Personside - 165

Fra Finn Torshøjs side ”Rytterskolerne i Københavns rytterdistrikt”:

I 1737 indberetter præsten i Brønshøj, Hieronimus Larsen Aaschou, til provsten, at "Hvad Børnene angår, da er Vejen mellem Skolen og de tilliggende Byer så lang og om Vinteren så dyb og besværlig, at det er umuligt for de små Børn at komme igennem, de Fattige må da af Fornødenhed lade deres blive hjemme, og de Formuende træffes ved 2 gange om Dagen at følge dem frem og tilbage. Endelig forårsager Børnenes forsømmelse om sommeren meget til at Frugten af den kongelige Skole ikke er så stor, som den kunne og burde være, da holdes de tilbage af Forældrene under Paaskud, at de behøver deres Tjeneste og glemmer, hvad de har lært. Det var derfor meget godt, der blev sat en vis tid, hvorlænge de måtte udeblive."

Fra Peder Herslebs Visitatsindberetninger⁴:

Den 13. septembris [1744], dom. 16 p. trin., visitered jeg i Brønshøy og Rødoure. Præsten hr. Hieronymus Aaschou, som nu er død, prædikede over søndagens evangelium ret smukt og opbyggeligt. Hand pleiede og at catechisere meget smukt, som jeg ofte har hørt. Degnen [Hendrich Hiorth] er eenfoldig. Ungdommen bestod af 232 personer med scholebørnene indberegnede, og befandt alle ret smukke, jevne; nogle rett vel oplsyte. Der er god kirke-skikk og allting rett ordentligt.

Per Stobbe fortæller:

Anna Helene Stobbe blev tidligt forelsket i skolekæresten Richard, forlovet som 16 årig og gift som 18 årig meget mod faderen Peter Olufs vilje. Han kunne netop ikke hjælpe den kommende svigersøn med sin købmandsforretningen i Nykøbing Sj. Richard havde svært ved at drive selvstændig forretning. Helene fødte de første 3 børn i Nykøbing Sj. Boede derefter en tid i Lov uden for Vester Egesborg. Helene passede for det meste foderstofforretningen. Flyttede... med manden Richard Wøldike Christensen til Canada.

Var meget glad for at rejse til Canada, kunne ligesom bedre udfolde vingerne derved. De købte en landejendom på 13 tdr. der omdannedes til gartneri i Oshawa. Helene passede farmen og producerede blandt andet tomater og hindbær.

Per Stobbe fortæller:

Født i Merløse, opvokset i Myrup og gik i skolen i Vester Egesborg. Faderen Peter Kristensen var maskinsmed og overtog senere den fædrene gård i Myrup og blev derved nærmest naboer til Peter Oluf Stobbe. Blev købmand i Nykøbing Sj. kort før han blev gift og Anna Helene flyttede derop. Flyttede senere til Lov hvor han blev uddeler i andelsforeningen og handlede blandt andet med foderstof. Han havde generelt ikke held med at være erhvervende.

Hans bror solgte en landejendom og fik så mange penge for den at det meste af familien flyttede til Canada først i 40erne. De købte tidligt en landejendom på 13 tdr. for at begynde i landbruget. Fik chanchen og kom på GM-Chevrolet fabrikken udenfor Toronto og var der i 30 år. Samlede 2½ ton GM lastbiler, samlede blandt andet chassis. Boltede delene på rammen fortæller Magnus. Fik 3.000 CND om måneden og fik den samme løn efter han var gået på pension. Var i Danmark nogle gange.

Fra Weilbachs kunstnerleksikon²:

Uddannelse: I tømrerlære hos faderen; Tekn. Sk., Kbh., afg. 1904; Kunstakad. Kbh. 1904-14. Ansættelser: Medarb. hos Emil Jørgensen 1903-07; hos Anton Rosen 1908-10; konduktør hos H. Paludan ved Aalborg Komm.hosp. 1911- 13.

Stillinger og hverv: Egen virksomhed s.m. Niels Jørgen Dam og Kjeld Dirckinck- Holmfeld 1914-54.
Medl. af Overnævnet i huslejesager for Aalborg Amt 1919- 22.

Biografi: Carl Einar Glahn var en af de mange unge arkitekter, der arbejdede for Anton Rosen på landsudstillingen i Århus i 1909, hvor de nye arkitekturstrømninger med det klassiske, danske hus blev introduceret i 'Stationsbyen'. G.s arbejde tog udgangspunkt i det gode håndværk og det enkle, traditionelle byggeri. Han var i sine yngre år påvirket af de klassicistiske arkitekturidealer, en holdning, der hos ham holdt langt op i 1920rne og som resulterede i flere, meget velkomponerede enfamiliehuse, f.eks. Rafns Allé 11 i Ålborg. G. blev senere del af den funktionalistiske, arkitekturidealistiske bevægelse, der fik sit gennembrud i 1930rnes byggeri med bl.a. G.s bygninger til den store udstilling i 1933, Nordjysk Kunststævne, der var udført sammen med arkitekten C. Odgård og tegneren Viggo Vagnby.

Værker: Aalborg Garnisonssygehus (1918, nu del af Aalborg Amtssygehus); kapel i Assens (1923, udv. til k. 1931); alderdomshjem i Nørre Tranders; hittebørnshjem i Nørresundby (1924); bygn. for Nordjyll. Redn.korps, Ålborg; Aalborg Diskontobanks filialer i Løgstør; Skørping (1928) og Dronninglund; tilbygn. til Aalborg By- og Omegns Sparekasse, Østerå-Nytorv, Ålborg (1931, nu Sparekassen Nordjyll.); udst.bygn. til Nordjysk Kunststævne, Ålborg (1933, s.m. C. Odgård, Ålborgtårnet bev.); Kamillianerklinikken, Kastetv., Ålborg (1939-41); tårn på Skt. Ansgar K., Kbh. (1943); udv. af sk. i Hirtshals (1958, s.m. Niels Jørgen Dam og Kjeld Dirckinck-Holmfeld); flere beboelsesbygn. og villaer i Ålborg og omegn.