Personside - 27

HENRIK GODSKE-NIELSEN 1904-1936
Henrik Godske-Nielsen var driftsbestyrer i Silkeborg i perioden 1904-1936. Med Godske-Nielsen kom der igen en Drewsen i spidsen for fabrikken. Henrik Godske-Nielsens mor var datter af den gamle Christian Drewsen.

Silkeborg Papirfabriks udbygning skete i Godske-Nielsens regeringstid med de store udvidelser i 1910 med Seddelfabrikken, hvor den håndgjorte papirproduktion til de danske pengesedler foregik, i 1925 med anskaffelse af papirmaskine nr. 2 og i 1935-36 med anskaffelse af papirmaskine nr. 3. Papirmaskine nr. 2 (PM2) blev købt hos firmaet Banning og Seybold, Düren, Rheinland, og den viste sig at være yderst velegnet til at fremstille finpapir.

Silkeborg Papirfabrik fungerede i 1930'erne på et sælgers marked med meget lange leveringstider til følge. DfP besluttede derfor at investere i endnu en papirmaskine, PM3. Denne papirmaskine blev købt hos det belgiske firma Thiry, Huy, mens hollænderne kom fra det gamle velkendte firma Füllner. PM3 betød endnu en gang en fordobling af fabrikkens produktion. Hermed nåede Silkeborg Papirfabrik sit maksimum med hensyn til det basale produktionsapparat og bygningsmasse. Silkeborg Papirfabrik beskæftigede i 1930'erne ca. 400-450 mennesker.

Richardt Vang-Olsen citerer Louise Skovgaard på Vang-Olsen.dk:

Anne Bendtsdatter var gift med 
1) Jens Hansen på Brogård i Klemensker, død 1765.
2) Hans Larsen, smst. (1729-1792).

På 66. slg. "Ved Broen" i Klemensker boede Hans Mogensen og hustru Annike Piil. (St. Koefoed A. 69). I 1753 overdrog de ejendommen til deres yngste søn Jens Hansen, der giftede sig med naboen Bendt Pedersens datter Anne. Vielsesdatoen kendes ikke; den ligger mellem 27/5-1754 og 29/3-1756, da Anne ved skiftet omtales som henholdsvis ugift og gift.

Jens Hansen var "en af de højeste mænd på landet" (Urne) og siges at have været en dygtig landmand, der prøvede nye dyrkningsmetoder. Men han døde ung i sommeren 1765 og efterlod Anne som "en sørgende enke" (skpr.) med 3 små børn: Annike, 7 år, Maren, 4 år, og sønnen Jens Hansen, der ved skiftet 11. september s.å. var, 6 uger gammel. Jens var født efter faderens død og fik derfor dennes fulde navn; normalt skulle han have heddet Jensen.

Anne tog til lavværge sognedegnen i Hasle-Rutsker, hæderlige og vellærde hr. Philip Rasch, der nylig var blevet hendes svoger, idet han 24. juli s.å. havde ægtet Jens Hansens søster Anna, enke efter kaptajn Ole Jørgensen Sonne i Hasle.

"Da skifteretten var udi anfang med at ville lade dette stervbo ordentlig registrere og vurdere, fremstod enken med lavværge og tilstedeværende værger (børnenes farbrødre) og deklarerede, at de således var forenede, nemlig at denne enke tilstod enhver af sine børn udi arv efter deres fader 250 slettedaler, i alt 750 sldr., da enken af kiærlighed til sine døtre tillagde dem så meget af sin lod, at døtrene kunne komme i lige lod med sønnen. "

"Endnu forærede enken enhver af sine børn, når de bliver gifte, en opredt seng af værdi 40 sldr., så heste og vogn til enhver af værdi 50 sldr., ligeledes når de bliver gifte til hver tvende køer af værdi 8 sldr. stykket."

