Personside - 3

Janni Andreassen citerer i "Mylius" en mundtlig overlevering fra Ludvig Mylius-Erichsens familie, hvor Marianne (sic!) Margrethe Henningsen var tjenestepige hos Mendel Levin Nathanson og fik et barn uden for ægteskab med ham. Nathanson betalte derefter sin kusk og pakhusforvalter Ludvig (sic!) Erichsen for at gifte sig med moderen og købte senere en spækhøkerforretning til parret.

Fra ”Den digitale byport”:

Borgerlige Infanteri, 1808: Kbhs. Borgervæbning

Oprettelsesår

1799, reorganiseret, ældre

Nedlæggelsesår

1870

Organisation

I meddelelser til Danske Kancelli i 1803 er opført mandskabstallet fra 1802. Det oplyses, at infanteriets 1. afdeling havde 3.154 "visse" borgere til vagt og tjeneste og 1.634 "uvisse" borgere, 2. afdeling havde 5.458 "ungt mandskab", der blev kommanderet af officererne ved 1. afdeling. Begge afdelinger var delt i 12 kompagnier: Øster, Strand, Snarens, Vester, Nørre, Klædebo, Friemands, Rosenborg, Kiøbmager, Skt. Anna, Frederiks og Christianshavn. 1. juni 1808 blev der udstukket ny organisation og reglement, hvorved Københavns Borgerlige Infanterie og Københavns Borgerlige Artilleri blev forenet som Københavns Borgervæbning, der organiseredes med 2 afdelinger. I 1840 var der følgende befalingsmænd for de to afdelinger: 1 stadshauptmand, 7 mellemstabsfolk, 2 understabsfolk. Ifølge Ræder talte infanteriet i 1837 2.395 mænd. Disse var: 3 bataljonskommandører, 1 eksercer-inspektør, 2 chefs-adjudanter, 3 bataljons-adjudanter, 12 kaptajner, 12 premierløjtnanter, 48 sekondløjtnanter, 1 regimentskirurg (fælles med artillerikorpset), 1 regimentskvartermester (fælles med artillerikorpset), 1 auditør (fælles med artillerikorpset), 1 musik-inspektør, 1 kommandoskriver, 6 eksercermestre, 1 regimentstambur, 12 hautboister, 24 tamburer og pibere, 12 mand til faneposter, 12 kommandersergenter, 120 sergenter, 120 korporaler og 2.000 infanterister. Infanteriet bestod af 3 bataljoner, inddelt i 12 kompagnier, altså 4 kompagnier i hver bataljon. De 12 kompagnier havde hver deres fane og hver deres afgrænsede gadeområde i København og hed som følger: Østre-Kompagni, Købmager-Kompagni, Skt. Annæ-Kompagni, Frederiks-Kompagni, Strand-Kompagni, Snarens-Kompagni, Vestre-Kompagni, Christianhavns-Kompagni, Klædebo-Kompagni, Frimands-Kompagni, Rosenborg-Kompagni og Nørre-Kompagni. En omtale af faner og reglement ses i Poul Ruus: "Om borgervæbninger", 1956.

Fra en afskrift blandt Villiam Henry Erichsens efterladte papirer:

Denne bibel har tilhørt
Skomagermester Frederik Kristian Jensen, født i København 18. juni 1797, og hustru Kirstine Jensen, født Iversen, født i Saalo i Norge 24. juni 1797.
Deres datter Emilie Rosamunda Erichsen født Jensen, født 17. marts 1825, gift med garvermester Hendrik Ferdinand Erichsen, født 26. april 1818. Begge født i København.

I Asnæs by lå vest for den gamle kirkegård en gård, som beboedes af Niels Jensen og hans hustru Else Margrethe Jensdatter. Ved udskiftningen flyttedes gården ud til Næsvang, og den fik da navnet Gyldenholm efter en lille ø nede i Lammefjorden. Ved fæstebrev af 16. juli 1794 afstod Niels Jensen gården til foran nævnte Jens Madsen.

Ejendommen består af en firelænget gård med indvendige sidebånd i stuehuset (ca. 1840) og i to af staldlængerne. Den tredje staldlænge er grundmuret (1922).

Det oprindelige stråtag på stuehuset er omkring 1848-50 erstattet af det nuværende skifertag mod haven og bølgeeternit mod gården. Den ene skorstenspibe er ny. Stuehuset har mod haven på et tidspunkt fået tilføjet en havestue af træ. De øvrige længer er beklædt med bølgeeternit eller pandeplader.

Ejendommen er besigtiget af Kulturarvsstyrelsen i august 2002. De tre længer med indvendige sidebånd er i konstruktion ikke ændret afgørende, men er meget nedslidte. Stuehuset er endvidere omfattende ændret indvendigt. En gennemgribende istandsættelse ville indebære omfattende udskiftninger.