Värend

Vi Ture Stensson, ridder, og Birgitte Abrahamsdatter, min hustru, hilser alle, der hører eller ser dette brev, evindelig med Gud.

Vi bekendtgør for alle - såvel fremtidige som nulevende - at vi med vort jaord og vor gode vilje samt efter vore venners og frænders råd og samtykke har opladt vor elskelige fader, hr. Abraham Brodersen, ridder, alt det gods og den rettighed, som min hustru Birgitte, havde arvet i Danmark efter sin ægtemand hr. Jens Falk og sin søn Jens Falk - Gud være deres sjæle nådig - hvor det end er beliggende med huse og jord, ager og eng, skove og fiskevande, mølle og møllesteder vådt og tørt, nær by og fjernet derfra, rørligt og urørligt uden undtagelse. Vi afhænder alt dette gods, disse besiddelser og rettigheder bort fra os og vore arvinger og overdrager det til vor fornævnte elskede fader, hr. Abraham, og hans fremtidige arvinger til evig besiddelse. Skulle det ske, at vor fornævnte elskede fader hr. Abraham gik bort uden i mellemtiden at have fået flere arvinger, så skal fornævnte gods og besiddelser overgå til hr. Jens Falks døtre, Kristine og Katrine og deres arvinger. Vi fornævnte Ture Stensson og Birgitte Abrahamsdatter gør med dette vort åbne brev bekendt og vitterligt for alle, at vi har oppebåret fuld og hel betaling til vor fuldkomne tilfredshed for min hustru Birgittes mødrene gods, for huse og jord, for rørlige og urørlige penge, hvor det end kan ligge, nært eller fjernt. Og med dette vort åbne brev lader vi vor elskede fader, hr. Abraham Brodersen, være kvit og fri og uden ansvar for al yderligere krav og tiltale både hvad angår min fornævnte hustru Birgittes mødrene gods og dette fornævnte gods, nemlig den arvelod, der tilfaldt hende efter hendes ægtemand hr. Jens Falk og efter hendes søn Jens Falk - Gud have deres sjæle - idet vor fornævnte elskede fader, hr. Abraham Brodersen, til gengæld for nævnte gods og arvelod samt for min hustrus mødrene gods har anvist og indrømmet os Byerstad i Njuding med alle dets tilliggender, hvor de end er beliggende, bebygget og ubebygget, nært og fjernt uden undtagelse; endvidere har vor fornævnte elskede fader, hr. Abraham Brodersen, indrømmet og anvist os en gård i Värend, der hedder Åby med alle dens tilliggender af bebygget og ubebygget, nært og fjernt uden undtagelse, dog på det vilkår, at vi fornævnte Ture Stensson og Birgitte Abrahamsdatter har indrømmet og lånt vor elskede fader, hr. Abraham Brodersen, den fornævnte gård Åby med alle dens tilliggender, så længe Gud lader ham leve, men således at vor elskede fader, hvert år skal give os 50 svenske mark i sådan mønt, som er gængse og gangbare der i landet. Hvis Gud har bestemt det således, at han dør før jeg og min hustru, så skal gården overdrages os, sådan som den er med fast ejendom og løsøre med rørligt og urørligt uden undtagelse. For den store venlighed og kærlighed, han nærer til os, og for at han på ingen måde skal svigte sine forpligtelser, så har han undt os 1000 svenske mark i rede penge, for at der hverken skal mangle noget i min hustrus mødrene arv eller for den arvelod, der er tilfaldet hende i Danmark. For at dette brev og disse artikler skal forblive bestandige og ubrydelige i alle henseender, således som skrevet ovenfor, da hænger vi fornævnte Ture Stensson og Birgitte Abrahamsdatter, min hustru, med vor vilje og vort vidende vort segl under dette brev. Vi beder de ærlige mænd, hr. Ture Bengtsson, hr. Erik Stensson, hr. Lauritz Ulfsson og hr. Thomas v. Vitzen om til vidnesbyrd at hænge deres segl under dette brev.

Givet i det Herrens år 1407 på jomfruen sankt Priscas dag.

Fra Danmarks Riges Breve³:

1409. 3. september. Svartsjö.

