Personside - 320

Leo von Seelen fortæller:

En rigtig "Aarhus" historie, om sadelmagerfamilien ROMMEL
 
En Sadelmager, Friedrich Joseph Rommel på 29 år, som var født i Horsens i året 1796, giftede sig i Aarhus Domkirke den 17. juni 1827 med Karen Marie Jensen på 27 år. Hun var født i Grauballe, Svostrup sogn, den 3. april 1800. Trolovelsesdagen var den 31. maj 1827, og forlovere var: Sadelmager M. Rinchel og Kurvemager F. A. Stumph. (Iflg. vielsesattest.)
 
Ægteparret bosatte sig i et lille hus hos kurvemager F. A. Stumph på Frederiksgade nr. 294, hvilket hus også på denne tid blev betegnet som nr. 55 ved åen. Det var herfra, at F. J. Rommel startede sin virksomhed som Sadelmagermester efter først at have indhentet borgerskabsbrev (næringsbrev) af 25. juni 1827.
 
På dette tidspunkt havde ægteparret Rommel allerede en datter, som var født den 23. januar 1825 og hed Frederikke Caroline Charlotte. Hun var nu 2½ år gammel.
 
En Annonce i Avisen Stiften, den 2. juni 1827 - lyder således: 

Undertegnede bekendtgør herved for Aarhuus ærede Indvaanere, at jeg har nedsat mig her i Byen som Sadelmager Mester, og anbefaler mig som saadan til mine ærede Medborgere, lovende samme redelig, proper og god Behandling af alt mig betroet Arbeide.
Min Bopæl er Frederiksgade No. 294 hos Kurvemageren.
En meget brillant Saddel, som jeg har forfærdiget til mit Mesterstykke, kan strax, for en saare billig Priis, erholdes tilkjøbs hos mig .
 
Fritz Rommel.
 
Sadelmageren fra Tyskland!

En Sadelmagersvend - Ernst Christian Friedrich von Seelen - var nu kommet til  Danmark.  Året må have været 1843 – 44. Han var født den 13. Februar 1821 i Hertugdømmet  Braunschweig i Tyskland og var nu vandret op gennem Jylland og havnet  i Aarhus. Her fik han så arbejde hos Sadelmagermester Rommel på Frederiksgade nr. 601, og blev den 6. Juli 1846 - gift i Domkirken med  dennes ældste datter, der hed Frederikke Caroline Charlotte og som da var 21½ år gammel.

Iflg. vielsesattesten var trolovelsesdagen  den 20. juni og forlovere til parret var følgende: Værtshusholder  P. Hansen og Skræddermester Grouleff.

Annonce i Stiften, den 11. Juli 1853
 
Tilleie - er et par smukke møblerede Værelser for en enlig Dame eller Herre - beliggende paa Frederiksgade hos Sadelmager Rommel. Den nuværende Leier anbefaler paa det varmeste.

Annonce i Stiften, den 23. September 1854

At min inderlig elskede Mand, mine Børns kjærlige Fader, Sadelmager F. Rommel, - efter 3 Ugers smertefuldt Sygeleie, - i Nat blev mig berøvet - i en Alder af 58 Aar, - bekjendtgøres sørgeligst for fraværende Slægt og Venner.
 
Aarhuus, den 21. Sept. 1854.
Karen Marie Rommel.
 
Annonce i Stiften, den 3. Oktober 1854

At jeg under min ældste Søns Veiledning, fortsætter den af min salig Mand hidtil drevne Sadelmager- Profession, tillader jeg mig herved at bekjendtgøre, for min afdøde Mands Kunder og dem der ellers ville forunde mig deres Arbeide.
 
En skikkelig Dreng kan antages i Lære.
Karen Marie Rommel.

Sadelmageren fra Tyskland

Stamfaderen til slægten von Seelen, som i dag befinder sig i Danmark, hed Ernst Christian Friedrich von Seelen. Han blev født kl. 3 om morgenen den 13. februar 1821 i byen Ammensen, som ligger i Hertugdømmet Braunschweig i Tyskland.
 
Farfaderen til Ernst Christian hed Jurgen Christoph von Seelen og var født i 1743. Mormoderen hed Engel Marie Romeyer, og de fik så en søn, Johann Ernst Christoph, den 8. januar 1772. Johann Ernst Christoph blev senere jordbesidder i byen Ammensen og blev her gift med Johanne Sophie Regine Deppen, som var født i 1781.
 
Johanne Sophie Regine Deppen von Seelen fødte en søn den 13. februar 1821. Han blev døbt den 25. februar i den lutherske evangeliske kirke i Ammensen og kom til at hedde Ernst Christian Friedrich. Med ved hans dåb var følgende, som stod faddere: Friedrich Nolte, Christian Maibom, Christian von Seelen, dennes hustru Johanne Frederikke (født Hanzen) samt Georg Arnemann med hustru Elisabeth (født Meier).
 
Ernst Christian voksede op, og som 13-årig kom han i lære som sadelmager. Det foregik i byen Holzminden i landsdelen Braunschweig fra juni 1834 til juli 1837, og som 16-årig fik han udstedt sit svendebrev og kunne nu gå ud at afprøve sine færdigheder. Og det gjorde han så.
 
På denne tid var det skik og brug, at håndværkssvende skulle ud og gå på "Valsen". Så Ernst Christian fik i 1840 udstedt et vandrebrev og blev i 1843 fritaget for tysk militærtjeneste; han kunne nemlig godt tænke sig at tage på en tur op til Danmark.

Og så begyndte rejsen!
 
Han spændte i 1843 sin ransel på ryggen med sit værktøj og nogle klæder og begav sig på vej. Han påbegyndte turen op gennem Jylland og var nu blevet det, man kalder en farende Svend (Naver), som nu arbejdede sig fremover for at tjene til føden.

Det må have været en dristig beslutning at tage.
 
På denne tid i 1800-tallet, har det sikkert været let for en sadelmager at få arbejde. Der eksisterede jo kun hestekøretøjer som befordrings middel og heste som trækkraft på markerne, så der var sikkert masser af seletøj som skulle repareres og laves.
 
Ernst Christian arbejdede sig nok frem fra gård til gård!

Sadelmageren fra Tyskland!

En Sadelmagersvend - Ernst Christian Friedrich von Seelen - var nu kommet til  Danmark.  Året må have været 1843-44. Han var født den 13. Februar 1821 i Hertugdømmet  Braunschweig i Tyskland og var nu vandret op gennem Jylland og havnet  i Aarhus. Her fik han så arbejde hos Sadelmagermester Rommel på Frederiksgade nr. 601, og blev den 6. Juli 1846 - gift i Domkirken med  dennes ældste datter, der hed Frederikke Caroline Charlotte og som da var 21½ år gammel.

Iflg. vielsesattesten var trolovelsesdagen  den 20. juni og forlovere til parret var følgende: Værtshusholder  P. Hansen og Skræddermester Grouleff.

Ransel eller Tornyster! 
 
Hvad var egentlig en ransel lavet af, som en farende håndværkersvend benyttede, når han før i tiden "gik på Valsen" og vandrede på landevejen?

Det kunne være en bylt med klæder og inden i noget værktøj. Udenom var der snøret et stykke voksdug. Dette voksdug kunne så bruges som liggeunderlag, f. eks. ude i det fri. Denne ransel var ret simpel og blev kaldt en "Berliner".
 
Der fandtes også en større og finere ransel, den var lavet af sælskind og blev kaldt en "Felleis". Et gammelt udtryk lyder: "Du er vist en værre Felleis". Det sagde man om en person, der kunne være en spøjs og morsom fyr, eller om en der havde andre markante meninger.
 
