Personside - 167

     Ane Sophie Conradsen blev født 7 september 1814 i Middelfart. Hun blev døbt 14 oktober 1814 i Middelfart.¹ Ane blev gift 11 august 1836 i Jødiske Menighed, Middelfart, med Benjamin Falkner.

     Benjamin Falkner var slagtermester i Middelfart. Han blev født 24 juli 1807 i Middelfart. Benjamin blev gift 11 august 1836 i Jødiske Menighed, Middelfart, med Ane Sophie Conradsen. Benjamin Falkner døde 23 februar 1876 i Fredericia i en alder af 68 år Mosaisk Kirkegård.

     Levin Nathan var købmand i Altona, Pinneberg, Holsten. Levin blev gift med Hitzelia Mayer. Levin Nathan døde cirka 1833 i Altona, Pinneberg, Holsten.

     Anna Cathrine Mengs blev døbt 5 juni 1764 i København. Anna blev gift 21 juli 1786 i Skt. Nikolaj Kirke, Nikolaj Plads 10, København, med Hans Haagen. Anna Cathrine Mengs døde 25 august 1836 i København i en alder af 72 år. Hendes ejendele blev skiftet 7 september 1836.¹

     Clara Wilhelmine Dorthea Christensen blev født 29 december 1843 i Thisted. Hun var datter af Niels Christian Christensen og Adolphine Wilhelmine Villaume. Clara Wilhelmine Dorthea Christensen blev døbt 20 april 1844 i Thisted.¹ Hun døde 11 august 1848 i en alder af 4 år. Hun blev bisat 17 august 1848.

     Caroline Sophie Christensen blev født 7 juni 1845 i Thisted. Hun var datter af Niels Christian Christensen og Adolphine Wilhelmine Villaume. Caroline Sophie Christensen blev døbt 23 september 1845 i Thisted.¹

     Jacob Jacobsen Tjørnelund var degn i Soderup-Eskildstrup, Merløse, Holbæk. Han blev født i 1683 i Soderup, Merløse, Holbæk. Jacob blev gift 12 maj 1716 i Soderup, Merløse, Holbæk, med Dorothea Asmussen Schrøder.² Jacob Jacobsen Tjørnelund blev visiteret af biskop Hersleb 30 juli 1744.³ Han var vidne ved skiftet af Cathrine Elisabeth Blickvel 6 april 1747.⁴ Han blev nævnt i skiftet efter Dorothea Asmussen Schrøder mellem december 1750 og 8 februar 1754.⁵ Jacob Jacobsen Tjørnelund døde 13 september 1754 i Soderup, Merløse, Holbæk. Han blev bisat fra Soderup, Merløse, Holbæk, 19 september 1754.

     Dorothea Elisabeth Vauwert Wexels blev kaldt Thea. Hun blev født 10 juli 1783 i København. Dorothea blev gift 21 november 1806 i Domkirken, Karl Johans gate 11, Christiania, Norge, med Poul Arnesen. Dorothea Elisabeth Vauwert Wexels døde 10 februar 1848 i Esrum, Esbønderup, Holbo, Frederiksborg, i en alder af 64 år.

     Anne Dorthea Zernichow blev født cirka 1761. Anne blev gift før 1795 med Christoph Ghede.

     Christoph Ghede var bromester i København. Han blev født cirka 1752. Christoph blev gift før 1795 med Anne Dorthea Zernichow. Christoph Ghede døde 12 april 1808.

     Hitzelia blev gift med Levin Nathan. Hitzelia Mayer blev født cirka 1752. Hun døde 4 april 1834.

     Hans Haagen blev født 19 december 1754 i Christianshavn, København. Han tog eksamen som student i 1770 i Frue Skole, København. Han tog eksamen som cand. jur. 4 april 1777. Han var i 1781 hof- og stadsretsprokurator. Hans blev gift 21 juli 1786 i Skt. Nikolaj Kirke, Nikolaj Plads 10, København, med Anna Cathrine Mengs. Hans Haagen var i 1788 søkrigsprokurator idet han afkøbte forgængeren embedet mod at betale ham halvdelen af gagen. Han var 24 januar 1800 politimester i København. Han mistede embedet da han 1808 var uforsigtig nok til at holde på sin ret overfor de højere myndigheder. H. havde ladet to af sine betjente, der skulle ledsage et par arrestanter til den preussiske chargé d'affaires, følge med helt ind i dennes bolig. Opbragt over krænkelsen klagede udsendingen til udenrigsdepartementet og krævede en undskyldning, men da H. fastholdt at have optrådt korrekt og at det var departementet der var på nakken af ham pådrog han sig Frederik VIs "allerhøjeste Misbilligelse", og efter nytår måtte han søge sin afsked som han bl.a. begrundede med "Ærgelser over Opdigtelser og Usandheder". Den bevilgedes fra udgangen af marts 1809. Han var i 1812 generalauditør i Søetaten. Han var i 1813 politidirektør. Han døde 3 juli 1815 i Løvstræde 63, København, i en alder af 60 år. Han blev bisat fra Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København, 7 juli 1815.³

     Karl Julius Kaspar Aegidius von Dresky blev født 1 september 1835 i Ober-Millau, Schlesien, Tyskland. Karl blev gift februar 1866 i Ober-Millau, Schlesien, med Anna Franziska Irmengard Nitsche.