Hr. Hans Podebusks og hr. Abraham Brodersens forlig om den søsterdel i Skjern, der tilkom hr. Abrahams datterbørn, hvorved der aftales ægteskab mellem hr. Hans Podebusks søn Henning Podebusk og hr. Abrahams datterdatter, hr. Jens Falks datter Kirsten

Jeg Hans Podebusk, ridder, bekender med dette mit åbne brev, at den velbyrdige mand hr. Abraham Brodersen, ridder, og jeg hermed er kommet til en endelig aftale angående den søsterdel, som nævnte hr. Abrahams datterbørn, hr. Jens Falks, ridders, børn, skulle have haft i Skjern, i enhver henseende som det efterfølgende: først skal nævnte hr. Abraham på sine nævnte datterbørns vegne straks have og på deres vegne frit og frigjort beholde to læster korn i Lundforlund og i Skørpinge på Sjælland, som han hidtil har haft og nu har i sit værge, samt fire læster korn af det, der nu hører til Skjern af beboet og passende gods, for dette føromtalte. Og det er således blevet aftalt og afgjort mellem nævnte hr. Abraham og mig, at min søn Henning Podebusk skal tage et af hans datterbørn, hr. Jens Falks datter, jomfru Kirstine, til hustru med Guds hjælp, således at jeg skal til min nævnte søn Henning Podebusk frigøre alt det, der nu hører til Skjern samt gården Skjern over for de andre søskende og fra alle dem, som med rette kunne rejse krav derpå. Når Gud vil, at min nævnte søn Henning Podebusk og fornævnte hr. Abrahams datterbarn, hr. Jens Falks datter, jomfru Kirstine, kommer sammen (i ægtestand) og med Guds hjælp får børn sammen, så skal disse fornævnte to læster korn i Lundforlund og Skørpinge på Sjælland og de fire læster korn af det, der nu hører til Skjern, hvilke nævnte hr. Abraham nu straks skal have i sin værge på hans nævnte datterbørns vegne, samt fjerdedelen i gården Skjern være deres børns mødrene arv, og alt det andet, som nu hører til gården Skjern, samt gården Skjern skal være deres fædrene arv. Dog skal nævnte hr. Abraham have og frit og frigjort beholde i sin værge de nævnte to læster korn i Lundforlund og i Skørping på Sjælland og de fire læster korn i Jylland, som han nu straks skal have i sin værge på sine datterbørns vegne til gengæld for den søsterlod, som de som før omtalt skulle have haft i Skjern, indtil Gud vil, at min nævnte søn Henning Podebusk og fornævnte hr. Abrahams datterbarn, hr. Jens Falks datter jomfru Kirstine kommer sammen i ægteskab, som ovenfor skrevet. Skulle det ske, at min nævnte søn Henning Podebusk eller fornævnte hr. Abrahams datterbarn, nævnte hr. Jens Falks datter jomfru Kirstine, enten den ene af dem eller de begge to skulle dø og gå bort, førend de kommer sammen i ægteskab, eller at de, når de var kommet sammen, ikke fik børn, hvad Gud forbyde, så skal fornævnte hr. Abraham have og beholde de to læster korn i Lundforlund og i Skørpinge på Sjælland samt de fire læster korn i Jylland, fri og frigjort på hans datters børns vegne til gengæld for den søsterlod, som de skulle have haft i Skjern, som foran omtalt. Og jeg fornævnte Hans Podebusk, ridder, skal alene have og beholde gården Skjern, og det der hører til den nu undtagen disse fire føromtalte læster korn i Jylland samt de to læster korn på Sjælland som tidligere sagt. Og hermed skal alt skifte og enhver sag være afsluttet mellem fornævnte hr. Abraham Brodersen, ridder, og hans datterbørn, nævnte hr. Jens Falks børn, og deres arvinger på den ene side og mig og mine børn og mine arvinger på den anden. Jeg fornævnte Hans Podebusk, ridder, og mine arvinger lover over for fornævnte hr. Abraham Brodersen, ridder, og hans datterbørn, hr. Jens Falks føromtalte børn, og deres arvinger på min gode tro og sandhed at overholde alle de foran skrevne artikler, bestandigt, fast og ubrydeligt uden al svig eller list, i alle henseender sådan som ovenfor står skrevet. Og til større bekræftelse af alt det foran skrevne har jeg fornævnte Hans Podebusk, ridder, med min vilje og mit vidende hængt mit segl under dette brev. Og til vidnesbyrd herom har de ærlige og velbyrdige mænd, abbed Hans af Alvastra, hr. Jens Nielsen, domprovst af Uppsala, Torkil Brage, Jens Larsen, Povl Stigsen, Svend Båd og Bent Odsen, væbnere, hængt deres segl herunder.

