Lilly Blichfeldt Qvistgaard
K, f. 16 marts 1909, d. 1995
Senest redigeret=23 Feb 2009
Lilly Blichfeldt Qvistgaard blev født 16 marts 1909 i Helsingør. Hun var datter af Vilhelm Brockhoff Qvistgaard og Elna Ingeborg Blichfeldt. Lilly blev gift 26 oktober 1935 med Terkel Mourier Lemcke. Lilly Blichfeldt Qvistgaard døde i 1995.
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Vilhelm Brockhoff Qvistgaard f. 4 Feb 1879, d. 25 Okt 1962 |
Mor-Nat* | Elna Ingeborg Blichfeldt f. 3 Apr 1879, d. 18 Nov 1961 |
Familie: Lilly Blichfeldt Qvistgaard og Terkel Mourier Lemcke
Kildehenvisninger
- [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
Gerda Blichfeldt Qvistgaard
K, f. 16 marts 1909, d. 23 april 2003
Senest redigeret=1 Apr 2018
Gerda Blichfeldt Qvistgaard blev født 16 marts 1909 i Helsingør. Hun var datter af Vilhelm Brockhoff Qvistgaard og Elna Ingeborg Blichfeldt. Gerda blev gift 11 september 1937 med Kaj Thalbitzer, søn af Karl Vilhelm Brasen Thalbitzer og Sigrid Catharine Scherffenberg Møller. Gerda Blichfeldt Qvistgaard døde 23 april 2003 i en alder af 94 år.1
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Vilhelm Brockhoff Qvistgaard f. 4 Feb 1879, d. 25 Okt 1962 |
Mor-Nat* | Elna Ingeborg Blichfeldt f. 3 Apr 1879, d. 18 Nov 1961 |
Familie: Gerda Blichfeldt Qvistgaard og Kaj Thalbitzer
Kildehenvisninger
- [S41] Gravsten.
- [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
Poul Curtz1,2
M, f. 6 oktober 1751, d. 3 april 1806
Senest redigeret=13 Okt 2010
Poul Curtz blev født 6 oktober 1751 i Darum, Gørding, Ribe. Han var søn af Hans Poulsen Curtz og Anna Steensen. Poul Curtz blev døbt 14 november 1751 i Darum, Gørding, Ribe. Han tog eksamen som student i 1772 i Viborg.3 Han blev immatrikuleret 31 juli 1772 Københavns Universitet, København.4 Han tog eksamen som cand. theol. 19 oktober 1779. Han tog eksamen som exam. jur. 20 april 1791. Han var 4 januar 1793 herredsskriver i Lysgaard og Hids herreder. Poul blev gift 24 maj 1799 i Thorning, Lysgård, Viborg, med Frederikke Cathrine Bøgh, datter af Nicol Seidelin Bøgh og Mette Cathrine Birch.5 Poul Curtz døde 3 april 1806 i Hinge, Lysgård, Viborg, i en alder af 54 år.
Far-Nat* | Hans Poulsen Curtz f. 26 Dec 1714, d. 14 Dec 1764 |
Mor-Nat* | Anna Steensen f. 1727, d. 1809 |
Familie: Poul Curtz og Frederikke Cathrine Bøgh
Kildehenvisninger
- [S189] Henrik Brandt, online http://www.gencircles.com/users/hebrandt
- [S437] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Curtz, Poul, f. 6. Okt. 1751 i Darum, d. 3. Apr. 1806 i Hinge, S. af Sognepræst Hans C. og Anna Steensen. G. 24. Maj 1799 i Torning Frederikke Cathrine Bøgh, i. 16., døbt 25. Sep. 1761 i Kerteminde, d. 22. Aug. 1851 i Stege, D. af Sognepræst Nicolai Seidelin B. og 2. Hustru Mette Cathrine Birch.
1772 Student, Viborg; var 1774 og 75 i Spentrup Præstegaard og opholdt sig 1780 paa Stovgaard i .Torring Sogn, Vrads Hrd.; var 1787 Hofmester paa Kølbygaard, Hundstrup Sogn. 20. Apr. 1791 exam. jur. (ej ubekv.), 4. Jan. 1793 Herredsskriver i Lysgaard og Hids Hrdr., bosiddende i Hinge By. - [S74] J. Chr. Sixhøj, Viborg Katedralskoles Dimittender.
- [S464] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel.
- [S3] , Kirkebog.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Friderich Berregaard, 37, enke, Kammerherre, og stamherre til Kiølbÿe og Wesløsgaarde., , 1, Husbond,
Povel Curtz, 36, ugift, Hofmester, , , Tjenestekarl,. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Povel Curtz, 50, Gift, herredsskriver og gårdbeboer, , 1, husbonde, M
Fridericha Catrine Bøgh, 40, Gift, -, , 1, hans kone, K
Ane Catrine Curtz, 1, Ugift, -, , , deres datter, K.
Kristoffer Olesen Larsen1
M, f. 12 september 1899, d. 10 november 1964
Senest redigeret=22 Jan 2020
Kristoffer Olesen Larsen var sognepræst.
Var blandt stifterne af Tidehverv. Navnet Tidehverv blev foreslået af Kaj Thaning og er en direkte oversættelse af navnet på det tyske, teologiske tidsskrift Zeitwende. Det er egentligt et dansk teologisk tidsskrift, men er også kommet til at betegne en retning indenfor dansk teologi. Første nummer af Tidehverv udkom i oktober 1926.
Nok så vigtig for Tidehvervs udvikling var opgøret mellem Knud Ejler Løgstrup og Kristoffer Olesen Larsen, der varede fra 1950 til 1964. Det var et opgør mellem to kristendoms- og kultursyn:
Løgstrup giver altså en forståelse af næstekærlighedsbuddet uden Gud, og det er netop det, Olesen Larsen reagerer imod: Næstekærlighedsbuddet, som det kommer til udtryk i NT, er dobbelt i den forstand, at det ikke kun indeholder buddet om at elske næsten, men også om at elske Gud. Dermed ligger det implicit i buddet, at menneskets natur er oprør mod Gud, og dette er en afgørende pointe, uden hvilken Jesu forkyndelse er meningsløs. Når Gud forsøges fjernet fra næstekærlighedsbuddet, er det netop et udtryk for denne trang til oprør, for derved gøres menneskets tanker om selvudfoldelse absolutte. Det er en forgudelse af selvudfoldelsen, en selvudfoldelse, der ofte nok mislykkes, hvorved menneskelivet fremtræder tilfældigt og meningsløst. For Olesen Larsen er evangeliet tværtimod en befrielse af mennesket fra denne selvudfoldelse, en befrielse fra forsøgene på at få livet til at lykkes. Dette lægges i Guds hænder, og mennesket sættes da fri til at leve og dermed til at handle næstekærligt. Mennesket handler ikke næstekærligt bare ved at følge sine instinkter. Først ved at åbne sig for evangeliets tiltale bliver det menneske, der før var bundet til at beskæftige sig med sin egen situation og status, sat fri til at tage vare på sit medmenneske.
Disse to kristendomsopfattelser, der begge udgik fra Tidehverv, var 1950'ernes og 1960'ernes absolutte 'modeteologier'. Striden endte med, at Løgstrup i 1964 trådte ud af Tidehverv. Samme år døde Olesen Larsen, men det var hans linje, der vandt.
