Claus Hansen Kofoed
M, f. cirka 1592, d. cirka 1657
Han bestyrede flere af familiens gårde, indtil han slog sig ned på Ladegård i Klemensker, hvor han boede i ubemærkethed, til sin død omkring 1658. Hans søn Jens kom til at bestyre Almegård i Knudsker for familien, men døde også omkring 1658. Det blev brodersønnen Hans Olufsen Kofoed, der kom til at overtage Ladegård, og videreføre den i slægten.
Senest redigeret=6 Jun 2009
Claus Hansen Kofoed blev født cirka 1592 i Pg. Blykobbegård, Nyker, Vester, Bornholm.1 Han var søn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller. Claus blev gift i 1612 i Bornholm med Giertrud Pedersdatter. Claus Hansen Kofoed døde cirka 1657 i 50. Sg. Store Ladegård, Klemensker, Nørre, Bornholm.
Far-Nat* | Hans Madsen Kofoed f. c 1550, d. 1623 |
Mor-Nat* | Clausdatter Kjøller f. f 1566, d. e 1602 |
Familie: Claus Hansen Kofoed og Giertrud Pedersdatter
Kildehenvisninger
- [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
Sara Nisdatter Truelsen
K, f. mellem 1637 og 1639
Senest redigeret=4 Jun 2009
Sara blev gift med Jens Jacobsen Buch, søn af Jacob Jensen Buch og Kirsten Truelsdatter Nissen. Sara Nisdatter Truelsen blev født mellem 1637 og 1639 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Hun var datter af Nis Truelsen og Kirsten Marcusdatter.
Far-Nat* | Nis Truelsen f. 1600, d. 16 Jul 1659 |
Mor-Nat* | Kirsten Marcusdatter f. 1608, d. Sep 1695 |
Familie: Sara Nisdatter Truelsen og Jens Jacobsen Buch
Mogens Ibsen
M, f. før 1620, d. efter 1648
Senest redigeret=4 Maj 2007
Mogens blev gift med Johanne Madsdatter Kofoed, datter af Mads Pedersen Kofoed og Karen Hansdatter Kofoed. Mogens Ibsen blev født før 1620 i Bornholm.1 Han døde efter 1648 i Bornholm.
Familie: Mogens Ibsen og Johanne Madsdatter Kofoed
Kildehenvisninger
- [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
Jacob Hansen Kofoed
M, f. cirka 1594, d. 1646
Han kom til at arve den dejlige Kyndegård efter farbroderen, den gamle landsdommer Jens Kofoed. Overenskomsten herom mellem brødrene samt deres (formodede) kusine Karine Mikkelsdatter blev truffet i 1628, tre år efter Jens Kofoeds død, så skiftet er nok ikke gået så helt let.
Jacob må ligeledes være født et stykke nede i 1500-årene; ganske vist deltog han ikke, som Mads, i arvehyldningen 1608, men allerede i 1610 finder vi ham boende på jydegård i Klemensker, der sikkert dengang har været vornedgård til en af familiens frimandsgårde. I 1628 kom der så endelig børn på Kyndegård. Med hustruen Margrete Olufsdatter har der sikkert både været en Oluf og en Hans, der er døde som små, for vi har spor af sønnerne Mads og Peder, opkaldt efter deres to dygtige onkler .
Med den fornemme placering på Kyndegård skulle man vente, at Jacob Kofoed ville føre sig frem, sådan som hans brødre Mads og Peder, men det har nok ikke rigtig ligget til ham. Han deltog ikke i gård-samleriet, ja det kneb åbenbart at få passet Kyndegård ordentligt. Kun en officerspost i militsen kunne han ikke undgå at få, og dermed blev han revet med i brødrenes fald - ja han oplevede endda, som vi skal se, at blive revset både af svenskerne og Chr. IV.
Og for denne familie blev katastrofen total. Enken og sønnerne magtede ikke, som de to andre familier, at genoprette positionen. Det blev ganske vist sønnen Mads Kofoed, der overtog Kyndegård, og i 1648 udsendte han en fuldmagt til sin broder Peder om at hylde Fr. III som frimænd, også på gårdens vegne. Men kort tid efter må han have afhændet gården, eller være død. I 1670 nævnes, at gården efter mange års forsømmelser nu er ”på det sidste så godt som ruineret og øde”.
Broderen Peder er antagelig den Peder Kofoed, der blev fænrik i militsen, og senere boede på Frennegård i Ibsker, men også hans spor udviskes.
Var med til at overgive Bornholm til general Wrangel i 1645.
Jacob må ligeledes være født et stykke nede i 1500-årene; ganske vist deltog han ikke, som Mads, i arvehyldningen 1608, men allerede i 1610 finder vi ham boende på jydegård i Klemensker, der sikkert dengang har været vornedgård til en af familiens frimandsgårde. I 1628 kom der så endelig børn på Kyndegård. Med hustruen Margrete Olufsdatter har der sikkert både været en Oluf og en Hans, der er døde som små, for vi har spor af sønnerne Mads og Peder, opkaldt efter deres to dygtige onkler .
Med den fornemme placering på Kyndegård skulle man vente, at Jacob Kofoed ville føre sig frem, sådan som hans brødre Mads og Peder, men det har nok ikke rigtig ligget til ham. Han deltog ikke i gård-samleriet, ja det kneb åbenbart at få passet Kyndegård ordentligt. Kun en officerspost i militsen kunne han ikke undgå at få, og dermed blev han revet med i brødrenes fald - ja han oplevede endda, som vi skal se, at blive revset både af svenskerne og Chr. IV.
Og for denne familie blev katastrofen total. Enken og sønnerne magtede ikke, som de to andre familier, at genoprette positionen. Det blev ganske vist sønnen Mads Kofoed, der overtog Kyndegård, og i 1648 udsendte han en fuldmagt til sin broder Peder om at hylde Fr. III som frimænd, også på gårdens vegne. Men kort tid efter må han have afhændet gården, eller være død. I 1670 nævnes, at gården efter mange års forsømmelser nu er ”på det sidste så godt som ruineret og øde”.
Broderen Peder er antagelig den Peder Kofoed, der blev fænrik i militsen, og senere boede på Frennegård i Ibsker, men også hans spor udviskes.
Var med til at overgive Bornholm til general Wrangel i 1645.
Senest redigeret=26 Feb 2011
Jacob Hansen Kofoed var kaptajn. Han blev født cirka 1594 i Pg. Blykobbegård, Nyker, Vester, Bornholm.1 Han var søn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller. Jacob blev gift i 1615 i Bornholm med Margrethe Olufsdatter. Jacob Hansen Kofoed døde i 1646 i Pg. Kyndegård, Nyker, Vester, Bornholm. Han og Mads Hansen Kofoed blev sammen med bl. a. Sivert Gagge sagsøgt af kronen 4 maj 1646.2
Far-Nat* | Hans Madsen Kofoed f. c 1550, d. 1623 |
Mor-Nat* | Clausdatter Kjøller f. f 1566, d. e 1602 |
Barn af Jacob Hansen Kofoed og Margrethe Olufsdatter
- Mads Jacobsen Kofoed f. c 1620, d. 1654
Kildehenvisninger
- [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
- [S490] Ditlev Tamm, Kongens Retterting, Nr. 5990 • København 04.05.1646
Dombog 46, Fol. 672R-690V
Kronen (adel • Hjuleberga, Abilds S., Årstads H., Hallands L.) mod Christen Machabæus; Mads Kofoed; Sigvord Gagge; Jacob Kofoed; Anders Hansen
Militærvæsen m.v. – krigsforhold (retspleje, kongelig anklager; krigsforhold) • Kongen fraværende; 3 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Sagsdokumenter: RA arkivskuffe 21, RTD nr. 159
Anklager: Ja: Oluf Brockenhuus
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi disse havde indgået aftale med Carl Gustav Wrangel om at afstå Bornholm til svenskerne uden modstand.
Mette Cathrine Wøldike1
K, f. cirka 1752, d. 29 maj 1827
Senest redigeret=15 Jan 2010
Hun og søsteren Marie Sophie Frederikke er naboer i 1787.