     Han var fra 1679 eller 1680 til 1701 eller 1702 Regimentsskriver ved 5. jyske nationale Rytterregiment (som Regimentets Navn var fra dets Oprettelse 1679 til 1747; siden 1842: 5. Dragonregiment). En Regimentsskriver var paa den Tid nærmest en Slags Godsforvalter; hans Hovedopgave var at bestyre Regimentsgodset - det Ryttergods, der var tillagt det paagældende Regiment, - samt at indkassere Skatter.

I 1670 var bl. a. blevet oprettet 6 nationale Rytterregimenter, og for at underholde disse udlagdes en stor DelKronens Gods - mellem 30.000 og 80.000 Tdr. Hartkorn - til Ryttergods; dette inddeltes i 10 Rytterdistrikter, som hver underholdt et Regiment. De 6 Rytterdistrikter fandtes i Jylland, og af disse var det Distrikt, der hørte til 5. jyske nationale Rytterregiment, det mast forarmede i hele Landet samt det mest udstrakte i Jylland, idet det var beliggende i Aalborg, Skive, Hald, Mariager, Dronningborg, Silkeborg og Skanderborg Amter.

Ifølge Christian V's Forordning af 1870 var de udlagte Ryttergårde som Regal paa 8 Tdr. Hartkorn, og den, der fik en saadan Gaard, skulde enten selv tjene som Bytter eller holde for sig en dygtig Karl med tilbehørig Hest, Gevaer og Klæder Efter den skaanske Krig 1879, da 6. jyske nationale Rytterregiment oprettedes, ændredes Bestemmelserne for de nationale Rytterregiménter derhen, at Rytterbonden ikke mere skulde ride for Gaarden, men derimod skulde underholde en hvervet Karl. Naar Rytteren var udkommanderet, skulde Rytterbonden i Stedet for Underhold in natura betale 8 Skilling pr. Dag til Regimentskassen, og Regimentet sørgede da for Rytterens Underhold.

Ryttergodsordningen gav imidlertid Anledning til stadige Klager, og der nedsattes i Christian V's senere Regeringsaar Gang paa Gang Kommissioner, som skulde undersøge Forholdene. Klagerne var som oftest berettigede. Snart klagede Rytterbønderne over, at de ikke kunde bære saa svære Byrder, som var nødvendige for at underholde en Rytter, hans Familie, hans Hest, Udrustning m. m., snart klagede de over, at de Ryttere, der var indkvarteret hos dam, tog sig saa mange Friheder og ikke vilde nøjes med de forskriftsmæssige Ydelser, men krævede større Lejlighed, bedre Forplejning o.s.v.

Som nævnt stod Lauritz Detlevsen Møller som Regimentsskriver for ForvaltningenRegimentets Ryttergods og indsendte Regnskaber over Godsets Indtægter og Udgifter til Rentekammeret; endvidere skulde han inddrive Skatter og var derfor bestandig paa Rejse rundt i sit store Distrikt. For at overkomme sit Arbejde maatte hen holde 2 Tjenere, som tillige mad ham selv havde nok at bestille; ”desforuden haver snart ingen Aar været, at jo efter allernaadigste Ordre er holden Kommission baade over Godset og med nye Inddelinger, samt Mageskifter og Besigtelser, da jag haver altid med Kommissarier maattet omrejse pea Inkvisition for at give dennem Oplysning om, hvis til Eders Majestæts Tjeneste af mig kunde forlanges, og ellers udi en eller anden Købstad, hvor Forretninger ere sluttet, mig haver maattet opholde, desligeste 2de Sessioner maa opvarte, hvilket alt mig fattig Mand til temmelig Bekostning er paaløben, særlig som min allernaadigst tillagte Løn udi disse Aaringer ikkun 80 Rd. haver været, hvoraf næppelig de 2de Tjeneres Løn kunde betales, saa deraf den ringeste Del for min egen Person kunde øvrig blive.” Han beder derfor (11. Marts 1695) Kongen eftergive ham de 704 Rd., som Kammerkollegiet her af krævet ham, samt ”i forbigangne Aaringer, saavelsom herefter Løn paa en Tjener aarlig at give.” [Deliberationsprotokol Nr. 36, 8. 128 (Sekretariatet, Rentekammerets Arkiv, i Rigsarkivet)] Ved kgl. Resolution af 9. April 1695 fik hen eftergivet 350 Rd.