Han blev født 12 september 1899 i Torslev, Dronninglund, Hjørring. Han var søn af Christoffer Larsen og Marie Kirstine Christoffersen. Kristoffer Olesen Larsen tog eksamen som student i 1919 i Ålborg Katedralskole, Sankt Jørgens Gade 5, Ålborg. Han var i 1926 medudgiver af Tidehverv. Han tog eksamen som cand. theol. i 1926. Han var i 1928 ordineret medhjælper i Vridsløselille Statsfængsel, Fængselsvej 39, Herstedvester, Smørum, København. Kristoffer blev gift 28 februar 1929 med Vibeke Nordentoft, datter af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard. Kristoffer Olesen Larsen var 24 februar 1932 residerende kapellan i Esajas Kirke, Malmøgade 14, København. Han var mellem 1943 og 1950 præstevikar ved Vestre Fængsel. Han var mellem 1944 og 1961 religionslærer ved Øregård Gymnasium. Han døde 10 november 1964 i Birkerød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, i en alder af 65 år.
Var blandt stifterne af Tidehverv. Navnet Tidehverv blev foreslået af Kaj Thaning og er en direkte oversættelse af navnet på det tyske, teologiske tidsskrift Zeitwende. Det er egentligt et dansk teologisk tidsskrift, men er også kommet til at betegne en retning indenfor dansk teologi. Første nummer af Tidehverv udkom i oktober 1926.
Nok så vigtig for Tidehvervs udvikling var opgøret mellem Knud Ejler Løgstrup og Kristoffer Olesen Larsen, der varede fra 1950 til 1964. Det var et opgør mellem to kristendoms- og kultursyn:
Løgstrup giver altså en forståelse af næstekærlighedsbuddet uden Gud, og det er netop det, Olesen Larsen reagerer imod: Næstekærlighedsbuddet, som det kommer til udtryk i NT, er dobbelt i den forstand, at det ikke kun indeholder buddet om at elske næsten, men også om at elske Gud. Dermed ligger det implicit i buddet, at menneskets natur er oprør mod Gud, og dette er en afgørende pointe, uden hvilken Jesu forkyndelse er meningsløs. Når Gud forsøges fjernet fra næstekærlighedsbuddet, er det netop et udtryk for denne trang til oprør, for derved gøres menneskets tanker om selvudfoldelse absolutte. Det er en forgudelse af selvudfoldelsen, en selvudfoldelse, der ofte nok mislykkes, hvorved menneskelivet fremtræder tilfældigt og meningsløst. For Olesen Larsen er evangeliet tværtimod en befrielse af mennesket fra denne selvudfoldelse, en befrielse fra forsøgene på at få livet til at lykkes. Dette lægges i Guds hænder, og mennesket sættes da fri til at leve og dermed til at handle næstekærligt. Mennesket handler ikke næstekærligt bare ved at følge sine instinkter. Først ved at åbne sig for evangeliets tiltale bliver det menneske, der før var bundet til at beskæftige sig med sin egen situation og status, sat fri til at tage vare på sit medmenneske.
Disse to kristendomsopfattelser, der begge udgik fra Tidehverv, var 1950'ernes og 1960'ernes absolutte 'modeteologier'. Striden endte med, at Løgstrup i 1964 trådte ud af Tidehverv. Samme år døde Olesen Larsen, men det var hans linje, der vandt.
Han blev født 12 september 1899 i Torslev, Dronninglund, Hjørring. Han var søn af Christoffer Larsen og Marie Kirstine Christoffersen. Kristoffer Olesen Larsen tog eksamen som student i 1919 i Ålborg Katedralskole, Sankt Jørgens Gade 5, Ålborg. Han var i 1926 medudgiver af Tidehverv. Han tog eksamen som cand. theol. i 1926. Han var i 1928 ordineret medhjælper i Vridsløselille Statsfængsel, Fængselsvej 39, Herstedvester, Smørum, København. Kristoffer blev gift 28 februar 1929 med Vibeke Nordentoft, datter af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard. Kristoffer Olesen Larsen var 24 februar 1932 residerende kapellan i Esajas Kirke, Malmøgade 14, København. Han var mellem 1943 og 1950 præstevikar ved Vestre Fængsel. Han var mellem 1944 og 1961 religionslærer ved Øregård Gymnasium. Han døde 10 november 1964 i Birkerød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, i en alder af 65 år.
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Christoffer Larsen |
Mor-Nat* | Marie Kirstine Christoffersen |
Børn af Kristoffer Olesen Larsen og Vibeke Nordentoft
- Severin Olesen Larsen+
- Johanne Kristine Olesen Larsen+
- Peder Olesen Larsen+
- Laust Kristoffer Olesen Larsen f. 15 Apr 1938, d. 3 Mar 1940
Kildehenvisninger
- [S72] Paul Nedergaard, Dansk præste- og sognehistorie 1849-1949.
Peder Olesen Larsen
M
Senest redigeret=24 Dec 2010
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Kristoffer Olesen Larsen f. 12 Sep 1899, d. 10 Nov 1964 |
Mor-Nat* | Vibeke Nordentoft f. 28 Dec 1905, d. 3 Maj 1996 |
Børn af Peder Olesen Larsen og Lis Nielsen
Lis Nielsen
K
Senest redigeret=4 Maj 2007
- Tavler
- Slægten Wøldike
Børn af Lis Nielsen og Peder Olesen Larsen
Vibeke Olesen Larsen
K
Senest redigeret=4 Maj 2007
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Peder Olesen Larsen |
Mor-Nat* | Lis Nielsen |
Børn af Vibeke Olesen Larsen og Bjarne Lyngvåg
Johannes Olesen Larsen
M
Senest redigeret=4 Maj 2007
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Peder Olesen Larsen |
Mor-Nat* | Lis Nielsen |
Børn af Johannes Olesen Larsen og Gitte Værum Kristensen
Karen Olesen Larsen
K
Senest redigeret=4 Maj 2007
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Peder Olesen Larsen |
Mor-Nat* | Lis Nielsen |
Børn af Karen Olesen Larsen og Matthew Dolman
Bjarne Lyngvåg
M
Senest redigeret=31 Jul 2010
- Tavler
- Slægten Wøldike
Børn af Bjarne Lyngvåg og Vibeke Olesen Larsen
Gitte Værum Kristensen
K
Senest redigeret=4 Maj 2007
- Tavler
- Slægten Wøldike
Børn af Gitte Værum Kristensen og Johannes Olesen Larsen
Matthew Dolman
M
Senest redigeret=4 Maj 2007
- Tavler
- Slægten Wøldike
Børn af Matthew Dolman og Karen Olesen Larsen
Andreas Nielsen Bredenberg1
M, f. 1 juni 1700, d. 22 marts 1753
Fra Dansk Biografisk Lexikon:2
Bredenberg, Andreas, 1700-53, Præst, blev født 1. Juni 1700 i Ballerup (ved Kjøbenhavn), hvor hans Fader, Niels Jensen B., var Herredsfoged.
Efter at være dimitteret 1718 fra Roskilde Skole var han i 3 Aar Huslærer og tog derpaa Attestats 1722. Fra 1727-31 var han ansat, først som Hører, derefter en kort Tid som Konrektor, ved Kjøbenhavns Skole, indtil han 1732 blev kaldet til nederste Kapellan ved Frue Kirke sammesteds; samme Aar tog han Magistergraden.
