Personside - 161

Sophus Theilgaard stammede fra Århus, men flyttede senere til København. Han fandt motiver i landskaber og i almuens liv rundt om i landet. Billedet I kostalden med en dreng blandt rygvendte køer, fra 1887, er holdt i en stil, der er en udklang af guldalderen. Det leder tanken hen på genremalerier af Christen Dalsgaard og Jul. Exner. Senere blev T. inspireret af fransk naturalisme. Det ses i Lille pige med risknippe fra 1909, hvor en ung pige går i et skovlandskab. T. malede portrætter og mange landskabsmalerier, især fra Silkeborgkanten med Himmelbjergsøerne. Han blev med årene stærkt svækket af sygdom.

Værker:

Parti af en jysk landsby (udst. 1869); Børn ved stranden, motiv fra Moesgaard (udst. 1871); En jysk træskokarl (udst. 1872); I kostalden (1887, Nordjyll. Kunstmus.); Parti fra Himmelbjerget, Tidligt forår (udst. 1894); Klippekyst ved Gudhjem, (udst. 1908); Lille pige med risknippe, 1909, (auk. kat. 1945); Marie med Jesusbarnet og hyrderne, (udst. 1921). Malerier, udaterede, solgt på auktion 1901: I tanker; Parti fra Bondedammen ved Hellebæk; Gade i Skagen; Jysk høstpige; Hedeparti ved Svejbæk; En jysk bondepige, motiv fra Silkeborgsøerne; Parti ved Thorsø, Jylland; Udsigt fra Lembjergene over Juul Sø; Parti fra Juul Sø, sommer; Ved Juulsø, gråvejr; Himmelbjerget set fra Lembjergene.

Fra Weilbachs kunstnerleksikon³:

Theilgaard, Carl Frederik Sophus, 1845-1923, Maler. F. 25. Marts 1845 i Aarhus, d. 13. Aug. 1923 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Snedkermester, Kaptajn i Brandkorpset Lars Christopher T. og Cathrine Lihme. Ugift.

Uddannelse: Tegneundervisning hos E. L. Høegh-Guldberg i Aarhus; lærte at male af A. Fritz; besøgte fra 1863 Tekn. Inst., Kbh. og tegnede hos C. V. Nielsen; opt. paa Akad . Jan. 1864; Afgang som Maler Marts 1870. Udstillinger: Charl. 1869, 71-72, 94, 1908; 18. Nov. Udst. 1921.

Arbejder: Parti af en jysk Landsby (udst. 1869); Børn ved Stranden. Motiv fra Moesgaard (udst. 1871, købt af Kunstfor.); En jysk Træskokarl (udst. 1872); I Kostalden (1887, Aalborg Mus.); Parti fra Himmelbjerget. Tidligt Foraar (udst. 1894) ; Klippekyst ved Gudhjem (udst. 1908).

Theilgaard malede til omkr. 1872 navnlig Billeder af den jyske Almues Liv. Senere levede han som Portrætmaler i Aarhus og Omegn og fra 1893 i Kbh. som Landskabs- og Portrætmaler.

Christa Petersen fortæller:

Han var købmand i Nykøbing fra 1922 til omkring 1933. Her blev deres 5 børn født.

Krisen i verden i de år gjorde at det blev dårligt at have købmandsforretning og familien rykkede til Jyderup, hvor han blev ansat som abonnementssælger hos Falck. Han var ansat her til pensionsalderen. Godt slidt af at cykle rundt eller sidde på en knallert og fryse! Han ville gerne have været lærer, og elskede at læse og skrive, f.eks. læserbreve til aviserne.

Historien om C.W. Obel A/S strækker sig over mere end to århundreder. Det som i dag er kendt som C.W. Obel A/S blev grundlagt af handelsbetjent Christen Winther i 1787. I dette år fik han kongeligt privilegium til i købstaden Aalborg at anlægge en fuldkommen og komplet tobaksfabrik. Den 26. juni samme år gik produktionen i gang i en købmandsgård på det sted i Aalborg, som i dag bærer navnet C.W.Obels Plads. Grundlæggeren Christen Winther døde en halv snes år senere, og hans enke Anne Margrethe Berlin, datter af en storkøbmand i Aalborg, sad nu alene tilbage med virksomheden. Hun giftede sig senere med en anden handelsbetjent, Frederik Chr. Obel, og da parret fik en søn, blev han døbt Christen Winther Obel, opkaldt efter moderens første mand. På dette tidspunkt beskæftigede virksomheden en mester, 3 svende, 15 koner og 30 børn. I 1827 dør Anne Margrethe Berlin, og ledelsen af virksomheden bliver overtaget af sønnen Christen Winther Obel, der ændrer navnet til det C.W. Obel, som eksisterer i dag.

