Personside - 30

Norman Lee Madsen skriver:¹

In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of 'Frimand' (Free-man) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Danmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential free-men, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

At the 'Frimandsmødet' held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: Jørgen Gagge, Peder Poulsen Kofoed, the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, also ten other men only listed by their father's name. It seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be 'seduced' by Lübeck's representative Sweder Ketting, 'because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke.' This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers.

In his youth Jørgen Gagge is known to have travelled to Germany. He joined the Danish Navy, in which service he stayed until 1589. After his return home he married the highly esteemed, and wealthy, Chief Justice Peder Hansen Uf's daughter Margrethe. At a farm of his in Hasle, on August 9, 1592, he played host to a German diplomat from Saxony, Hr. von Schwerin, who was on his way to Stockholm; who, after many days at sea, preferred to travel by road across Bornholm, before once again setting sail to Skåne.

While residing at Store Almegård the couple donated an artistically exquisite alter-wall tablet to St. Knud's Church in 1596; the tablet is preserved in the Danish National Museum in København. Jørgen Gagge inherited the family-estate of Store Almegård from his parents; he also managed the proprietair-estate Simblegård, in Klemensker, after his father-in-law's death. In 1601 he had a church-bell cast for Klemensker Church. Through his wife he also became the owner of the proprietair-estate Store Myregård and Sortegård, 3' Slg., both in Åker parish.

The following is from 'De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener', by Sigvard Mahler Dam:

In Thurah's 'Bornholms beskrivelse', on page 70, can be found the following: 'In the church of this parish (Saint Knud's Church i Knudsker parish) the altar-tablet has been preserved in excellent condition and on it is engraved:

'Anno 1596, da gav Jörgen Gagge og hans Hustrue Mette Peder Hansdatter denne Tavle til St. Knuds Kirke. Begge Givernes Vaabener staaer der vedudhugne.'

This led me to believe I hopefully would find some coloured coat-of-arms. Jørgen Gagge's wife being a member of the Sparre-Uf family.

The name of Jørgen Gagges wife was really Margrethe and she was the daughter of Peder Hansen (Uf). She and her sister(?) Merete (married in1606 to Hans Grabow, owner of Simblegård from 1609 through 1626, after which he moved to Pederstrup (on Lolland?)) were the two last members of the Sparre-Uf's. Note that the year the altar-tablet was given to the church: 1596, is the year Peder Hansen (Uf) died.

Peder Hansen (Uf)'s coat-of-arms seem to have brought some confusion for researchers, because it appears that Jørgen Gagge and his wife Margrethe put up yet another memorial to honour Peder Hansen (Uf) and Mette Hansdatter. In 1601 they had cast a new large church-bell (which later disappeared) for Klemensker Church. Thurah quotes that the engraving reads:

'Anno 1601 Lod Claus Kames denne Klokke støbe til St. Clemmens Kirke paaBornholm, efter Velbyrdige Hr. Jörgen Gages og Hr. Lars Nielsens i den Tiid Sogne-Herres Befalning, af Rheinholt Benning i Lübeck'.

Jørgen Gagge (the younger) is of the Bornholm-branch of that family; Gagge III in 'Danske Adelsvåbener'. In the year-book from 1893 you find their family-tree, but it's wrong in several instances. At the time this is written, I just now found the following in P.N. Skovgård's' Beskrivelse over Bornholm', København, 1804, page 315:

'Paa Altertavlen læses: 'Ao. 1596 da gaf Jörgen Gage oc hans hustru Merete Peder Hans datter denne altertafle til st. Knudskirke, vort haabtil Gud alene'. Derved ere begge Giveres Vaabner udhgne.' (GaggesVaaben er et Gavlspænde, et halvt Kaggehjul o.s.v. Hendes Vaaben: etGavlsspænde omvendt, i rødprikket Feldt.)

If the red-dotted background is on both of their emblems is difficult to ascertain.

---

Note: The fact that Margrethe is referred to as 'Merete Peder Hansdatter' on the tablet of 1596, and that 1606, year that 'Merete' married Hans Grabow, is the same year as the death of Jørgen Gagge leads me to believe that Margrethe and Merete may in fact be the same person, and not sisters. [Norman Lee Madsen]




__________________________________________________________________________
Side 1

__________________________________________________________________________
Side 2

Sigvard Mahler Dam skriver i en diskussion på DIS-Forum i 2008:

Jeg har gennemgået din linie på min hjemmeside, som er vedføjet dette indlæg. Den gamle Danmarks Adels Årbog er (igen) forældet, og der er en hel masse modstridende oplysninger i det, der ligger til grund for Thisets stamtavler. Jeg har gennempløjet Gagge-slægterne siden 1980erne, især i det skånske tidsskrift "SAXO", derfra er oplysningerne kommet til Norman Madsens hjemmeside i Canada, hvor mange danskere derpå henter oplysningerne ... vist også Bjarne Bidstrup, der er nævnt her i tråden.