Mette Cathrine Wøldike blev født cirka 1752. Hun var datter af Christopher Andreasen Wøldike og Elisabeth Lund. Mette Cathrine Wøldike blev nævnt i skiftet efter Andreas Pedersen Wøldike 14 oktober 1770.2 Mette Cathrine Wøldike var i agent Borns hus på Christianshavn i 1778.3 Mette blev gift 21 oktober 1778 med Johan Friedrich Høsche. Mette Cathrine Wøldike blev nævnt i skiftet efter Andreas Wøldike 28 juli 1779.4 Mette blev gift 30 august 1797 i Frederiks Tyske Kirke, Strandgade 1, Christianshavn, København, med Marcus Peder Friedrich Becker, søn af Friedrich Becker og Catharina Elisabeth (?). Mette Cathrine Wøldike døde 29 maj 1827 i København. Hun blev bisat fra Christianshavn, København, 5 juni 1827.5
Mette Cathrine Wøldike blev født cirka 1752. Hun var datter af Christopher Andreasen Wøldike og Elisabeth Lund. Mette Cathrine Wøldike blev nævnt i skiftet efter Andreas Pedersen Wøldike 14 oktober 1770.2 Mette Cathrine Wøldike var i agent Borns hus på Christianshavn i 1778.3 Mette blev gift 21 oktober 1778 med Johan Friedrich Høsche. Mette Cathrine Wøldike blev nævnt i skiftet efter Andreas Wøldike 28 juli 1779.4 Mette blev gift 30 august 1797 i Frederiks Tyske Kirke, Strandgade 1, Christianshavn, København, med Marcus Peder Friedrich Becker, søn af Friedrich Becker og Catharina Elisabeth (?). Mette Cathrine Wøldike døde 29 maj 1827 i København. Hun blev bisat fra Christianshavn, København, 5 juni 1827.5
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Christopher Andreasen Wøldike f. 6 Mar 1719, d. 30 Sep 1761 |
Mor-Nat* | Elisabeth Lund f. 2 Aug 1732, d. 5 Jun 1784 |
Familie: Mette Cathrine Wøldike og Marcus Peder Friedrich Becker
Kildehenvisninger
- [S65] Skifteprotokol (Brejl).
- [S65] Skifteprotokol (Brejl) , 190 Andreas [Pedersen] Wøldike, biskop i Viborg stift. 14.10.1770, fol.97.
Enkemand efter Anne Marie [Christoffersdatter Kruse, skifte 18.6.1748 lbnr.112]. B:
1) Peder Wøldike
2) Jacob Wøldike, kapellan i Gunderup og Nøvling
3) Christoffer Wøldike, [præst i Tårnby på Amager], død. 6B:
a Andreas Wøldike 20
b Mette Cathrine Wøldike 19
c Andreas Michael Wøldike 17
d Peder Henrik Wøldike 15
e Marie Sofie Wøldike 13
f Johan Peder Wøldike 10
4) Elisabeth Wøldike g.m. [Johan Christian] Kall, professor i København
5) Regine Dorthe Wøldike, død, var g.m. Johan [Johansen] Rehling, præst i Hasle og Bråby på Sjælland. 2B:
a Andreas Rehling, student
b Martha Rehling g.m. [Morten Iversen] Qvistgaard til Gerdrup [i Eggeslevmagle sogn] ved Skælskør.
Afdøde døde 13.10.1770.
Nørlyng Herred Gejstlige Skifter. - [S344] Nygaards sedler.
- [S65] Skifteprotokol (Brejl) , Andreas Christoffersen Wøldike, ugift fuldmægtig på Hanstedgård.
A: mor Lisbeth Lund g.m. major Vinding på Ørndrup på Mors,
søskende Peder Henrik Wøldike, 1770 rejst til Ostindien,
Johan Peder Wøldike i København,
Mette Cathrine Wøldike forlovet med købmand Horche i København,
Marie Sofie Wøldike i København.
FM: farbror Jacob Andreasen Wøldike, præst i Gunderup og Nøvling,
Laurids Laurberg, konsumptionsforpagter i Skanderborg.
28.7.1779, fol.669. - [S3] , Kirkebog.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Friedrich Høske, 49, Gift, Grosserer, 1, Hosbonde, M
Cathrine, 35, Gift, 1, Hans Kone, K. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Friderich Becker, 38, Gift, Grosser, 1, Huusbond, M
Cathrine, 48, Gift, 2, hans Kone, K.
Anna Lisbeth Poulsdatter
K, f. cirka 1801
Senest redigeret=25 Nov 2010
Anna blev gift med Jacob Hansen, søn af Hans Jacobsen og Maren Jacobsdatter. Anna Lisbeth Poulsdatter blev født cirka 1801 i Strendur, Eysturoy, Færøerne.
Familie: Anna Lisbeth Poulsdatter og Jacob Hansen
Kildehenvisninger
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Hansen, 33, Gift, Kongsleilænding, M
Anna Lisbeth Poulsdatter, 33, Gift, hans Kone, K
Maren Jacobsdatter, 5, Ugift, deres Børn, K
Thomas Jacobsen, 3, Ugift, deres Børn, M
Maren Jacobsdatter, 70, Enke, Bondens Moder, har sit Ophold hos Sønnen, K
Johannes Rasmussen, 15, Ugift, Konens Børn i første Ægteskab, M
Poul Rasmussen, 12, Ugift, Konens Børn i første Ægteskab, M. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Hanssen, 36, Gift, kongsleilænding, M
Anne Lisbeth Poulsdatter, 42, Gift, hans kone, K
Poul Rasmussen, 18, Ugift, deres børn, M
Rasmus Jacobsen, 8, Ugift, deres børn, M
Joen Jacob Jacobsen, 4, Ugift, deres børn, M
Johannes Jacobsen, 1, Ugift, deres børn, M
Maren Jacobsdatter, 10, Ugift, deres børn, K
Maren Jacobsdatter, 77, Enke, giordemoder, huusfaders moder, K. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Hansen, 47, Gift, Kongsbonde, Eide
Anna Lisbeth Poulsdatter, 46, Gift, hans Kone, Sjou
Poul Rasmussen, 23, Ugift, Huusmoders Søn af 1ste Ægteskab, Sjou
Maren Jacobsdatter, 16, Ugift, Deres Børn, Sjou
Rasmus Jacobsen, 14, Ugift, Deres Børn, Sjou
Joen Jacob Jacobsen, 9, Ugift, Deres Børn, Sjou
Johannes Jacobsen Klein, 6, Ugift, Deres Børn, Sjou
Petra Klein, 3, Ugift, Deres Børn, Sjou. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Poul Rasmussen, 28, Ugift, Kongsbonde, Sjov
Jacob Hansen, 52, Gift, Hans Stedfader, Aftægtsmand, Eide
Anna Elisabeth Poulsdatter, 51, Gift, Dennes Kone, Sjov
Maren Jacobsdatter, 20, Ugift, Disses Børn, Sjov
Rasmus Jacobsen, 19, Ugift, Disses Børn, Sjov
Joen Jacob Jacobsen, 14, Ugift, Disses Børn, Sjov
Johannes Klein, 11, Ugift, Disses Børn, Sjov.
Sara Christensdatter1,2
K, f. cirka 1575, d. 1 september 1659
Fra Steen Thomsens database:
Hun er ret omdiskuteret.
Der er en teori om at hendes far Christen skulle være gårdmand i Øsby på Haderslev Næs. Der er dog ingen bevis for teorien.
Der er en teori om at Saras morfar skal være den kendte provst i Haderslev Jørgen Lorentzen Boye, men der er ingen kilde der understøtter teorien.
Carsten Petersen påstår i sin bog, at Peder Wandals kone Sara er datter af Nis Truelsen (ca 1530 - ca 1595), dvs Sara Nisdatter og svigerinde til Sara her. CP gør Sara til Wandals 'unge frue'. Det 'unge' kan knapt stemme, Nis' børn er omkring 30, da Wandal bliver gift 1 okt 1630.
Peter Wandal skriver selv i sin dagbog, at han er gift med Sara CHRESTENSdotter fra Hjerndrupgård, det bliver så enken ikke datteren.
Spørgsmålet forvirres yderligere af, at i sønnens tingsvidne 1634 omtales hans forældre (altså Sara Chr.dt. og Truels (ca 1565 - ca 1625) som salige.
Saras dattersøn, provsten i Aabenraa Troels Arnkiel (1638 - 1712) omtaler et sted Peter Wandal som sin sted-bedstefar, og det stemmer med at Sara er enke efter Nis.
Da de bliver gift, må hun så være ca 55 år, og han 27. Et umage par, men Wandal var jo også en sær snegl.
I skiftet efter Wandal og Sara optræder Truels Nissen i Hjerndrup. Det må være TN (1635 - 1699), men det afgør ikke om Sara er hans farmor eller farfaster.
Sidste trykte indlæg i denne debat ses i Pers.Tids. 1995/1.
En vil mene at Wandal selv er den første til at kende sin kones navn, dvs det er Sara Christensdatter, enken, som Troels Arnkiel bekræfter det. Carsten Nielsen har åbenbart ikke troet på aldersforskellen, og derfor 'opfundet' Sara Nisdatter.
P Rhode har også at Sara er Nisdatter fra Hjerndrupgård, men hans slægtsoplysninger skal tages med store forbehold.
En mulighed, der tilgodeser at Nis Truelsen (ca 1600 - ca 1659) i 1634 kan erklære sine forældre salige, er at Sara ikke er hans mor, men stedmor, altså anden kone til Truels Nissen (ca 1565 -).
På den anden side har Nis - ligesom sin søster Woldborg Truelsdatter (ca 1599-1674) - en datter Sara, så de må antages at være børn af Sara C her.
