Personside - 261

Fra ”Viborg historie, Historier, De fremmede”:

Blandt de handelsrejsende som i årene omkring 1800 jævnligt besøgte Viborg var Joseph Vater, der var hjemmehørende i Nieder-Kreibitz, en lille by på den bøhmiske grænse nær Carlsbad. Det var via denne forbindelse, at Viborg fik sin første egentlige isenkramforretning.

Forhistorien rummede en vis dramatik. Napoleons felttog i 1805-07, hvor han knuste de preussiske og østrigske hære, forrykkede helt magtforholdet i Europa. Men kejserens krige krævede mange soldaters liv og for at fylde geledderne ud efter de faldne, begyndte Napoleon i de besatte lande at udskrive unge mænd fra 15-års alderen for at sætte dem ind mellem de gamle øvede soldater.

Da Joseph Vater på sin sædvanlige rundrejse med isenkram hørte, at Napoleons officerer også var begyndt at indfange unge til krigstjeneste på hans hjemegn, skrev han hjem med besked om, at sønnen Joseph straks skulle sendes til Jylland for at undgå at blive indfanget af de kejserlige tropper. Det var imidlertid lettere sagt end gjort, idet den unge Joseph Vater ikke ejede et pas og heller ikke turde henvende sig til besættelsesmagten for at få det. Uden pas ville han imidlertid ikke kunne slippe forbi de franske vagtposter langs Elben. Men behjælpsomme folk fandt på råd. De puttede den unge mand i en tom tønde eller fustage, forsynet med lufthuller og anbragte tønden imellem det øvrige gods i en stor fragtvogn, der skulle til Hamburg.

Flugten lykkedes, og fra Hamburg blev Joseph ved venners hjælp sendt videre til Randers, hvor han kom i handelslære hos en indvandrer fra Tyskland. Efter at han var blevet myndig, etablerede han i Viborg en mindre forretning med galanterivarer sammen med en anden indvandrer, men det er først da han i 1820 giftede sig med enken efter en værtshusholder, at der for alvor kom gang i isenkramforretningen.

Ved giftermålet erhvervede Joseph Vater den store bygning på hjørnet af Nytorv og Vestergades nordside, og herfra solgte Vaterslægten isenkram til viborgenserne gennem tre generationer. Joseph Vaters første kone døde allerede efter godt et år, og Joseph giftede sig anden gang i 1823. Med sin anden hustru, Johanne, fik han tre sønner - Johan Joseph, Daniel og Johannes - og i 1839 blev den 15-årige Johan sendt til Flensborg, hvor han stod i lære i et isenkramfirma. Ved faderens død i 1850 tog han hjem til Viborg for at hjælpe moderen med at føre forretningen på Nytorv videre. Han overtog den i 1860 og drev den til 1895, hvor den overgik til sønnen Poul Vater og en svigersøn. I 1902 overtog C. V. Gjerløv forretningen.

Lars Christian Smiths datter Laura Olivia var gift med Christian Emil Bendz, som i et tidligere ægteskab var far til Alexia Regina Bendz, som giftede sig med Christian Gotthilf Jensen Thorsager.

Lars Christian Smiths søn Wilhelm Høegh Smith var far til Frederik Smith, som igen var far til Bodil Høegh Smith, der giftede sig med Svend Aage Fabricius, som var af Villaume-afstamning.

Deres teglværk, Hønnerupgård, blev bagefter overtaget af Qvistgaard, der var af Wøldike-afstamning.