Personside - 33

     Esper Mogensen blev født cirka 1672 i 66. Sg. Brogård, Klemensker, Nørre, Bornholm. Han var søn af Mogens Ibsen og Marita Espersdatter. Esper blev gift 22 november 1696 i Rutsker, Nørre, Bornholm, med Giertrud Hansdatter, datter af Hans Jacobsen og Ursula Christophersdatter. Esper Mogensen blev nævnt i skiftet efter Marita Espersdatter 8 januar 1705.¹ Esper Mogensen blev nævnt i skiftet efter Jep Mogensen 15 juni 1708.² Esper Mogensen blev nævnt i skiftet efter Mogens Ibsen 13 februar 1711.³ Esper Mogensen døde 1 juni 1748 i Hasle, Nørre, Bornholm.

     Ernst Cantzler var kaptajnløjtnant. Han blev født cirka 1636 i Tyskland. Ernst blev gift i 1670 med Kirstine Hermansdatter Bohn, datter af Herman Mortensen Bohn og Barbara Jørgensdatter. Ernst Cantzler døde 18 marts 1678 i Pg. Blykobbegård, Nyker, Vester, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 10 juli 1682.³

     Gerda Irene Steenberg var laboratoriemedarbejder på Struers Chemiske Laboratorium. Hun blev født 9 september 1886 i Rantzausgade 19, Ålborg. Hun var datter af Sofus Valdemar Steenberg og Emma Marie Veronika Petersen. Gerda Irene Steenberg blev døbt 15 oktober 1886 i Budolfi Kirke, Algade 40, Ålborg.¹ Gerda blev gift 28 oktober 1922 med Theodor Andreas Cramer, søn af Richard Valdemar Cramer og Anna Olava Bonnevie. Gerda Irene Steenberg døde 24 december 1953 i København i en alder af 67 år.

     Seigne Mogensdatter Dam blev født mellem 1731 og 1734. Seigne blev gift cirka 1772 med Thor Pedersen, søn af Peder Larsen og Karen Kirstine Hansdatter. Seigne Mogensdatter Dam døde 26 februar 1807 i Allinge-Sandvig. Hun blev bisat fra Allinge 5 marts 1807. Hendes ejendele blev skiftet 16 marts 1807.¹

     Anders Brandi Andersen var matros. Han blev født 20 december 1895 i Vangså, Vang, Hundborg, Thisted. Han var søn af Jens Andersen og Nielsine Marie Brandi. Anders Brandi Andersen blev døbt 16 februar 1896 i Vang Kirke, Rodals Bakke 7, Vang, Hundborg, Thisted.¹ Anders blev gift 23 juni 1927 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København, med Karen Marie Vøldike, datter af Karl Emil Andreas Wøldike og Mary Octavia Mogensen.¹ Anders Brandi Andersen døde 9 december 1928 i Ivittuut (Ivigtût), Grønland, i en alder af 32 år ved Ulykkestilfælde på S/S Skinfaxe.

     Hendrich Christian Andreasen blev født 28 juli 1829 i Stagstrup, Hassing, Thisted. Han var søn af Andreas Erichsen og Maren Kirstine Nielsdatter. Hendrich Christian Andreasen blev døbt 16 august 1829 i Stagstrup, Hassing, Thisted.² Hendrich blev gift 20 maj 1855 i Skjoldborg Kirke, Langebeksvej 27, Skjoldborg, Hundborg, Thisted, med Karen Poulsdatter, datter af Poul Lauritsen og Else Christensdatter; Vidner: Ole Nielsen og Christen Jensen.²

     Christiane Frederikke Nielsen blev født 30 april 1880 i Gislev, Gudme, Svendborg. Hun var datter af Jens Frederik Nielsen og Gertrud Nellemann. Christiane blev gift 4 marts 1916 i Skovshoved, Gentofte, Sokkelund, København, med Carl Honoratus Cramer, søn af Richard Valdemar Cramer og Anna Olava Bonnevie.

     Jonanine Cramer blev døbt 1 juli 1868 i Fårevejle Kirke, Fårevejle Kirkevej, Fårevejle, Ods, Holbæk. Hun blev født 1 juli 1868 i Rødegård, Vindekilde, Fårevejle, Ods, Holbæk. Hun var datter af Richard Valdemar Cramer og Anna Olava Bonnevie. Jonanine Cramer døde i 1958.