5 Aar senere blev hen attar af Kammerkollegiet ”tegnet til Betaling” - denne Gang af 734 Rd; han skriver da til Kongen og paaberaaber sig, at dette Regiments Distrikt er sea besværligt, ”at jeg til Eders Kongl. Maj.ts Tjeneste maa lønne og underholde 3 à 4 Tjenere, hvortil den mig allernaadigat tillagte Løn 200 Rd. ikke engang ken foralaa, jag selv derover i Armod mad fattige Hustru og Børn maa geraade, dersom Eders Kongl. Maj.t ikke af seer Naade naadeligen vilde anse min fattige Tilstand og over den Rigtighed, jeg nu siden AÀ 1680 i Bestillingen pea 21 Aars Tid . . tilbørligt aflagt haver, allernaadigst efterlade denne Summa, som jag umulig ken betale.” [Brev fra Lauritz Detlevsen Møller til Kongen, dat. Kbh. 22. December 1700, i Rentekammerets partikulære Per. soner (Rigsarkivet, Kbh.)]. Kongens Afgørelse kendes ikke, men det er rimeligt at tro, at Kongen har bønhørt ham, thi hans Begæring ledsagedes af en meget varm Anbefaling, der motiveredes med, at ”denne Regimentaskriver haver det vidtløftigste Distrikt udi Jylland, sea hen derudover foraarsages flere Folk end de andre Regimentsskrivere at holde, baade for at faa udi Tide Kontributionerne inddrevne, saa og at forrette hvis videre ved Ryttergodset ken forefalde, hvilket ej uden temmelig Bekostning for ham kan ske, tilmed Distriktet er det forarmeste i det hele Land.”

Regimentsskriver Lauritz Detlevsen Møller boede fra 1687 eller før til 1691 i Ovstrup i Røgen Sogn mellem Aarhus og Silkeborg, fra. 1892 [Brev fra Lauritz Detlevsen Møller, dat. Dallerup 19. Maj 1892, i Rentekammerets partikulære Personer (Rigs. arkivet, Kbh.)] og til sin Død 1702 i Dallerup ligeledes mellem Aarhus og Silkeborg.

I 1701 var Regimentsskriveren ude for en ret dramatisk Oplevelsen [Aarbog for Aarhus Stift, 1918], idet han havde et Sammenstød mad den iltre Herredsfoged CLAUS JESSEN i Galten, hvis Liv synes at have været fuld af evig Kiv og Strid og Retssager. De 2 Herrer var Lørdag 26. Marts, Paaskelørdag, i Alling sammen mad Hr. Ritmester POUET for at foretage Skifte efter Rytterbonden CHRISTEN ANDERSENS afgangne Broder THOMAS ANDERSEN. Efter at Skifteforretningerne var afsluttet, var Regimentsskriveren og Herredsfogden inde i Præstegården hos Sognepræsten LAURITS JUSTESEN GYLDING og hens Hustru ANNA ERIKSDATTER for at faa noget at spise, ”og som begge de gode Mænd efter min og min Hustrus Begæring” - det er Præsten, der beretter - ”havde faaet et Maaltid Mad hos os i Præstegården, var de allesammen gode Venner, og ikke fornam andet end til største Høflighed og Civilitet af Regimentsskriveren imod Herredsfogden.”

Gæsterne forlader nu Præstegården og drager ad Vejen, der fra Alling fører ad Dallerup og Galten til. Forrest kører Regimentsskriveren og hans Fuldmægtig SØREN LAURIDSEN paa en Vogn - Rytterbonden CHRISTEN ANDERSEN kører for dem -, bag dem rider Herredsfogden og Ritmesteren hver paa sin Hest. Begge Rytterne her sikkert været ret stærkt paavirkede af Drikkevarerne fra Bordet i Præstegården, Ritmesteren maaske mest, han falder i al Fald af Hesten; CLAUS JESSEN brøler ”Holdt” til Kusken og melder, at Ritmesteren ligger paa Jordan. Fuldmægtigen springer af Vognen og forsøger sammen med CLAUS JESSEN at hjælpe den faldne Soldat; de tager ham under hver sin Arm og prøver at stable ham paa Hesten igen; men det vil ikke lykkes; han kan ikke sidde fast, altsaa maa han op at køre. Fuldmægtigen løber saa hen til Vognen og beder Kusken vende og faa Ritmesteren paa. Kusken begynder at vende, men Vejen har vel været smal og vanskelig at manøvrere paa; det gaar CLAUS JESSEN for langsomt. Han bliver ”hastig” trækker sin Hirschfænger og hugger til baade Kusk og Heste; og da Regimentsskriveren raaber: ”Hold inde, CLAUS JESSEN!”, hugger han ogsaa efter ham. Regimentsskriveren prøver at bøde for sig med sin Stok og beder om Fred, men CLAUS JESSEN lader sig ikke sige; han er ganske rasende og saarer baade Kusken og Regimentsskriveren. De faar omsider Kaarden vristet fra ham, men saa gaar han løs paa dem med en Sten, som han dog ikke naar at gøre større Skade mad. Omsider faar de da Vognen vendt, Ritmesteren bliver anbragt paa den, og i denne ankommer han sammen med Regimentsskriveren - med Rytterbonden som Kusk - til Alling Præstegård ungefær 2 Timer efter, at de var taget derfra.