Børnene fik noget sølvtøj, "hvilken foræring bliver hos enken rentefri bestående til de selv kan imodtage den". -"så og tilstod enken sine døtre at nyde fri bryllupskost, så og til hver datter en egevæv med tilbehør af værdi 8 sldr., samt til sønnen en ridehest med sadel og bidsel af værdi 40 sldr., som han imodtager, når han bliver seksten år. "

"Herpå alt var de skifterettens samtykke begjærende. Skifteretten tillige med vurderingsmændene overvejede dette stervbos formue og gæld og befandt samme af sådanne omstændigheder, at ifald dette stervbo ved ordentlig registrering og vurdering var blevet igennemgået, havde børnene ikke nær bekommet så meget, som moderen dennem af kiærlighed tilstået haver, altså siden denne forening var til de umyndiges bedste, consenterede skifteretten samme med tilhold til enken, at hun lader sine børn i deres Christendom og sønnen i regning og skrivning og påklædning således oplære og opdrage, som hun for Gud og øvrigheden i sin tid agter at ansvare og bekiendt vil være ."
"Angående den sal. mands ifareklæder, da siden sønnen ikkun er så liden, at de måtte fordærves, inden han kan blive så gammel, at han dennem kunde bruge, så blev de af vurderingsmændene igennemsete og vurderede for den summa 15 sldr., som moderen svarer til sønnens værge med rede penge, undtagen en felbered skindvest med 3 dusin runde, glatte sølvknapper, som forvares, til sønnen bliver så stor, at han selv samme kan imodtage. "
"Siden moderen haver tilstået sine børn så anseligt, som de ellers ved ordentligt skifte ej havde kunnet bekomme, så og i betragtning af, at hun ingen fosterløn eller skolegangsbetaling for dennem forlanger, blev hende efter begæring bevilget at beholde hendes børns arv rentefri, indtil enhver af dennem opnår deres 14. år, og imidlertid bliver samme her udi denne 66. slg. ..fastsat og prioriteret, indtil det til værgerne vorder udbetalt, og om enken skulle ved døden afgå, førend børnene opnår deres 14. år, så betales børnenes arv ud til værgerne, og de deraf at svare rente." (Bh. Nr. Herr. skpr. 1761/73 fol. 189 ff.)

2det ægteskab med Hans Larsen (1729-1792)

Anne Bendtsdatter, der nu var 29 år, giftede sig med sit næstsøskendebarn Hans Larsen, en 36-årig ungkarl fra Tornegård i Klemensker, ældste søn af Lars Hansen (1694-1763) og hustru Karen Hansdatter. Heller ikke denne vielsesdato kendes; men den 6. juli 1766 var "Hans Larsens hustru" fadder hos pastor Jørgen Koefoed. (Bh. saml. 37/74).

Da også Hans Larsen og datteren Maren ved senere lejligheder optrådte som faddere hos præstens, kan man skønne, at Brogårdsfamilien har sluttet sig til den pietistiske bevægelse, som på denne tid delte sognet i to lejre. Jørgen Koefoed, der er kendt som "Herrnhutternes trofaste ven", har selvfølgelig ikke valgt faddere mellem sine modstandere.

Af skifteprotokollen fremgår, at familiens formue steg i årene 1765-92, men om det skyldtes Hans Larsens og hans kones dygtighed, eventuelt sparsommelighed, arv eller den begyndende inflation, kan ikke siges. Måske lidt af hvert.

I dette ægteskab kom der 4 børn: Karen, født 1768, Lars, født 1770, Torkild, født 1773, og Bendt, født 1776. Annes tre ældste blev gift og var flyttet hjemmefra før folketællingen 1787. Jorddrotten Jens Hansen boede på 56. slg. i Risby.

Hans Larsen døde i 1792, 63 år gammel, begravet 15. oktober. Ved skiftet 24. oktober s.å. var prokurator Michel Nansen Müller af Rønne lavværge for enken. Da der var to kuld børn og nogle svigerbørn, hvem vurderingen vedkom, blev det nødvendigt at registrere boet. (Nr. herred skpr.1773/93 fol. 539 ff.)

Enken fik forlods, hvad der tilkom hende efter landets vedtægt: sengen i stuen med indhold uvurderet, en stor brunmalet kiste med hendes ifareklæder (antagelig den, hun havde arvet efter sin moder), hendes fæstensgave: en sølvkande med 3 løvefødder, mrk. ovenpå H.E.S. - S.P.D. 1704 og med 2de medaler, en oveni og en underneden, samt til vederlag for begravelsen 70 sldr.

Også de hjemmeværende børn fik forlods, hvad forældrene havde foræret dem. Karen, der nu var 24 år, havde for "sin troe Bistand i Husholdningsvæsenet" fået en grønmalet seng med 3 underdyner, 1 overdyne, 2 hoveddyner og 3 hovedpuder. Hun ejede tillige en blåmalet dragkiste og en egefarvet fyrrekiste med indhold samt et strygejern.

