Personside - 48

Norman Lee Madsen skriver:³

Skifte 23. januar 1704 (kopi haves)

Skiftet over fordum kaptajn over østre herredskompagni Hans Madsen Kofoed.

Skiftet opremser de løsøregenstande som tilfaldt Hans Madsen Kofoed efter sin sidste kone Karen Hermansen Bohns død d. 15. februar 1702.

Han var næsten 80 år gammel og forlængst overdraget Kofoedgård i Østermarie til sin yngste søn Jørgen Hansen Kofoed.

Løsøreregistreringen er overskueligt af denne grund. Gårdens avlsredskaber og boskabsvarer tilhørte allerede den yngste søn. Af værdifuldt løsøre fandtes: Et lille låsfast skab med 3 rum og en dør for 3 sld. En fyrrekiste med lås og 2 rum for 2 sld 3 mk. Bænkedyner, en flamsk agedyne for 1 sld. En syet bænkedyne med sort bund 4 alen lang for 2 sld 2 mk, en dansk bibel in folio for 5 mk og flere bordduge og håndklæder og husgeråd. Løsøre for i alt 62 sld og 4 sk. Skiftet oplyser at den salige mand ejede ½-parten af Kofoedgård, samt en andel af sin datters arvelod på 45 sld., derfra afgik 9 sld. til skifteforvalteren, og der var således 536 sld tilbage til deling mellem arvingerne. Gården var overdraget ved kontrakt pr 8 januar 1698. Pengene skulle Jørgen Jensen Kofoed udrede til sin søskende og søskendebørn. Hvis pengene blev stående i gården skulle de forrentes med 5 % pro anno. Kofoedgård blev således overdraget den yngste søn Jørgen og hans hustru Christine Christophersen og deres arvinger.

På et epitaphium, der stod i Rønne Kirke fandtes følgende indskrift:

”Gud til ære og kirken til ziirath, haver den ærlige og gudfrygtige matrone Elisabeth, sal. borgmester Peder Koefoeds efterladte. ladet dette epitaphium staffere og bepryde, sig, sine og andre til godt eksempel. Anno 1685”.

”Allene Gud til ære og kirken til ziirlighed, er dette epitaphium bekostet og opsat af ærlige, højt agtbare, velviise og velfornemme mand, Peder Koefoed, fordum borgmester i Rønne, tillige med sin elskelige hustru, ærlige og gudfrygtige matrone, Elisabeth Mads Ravnsdatter, hvilket begge kom udi ægteskab, som var 29 år 11 mdr. og 7 dage, velsignet med 15 børn, 9 sønner og seks døtre, indtil Gud, almægtigste den 24. december 1648, hannem ved døden hjemkaldede, udi sin alders 50. år, 6 mdr. og 9 dage.” Ovenover var Koefoeds og hustrus våbner.
(se Thura: Bornholms beskrivelse side 133).

Bornholmske samlinger 13 bd. s. 148 ff (Rønne 1920)

Koefoedgaard i Østermarie. Af Karl M. Kofod.

Ovennævnte Proprietærgaard, som ligger smukt 11 km fra Bornholms Østkyst, fortjener sikkert alle Bornholmeres Interesse - ikke fordi den i særlig Grad imponerer ved Beliggenhed eller Størrelse, men fordi den engang har spillet en rolle i Øens Historie og fordi den i Koefoedslægtens Eje har gaaet i Arv fra Fader til Søn gennem ca. 400 Aar.

Navnet og enkelte Udtryk i forskellige Dokumenter tyder for resten paa, at den har været i samme Slægts Hænder længere tilbage i Tiden; men ligesom den med Sin kønne Udsigt over Kyst og Hav ellers ligger idyllisk hengemt mellem Skove og Bakker, saaledes har dens Beboere kun nu og da ved en historisk Bedrift kastet et Blik ud i Tidens Hav og ellers levet temmelig uberørt af de store Begivenheder. Ifølge Bidstrups Stamtavle over Familien Koefoed var der iblandt de normanniske Vikinger Mænd med dette Navn; og imellem Wilhelm Erobrerens Folk, der indtog England 1066, fandtes en Adelsmand, der hed Arnfred Kofod.

Skønt alle 'Kofoder' sikkert er udgaaet fra een Slægt, har man dog stavet Navnet meget forskelligt. Den oprindelige Stavemaade har som anført været Kofod efter Ordlyden; men da den sidste Koefoedgaardsejer ønsker Navnet stavet med 2 e’er, benyttes denne Skrivemaade her.