Det var nu blevet mørkt, og Præsten var gaaet til Sengs, men bliver brutalt vækket op; de 3 tilbagvendte begynder at berette om det voldelige Overfald, de har været ude for, og efter at man har faaet ”Lys optændt”, ser man, at Regimentsskriveren ”var meget ilde hugget et stort Hul igiennem Handsken, som sad paa Haanden, og udi Pegefingeren et stort huggen Skade paa det inderste Led ved Haanden indtil Benet, som ANNE ERICHSDATTER [Præstekonen], siden Handsken var aftrækket, 2de Gange forbandt, førend Blodet vilde stilles. Hans Livkjortelvest og Rejsekjortel var iligemaade ganske blodig.” Straks efter kom Herredsfogden ridende til Præstegården og gik straks ind i det Kammer, hvor Regimentsskriveren var, ”hvem han med mange Ukvemsord truede og undsagde.” Saa kom Regimentsskriverens Fuldmægtig SØREN LAURIDSEN ridende fra Tørring og sagde, da han fik Øje paa Herredsfogden: ”Du haver saaledes forholdet dig, som du aldrig kan forsvare”, da greb Herredsfogden nogle Gange efter ham, og skønt Regimentsskriveren ofte bad om Fred, saa tog dog Herredsfogden efter hvad han kunde faa at slaa med i Kammeret og fik en Ildklemme fat ved den nederste Ende, og vilde slaget SØREN LAURIDSEN i Hovedet med den store Ende, dersom ikke Regimentsskriveren og 2de Mænd LAURITS PEDERSEN DYR og KNUD LAURIDSEN, som i det samme indkom, det havde hindret, sagde derhos med mange uskikkelige og brutale Ord, at han - SØREN LAURIDSEN - skulde dog faa en Ulykke.”

Da Præsten i Alling - skønt ganske uskyldig - var indblandet i Sagen, kom den paafølgende Retssag for gejstlige Dommere. De i Sagen implicerede Personer stævnes til Dallerup Kirke til 28; April førstkommendes. Dommerne er her de 3 Præster Magister CLEMEN POULSEN i Linaa-Dallerup, SØREN OTTESEN GRØNBECH i Røgen og MADS HENNINGSEN i Hammel. Alling-Præsten og hans Kone kaldes, frem, og efter at de har aflagt Eden efter Lovbogen, fremlægger de en skriftlig Attest angaaende den Del af Sammenstødet, som de har overværet Det paafølgende langstrakte Forhør giver sammen med Præstens Attest et Billede, som foran gengivet, af hvad der er foregaaet den paagældende Dag.

Nu er CLAUS JESSEN langt mere medgørlig, end han var i Alling Præstegård. Han erklærer nemlig, at. ”dersom Regimentsskriveren skulde være sket noget for nær”, vil han paa Stedet ”give ham en billig Satisfactions for at undgaa Proces og Bekostning.” Har han ”i denne Sag toucheret sin Modpart, skulde det være dødt og magtesløst.” Regimentsskriveren gaar ind paa Forlig paa de Vilkaar, ”at Sign. CLAUS JESSEN herefter ved alle Samlinger vil lade ham og hans Fuldmægtig med Fred, og at Sign, JESSEN ingen af dem enten med Ord eller Gierninger ved sig selv eller ved andre skulde affrontere, saafremt han for en ærlig Mand iblandt redelige Folk vilde passere.” Dette lover CLAUS JESSEN ubrødelig at holde, og herpaa rakte de hinanden Haanden til Forlig.

LAURITZ DETLEVSEN MØLLER døde 9. December 1702 i Dallerup. - Mindst 8 Børn: Femte Slægtled S. 241 ff.

Et halvt Aar efter LISBETH SEIDELINS Død oprettede LAURITZ D. MØLLER en ”Skifteforening” af 8. September 1698 med sine i dette hans andet Ægteskab avlede 4 Børn, paa hvis Vegne deres 2 Morbrødre, Slotspræst Magister NICHEL SIDELIN og Sognepræst. HANs SEIDELIN var nærverliggende Boel, som jeg paabor, og som derfor hende og hendes Arvinger forhen er bleven tilskødet, saa vil jeg samme Gaard for mine kære Børn forsvarligen conservere.” Kontrakten bestemte derfor, at han og hans tredie Hustru, ELSE BØRGESDATTER BOLLER, i deres Livstid skulde nyde og besidde Gaarden - uden at skulle svare nogen Afgift af den eller Renter af de nævnte 300 Rd. til Børnene - imod at Børnene skulde nyde ”en christelig, sømmelig og dennem velanstaaende Opdragelse med Føde, Klæde, Skolegang og anden Optugtelse”, samt at Gaarden efter Faderens og Stedmoderens Død skulde tilfalde disse Børn.

Som nævnt døde Regimentsskriver LAURITZ DETLEVSEN MØLLER 9: December 1702, efterladende sig følgende Arvinger: Enken, ELSE BØRGESDATTER BOLLER, hvis Lavværge var hendes Broder, Handelsmand OLE BØRGENSEN i Skanderborg, indtil hun atter blev gift; samt 2 Børn af første og 3 Børn af andet Ægteskab; Formyndere for de 3 Børn af andet Ægteskab var de 3 Præster, Morbrødrene HANS og NICHEL SEIDELIN for IDE ELISABETH og ANNE SOPHIE samt Onklen CASPAR LINDENFELD for Sønnen JØRGEN.

28. December 1702 foretoges Registrering og Vurdering of Regimentsskriverens efterladte Bo, som solgtes ved Auktion 3. Februar 1705. Af Beretningen om Registreringer og Vurderingen fremgaar:

Rede Penge beløb sig til 1.615 Rd.

