Personside - 59

Han var en alvorsmand, trykket af hjemmets bratte opløsning i Flensborg som følge af de ulyksalige begivenheder i 1864 og trykket af, at han havde set sig nødsaget til at overtage det først ledigtblevne embede som distriktslæge (i Nykøbing Falster), et embede, der omfattede hele Falster, og i hvilket han havde slidt sig op, for det meste i fattigpraksis.³

Norman Lee Madsen skriver:²

Lived some years in Nyker, probably with his parents-in-law at Bukkegård, the 27' Slg. Next, circa 1717, he became the owner of Kjølleregård (also known as Heinergård), 13' Slg. in Rutsker, which had previously been owned by his father's brother Christen Pedersen. Later, in 1741, he obtained Vestergård, 5' Slg. in Rutsker.

In 1716 he was taken to court because he was accused of stealing land from the King's property (this land was to be used jointly by the parishes of Rutsker and Olsker, as well as the citizens of Allinge-Sandvig). He was ordered to give back the land before Maj 1, 1717.

In 1737 Hans Wefstsen fathered a child out-of-wedlock with Elne Nielsdatter, this resulted in a public confession from both - as custom and law demanded. Elne was a servant living at the home of Hans Wefstsen, her father was Niels Andersen of 'paa Borre'. The baby boy, christened Heiner Hansen on December 22 in Rutsker, died only 15 weeks old. The gravestone, wishing a happy resurrection day, was placed in the middle of the church's floor, until it had to be removed many years later due to renovations. It was damaged, but in 1938 it was re-dedicated and was placed outside near the clock-tower.

Fra "Familien Bonnevie i Danmark":

Emanuel Bonnevie fødtes 23. Dec. 1763 i Mandal og blev døbt i Halsaa Kirke 26. Dec. Han bestemtes til Studierne og kom 1775 til Kristiansands lærde Skole, hvis Rektor, Severin Monrad, satte særlig stor Pris paa ham og af Skolens Midler tildelte ham et aarligt Stipendium. I Aug. 178 I dimitterede Monrad ham til Københavns Universitet, hvor han 19. Juli 1782 fik Examen philosophicum med Attest for at have udvist "særdeles udmærket Flittighed, godt Nemme og gode Indsigter". Han vilde studere Medicin, "hvortil han havde en medfødt Tilbøielighed", men maatte paa Grund af Faderens Uformuenhed opgive dette og ernære sig selv. Han var derefter i godt tre Aar ansat hos Sorenskriver Finne i Arendal som Fuldmægtig ved Nedenæs Sorenskriveri, indtil han i Aug. 1786 rejste derfra med fine Anbefalinger fra saavel Sorenskriveren som Stiftamtmanden. I disse kaldes han Studiosus Philosophiae, og det angives, at han rejser til København for at tage Examen og deretter søge Ansætteise i Kollegierne. Han ses ikke at have faaet nogen Examen, maaske fordi han straks fik Ansættelse i General- Told- og Kommerce- Kollegiet som Volontær og Skriver i det norske Toldkontor . 16. April 1788 blev han udnævnt til kgl. Kopist samme Sted og 5. Sept. 1792 til kgl. Fuldmægtig i det fyenske Told og Konsumptionskontor. 1. Marts 1797 blev han Told- og Konsumptionsinspektør i Kallundborg, hvilken Stilling han beklædte i 45 Aar. Han blev efterhaanden Byens Patriark og indtog et Slags Bedstefaderforhold til den hele Befolkning, idet hans Raad blev søgt, og hans Ord nød stor Autoritet. 30. Jan. 1812 udnævntes han til Kammerraad og 1. Aug. 1841 til virkelig Justitsraad. Efter at han i de senere Aar paa Grund af sin Alder og sit svækkede Helbred havde haft en af ham selv lønnet adjungeret Toldinspektør ved sin Side, fik han 79 Aar gammel sin Afsked 12. Jan. 1842, i Naade og med højest mulige Pension som en Anerkendelse af hans usædvanlig lange Embedstid, og fordi han i flere Aar havde sparet Statskassen for Pension til ham derved, at han havde haft selvlønnet Medhjælp. Han døde 6. Nov. 1846 i den Gaard i Skibbrogade, han ejede, og som findes endnu.

3. Aug. 1791 blev han gift i Frederiksberg Kirke (København) med Anna Olava Gundersen (Ane Olea) , der var født 31. Mai 1764, døbt 4. Juni i Vester Kirke i Porsgrund og Datter af Købmand i Porsgrund Niels Gundersen (f. 1742) og Anna Elisabeth Olsdatter (f. 1743). Det fremgaar af Kirkebøgerne m. m., at Familien tilhørte de bedste Kredse i Datidens Porsgrund. Faderen var Søn af Gunder Nielsen Tormodsrød og Oste Pedersdatter, og Moderen var Datter af Ole Anderson Vigværing og Gjertrud Nielsdatter, der blev gift 1742. Anna Olava havde en Søster, Elisabeth Maria Gundersen (f. 1766), som var ugift og boede hos Bonnevies i Kallundborg, kaldet "Tante Gunden". En Broder til dem, Niels Andreas Gundersen, blev døbt 24. Jan. 1769, og ved denne Lejlighed kaldes Moderen Ane Elisabeth Arveschoug, et Navn hun formentlig har fra sin Moder, Gjertrud Nielsdatter, da dette Navn ogsaa forekommer i Forbindelse med en Kirsten Nielsdatter. Familien Arveschoug er en af de ældste fremtrædende Porsgrundsslægter, hvis mest kendte Repræsentant i det 18. Aarhundrede er den højt ansete og formuende Smedemester Hans Christian Arveschoug, der har udført det meste af Smedearbejdet i Porsgrunds to Kirker og vistnok skænket begges Spir. (Se C. Lund: Porsgrund 1807-1907.)