Sadelmager Ernst Christian Friedrichs ransel har sikkert været af læder.

Heri havde han så haft nogle klæder og sit værktøj, da han i 1843 påbegyndte sin vandring fra Tyskland til Danmark, og hvor han gik op gennem Jylland og havnede i Århus.
 
En "Feldbereder" var før i tiden en betegnelse for en garver. Huder fra dyr blev behandlet og lavet til læder. Læder var en sadelmagers vigtigste råstof til frembringelse af seletøj til heste. Man garvede med tran og egebark. Barken skulle så først rives på en barkmølle, ofte ved håndkraft.
 
Ernst Christian kom i øvrigt i 1876 til at eje en garvergård på Storegade nr. 26, hvor der blandt andet befandt sig en barkmølle og 6 kakkelovne samt en kobber gruekedel. Denne gård kostede den gang en sum af 7000 kr.

Gården havde tidligere haft græsningsret i fælles kæret på Grenaa enge.

Ernst Christian lånte da af sin svigermor, sadelmagerenke Madam Karen Marie Rommel i Århus kr. 2000 at tilbagebetale i de følgende terminer.

Den gl. garvergård består endnu i dag i året 2004. (Den kan beses nu.)
 
Græsningsretten, som i sin tid hørte til gården, var lejet af kommunen og lå på en eng, som dengang blev kaldt "Gåsebække Fælleden", og som i dag ligger syd for "Lergraven". I denne Lergrav kunne Grenaa bys borgere i gl. dage frit hente al den ler, de havde brug for. Man klinede på denne tid imellem tømmeret på bindingsværkshuse med dette ler efter først at have isat et fletværk af grene. Man kalkede så leret, når dette var blevet tørt.
 
Der er nu her i år 2004 bygget 2 samlinger af huse ovenfor denne Lergrav ved gl. Randers landevej. Disse bebyggelser har fået navnene ”Udsigten” og ”Grindhøj”, og herfra har man nu den herligste udsigt ned over engen man i gl. dage kaldte "Gåsebække Fælleden", og hvor der i dag findes en stor sø med det skønneste fugleliv og masser af siv med flotte dunhamre.
 
Nu er Aarhus nået!
 
Efter en god travetur op gennem Jylland havner Ernst Christian i Aarhus. Året har nok været 1843-44. På Frederiksgade nr. 601 boede der på denne tid en Sadelmagermester, og hos ham fik Ernst Christian arbejde. Mesteren hed Friedrich Joseph Rommel og var født i 1796 som søn af regimentstrompeter Waldemar Friedrich August Rommel i Horsens, der igen var født i Holsten i 1751, og hvis kone hed Karen Bendixdatter og var født i 1749.
 
Sadelmagermester Friedrich Joseph Rommels kone hed Karen Marie Jensen.

Hun var født i Grauballe den 3. april 1800. Hun var datter af Ane Marie Andersdatter, der igen var født i 1763 ved Sejs hede i en "Tyttebæregn" ved Silkeborg. Faderen var arbejdsmand eller husmand og hed Jens Jensen, født i 1749.
 
Her hos sadelmagermester Rommel på Frederiksgade arbejdede Ernst Christian et stykke tid og kikkede også lidt på mesters datter, der var en flot pige. Oh la la! Hun hed Frederikke Caroline Charlotte og var født den 23. januar 1825, og det endte med, at Frederikke Caroline og Ernst Christian giftede sig i Aarhus Domkirke 6. juli 1846. Iflg. vielsesattesten var trolovelsesdagen den 20. juni, og forlovere til parret var følgende: Værtshusholder P. Hansen og Skræddermester Grouleff.
 
Ernst Christian Friedrich von Seelen havde også kikket lidt på Grenaa, for her var der vist gode muligheder for en sadelmager. Der var kun to af slagsen i byen dengang, og indbyggerantallet lå på ca. 1000. Han havde allerede fået udstedt et næringsbrev som sadelmagermester og købte nu et stykke af en bindingsværksejendom, der lå ved siden af "Grisetorvet" som Storegade nr. 27. Nu kunne Ernst Christian og hans kone Frederikke Caroline som nygifte slå sig ned her og starte på deres Sadelmageri.
 
Ernst Christian fik en god start og nok at bestille. Byen voksede og udviklede sig i de kommende år, og Frederikke Caroline var nu blevet gravid og skulle her i Grenaa føde sit første barn. Den 13. juni 1847 kom så en flot Grenaaborger til verden. Det blev en dreng og den første af slægten von Seelen, som blev født i Danmark. Han blev således også hermed senere min Farfar. (Leo)
 
Den nye Grenaa borger kom til at hedde Fritz Ernst, og med ved hans barnedåb stod følgende faddere: Madam Rommel fra Aarhus, bager Mørup (Torvet), jomfru M. Petersen, klejnsmed Poulsen og rebslager Nielsen, alle af Grenaa.
 
Der går nu næsten 2 år, hvor forretningen med fremstillingen af seletøj til heste går over al forventning. Men den 8. marts 1849 måtte Frederikke Caroline atter lægge sig i barselsengen og denne gang blev det igen en dreng, der så dagens lys. Han kom til at hedde Marius August Ernst, og med ved dåben var følgende: Farver Graffs kone (nabo), Jomfru Rommel, Ørum (søster), Garver Hald (genbo), Slagter J. A. Jørgensen (nabo) og Skomager Høimark (genbo).
 
Nu var vist bekendtskabs-kredsen udvidet.

På dette tidspunkt i 18-hundrede tallet, fandtes der ca. 170 gårde og huse i Grenaa og af disse var nok størsteparten med stråtag og en stor part lavet af bindingsværk.
 
Folketælling i Grenaa 1850
 
Vi befinder os nu i februar måned 1850, og så skulle der være folketælling i Grenaa by. Alle dens indbyggere skulle optælles og registreres på deres bopæl. Man kunne deraf se, om der var kommet nye tilflyttere til byen i de sidste 5 år.
 
På gården ved "Grisetorvet" i nr. 25, matr. 102 mod øst befandt sig en farver J. F. Graff, som var født i Tyskland den 8. november 1794, samt hans kone Caroline Willaume, der stammede fra "Marienhof" ved Ryomgård. De havde sammen 6 børn, 3 piger og 3 drenge på henhv. 2, 5, 9, 11, 13 og 19 år. Den 19-årige hed Ernst Eberhard Herman og blev senere en ret kendt person i Grenaa, hvor han overtog faderens virksomhed som farver.
 
I nr. 27, i gården mod vest boede sadelmagermester Ernst Christian Friedrich von Seelen på 29 år samt hans kone Frederikke Caroline Charlotte Rommel, der var 25 år gammel.
De havde nu en dreng på 3 år, der hed Fritz Ernst, og en anden dreng på 1 år, som hed Marius August Ernst.
Desuden var der en læredreng på 14 år, der hed Andreas Berg. Denne dreng havde Frederikke og Ernst Christian taget i pleje i 1846, da faderen var død i 1845, og moderen allerede var død som 50-årig. De havde efterladt sig i alt 7 børn.

På Storegade nr. 27 blev der igen glæde den 2. december 1850, for da kom nemlig en 3. søn til verden.

Hans navn blev Carl Johannes, og med ved dåben var der følgende: Bager Hartmann, farver Graff, slagter J. A. Jørgensen, jomfru Phødenphant fra Horsens, kobbersmed Christensen, Grenaa og kobbersmed Graff fra Ebeltoft.