Naar Koefoedgaard oprindelig er bygget, kendes lige saa lidt som Tiden for andre bornholmske Gaardes Grundlæggelse; men om dens Jords tidligste Brug minder en nu sløjfet Høj 'Gaasehøj', hvori der fandtes Oldsager (Sværd og Perler) fra Broncealderen, ligesom der Nord for Gaarden findes en bevokset Bakke, der kaldes Egeshøj, som rimeligvis ogsaa indeholder Fortidsminder; og den er fredlyst under Nationalmuseet. Fra Toppen af denne Høj haves en storslaaet Udsigt over Omegnen imod Syd og Øst helt ad Svaneke til.

Med Hensyn til Koefoedgaardens Terræn saa er dette som før antydet noget vekslende, idet det hæver sig om Gaarden til de 3 Sider og sænker sig mod den fjerde med smaa Bækløb gennem Lavningerne. Jordens Bonitet er gennemgaaende god.

Underlaget er vel noget sandet mod Nordvest; men ellers er det leret; og imod Syd findes dyb Muldjord. Derfor var Gaardens oprindelig. 200 Tdr. Ld. Store Areal sat højt, nemlig til 20 Tdr. Hartkorn. Fordelingen af Skov, Eng og Ager, saadan som den var i ældre Tid, ses paa hosstaaende kort. Enkelte Jordstykker havde interessante Navne, som: Dragelund, Højskov, Mælskov, Mølleskov, Enehave, Sara Vang, Tyvehegnsbækken, Kalveløkkebækken, Stagge, Sandfoden, Gaaseager, Dynddahlsstykket, Store Ager, Mølleager og Hvedeløkke osv.

Oprindelig skal Koefoedgaard have hørt til de unummererede Proprietærgaarde, men da den optog Dynddamsgaards Stæl i sit Areal, antog den ogsaa dennes Nummer, som var 23; og saaledes er Koefoedgaard bleven den 23. af Østermarie Sogns Selvejergaarde.

Den første Koefoedgaardsejer, Historien kender, var en Poul Koefoed, i hvis Hus, d.v.s. Gaard, danske og Iybske Sendemænd holdt Møde i Juli 1543 for at undersøge Lybækkerfogden Bernt Knops Forhold (Hübertz' Aktst. Nr. 121); og da den Foged som bekendt var en haard 'Hund' at 'bides' med, maa Poul Koefoed uden Tvivl have været en baade modig og indflydelsesrig Mand. Ifølge Julius Bidstrups Stamtavle over Familien Koefoed var han ogsaa Sandemand og Oldermand i Østermarie. Det var en vanskelig Tid, han levede i. Baade Bernt Knop og den danske Konge (Kristian den 3die) krævede Ekstraskatter af Bønderne; og i de Aar var det, at Folket ved Kongens Magtbud skulde omvendes fra at være Romerkatolikker til at blive lutherske Kristne. Der har altsaa været mange Sager, som Poul Koefoed har maattet være med til at ordne. En af Poul Koefoeds Sønner var rimeligvis den Esper eller Espern Koefoed, som beklædte Borgmesterembedet i Rønne 1590. Han skænkede i Aaret 1591 Rønne Kirke en Tavle, 'hvorpaa nogle bibelske Historier ere i Maling forestillede' (Thuras Beskr. S. 130).

Paa den Maade viste de fornemmne deres Fromhed den Gang. Den anden af Poul Koefoeds Sønner var 'formodentlig' Peder Koefoed, som blev næste Ejer af Koefoedgaard. Han var ogsaa en anset Mand, kaldte sig selv Frimand og førte et Bomærke i sit Segl. Foruden Koefoedgaarden ejede han flere Gaarde, bl. a. Baggesgaard i Klemensker; og han var gift med en adelig Dame, Henning Gagges Datter, med hvem han levede i et lO-aarigt Ægteskab og avlede 5 Børn, der alle døde tilligemed Moderen i Aaret 1585. Peder Koefoed søgte om og fik kongelig Bevilling paa at beholde sin Hustrus Gods, hvorefter han giftede sig igen.

Hans 2den Hustru var Inger Peder Hansens Datter, der skænkede ham 9 Børn, som var mere levedygtige end de førnævnte. Nr. l, Poul, blev Borger i Stralsund.