Det var paa den Tid, det pietistiske Røre stod paa sit Højdepunkt. B. var dets skarpe Modstander. Dette lagde han ikke mindst for Dagen, da han 1734 beskikkedes til Aktor i Provsteretssagen mod Kapellan P. N. Holst, om hvem han mente med Føje at kunne sige, at «der aldrig har været kjendt hans Lige udi Ondskab og Forargelse udi Danmark eller Norge». Hans skarpe Pen og Tale vakte imidlertid Kirkestyrelsens Misnøje, og man ønskede ham fjærnet fra Hovedstaden. Dette var vistnok Anledningen til, at han 1738 forflyttedes til Holbæk som Sognepræst og Provst for Merløse Herred. Men endnu i samme Aar søgte det theologiske Fakultet at faa ham udnævnt til den ledige Plads som Professor i de orientalske Sprog, da han besad ypperlige Læregaver og havde grundige Kundskaber, og man tillige gjærne vilde have ham til Sekretær i Konsistoriet. Indstillingen toges dog ikke til Følge, og B. forblev i Holbæk til sin Død, 22. Marts 1753. Han fortsatte ogsaa som Præst sine videnskabelige Studier og disputerede for den theologiske Doktorgrad 1742 ved en Afhandling om Bibeloversættelser, ligesom han stadig vejledede unge studerende i Theologien.
Han var gift med Anna Marie f. Bjørnsen, hvem han overlevede i 8 Aar.
Geneal. og biogr. Archiv S. 345 ff.
Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 51.
Theodorus, Pet. Nic. Holst, 1884, S. 52 ff.
A. Jantzen.
Bredenberg, Andreas, 1700-53, Præst, blev født 1. Juni 1700 i Ballerup (ved Kjøbenhavn), hvor hans Fader, Niels Jensen B., var Herredsfoged.
Efter at være dimitteret 1718 fra Roskilde Skole var han i 3 Aar Huslærer og tog derpaa Attestats 1722. Fra 1727-31 var han ansat, først som Hører, derefter en kort Tid som Konrektor, ved Kjøbenhavns Skole, indtil han 1732 blev kaldet til nederste Kapellan ved Frue Kirke sammesteds; samme Aar tog han Magistergraden.
Det var paa den Tid, det pietistiske Røre stod paa sit Højdepunkt. B. var dets skarpe Modstander. Dette lagde han ikke mindst for Dagen, da han 1734 beskikkedes til Aktor i Provsteretssagen mod Kapellan P. N. Holst, om hvem han mente med Føje at kunne sige, at «der aldrig har været kjendt hans Lige udi Ondskab og Forargelse udi Danmark eller Norge». Hans skarpe Pen og Tale vakte imidlertid Kirkestyrelsens Misnøje, og man ønskede ham fjærnet fra Hovedstaden. Dette var vistnok Anledningen til, at han 1738 forflyttedes til Holbæk som Sognepræst og Provst for Merløse Herred. Men endnu i samme Aar søgte det theologiske Fakultet at faa ham udnævnt til den ledige Plads som Professor i de orientalske Sprog, da han besad ypperlige Læregaver og havde grundige Kundskaber, og man tillige gjærne vilde have ham til Sekretær i Konsistoriet. Indstillingen toges dog ikke til Følge, og B. forblev i Holbæk til sin Død, 22. Marts 1753. Han fortsatte ogsaa som Præst sine videnskabelige Studier og disputerede for den theologiske Doktorgrad 1742 ved en Afhandling om Bibeloversættelser, ligesom han stadig vejledede unge studerende i Theologien.
Han var gift med Anna Marie f. Bjørnsen, hvem han overlevede i 8 Aar.
Geneal. og biogr. Archiv S. 345 ff.
Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 51.
Theodorus, Pet. Nic. Holst, 1884, S. 52 ff.
A. Jantzen.
Fra Peder Herslebs Visitatsindberetninger3:
Den 2. augusti visitered jeg i Holbech, hvor og ungdommen af annexet Mehrløse mødte. I Holbech skulde være ungdom, men scholens, 296, i Mehrløse 63. Provsten doct. Andreas Bredenberg prædikede over søndagens evangelium, meget smukt, gudeligt og opbyggeligt.
Den 2. augusti visitered jeg i Holbech, hvor og ungdommen af annexet Mehrløse mødte. I Holbech skulde være ungdom, men scholens, 296, i Mehrløse 63. Provsten doct. Andreas Bredenberg prædikede over søndagens evangelium, meget smukt, gudeligt og opbyggeligt.
Fra "Holbæk Købstads Historie"4:
Provst Heerfordt døde 1738 og efterfulgtes som sognepræst og provst af magíster Andreas Bredenberg,1 konrektor i København og kapellan ved Frue Kirke. Det hed sig, at ”han blev sognepræst i Holbæk, men ikke for Guds skyld; han var en fjende af pietisterne. Hvor skulle man få ham fra København uden på en måde som denne? Han var indtil sin død fortrydelig derover.”2
Da han skulle rejse til Holbæk, søgte det teologisk fakultet at få ham ansat som professor i orientalske sprog, men trods hans glimrende kvalifikationer og hans ry som lærer strandede forsøget. Pietismens ledende mænd, der havde lært ham at kende som en farlig modstander, ville have ham bort fra Hovedstaden.
I Holbæk fortsatte ham sine studier og disputerede 1742 efter indbydelse for den teologisk doktorgrad. Han var en dygtig prædikant, en ærlig, redelig mand, vellidt i den lille by, gavmild, men en dårlig økonom, der ved sin død i 1753 kun efterlod sig gæld og megen uorden i regnskaberne.
1. Biografisk Leksikon.
2. Theodor Hertz: Efterretninger om geistlige Embeder i Kongeriget Danmark, deres Indtægter og Byrder, Præstegaardenes Beskaffenhed, samt topographiske, statistiske og andre Oplysninger, 9. Levering, 1864.
Provst Heerfordt døde 1738 og efterfulgtes som sognepræst og provst af magíster Andreas Bredenberg,1 konrektor i København og kapellan ved Frue Kirke. Det hed sig, at ”han blev sognepræst i Holbæk, men ikke for Guds skyld; han var en fjende af pietisterne. Hvor skulle man få ham fra København uden på en måde som denne? Han var indtil sin død fortrydelig derover.”2
Da han skulle rejse til Holbæk, søgte det teologisk fakultet at få ham ansat som professor i orientalske sprog, men trods hans glimrende kvalifikationer og hans ry som lærer strandede forsøget. Pietismens ledende mænd, der havde lært ham at kende som en farlig modstander, ville have ham bort fra Hovedstaden.
I Holbæk fortsatte ham sine studier og disputerede 1742 efter indbydelse for den teologisk doktorgrad. Han var en dygtig prædikant, en ærlig, redelig mand, vellidt i den lille by, gavmild, men en dårlig økonom, der ved sin død i 1753 kun efterlod sig gæld og megen uorden i regnskaberne.
1. Biografisk Leksikon.
2. Theodor Hertz: Efterretninger om geistlige Embeder i Kongeriget Danmark, deres Indtægter og Byrder, Præstegaardenes Beskaffenhed, samt topographiske, statistiske og andre Oplysninger, 9. Levering, 1864.