     Knud Bonnevie Hansen blev født 21 oktober 1892 i Fredericia. Han var søn af Holger Julius Hansen og Marie Caroline Bonnevie. Knud Bonnevie Hansen døde 10 marts 1896 i Fredericia i en alder af 3 år.

     Jens Friderichsen Kofoed var Bonde og gårdbeboer, vurderings mand i Rø, Nørre, Bornholm. Han blev født i 1738/39 i 03. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm. Han var søn af Frederich Frederichsen Møller og Elisabeth Sophie Kofoed. Jens Friderichsen Kofoed blev nævnt i skiftet efter Karen Sophie Frederichsdatter 17 juli 1744.² Jens blev gift før 1778 med Anne Magdalene Ipsdatter, datter af Jep Marcussen og Signe Mogensdatter. Jens Friderichsen Kofoed blev nævnt i skiftet efter Frederich Hansen Kofoed 7 august 1788.³ Jens Friderichsen Kofoed blev nævnt i skiftet efter Mogens Jensen 18 august 1788.⁴ Jens Friderichsen Kofoed døde 23 marts 1794 i Rø, Nørre, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 9 april 1794.⁵

     Bendt Pedersen blev født i 1704. Bendt blev gift 10 august 1733 med Anniche Andersdatter. Bendt Pedersen blev nævnt i skiftet efter Anniche Andersdatter 7 juli 1750.¹ Bendt Pedersen døde i 1790.

     Andreas Erichsen blev født i 1772 i Stagstrup, Hassing, Thisted. Andreas blev gift 11 juni 1824 i Stagstrup Kirke, Buen 3, Stagstrup, Hassing, Thisted, med Maren Kirstine Nielsdatter.¹ Andreas Erichsen døde 13 april 1838 i Stagstrup, Hassing, Thisted. Han blev bisat fra Stagstrup, Hassing, Thisted, 19 april 1838.¹

     Elsebeth (?) blev født i 1670. Elsebeth blev gift efter 1687 med Jørgen Hansen Myhre, søn af Hans Myre og Bente Larsdatter. Elsebeth (?) døde juli 1733 i Gudhjem. Hun blev bisat 7 juli 1733. Hendes ejendele blev skiftet 22 juli 1733.¹

     Medens de fleste fremmede Adelsmænd og andre højfornemme Folk, som i Tidernes Løb indvandrede til Bornholm, kom fra Skaane, var det sjældent, at der kom nogen fra Tyskland. Dette var dog Tilfældet med Hans Grabou, som blev gift med Landsdommer Peder Hansens Datter, Merete Pedersdatter, paa Simblegård, og ved hende kom til at eje Simblegård fra 1609 til 1626. Han havde først været gift med Jomfru Barbara Hvitfeldt til Engstoft og havde været Befalingsmand i Christianopel i 8 Aar.

Medens han boede paa Simblegård, brugtes han af Kongen til adskillige Tillidshverv.
Hans Grabow blev født cirka 1549 i Wutike, Gumtow, Prignitz, Brandenburg, Tyskland.² Han var søn af Joachim Grabow og Else von Bretsken. Hans blev gift i 1606 i Bornholm med Margrethe Pedersdatter, datter af Peder Hansen Uf og Mette Hansdatter. Hans Grabow døde i 1626 i Pg. Simblegård, Klemensker, Nørre, Bornholm.³

     Catharina Tetzen var datter af Georg Tetzen og Catarina Schermer. Catharina blev gift med Petrus Böhme, søn af Georg Böhme og Agnes Krauthoff.

     Madsen Kofoed døde cirka 1640 i Svaneke. Han blev født cirka 1640 i Svaneke. Han var søn af Mads Pedersen Kofoed og Karrine Hansdatter.

     Jacob Pedersen Kofoed var borgmester i Slagelse. Han blev født i 1592 i 23. Sg. Kofoedgård, Østermarie, Øster, Bornholm.¹ Han var søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter. Jacob Pedersen Kofoed døde i 1625.