Hun er ret omdiskuteret.
Der er en teori om at hendes far Christen skulle være gårdmand i Øsby på Haderslev Næs. Der er dog ingen bevis for teorien.
Der er en teori om at Saras morfar skal være den kendte provst i Haderslev Jørgen Lorentzen Boye, men der er ingen kilde der understøtter teorien.
Carsten Petersen påstår i sin bog, at Peder Wandals kone Sara er datter af Nis Truelsen (ca 1530 - ca 1595), dvs Sara Nisdatter og svigerinde til Sara her. CP gør Sara til Wandals 'unge frue'. Det 'unge' kan knapt stemme, Nis' børn er omkring 30, da Wandal bliver gift 1 okt 1630.
Peter Wandal skriver selv i sin dagbog, at han er gift med Sara CHRESTENSdotter fra Hjerndrupgård, det bliver så enken ikke datteren.
Spørgsmålet forvirres yderligere af, at i sønnens tingsvidne 1634 omtales hans forældre (altså Sara Chr.dt. og Truels (ca 1565 - ca 1625) som salige.
Saras dattersøn, provsten i Aabenraa Troels Arnkiel (1638 - 1712) omtaler et sted Peter Wandal som sin sted-bedstefar, og det stemmer med at Sara er enke efter Nis.
Da de bliver gift, må hun så være ca 55 år, og han 27. Et umage par, men Wandal var jo også en sær snegl.
I skiftet efter Wandal og Sara optræder Truels Nissen i Hjerndrup. Det må være TN (1635 - 1699), men det afgør ikke om Sara er hans farmor eller farfaster.
Sidste trykte indlæg i denne debat ses i Pers.Tids. 1995/1.
En vil mene at Wandal selv er den første til at kende sin kones navn, dvs det er Sara Christensdatter, enken, som Troels Arnkiel bekræfter det. Carsten Nielsen har åbenbart ikke troet på aldersforskellen, og derfor 'opfundet' Sara Nisdatter.
P Rhode har også at Sara er Nisdatter fra Hjerndrupgård, men hans slægtsoplysninger skal tages med store forbehold.
En mulighed, der tilgodeser at Nis Truelsen (ca 1600 - ca 1659) i 1634 kan erklære sine forældre salige, er at Sara ikke er hans mor, men stedmor, altså anden kone til Truels Nissen (ca 1565 -).
På den anden side har Nis - ligesom sin søster Woldborg Truelsdatter (ca 1599-1674) - en datter Sara, så de må antages at være børn af Sara C her.
Senest redigeret=6 Jun 2009
Sara Christensdatter blev født cirka 1575 i Øsby, Haderslev, Haderslev. Hun var datter af Christen (?) og Jørgensdatter Boysen. Sara blev gift i 1595 med Truels Nissen, søn af Nis Truelsen. Sara blev gift 1 oktober 1630 med Peder Jensen Wandal, søn af Jens Iversen Wandal og Maren Pedersdatter Baggesen.2 Sara Christensdatter døde 1 september 1659 i Haderslev pest.
Far-Nat* | Christen (?) f. 1540 |
Mor-Nat* | Jørgensdatter Boysen f. c 1555 |
Børn af Sara Christensdatter og Truels Nissen
- Maren Truelsdatter f. 1595
- Kirsten Truelsdatter Nissen+ f. 1595, d. e 1620
- Woldborg Truelsdatter f. 1599, d. 25 Feb 1674
- (?) Truelsdatter f. 1600
- Bertel Truelsen f. 1600, d. 21 Jan 1715
- Nis Truelsen+ f. 1600, d. 16 Jul 1659
Kildehenvisninger
- [S24] Steen Thomsen, online http://www.danbbs.dk/~stst/
- [S63] Carsten Petersen, Peder J Wandal.
Cecilie Herlogsdatter
K, f. cirka 1162
Senest redigeret=3 Nov 2010
Cecilie Herlogsdatter blev født cirka 1162 i Knardrup, Ganløse, Ølstykke, Frederiksborg.1 Hun var datter af Herlog (?) og Skt. Margrethe Sunesdatter. Cecilie blev gift før 1200 med Erland Galen.
Far-Nat* | Herlog (?) f. f 1140, d. e 1176 |
Mor-Nat* | Skt. Margrethe Sunesdatter f. c 1162, d. 25 Okt 1176 |
Børn af Cecilie Herlogsdatter og Erland Galen
- Johan Erlandsen+ f. f 1219, d. 22 Dec 1272
- Niels Erlandsen Galen+ f. c 1220, d. 1285
Kildehenvisninger
- [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
Jens Knudsen Buch1,2,3
M, f. 1565, d. 1614
Fra Steen Thomsens database:
1590 (10 aug) bliver han forlenet med kongens tiende af Ål sogn - uden afgift - til underhold for hans studeringer i fremmede lande, da han tidligere under sit studium i udlandet af kongens fader har været forlenet med denne tiende, og har drevet sine studier således, at der skal være gode forhåbninger om ham i fremtiden.
1590 (10 aug) bliver han forlenet med kongens tiende af Ål sogn - uden afgift - til underhold for hans studeringer i fremmede lande, da han tidligere under sit studium i udlandet af kongens fader har været forlenet med denne tiende, og har drevet sine studier således, at der skal være gode forhåbninger om ham i fremtiden.
Senest redigeret=7 Maj 2014
Jens Knudsen Buch tog eksamen som magister i Rostock, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Han blev født i 1565 i Skanderup, Anst, Ribe. Han var søn af Knud Mogensen Buch og Marine Jensdatter. Jens Knudsen Buch blev immatrikuleret juli 1584 Rostock, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern.4 Han blev immatrikuleret i 1588 Københavns Universitet, København. Han var i 1594 rektor i Kolding. Han var 1 april 1600 sognepræst i Skanderup, Anst, Ribe. Jens blev gift 18 juni 1608 i Nagbøl, Skanderup, Anst, Ribe, med Dorthe Hansdatter Kneus, datter af Hans Karstensen Kneus og Ellen (?). Jens Knudsen Buch døde i 1614 i Skanderup, Anst, Ribe.5
Far-Nat* | Knud Mogensen Buch f. c 1533, d. 12 Okt 1604 |
Mor-Nat* | Marine Jensdatter f. 1530 |
Børn af Jens Knudsen Buch og Dorthe Hansdatter Kneus
- Mads Jensen Buch d. 1635
- Jacob Jensen Buch+ f. 1585, d. 1654
- Ancher Jensen Buch f. c 1597, d. c 1662
Kildehenvisninger
- [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.
- [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
- [S287] Thomas Christensen, Skanderup Sogns historie.
- [S467] Ludvig Daae, Matrikler Over Nordiske Studerende, Joannes Canutli Buchius Danus.
- [S62] Pastor Aage Dahls præstehistoriske samlinger, 1975 Rigsarkivet.
Nis Truelsen
M, f. anslagsvis 1539, d. anslagsvis 1595
Nis Truelsen er nævnt i kirkeregnskaberne for Hjerndrup sogn i 1564. Han er sandemand, og en af hans afgørelser ankes til hertugens egen ret på Hansborg. Hertug Hans afsiger sin dom 27 okt 1576.
E Andersen mfl: De Hansborgske domme 1545-1578. Kildeskr.s 1974
2 mk 12 sk, 1 fjerding smør, 12 skp byg, 2 ørtug 3 skp havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs brænde, 1 trave havre, 6 td kål, 1 svin. Desuden af Kolling (en mark i sognet): 1 ørtug havre.
Erik Christensen, Vojens.
Haderslevhus jordebog 1596-97.
H P Jensen, Vamdrup.
OH Toftegårds database.
Fra Steen Thomsens database aug 2001.
E Andersen mfl: De Hansborgske domme 1545-1578. Kildeskr.s 1974
2 mk 12 sk, 1 fjerding smør, 12 skp byg, 2 ørtug 3 skp havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs brænde, 1 trave havre, 6 td kål, 1 svin. Desuden af Kolling (en mark i sognet): 1 ørtug havre.
Erik Christensen, Vojens.
Haderslevhus jordebog 1596-97.
H P Jensen, Vamdrup.
OH Toftegårds database.
Fra Steen Thomsens database aug 2001.
Senest redigeret=30 Jun 2009
Nis Truelsen var frimand, sandemand i Hjerndrupgård, Hjerndrupvej 83, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han blev født anslagsvis 1539 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han var søn af Trogels Nigelsen. Nis Truelsen døde anslagsvis 1595 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev.
Far-Nat* | Trogels Nigelsen f. a 1490, d. a 1565 |
Barn af Nis Truelsen
- Truels Nissen+ f. a 1565, d. a 1625
Morten Hack
M, f. 1590, d. efter 1635
Fra Steen Thomsens database:
Gårdejer i Fredsted V for Haderslev, herredsfoged i Gram hrd
Fredsted ligger i Gl Haderslev sogn et par km V for Haderslev.