Nr. 2, Oluf, blev efter nogen Skoleuddannelse i Kolberg først Købmand, senere Raadmand i Rønne og derelter 1624 Borgmester i Ystad, hvor han virkede til sin Død 1636. Som Borgmester i den skaanske By erhvervede denne Oluf sig saa stor Anseelse, at Præsten dersteds, Lavrits Pedersen, saa sig foranlediget til at holde en Ligtale over ham, der fylder 168 trykte Bogsider. Et Eksemplar af denne Bog ejes af Ritmester H. C. Koefoed; og Prædiken med sit svulstige Sprog og overstrømmende Patos af den afdøde er et karakteristisk Træk fra den Tid.

Nr. 3 af Peder Koefoeds Børn var Sønnen Peder, der kom til at eje Baggesgaard en Tid. Nr. 4: Jakob og Nr. 5: Jørgen vides intet om. Nr. 6 var en Datter, Boel, der i Ægteskab med en Christen Laursen blev Moder til Poul Hartvig, Byfoged i Svaneke, fra hvem en talrig Slægt nedstammer. Nr. 7 var Elsebe, der ægtede Niels Berrildsen til Gadebygaard i Østermarie. Nr. 8, Anna, blev gift med en Jens Spager i samme Sogn; og Nr. 9, Mads, blev gift med Karen Hansdatter Koefoed og fik Fædrenegaarden. Vel staar førnævnte Oluf Koefoed en Tid som Ejer af denne Gaard; men ved Skiftet efter deres Fader 1619 var det Mads, som boede paa Koefoedgaarden og selvfølgelig ogsaa drev den; og saadan var Forholdet ogsaa 11 Aar senere, da Oluf giver ham Skøde paa Gaarden. Sagen har vel forholdt sig saaledes, at da Børnene efter deres Faders Død holdt et fredeligt Skifte og delte hans efterladte Gods imellem sig, saa har de efter gammel Hævd udvalgt den yngste Broder til at have Fædrenegaarden; men da Arvingen endnu var umyndig, har Oluf som det ældre og tillige det juridiske Medlem af Familien taget det officielle Skøde paa Koefoedgaard, som han saa overlod til Mads 1630.

Mads Koefoed maa i Henhold til Sine ældre Brødres Alder være født omkring Aar 1600; og han blev ikke gammel, idet han ifølge Stamtavlen maatte opgive det jordiske Liv ved Aar 1646. Om ham vides ikke ret meget; men det fremgaar af flere Dokumenter, at han har maattet trækkes med økonomiske Vanskeligheder. 1624 maatte han gaa med til at sælge en i Østerlars Sogn liggende Gaard, som hans Hustru Karine Koefoed havde Arvelod i, og bruge det indkomne til at dække Gæld med; men denne forøgedes saa igen, da han efter sin første Hustrus Død giftede sig paa ny og skulde udbetale Mødrenearv til Børnene. Ifølge Skifte, som hans 2den Hustru, Karine Hansdatter, holdt efter hans Død 1646, var Koefoedgaardens Bygninger 'gamble baade paa Thag Tømmer og Thillede (og) forderfuede,' saa Mads Koefoed maa ikke have haft Raad til at holde dem i ordentlig Stand. Det maa ogsaa bemærkes, at der krævedes store Skatteydelser i de Tider, særlig l645, da Svenskerne brandskattede Øen og ligefrem plyndrede adskillige Gaarde. Ved omtalte Skifte var Koefoedgaarden saa blottet for Løsøre, at dette ikke engang vurderedes. Det fremgaar for resten af Dokumentet, at visse Kreditorer og Arvinger havde tilegnet sig en Del af det; og Bygninger med Jorder og alt tilliggende sattes kun til 700 Slettedaler (ca. 1500 Kr.), som der var Gæld for, saa der har ikke været meget at dele mellem Arvingerne; og dog var der Strid om Fordelingen.

Dette gjaldt særlig om, hvem der skulde have 'Sæde, Adgang og Indløsningsret' til Gaarden; thi medens Børnene af første Kuld holdt paa, at retten tilkom den yngste iblandt dem, nemlig Hans, saa vilde Mads Koefoeds efterlevende Enke have Gaarden overladt til sin eneste ilive værende Søn Jørgen; men skønt 'tolff Sambfrænder', som var med at dømme i Sagen, talte til Fordel for sidstnævnte, blev Sagen dog ordnet saaledes, at Hans overtog Slægtens gamle Gaard.

Mads Koefoed havde i sine Ægteskaber 7 Børn i alt.

