Personside - 42

Det Harboeske Enkefruekloster, København

Det Harboeske Enkefruekloster, der er beliggende i Stormgade i København, er en stiftelse, som siden den blev oprettet for over 270 år siden stort set har levet op til sin ordensbestemmelse, nemlig at fungere som enkefruekloster. 

I dag er kriterierne for at komme i betragtning som beboer blot, at man skal være enlig kvinde og bosiddende i København. Men sådan har det ikke altid været, og gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for adskillige om- og tilbygninger under ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter. Den oprindelige bygning blev opført i 1663-1669 af landdrost Simon de Pethum. Ejendommen blev senere solgt til den daværende lejer, barokarkitekten generalbygmester Lambert van Haven.

I 1708 overtog Geheimerådinde Christine Harboe ejendommen. Ved sin død i 1735 testamenterede hun sin gård i Stormgade, sin herregård Støvringgård i Jylland samt sin kontante formue til oprettelse af to klostre. I fundatsen stod, at ejendommen i Stormgade skulle være fribolig for ”13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betient en eller anden af de Charger indført i de fem classer af den kongelige rangforordning”.

I første omgang blev det gamle barokhus udvidet med to fag og forhøjet med én etage. Arkitekten var G.D. Häusser, hvis hovedværk var det første Christiansborg. Til trods for udvidelsen med to fag og én etage var der kun plads til otte enker, og huset blev derfor på foranledning af kong Frederik V i 1754-1760 gennemgribende moderniseret og udvidet – denne gang ved arkitekt Lauritz de Thurah. Huset fik på dette tidspunkt sin karakteristiske tredeling, to treetages pavilloner på hver seks fag omkring en toetages forbindelsesbygning i to etager. Et af husets meget store problemer, den mangelfulde fundering, må i øvrigt tilskrives Thurah, idet den ældste del af huset ligger på fast grund, mens Thurahs udvidelse er opført på opfyld, som ikke har nær samme bæreevne – et problem, som Thurah tilsyneladende ikke har været opmærksom på.

Allerede i 1772 blev huset igen ombygget, sandsynligvis på grund af byggetekniske problemer i forbindelse med det flade tag på mellembygningen.
 
Sidste væsentlige ombygning og modernisering af den fredede ejendom foregik i 1920’erne, hvor der blev installeret nye køkkener i de enkelte lejligheder. I gården bag Det Harboeske Enkefruekloster blev der i 1930’erne opført yderligere en stiftelse, Martin og Johanne Siersteds Stiftelse. I den forbindelse blev der etableret fælles badefaciliteter for begge stiftelser i kælderen under det nye baghus. 

Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand nærmer sig uopretteligt forfald: Taget er nedslidt, vinduerne vil inden for få år være kassable på grund af årtiers manglende vedligehold, husets tekniske installationer er i vidt omfang forældede, og endelig har husets dårlige funderingsforhold medført truende sætningsrevner såvel i facaden som i flere af de bærende hovedskillerum.

Gårdrummet er som resten af ejendommen i forfald med slidte belægninger og nedslidte beplantninger, men af en størrelse der giver fornemmelse af rummelighed og luft. Størrelsen giver endvidere mulighed for også fremover at opretholde og etablere grønne rum for beboerne. Gårdrummet vil efter en restaurering give beboerne mulighed for ophold og aktiviteter i det fri. Gården benyttes allerede i dag flittigt af de to beboergrupper.

Realea er sammen med SBS og Erik Einar Holms Tegnestue v/Jens Baumann gået i gang med en omfattende restaurering og nyistandsættelse af lejlighederne. Restaureringen påbegyndte i efteråret 2006 og ventes at tage et par år. Stiftelsen Det Harboeske Enkefruekloster vil efter restaureringen fortsat kunne udøve sit virke med udlejning til enlige kvinder.

Fra Dansk Biografisk Lexikon²:

Bøgh, Matthias Frederik Georg, 1762-1831, orthografisk Forfatter. Han fødtes 25. Nov. 1762 i Kjærteminde, hvor hans Fader, ndfr. nævnte Provst Niels Seidelin B., var Præst. Hans Moder var Mette Cathrine f. Birch. 1783 blev han Student fra Odense Skole og tog 1792 en særlig god theologisk Embedsexamen, efter at han i Mellemtiden bl. a. havde været Huslærer for P. E. Müller, hvem han dimitterede til Universitetet. Han tilbragte derpaa nogle Aar som Informator ved Landkadetakademiet, blev 1797 Sognepræst i Præstø, 1807 tillige Amtsprovst i Præstø Amt, og kaldtes endelig 1810 til Sognepræst for Herfølge og Sædder, i hvilket Embede han døde 17. Okt. 1831.

Hans Interesser drejede sig for en meget væsentlig Del om det danske Sprogs Orthografi. Han fremsatte saaledes i «Minerva» 1805 et «Forslag til en Lovkommission for det danske Sprogs Retskrivning» og udgav senere en «Almindelig dansk orthografisk Undersøgelse» (1807), hvis almindelige Principper han praktisk anvendte i den udførlige «Dansk Retskrivningslære, foredraget som selvstændig videnskabelig Lære» (1822), en Bog, der vel ikke er uden Skarpsindighed, men som dog kun har haft en ringe Indflydelse.

^{Erslew, Forf. Lex.}

M. Lorenzen.

Biskop Balle skriver i sin visitatsbog⁴:

28. august 1799. Præstøe Sogn og Skibbinge. Sogne Præsten Hr. Bøgh prædikede over Evangel. paa 10^de Søndag efter Trinitatis ordentligt og opbyggeligt, men som Skik nu er hos de yngere, saa at han gik Iesu Forsoning forbi, uagtet der var nær Anledning til at erindre den. Han catechiserer godt og messer nogenledes. Kirkesanger og Skolelærer Ørslef synger godt og catechiserer vel. Degn og Skoleholder Falster synger godt og catechiserer fermt. Ungdommen var i Almindelighed noget sagtfærdig. Dog viiste de fra Kiøbstæden god Kundskab og godt Begreb efter Lærebogen samt læste Psalmer. De fra Landet havde ogsaa, hvad nogle angaae, god Kundskab efter Lærebogen, men de fleste svarede efter Forklaringen gandske vel og vidste Psalmer, endog af den nyeste Psalmebog. Boglæsning var god. Der svaredes, at ey noget var at klage. Embedsbøger findes i behørig Orden. Kirken er i god Stand.

d. 6. May 1806. Præstøe Kirke.Sognepræsten Hr. Bøegh, em forstandig, indsigtsfuld, duelig og virksom Mand, prædikede over 1 Ioh. 4,13,14 i god Orden til Opbyggelse. Han catechiserer meget godt og messer nogenledes. Kiøbstadens Ungdom viiste fotrinlig god, velgrundet og sammenhængende Kundskab i religion efter Lærebog og Catechismus. Landsbye Ungdommen havde ligeledes skikkelig og antagelig kundksab, som hos nogle i Særdeleshed fortiener at kaldes fortrinlig. Enkelte vidste adskilligt af Bibelsk Historie. Man læste godt i Bog, havde lært smukke Psalmer. Guds faderlige Nåde være mangfoldiggiort over den brave og retskafne Kirkens Lærer Hr. Bøegh til fornyet held og Velsignelse ad sine troefaste Bestræbelser!