De bliver gift i Åstrup 5 km Øfor Haderslev.
Han er herredsfoged i Gram Herred 1632 - 1635.
Han nævnes i Haderslev amtsregnskab 1632-3 og 1634-5
Kilde: LAÅ & RA Håndskrsaml I: Jonathan Smith: SøJy Herredsfogeder før 1800.
Gårdejer i Fredsted V for Haderslev, herredsfoged i Gram hrd
Fredsted ligger i Gl Haderslev sogn et par km V for Haderslev.
De bliver gift i Åstrup 5 km Øfor Haderslev.
Han er herredsfoged i Gram Herred 1632 - 1635.
Han nævnes i Haderslev amtsregnskab 1632-3 og 1634-5
Kilde: LAÅ & RA Håndskrsaml I: Jonathan Smith: SøJy Herredsfogeder før 1800.
Senest redigeret=24 Sep 2019
Morten Hack blev født i 1590. Morten blev gift 18 juni 1615 i Åstrup Kirke, Åstrup, Åstrup, Haderslev, med (?) Truelsdatter, datter af Truels Nissen og Sara Christensdatter. Morten Hack døde efter 1635.
Familie: Morten Hack og (?) Truelsdatter
Anton Madsen1,2,3
M, f. cirka 1550, d. cirka 1617
Senest redigeret=26 Apr 2014
Anton blev gift med Inger Knudsdatter Buch, datter af Knud Mogensen Buch og Marine Jensdatter. Anton Madsen blev født cirka 1550. Han var i 1584 kapellan i Vonsild-Dalby, Nørre Tyrstrup, Vejle. Han var i 1603 præst i Vonsild-Dalby, Nørre Tyrstrup, Vejle. Han døde cirka 1617.
Familie: Anton Madsen og Inger Knudsdatter Buch
Kildehenvisninger
- [S24] Steen Thomsen, online http://www.danbbs.dk/~stst/
- [S26] Otto Fr. Arends, Gejstligheden i Slesvig og Holsten.
- [S287] Thomas Christensen, Skanderup Sogns historie.
Christen Laursen
M, f. før 1605, d. før 1659
Senest redigeret=4 Maj 2007
Var bror til David og Peder Lauersen, borgmester i Rønne. Printzenskjold blev taget til fange i hans hus.
Christen Laursen blev født før 1605 i Bornholm.1 Christen blev gift cirka 1630 i Rønne med Bodil Pedersdatter Kofoed, datter af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter. Christen Laursen var i 1640 tolder og byfoged i Rønne. Han døde før 1659 i Rønne.
Christen Laursen blev født før 1605 i Bornholm.1 Christen blev gift cirka 1630 i Rønne med Bodil Pedersdatter Kofoed, datter af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter. Christen Laursen var i 1640 tolder og byfoged i Rønne. Han døde før 1659 i Rønne.
Familie: Christen Laursen og Bodil Pedersdatter Kofoed
Kildehenvisninger
- [S66] K. Thorsen, "Borgmesterslægten Hartwig på Bornholm."
Bertel Truelsen
M, f. 1600, d. 21 januar 1715
Senest redigeret=6 Jun 2009
Bertel Truelsen var hvedebrødsbager i Haderslev. Han blev født i 1600 i Hjerndrupgård, Hjerndrupvej 83, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han var søn af Truels Nissen og Sara Christensdatter. Bertel Truelsen døde 21 januar 1715 i Haderslev.
Far-Nat* | Truels Nissen f. a 1565, d. a 1625 |
Mor-Nat* | Sara Christensdatter f. c 1575, d. 1 Sep 1659 |
Truels Nissen
M, f. anslagsvis 1565, d. anslagsvis 1625
Fra Steen Thomsens database:
Han ejede frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup sogn, som var hans ejendom ifølge arv.
28/11 1598 fik han på Tyrstrup herredsting skøde af vellærde mand magister Marcus Andersen, salig Claus Andersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilliggende udi Bøgeskov. På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der i flg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Hjerndrupgård forblev i slægten lige frem til 1901.
Truels Nissen (Nielsen) var besidder af frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup by, som var hans ejendom iflg. arv.
Et tingsvidne bevidner at:
Ærlig dannemand Truels Nielsen i Hjerndrup den 28 nov 1598 på Tyrstrup herredsting fik skøde af vellærde mand magister Marcus Anchersen, salig Claus Anchersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilligende udi Bøgeskov, som Oluf Jensen nu påboede.
Dette gods havde været Marcus Anchersens rette fædrenearv, og Marcus Anchersen takkede Truels Nielsen for god betaling.
Kilde: Henv.: RA: Rentekammeret G 48: Generallandsundersøgelseskommission i Slesvig og Holsten 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730.
På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der iflg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Boyskovlund var kommet i Ancherslægtens besiddelse ca. 1542.
I Bjert præstearkiv ligger 4 tingsvidner fra 1618, 1619, og 1621, hvor Truels er sandemand. Hans segl består af bogstaverne TN og derunder et andreaskors.
Kilde: LAÅ, Bjert sogn præstearkiv 103 H1.
Hans skattebetaling ses af Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 og følgende te i 1542-43) 8 sk i pligtpenge. Dertil for et hus i Hjerndrup 2½ mk.
Kilde: Erik Christensen, Vojens.
Henv.: E Juhler i Sønderjysk månedsskrift 1942 s 153.
Henv.: Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne s 121.
Henv.: PK Hofmansen: Gården i Soed... 1951. LAÅ manuskr.saml nr 42.
Henv.: Hofm. -> RA, G48, Rentekammeret, Generallandundersøgelseskommission i Slesv-Holst 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730.
OH Toftegårds database.
H P Jensen, Vamdrup.
Truels ses som sandemand ved Tyrstrup herredsting i et tingsvidne fra 1618.
Kilde: H Hertzum-Larsen: Jydske domme og dokumenter 1440-1700. 2000.
John Ahrenkiel fortæller:
Frimand på Hjerndrupgård, sandemand Truels Nissen (Nielsen) var besidder af frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup by, som var hans ejendom iflg. arv. Et tignsvidne bevidner at: Ærlig dannemand Truels Nielsen i Hjerndrup den 28 nov 1598 på Tyrstrup herredsting fik skøde af vellærde mand magister Marcus Anchersen, salig Claus Anchersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilligende udi Bøgeskov, som Oluf Jensen nu påboede. Dette gods havde været Marcus Anchersens rette fædrenearv, og Marcus Anchersen takkede Truels Nielsen for god betaling. Kilde: Henv.: RA: Rentekammeret G 48: Generallandsundersøgelseskommission i Slesvig og Holsten 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730. På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der iflg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Boyskovlund var kommet i Ancherslægtens besiddelse ca. 1542. 2 CONT I Bjert præstearkiv ligger 4 tingsvidner fra 1618, 1619, og 1621, hvor Truels er sandemand. Hans segl består af bogstaverne TN og derunder et andreaskors. Kilde: LAÅ, Bjert sogn præstearkiv 103 H1. Hans skattebetaling ses af Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 og følgende år: Pligtpenge 2 mk 7 sk, 1 verdiidell [fjerding?] smør, 7 skp byg, 2 ørtug 3 skp havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs træ, 1 trave neg (havre), 6 td kål, 1 svin. Dertil for Kolling (en mark i sognet som faderen også betalte i 1542-43) 8 sk i pligtpenge. Dertil for et hus i Hjerndrup 2½ mk. Kilde: Erik Christensen, Vojens. Henv.: E Juhler i Sønderjysk månedsskrift 1942 s 153. Henv.: Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne s 121. Henv.: PK Hofmansen: Gården i Soed... 1951. LAÅ manuskr.saml nr 42. Henv.: Hofm. -> RA, G48, Rentekammeret, Generallandundersøgelseskommission i Slesv-Holst 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730. OH Toftegaards database. H P Jensen, Vamdrup. Truels ses som sandemand ved Tyrstrup herredsting i et tingsvidne fra 1618. Kilde: H Hertzum-Larsen: Jydske domme og dokumenter 1440-1700. 2000.
Han ejede frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup sogn, som var hans ejendom ifølge arv.
28/11 1598 fik han på Tyrstrup herredsting skøde af vellærde mand magister Marcus Andersen, salig Claus Andersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilliggende udi Bøgeskov. På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der i flg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Hjerndrupgård forblev i slægten lige frem til 1901.
Truels Nissen (Nielsen) var besidder af frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup by, som var hans ejendom iflg. arv.
Et tingsvidne bevidner at:
Ærlig dannemand Truels Nielsen i Hjerndrup den 28 nov 1598 på Tyrstrup herredsting fik skøde af vellærde mand magister Marcus Anchersen, salig Claus Anchersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilligende udi Bøgeskov, som Oluf Jensen nu påboede.
Dette gods havde været Marcus Anchersens rette fædrenearv, og Marcus Anchersen takkede Truels Nielsen for god betaling.