Nr. 1 var Peder, der blev Raadmand i Svaneke, og i Ægteskab med en Elsebeth blev Fader til nogle og Stamfader til flere fremragende Personer, saasom den retslærde Professor Peder Koefoed Ancher (1710-1788), Professor, Stiftsprovst Lorentz Ancker (1746-1798), Overkrigskommissær og Toldinspektør Johannes Nicolaj von Kløcker (1788-1862) o. m. fl.

Nr. 2 var Poul, der blev Borgmester i Svaneke og i Ægteskab med Elsebe Hermansdatter Bohn og senere med Magdalene Margrethe Heseler ligeledes fik Børn og Børnebørns Børn, der vandt sig bekendte Navne, af hvilke kan nævnes Sognepræst Johan Koefoed, Neksø1676-1750; og særlig maa fremhæves den berømte Professor og Filolog Johan Nicolaj Madvig (1804-1886) samt endvidere Oberstløjtant og Kommandant paa Bornholm Johan Christian Funch (1746-1808) og en lang række Langhorner og Wolfsener, Hjorter og Jespersener m. fl. Det kan vel ogsaa interessere, at Kunstmaleren, Ingeniøren og Lægen og Historikeren Zahrtmann samt Skibsrederen Mogens Christiansen og Konsul J. P. J. Hintze er udgaaet fra samme Rod.

Nr. 3 var Johanne Koefoed, som blev gift med Mogens Ipsen, Østermarie.

Nr. 4 var Elsebe Koefoed, som ægtede Kaptajn Anders Thiesen, Svaneke, og Nr. 5 var Hans Madsen Koefoed, der blev Kaptajn og gift 1ste Gang med Karen Clausdatter Kjøller og 2den Gang med Karen Hermansdatter Bohn og fik Fædrenegaarden. Om Mads Koefoeds 2 Børn af 2det Ægteskab vides ikke andet, end at det ene døde som lille. Hans Madsen Koefoed, som var født 1634 og døde 1704, maa have faaet stor Medgift med sine Hustruer og dertil været en dygtig Husholder; thi han blev trods al Elendighed til at begynde med en velhavende Mand; og han har uden Tvivl genopbygget den forfaldne Gaard. Stillingen som Sognets Sandemand og Kaptajn i Bornholms Milits har jo ogsaa stivet af og støttet, saa der kunde blive Raad til lidt ud over det almindelige. Som Officer skal han efter Familiens Tradition have været med de bomholmske Udsendinge, der overgav Øen til Kong Frederik den 3die 1658, og ved den Lejlighed faaet et forgyldt Sølvbæger af samme. Da Hans Madsen Koefoed imidlertid ikke er nævnt i Fortegnelsen over de omtalte Udsendinge, tvivles der om Traditionens Rigtighed; men det kunde jo ogsaa tænkes, at han ved en anden Lejlighed har været med Udsendinge hos Kongen. Det, at hans Efterkommer i 7. Led, Ritmester H. C. Koefoed, opbevarer et saadant Sølvbæger, som er gaaet i Arv fra Slægt til Slægt, taler jo for, at der er noget om det med den overleverede Historie.

At Kaptajn Hans Madsen i hvert Fald har haft noget med Kongen at gøre, lader sig ikke modbevise. Ritmester H. C. Koefoed gemmer nemlig et af Kong Kristian den 5te egenhændig underskrevet Dokument, der hjemler Kaptajnen Skattefrihed paa Koefoedgaard, og det lyder som følger:

Vii Christian dend femte af Guds Naade, Konge til Danmark oc Norge, de Venders oc Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn oc Dytmarsken, Herre udi Oldenborg oc Delmenhorst. Giøre alle Witterligt, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt oc begivet voris allernaadigste Confirmation paa efterskrefne Skiøde liudendes ord efter andet som følger, Hans von Meullengrach, Kgl. Majsts til Danmark oc Norge etc. Bestaller General Directeur ofver Toldvæsenet udi Jylland oc Fynn, giører for alle Witterligt, udi dette mit obne bref at jeg hafuer soldt oc afhendt, oc hermed selger skiøder oc aldeelis afhænder fra mig, min Hustru, børn oc arfvinger til Erlig oc Velagt Mand Hans Koefoed Madsen, Sandmand udi Østermarie Sogn, hans Hustru, børn og arfvinger deris gaards afgifft hand selff paaboer som er d. 23 udi Jordebogstall, dets aarlige Landgilde effter Jordebogen hvilket jeg Hans von Meullengrach af sal: hd. Jacob Bendixens arfvinger mig lovligen tilforhandlet hafver, effter Kgl. Majsts Naadigste Pandteskiødes formelding som jeg udi nogle Aars tid ved min Fuldmægtiger herpaa Landet hafver ladet annamme oc oppeberge, nemlig fiire Pund Thimarch Smør, En Tønde biug, Een tønde oc halffierde skeppe auer (Havre), 1 Koefring (Nød ?), 1 Svinfring (Gris ?), ct Faar, een gaas, tolf Høns, Siuf Læs Weed, it Læs Limsteen, femb Skilling, halfottend alt: Ugeldt, Thow March oc halft fembte skillings Skrifver oc Sommernøds Penge, Item desforuden Egt oc arbeidspenge effter sedvanlige maade; Hvorforr Jeg Hans von Meullengrach hafver annammet oc bekommet af bemeldte Hans Koefoed god fornøyelse udi rede penge fylleste oc fuld Wærd, saa jeg tacker hannem for god oc reedelig betaling i alle Maader, Thi skal offtbmld. Hans Koefoed Madsen, hans Hustru børn oc arfvinger hafve, niude oc beholde forskrefne gaards afgifft oc Rettighed, saasom Welbemelts Sal: Hr. Jakob Bendixen oc hans Arfvinger, effter højstbemeldte Kong. Maj. Naadigste Pandteskiøde, oc jeg Hans von Meullengrach dereffter iligemaade hidindtil niudt oc hafft hafver, indted undertagen eller fraskildt det være sig ved hvad Nafn det med nefnes Kand, eller er at forstaae udi nogen maader, det for it fuldkommen Kiøbt Kiøb at hafve oc beholde; Oc derfore hæfter Jeg Hans von Meullengrach for mig oc mine Arfvinger at være, oc hermed er, oc vil blifve fornefnte Hans Koefod hans hustru samt deres børn oc arfvinger for føede oc Uføede fuldkommen hiemmel oc tilstand til berørte gaards Landgildes afgifft oc Rettighed som forskrefvet staar, som derpaa enten vcd Landslov eller i andre maader tale ville eller Kunde, oc herudi inden holde Hans Koefoed, hans Hustru børn oc Arfvinger skadesløs udi alle tilfælde, Dis til Vidnesbiurd oc trøg Bekreftelse hafver jeg min egen Haand her neden underskrefve, oc mit Zignet hostrøgt, oc dette mit udgifne Skiøde Wiidere ved min Fuldmægtig vedstaae oc bekreffte inden Borringholms Landsting naar begieris, Actum Almegaard På Borringholmb dend fembte July Anno It Tusende Sex hundrede, Halffierdssindtstyfe oc fiire. Hans von Meullengrach. L. S. Da ville vi bemelte Skiøde udi alle des Ord, Clausuler oc Puncter eftersom det herofver indført findes, allernaadigst hafve Confirmeret oc, Stadfæst, saa oc hermed saaat det icke strider imod Landslov og ret, Confirmerer oc stadfæster, forbindendes alle oc eenhver, herimod efftersom forskrefvet staar, at hindre, eller udi nogen maader forfang at giøre, Under vor Hyldest oc Naade.

Gifvet paa vort Slot Kiøbenhafn den 11. Maj Anno 1682. Under vort Zignet.
Christian.
Allerunderdanigst læst Inden Borringholms landsting Onsdagen dend 14 Juny 1682. Luxdorph.
Allerunderdanigst observered paa Skiffted efter Sal. Hr. Jørgen Koefoed paa Koefoedgaarden dend 27. Juli Anno 1737. Thiessen.
Allerunderdanigst i Retten lagt 1æst og paaskreven inden oster Herredsting d. 17. Novbr. 1777 testeret.

J. Madvig.

Af ovenanførte i et gammeldansk Sprog affattede Dokument kan man altsaa se, hvor store Landgildeydelserne (Proprietærskylden) fra Koefoedgaard tidligere har været, og hvorledes Hans Madsen Koefoed har købt sig fri for det hele ved at give en Sum i rede Penge til Generaldirektør for Toldvæsenet Hans von Meullengrach, som før havde tilkøbt sig dem af en Jakob Bendixen. Dette, at Proprietærskylden blev svaret til private, skal have været ret almindeligt i hine Dage; og derfor handledes der med den ligesom med andet Gods
(Se Bornh. Saml. IV. S. 46 og 47).