     Oluf Hansen Kofoed blev født i 22. Sg. Sjælegård, Østermarie, Øster, Bornholm. Han var søn af Hans Jensen Kofoed og Karen Jensdatter Bohn. Oluf Hansen Kofoed blev døbt 13 juni 1707 i Østermarie, Øster, Bornholm. Han blev nævnt i skiftet efter Karen Jensdatter Bohn 28 marts 1726.²

     Peder blev gift 19 november 1752 i Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Inger Hansdatter, datter af Hans Mauritzen og Anna Nielsdatter.¹

     Barbara Kirstine Frederichsdatter blev født i 1733 i 03. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Frederich Frederichsen Møller og Elisabeth Sophie Kofoed. Barbara Kirstine Frederichsdatter blev nævnt i skiftet efter Karen Sophie Frederichsdatter 17 juli 1744.² Barbara blev gift før 1750 med Niels Jensen, søn af Jens Nielsen og Ellen Hartvigsdatter Diderichsen. Barbara Kirstine Frederichsdatter blev nævnt i skiftet efter Mogens Jensen 18 august 1788.³

     Bodil Kirstine Jensen blev født 17 april 1859 i Holte, Søllerød, Sokkelund, København. Hun var datter af Jens Pedersen og Karen Sophie Frederiksen. Bodil Kirstine Jensen blev døbt 26 april 1859 i Søllerød Kirke, Søllerødvej 13, Søllerød, Sokkelund, København.¹ Hun døde 27 april 1859 i Søllerød, Sokkelund, København. Hun blev bisat fra Søllerød, Sokkelund, København, 1 maj 1859.¹

     Erland Galen var Gældker i Skåne. Han var ridder i Ellinge, Västra Sallerup, Harjager, Skåne. Han blev født før 1175.¹ Erland blev gift før 1200 med Cecilie Herlogsdatter, datter af Herlog (?) og Skt. Margrethe Sunesdatter. Erland Galen døde 29 september 1226 i Rendsborg Faldet i kamp ved slaget ved Rendsborg.

     Erik Nielsen Gyldenstierne beseglede 1328 et vidne på Viborg landsting udstedt skøde. Han nævnes 1341 l kong Valdemars forpligt og skrev sig samme år til vitterlighed sammen med sin svigerfar Peder Vendelbo. Han var 1343 medlover for kong Valdermar ved det af denne udstedte afståelsesbrev på Skåne, Halland og Bliking samt 1344 medlover for forliget mellem kongen og greverne Henrik og Claus. Han afløste formodentlig Erik Nielsen Banner som marsk og betegnes i hvertfald som sådan 1347 ved arvedelingen efter drosten Peder Vendelbo. I 1355 betegnnes han som forhenværende marskal og ridder, da han bevidnede at have skødet til kong Valdemar sin gård i Øster Velling. Han havde da Han herred og Næsbofjerding ( de fem sogne af Han herred vest for Han Vejle) til len af kongen. Han erhvervede en stor gods i den hensigt at ligge det under sin gård Ågård. I 1360 beseglede han recessen i Kalundborg, og 1365 beseglede han kongens forlig med de holstenske g.

Erik Nielsen til Aagaard nævnes første Gang 1328. Dette Aar besigter han sammen med en Broder Jep eller Jakop Nielsen til Eskjær til Vitterlighed et Godsskøde paa Viborg Landsting. (De besegler her med Gyldenstiernes Vaaben). Det er dog først efter Valdemar Atterdags Tronbestigelse 1340, hans Navn kommer stærkt frem i forgrunden. Han forekommer saaledes 1342 i Kong Valdemars Forpligt af 6. Jan. og 16.-17. Jan. til Vitterlighed sammen med Drost Peder Vendelby, med hvis Datter Cæcilie han var gift; ligeledes nævnes han 1343 som Medforlover for Kong Valdemar ved et af denne udstedt Afstaaelsesbrev paa Skaane, Halland og Bleking, og det næste Aar var han ligeledes Medforlover ved Forliget mellem Kongen og Grev Gerts Sønner Henrik og Claus.