Kilde: Henv.: RA: Rentekammeret G 48: Generallandsundersøgelseskommission i Slesvig og Holsten 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730.
På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der iflg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Boyskovlund var kommet i Ancherslægtens besiddelse ca. 1542.
I Bjert præstearkiv ligger 4 tingsvidner fra 1618, 1619, og 1621, hvor Truels er sandemand. Hans segl består af bogstaverne TN og derunder et andreaskors.
Kilde: LAÅ, Bjert sogn præstearkiv 103 H1.
Hans skattebetaling ses af Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 og følgende te i 1542-43) 8 sk i pligtpenge. Dertil for et hus i Hjerndrup 2½ mk.
Kilde: Erik Christensen, Vojens.
Henv.: E Juhler i Sønderjysk månedsskrift 1942 s 153.
Henv.: Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne s 121.
Henv.: PK Hofmansen: Gården i Soed... 1951. LAÅ manuskr.saml nr 42.
Henv.: Hofm. -> RA, G48, Rentekammeret, Generallandundersøgelseskommission i Slesv-Holst 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730.
OH Toftegårds database.
H P Jensen, Vamdrup.
Truels ses som sandemand ved Tyrstrup herredsting i et tingsvidne fra 1618.
Kilde: H Hertzum-Larsen: Jydske domme og dokumenter 1440-1700. 2000.
John Ahrenkiel fortæller:
Frimand på Hjerndrupgård, sandemand Truels Nissen (Nielsen) var besidder af frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup by, som var hans ejendom iflg. arv. Et tignsvidne bevidner at: Ærlig dannemand Truels Nielsen i Hjerndrup den 28 nov 1598 på Tyrstrup herredsting fik skøde af vellærde mand magister Marcus Anchersen, salig Claus Anchersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilligende udi Bøgeskov, som Oluf Jensen nu påboede. Dette gods havde været Marcus Anchersens rette fædrenearv, og Marcus Anchersen takkede Truels Nielsen for god betaling. Kilde: Henv.: RA: Rentekammeret G 48: Generallandsundersøgelseskommission i Slesvig og Holsten 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730. På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der iflg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Boyskovlund var kommet i Ancherslægtens besiddelse ca. 1542. 2 CONT I Bjert præstearkiv ligger 4 tingsvidner fra 1618, 1619, og 1621, hvor Truels er sandemand. Hans segl består af bogstaverne TN og derunder et andreaskors. Kilde: LAÅ, Bjert sogn præstearkiv 103 H1. Hans skattebetaling ses af Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 og følgende år: Pligtpenge 2 mk 7 sk, 1 verdiidell [fjerding?] smør, 7 skp byg, 2 ørtug 3 skp havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs træ, 1 trave neg (havre), 6 td kål, 1 svin. Dertil for Kolling (en mark i sognet som faderen også betalte i 1542-43) 8 sk i pligtpenge. Dertil for et hus i Hjerndrup 2½ mk. Kilde: Erik Christensen, Vojens. Henv.: E Juhler i Sønderjysk månedsskrift 1942 s 153. Henv.: Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne s 121. Henv.: PK Hofmansen: Gården i Soed... 1951. LAÅ manuskr.saml nr 42. Henv.: Hofm. -> RA, G48, Rentekammeret, Generallandundersøgelseskommission i Slesv-Holst 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730. OH Toftegaards database. H P Jensen, Vamdrup. Truels ses som sandemand ved Tyrstrup herredsting i et tingsvidne fra 1618. Kilde: H Hertzum-Larsen: Jydske domme og dokumenter 1440-1700. 2000.
Senest redigeret=6 Jun 2009
Truels Nissen var frimand, sandemand i Hjerndrupgård, Hjerndrupvej 83, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han blev født anslagsvis 1565 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han var søn af Nis Truelsen. Truels blev gift i 1595 med Sara Christensdatter, datter af Christen (?) og Jørgensdatter Boysen. Truels Nissen døde anslagsvis 1625 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev.
Far-Nat* | Nis Truelsen f. a 1539, d. a 1595 |
Børn af Truels Nissen og Sara Christensdatter
- Maren Truelsdatter f. 1595
- Kirsten Truelsdatter Nissen+ f. 1595, d. e 1620
- Woldborg Truelsdatter f. 1599, d. 25 Feb 1674
- (?) Truelsdatter f. 1600
- Bertel Truelsen f. 1600, d. 21 Jan 1715
- Nis Truelsen+ f. 1600, d. 16 Jul 1659
Kirsten Truelsdatter Nissen1
K, f. 1595, d. efter 1620
Senest redigeret=2 Mar 2008
Kirsten Truelsdatter Nissen blev født i 1595 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Hun var datter af Truels Nissen og Sara Christensdatter. Kirsten blev gift før 1620 i Skanderup?, Anst, Ribe, med Jacob Jensen Buch, søn af Jens Knudsen Buch og Dorthe Hansdatter Kneus. Kirsten Truelsdatter Nissen døde efter 1620 i Skanderup, Anst, Ribe.
Far-Nat* | Truels Nissen f. a 1565, d. a 1625 |
Mor-Nat* | Sara Christensdatter f. c 1575, d. 1 Sep 1659 |
Børn af Kirsten Truelsdatter Nissen og Jacob Jensen Buch
- Peder Jacobsen Buch
- Hans Jacobsen Buch+ f. c 1620, d. 26 Dec 1684
- Jens Jacobsen Buch f. c 1622, d. 1688
- Joen Jacobsen Buch f. c 1629
- Sara Jacobsen Buch f. c 1635, d. 1697
Kildehenvisninger
- [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.
Trogels Nigelsen1
M, f. anslagsvis 1490, d. anslagsvis 1565
Senest redigeret=2 Jul 2009
Skattelisten for 1542 viser at Trogels Nilsen cum sortio (med flere) skal betale 12 daler i overskat. Der er kun få der betaler så meget. Jordebogen samme år viser at han betaler for både gården og 'Gudehagen' og 'Kollinge'.
Kilde: Falkenstjerne: Sø.jydske Skatte- og Jordebøger for Reformationstiden.1895.
Trogels Nigelsen var frimand i Hjerndrupgård, Hjerndrupvej 83, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han blev født anslagsvis 1490 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han var søn af Nis Jensen. Trogels Nigelsen døde anslagsvis 1565 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev.
Kilde: Falkenstjerne: Sø.jydske Skatte- og Jordebøger for Reformationstiden.1895.
Trogels Nigelsen var frimand i Hjerndrupgård, Hjerndrupvej 83, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han blev født anslagsvis 1490 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han var søn af Nis Jensen. Trogels Nigelsen døde anslagsvis 1565 i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev.
Far-Nat* | Nis Jensen f. a 1455, d. e 1490 |
Børn af Trogels Nigelsen
- Catharina Truelsdatter f. 1530
- Nis Truelsen+ f. a 1539, d. a 1595
Kildehenvisninger
- [S24] Steen Thomsen, online http://www.danbbs.dk/~stst/
Bertel Knudsen
M, f. 1600
Senest redigeret=1 Dec 2007
Bertel Knudsen var hvedebrødsbager i Haderslev. Bertel blev gift med (?) Truelsdatter, datter af Truels Nissen og Sara Christensdatter. Bertel Knudsen blev født i 1600.
Familie: Bertel Knudsen og (?) Truelsdatter
Nis Truelsen
M, f. 1600, d. 16 juli 1659
Fra Steen Thomsens database:
Han ejede frigården Hjerndrupgård mv.
2 dec 1634 tiltales Nis på Tyrstrup Herredsting, angående gården Boyskovlund, som hans salig forældre havde købt 36 år tidligere. Mads Voed til Beyerholm mener at Nis skal bidrage til deres rostjeneste (militærskat) som åbenbart ikke er blevet nedsat, selvom Boyskovlund gik fra Beyerholm 92 år tidligere.
Nis erklærer at de ingen bidrag har fået i de 36 år, og heller ikke i de foregående 56 år, og dermed får han dom for at han ikke skal betale. Mads har åbenbart anket til kongen, for 20 jul 1636 resolverer Chr IV sammen med rigsrådet på Rendsborg Slot, at 'Klager die halbe Hoffe Bögeskou gegen erlegung des Kauffgelds von beklagten wiederum anzunehmen Schuldig und Beklagten von bezahlung der Rosdienste zu absolvieren sey'.
[Første sætning siger at Mads er skyldig at købe gården tilbage, men Nis fritages i den anden for at betale til rostjenesten]. Efter lensmandens befaling bliver sagen alligevel taget op igen, og der indgås varig kontrakt og forlig, som tinglæses 28 feb 1637 på Tyrstrup Herredsting.
Forliget består i at Nis betaler 60 rigsdaler specie til Mads, samt en rosenobel (engelsk guldmønt med rose på) til Mads' mor, og får så endeligt skøde på gården.
Kilde: Erik Christensen, Vojens.