Der går nu ca. 2 år. Sadelmagervirksomheden på Storegade nr. 27 går over al forventning og Frederikke Charlotte er igen i lykkelige omstændigheder. Den 23. Februar 1853 føder hun til sin store glæde en datter.

Pigen bliver opkaldt efter sin farmor i Tyskland og kommer til at hedde Johanne Sophie Regine. Med ved barnedåben den 16. maj 1853 var igen nogle af deres gode bekendte, nemlig genbo garver Hald, nabo slagter J. A. Jørgensen og bager Hartmann fra Lillegade.
 
Nu var der vist ved at være trængsel i nr. 27 på Storegade. Ernst Christian spekulerede nok på, om han skulle bygge sig et nyt hus i den tilstødende have.

Haven fulgte med, da han i 1846 købte sin nuværende bolig. Han kunne godt bruge noget mere plads til sin sadelmagervirksomhed og også til sin familie, der jo nu var vokset til 6 personer.
 
Året er 1853. Nu sker der noget på Storegade!

Sikkert efter mange overvejelser beslutter sadelmager Ernst Christian sig for, at opføre en ny og større forretningsejendom i sin tilliggende have på Storegade nr. 27. Det bliver til en meget fin og grundmuret ejendom i 2 etager med beboelse på 1. sal og en stor kælderbutik med bræddegulv, samt værksted i underetagen og med 5 store vinduer til gaden. Dette specielle og særprægede hus blev vistnok på denne tid ret så moderne. Der var en høj hvælvet port til indkørsel, og fra denne var der indgang til butik og lejlighed.

Var denne byggemåde kendt af Ernst Christian? Og stammede den muligvis fra Tyskland?

Denne fine ejendom fik så nr. 29, matr. nr. 103 og blev den 19. december 1853 forsikret iflg. police nr. 31 for en sum af 1600 rigsbankdaler sølv.

Ernst Christian Friedrich von Seelen havde gennem en fuldmægtig J. P. Åstrup i Roskilde lånt 300 rigsbankdaler sølv til 4 % i rente hos Sjællands Stiftamt i København mod tilbagebetaling senest i 1860, hvilket også skete.

Ernst Christian har sikkert også nået at optjene nogle penge fra sin sadelmagervirksomhed, siden han kom til byen i 1846.
 
I året 1854 solgte Ernst Christian sin gamle bopæl Storegade nr. 27 til guldsmed og borgerrepræsentant C. U. Bræmer i Grenaa og fik nok også herved frigivet nogen kapital til investering i sin nye ejendom.
 
Et barnebarn, min (Leos) faster Henriette, født i 1880, har senere fortalt, at hun som lille besøgte bedsteforældre og legede i kælderbutikken, hvor der hang en masse seletøj, og hvor der da stod en række træ-gyngeheste. Hun havde dér rigtig moret sig og haft det vældig sjovt.

Folketælling i Grenaa 1855
 
Der boede følgende på Storegade nr. 29, i matr. nr. 103, brandforsikring nr. 31:

Sadelmagermester Ernst Christian Friedrich von Seelen på 34 år og husmoder Frederikke Caroline Charlotte Rommel på 30 år.

Der var følgende børn: Fritz Ernst på 8 år, Marius August Ernst på 6 år, Carl Johannes på 5 år og Johanne Sophie Regine på 2 år.
 
Der var også en sadelmagersvend fra Oldenburg, han hed Heinrich Diepzen. Lærling Andreas Berg på 19 år var der stadig, og så var der kommet en ny læredreng på 14 år, der hed Jens Frederich Berg – denne var nok en broder til Andreas Berg. Da Jens Frederich var blevet udlært, flyttede han til Århus, og han blev senere indkaldt til krigen i 1864, hvor han blev eskadronsadelmager.
 
Frederikke Caroline Charlotte venter nu sit barn nr. 5

Året er 1855 - den 28. august - og da ser en ny Grenaa borger dagens lys. Han bliver døbt i kirken og kommer til at hedde Wilhelm Christian. Med ved barnedåben var følgende: Jomfru Bentsen, Dråby. Jomfru Qvist, Grenaa. Bager Hartmann, Grenaa, Gørtler Dyhrib og Slagter Jørgensen.
 
Ernst Christian og hans svende og lærlinge har sikkert haft meget travlt med at med at fremstille seletøj til heste, som der jo var stort forbrug og efterspørgsel af på denne tid i 18-hundrede tallet. Og Frederikke Caroline havde nok også meget at se til, hun skulle jo passe alle sine børn og lave mad til sin store familie, og måske også til logerende og ansatte.
 
Men hvad spiste man på denne tid? En læredreng ansat hos Ernst Christian har fortalt, at han om sommeren skulle gå ud i naturen og plukke en masse brændenælder. Disse brændenælder blev sat i blød i nogle tønder og blev bagefter givet til 2 grise, som Sadelmageren altid havde gående, og som de opfødte, slagtede og nedsaltede i nogle sulekar, som de havde stående. Grisene fik naturligvis også andet affald at æde. Så familien havde altid sulemad i huset, som de kunne fortære.
 
Fjerkræ som høns og duer var sikkert en meget brugt spise, og så fik de vist ret så meget boghvedegrød og søbemad.

Ved næsten hvert hus og gård, fandtes der en have (kålhauge), hvor de dyrkede en masse grøntsager, bær og frugter, så de kunne nok altid lave sig en gang suppe eller en ret med grøntsager.
 
Og så var der køerne. Grenaa havde en Byhyrde ansat med et par hjælpere. Denne mand blæste så højt (tudede) hver morgen Kl. 4 i sommertiden på et stort kohorn, så nu skulle beboerne sende deres køer ud på gaden; de skulle nemlig ud og græsse på Grenaa bys fælleskjær. Køerne skulle først være malket, og der var mellem 200 og 300 stykker, der blev fulgt til græsning uden for byen.

Til middag skulle de så hjem igen til malkning og så ud igen til det blev aften. Føj, som gaderne så ud af kolorte; men borgerne fik sikkert noget frisk og dejlig mælk at drikke.
 
Mon ikke også at sadelmager Ernst Christian havde en ko eller to opstaldet, så de altid havde mælk i huset?
 
Vand var nok lidt problematisk. Man kendte jo ikke til vandhaner i husene. Nej, der var brønde, som de skulle hejse vandet op fra med en spand, og sommetider var der 2-3 eller flere huse om den samme brønd. Uha, uha – det kneb nok lidt med at blive vasket rigtigt og få børstet tænder. Men sådan fungerede samfundet jo i denne tid.
 
Året er nu 1857 
 
En lille ny borger kommer nu til i Grenaa. Frederikke Caroline venter sig igen. Den 21. juni 1857 føder Frederikke en pige, som bliver hendes barn nr. 6. Hun bliver døbt i kirken og kommer til at hedde Marie Frederikke Johanne. Der var følgende med, som stod fadder ved hendes dåb: Madam Rommel, Aarhus (mormor). Bødkermester Møller (nabo) og Madam Valeur, Ørum (søster).
 
Ernst Christian og Frederikke Charlotte arbejder og slider godt i det med deres virksomhed på Storegade nr. 29, og børneflokken vokser.
 
Og der går så ca. 1½ år igen, og så måtte Frederikke Caroline Charlotte, der nu er fyldt 32 år, atter lægge sig i barselsengen.

Denne gang blev det igen en pige, der kom til verden. Hun blev født den 9. februar 1859 og døbt i Grenaa kirke, og hendes navn blev Caroline Johanne. Med ved hendes barnedåb var der følgende: Madam Rommel, Aarhus (mormor). Garver Hald og Frue (genbo) og Bødkermester Møller (nabo).
 