Den snilde Kong Valdemar har sikkert set sin Fordel i at knytte den rige og mægtige Adelsmand, der var i nær Familie med flere af Landets mest ansete Slægter, han var saaledes Svoger til de to kendte Herremænd Niels Bugge til Hald og Claus Limbek -, nøje til sig, og maaske har vi her Aarsagen til, at han udnævntes til Marsk og Forlenedes med Han-Herred og Næsbofjerding. (De 5 Sogne af Han-Herred Vest for Han Vejle). Det er uvist, hvilket Aar han blev Marsk; han benævnes saaledes 1347 ved Arvedelingen efter Svigerfaderen Drost Vendelbo, men antagelig er han blevet udnævnt 1345, hvilket Aar den hidtidige Marsk Erik Nielsen Banner faldt. Man ved heller ikke bestemt, hvilket Aar han fik Afsked, men han beklædte sikkert Stillingen til efter 1353, thi dette Aar skrev han som Vitterlighed ved Forliget mellem Kongen og Greverne Henrik og Claus. Han maa altsaa ikke have deltaget i det Oprør, som den jyske Adel i Forening med de holstenske Grever anstiftede mod Kongen 1350, og som fik sin Afslutning ved Forliget ved Verninge Aa paa Fyn 1353; men ikke længe efter er han faldet i Unaade, thi 1355 benævnes han som forhenværende Marskalk og Ridder. Vi skal søge at vise Grunden til, at Erik Nielsen kom i Modsætningsforhold til Valdemar Atterdag: Under den uduelige Kong Kristoffer d. Anden saavel som i den kongeløse Periode fra 1332 til 1340 søgte Rigets Stormænd at højne og fæstne deres Magtstilling ved at tilegne sig saa meget Jordegods som muligt og lægge det ind under Hovedgaardene, og de var næppe nøjeregnende i Valget af de Midler, de anvendte. Disse Bestræbelser ophørte selvfølgelig ikke, fordi Landet fik en Konge, men de maatte føre til idelig Strid mellem Kongemagten og Stormændene, da førstnævnte ikke kunde taale, at dens Indtægter stadig formindskedes. Valdemar Atterdag tog mange Tag med Stormændene, og den kloge Konge fik oftest sin Villie; det fik han ogsaa overfor Erik Nielsen til Aagaard, der havde benyttet sin Stilling som Lensmand i Han-Herred til at tilvende sig en Mængde Bøndergods, som han havde lagt ind under Aagaard. Men herom faar vi Fuld Besked i et Thingsvidne af 9. Maj 1355 saalydende: ”Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) fordum Kongens Marsk, skøder med fri Villie og velberaad Hu til Kong Valdemar alt det Gods, som han i den Tid, han havde Han-Herred og Nesbofjerding til Len af Kongen, havde erhvervet af Bønderne enten ved Køb, Skøde, Pant, Mageskifte eller paa anden Maade, og for hvilket han havde betalt fuldt Værdi, og forpligter sig derhos til inden førstkommende St. Hansdag at skøde tilbage til de tidligere Ejere alt det Gods, som han i samme Tidsrum havde erhvervet sammesteds af Bønderne, og for hvilket han ikke havde betalt fuld Værdi, og at tilskøde Kongen Herligheden. Dersom der endelig senere skulde blive rejst Beskyldning mod ham, for ikke at have opfyldt formeldte Forpligtelse, hvad der er utænkeligt (”puod absit”), da vil han ved sin og sine Søstersønners (”nepolis”) Ed rense sig for saadan Beskyldning, og iøvrigt erkender han at have modtaget fuld Betaling”. (De to Søstersønner er Ridderne Erik Nielsen Rosenkrantz og Claus Limbek.) Efter at have udstedt dette Forpligtelsesbrev erholdt Erik Nielsen under samme Dato skriftligt Tilsagn af Kong Valdemar om, at ”han hermed skulde være fri for Tiltale iøvrigt for disse Len m. v.”

Selvfølgelig modtog Erik Nielsen ingen som helst Betaling for det tilbageleverede Gods; det var Kongen, der satte sin Vilje igennem.

Samme Aar tilskødede han Kongen en Gaard i Øster Velling; ogsaa her er der vel Tale om Tvangsafstaaelse.

Erik Nielsen maatte altsaa bøje sig for Kongen; men han bøjede sig kun, fordi det var en Nødvendighed. Vi maa nemlig huske paa, at Valdemar Atterdag paa den Tid var Herre over saavel Nørre Jylland som Øerne, maaske med Undtagelse af Dele af Fyn, hans Magt var altsaa betydelig. Hertil kom, at Claus Limbek var bleven Rigets Marsk, saa det ser ud til, som en Del af Gyldenstierneslægten stod paa Kongemagtens Side.