Lars, Torkild og Bendt havde fået hver en sort ridehest af faderen. Militærvæsenet spillede en stor rolle for datidens mandlige ungdom, for øvrigt også for de ældre. De tre brødre var dragoner ligesom faderen, der endnu som 58-årig får denne benævnelse. (Folketællingen 1787).

Sønnerne havde også hver en kiste. Bendts brunmalede stod på salen sammen med mange andre møbler, mens de to ældste havde deres ege farvede kister i drengehuset. De tre fik ved skiftet faderens "meget ubetydelige" ifareklæder uvurderede til deling.

At Hans Larsen dog ikke har været helt uden interesse for sit ydre, ses af, at der ved skiftet indkom en regning fra parykmager Peder Hansen i Rønne: "For en paruqve = l rdlr. 4 mk.", for hvilken P.H, påstod, at afdøde skulle have lovet at give ham in natura 2 læs aske-knubbe-brænde. Enken tilstod fordringen, men var uvidende om, at den skulle betales med brænde, hvad hun "i denne tilstand" var uberettiget til. Hun tilbød i rede penge 2 rdlr. = 3 sldr.

Boets samlede værdi efter fradrag af gæld og skifteomkostninger var 4516 sldr. Heraf var ca. 3000 sldr. i obligationer. Brogard udgjorde kun de 700 sldr., en pris, der var fastsat ved skiftet efter Jens Hansen i 1765, og som næppe svarede til dens reelle værdi, men Anne havde stadig beboelsesretten.

"Enken meldte, at hendes 3 børn af lste ægteskab var her fra gården på dette boes fælles bekostning udstyrede ved deres giftermål med en bekostning af fuldkommen 900 sldr., dels i penge, dels i varer. Til vederlag for dette tilstod enken, at hendes 4 med den afdøde avlede børn må af stervboets masse tillægges en lige summa til lige deling mellem dem, førend hun vil skride til skifte og deling af dette boes masse." Ingen havde noget herimod at indvende.

"Når sidstbemeldte 900 sldr. fradrages boets beholdning på 4516 sldr., bliver til rest = 3616 sldr." Heraf bliver enkens andel 1808 sldr. Arvingernes bliver 1808 + 900 = 2708 sldr. -Da brødrene med værger og curator tillod søsteren lige arv med dem, får hver = 677 sldr." "Enken tillægger af sin lod så meget, at hver kan få 700 sldr." "Enken begiærede disse penge udlagt i obligationer, så hun beholder boet. " Alle samtykkede heri.

Anne Bendtsdatter underskrev selv i skifteprotokollen med sine tre forbogstaver. Hun har formodentlig aldrig lært at skrive. Det ansås i hendes barndom for overflødigt at lade pigebørn på landet bruge tiden til det. Regning til husbehov kunne de fleste lære i hjemmet, læsning ligeså, hvis de havde evner og lyst, og hvis præsten, der skulle konfirmere dem, var streng i sine krav. Anne blev konfirmeret af den bekendte pastor Anders Agerbech i Klemensker, så hun har sikkert kunnet læse. Mange bøger var der dog ikke på Brogård; ved skiftet efter Hans Larsen vurderedes kun to: Bibelen og Danske Lov.

Sidste enkestand (1792 -1801)

Seks år efter Hans Larsens død skiftede Anne Bendtsdatter "i levende live" med sine børn og gik på aftægt, ikke på Brogård, men i sit barndomshjem, som hun havde forladt for over 40 år siden. Dels følte hun sig svag, dels kom der en ydre anledning til at flytte.

Sædet i Skovgård blev nemlig ledigt i 1798, da ejeren Anders Bendtsen døde uden livsarvinger, og Annes ældste søn i sidste ægteskab, Lars Hansen, ønskede at købe gården. For at kunne gøre det måtte han skille sig af med sin kones ejendom, 56. slg. i Risby, som hans halvbroder Jens Hansen havde i forpagtning  Da det kunne forudses, at Jens Hansen alligevel snart skulle overtage Brogård, har man ordnet det hele på een gang. At moderen flyttede til Skovgård, skyldes nok især pladshensyn. Jens Hansens havde 5 børn, Lars Hansens endnu ingen.