Personside - 178

Fra ”Skanderborg Leksikon”:

Frederik Kindler - ofte i samtiden benævnt som "den hvidlokkede hædersmand".

Johan Frederik Christoffer Kindler (1790-1861) opførte en planteskole i Skanderborg Dyrehave, og han stod bag opstillingen af mindesmærket for Prins Ferdinand i Skanderborg. En skovvej, Kindlersvej, er opkaldt efter ham.

Kindler blev født i København og kom til Skanderborg i 1818 som huslærer. Han blev senere købmand, først i "Antoniegården", en toetages bindingsværkbygning, der lå på hjørnet af Rådhusstræde (indtil 2009 Skolegade) og Torvet, hvor der i dag er kommunale kontorer. Senere flyttede forretningen til Søgade 1, hvor han byggede den ejendom, hvori der i de efterfølgende omkring 100 år blev drevet gartneri (Frydenlund).

I 1824 blev der afholdt tvangsaktion over Dyrehaven, og den blev købt af en proprietær Jensen fra Randers. Da han ikke boede på stedet, indgik han et praktisk samarbejde med den forstinteresserede Kindler. Han fik ansvaret for tilsynet med skoven, og han tilplantede hurtigt 20 tdr. land åbne områder i skoven med nåletræ og eg. I Dyrehavens sydøstlige del anlagde Kindler en planteskole – i folkemunde kaldet Bomskolen. Det var en frø- og udplantningsskole på 1/2 td. land, indhegnet og forsynet med brønd og pumpe. Årligt blev der plantet masser af unge træplanter som fyr, gran, lærk, eg, ask og hassel. Formålet var blandt andet at fremme udplantningen af træer. Nogle blev udplantet i Dyrehaven, andre blev solgt eller uddelt gratis. Hos Kindler kunne man få planter og vejledning, og uden vederlag rejste han omkring og underviste bønderne i udplantning.

Kindler giftede sig i 1827 med købmandsenken Ane Katrine Møller, søster til bygmester Frederik Møller, og sammen fik de 2 sønner. Den ene, Jørgen Christian Christoffer Kindler, tog en musikuddannelse med fløjte og obo, og han spillede i H.C. Lumbyes orkester, der ofte spillede i Tivoli.

Kindler var meget benyttet som regnskabsfører, således førte han skolekommissionens og kirkens regnskaber. Han blev forligskommissær og udnævnt til Dannebrogsmand, og han var æresmedlem af Skanderborg Skyttelaug.

Kindler var også aktiv i velgørende arbejde. Han forestod indsamling af penge, der blev anvendt til indkøb af brænde, der om vinteren blev leveret til trængende familier.

Hans store arbejde for byen blev nok påskønnet, men ikke ordentligt lønnet, og han var derfor altid i bekneb for penge. På Søgade passede han selv haven, mens hans kone passede forretningen, der i hans sidste leveår var beskeden med lidt salg af blomster og grøntsager og især slikstænger og brystsukker til børnene.

Gartneriet i Søgade blev solgt til Peter Frederiksen.

Mindet om "den hvidhårede hædersmand" levede flere år efter hans død. Der fortælles også om Kindlers tamme solsort, som i krigen 1848-1850 havde fået lært at føjte "Den gang jeg drog afsted".


Det var J.F.C. Kindler der fik opstillet Prins Ferdinands Minde, og Kindlersvej i Dyrehaven er opkaldt efter ham.

L. Thane: Skanderborgs historie. 1908, s.93-96.
Aarhus Stiftstidende 28. jan. 1830.
Herbert Madsen: "Familien Kindler og prinseparrets mindestøtte" i Årbog for Skanderborg Museum 1986, s. 27-38.
Skanderborg Historiske Arkiv

Prins Ferdinands Minde

En Aladdinlampe af bronze anbragt på en cementsokkel med inskriptionen: "Oprejst af en taknemmelig Fader".

En forårsdag i 1839 gjorde Arveprins Ferdinand og prinsesse Caroline ophold med deres jagtselskab for at spise den medbragte mad. Købmand Kindler fra Skanderborg bad her prinsen hjælpe hans musikbegavede søn.

Dette ønske imødekom prins Ferdinand ved at sende købmandens søn på det Kgl. Musikkonservatorium. I taknemmelighed lod Kindler mindestøtten rejse på dette sted.

Skanderborg Dyrehave

Kindlers Planteskole har haft en fundamental betydning for den nuværende fredskov i Dyrehaven, ligesom købmand Kindler repræsenterer en meget væsentlig del af Dyrehavens forlystelseshistorie. Hvis man vil give Dyrehaven som både forstmæssig skov og lystskov en vigtig identitet tilbage, kunne man markere planteskolens oprindelige placering med f.eks. bøgehække. Plantebede kunne etableres, og man kunne igen forsøge sig med produktion af skovplanter til skovens foryngelse. Da bøgetræerne i Dyrehaven er et særligt brand for festivalen, kunne man arbejde videre med at etablere et ”bøgetema” for planteskolen med gratis uddeling af hækplanter til Skanderborgs borgere, gæster.

Christopher Giessing fortæller:²

Jomfrue Catharine Magdalena Wöldike, som døde hos sin farbroder i Sommersted, da hun var 14 år, havde stedse yttret et meget gudeligt sind, og stedse ønsket jo før jo heller at gåe ud af verden på samme dag hendes Frelser var faren til himmels. I hendes 14de år Christi Himmelfarts Dag siger hun til sin farbroder med en rar længselfuld hengivelse: ”Jeg havde i dag ventet at fare til himmels til min Frelser, men det bliver mig vel ikke mueligt.” Efter måltid spaserede hun ud i marken frisk og sund, og talede med der fulgte hende om sin Frelser og den længsel hvormed hun ventede ham: I det samme fåer hun ondt, og måtte bringes ind i neste bondehuus i Sommersted, hvorfra man strax sendte bud til hendes farbroder hr. Peder Wöldike; men han kunde ei komme så snart som hun var færdig med sin forønskte himmelfart; thi hun opgav ånden, da han tråde ind i kammeret.

Christa Petersen fortæller:

Hans var ældste barn af Ane Marie og Niels. Både han og broderen Johan deltog i krigen i 1864. Her er bevaret 4 breve, som Hans sendte hjem, og hvoraf kan læses, hvor forfærdelig den krig var, og hvor bekymret Hans var for sin bror, der havde været med i et blodigt slag.

Johan overlevede dog krigen. Det gjorde Hans desværre ikke. Han faldt ikke i et slag, men blev syg af tyfus hen mod krigens afslutning. Han døde på et lazaret i Assens på Fyn, d. 28. maj 1864. Han kom ikke hjem til Sandby, men blev begravet på Assens kirkegård. I lægdsbogen står at Hans var ca. 67 ” høj. Det må være omkring 150 cm. Det var vist en helt almindelig højde, ser det ud til.