Ifølge Ordlyden af anførte Dokument skulde man tro, at den tilkøbte Skattefrihed skulde vedblivende gælde for Slægtens Efterkommere, der arvede Gaarden; men ved en kgl. Forordning af 14. Okt. 1773 bestemtes det, at en indløst Landgilde paany skulde vaagne op, naar Gaarden gik i Arv, og dog skal Forordningen ikke være overholdt altid, hvad sidste Paategning på oven anførte Dokument synes at tyde paa. Ogsaa Kirketiende har Koefoedgaard saa vel som andre Proprietærgaarde været fritaget for. I Kirkens Regn skab for 1686 staar:

”Koefoedgaard er ej sædvanlig at give nogen Tiende, men forhjælper undertiden med Træ til Kirkens Bygning. 1690 haver dog Velbr.ne Capit. Hans Koefoed af Kærlighed til Gud og hans Tempel lovet frivillig at ville forære Kirken en ny Messe-Hagel samt yde 1 Td. Byg aarlig.”

Dette Træk tyder for Resten paa, at Kaptajnen har været en rettænkende og god Mand.

Nu er Koefoedgaardens Skattefrihed en Saga blot; men den paagældende Familie nød jo godt af den, saa længe den var i Hævd. Kaptajn Hans Madsen Koefoed synes at have været adelig eller i al Fald indgiftet i en adelig Slægt.

Ritmester H. C. Koefoed opbevarer et gammelt Dokument, hvori Kong Frederik d. 3die bifalder, at en Karen, som vistnok er Kaptajnens Hustru, faar en Del Bøndergaarde og Gods (som Kronen har i Pant) efter Adelsmanden Otto Marsvins Arvinger; og hun maa altsaa have været i Familie med nævnte Adelsslægt og altsaa hendes Børn ogsaa. Baade Thura, Skovgaard og Jul. Bidstrup fortæller, at der over Prædikestolen i Østermarie Kirke har hængt en Fane, hvorpaa saas et Vaaben med en Kofod i Skjoldet og denne Indskrift: 'Herunder hviler velædle Herre Captain Hans Madsen Koefoed, fød i 1634 Juuleaften, død 1704 den 1ste Februarii.

Ovennævnte Herre efterlod sig følgende Børn, som alle havde Karen Clausdatter Kjøller til Moder:

1. Mads Hansen Koefoed, der blev Storbonde og gift første Gang med Elisabeth Andreasdatter Rosman og anden Gang med Anna Lesler og fik 11 Børn, blandt hvis Efterkommere kan nævnes fremragende Mænd som Kommandør i Flaaden M. A. C. C. Wulf, født 1828 og Professor Hans Koefoed Whitte, født 1810.

2. var Karen Koefoed, der blev gift med Mathias Carlsen, Neksø.

3. var Johanne Koefoed, der ægtede Hans Madsen Koefoed til Eskildsgaard i
Pedersker.

4. Claus Koefoed, som blev Major og kom til Maglegaard, idet han blev gift med 'Befrierens Enke Elisabeth Akelaje.'

5. Poul Hansen Koefoed, som blev Købmand og gift med en Gertrud; af hans mest fremragende Efterkommere nævnes Kammerassessor og Kunstmaler Herman Hansen Kofoed (1743-1815).

6. Kristine Koefoed, som blev gift md 'Berieren's Søn, Kaptajn Hans Jensen Koefoed til Sjælegaard i Østermarie.

7. Den sidste var Jørgen Hansen Koefoed, der ægtede Kierstine Christophersdatter Hansen og fik som yngste Søn Fædrenegaarden i Arv. Jørgen Hansen Koefoed var født c. 1677 og døde allerede 1737, saa han maatte nøjes med 60 Aars Levetid. Om ham vides heller ikke andet end lidt om hans Familie- og Formuesforhold. Ved Skiftet efter hans Faders Død 1704 blev Koefoedgaarden med Jorder vurderet til 1000 Slettedaler, som han altsaa maatte tilsvare; og Ejendomspriserne maa have været noget konstante den Gang, for 24 Aar efter, da Jørgen Hansen Koefoed holdt Skifte efter sin Hustrus Død 1728, blev Gaarden sat til samme Værdi; men medens der ved hans Faders Overtagelse af Kofoedgaard næsten intet Løsøre fandtes, saa var der ved sidstnævnte Skifte en forbavsende Mængde Husdyr og Sager, som blev vurderede.

Hans Madsen Kofoed was Captain for the East District (Øster Herred) company and was given the esteemed position of Reeve (Sandemand), also with the East District. He became a very wealthy man through his own hard work, plus what his wife brought into the marriage with her. Karen Clausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. For his second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15, 1702, no children in their marriage.