Ja – Ernst Christian og Frederikke Charlotte havde nu en stor børneflok at opdrage og holde styr på, og min (Leos) farfar Fritz Ernst og nogle af hans søskende gik i skole nu og fik lært sig nogle gode kundskaber.

Det var nu 13 år siden, at Ernst Christian og Frederikke Caroline kom til Grenaa og startede deres gode sadelmager-virksomhed, så der var sket en masse siden 1846.
 
Ja, Grenaa var igennem årene vokset ret betydeligt, og Sadelmager Ernst Christian Friedrich von Seelens forretning var blevet ret så velset for godt og solidt udført arbejde.
 
1860 - Folketælling i Grenaa 
 
På Storegade nr. 29, matr. nr. 103, brandforsikring nr. 31, befandt der sig følgende: Ernst Christian Friedrich von Seelen på nu 39 år, hans kone Frederikke Caroline Charlotte på 35 år, og så var børneflokken blevet betydelig udvidet.

Der var nu følgende: Fritz Ernst på 13 år, Marius August på 11 år, Carl Johannes på 9 år, Johanne Sophie Regine på 7 år, Wilhelm Christian 4 år og Marie Frederikke på 2 år, og endelig var der Caroline Johanne på bare 1 år. Caroline Johanne var født den 19. februar 1859, men døde allerede som 7-årig, den 25. januar 1866.
 
Der var desuden en sadelmagersvend på 39 år fra København, som hed Jens Søren Rasmussen, og så var der også en anden svend, der hed Gothlib Benjamin Møller på 21 år, der kom fra Maribo. Disse 2 svende arbejdede formentlig for Ernst Christian Friedrich von Seelen.
 
Der befandt sig også et par logerende i huset. Den ene var en bødkersvend på 29 år, der hed Johannes Møller, den anden var handelsbetjent. Han hed Joachim August Møller og var 22 år gammel.

Vi er nu i krigsåret 1864
 
Frederikke Caroline Charlotte Rommel, der er født den 23. januar 1825 og snart bliver 40 år, venter sig nu igen.

Denne gæve jyske sadelmagerkone, hvis mormoder stammede fra Sejs hede ved Silkeborg, har i tidens løb siden 1847 født 8 børn.
 
Den 1. november 1864 må Frederikke Charlotte atter lægge sig i barselssengen, og her føder hun tvillinger. Hun nedkommer med 2 piger; men det viser sig, at de begge to er meget alvorligt syge.

Allerede dagen efter, den 2. november, bliver pigerne hjemmedøbt.

Den ene af tvillingerne kom til at hedde Laurine Frederikke, den anden fik navnet Augusta Alvilda, efter Frederikkes søster i Ørum.

Laurine Frederikke nåede ikke at komme i kirke og blive døbt der. Hun døde den 4. februar 1865 og blev kun 3 mdr. gammel.
 
Augusta Alvilda blev døbt i kirke den 13. juli 1865, og med ved dåben var: Forpagter Valeur og søn, Ørum, Jomfru Cathrine Hartmann, Grenaa, og Sadelmager Fritz Ernst på 18 år, som nu var den ældste af hendes brødre.

1865-66, et meget sørgeligt år!
 
En ældre broder Antonius Waldemar, som var født den 26. september 1860, dør også den 1. januar 1866 – 5 1/4 år gammel. Og også en ældre søster Caroline Johanne, født den 19. februar 1859, dør den 25. januar 1866, hun blev kun 7 år gammel. Den sidste tvilling, Augusta Alvilda, når heller ikke at blive ret gammel. Hun var født den 1. november 1864 og dør den 2. februar 1866 - kun 1 1/4 år gammel.
 
Det må have været et forfærdeligt trist år for Frederikke Charlotte og Ernst Christian, der indtil da havde haft næsten 20 gode år sammen, at de nu på bare 1 år, skulle miste hele 4 af deres små børn.

Men på denne tid i 1800-tallet florerede der mange epidemiske sygdomme i Danmark, og børnedødeligheden var meget stor.

Men – hør nu bare her!

Jeg sad i sidste uge ovre på Grenaa Egns Arkiv hos Arkivar Børge Kjær. Jeg ledte efter en grandonkel, som jeg ikke har kunnet finde, siden han var 21 år. Det var sadelmager Marius August Ernst, men i kirkebogen under døde fandt jeg ham ikke. Han opholdt sig vist i København og fik arv efter sin mors død i 1895.
Men pludselig stod der Antonius Waldemar von Seelen. Han var død den 1. januar 1866 og begravet den 5. januar – kun 5 1/4 år gammel. (Hvad var nu dette?)
 
Jeg slår så op i en anden kirkebog under fødsler. Og ganske rigtigt – min oldemor Frederikke Caroline Charlotte, som da var ca. 35 år, fødte den 26. september 1860 en søn, der fik navnet Antonius Waldemar. Med ved barnedåben var der følgende: Madam Valeur, Ørum, Madam Hoff, Grenaa, Garver Hald og Guldsmed Bræmer.

Bræmer var blevet nabo, da han i 1855 købte Sadelmagerens gamle bolig nr. 27.
 
Hvem var i grunden Madam Hoff? Jamen, det var jo Grenaa Bys jordemoder, der nok havde hjulpet barnet til verden, som nu stod fadder. Jordemoder-huset lå på denne tid lige ved siden af Grenaa vestre Skole som nr. 5 (på i dag Posthavevejen til ældreboligerne) og næsten genboejendom til Storegade nr. 29 ved "Grisetorvet," mine oldeforældres bolig.

Det må have været en stor sørgelighed, for Frederikke Caroline og Ernst Christian, at miste fire af deres små børn i løbet af bare 1 år. Det 1. barn døde den 4. februar 1865, det andet den 1. januar 1866, det 3. barn den 25. januar 1866 og nr. 4 - den 2. februar 1866.
 
Jeg vil lige nævne, at min far hed Wilhelm Antonius og var født i 1881. Han er måske blevet opkaldt efter denne farbroder, der døde i 1866. 

Frederikke Caroline Charlotte von Seelen, fødte således i alt 10 børn.
 
Jeg vil lige fortælle, at mine oldeforældres fine ejendom Storegade nr. 29 og den gamle bindingsværksgård med nr. 25 og 27 blev nedrevet i ca. 1970 for at give plads til en udvidelse af "Grisetorvet." Der blev så lavet et springvand og – meget symbolsk – opsat en granitgris, for her afholdtes der grisemarkeder i gl. dage.
 
Folketælling i Grenaa. Februar 1870 
 
På Storegade nr. 29, befandt sig dette år følgende: Sadelmagermester Ernst Christian Friedrich von Seelen på 49 år samt hans hustru Frederikke Caroline Charlotte på 45 år. Yderligere var der følgende i ejendommen: Fritz Ernst sadelmagersvend på 22 år, Marius August Ernst sadelmagersvend på 21 år, Johanne Sophie Regine på 16 år, som nok var ved at uddanne sig i håndarbejdsbranchen.

Og så var der Wilhelm Christian, som nu var kommet i sadelmagerlære, han var 14 år, og endelig var der Marie Frederikke på 12 år, som alle boede hjemme
 
Der var kommet andre logerende i kælderetagen. Her boede en husmandsenke fra Ålborg-kanten sammen ned sin søn. Enken hed Elisabeth Dorthea Frieberg og var 52 år. Sønnen hed Hans Christian og var 11 år.