Af Guldsager fandtes bl. a. en Signetring med en rød Agat med Regimentsskriverens Navn (den købtes paa Auktionen af Sønnen DETLEV) samt et par Guldskjorteknapper.

Af Sølvsager: 5 Sølvkander, hvoraf 1 ”staar paa 3 Løver”, 1 ”staar paa 3 Ørne og med 1 Ørn paa Laaget, med Bogstaverne IHS og IND [LISBETH SEIDELINs Forældres Initialer]vskjorteknapper. 1 Par Sølvskospænder. 3 .Knive med Sølvskaft. 1 Sølvgaffel. 1 Ulvetand indlagt i Sølv. 1 Sølvkæde. 1 lidet engelsk Lommeurværk af Sølv.

Endvidere store Mængder Kobber-, Messing- og Tinsager, bl. a. 57 Tintallerkener,hvilke HANS SEIDELIN købte 23; samt Stentøj, Glassager, Møbler og Linklæder.

Yderligere efterlod Regimentsskriveren sig 21 Bøger, hvoraf Enken købte Kong Frederik d. IIs Bibel”, ”Christian Vs danske Lovbog”, ”Niels Hemmingsens Bog over bibelske Historier”, ”1 Bog Juleprædikener”, ”Jens Dinesens Bog om Troe”, ”1 Psalmebog”, ”Paradises Urtegård” og ”Livsens Krone”. Magister NICHEL SEIDELIN købte ”1 gammel Lovbog”, ”1 dansk Glosarium”, ”1 gammel tysk Bog med brunt Læderbind” samt ”Krigsartiklerne”. Sognepræst HANS SEIDELIN købte ”13 aandelige Politiforordninger”. Blandt de øvrige Bøger skal nævnes : ”1 tysk Kogebog”, ”Forgiæt mig ikke”, ”Doktor Kingos Siunge-Chor” og ”1 tysk Gartnerbog”.

Af Skilderierne købte Enken 4 af Christian V og Frederik IV og deres Dronninger i ovale, forgyldte Rammer, HANS SEIDELIN 7 franske Stykker med sorte Rammer. Endnu efterlod Regimentsskriveren sig 19 Skilderier, 2 Krucifikser og 4 gamle Spinderokke.

Af Dyr: 10 Hopper, af hvilke Enken, NICHEL og HANS SEIDELIN købte 2 hver, 1 Hest, 1 Hesteplag, 1 Hoppeplag og 2 Hoppeføl. Endvidere 7 Stude, hvoraf HANS SEIDELIN købte de 6, 9 Køer, 6 Ungnød, 1 Studnød, 4 Kalve, 34 Faar og Lam, 12 Svin og 6 gamle Grise.

Af Vogne: 1 ny Hamborg Vogn, 1 gammel ubrugelig Postvogn, 3 Arbejdsvogne, 2 Slæder som HANS SEIDELIN købte, den ene var gammel og ubrugelig, og 2 gamle Plove.

Desuden ejede Regimentsskriveren 2 Boder i Randers, som ifølge Kontrakt17. Juli 1702 var lejet til Borgmester JENS KARMARCH i Randers. Boderne, af hvilke den ene beboedesCHRISTEN JENSEN Hattemager, den anden”DORTHE CHRISTENSDATTER salig NIELS HANSEN Snedkers Enke”, solgtes ”efter mange Bud og Paaraab” paa Auktionen for 88 Rd.

Hvad Selvejergården i Dallerup angaar, blev Enken, ELSE BØRGESDATTER BOLLER, af Skifteretten forespurgt, om hun fremdeles vilde besidde og bebo den paa de i Kontrakten af 8. September 1698 indgaaede Betingelser; hun svarede herpaa, at ”da, som enhver vel kan slutte, hvor utaalelig det kunde falde mig at efterleve den ommeldte Kontrakt, helst Gaardens Indkomst ej kunde udrede og forsvarlig underholde eet af Børnene, langt mindre trende”, saa vilde hun ikke forblive ved Gaarden paa de nævnte Betingelser.

Selvejergården i Dallerup med tilliggende Boel og Gadehuse solgtes da paa Auktionen til den nye Regimentsskriver RASMUS HOLMER for 277 Rd.

Ved Auktionen, som holdtes 3. Februar 1705Herredsfoged CLAUS JESSEN, indkom ialt 1.513 Rd. Boets samlede Indtægt og Formue udgjorde efter Auktionen: 3.550 Rd., i Species 56 Dukater og 200 Rd., samt i udestaaende Fordringer 416 Rd.

Boets Gæld samt Fordringerne i Boet udgjorde ialt 1.337 Rd. Under Fordringerne medregnedes bl. a. Børnenes mødrene Arv, nemlig 88 Rd. til hvert af de 2 Børn i første Ægteskab, til Børnene i andet Ægteskab: 100 Rd. til Sønnen og 50 Rd. til hver af de 2 Døtre. Desuden tilfaldt de 277 Rd. for Gaarden alene de 3 Børn af andet Ægteskab.