Senest redigeret=7 Maj 2014
Andreas Nielsen Bredenberg blev født 1 juni 1700 i Ballerup, Smørum, København. Han tog eksamen som student i 1718 i Roskilde.5 Han blev immatrikuleret 18 juli 1718 Københavns Universitet, København.6 Han tog eksamen som cand. theol. 12 februar 1722. Han var i 1727 tredie lektiehører ved Københavns Skole. Han var i 1731 konrektor ved Københavns Skole. Han tog eksamen som magister i 1732.5 Han var 8 februar 1732 residerende kapellan i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.7 Andreas blev gift 26 marts 1732 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Anna Maria Bjørnsen. Andreas Nielsen Bredenberg var 14 februar 1738 sognepræst i Holbæk-Merløse, Merløse, Holbæk. Han tog eksamen som dr. theol. i 1742. Han blev visiteret af biskop Hersleb 2 august 1744.8 Han døde 22 marts 1753 i Holbæk i en alder af 52 år.
Barn af Andreas Nielsen Bredenberg og Anna Maria Bjørnsen
- Knud Andresen Bredenberg+ f. 15 Apr 1743, d. 30 Apr 1797
Kildehenvisninger
- [S341] Lexicon, Jens Worm.
- [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
- [S506] Retsloff.dk, online http://retsloff.dk/
- [S634] Ukendt editor, Svensk biografisk handbok.
- [S464] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel.
- [S464] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel, Roschildenses, Andreas Bredenberg.
- [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
- [S461] Christian Larsen, Herslebs Visitatsbog.
Anna Maria Bjørnsen
K, d. 3 januar 1745
Senest redigeret=4 Maj 2007
Anna blev gift 26 marts 1732 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Andreas Nielsen Bredenberg. Anna Maria Bjørnsen døde 3 januar 1745.
Barn af Anna Maria Bjørnsen og Andreas Nielsen Bredenberg
- Knud Andresen Bredenberg+ f. 15 Apr 1743, d. 30 Apr 1797
Christen Nielsen Winther
M, f. 1672
Senest redigeret=20 Sep 2010
Christen Nielsen Winther blev født i 1672 i Jebjerg, Salling Nørre, Viborg. Han var søn af Niels Jacobsen Winther og Cathrine Justsdatter Boemand. Christen blev gift i 1700 med Cathrine Møller. Christen Nielsen Winther var borger i Holstebro. Han blev bisat fra Holstebro september 1714.1
Far-Nat* | Niels Jacobsen Winther f. c 1642 |
Mor-Nat* | Cathrine Justsdatter Boemand f. 1631, d. 9 Nov 1705 |
Familie: Christen Nielsen Winther og Cathrine Møller
Kildehenvisninger
- [S344] Nygaards sedler.
Cathrine Møller
K
Senest redigeret=4 Maj 2007
Cathrine blev gift i 1700 med Christen Nielsen Winther, søn af Niels Jacobsen Winther og Cathrine Justsdatter Boemand.
Familie: Cathrine Møller og Christen Nielsen Winther
Niels Knudsen Schytte1
M, f. cirka 1676
Fra Biskop Søren Lintrups Visitatsbog. Med Indledning og Anmærkninger ved Arkivassistent cand. mag. S. Nygård. Samlinger til jydsk historie og topografi, udgivne af Det Jydske Historisk-Topografiske Selskab, redigeret af Chr. Villads Christensen:
D. 12. julii var dnica. 6 post trinit. visiterede jeg i Jeberg kirke, hvor jeg fandt meenigheden heel vel informeret og bedre end nogen anden sted før, som sognepræsten2 alleene havde giort, saasom degnen3, præstens broder, aldeeles intet duede, og vare iblant andre ogsaa de gamle i meenigheden heel artige og færdige til at svare til alt, hvis de unge bleve tilspurdte om. I kirken4 var ellers ingen skrifftestool uden degnestoolen, saasom stoolene gik lige op imod alteret. Degnen beklagede sig ellers, at hånd havde ingen degnebolig til nogen af kirkerne. Ellers var det særdeeles remarqvabel, at dend gamle præst, hr. Niels Winther, hr. Niels Schyttes svigerfader, som var over 80 aar gammel, dog var saa rørig, at hånd ey alleene kunde spiise og spatzere, læse endogsaa smaa stiil uden briller, spille paa fiol, dreye og arbeyde i been, horn og træ, saasom hånd ogsaa havde alle slags endog af de aller subtileste instrumenter og machiner, som hånd alle selv havde forfærdiget. Ellers var præstegaarden meget vel bygt og een stor og god have derved anlagt, med smukke træer og alleer.
2 Niels Knudsen Schytte var præst for Jebjærg og Lyby 17 . . —35 (Wib. 2. 9).
3 Henrik Schytte, der døde 1725, vist 39 år gl.
4 Jebjærg kirke ejedes af nedennævnte Johan Vemersen Parsberg, der 1719 havde arvet Eskær og Skivehus efter sin fader og 1727 købte Astrup.
[Visitatser i Salling Nørre herred 1722.]
D. 12. julii var dnica. 6 post trinit. visiterede jeg i Jeberg kirke, hvor jeg fandt meenigheden heel vel informeret og bedre end nogen anden sted før, som sognepræsten2 alleene havde giort, saasom degnen3, præstens broder, aldeeles intet duede, og vare iblant andre ogsaa de gamle i meenigheden heel artige og færdige til at svare til alt, hvis de unge bleve tilspurdte om. I kirken4 var ellers ingen skrifftestool uden degnestoolen, saasom stoolene gik lige op imod alteret. Degnen beklagede sig ellers, at hånd havde ingen degnebolig til nogen af kirkerne. Ellers var det særdeeles remarqvabel, at dend gamle præst, hr. Niels Winther, hr. Niels Schyttes svigerfader, som var over 80 aar gammel, dog var saa rørig, at hånd ey alleene kunde spiise og spatzere, læse endogsaa smaa stiil uden briller, spille paa fiol, dreye og arbeyde i been, horn og træ, saasom hånd ogsaa havde alle slags endog af de aller subtileste instrumenter og machiner, som hånd alle selv havde forfærdiget. Ellers var præstegaarden meget vel bygt og een stor og god have derved anlagt, med smukke træer og alleer.
2 Niels Knudsen Schytte var præst for Jebjærg og Lyby 17 . . —35 (Wib. 2. 9).
3 Henrik Schytte, der døde 1725, vist 39 år gl.
4 Jebjærg kirke ejedes af nedennævnte Johan Vemersen Parsberg, der 1719 havde arvet Eskær og Skivehus efter sin fader og 1727 købte Astrup.