Carl Johannes på 20 år var nu taget hjemmefra. Han uddannede sig til skomager og etablerede sig senere med forretning på Storegade nr. 4 i Grenaa, hvor han nok fremstillede byens fineste håndlavede sko på denne tid. På et tidspunkt blev han medlem af Grenaa byråd og var også medlem af Grenå Håndværkerforenings bestyrelse.

Skomagermester Carl Johannes von Seelen ombyggede senere i 1905 den daværende bygning til en fin moderne forretningsejendom. Den blev senere af skomager Seelens enke solgt til købmand Ove Vogel.

Ejendommen har stadig nr. 4 og huser i dag Billedforretningen "Foto Nyt".
 
Folketælling i Grenaa – februar 1880
 
Det er nu 10 år siden, at indbyggerne i Grenaa er blevet talte. På Storegade 29, matr. nr. 103, boede der følgende: Sadelmagermester Ernst Christian Friedrich von Seelen på 59 år. Hans kone Frederikke Caroline Charlotte Rommel på 55 år, og så var der 2 børn, som endnu var hjemmeboende, nemlig Wilhelm Christian på 24 år, der var udlært sadelmager, og som nok arbejdede sammen med faderen på dennes værksted.

Og så var der Johanne Sophie Regine, som nu var 27 år. Hun havde i 1879 overtaget en forretning efter sin tidligere arbejdsgiver, fru Ottilia Hanson, som da forlod Grenaa. Denne Mode- og Lingeriforretning var beliggende på Storegade nr. 6, og i samme lille ejendom befandt sig Grenaas første bank, som hed "Spare-, Låne- og Disconto Instituttet for Grenaa og Omegn". Johanne Sophie Regine von Seelen havde denne forretning i 10 år til 1889, da ejendommen blev revet ned for at give plads til den nuværende bygning, der kom til at indeholde "Sparekassen for Grenaa og Omegn". I dag har "Grenaa Kirkecenter" til huse på Storegade nr. 6 i denne bygning.

Johanne Sophie Regine måtte da i 1889 opgive sin forretning på Storegade nr. 6. Hun blev senere håndarbejdslærerinde på Grenaa vestre Skole og blev nok pensioneret herfra. På sine ældre dage boede hun i "Håndværkerstiftelsen" på Vestervej nr. 2. Hun havde ikke været gift og efterlod sig efter datidens forhold en pæn formue på kr. 19.293. Iflg. testamente arvede hendes søskendes børn disse penge. Johanne Sophie Regine von Seelen døde den 5. april 1935 82 år gammel.

Sadelmagersvend Fritz Ernst på nu 33 år og sadelmagersvend Marius August Ernst på 31 år var nu ikke hjemmeboende mere.
 
Dødsannonce i Grenaa Folketidende og Djurslands Dagblad

Min elskede Mand – Sadelmagermester Ernst Christian v. Seelen, døde i Middags Kl. 1 - i sit 69. aar.

Grenaa, den 23. Oktober 1889.
 
Paa Børns og egne Vegne,
Frederikke Seelen, født Rommel.
Begravelsen vil senere blive bekendtgjort.

Dødsannonce gentaget igen den 24. - 25. og lørdag den 26. oktober – med tilføjelse af, at begravelsen foregår Mandag formiddag kl. 11 – fra kapellet.
 
Onsdag, den 30. Oktober 1889.
 
For udvist Deltagelse ved min kjære Mands Jordefærd – takkes hjerteligt.
 
Paa Børns og egne Vegne.
Frederikke Seelen.
 
Afdøde Sadelmagermester Ernst Christian Friedrich von Seelen, efterlod sig sin hustru Frederikke Caroline Charlotte på 64 år og 2 ugifte døtre. Desuden var der 4 sønner, hvoraf de 3 var sadelmagere og havde lært hos faderen, medens den 4. var skomager og havde forretning på Storegade nr. 4 i Grenaa.
 
Bekendtgørelse i Grenaa Folketidende og Dagbladet Djursland Grenaa, den 12. December 1889
 
Butik til Leje.

Den Butik i min Ejendom, hvori der er drevet Kjødudsalg i 6 Aar, kan til førstkommende April Flyttedag, faas til Leje.
 
Carl Seelen.

Det var Skomagermester Carl Johannes von Seelen, på Storegade nr. 4, som forsøgte at udleje et forretningslokale, hvori der havde været drevet kødudsalg, og som lå i hans gl. hvidkalkede og lave ejendom, der først blev ombygget i 1905, og hvor "Fotonyt" i dag har til huse (i året 2004).

Folketælling i Grenaa – februar 1890

På Storegade nr. 29, i matr. nr. 103, befandt sig nu Frederikke Caroline Charlotte von Seelen på 65 år. Hun var blevet enke, da hendes mand sadelmagermester Ernst Christian Friedrich von Seelen, døde den 23. oktober 1889 68 år gammel. Han var født den 13. februar 1821 i byen Ammensen i hertugdømmet Braunschweig i Tyskland.

Den eneste, der endnu var hjemmeboende, var den 37-årige modehandlerinde Johanne Sophie Regine, der måtte afstå sin forretning til "Sparekassen" i 1889, og som måske allerede nu, var blevet ansat på Grenaa vestre skole som håndarbejdslærerinde.

Frederikke Caroline Charlotte von Seelen , født Rommel, der stammede fra Århus, var født den 23. januar 1825, og døde den 2. april 1895 70 år gammel.

Sadelmager Ernst Christian og hans kone Frederikke Caroline, der var stamforældre til slægten von Seelen i Danmark, ligger begravet på Grenaa kirkegård. I samme gravsted hviler 2 af deres ugifte døtre. Den ene er Marie Frederikke, der var født den 21. juni 1857 og døde den 11. juli 1929. Den anden datter er Johanne Sophie Regine, født den 23. februar 1853, død den 5. april 1935.
 
Folketælling 1895

Storegade nr. 4.
Ejendommen havde matr. nr. 77a og forsikrings nr. 73.
 
Her boede Skomagermester Carl Johannes von Seelen, født den 2. december 1850 og dennes hustru, Caroline Marie Charlotte Willaume, født 26. december 1852 i Svendborg, og her havde de deres gode forretning og solgte fint håndlavet fodtøj.

De havde følgende børn på dette tidspunkt:

År gl. Født år f. von Seelen

15 - 2. maj 1879. Astrid Sørensen. 1935 Langesø Slot, Langesø.
14 - 3. maj 1880. Christian Sofus. 1902 til Amerika. Grenå 1935.
13 - 25. jan. 1882. Elna Nielsen. 1935 Arden ? ved Rold.
11 - 30. dec. 1883. Agnes Jacobsen. 1935 Omaha Nebraska.
Hun har skrevet sammen med min Faster. - Los Angeles i 1949. (Leo)
1½ - 4. nov. 1885. Sofus Willaume. Død den 25. april 1887, 1½ år gammel.
8 - 1. nov. 1886. Carl 1907 til Amerika.1935 Beresford Syd Dakota.
7 - 5. dec. 1887."Tulle" Marie Bang. 1935 Vesterbrogade 114,Kbh.
6 - 4. sept.1889. Otto - var i 1935 Husmand i Jennum pr.Skibet.?
5 - 11. okt. 1890. Marius - var i 1935 Snedker på Holmevej i Viby J.
 
Ovennævnte 8 børn fik hver især i 1935 en arvepart på kr. 723 efter deres afdøde tante, Håndarbejds-lærerinde Johanne Sophie Regine von Seelen, der havde boet i "Håndværkerstiftelsen" på Vestervej nr. 2, og som var født den 23. februar 1853 og død den 5. april 1935.
 