Henv.: PK Hofmansen: Gården i Soed... 1951. LAÅ manuskr.saml nr 42.
Nis var herredsfoged for Tyrstrup herred i 1656-59, og han optræder som sandemand iflg. et tingsvidne, dateret tirsdag den 29 maj 1655.
Kilde: LAÅ & RA Håndskrsaml I: Jonathan Smith: SøJy Herredsfogeder før 1800.
Henv.: Stenderup Godsarkiv.
OH Toftegårds database.
Erik Christensen, Vojens.
H P Jensen, Vamdrup.
Sv Jacobsen: En sønderjysk slægt Bruun, i Pers.Tidsskr. 1981 s 61-80.
Han ejede frigården Hjerndrupgård mv.
2 dec 1634 tiltales Nis på Tyrstrup Herredsting, angående gården Boyskovlund, som hans salig forældre havde købt 36 år tidligere. Mads Voed til Beyerholm mener at Nis skal bidrage til deres rostjeneste (militærskat) som åbenbart ikke er blevet nedsat, selvom Boyskovlund gik fra Beyerholm 92 år tidligere.
Nis erklærer at de ingen bidrag har fået i de 36 år, og heller ikke i de foregående 56 år, og dermed får han dom for at han ikke skal betale. Mads har åbenbart anket til kongen, for 20 jul 1636 resolverer Chr IV sammen med rigsrådet på Rendsborg Slot, at 'Klager die halbe Hoffe Bögeskou gegen erlegung des Kauffgelds von beklagten wiederum anzunehmen Schuldig und Beklagten von bezahlung der Rosdienste zu absolvieren sey'.
[Første sætning siger at Mads er skyldig at købe gården tilbage, men Nis fritages i den anden for at betale til rostjenesten]. Efter lensmandens befaling bliver sagen alligevel taget op igen, og der indgås varig kontrakt og forlig, som tinglæses 28 feb 1637 på Tyrstrup Herredsting.
Forliget består i at Nis betaler 60 rigsdaler specie til Mads, samt en rosenobel (engelsk guldmønt med rose på) til Mads' mor, og får så endeligt skøde på gården.
Kilde: Erik Christensen, Vojens.
Henv.: PK Hofmansen: Gården i Soed... 1951. LAÅ manuskr.saml nr 42.
Nis var herredsfoged for Tyrstrup herred i 1656-59, og han optræder som sandemand iflg. et tingsvidne, dateret tirsdag den 29 maj 1655.
Kilde: LAÅ & RA Håndskrsaml I: Jonathan Smith: SøJy Herredsfogeder før 1800.
Henv.: Stenderup Godsarkiv.
OH Toftegårds database.
Erik Christensen, Vojens.
H P Jensen, Vamdrup.
Sv Jacobsen: En sønderjysk slægt Bruun, i Pers.Tidsskr. 1981 s 61-80.
Senest redigeret=6 Jun 2009
Nis Truelsen var herredsfoged, frimand i Hjerndrupgård, Hjerndrupvej 83, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han blev født i 1600. Han var søn af Truels Nissen og Sara Christensdatter. Nis blev gift i 1630 med Kirsten Marcusdatter. Nis Truelsen døde 16 juli 1659.
Far-Nat* | Truels Nissen f. a 1565, d. a 1625 |
Mor-Nat* | Sara Christensdatter f. c 1575, d. 1 Sep 1659 |
Barn af Nis Truelsen og Kirsten Marcusdatter
- Sara Nisdatter Truelsen f. ml 1637 - 1639
Kirsten Marcusdatter
K, f. 1608, d. september 1695
Senest redigeret=10 Sep 2007
Iflg kirkebogen gav de 24 rigsdaler for begravelsen - en formue, og 5-10 gange mere end godtfolk gav!
Kilde: OH Toftegårds database.
H P Jensen, Vamdrup.
Sv Jacobsen: En sønderjysk slægt Bruun, i Pers.Tidsskr. 1981 s 61-80.1
Kirsten Marcusdatter blev født i 1608 i Bjolderup, Rise, Åbenrå. Kirsten blev gift i 1630 med Nis Truelsen, søn af Truels Nissen og Sara Christensdatter. Kirsten Marcusdatter døde september 1695 i Hjerndrupgård, Hjerndrupvej 83, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Hun blev bisat fra Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev, 10 september 1695.
Kilde: OH Toftegårds database.
H P Jensen, Vamdrup.
Sv Jacobsen: En sønderjysk slægt Bruun, i Pers.Tidsskr. 1981 s 61-80.1
Kirsten Marcusdatter blev født i 1608 i Bjolderup, Rise, Åbenrå. Kirsten blev gift i 1630 med Nis Truelsen, søn af Truels Nissen og Sara Christensdatter. Kirsten Marcusdatter døde september 1695 i Hjerndrupgård, Hjerndrupvej 83, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Hun blev bisat fra Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev, 10 september 1695.
Barn af Kirsten Marcusdatter og Nis Truelsen
- Sara Nisdatter Truelsen f. ml 1637 - 1639
Kildehenvisninger
- [S24] Steen Thomsen, online http://www.danbbs.dk/~stst/
Margrethe Hansdatter
K, f. cirka 1647, d. 1729
Senest redigeret=15 Mar 2009
Margrethe Hansdatter blev født cirka 1647 i 03. Sg. Maegård, Olsker, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Hans Mortensen og Gertrud Simonsdatter. Margrethe blev gift i 1673 med Wefst Pedersen, søn af Peder Wefstsen og Sidsele (?). Margrethe Hansdatter døde i 1729 i Olsker, Nørre, Bornholm. Hun blev bisat fra Olsker, Nørre, Bornholm, 4 juli 1729. Hendes ejendele blev skiftet 7 juli 1729.1
- Tavler
- Michael Erichsens aner
Far-Nat* | Hans Mortensen f. c 1596, d. c 1691 |
Mor-Nat* | Gertrud Simonsdatter d. f 1700 |
Børn af Margrethe Hansdatter og Wefst Pedersen
- Jens Wefstsen f. 1674, d. 12 Nov 1759
- Maren (Margrethe) Wefstsdatter f. c 1676
- Anna Wefstsdatter f. 1678
- Hans Wefstsen+ f. 1681, d. 25 Maj 1751
- Lars Wefstsen f. 1685
- Peder Wefstsen f. c 1687
- Gertrud Cathrine Wefstsdatter f. c 1690
- Kirstine Wefstsdatter+ f. 1692, d. 26 Jul 1765
Kildehenvisninger
- [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Margrethe ?, enke, 3. Sg. Olsker.
Afg. Wefs Pedersen.
4 søn. 4 døt.
A: Jens Wefstsen, egen værge, Skovgård, Olsker.
B: Hans Wefstsen, egen værge, 23. Sg. Rutsker.
C: Laurits Wefstsen, egen værge, Nyker.
D: Peder Wefstsen, død. 2 søn. 1 dat.
1: Wefst Pedersen, f. 1720. Værge: Farbror, Hans Wefstsen.
2: Niels Pedersen Møller, f. 1723. Værge: Farbror, Jens Wefstsen.
3: Margrethe Pedersdatter, f. 1727. ( 2½ år.) Værge: Farbror, Lars Wefstsen.
E: Maren Wefstsdatter, gm. Laurits Andersen, Samsinggård, Klemensker.
F: Anne Wefstsdatter, død, var gm. Jep Monsen, Rutsker.
Ved ægt med afg. Thor Pedersen. 1 søn.
1: Peder Thorsen, f. 1706. Værge: Svend Hansen, Rutsker.
Ved ægt med Jep Monsen. 1 søn. 2 døt.
2: Thor Ibsen, f. 1717.
3: Margrethe Ibsdatter, f. 1725.
4: Anne Ibsdatter, f. 1719. Værge: Far.
G: Gjertrud Wefstsdatter, gm. Tørchel Nielsen, Nyker.
H: Kierstene Wefstsdatter, gm. Lars Pedersen, 4. Sg. Marchusgård, Rø.