Senest redigeret=19 Sep 2010
Niels Knudsen Schytte blev født cirka 1676 i Søndbjerg, Refs, Thisted. Han var søn af Knud Nielsen Schytte og Mariche Arntsdatter Bechmann. Niels Knudsen Schytte tog eksamen som cand. theol. 15 juli 1695. Han var 27 september 1698 sognepræst i Jebjerg, Salling Nørre, Viborg.2 Niels blev gift 12 juli 1701 i Jebjerg, Salling Nørre, Viborg, med Marie Cathrine Nielsen Winther, datter af Niels Jacobsen Winther og Cathrine Justsdatter Boemand.3 Niels Knudsen Schytte blev bisat fra Jebjerg, Salling Nørre, Viborg, 14 marts 1735.4
Far-Nat* | Knud Nielsen Schytte f. 11 Maj 1643 |
Mor-Nat* | Mariche Arntsdatter Bechmann f. Jun 1650 |
Familie: Niels Knudsen Schytte og Marie Cathrine Nielsen Winther
Magdalena Carstensdatter Rickerts1
K, f. 1534, d. 19 juli 1598
Senest redigeret=8 Nov 2007
Magdalena Carstensdatter Rickerts blev født i 1534 i Breklum, Husum, Husum. Magdalena blev gift 20 august 1553 i Flensborg med Jürgen Beyer. Magdalena Carstensdatter Rickerts døde 19 juli 1598 i Flensborg.
Barn af Magdalena Carstensdatter Rickerts og Jürgen Beyer
- Magdalena Beyer f. 1561, d. 16 Okt 1630
Kildehenvisninger
- [S90] Knud Gether, Middelalderfamilier i Flensborg og Nordfrisland.
Mads Jørgensen Birch1
M, f. marts 1710, d. 6 juli 1746
Senest redigeret=26 Okt 2007
Mads Jørgensen Birch blev født marts 1710 i Skræppenborg, Brylle, Odense, Odense. Han blev døbt 25 marts 1710 i Brylle, Odense, Odense. Mads blev gift i 1739 i Ellinge, Vindinge, Svendborg, med Karen Jacobsdatter Møller. Mads Jørgensen Birch var før 1740 forpagter i Lykkesholm, Ellested, Vindinge, Svendborg. Han var i 1746 proprietær i Klarskov, Marslev, Bjerge, Odense. Han døde 6 juli 1746 i Marslev, Bjerge, Odense, i en alder af 36 år. Han blev bisat fra Marslev, Bjerge, Odense, 13 juli 1746.
Barn af Mads Jørgensen Birch og Karen Jacobsdatter Møller
- Mette Cathrine Birch+ f. 2 Mar 1741, d. 31 Okt 1796
Kildehenvisninger
- [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
Karen Jacobsdatter Møller1
K, f. cirka 1721, d. 9 marts 1791
Senest redigeret=11 Sep 2010
Karen Jacobsdatter Møller blev født cirka 1721 i Kildemølle, Ellinge, Vindinge, Svendborg. Karen blev gift i 1739 i Ellinge, Vindinge, Svendborg, med Mads Jørgensen Birch. Karen Jacobsdatter Møller døde 9 marts 1791. Hun blev bisat 18 marts 1791.
Barn af Karen Jacobsdatter Møller og Mads Jørgensen Birch
- Mette Cathrine Birch+ f. 2 Mar 1741, d. 31 Okt 1796
Kildehenvisninger
- [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mette Cathrine Birk, 45 år, enke, proust Bøgs enke,
Anne Elisabeth Bøgh, 20 år, ugift, hendes datter,
Dorthe Marie Bøgh, 19 år, ugift, hendes datter
Karen Møller, 65, Enke, cancelliraad Petersens enke, K, logerende.
Jens Hansen
M, f. 1740
Senest redigeret=4 Maj 2007
Jens Hansen blev født i 1740 i 15. Sg. Smedegård, Rø, Nørre, Bornholm. Han var søn af Hans Pedersen og Kirsten Pedersen. Jens Hansen blev nævnt i skiftet efter Hans Pedersen 7 februar 1754.1 Jens Hansen blev nævnt i skiftet efter Kirsten Pedersen 30 august 1775.2
Far-Nat* | Hans Pedersen f. 19 Apr 1705, d. 1754 |
Mor-Nat* | Kirsten Pedersen d. 1775 |
Kildehenvisninger
- [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Pedersen, 15. Sg. Rø.
Kirsten Pedersdatter. Laugv: Mons Mickelsen, 22. Vg. Østerlars.
6 søn. 4 døt.
A: Lars Hansen, f. 1738. Værge: Farbror, Esper Pedersen, 16. Vg. Østerlars.
B: Jens Hansen, f. 1740. Værge: Moders søsk.barn, Rasmus Pedersen, 12. Sg. Rø.
C: Peder Hansen, f. 1744. Værge: Faders søsk.barn, Peder Pedersen, 36. Sg. Østerlars.
D: Hans Hansen, f. 1746. Værge: Faders søsk.barn, Jørgen Mickelsen, Rø.
E: Niels Hansen, f. 1748. Værge: Faders ss Pedersen, 5. Sg. Klemensker.
I: Karen Hansdatter, f. 1742. Værge: Moders søsk.barn, Niels Pedersen, udb. Rø.
K: Maren Hansdatter, f. 1750. Værge: Faders søsk.barn, Anders Ibsen, 3. Sg. Klemensker. - [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Kirstine Pedersdatter, 15. Sg. Rø.
Hans Friderichsen.
Ved 1. Ægt. M/? ?. 6 søn. 3 døt.
A: Lars Hansen, myndig.
B: Jens Hansen, fravær. Curator: Lars Pedersen.
C: Peder Hansen, myndig.
D: Hans Hansen, myndig.
E: Niels Hansen, fravær, Curator: Bror, Peder Hansen.
F: Michel Hansen, myndig.
G: Ellen Kirstine Hansdatter, gift m/ Christian Falster Halsen, forhv. Degn.
H: Beriget Hansdatter, gift m/ Lars Pedersen, Gudhjem.
I: Karen Hansdatter, gift m/ Hans Hansen.
Ved ægt. M/ enkemanden. 1 søn.
J: Friderich Hansen, f. 1754.
Maren Hansdatter
K, f. 1750
Senest redigeret=4 Maj 2007
Maren Hansdatter blev født i 1750 i 15. Sg. Smedegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Hans Pedersen og Kirsten Pedersen. Maren Hansdatter blev nævnt i skiftet efter Hans Pedersen 7 februar 1754.1
Far-Nat* | Hans Pedersen f. 19 Apr 1705, d. 1754 |
Mor-Nat* | Kirsten Pedersen d. 1775 |
Kildehenvisninger
- [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Pedersen, 15. Sg. Rø.
Kirsten Pedersdatter. Laugv: Mons Mickelsen, 22. Vg. Østerlars.
6 søn. 4 døt.
A: Lars Hansen, f. 1738. Værge: Farbror, Esper Pedersen, 16. Vg. Østerlars.
B: Jens Hansen, f. 1740. Værge: Moders søsk.barn, Rasmus Pedersen, 12. Sg. Rø.
C: Peder Hansen, f. 1744. Værge: Faders søsk.barn, Peder Pedersen, 36. Sg. Østerlars.
D: Hans Hansen, f. 1746. Værge: Faders søsk.barn, Jørgen Mickelsen, Rø.
E: Niels Hansen, f. 1748. Værge: Faders ss Pedersen, 5. Sg. Klemensker.
I: Karen Hansdatter, f. 1742. Værge: Moders søsk.barn, Niels Pedersen, udb. Rø.
K: Maren Hansdatter, f. 1750. Værge: Faders søsk.barn, Anders Ibsen, 3. Sg. Klemensker.