Efter et par brande besluttede ledelsen i 1897 at bygge en ny fabrik på 14.000 kvadratmeter i Aalborgs vestlige udkant, men allerede 7 år efter skete den første udvidelse, fulgt af et nyt pakhus i 1920, hvorefter virksomheden rådede over 22.000 kvadratmeter.

Efter anden verdenskrig skete der en omstrukturering af tobaksindustrien i Norden. Under besættelsen var levevilkårene for tobaksindustrien vanskeliggjort, blandt andet på grund af manglende tilførsler af råtobak. Disse vilkår medførte et snævert samarbejde i tobaksindustrien i Norden med blandt andet indførelse af frivillig rationering, og samarbejdet bragte tobaksindustrien helskindet gennem besættelsestiden. Efter anden verdenskrig udmundede samarbejdet i tobaksindustrien i en fusion mellem Chr. Augustinius Fabrikker A/S, København, Aktieselskabet R. Færchs Fabrikker, Holstebro og C.W. Obel A/S, Aalborg, hvilket resulterede i oprettelsen af Skandinavisk Tobakskompagni A/S i 1961.

C.W. Obel koncernen er leverandør af ingeniørydelser, tekniske systemer, udstyr, installationer og service til den internationale maritime sektor og til procesindustrien i Skandinavien. Desuden har koncernen væsentlige aktiviteter inden for ejendomme samt investeringer i associerede virksomheder.

Ikke en rigsdaler blev der budt, da Obels tobaksfabrik i Aalborg kom på auktion den 12. maj 1828. Hverken i første eller andet forsøg. Forståeligt nok, for den engang så blomstrende virksomhed, som havde været den største inden for sit felt i Nordjylland, var kørt helt ned. Produktionen var minimal, inventaret nedslidt og egenkapitalen negativ. Ingen turde binde an med den dødssejler, hvad der blev bekræftet den 2. august samme år, da den på ny kom under hammeren. Alt var tilsyneladende tabt for boets arvinger.

Men den ældste, den 28-årige Christian Winther Obel, opgav ikke. Blandt familie og bekendte lånte han penge til at føre fabrikken videre, råvarer skaffede han ved hjælp af korte vekselkreditter. Resten klaredes ved købmandskab, flid og sparsommelighed.

Først i 1832 bevilgede han sig selv og den yngre broder, Frederik Christian Obel, som var trådt ind i virksomheden, den første løn. 200 rigsdaler årligt til ”klæder og fornøjelser” ud over kost og logi på fabrikken, der langsomt, men sikkert manøvreredes ud af dødvandet for i løbet af et par tiår at blive en af landets førende inden for branchen

Med papir på at være ”tobaksmester” havde Christian Winther Obel ikke alene den faglige baggrund i orden. Født, opvokset og udlært som han var på fabrikken, havde han tobak i blodet, og det både på mødrene og fædrene side. Hans mor, storkøbmandsdatteren Ane Margrethe, havde i 1787 grundlagt fabrikken sammen med sin første mand Christian Winther. Han døde i 1798, hvorefter Ane Margrethe ved sørgeårets Udløb ægtede Frederik Christian Obel, som i løbet af få år gjorde fabrikken til Aalborgs førende. Men lykken varede kort. Allerede i 1806 døde Obel, efterladende Ane Margrethe med fire Sønner og en fabrik, som skulle føres videre under krigstilstandens barske vilkår.

I 1809 giftede hun sig endnu en gang, denne gang med den langt yngre Christian Cæsar Winding, der optimistisk købte medinteressenterne ud, men kun for at se kapitalen blive udhulet i takt med den faldende produktion, der i århundredets andet tiår hvilede tungt på stort set alle, endog på brændevinsbrænderne og tobaksfabrikanterne, der ellers klarede sig bedre end andre brancher. Det langsomme opsving i løbet af 20'rne gik også den obelske fabrik forbi, produktion og indtjening vedblev at falde, så da Ane Margrethe døde i 1827 og Winding allerede året efter, var det reelt et fallitbo, de efterlod deres arvinger. C.W. Obels redning af familievirksomheden hvilede på gamle dyder. Fabrikationen af tobak, snus og skrå fortsatte med de kendte håndværksmetoder, og lige så lidt som arbejdsgangene ændredes arbejdstiden. Den var såvel for de voksne, inklusive direktørerne, som for de mange ansatte børn ned til 12 år, 13 timer om dagen.

Han overtog tobakshandelen i Helsingør efter sin fætter i Stengade 56.

Hele perioden havde han sin plejesøster til at bo hos sig. Hun hed Herta Jørgensen var født 11 januar 1851 i Grenaa og døde 17 marts 1947 i Helsingør. Ved hendes forældres død blev hun adopteret af Frederik Christian Obel og blev stærkt knyttet til denne familie. Efter Andreas Christian T. Obel døde blev hun boende i huset til sin død. Hendes lig førtes til Aalborg, hvor hun blev begravet.