Over the pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung a banner with the Kofoed coat-of-arms and the following inscription:

”Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634 Juleaften, død 1704 d. 1' Februarii.”
From “Bornholms Beskrivelse”, Thurah, page 61.

The above given date of death seems to be in error - as the Østermarie parish register states that Hans Madsen Kofoed's burial was on January 21, 1704. His probate hearing was held only a couple of days later, on January 23, 1704.

From the Østermarie kirkebog:

Maj 19, 1693: Karen Hans Kofods begraved, 57 aar gl.

Extracted from the probate record for Karen Clausdatter Kjøller, January 22, 1694, page 203:

Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede og ved døde afgich paa Koefoedsgaard, leliggende udi ØsterM Sogn.
Demmellen den sal. matrones efterlatte hosbonde Capitain Hans Koefoed. . . . børn, som er 4 sønner, og 3 døtter, som er, dend eldste søn Mads Koefoed paa Almegaard i Knudsker Sogn. Dend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard i Øster Maria Sogn. Dend tredie søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgaard i Pedersker Sogn, dend yngste daatter Kirstine Koefoedsdaatter.

From the Østermarie kirkebog:

February 7, 1702: Karne Capt. Hans Kofods begraved, 58 aar gl.
January 21, 1704: Capt. Hans Kofod begraved, 69 aar gl.

Extracted from the probate for Hans Madsen Kofoed, 23 Jan 1704, page 7:420b:

Sahlig mand Hans Koefoed Madsen for den bestalter Capitain ofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgaard belliggende udi ØstermariæSogn. Imellem denne salig mands efterlefvende børn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døtter. Hvor af den eldste søn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegaard i Knudsker Sogn sin egen værge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuer Øster Herreds Compagnie. Dend 3' søn er Pouel Koefoed handelsmand og borger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boende paa Koefoedsgaard i ØsterM Sogn. Dend eldste daatter var afgangen Karne Hans Koefoeds daatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boende i Nexøe og nu ved døden afgangen efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2 døttre, hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge, dend anden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er til fore anordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskesgaarden i Pedersker Sogn, dend eldste daatter er Elsebeth Mathias daatter nu paa 15 aar gammel, for hende er Pouel Koefoed hendes moderbroder boende i Rønne værge, dend yngste daatter er Kirstene Mathiasdaatter nu paa 12 aar gammel, for hende er for hen til værge anordned hendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegaard i Knudsker Sogn. Dend anden denne salig mands daatter er Johanna Hans Koefoeds daatter i echtekab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgaard i Pedersker Sogn. Dend yngste denne salig mands daatter var afgangen Kirstene Hans Koefoeds daater som var i echtskab med Lieutenant Hans Koefoed Jensen boende i ØsterM Sogn, efter hende lefuer 2 sønner, og 3 døttre, hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa 7 aar gammel, dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gammel, den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9 aar gammel, dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter paa 5 aar gammel, den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar, for demmen er faderen self værge efter loven.

---

Mother: 1636, Karen Clausdatter /Kjøller/ [32596], (b. 1636, ), (d. MAJ 1693, Østermarie), arvede efter Otto Marsvin.

Skiftet efter Karen Clausdatter eksisterer og haves i kopi:

Dato 22. januar 1694. 4:203

Skiftet skulle dele mellem den efterlevende mand Kaptajn Hans Kofoed Madsen og deres 4 sønner og 3 døtre. Den ældste søn Mads Kofoed på Almegård i Knudsker, den næst ældste søn var fenrik Claus Kofoed på Maglegård i Østermarie. Den tredie søn Poul Kofoed også i Østermarie sogn. Den yngste søn Jørgen Kofoed var 17 år. Den ældste datter hed Karen Kofoedsdatter som var i ægteskab med med Mathias Carlsen i Nexø. Den næste datter Hanna Kofoedsdatter var gift med kaptajn Hans Kofoed på Eskegård i Pedersker. Den yngste datter var ikke gift og ligesom for den yngste søn var faderen værge for dem. De var altså under 23 år.

Skiftet opremser ikke løsørerne, men nævner hovedgrupper og deres værdier: Den avlede sæd var vurderet til 60 sld, kvæg, stude og ungt kvæg var værdisat til 240 sld, heste og hopper til 160 sld, fårene til 15 sld, svin for 6 sld, gæssene for 2 sld og bierne til 10 sld. Sølvvarer var fordelt i enighed.