Christen Mortensen Møller-Holst
M, f. 28 november 1750, d. 7 august 1803
Fra biskop Balles Visitatsindberetninger1:
Alsted-Herred, 1793:
Sorøe, Pedersborg og Kindertofte Sogner. Ungdommen fra Sorøe Kiøbstad svarede meget vel og lagde god eftertanke for dagen. Landsbye-Ungdommen var midnre færdig, men havde dog skikelig Kundskab. Sognepræsten Hr. Prof. Holst prædikede ordentlig, men ikke udførlig. Han catechisrer vel nok.
Alsted-Herred, 1793:
Sorøe, Pedersborg og Kindertofte Sogner. Ungdommen fra Sorøe Kiøbstad svarede meget vel og lagde god eftertanke for dagen. Landsbye-Ungdommen var midnre færdig, men havde dog skikelig Kundskab. Sognepræsten Hr. Prof. Holst prædikede ordentlig, men ikke udførlig. Han catechisrer vel nok.
Senest redigeret=10 Okt 2010
Christen Mortensen Møller-Holst tog eksamen som professor. Han blev født 28 november 1750 i Ribe. Han tog eksamen som student i 1766 i Ribe. Han tog eksamen som cand. theol. 18 december 1771.2 Han var i 1779 provst. Han var 2 juni 1779 sognepræst i Sorø. Christen blev gift 14 april 1780 i Brænderup, Vends, Odense, med Sophie Amalie Marie Trojel. Christen Mortensen Møller-Holst blev visiteret af biskop Balle i 1792.3 Han var 29 september 1797 sognepræst i Skt. Mortens Kirke, Kirketorvet, Randers. Han var i 1798 provst i Støvring, Randers. Han døde 7 august 1803 i Randers i en alder af 52 år.
Børn af Christen Mortensen Møller-Holst og Sophie Amalie Marie Trojel
- Dorothea Elisabeth Holst+ f. 12 Okt 1782, d. 19 Maj 1856
- Peder Nicolai Møller-Holst+ f. 12 Aug 1784, d. 22 Dec 1872
- Christen Møller-Holst+ f. 25 Apr 1798, d. 2 Maj 1862
Kildehenvisninger
- [S508] Chedi Villaume Nielsen, online www.geni.com.
- [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
- [S463] Christian Larsen, Biskop Balles Visitatsindberetninger 1783-1793.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christ Møller Holst, 37, Gift, Professor Theologiæog Sogne Præst, 1, Hosbonde, M
Sophie Amalia Trojel, 29, Gift, 1, hans Kone, K
Thomas Martinus Holst, 7, Ugift, deres Søn, M
Peder Nicolai Holst, 3, Ugift, deres Søn, M
Ludvig Holst, 2, Ugift, deres Søn, M
Dorthea Elisabeth Holst, 5, Ugift, deres Datter, K
Dorthe Møller, 23, Ugift, hans Søster, K. - [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Christian Møller Holsh, 51, Gift, Husbonde, Professor, theologie og sonepræst samt provst i Støvring Herred,
Sophie Amalia Marie Troil, 43, Gift, Hans kone, ,
Thomas Martinus, 20, Ugift, Deres barn, Landmåler,
Dorthea Elisabeth, 19, Ugift, Deres barn, ,
Peter Nicolai, 17, Ugift, Deres barn, Disippel i den latinske skole,
Ole Ludvig, 15, Ugift, Deres barn, Disippel i den latinske skole,
Friderich Christian, 13, Ugift, Deres barn, Disippel i den latinske skole,
Christen, 3, Ugift, Deres barn, ,.
Sophie Amalie Marie Trojel
K, f. 1758, d. 20 juni 1822
Senest redigeret=19 Nov 2009
Sophie Amalie Marie Trojel blev født i 1758 i Christianshavn, København.1 Sophie blev gift 14 april 1780 i Brænderup, Vends, Odense, med Christen Mortensen Møller-Holst. Sophie Amalie Marie Trojel døde 20 juni 1822 i Fåborg.
Børn af Sophie Amalie Marie Trojel og Christen Mortensen Møller-Holst
- Dorothea Elisabeth Holst+ f. 12 Okt 1782, d. 19 Maj 1856
- Peder Nicolai Møller-Holst+ f. 12 Aug 1784, d. 22 Dec 1872
- Christen Møller-Holst+ f. 25 Apr 1798, d. 2 Maj 1862
Kildehenvisninger
- [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christ Møller Holst, 37, Gift, Professor Theologiæog Sogne Præst, 1, Hosbonde, M
Sophie Amalia Trojel, 29, Gift, 1, hans Kone, K
Thomas Martinus Holst, 7, Ugift, deres Søn, M
Peder Nicolai Holst, 3, Ugift, deres Søn, M
Ludvig Holst, 2, Ugift, deres Søn, M
Dorthea Elisabeth Holst, 5, Ugift, deres Datter, K
Dorthe Møller, 23, Ugift, hans Søster, K. - [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Christian Møller Holsh, 51, Gift, Husbonde, Professor, theologie og sonepræst samt provst i Støvring Herred,
Sophie Amalia Marie Troil, 43, Gift, Hans kone, ,
Thomas Martinus, 20, Ugift, Deres barn, Landmåler,
Dorthea Elisabeth, 19, Ugift, Deres barn, ,
Peter Nicolai, 17, Ugift, Deres barn, Disippel i den latinske skole,
Ole Ludvig, 15, Ugift, Deres barn, Disippel i den latinske skole,
Friderich Christian, 13, Ugift, Deres barn, Disippel i den latinske skole,
Christen, 3, Ugift, Deres barn, ,.
Jürgen Beyer1
M, f. 1523, d. 30 april 1587
Knud Gether fortæller:
Georg Beyer var gehejmeråd, kammerherre og kammersekretær hos hertug Hans den Ældre af Slesvig og Holsten. Han var født 1524 i Gera i Sachsen, kom allerede som 21-årig til hertugens hof på Haderslevhus, og tjente sin herre trofast indtil dennes død i 1580.
Af den af hertugen udstedte landret for Nordstrand, som senere blev udvidet til også at omfatte de tønderske marskegne og som, med visse ændringer, forblev i kraft til slutningen af det 19. århundrede, var Georg Beyer medforfatter.
Midtpunktet for regeringsmagtens udøvelse var kancelliet på Hansborg (hertugens senere residens i Haderslev), hvis endnu bevarede rækker af statelige protokoller vidner om en mønsterværdig administration, langt bedre end den på Gottorp eller i det kongelige kancelli.
Georg Beyer, der nød hertugens fulde fortrolighed, varetog foruden kirke- og skolevæsenet, også hertugens finansielle anliggende og havde bl.a. tilsyn med toldregnskaberne i Gottorp og Rendsborg, og opkrævede, een gang om året, som fuldmægtig for hertugen, dennes del af den indkomne told.
Som anerkendelse for hans tjeneste overlod hertug Hans Georg Beyer forskellige landejendomme som arvegods såvel som tiende og gejstlige len i Haderslev amt, på Femern og i Holsten. Efter hertugens død drog Georg Beyer , efter at Frederik II. havde lukket kancelliet i Haderslev, til sin hustrus fødeby Flensborg, hvor han erhvervede borgerrettigheder og senere blev rådmand.