Givet i Svartsjö i det Herrens år 1409 tirsdag inden den hellige jomfru Marias fødselsdag.

Fra Roskilde Domkirke:

Betlehems Kapel (med rødt) i søndre tårns tårnrum er stiftet af dronning Margrethe i 1411 for ridderen Abraham Brodersen. Det skulle indvies til Vor Frue og hedde Betlehem, "Vor Frue og hendes søn, som i Betlehem født var, til lov og ære og fornævnte hr. Abrahams sjæl til ro og nåde". Domkapitlet skulle sørge for, at der hver dag blev holdt "evig messe evindelig indtil dommedag". Kapellet er smykket med malede ornamenter fra indvielsestiden. Døren til vindeltrappen i søndre tårn er senere muret til.

Abraham Brodersøn Båd ligger begravet i kirken. Graven er åbnet, og den døde er tydeligvis halshugget. Det blev han også på dronning Margrethes ordre, så det er underligt, at hun har skaffet ham så fin en begravelse.

Abraham Brodersen er af hallandsk adel, men af en ellers ukendt æt, så han må selv have været en dygtig mand, for han blev meget brugt af dronningen - og han blev meget rig. Han handler, bytter og panter sig til gods, så at han til sidst ejer over 200 landsbyer i Skånelandene og i Sydsverige. Han bliver høvedsmand på de vigtige hallandske borge, Varberg og Laholm: Herre over Halland. Margrethe gør ham siden til lensmand i Kalmar, og hun bruger ham som feltherre. 1393 fører han dronningens hær mod Stockholm, så Sverige endelig kan gå samlet ind i unionen med Danmark og Norge, og 1403-04  sender hun ham til Gotland, så denne ø atter kan blive lagt under Danmark (var besat af den Tyske Ridderorden fra Baltikum). Han er rigsråd, og han er med til alle unionsmøder.

1409 sendes Margrethes fostersøn Erik (af Pommern) på togt i Sønderjylland mod holstenerne og med sig får han Abraham Brodersen som erfaren hjælper. Hæren når Als, og Nordborg og Sønderborg belejres. Her anklages så Abraham Brodersen. Først går anklagen ud på, at der ikke er kraft nok i felttoget. Siden hedder det sig, at han har voldtaget en pige. Det er også usikkert, hvem der anklagede ham. Var det Margrethe (som vitterligt befandt sig i Sverige på det tidspunkt)? Eller var det Erik, der var misundelig? Det er hævdet, at hr. Abraham havde været Margrethes elsker. Vi ved ikke så meget. Kun at anklagen til sidst udvides med "tyranni", selvtægt og andre slemme ting, og 27. august 1410 bliver Abraham Brodersen halshugget uden for Sønderborg.

Margrethe inddrager omgående alt, Abraham har ejet, godser, landsbyer og pengekister. I kisterne ligger der sølvmønter for mere end 10 mill. kroner i vore dages penge. Så Abraham var rig. Margrethe kalder hans enke og arvinger til møde i rigsrådet i 1411. Arvingerne, hvis talsmand var svigersønnen Tyre Stensson Bielke, indrømmede uden videre, at dommen var retfærdig, og de frasiger sig dermed al arv, med mindre "dronningen nådigt vil unde dem noget". Det ville hun ikke, men hun stiftede altså et gravkapel i Roskilde Domkirke til den henrettede stormand.

Allerede året efter, da Margrethe er død, skænker kong Erik alt det gods, som "Abraham Brodersøn har ejet med rette" tilbage til arvingerne, men de skal endnu engang godkende, at han er "retteligt undlivet efter landsloven". Det er alt i alt underlig sag, der endte med et kapel i domkirken.