Bænke og linneklæder var delt mellem arvingerne i al mindelighed, kobberet blev taxeret til 60 sld, tinnet til 15 sld, messinget til 10 sld og jernvrer for 12 sld, Boskabsvarer såsom vogne og avlsredskabet, harver stole og al andet trævarer til 190 sld. Der var tilståedne gæld til boet på 50 sld. Værdien af løsøren i alt blev på 730 sld. Herfra blev der trukket 50 sld til kvindes begravelse og til de tre ugifte børn (2 sønner og 1 datter) blev der til hver af drengene hensat 50 sld og til datteren hele 100 sld. 200 Sld til til skiftets afholdelse. I alt 450 sld skulle fratrækkes. Tilbage var der så 280 sld, hvoraf faderen skulle have den halve del og det besluttedes af de 7 børn hver skulle have en lige stor del, altså 20 sld til hver.

Foruden Kofoedgård i Østermarie ejede Hans Madsen Kofoed den 22 sg Sjælegård i samme som. Gårdene kunne ikke deles før de 'af Mænd vorder Taxceret'

Birth: 13 Dec 1657
Marriage: 16 Jun 1689, Elisabeth Andreasdatter /Rosman/, m. 16 Jun 1689, Knudsker

Son: Jun 1690, Andreas Madsen /Kofoed/ [32602], (b. Jun 1690, Knudsker), (d. 6 MAJ 1750, Rønne)

Son: 1 Dec 1694, Peder Madsen /Kofoed/ [35269], (b. 1 Dec 1694, Knudsker), (d. Feb 1766, Hasle)

Daughter: 15 Jul 1696, Karen Madsdatter /Kofoed/ [35270], (b. 15 Jul 1696, Knudsker), (d. 5 OKT 1758, Rønne)

Daughter: Apr 1699, Martha Madsdatter /Kofoed/ [35271], (b. Apr 1699, Knudsker), (d. , )

Son: 9 Feb 1701, Poul Madsen /Kofoed/ [34802], (b. 9 Feb 1701, Knudsker), (d. 7 Nov 1760, Rønne)

Daughter: Jan 1703, Elsebe Madsdatter /Kofoed/ [35272], (b. Jan 1703, ), (d. Nov 1723, )

Daughter: Dec 1705, Anna Madsdatter /Kofoed/ [22873], (b. Dec 1705, Knudsker), (d. 15 Sep 1768, Klemensker),

Peder Holmgersen nævnes 1356 (Peder Holmgerfz), skrives 1357 (Peder Hulmgerfz) til Skepparsløf Gærds herred, da han til Jens Truidsen Galen bortpantede den af ham beboede hovedgård, 6 bøndergårde samt alt sit gods i Bjørnholt og Isgranatorp (Gærds herred); bortpantede 1362 (Peder Holmgerfz de Skepparsløf) til Peder Eskildsen Rise Mølle ved Risekatløsa (Luggude herred) og den ham tilhørende fædrene skov i Vesterlund ved Janebæk (Luggude herred), nævnes sammen med broderen 1364-65. Døde 1378.

Claus Hermansen Bohn var en af de sex Rønne-Borgere, som udstedte den omtalte Fuldmagt i Anledning af Prins Kristians Hylding 1610. Han er den samme - de vedtrykte Signeter ere ens - som den Claus Hermandsen, Borger och Indvaaner i Rønnde, der 16/6 1611 paa Hammershus gav Lensherren Hans Lindenov Kvittering for 1 Rigsdl. og 22 Sk. danske, hvilken Sum er bleven ham udbetalt for "thoe thylcher lange Støthünske Legter". Han var følgelig en Søn af Herman Bohn, og rimeligvis var han en Broder til Henning Bohn, sammen med hvem han 1622 erhvervede sig Henning Gagges Gravsted i Rønne Kirke. I en Indskrift i Rønne Kirke nævnes Claus Bone som en af Byens 6 Raadmænd 1623. Klavs Hermansen Bohn var da Købmand og Raadmand i Rønne; formentlig var han Fader til Skipper og Raadmand Herman Klavsen Bohn, der tiltaltes som medskyldig i de bornholmske Officerers landsforræderiske Overgivelse af deres Ø til de svenske 1645, men frikendtes ved Herredagsdommen 4/5 1646, samt til Henning Klavsen Bohn, der døde 1689 som Raadmand og Borgerkaptajn i Rønne.