I året 1890 havde skomager Carl Johannes og Marie Charlotte hele 2 tjenestepiger ansat i huset. Den ene hed Karen Marie Andrea Andersen på 19 år og stammede fra Brøndstrup Mark, den anden hed Petrine Petersen, hun var 16 år og kom fra Hammelev.
I 1901 havde de en tjenestepige i huset, der hed Marie Rasmussen på 22 år. Hun kom fra Kastbjerg.

Dødsannonce i Grenaa Avis og Grenaa Folketidende, den 2., 5., 6. og 8. April 1895
 
Vor kære lille Mor Frederikke Caroline Charlotte v. Seelen, født Rommel, er i Dag afgaaet ved Døden.

Grenaa, den 2. April 1895.
Begravelsen foregaar fra Kapellet, Onsdag den 10. ds. Kl. 12.
Hendes efterladte Børn.

Frederikke Caroline Charlotte von Seelen, født Rommel, kom til verden den 23. januar 1825 i Århus. Hun havde været gift med Sadelmagermester Ernst Christian Friedrich von Seelen, som var født den 13. februar 1821 i Tyskland og død den 23. oktober 1889 i købstaden Grenaa.

De havde sammen haft ejendomme på Storegade nr. 27 og 29 ved Grisetorvet, hvorfra de havde drevet Sadelmagervirksomhed i tiden 1846 til ca.1889. Frederikke Caroline havde i sit 70-årige liv, født i alt 10 børn. Det var blevet til 5 drenge og 5 piger.
 
Annonce i Grenaa Avis, den 23. og 24. april 1895 

Skomagersvend.
 
En duelig Damearbejder – samt en Lærling, kan straks faa Plads hos Carl Seelen, Storegade 4 – ved Torvet.
 
Skomager Carl Johannes var født den 2. december 1850 og var i 1895 45 år gammel.

Samme år, den 2. april 1895, døde hans moder på Storegade 29.

Det var sadelmagerenke Frederikke Caroline Charlotte von Seelen, født Rommel. Hun blev 70 år gammel.
 
Annonce i Grenaa Avis - den 4., 10., 25. og 29. april 1895
 
Carl Seelen – anbefaler det allerstørste Udvalg af solidt - elegant – velafpasset og hjemmeforarbejdet Skotøj.
 
Stort Lager af billige Morgensko og Gymnastiksko – samt Dame – Herre og Børnesko.
 
Et Parti Balsko og Filtsko realiseres meget billigt – efter Kvalitet. Gummi - Galoscheforretningen anbefales.
 
Forretningen beliggende Storegade 4 – ved Torvet.

Oldemors Begravelse!
  
Jeg (Leo) har opdaget, at min oldemor, som døde i 1895, har efterladt sig et testamente. Jeg sidder derfor nede på Landsarkivet i Viborg onsdag den 5. september 2001. Jeg har fået lov at låne en grå mappe, som er ombundet med en murersnor, og som måske ikke har været åbnet i 105 år. Jeg er meget spændt!
Det viser sig, at hendes begravelsen er forestået af hendes søn, Skomagermester Carl Johannes von Seelen, (Villaume) på Storegade 4 i Grenå.
Frederikke Caroline Charlotte Rommel von Seelen, efterlod sig iflg. hendes bo-opgørelse, en formue på kr. 10.977,36, som hendes 4 efterladte sønner og  2 døtre skulle arve. De fik hver udbetalt  kr. 1.829,56.
Begravelsesomkostningerne havde været på i alt kr. 152,40, hvoraf den kiste, som Oldemor blev begravet i, kostede kr. 25,00. Der blev trykt 75 begravelsessalmer med sørgebort og kuverter, de kostede kr. 9,50. Der forventedes åbenbart et stort følge med til begravelsen. Bespisning, traktement eller kaffe, kostede i alt kr. 60,00.
Og hør så lige: Oldemors og Oldefars fine og gode ejendom fra 1853 på Storegade 29, som da var vurderet til kr. 4.000,00, blev solgt for kr. 4.500,00. Køberen var deres gode ven og nabo gennem flere år, nemlig Farver E. H. Graff, som lagde alle pengene kontant på bordet og betalte samtlige omkostningerne ved handelen.

Til Amerika!
 
Kommis Christian Sofus, født den 3.maj 1880 og søn af Skomagermester Carl Johannes von Seelen på Storegade nr. 4 i Grenaa, udrejste den 26. marts 1902 fra Danmark til USA med skibet "Island".
 
Christian var på denne tid 21 år gammel og skulle iflg. kontrakt nr. 631 til byen Cincinnati i Ohio. Christian Sofus rejste dog tilbage til Danmark igen efter nogle år og bosatte sig i Grenaa, hvor han stiftede familie. Han arvede senere i 1935 efter sin afdøde tante et beløb på kr. 723,00 ligesom sine andre søskende.
 
Året er nu 1907
 
Den 23. juli 1907 udrejste over København Carl von Seelen af Grenaa til Amerika. Han var født den 1. november 1886 og var nu 20 år og 8 mdr. gammel.
 
Carls rejse tog ca. 14 dage med det gode skib "Oscar den 2.” Rejsen var betalt af hans far, Skomagermester Carl Johannes på Storegade 4 i Grenaa. Da Carl steg i land, havde han 20 dollar på lommen. Han havde brune øjne, og han havde et ar på højre side af panden; men ellers var hans helbred helt i orden.
 
Han kom godt derover, hvor han ville besøge sin ældre broder Christian Sofus, som i 1902 allerede var taget derover, men som senere kom tilbage til Grenaa.
 
Carl von Seelen blev ovre i Amerika, hvor han i 1935 opholdt sig i Beresford, Syd Dakota, da han efter en tante arvede 723,00 kr.

Det vides ikke, om Carl blev gift og stiftede familie i Amerika.
 
Efterskrift

Ja – Livets træ går jo ud, og jeg syntes derfor, at andre skal have del i den viden, om 2  Sadelmager  familiers liv og færden over næsten et hundrede år, som jeg er i besiddelse af. Og at det så herefter er op til andre af slægterne at flette grenene sammen og lade dem skyde nye kviste.
 
Jeg vil også meget gerne tilføje her, at jeg skylder Michael Erichsen en stor tak for, at jeg har fået lov til at plante 2 fine ”Stamtræer” i hans have (DataBase), og fordi at han også har villet have ulejlighed med at tilrettelægge mine skriverier.
 
Oldebarnet  Leo i Grenaa
 

Leo von Seelen giver også en lille bid kulturhistorie i tilgift:

EN LILLE SANG VED KAFFEN.
Mel. : Den Sømand han må lide …
*******************************

Den lille Sang blev sunget en morgen ved et guldbryllup hos Helge og Nina. Helge var vognstyrer på sporvogn nr. 5 i København. På hans vogn var der flere flotte reklamer, og der stod bl. andet: Det er Richs - der driks! Det var bare sjovt, og vi nød festen, som var god.
LEO.



Cikorie! I året 1917, eksisterede der i Ryomgård ved Auning, en fabrik som tørrede og ristede roer og andre rodfrugter - til fremstilling af cikorie. På denne virksomhed - var der den gang ansat 28 mand.

Denne sang stammer sikkert fra krigens tid - for i 1952 spurgte flere købmænd handelsministeren, om ikke snart kafferationeringen ville blive ophævet. Hans svar blev et ja, men at Danmark jo - havde forsøgt at spare på valutaen.