I 1585 byggede han, i "den store gade", i St. Marie sogn, sit statelige hus, der var det sjette på gadens østside, mod nord, regnet fra "der beke" . Det forblev i familien Beyers eje i flere generationer. 1856 solgte den beslægtede senator Mathias Holst ejendommen til restauratør Martensen, der indrettede restaurant "Colosseum" i huset. En ny ejendom, den nuværende Grossestrasse Nr. 12, blev i 1887 opført på det gamle fundament.
Georg Beyer døde i Flensborg i sit 63. leveår, den 30 april 1587, og fire år senere (1591) lod Magdalena i St. Marie kirke opsætte et kunstnerisk fremragende og særdeles smukt epitafium, der stadig hænger på den østlige mur i kirkens store sydkapel.
Georg Beyer var gehejmeråd, kammerherre og kammersekretær hos hertug Hans den Ældre af Slesvig og Holsten. Han var født 1524 i Gera i Sachsen, kom allerede som 21-årig til hertugens hof på Haderslevhus, og tjente sin herre trofast indtil dennes død i 1580.
Af den af hertugen udstedte landret for Nordstrand, som senere blev udvidet til også at omfatte de tønderske marskegne og som, med visse ændringer, forblev i kraft til slutningen af det 19. århundrede, var Georg Beyer medforfatter.
Midtpunktet for regeringsmagtens udøvelse var kancelliet på Hansborg (hertugens senere residens i Haderslev), hvis endnu bevarede rækker af statelige protokoller vidner om en mønsterværdig administration, langt bedre end den på Gottorp eller i det kongelige kancelli.
Georg Beyer, der nød hertugens fulde fortrolighed, varetog foruden kirke- og skolevæsenet, også hertugens finansielle anliggende og havde bl.a. tilsyn med toldregnskaberne i Gottorp og Rendsborg, og opkrævede, een gang om året, som fuldmægtig for hertugen, dennes del af den indkomne told.
Som anerkendelse for hans tjeneste overlod hertug Hans Georg Beyer forskellige landejendomme som arvegods såvel som tiende og gejstlige len i Haderslev amt, på Femern og i Holsten. Efter hertugens død drog Georg Beyer , efter at Frederik II. havde lukket kancelliet i Haderslev, til sin hustrus fødeby Flensborg, hvor han erhvervede borgerrettigheder og senere blev rådmand.
I 1585 byggede han, i "den store gade", i St. Marie sogn, sit statelige hus, der var det sjette på gadens østside, mod nord, regnet fra "der beke" . Det forblev i familien Beyers eje i flere generationer. 1856 solgte den beslægtede senator Mathias Holst ejendommen til restauratør Martensen, der indrettede restaurant "Colosseum" i huset. En ny ejendom, den nuværende Grossestrasse Nr. 12, blev i 1887 opført på det gamle fundament.
Georg Beyer døde i Flensborg i sit 63. leveår, den 30 april 1587, og fire år senere (1591) lod Magdalena i St. Marie kirke opsætte et kunstnerisk fremragende og særdeles smukt epitafium, der stadig hænger på den østlige mur i kirkens store sydkapel.
Senest redigeret=28 Feb 2008
Jürgen Beyer var kammersekretær hos hertug Hans d. æ. i Haderslev. Han blev født i 1523 i Gera, Thüringen, Tyskland. Jürgen blev gift 20 august 1553 i Flensborg med Magdalena Carstensdatter Rickerts. Jürgen Beyer døde 30 april 1587 i Flensborg.
Barn af Jürgen Beyer og Magdalena Carstensdatter Rickerts
- Magdalena Beyer f. 1561, d. 16 Okt 1630
Kildehenvisninger
- [S90] Knud Gether, Middelalderfamilier i Flensborg og Nordfrisland.
Ragna Lett
K, f. 5 september 1906
Senest redigeret=5 Sep 2019
Ragna Lett blev født 5 september 1906 i Rønne. Hun var datter af Georg Jens Leth Rasmussen og Ulla Kirketerp. Ragna Lett blev døbt 2 december 1906 i Rønne. Hun var i 1932 statsautoriseret translatør i engelsk. Ragna blev gift 9 november 1932 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Poul Dan Hermann, søn af Frantz Hermann og Bodil Jensen.1
- Tavler
- Slægten Wøldike
Far-Nat* | Georg Jens Leth Rasmussen f. 14 Jan 1879, d. 13 Aug 1948 |
Mor-Nat* | Ulla Kirketerp f. 19 Mar 1881, d. e 1959 |
Barn af Ragna Lett og Poul Dan Hermann
Kildehenvisninger
- [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
Marie Magdalene Hartvigsdatter Korff
K, f. cirka 1812, d. 17 april 1874
Senest redigeret=16 Maj 2009
Marie Magdalene Hartvigsdatter Korff blev født cirka 1812. Hun var datter af Hartvig Christian Korff og Ane Katrine Rasmusdatter. Marie blev gift 8 oktober 1831 i Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo, med Johan Frederik Vilhelm Petrasi. Marie Magdalene Hartvigsdatter Korff døde 17 april 1874 i Maribo Amts Dåreanstalt, Sakskøbing. Hun blev bisat fra Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo, 22 april 1874.1
Far-Nat* | Hartvig Christian Korff f. c 1755, d. 18 Sep 1815 |
Mor-Nat* | Ane Katrine Rasmusdatter f. c 1771 |
Familie: Marie Magdalene Hartvigsdatter Korff og Johan Frederik Vilhelm Petrasi
Kildehenvisninger
- [S3] , Kirkebog.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Frederik Petrazie, 29, Gift, Indsidder, Saddelmager,
Marie Magdalene Hartvigs, 22, Gift, Hans Kone,
Benjamine Augusta Petrazie, 2, Ugift, Datter,. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Wilhelm Petrasia, 35, Gift, , Sadelmager,
Marie Korth, 27, Gift, , hans Kone,
Wilhelmine Petrasia, 8, Ugift, , deres Børn,
Ferdinand Petrasia, 6, Ugift, , deres Børn,
Fride Petrasia, 4, Ugift, , deres Børn,
Ludvig Petrasi, 1, Ugift, , deres Børn,. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Vilhelm Petrasi ??, 40, Gift, , Garver og sadelmager, Meklenborg,
Strelitz
Marie Magdalene, 32, Gift, , Hans kone, Her i sognet.
Anny Benjamine Petrasi ??, 12, -, , deres Børn, Her i sognet.
Ferdinand Petrasi, 10, -, , deres Børn, Her i sognet.
Fride Mathilde Petrasi, 8, -, , deres Børn, Her i sognet.
Karl Vilhelm Petrasi, 4, -, , deres Børn, Her i sognet.
Theresie Annelis Petrasi, 1, -, , deres Børn, Her i sognet. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Frederik Vilhelm Petrasi, 45, Gift, , Saddelmagermester, Huusfader,
Marie Magdalene Kroff, 38, Gift, , hans Kone
Ferdinand Henrik Petrasi, 16, -, , deres Børn
Frida Mathilde Petrasi, 14, -, , deres Børn
Carl Eduard Petrasi, 9, -, , deres Børn
Theresie Amalie Petrasi, 5, -, , deres Børn. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Wilhelm Petrosi, 50, Gift, Michlenborg, sadelmager, husfader, M
Marie Magdalene Petrosi, 42, Gift, Her i Sognet, hans kone, K
Bernhard Ferdinand Petrosi, 21, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M
Frida Mathilde Petrosi, 19, Ugift, Her i Sognet, deres barn, K
Carl Eouard Petrosi, 14, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M
Therese Petrosi, 11, Ugift, Her i Sognet, deres barn, K.