Den første mand på Bornholm var væbner Jørgen Gagge til Lensgård i Østerlars, han besegler et landstingsvidne i 1522, hvor hans segl er bevaret (se fotoet på min hjemmeside). Denne Jørgen skal være uægte født og anerkendt af kong Hans, der forlenede ham med den ledige bornholmske adelsgård. Den uægte fødsel kan bekræftes af, at Jørgen har spejlvendt slægtsvåbenet.

Hans sønner var Henning Gagge og Peder Gagge. Den i adelsårbogen nævnte Anders er en "and"... Der findes Gagge-slægter i nogle af de skånske byer, og han må tilhøre en af dem. Nogle af dem stammer nok fra borgmester Anders Gagge i Ystad i 1400-tallets første halvdel (han fører en sparre i sit våben).

Henning giftede sig til Almegård i Knudsker, Peder arvede Lensgård, og de begge satte de lybske lensherrer mange grå hår i hovedet, det er en broget og spændende historie.

Peder fik sønnen Peder, der "forbrød sin hals" for begået mord i 1590, og så faldt Lensgård tilbage til kongen. Denne Peder må have haft sønnen Anders Pedersen Gagge som optræder på Bornholm, og hvis slægt levede i små kår. Heraf kan man se, hvordan en adelsslægt kunne falde i ufri kår ved en dødsdom, hvor også familiens gods blev inddraget som forbrudt.

Henning havde sønnen Jørgen Gagge, datteren Elisabeth, som blev gift med Peder Kofoed, men alle hendes børn døde, og så fik han en datter, hvis navn ikke er bevaret, som blev gift med Herman Bohn i Rønne.

Jørgen Gagge den yngre fik sønnerne Claus og Sigvard Gagge. Sidstnævnte døde barnløs, og førstnævnte fik en datter, som var den sidste af adelsslægten på Bornholm.

Angående Erik Gagge, så er han ikke nævnt i de bevarede kilder. Ifølge traditionen skulle han have ejet den jyske hovedgård Bidstrup eller Skjern. Det gjorde han imidlertid ikke, så denne oplysning kunne gælde gården, hvor hans uægte søn (Jørgen Gagge) var vokset op. Bidstrup blev ejet af Hans Eriksen (af "Jordbjerg-slægten"), han havde en søn, der hed Henning Hansen, så han kunne have en datter, der var mor til Jørgen Gagge, og det er helt min konstruktion.

Erik Gagge skal ifølge anerækkerne på de bevarede gravsten (se Holger Gagges i Roskilde domkirke) have været gift med en kvinde af slægten Rud. Hende som slægtsbøgerne (og dermed også adelsårbogen) nævner er fri fantasi. De blev altså stamforældre til den yngre Gagge-slægt, hvis sidste mand levede på Langeland.

Erik Gagge var søn af Henrik (ikke Henning) Gagge til Fårebæk nær Malmø og en datter af Erik Nielsen (af slægten Bing - følg dog ikke hans forslægt i adelsårbogen - den er helt hen i vejret).

I 1400-tallet er flere slægter af navnet Gagge i Skåne, de er indbyrdes beslægtede, men det er svært at udrede sammenhængen. Da de er af lav-adel mangler der også oplysninger om flere led i de bevarede kilder. Det er således ikke besynderligt, at vi ikke ved mere om Erik Gagge og fru Rud, eller om hans udenoms-ægteskabelige eskapade.
Fra samme tidsperiode kendes fra våbenfrisen i Ringsted kirke Peder Gagge og fru Bente (med Frille-slægtens våben), og deres søn Hans Gagge. De er også aftegnet i flere af adelsdamernes slægtsbøger fra 1600-tallet, og har givet anledning til flere sagn, men helt ærligt, så aner vi ikke i dag, hvem den lille 1400-tals familie var.

Mit bud på Gagge-slægten før Henrik Gagge ses på min hjemmeside.

Var nævnt på en fane i Rønne kirke:

'Hans kgl. Mayest. til Danmark og Norge bestalter fendrich den ædle og mandhaftige Mads Pedersen Koefoed, er på sin Ære-seng hensovet d. 11 Oct.1677 og hviler herunder . . . .'