Blandt Fordringerne i Boet skal nævnes : ”Sønnen DETLEV MØLLER fordrede for sin udi 3 1/2 Aar, han havde været i Tjeneste hos sin Fader, 80 Rd., som af Enken og Børnenes Formyndere blev afhandlet og aftinget til 50 Rd.” ”Den latinske Skolemester i Skanderborg LAURS SØRENSEN fordrede for Sønnen JØRGEN LAURIDSENS Kost og Skolegang udi 1 1/2 Aar 26 Rd.” ”Degnen udi Veng fordrede for den salig Mands Lig at siunge over 4 Mk.” Og i Folkeløn ”resterede 18 Rd. til NIELS Karl, Andenkarl RASMUS, Kokkepigen KIRSTEN, Drengen og Udpigen ELSE”.

Efter at Gælden, 1.337 Rd., var fradraget Boets samlede Indtægt og Formue, blev tilbage til Deling mellem Enken og Børnene 2.212 Rd., i Species 56 Dukater og 200 Rd., samt i udestaaende Fordringer 416 Rd.

Heraf fik Enken Halvdelen, hver af de 2 Sønner 1/7, og hver af de 3 Døtre 1/14. Desuden fik, som nævnt, de 2 Børn af første Ægteskab hver 88 Rd. som deres mødrene Arv, og Sønnen af andet Ægteskab 100 Rd. i mødrene Arv og 138 Rd. for Selvejergården, samt hver af Døtrene af andet Ægteskab 60 Rd. i mødrene Arv og 69 Rd. for Selvejergården.

Lauritz Ditlevsen Møller blev født cirka 1625. Han var cirka 1680 regimentsskriver ved 5. jyske nationale Rytterregiment. Lauritz blev gift før 1686 med Lisabeth Davidsdatter von der Heide. Lauritz blev gift før 18 juli 1688 med Lisbeth Jørgensdatter Seidelin, datter af Jørgen Hansen Seidelin og Ide Nikkelsdatter Kock. Lauritz Ditlevsen Møller døde 9 december 1702 i Dallerup, Gjern, Skanderborg. Hans ejendele blev skiftet 23 oktober 1705.²

     Carl Christian Ahlefeldt var premierløjtnant i det preussiske luftvåben. Han blev født 31 januar 1891 i Dresden, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Han var søn af Conrad von Ahlefeldt og Anna Frederieke Franziska Eugenie Elisabeth Katharina Adelaide Karola von Dresky und Merzdorf. Carl blev gift 3 august 1914 i Dresden, Sachsen-Anhalt, med Eva Marx. Carl Christian Ahlefeldt døde 1 april 1916 i Vaux, Meuse, Frankrig, i en alder af 25 år som falden i 1. verdenskrig.

     Anna Franziska Irmengard Nitsche blev født 28 april 1834 i Ober-Millau, Schlesien, Tyskland. Anna blev gift februar 1866 i Ober-Millau, Schlesien, med Karl Julius Kaspar Aegidius von Dresky. Anna Franziska Irmengard Nitsche døde 24 november 1871 i en alder af 37 år.

     Ove Frederik Christoffer Gedde til Viborggård var bestyrer, senere ejer i Viborggård, Herlufmagle, Tybjerg, Præstø. Han blev født 27 august 1808 i Fredensborg, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han tog eksamen som student i 1827. Han tog eksamen som cand. jur. 30 oktober 1833. Ove blev gift 16 oktober 1840 i Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København, med Charlotte Friderica Christine Møller, datter af Magnus Cornelius Møller og Emilie Charlotte Bertelsen. Ove Frederik Christoffer Gedde til Viborggård døde 14 oktober 1864 i Oringe Hospital, Vordingborg, i en alder af 56 år.

     Kjeld Nielsen Bøeg var bosat i Viborg Nørre sg. indtil ca. 1644, hvor han flyttede til Søndre sg. og etablerede sig som handelsmand. Han handlede med jern, bly, søm m.m. og boede i en gård i Sct. Mathias Gade 50, men ejede derudover flere ejendomme i byen.

I starten af sin løbebane hørte Bøeg til blandt byens største skatteydere og var kæmner i 1648 og 1649 og taksérborger 166. og 16... Senere gik det ned af bakke for, bl.a. fordi Kjeld Bøeg hørte til den kreds af velstillede borgere, der under svenskekrigene måtte lægge penge ud for byen til brandskatter. Trods flere kongelige befaling er havde Kjeld Bøeg ligesom sin farbror stort besvær med at få sine udlæg tilbage. I 1666 måtte han udstede proklama og indkalde sine kreditorer til at fremkomme med deres krav ved det kommende snapsting, da han skyldte penge i både Lübeck og Hamburg.

Imidlertid blev forholdene igen bedre for, bl.a. fordi han i 1669 fik tilskødet den værdifuld e Nørre Mølle mod en indlæsningsret på 440 rigsdaler, der svarede til hans udlæg til brandskatter. Møllen blev aldrig indløst, og Bøegs enke solgte den kort før sin død til møller Hans Jørgensen Bjerre.