Anno 1729 dend 7 Jully er efter lovlig giorde tillysning holdenregistering og vurdering samt skifte og deeling efter sallig Margrethe sallig Wefst Pedersens boede og døde paa den 3 Jord Ejendoms gaardbeligende udi Ohlsker Sogn Maagaarden kaldet, og det imellem denne sallig qvindes børn som er 4 sønner og 4 døttre. Hvor af den eldste søn er Jens Wefstsen boende paa Skovgaarden i Ohlsker Sogn som møtte og er sin egenverge. Den anden denne sallig qvindes søn Hans Wefstsen boende paa 13 Jord Ejendoms gaard i Rutsker Sogn og er sin egen verge som møtte. Den tredie søn Lauritz Wefstsen som er boende paa Buchegaarden i Nyker Sogn som og iligemaade er sin egen verge som møtte. Den fierde og yngste søn Peder Wefstsen som ved døden er afgangen og har efterlat sig 2 sønner og 1 daatter: der af den eldste søn Wefst Pedersen paa 9 aar gammel, for hannem er til verge anordnet myndlingens faderbroder Hans Wefstsen boendei Rutsker Sogn som fremdelis for blefver; den anden søn Niels Pedersen Møller paa 6te aar gammel for hannem er til verge anordnet myndlingens faderbroder Jens Wefstsen boende i for ermelte Ohlsker Sogn; daatteren Margrethe Pedersdaatter 2-1/2 aar gammel, for hende er til verge anordnet faderbroderen Lars Wefstsen boende i Nyker Sogn paa Bukegaarden. Den eldste denne sallig qvindes daatter Maren Wefstdaatter som er i egteskab med Lauritz Andresen boende paa Samsingsgaarden i Clemmerdsker Sogn. Den anden daatter Anne Wefstdaatter som ved døeden er afgangen og var sidst iegteskab med Jep Monsen boende i Rutsker Sogn og har efterlat sig 2 sønner og 2 døttre: der af den eldste søn Peder Thorsen som hun hafuer avled med hendes forige afdøede mand Thor Pedersen ungefehr 23 aar gl.,for hannem er forhen til verge anordnet Svend Hansen boende i Rutsker Sogn som endnu fremdeelis for blifuer; saa og avled med bemelte Jep Monsen en søn og 2 døttre: var af sønnen Thor Ibsen ungefehr 12 aar gl.; den eldste daatter Margrethe Ibsdaatter ungefehr 14 aar gl.; den anden og yngste daatter Anne Ibsdaatter paa 10 aar gl.; for disse umyndige børn er faderen Jep Monsen self verge efter loven. Den tredie denne sal. qvindes daatter Giertrud Wefstdaatter som er i egteskab med Tørchel Nielsen boende i Nyker Sogn som møtte og for hende svarer. Den 4de og yngste denne sal. qvindes daatter Kierstene Wefstdaatter som er i egteskab med Lars Pedersen boende i Røe Sogn paa Markusens gaard kaldet som og møtte og for hende svarer. . . Hvor saa skifte retten paa Quartermester Lars Nielsen hans daattermands veigne giorde paastand. . . af skifte retten giorde pa kiendelse blef om sider Lars Nielsen Qvartermester som hafuer paa sin daattermand Hans Rasmussens veigne forhen ladet inførn ovrørte undentag angaaende som hand self bemelte Hans Rasmusen nu her for skifteretten. . . en crantz paa teigning W.P.S. : M.H.d. 1705. . . sølf skee udtiken paa begge sider paa skuved med paa teigning paa bladet udi encrantz W.P.S. : M.H.d. 1685.
Poul Poulsen Paludan
M, f. 1572, d. 4 juni 1635
Hans levnedsløb læses på hans ligsten i Kolding sct Nicolai.
Han er også nævnt på kirkens Stormklokke, der er støbt i hans tid.
T Jørgensen mfl: Skt Nikolaj Kirke Kolding. 1987.
Brev fra Inger Marie Toft 23 mar 2000.
Fra Steen Thomsens database aug 2001.
Han er også nævnt på kirkens Stormklokke, der er støbt i hans tid.
T Jørgensen mfl: Skt Nikolaj Kirke Kolding. 1987.
Brev fra Inger Marie Toft 23 mar 2000.
Fra Steen Thomsens database aug 2001.
Senest redigeret=30 Jun 2009
Poul Poulsen Paludan blev født i 1572 i Kolding.1 Han var søn af Poul Jensen og Else Sørensdatter Kjær. Poul Poulsen Paludan var i 1600 rektor i Kolding. Poul blev gift 12 oktober 1600 med Maren Knudsdatter Buch, datter af Knud Mogensen Buch og Marine Jensdatter. Poul Poulsen Paludan var i 1608 kapellan i Kolding. Han var i 1612 sognepræst i Kolding.2 Han døde 4 juni 1635 i Kolding.1 Han blev bisat fra Skt. Nikolai Kirke, Nicolaiplads 3, Kolding, 9 juni 1635.
Far-Nat* | Poul Jensen |
Mor-Nat* | Else Sørensdatter Kjær f. 1535, d. 27 Feb 1625 |
Familie: Poul Poulsen Paludan og Maren Knudsdatter Buch
Mikkel Abraham
M, f. før 1555, d. efter 1575
Senest redigeret=7 Mar 2008
Mikkel Abraham blev født før 1555.1 Mikkel blev gift før 1573 i Bornholm med Anniche Madsdatter Kofoed, datter af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Hansdatter Uf. Mikkel Abraham døde efter 1575 i Bornholm.
Barn af Mikkel Abraham og Anniche Madsdatter Kofoed
- Karina Mikkelsdatter f. f 1590, d. c 1627
Kildehenvisninger
- [S38] Jørn Klindt, Klindt.
Oluf Hansen Kofoed
M, f. cirka 1596, d. 1641
Senest redigeret=4 Maj 2007
Oluf Hansen Kofoed var proprietær.
Skulle arve gården, da faderen døde i 1623. Heller ikke han blev ret gammel; han døde allerede i 1641, og efterlod sig 3 sønner, Mads, Hans og Claus. Denne sidste arvede igen gården, men døde også ung, hvorefter de to ældste brødre beholdt den til 1671, da den gled ud af slægten. Også fra dem, såvel fra deres søstre, stammer imidlertid flere Kofod-grene.
Han blev født cirka 1596 i Pg. Blykobbegård, Nyker, Vester, Bornholm.1 Han var søn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller. Oluf blev gift cirka 1617 i Bornholm med Sidsel Madsdatter. Oluf Hansen Kofoed døde i 1641 i Nyker, Vester, Bornholm.2
Skulle arve gården, da faderen døde i 1623. Heller ikke han blev ret gammel; han døde allerede i 1641, og efterlod sig 3 sønner, Mads, Hans og Claus. Denne sidste arvede igen gården, men døde også ung, hvorefter de to ældste brødre beholdt den til 1671, da den gled ud af slægten. Også fra dem, såvel fra deres søstre, stammer imidlertid flere Kofod-grene.
Han blev født cirka 1596 i Pg. Blykobbegård, Nyker, Vester, Bornholm.1 Han var søn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller. Oluf blev gift cirka 1617 i Bornholm med Sidsel Madsdatter. Oluf Hansen Kofoed døde i 1641 i Nyker, Vester, Bornholm.2
Far-Nat* | Hans Madsen Kofoed f. c 1550, d. 1623 |
Mor-Nat* | Clausdatter Kjøller f. f 1566, d. e 1602 |
Familie: Oluf Hansen Kofoed og Sidsel Madsdatter
Dorothea Sterck1
K, f. 1670, d. 28 april 1735
Senest redigeret=18 Mar 2008
Dorothea Sterck blev født i 1670. Dorothea blev gift før 1703 med Johan Rehling. Dorothea Sterck døde 28 april 1735 i København. Hun blev bisat fra Skt. Petri Kirke, Skt. Peders Stræde 2, København, 5 maj 1735.2
Barn af Dorothea Sterck og Johan Rehling
- Johan Johansen Rehling+ f. 13 Jun 1703, d. 23 Mar 1775
Niels Christian Christensen
M, f. 20 november 1804, d. 5 november 1846
Senest redigeret=26 Sep 2019
Niels Christian Christensen var farver i Thisted. Han blev født 20 november 1804 i Thisted. Han var søn af Christen Pedersen og Ellen Nielsdatter. Niels Christian Christensen blev døbt 27 januar 1805 i Thisted.1 Niels blev gift 26 januar 1831 i Thisted Kirke, Vestergade 3, Thisted, med Adolphine Wilhelmine Villaume, datter af Ernst Eberhard Villaume og Dorthea Clausine Bøgh.2 Niels Christian Christensen døde 5 november 1846 i Thisted i en alder af 41 år. Han blev bisat fra Thisted 14 november 1846.2
Far-Nat* | Christen Pedersen f. c 1766 |
Mor-Nat* | Ellen Nielsdatter f. c 1764 |
Børn af Niels Christian Christensen og Adolphine Wilhelmine Villaume
- Wilhelm Christian Christensen+ f. 5 Mar 1831
- Harald Odin Christensen+ f. 31 Aug 1833, d. f 1903
- Waldemar Christensen f. 30 Okt 1835
- Carl Ernst Christensen+ f. 25 Maj 1837, d. 25 Apr 1900
- Theodor Christensen+ f. 16 Apr 1839, d. f 1909
- Julius Georg Christensen+ f. 6 Jan 1841, d. 16 Aug 1903
- Ludvig Anton Christensen f. 21 Aug 1842
- Clara Wilhelmine Dorthea Christensen f. 29 Dec 1843, d. 11 Aug 1848
- Caroline Sophie Christensen f. 7 Jun 1845
Kildehenvisninger
- [S3] , Henning Kristensen skriver:
Når nu vi er omkring farvermester i Thisted Niels Christensen/ Christiansen – så har jeg hele tide tvivlet på at han i virkeligheden kan være søn af rebslager i Thisted Christen Pedersen. Bl.a. er det pudsigt at ingen fra Niels Christensens familie figurerer som faddere til han og Adolphines børn. Ej heller er det hans far eller tilsyneladende anden familie der er hans forlover i 1831, hvor rebslager Christen Pedersen levede og boede i Thisted. Rebslageren døde iøvrigt hos en søn Peder Christian Christensen, snedker i Nykøbing, Mors.