Kafferationering? Et kaffeslogan lyder: Det er Richs – der drik`s. Fabrikant C. F. Richs ( 1800 – 74 ) var oprindelig urtekræmmer. Han startede i 1834 fremstillingen af kaffeerstatning – der bestod af korn, roer og rødder som blev tørret - formalet og brændt. Det gik strålende og blev til firmaet C. F. Richs og Sønner. Produktionen af Richs holdt op i slutningen af 1983.

En gl. Købmand og kaffehandler - anno 1925 - der har stået bag disken i 40 år, og som har oplevet omnævnte forløb indenfor kaffebranchen; - ønsker alle kaffedrikkere rigtig god nydelse - i tiden fremover.
Leo von Seelen

Leo von Seelen fortæller om familien Rommel:

Bekendtgørelser og Anmeldelser i Avisen "STIFTEN" af Aarhus, - i Tiden 1827 til 1922, - samt Fødsler, Vielser og Borgerskabserhvervelser, omhandlende Sadelmagermester Friedrich Joseph Rommel og Familie i Aarhus.
 
Barnedåb d. 19. Aug. 1828.
Augusta Alvilda Rommel, døbt i Frue Kirke.
Faddere var: Madam Løkken, Jomfru Frederichen, Rebslagermester Jusjung, Skomagermester Petersen og Ibsen.
 
Barnedåb d. 9. Juli 1829.
Antonius Waldemar Rommel, døbt i Frue Kirke.
Faddere var: Madam Møller, Caroline Lundholm, Sadelmager Rinchel, Skræder og Bundtmager Quie, Skrædermester Løkken.
 
Annonce i Stiften, den 23. April 1831.
At jeg er flyttet fra Frederiksgade til Middelgade No. 70, hos Rebslager Jusjung, tager jeg mig den Frihed at bekjendtgjøre.
 F. Rommel, Sadelmagermester.
 
Barnedåb d. 17. Sept. 1831.
Carl Frederik Rommel, døbt i Domkirken.
Faddere var: Madam Gamst, Marie Jensen mormoderen, Bødker Møller, Reebslager Henriksen og Slagter Jørgensen.
 
Annonce i Stiften, den 5. Januar 1833.
En Stue paa 3 Fag, med en 2 Etage Kakkelovn og et Sovekammer, alle til Gaden i Gaarden No. 601 paa Frederiksgade, som beboes af Bødker Møller, kan til Paaske Flyttetid faaes tilleie – hos Sadelmager Rommel.
 
Barnedåb d.15. Maj 1834.
Frederik Waldemar Rommel, døbt i Domkirken.
Faddere var: Madam Fangel, Jomfru Gamst, Bagermester Petersen, Bødkermester Bærentsen og Slagtermester Jørgensen.
 
Annonce i Stiften, den 10. Maj 1844.
En confirmeret Dreng af skikkelige Forældre, der har Lyst til at lære Sadelmagerprofessionen, kan strax antages i Lære hos F. Rommel paa Frederiksgade.
 
Sadelmager Rommels Datter
 
Augusta Alvilda - der var født i 1828, blev den 24. Oktober 1855 gift med Landmand Johan Christian Valeur, som var født i Ørum i 1826.
Men - Augusta Alvilda døde allerede den 13. Marts 1873, - og hendes mand giftede sig for 2. gang - med Petrine Kirstine Jensen Lund, datter af Murer Jensen Lund i Ebeltoft. Johan Christian - døde den 22. februar 1914 i Ebeltoft.
 
Bryllup i Aarhus Domkirke iflg. vielsesattest.
 
Anne Marie Rommel, som da var 21 år, - blev den 27. November 1856, gift i Domkirken med Fuldmægtig Wilhelm Christian Bech fra Horsens på 24 år. - Trolovelsesdagen var den 1. November 1856 og forlovere var: Fuldmægtig C. Bech og Sadelmager Rommel, Junior.
 
Annonce i Stiften Aarhus. den 13. Marts 1857.
 
At Gud efter sin uransagelige Viisdom, har bortkaldt begge vore kjære Børn. Ane Marie der døde den 3. Marts og Fritz Joseph den 11. Marts, af Skarlagensfeber - fra dette Liv, meddeles sørgeligst Slægt og Venner.
Aarhuus i Marts.
K. M. Rommel A.W. Rommel.
 
Annonce i Stiften Aarhus. den 8. Maj 1858.
Herved tilkjendegives fraværende Slægt og Venner, at Alherren i sin Viisdom, ved Døden har berøvet mig, min inderlig elskede Kone, Kirstine Maria Rommel født Bentzen – i sit 33. Aar, - efter længere Tids Sygeleie - den 8. Maj. Tvende forudgangne Børn - modtage hende i Evigheden, og eet - skjønt ukjendt med Tabet, begræder med mig - hendes alt for tidlige Bortgang.
Antonius Waldemar Rommel.

Borgerskab (Næringsbrev)
 
Sadelmager Rommels yngste søn Frederik Waldemar, der var født i 1833 og som var blevet 25 år, fik nu udstedt et borgerskabsbrev og kunne så nedsætte sig, - som Sadelmagermester i Aarhus.
Udstedelsesdagen var den 14. september 1858.
 
En Annonce i Avisen Stiften lyder således:
Efter at have forfærdiget Mesterstykke i København, har jeg nu etableret mig her i Byen som Sadelmager og jeg er herved saa fri, at anbefale mig til de af Byens og Omegnens Beboere, som ville forunde mig deres Arbeide.
Min Bopæl er paa Vestergade – hos Enkemadam Mathiasen.
Aarhuus, den 3. November 1858.
F. W. Rommel.

Bryllup i Domkirken:
Sadelmagermester og Enkemand Antonius Waldemar Rommel paa 30 aar, boende på Frederiksgade, og Jomfru Laurine Frederikke Larsen paa 26 aar, blev den 28. Oktober 1859 - gift i Aarhus Domkirke. Forlovere var: Gjørtlermester S. Larsen og Slagtermester Frederik Jørgensen.
Iflg. Vielsesattest.
 
Bryllup i Domkirken:
Caroline Johanne Rommel på 24 år, blev den 22. Maj 1863, gift med Ungkarl og Gjørtler Rasmus Dalhoff Larsen på Frederiksgade. Forlovere var: Sadelmagermester F. Rommel og Gjørtlermester S. Larsen.
Iflg. Vielsesattest.

Dødsannonce den 24. Marts 1883, i Avisen Stiften - Aarhus

Vor kære Moder og Svigermoder, Karen Marie Rommel, Enke efter forlængst afdøde Sadelmagermester F.J. Rommel, hensov i Dag ved en blid og rolig Død - efter et kort Sygeleie, 83 Aar gammel.
Dette meddeles fraværende Slægt og Venner, af hendes Børn og Svigerbørn.
Aarhuus, den 22. Marts 1883.
Begraves paa den gamle Kirkegaard.
 
Bekendtgørelse i Stiften den 28. Oktober 1888.

Undervisning i Sang tilbydes fra Nytaar af Undertegnede, der i ca. 1½ Aar - har modtaget Undervisning i København.
Caroline Rommel.
Træffes fra medio December, Frederiksgade 9 - 1. Sal.

Anmeldelse i Stiften den 6. Februar 1889.
Caroline Rommel - paabegynder sine tidligere anmeldte Kurser i Sang!
Frøken Rommel, som efter først at have nydt Undervisning hos afdøde Organist Robert Allan i 1½ aar, har ogsaa gjennemgaaet et Kursus hos Hr. Buck, - en af Københavns meest bekjendte Sanglærere. Hun optraadte i Mandags for en indbudt Kreds - med en smuk og klangfuld Sopran, - som hun har lært at benytte med en Sangkunst og et Foredrag, der lod Kompositionerne komme til deres fulde Ret, - og med en korrekt Intonation.
 