Op gennem 1660'erne var der stor utilfredshed med forholdene ved skatteudskrivningen, idet flere borgere mente, at borgmestrene og byrådet på forskellig måde udnyttede deres stilling til egen fordel. I 1669 besluttede en kreds af borgere med Kjeld Bøeg (der netop var blevet rådmand) og rådmand Laurids Jensen Bering at tage affære, idet man ønskede en forandring af byens skattegrundlag. Borgmestre og byråd blev kontaktet, men da de syntes uvillige til at give oplysninger og trak sagen i langdragbesluttede borgErne sig til at gå til domstolene.

Sagen blev behandlet ved en kommissionsdomstol, der gav borgerne medhold i klagen. Dommen blev imidlertid anket til Højesteret, der i 1670 frifandt borgmestrene og byrådet. Højesteret misbillige desuden Kjeld Bøegs og Laurids Berings optræden i sagen, og de blev begge fradømt embedet som rådmand. Det hjalp ikke, at Kjeld Bøeg fremsendte et "benådningsbrev" til kongen - det fik påtegningen "kasseret" og blev henlagt.

Kjeld Bøeg kunne nu koncentrere sig om sin handel og var en tid oldermand (formand) for købmandslauget.Bøeg var stadig en af byens største skatteydere, men nu gik det ret hurtigt tilbage for ham. I 1682 var det kommet så vidt, at han måtte nedlægge sin handel, da han ikke kunne få sine skyldnere til at betale deres gæld, og desuden var familiens formue opbrugt som følge af besværligt formynderskab for både egne og andres børn.

Få år efter døde Kjeld Bøeg og blev begravet i familiebegravelsen i Sortebrødre kirke. Et epitafium over Kjeld Bøeg og hans to hustruer hang tidligere i kirken, men gik tabt ved branden i 1726.¹
Kjeld Nielsen Bøeg blev født april 1614 i Viborg. Kjeld blev gift med Inger Boemand, datter af Just Boemand og Catharina Holst. Kjeld Nielsen Bøeg var i 1669 rådmand i Viborg.² Han blev ved højesteretsdom kendt fra sin bestilling 29 august 1670.² Han blev bisat fra Sortebrødre Kirke, St. Skt. Mikkelsgade 12, Viborg, 1 april 1687.²

     Peter Johansen de Neergaard blev født 7 marts 1802 i Ringsted. Han var i 1830 godsejer i Førslevgård, Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. Peter blev gift 7 september 1831 med Betzy Isidora Østergaard. Peter Johansen de Neergaard var fadder ved dåben af Annette Marie de Neergaard 13 april 1869 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.² Peter Johansen de Neergaard var fadder ved dåben af Tofa Alvilde de Neergaard 11 juni 1871 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.² Peter Johansen de Neergaard var fadder ved dåben af Eva Augusta Fabricius 9 juli 1871 Kirkerup Kirke, Kirkerupvej 21B, Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.² Peter Johansen de Neergaard døde 13 februar 1872 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø, i en alder af 69 år. Han blev bisat fra Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø, 20 februar 1872.²

     Elisabeth Posselt blev født 25 november 1891 i Frederiksberg, København. Hun var datter af Henrik Julian Posselt og Nielsine Marie Sidenius. Elisabeth Posselt var 1 august 1909 lærerinde i M. Kruses Skole, København. Hun døde 22 marts 1953 i en alder af 61 år.

     Jens Peter Bruun de Neergaard til Eckhoff blev født 7 december 1764 i Svenstrup, Borup, Ramsø, Roskilde. Han blev døbt 23 december 1764 i Borup, Ramsø, Roskilde. Han tog eksamen som student i 1782. Han var 26 april 1783 hofjunker. Han tog eksamen som cand. jur. 2 september 1784. Jens blev gift 19 maj 1794 i Knoop, Dänischenhagen, Dänischenhagen, Holsten, med Rigsgrevinde Henriette Caroline Elisabeth Baudissin. Jens Peter Bruun de Neergaard til Eckhoff var 29 november 1800 kammerherre. Han døde 7 januar 1842 i Eckhof, Dänischenhagen, Dänischenhagen, Holsten, i en alder af 77 år.

     Eva Marx blev født 28 august 1895 i Dresden, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Eva blev gift 3 august 1914 i Dresden, Sachsen-Anhalt, med Carl Christian Ahlefeldt, søn af Conrad von Ahlefeldt og Anna Frederieke Franziska Eugenie Elisabeth Katharina Adelaide Karola von Dresky und Merzdorf.

     Charles Adolf Denis de Neergaard til Gyldenholm blev født 20 maj 1839 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. Han var søn af Peter Johansen de Neergaard og Betzy Isidora Østergaard. Charles blev gift 18 oktober 1867 i Boeslunde, Slagelse, Sorø, med Jenny Qvistgaard til Frankerup, datter af Carl Julius Rehling Qvistgaard og Johanne Marie Mariane Petersen. Charles Adolf Denis de Neergaard til Gyldenholm var fadder ved dåben af Peter Christopher Qvistgaard Fabricius 11 august 1872 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.¹ Charles Adolf Denis de Neergaard til Gyldenholm døde 23 december 1903 i Gyldenholm, Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø, i en alder af 64 år.