Så bemærker jeg igen at der i DDD/DDA´s afskrift af FT 1845 / 3. Rode, Thisted, er sat “”???” ved Thisted. Derfor tog jeg lige et kig – og ganske rigtig, Niels Chrstensens fødested er ikke opgivet som Thisted. Men hvad der helt nøjagtig står har jeg svært ved at tyde – noget med “Skjorupgaard, Tas... (ell. Fas...). Adolphines fødested burde være Sunderupgaard, men jeg synes der nærmere står Snøde...gaard – og er så Falster der skulle stå !?
Bemærk iøvrigt at Niels Christensen ved vielsen i Thisted oplyses at være fra Svendborg, og der under anmærkninger er oplyst at sognepræsten i Svendborg har udstedt attest!!, Kirkebog. - [S3] , Kirkebog.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Christensen M 30 Gift Farver
Adolphine Vilhelmine Villaume K 24 Gift hans Kone
Vilhelm Christian Christensen M 3 Ugift deres Søn
Harald Odin Christensen M 1 Ugift deres Søn. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Christensen, 33, Gift, Farver,
Vilhelmine Villeume, 29, Gift, hans Kone,
Vilhelm Christensen, 9, Ugift, husfaderens Børn,
Haral Christensen, 5, Ugift, husfaderens Børn,
Valdemar Christensen, 4, Ugift, husfaderens Børn,
Cosel Christensen, 3, Ugift, husfaderens Børn,
Todor Christensen, 1, Ugift, husfaderens Børn,. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Christensen, 40, Gift, Farvermester, Thisted
Adolphine Willaume, 35, Gift, Hans Kone
Vilhelm Christensen, 14, Ugift, Huusfaderens Børn, Thisted
Karen Christensen, 12, Ugift, Huusfaderens Børn, Thisted
Valdemar Christensen, 10, Ugift, Huusfaderens Børn, Thisted
Carl E Christensen, 8, Ugift, Huusfaderens Børn, Thisted
Theodor Christensen, 6, Ugift, Huusfaderens Børn, Thisted
Julius Christensen, 4, Ugift, Huusfaderens Børn, Thisted
Hector Christensen, 3, Ugift, Huusfaderens Børn, Thisted
Clara Christensen, 2, Ugift, Huusfaderens Børn, Thisted.
Oluf Madsen Kofoed
M, f. cirka 1474
Senest redigeret=10 Apr 2008
Oluf Madsen Kofoed blev født cirka 1474 i 39. Sg. Lille Haslegård, Rutsker, Nørre, Bornholm.1 Han var søn af Mads Jensen Kofoed og Elisabeth Olufsdatter.
Far-Nat* | Mads Jensen Kofoed f. 1444, d. 1518 |
Mor-Nat* | Elisabeth Olufsdatter f. 1453 |
Kildehenvisninger
- [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
Hans Jacob Hennings
M, f. 6 december 1782
Senest redigeret=6 Jan 2009
Hans Jacob Hennings var bøssemager i København. Han blev døbt 6 december 1782 i Skt. Peders Kirke, Skt. Peders Kirkeplads, Næstved.1 Han var søn af Jacob Henningsen og Anna Margrethe Andersdatter Schindberg. Hans blev gift 2 juli 1806 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Elisabeth Andersdatter.1
Far-Nat* | Jacob Henningsen f. 27 Aug 1741, d. 19 Okt 1802 |
Mor-Nat* | Anna Margrethe Andersdatter Schindberg f. 1752, d. 23 Dec 1832 |
Børn af Hans Jacob Hennings og Elisabeth Andersdatter
- Jacob Hendrich Hennings f. 3 Nov 1808
- Helene Caroline Hennings f. 8 Apr 1811
- Emilie Christiane Caroline Hennings f. 2 Apr 1815
Kildehenvisninger
- [S3] , Kirkebog.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Henningsen, 42, Gift, Hosbonde, Laugs Bud ved det Lille Vognmands Laug,
Anna Margrethe, 34, Gift, Konen, ,
Martha Kirstine, 12, Ugift, Datter af 1.Ægteskab, ,
Dorthe Cathrine, 8, Ugift, Barn af 2.Ægteskab, ,
Sophie Margretha, 1, Ugift, Barn af 2.Ægteskab, ,
Hans Jacob, 5, Ugift, Barn af 2.Ægteskab, ,. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Wilhelm Kyhl, 39, Gift, , Bøssemager,
Hans Jacob Henningsen, 19, Ugift, , Bøssem.Dreng,.
Giertrud Lauritsdatter
K, f. før 1600, d. efter 1642
Senest redigeret=4 Maj 2007
Giertrud Lauritsdatter blev født før 1600 i Skåne.1 Hun var datter af Laurits Giertssøn. Giertrud blev gift 19 oktober 1623 i Ystad med Oluf Pedersen Kofoed, søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter. Giertrud Lauritsdatter døde efter 1642 i Skåne.
Far-Nat* | Laurits Giertssøn |
Familie: Giertrud Lauritsdatter og Oluf Pedersen Kofoed
Kildehenvisninger
- [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
Susanna Franck Beckmann1,2,3
K, f. 23 januar 1754, d. 18 maj 1789
Senest redigeret=4 Jan 2010
Susanna Franck Beckmann blev født 23 januar 1754 i Boeslunde, Slagelse, Sorø. Hun var datter af Herman Dominicus Didriksen Beckmann og Maren Haagen. Susanna blev gift 1 juli 1774 med Johan Andreas Rehling, søn af Johan Johansen Rehling og Regina Dorothea Andreasdatter Wøldike. Susanna Franck Beckmann døde 18 maj 1789 i Hillerød i en alder af 35 år.4 Hun blev bisat fra Skt. Petri Kirke, Skt. Peders Stræde 2, København, 25 maj 1789.
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Herman Dominicus Didriksen Beckmann f. 6 Dec 1712, d. 7 Sep 1772 |
Mor-Nat* | Maren Haagen f. c 1724, d. 9 Apr 1786 |
Børn af Susanna Franck Beckmann og Johan Andreas Rehling
- Johan Rehling+ f. 17 Aug 1775, d. 18 Jun 1841
- Maren Haagen Rehling f. 14 Aug 1777, d. 13 Aug 1827
- Herman Dominicus Beckmann Rehling f. 19 Mar 1779, d. 15 Feb 1822
- Elisabeth Regina Dorothea Wøldike Rehling+ f. 23 Nov 1781, d. 6 Aug 1826
- Hans Georg Diderick Adolph Rehling f. 6 Dec 1783, d. 3 Sep 1834
- Johan Samuel Theodorus Gottlob Rehling f. 29 Sep 1785
- Diderich Beckman Rehling f. 31 Okt 1786, d. 23 Aug 1863
Kildehenvisninger
- [S25] Paul Nedergaard, 100 danske præsteslægter.
- [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
- [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
- [S174] Den almindelige enkekasse, online http://www.fogsgaard.org, Policenummer: 1178
Sasanna Franck Bekman
Født: 1754-01-31 Boeslunde Stempelmærke: Danmark
Død: 1789-05-18
Notat: Dåbsattest i RA.
Ægtefælle
Pensionspolice oprettet: 1783-04-19
Årlig Pension: 150 Indbetalt: 506 Afdragsordning: 0
Enkekassenummer: 1178
Andreas Johannes Rehling Sognepræst for Egeberg Menighed
Født: 1748-02-20 Koldbye (Samsøe) Stempelmærke: Danmark
Død: 1790-11-30
Notat: Dåbsattest i RA. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas John Rehling, 40, Gift, husbonde, præst til Friderichsborg Slots og Nørre Herlev Menigheder,
Sussanne Frans Bechman, 34, Gift, hans kone, ,
Johan Rehling, 12, Ugift, deres søn, ,
Herman Dominius Bechman Rehling, 8, Ugift, deres søn, ,
Johan Samuel Theodorus Gotlob Rehling, 2, Ugift, deres søn, ,
Hans Diderich Adolph Rehling, 4, Ugift, deres søn, ,
Diderich Bechman Rehling, 1, Ugift, deres søn, ,
Elisabeth Regina Woldine Rehling, 6, Ugift, deres datter, ,
Maren Haagen Rehling, 10, Ugift, deres datter, ,
Anne Maria Bechman, 37, Enke, søster til konen, haver pension af den geistlige enkekasse,
Johan Herman Dominius Kentel, 14, Ugift, hendes søn, ,.