Kongen og Erik Nielsen var forligte, Venner, var de næppe, og det er meget sandsynligt, at den stolte Herremand deltog i den alvorlige Opstand, den jyske og fynske Adel 1357 rejste mod Valdemar, saa meget mere som næsten hele hans mægtige Slægt deltog. - Det var i den Fejde Erik Nielsens Svoger Niels Bugge blev dræbt ved Middelfart. Striden endte med et Forlig i Kalundborg 1360; blandt de, der beseglede Recessen, nævnes Niels Eriksen og hans Svigersøn Bo Eskildsen Falk til Vallø og Gisselfeldt.

Endnu nævnes han 1361 og 1362 som Vitterlighesvidne samt 1365, da han besegler Kongens Forlig med de holstenske Grever. Ved sidstnævnte Lejlighed nævnes han første Gang som Herre til Aagaard. Sidste Gang han nævnes i Historien er 1378.¹
Erik blev gift med Cæcilie Pedersdatter Vendelbo, datter af Peder Vendelbo og Arine (?). Erik Nielsen Gyldenstjerne til Ågård blev født cirka 1310 i Ågård, Kettrup, Vester Han, Thisted. Han var søn af Niels Eriksen og Edele Saltensee. Erik Nielsen Gyldenstjerne til Ågård døde efter 1378.

     Anne Jensen blev døbt 16 juli 1769 i Odby Kirke, Gammel Landevej 2, Odby, Refs, Thisted. Hun var datter af Jens Michelsen og Kirsten Mortensdatter.

     Margaret Victoria Augusta Charlotte Norah af Storbritannien og Irland blev født 15 januar 1882 i Bagshot Park, Surrey, England. Margaret blev gift 15 juni 1905 i St. George's Chapel, Windsor, Berkshire, England, med Kong Gustaf VI Adolf Oscar Fredrik Wilhelm Olaf Bernadotte af Sverige. Margaret Victoria Augusta Charlotte Norah af Storbritannien og Irland døde 1 maj 1920 i Stockholm, Sverige, i en alder af 38 år.

     Anders Galen blev født i 1348 i Näsbyholm, Gärdslöv, Vemmenhög, Skåne.¹ Han var søn af Tue Galen af Næsbyholm og Ingefred Pedersdatter Urup.

     Katharine Marie Qvistgaard blev født i 1802. Hun var datter af Peter Christopher Qvistgaard og Anna Henriette Elisabeth Schow. Katharine Marie Qvistgaard døde 2 april 1803.

     Mogens Sandersen Lesler blev født cirka 1636 i Hasle, Nørre, Bornholm. Han var søn af Sander Pedersen Lesler og Sidsel Mogensdatter. Mogens Sandersen Lesler døde efter 1655.

     Ernst Eberhard Ernstsen Villaume blev født 15 marts 1854 i Ballerum, Hunstrup, Hillerslev, Thisted. Han var søn af Ernst Peter Christian Villaume og Mariane Nielsdatter Krogh. Ernst Eberhard Ernstsen Villaume blev døbt 2 april 1854 i Hillerslev Kirke, Hillerslev Kær Vej 1, Hillerslev, Hillerslev, Thisted.¹ Han var fadder ved dåben af Mariane Lauritzen 10 november 1878 Tilsted Kirke, Vuskærvej 1, Tilsted, Hundborg, Thisted.² Ernst Eberhard Ernstsen Villaume var fadder ved dåben af Petrine Pedersen 11 april 1879 Ræhr, Hillerslev, Thisted.¹ Ernst Eberhard Ernstsen Villaume var fadder ved dåben af Thomas Christian Pedersen 2 oktober 1881 Ræhr, Hillerslev, Thisted.¹ Ernst Eberhard Ernstsen Villaume var fadder ved dåben af Kristian Krog Lauritzen 24 maj 1885 Tilsted, Hundborg, Thisted.¹ Ernst blev gift anslagsvis 14 juni 1885 i Thisted Landsogn, Hundborg, Thisted, med Ane Elisa Pedersdatter Hede, datter af Peder Pedersen Hede og Johanne Marie Madsdatter. Ernst Eberhard Ernstsen Villaume var fadder ved dåben af Else Margrethe Pedersen 27 februar 1887 Ræhr, Hillerslev, Thisted.¹ Ernst Eberhard Ernstsen Villaume var fadder ved dåben af Erling Edmund Christensen 4 maj 1913 Thisted Kirke, Vestergade 3, Thisted.³