     Dorthea Sophie Meulengracht blev født 26 november 1797 i Århus. Hun var datter af Harboe Meulengracht og Maren Jensdatter Schmidt. Dorthea Sophie Meulengracht blev døbt 3 januar 1798 i Århus Domkirke, Store Torv, Århus. Dorthea blev gift 18 juli 1822 i Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, Århus, med Johannes Friis. Dorthea Sophie Meulengracht døde 20 september 1881 i København i en alder af 83 år. Hun blev bisat fra Lyngby, Hasle, Århus, 30 september 1881.¹

     Moderen var en ugift Musiklærerinde ved Navn Johanne Franciska Augusta Gronemann, som boede og arbejdede på et børnehjem (vist nok på Frederiksberg ).
Ingeborg Elsa Gronemann blev adopteret af Juliane Elisabeth Marie Qvistgaard. Ingeborg Elsa Gronemann var lærer på Vestre Skole i Østerlars og Nexø Skole. Hun blev født uden for ægteskab 8 december 1901 Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København. Hun var datter af Johanne Francisca Augusta Gronemann. Ingeborg Elsa Gronemann blev døbt 13 december 1903 i Skt. Markus Kirke, Skt. Markus Alle 8, Frederiksberg, København, bevidnet af Juliane Elisabeth Marie Qvistgaard. Ingeborg blev gift 11 april 1933 i Østerlars Kirke, Vietsvej 25, Østerlars, Øster, Bornholm, med Ivan Stchelkunoff, søn af Jakob Ivanoff Stchelkunoff og Varvara Konstantinova Nikulajevska. Ingeborg Elsa Gronemann døde 31 december 2003 i Nørremøllecenteret, Paradisvej 68, Nexø, i en alder af 102 år.

     Som søn af en kantor ved den russiske legationskirke i Kbh. var det naturligt, at han valgte præstevejen. Han fungerede også som kejserlig og diplomatisk kurér og var protegé af Kejserinde Dagmar. Efter 1. Verdenskrig var han adjunkt ved Rønne Statsskole 1920-40, hvor han var højt værdsat af sine elever.
Ivan Stchelkunoff blev født 14 januar 1870 i København. Han var søn af Jakob Ivanoff Stchelkunoff og Varvara Konstantinova Nikulajevska. Ivan Stchelkunoff tog eksamen som student i 1888 i Metropolitanskolen, København. Han var i 1894 kantor i Aleksandr Nevskij Kirke, Bredgade 53, København. Han tog eksamen som cand. mag. i latin, græsk og engelsk i 1894. Ivan blev gift 15 maj 1896 i København med Ida Andrea Nielsen.² Ivan Stchelkunoff var i 1898 diakon i København. Han var i 1901 diakon i Den Russiske Kirke, Athen, Attiki, Grækenland. Han var i 1911 præst i den russisk-ortodokse kirke i København. Han var i 1911 førstepræst i København. Han var 1 august 1920 adjunkt i Rønne Statsskole, Rønne. Ivan blev gift 11 april 1933 i Østerlars Kirke, Vietsvej 25, Østerlars, Øster, Bornholm, med Ingeborg Elsa Gronemann, datter af Johanne Francisca Augusta Gronemann. Ivan Stchelkunoff gik på pension i 1940. Han døde 15 april 1966 i Nexø i en alder af 96 år.

     Hans Frederik Holvert var tandlæge. Han blev født 5 april 1910. Hans blev gift 28 marts 1934 i Brønshøj Kirke, Brønshøj Kirkevej 8, København, med Grethe Elisabeth Hulda Qvistgaard, datter af Axel Theodor Casper Qvistgaard og Frede Christiane Launy. Hans Frederik Holvert døde 3 marts 1983 i en alder af 72 år.

     Rasmus Nielsen var kirkeværge, sognefoged og skovfoged i Højsager, Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Rasmus blev gift med Karen Hansdatter. Rasmus blev gift med Anne Svendsdatter. Rasmus Nielsen blev født i 1631 i Dageløkke, Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han var søn af Niels Rasmussen og Bodil Olufsdatter. Rasmus blev gift i 1661 med Karen Pedersdatter. Hans ejendele blev skiftet i 1689.¹ Rasmus Nielsen blev bisat fra Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, 18 januar 1689.

     Sigvard Amundsen var sognepræst i Verdal, Nord-Trøndelag, Norge. Han var kannik og lektor i Trondheim Domkirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Sigvard blev gift med Margrethe Hansdatter. Sigvard Amundsen blev født cirka 1490 i Salthammer, Skogn, Nord-Trøndelag, Norge. Han var søn af Amund Gjertsen. Sigvard Amundsen døde i 1573 i Verdal, Nord-Trøndelag.

     Sophie Nicoline Bartholdy var forfatterinde. Hun blev født 20 november 1843 i Frijsenborg, Hammel, Gjern, Skanderborg. Hun var datter af Georg Christian Bartholdy og Hedvig Margrethe Jürgensen. Sophie Nicoline Bartholdy blev døbt 19 april 1844 i Hammel, Gjern, Skanderborg.² Hun døde 16 marts 1914 i Frederiksberg, København, i en alder af 70 år. Hun blev bisat fra Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, 21 marts 1914.