Bekendtgørelse i Stiften den 8. September 1894
 
Sang-og Musiklærerinde Frøken Caroline Rommel, der saa ofte ved Koncerter har glædet Aarhussianerne med sin smukke Sang, afreiste i Gaar til København paa en Studiereise, for i nogen Tid - yderligere at uddanne sig under den bekjendte Sanglærer Professor Rosenfeldt, - den samme som har uddannet Sangeren Herold.? - Samtidig vil Frøken Rommel - perfektionere sig i Fortepiano, under Frøken Stockwarrs kyndige Veiledning.
Efter Nytaar - vender Frøken Rommel tilbage og gjenoptager sin Sang- og Musikundervisning.
 
Annonce i Stiften den 1. September 1898.
Da jeg til Oktober ophæver min Forretning, udsælges mit Lager af Seletøier etc. til billige Priser.
A. W. Rommel.
 
Dødsannonce i Stiften den 13. April 1902.
Min kjære, trofaste og virksomme Mand, fhv. Sadelmager Antonius Waldemar Rommel, 73 aar gl. - døde i Nat Kl. 12, mildt og smertefrit – efter flere aars Svagelighed.
Aarhus, den 9. April 1902.
Frederikke Laurine Rommel, født Larsen.

Dødsannonce i Stiften den 10. Januar 1913.
Vor kjære lille Moder, Enkefrue Laurine Frederikke Rommel, døde i Dag - under et Ophold i København, stille og roligt - 79 aar gammel. Begravelsen finder Sted i Aarhuus.
P.t. Kbh. den 9. Januar 1913.
Anne Marie Larsen, født Rommel, og Caroline Johanne Rommel. Laurine Frederikke Rommel - født Larsen, boede i Guldsmedegade.

Dødsannonce i Stiften – Aarhus, den 18. September 1922
 
Min kjære Søster, Sang- og Musiklærerinde Caroline Johanne Rommel, døde i Dag.
Paa mine Børns og egne Vegne.
Marie Larsen, født Rommel.
Føres fra Kommune Hospitalet.
Aarhuus, den 17. September 1922.

Caroline Johanne Rommel, som nu var død - blev i 1863 gift med Gjørtler Rasmus Dalhoff Larsen. Hun blev i Avisen tituleret som "Frøken." Var hendes mand død - eller var hun blevet skilt.?
 
Carl Rommel – næstældste søn, der blev født i 1831 – findes ikke mere i folketællingen fra 1845. Var han død? Det kunne tyde på det.
 
Denne "Rommel" historie, som forløber i gamle dage, - har næsten en kulturhistorisk værdi, - for heri forekommer personer, håndværkere og borgere - med professioner - som næsten er uddøde i dag.

I ca. 100 år løber denne historie, om Sadelmager- familien Rommel fra Aarhus, – i tiden 1827 til 1922. Det var fra den gang, der kun var ca. 5000 indbyggere i Aarhus og ca. 1000 ejendomme med løbende numre fra 1 til ca. 950 - på de daværende huse og offentlige bygninger i den hurtigt voksende By.
 
Men – hør nu bare her 

Jeg vil lige fortælle, at på min videre vandring i det gamle Aarhus " via Internettet, " - kom jeg til Frederiksgade nr. 532. Det viste sig at være en stor farvergård (ejendom), der lå lige ved siden af Frederiks bro - som førte over åen. Gården var beboet af hele 24 personer.

Det må have været en af byens betydeligste virksomheder, for her var ansat et stort personale – foruden mange andre tjenestefolk !

Der var bl.a. ansat en lærerinde til – bare at undervise en stor børneflok. Farveren som ejede denne gård hed Anders Jahnsen og var gift med en Ane Carlsen, som stammede der fra byen.

En bror til denne Anders Jahnsen hed Johan Frederik og han havde også en betydelig farvergård, men beliggende på Søndergade i Grenaa. Noget af denne gård blev senere til Museum ( Chr. Vogel gav tilskud dertil. ) og der står endnu nogle rester af denne farvergård tilbage i dag - år 2004.

Begge brødre havde vist arvet deres farvergårde efter deres far - som havde været en hovedrig mand i Aarhus. Der fandtes også en 3. bror i Grenaa, - han hed Michael Frederich og var storkøbmand og konsul i byen på denne tid.
 
Om Dragonerne

I de huse og bygninger jeg besøgte, på min videre færd i det gamle Aarhus - opdagede jeg også, at der boede og var indkvarteret rigtig mange militærpersoner. For her i Århus var der nemlig i 1800- tallet, en meget stor militærgarnison af Dragoner.

Soldaterne som jeg stødte på, var f. eks. Regimentstrompeterer, Eskadron-sadelmagere, Militærlæger, Befalingsmænd, Dyrlæger og menige Dragoner samt andre, som alle havde tilknytning til garnisonen der dengang var i byen.

De tilhørte alle – " Prins Ferdinands Dragonregimente " og flere af dem har sikkert deltaget tappert i krigene i 1848 og 1864.
 
Jeg er tilbage, men nu pr. gåben

Året er 2003 i december. - Jeg besøger en datter Liselotte, som bor i byen. Jeg ville nu på ekskursion i latinerkvarteret i det gl. Aarhus, - og se på de steder der havde været mine tipoldeforældres " Jagtmarker " i gl. dage. Jeg gik derfor tur ved Vor Frue Kirke og i gaderne der omkring og kom derefter til Domkirken, som jeg gik rundt om og længe stod og studerede i ærbødighed – for det var jo her, at mine tipoldeforældre giftede sig i 1827 og det var også her, at 2 af deres drengebørn var blevet døbte, - ligesom det også var her - at deres ældste datter Frederikke Caroline Charlotte i 1846 var blevet gift med min oldefar - Ernst Christian Friedrich von Seelen fra Tyskland.

Også 3 søskende til Frederikke Charlotte, blev viede her i Aarhus Domkirke, - og mine tipoldeforældre blev formodentlig også begravet herfra. Jeg gik videre hen ad Frederiksgade og opdagede tilfældigvis - at her var et hus ved at blive revet ned og at huset havde nr. 18 - jamen – det var jo lige her på dette sted, at mine tipoldeforældre havde haft forretning og ejendom i 1834 og 1845, - til op i 1850 – 60-erne. - Den nye "Busgade" skulle nu føres igennem her.
 
Det gav mig så, noget at tænke over ! -

Tipoldebarnet Leo fra Grenaa

Fra Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv:

Seelen, O. V., Statshusmand, Jennum i: Danske Landmænd, 1944, s. 470

Seelen, Otto von, Statshusmand, Jennum pr. Skibet. Født i Grenaa 14. September 1899, Søn af Skomager Karl von Seelen, Grenaa. Gift med Valborg von Seelen, født Jørgensen, født i Hover 4. Januar 1899, Datter af Fru Mette Marie Jørgensen, Skibet.

Gaarden er udstykket fra »Abildgaard« 1929 og er bygget og overtaget af von Seelen samme Aar. Der var dengang opdyrket 10 Tdr. Land, hvilket er det samme som nu.

Ejedomsskyld Kr. 11.500, Grundskyld Kr. 4.500. Besætningen er 2 Heste, 4 Køer. 3 Ungkvæg og 15 Svin. Seelen er uddannet ved Landbruget; han har været Formand for Skibet Husmandsforening.