Peder Nicolaj Lassen1
M, f. 18 marts 1764, d. 1 maj 1849
Senest redigeret=28 Feb 2015
Peder Nicolaj Lassen blev født 18 marts 1764 i Herning. Han blev døbt 24 marts 1764 i Rind, Hammerum, Ringkøbing. Han tog eksamen som student i 1787 i Horsens. Han tog eksamen som cand. theol. i 1793. Han var i 1799 skoleholder i Torkilstrup, Falsters Nørre, Maribo. Peder blev gift 13 august 1799 med Lene Thygesen. Peder Nicolaj Lassen var 6 januar 1804 degn i Torkilstrup, Falsters Nørre, Maribo. Han gik på pension i 1833. Han døde 1 maj 1849 i Torkilstrup, Falsters Nørre, Maribo, i en alder af 85 år. Han blev bisat fra Torkilstrup, Falsters Nørre, Maribo, 8 maj 1849.
Barn af Peder Nicolaj Lassen og Lene Thygesen
- Karen Cathrine Lassen f. 9 Jun 1802, d. 3 Feb 1888
Kildehenvisninger
- [S334] Alfred Larsen, Lolland-Falsters degne og skoleholdere.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Nicolai Larsen, 37, Gift, Cand: Theol: og Skolelærer, Huusbonde, M
Lene Thygesen, 27, Gift, , Hans kone [Peder Nicolai Larsen], K
Caroline Sophie Largette Larsen, 1, Ugift, , Deres datter [Peder Nicolai Larsen og Lene Thygesen], K. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Nicolai Larsen, 70, Gift, entlediget Skolelærer med Pension, M
Abelone Marie Kirstine Hald, 66, Gift, hans Kone [Peter Nicolai Larsen], K. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Peter Larsen, 35, Gift, Kirkesanger og Skolelærer, M
Ida Lagertha Kirstine Ørbech, 32, Gift, hans Kone [Johan Peter Larsen], K
Laura Petrea Larsen, 4, Ugift, foranførtes Børn [Johan Peter Larsen og Ida Lagertha Kirstine Ørbech], K
Sophie Glahn Larsen, 1, Ugift, foranførtes Børn [Johan Peter Larsen og Ida Lagertha Kirstine Ørbech], K
Peder Nicolai Larsen, 76, Enke, Cand: Theol: endtlediget Skolelærer [Johan Peter Larsen og Ida Lagertha Kirstine Ørbech], M. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Peter Larsen, 40, Gift, Kirkesanger og Skolelærer, her i Sogn:, M
Ida Lagertha Kirstine Ørbech, 37, Gift, hans Kone [Johan Peter Larsen], Systofte S: Mariboe A., K
Laura Petrea Larsen, 9, -, deres børn [Johan Peter Larsen og Ida Lagertha Kirstine Ørbech], her i Sogn:, K
Sophie Glahn Larsen, 6, -, deres børn [Johan Peter Larsen og Ida Lagertha Kirstine Ørbech], do [her i Sogn:], K
Peter Nicolai Larsen, 3, -, deres børn [Johan Peter Larsen og Ida Lagertha Kirstine Ørbech], do [her i Sogn:], M
Peter Nicolai Larsen, 81, Enkemand, Cand: Theol: Pensionist. Entlediget Degn og Skolelærer [Johan Peter Larsen og Ida Lagertha Kirstine Ørbech], Herning Sogn, Lundenæs Amt nu : Ringkjøbing Amt, M.
Lene Thygesen
K, f. 17 august 1774, d. 12 september 1803
Senest redigeret=28 Feb 2015
Lene Thygesen blev døbt 17 august 1774 i Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, København. Lene blev gift 13 august 1799 med Peder Nicolaj Lassen. Lene Thygesen døde 12 september 1803 i Torkilstrup, Falsters Nørre, Maribo, i en alder af 29 år. Hun blev bisat fra Torkilstrup, Falsters Nørre, Maribo, 16 september 1803.
Barn af Lene Thygesen og Peder Nicolaj Lassen
- Karen Cathrine Lassen f. 9 Jun 1802, d. 3 Feb 1888
Johan Frederik Vilhelm Petrasi
M, f. cirka 1805, d. 2 marts 1866
Senest redigeret=20 Apr 2014
Johan Frederik Vilhelm Petrasi blev født cirka 1805 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Han immigrerede i 1806 til Maribo.1 Johan blev gift 8 oktober 1831 i Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo, med Marie Magdalene Hartvigsdatter Korff, datter af Hartvig Christian Korff og Ane Katrine Rasmusdatter. Johan Frederik Vilhelm Petrasi blev naturaliseret 14 november 1851.1 Han døde 2 marts 1866 i Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo. Han blev bisat fra Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo, 10 marts 1866.2
Familie: Johan Frederik Vilhelm Petrasi og Marie Magdalene Hartvigsdatter Korff
Kildehenvisninger
- [S253] Indvandrerarkivet, online http://ddd.dda.dk/immibas/immibas2.asp
- [S3] , Kirkebog.
- [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Frederik Petrazie, 29, Gift, Indsidder, Saddelmager,
Marie Magdalene Hartvigs, 22, Gift, Hans Kone,
Benjamine Augusta Petrazie, 2, Ugift, Datter,. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Wilhelm Petrasia, 35, Gift, , Sadelmager,
Marie Korth, 27, Gift, , hans Kone,
Wilhelmine Petrasia, 8, Ugift, , deres Børn,
Ferdinand Petrasia, 6, Ugift, , deres Børn,
Fride Petrasia, 4, Ugift, , deres Børn,
Ludvig Petrasi, 1, Ugift, , deres Børn,. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Vilhelm Petrasi ??, 40, Gift, , Garver og sadelmager, Meklenborg,
Strelitz
Marie Magdalene, 32, Gift, , Hans kone, Her i sognet.
Anny Benjamine Petrasi ??, 12, -, , deres Børn, Her i sognet.
Ferdinand Petrasi, 10, -, , deres Børn, Her i sognet.
Fride Mathilde Petrasi, 8, -, , deres Børn, Her i sognet.
Karl Vilhelm Petrasi, 4, -, , deres Børn, Her i sognet.
Theresie Annelis Petrasi, 1, -, , deres Børn, Her i sognet. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Frederik Vilhelm Petrasi, 45, Gift, , Saddelmagermester, Huusfader,
Marie Magdalene Kroff, 38, Gift, , hans Kone
Ferdinand Henrik Petrasi, 16, -, , deres Børn
Frida Mathilde Petrasi, 14, -, , deres Børn
Carl Eduard Petrasi, 9, -, , deres Børn
Theresie Amalie Petrasi, 5, -, , deres Børn. - [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Wilhelm Petrosi, 50, Gift, Michlenborg, sadelmager, husfader, M
Marie Magdalene Petrosi, 42, Gift, Her i Sognet, hans kone, K
Bernhard Ferdinand Petrosi, 21, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M
Frida Mathilde Petrosi, 19, Ugift, Her i Sognet, deres barn, K
Carl Eouard Petrosi, 14, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M
Therese Petrosi, 11, Ugift, Her i Sognet, deres barn, K.