Efter at de gamle Ægtefolk i 1841 havde fejret deres Guldbryllup hos Datteren, Oberstinde Lundbye i Frederiksværk, døde han, som nævnt, 1846; hun døde aaret efter , 11. Juni 1847, hos Sønnen, Pastor Bonnevie i Vallekilde, og blev ligesom sin Mand begravet paa St. Olai Kirkegård i Kallundborg. Paa den store, flade Sandsten, som dækkede hele Graven, og nu findes indsat i "Vor Frue"s Kirkemur, læses:

"Deres Liv var Kjærlighed - i deres Hjerte var Fred - velsignet være Deres Minde". Der findes flere Portrætter af dem udført af Dattersønnen, J. Th. Lundbye.

Fra Dansk Biografisk Leksikon¹:

Lobedanz, Arnold Troels Lund, 1861—1909, Officer, Forfatter.

F. 5. April 1861 i Kbh. (Johs.), d. 1. Nov. 1909 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Sekretær i Slesvigske Ministerium, Forfatteren Edmund Adolph Johannes L. (1820—82) og Eleanor Marie Louise Lynge (1835—1916).

Gift 1° 27. Nov. 1886 i Nyborg med Helga Winsløw, f. 3. Juni 1862 i Nyborg, D. af Premierløjtnant, Landinspektør Frantz Ludvig W. (1831—64) og Sophie Henriette Schalburg (1834—1905). Ægteskabet opløst 1906. 2° 20. Febr. 1906 med Gurli (Gulian) Maria Devin, f. 26. Aug. 1867 i Stockholm (gift 2° 1915 med Direktør i Ballin & Hertz Edward Wilhelm Bredahl, 1868—1935), D. af Købmand Carl Ludvig D. (1832—1919) og Regina Albertina Kihlstrom (1836—87).

L. blev Student 1878 fra Borgerdydskolen i Kbh., blev 1881 Sekondløjtnant i Ingeniørregimentet, gennemgik 1881—83 Officerskolens næstældste Klasse, blev 1883 Premierløjtnant i Fodfolket, studerede en Tid ved Landbohøjskolen for Uddannelse til Landinspektør, gennemgik 1891—93 Officerskolens Stabsafdeling og blev 1897 Kaptajn. Han var let paavirkelig af nyt paa det militære og beslægtede Omraader, men savnede i nogen Grad Kritik og Maadehold i Udnyttelsen, havde et vindende Væsen og Ydre og var afholdt af Kammerater og undergivne. Han var ivrig Tilhænger af friere Uddannelsesmetoder i Hæren, af Udvikling i mere sportslig, mindre eksercermæssig Retning, hvorfor den 1901 forsøgsmæssig prøvede Rekrutuddannelse i høj Grad tiltalte ham; han udarbejdede herom s. A. et lille Skrift (ogsaa i »Vort Forsvar« Nr. 554 og 556 (1902)). Saa tidligt som 1889 erkendte han Cyklens Betydning i militær Henseende og skrev en Pjece herom.

Af historiske Arbejder skrev han 1896 »Heltene fra Napoleonstiden« (oversat til flere fremmede Sprog), 1899 »Murat og hans Hustru«, 1900 sammen med Ove Giersing »Cajus Julius Cæsar«.

Fra en Rejse til Østen 1904 hidrører en Artikel i »Militært Tidsskr.« s. A. om den kinesiske Officerskole i Wuschang (Wusung), og 1896 havde han udgivet en forkortet Oversættelse af General Marbots Erindringer. Paa Indtryk fra nævnte Rejse skrev han som Læsning for Ungdommen flere Bøger, der blev blandt de mest læste her hjemme og er blevet oversat til flere fremmede Sprog.

Da General Kühnel ved Døden hindredes i at opfylde et Løfte til Venstrereformpartiets Repræsentanter i Forsvarskommissionen af 1902 om teknisk Hjælp ved Udarbejdelsen af deres Hærlovsforslag, henledte de tilforordnede Søofficerer Madsen-Mygdals Opmærksomhed paa L., og sammen med en af ham valgt Kammerat assisterede han Partiet ved Udarbejdelsen af dets Betænkning 1908.

R. 1906.

Blyantstegning af Carla Colsmann Mohr 1908 i Familieeje.

^{Berl. Tid og Politiken 2. Nov. 1909. N. P. Madsen-Mygdal: Politiske Oplevelser, 19. a .}

Rockstroh.