Personside - 297

K. Långe var troligen samme man som den Knut Holmgersson, hvilken omtalas i midten af 1220-talet, och således besläktad med erikska ätten. Genom slaget vid Olustra, 1229, ryckte han till sig Sveriges krona, som han behöll till sin död, 1234. Hans änka Helena (Elin), en dotter till danske riddaren Peter Strangesson, blef sedan gift med en Filip Laurensson, som på mödernet härstammade från Folkungaätten

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Kristine, enke efter hr. Gevert Bydelsbak, på rettertinget har skødet al sin ret til Skarresholm og Skarresholm fang og andet gods på Sjælland til dronning Margrete.

Vidisse 1414 24. februar i rigsarkivet.

Erik, af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters samt hertug i Pommeren, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.

I skal vide, at i det Herrens år 1408 fredagen næst efter sankt Knud konges og martyrs dag fremmødte fru Kirstine, enke efter hr. Gevert Bydelsbach, på vort retterting i Vedbygård for de velbyrdige mænd og gode herrer, Bent, abbed i Æbelholt, Hans Podebusk, Erik Bydelsbak, Fikke Smeger, Anders Petz, riddere, Jens Gyrstinge, Gerhard Lancken, Niels Skinkel, Hans Krøpelin, Morten Jensen, Jens Madsen, Povl Stigsen og Sølve, væbnere, samt adskillige flere troværdige mænd, som var forsamlet der i mængde, og skødede til nærværende brevfører, den berømmelige fyrstinde og frue, fru Margrete, af Guds nåde dronning over rigerne Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters etc. vor allerkæreste frue og moder, al arv, ret, besiddelse og herredømme i det nedennævnte gods: Først i Skarresholm og Skarresholm fang, i Gryde mølle, i Stokkebjerg og Stokkebjergs fang tillige med følgende gods, nemlig Bjergsted Astrup, Flinterup, Ørslev, fremdeles al sin ret i Klovby og Reerslev, fremdeles i Snuderup og Jyderup, i Bennebo og Kundby, fremdeles en gård i Hemmeshøj, som hr. Bjørn Olufsen har i pant, ligeledes al sin ret i Elling og Ellinge mølle, som hr. Bjørn Olufsen også har i pant for 30 mark sølv, fremdeles to gårde i Svinninge, den ene bebygget, den anden øde, al sin ret i den gård i Hjembæk, som Gudmund bor i, al sin ret i to gårde i Sasserup, hvor Morten og Knud bor, al sin ret i to gårde i Høng, hvor Willed og Peder Ortæ bor, al sin ret i en gård i Dramstrup, hvor Peder Mikkelsen bor, fremdeles al arv og ret, som tilfaldt hende efter hendes moders fru Gertruds død og efter hendes ægtemands, hr. Gevert Bydelsbaks, ridders død, tillige med det nævnte gods' tilliggender alle og enhver, agre, enge, græsgange, skove, fiskevande, vande, møller og møllesteder, dam og dæmning, vådt og tørt uden nogen undtagelse med hvad navn det end nævnes, for fuldstændig og tilfredsstillende betaling og penge, som hun allerede havde modtaget efter sin vilje, og idet der intet resterede deraf, skødede hun det til hende og overgav det i hendes hånd at besidde evigt. Hun overdrog til samme fru dronning Margrete, hendes arvinger og efterkommere al ejendom, besiddelse, ret og herredømme, som indtil nu tilkommer hende eller hendes arvinger eller som nogensinde kan tilkomme dem i det forudgående, og forsikrede og bedyrede, at hvis der på noget tidspunkt skulle blive fundet eller fremkomme noget brev, der vedrører det føromtalte gods, så skal det komme vort fornævnte frue, dronning Margrete, hendes arvinger og efterkommere til gode og blive til nytte og gavn for dem. Iøvrigt forpligtede fornævnte fru Kirstine sig og sine arvinger til at hjemle og frigøre nævnte vor frue dronning Margrete, hendes arvinger og efterkommere det nævnte gods, hvert især med alle dets tilliggender for krav fra hvemsomhelst. Givet år, dag og sted som ovenfor under vort rettertingssegl med vor justitiar Jens Svendsen Brims som vidne.

Vedbygård, 13. juli 1408

Biskop Peder af Roskilde bekender, at Skarsholm og Bjergsted, som fru Kirstine Eriksdatter, hr. Gevert Bydelsbaks enke, havde pantsat til ham, er blevet indløst på lovlig vis.

Vidisse 25. maj 1414 på dansk i rigsarkivet.

Vi Peder, af Guds nåde biskop i Roskilde, bekender med dette vort åbne brev, at Skarsholm og Bjergsted og alt det gods, som ligger dertil, som var pantsat os af fru Kirstine Eriksdatter, hr. Geverts enke, på lovlig vis er blevet indløst fra os med vor vilje og til vor tilfredshed sammen med alle de breve og rettigheder, hvormed fornævnte fru Kirstine havde pantsat os det. Og der er sket os fuld fyldest derfor, og vi er blevet fuldstændigt fyldestgjort derfor efter vor vilje og til vor tilfredshed, så at vi er fuldt ud og vel tilfredse og i særdeleshed for det brev, som lyder på 30 lødige mark på Bjergsted, og som fru Gertrud havde skænket abbeden af Sorø. For dette brev og for alt det føromtalte og for alle breve og rettigheder, som lyder på dette føromtalte med deres tilliggender uden undtagelse er der fuldt ud sket os fyldest efter vor vilje og til vor tilfredshed, så at vi er fuldstændigt og vel tilfredse. Og vi erkender, at vi, vore arvinger eller vore efterkommere ikke har nogen ret til eller på alt dette foran skrevne eller noget deraf, hverken gods, breve, arv eller rettighed eller dets tilliggender eller til noget af det, som fru Edel Jakobsdatter, hr. Barnims enke, hr. Hans Podebusk, fru Kirstine Eriksdatter, hr. Geverts enke, hr. Erik Bydelsbak og Peder Grubbe skødede og solgte til vor nådige frue, dronning Margrete, både på landsting og på retterting, eller i nogen henseende skulle kunne få det, eftersom vi for alt det foran skrevne er blevet fuldstændigt fyldestgjorte efter vor vilje og til vor tilfredshed, så at vi er fuldt ud og helt tilfredse som før nævnt. Til større bekræftelse af alt dette foran skrevne har vi fornævnte biskop Peder med vor vilje og vort vidende ladet vort segl hænge under dette brev. Til vidnesbryd har hr. Lars, degn i Roskilde, hr. Anders Uffesen, hr. Ove Hase, hr. Klaus Grubendal, riddere, Jens Gyrstinge, Jens Svendsen Brims, Klaus Skinkel og Hans Krøpelin, væbnere, hængt deres segl herunder. Givet i Kalundborg i det Herrens år 1408 på apostlen sankt Jakobs dag.

Kalundborg, 25. juli 1408

Fra Dansk Biografisk Lexikon:¹

Gleichen, Ernst Greve af, --1277, var efter nogle Angivelser en Søn af den for sit romantiske Fangenskab i det hellige Land og paafølgende Dobbeltægteskab noksom bekjendte Grev Lambert af G., og Moderen var da en Grevinde af Kefernburg. Efter andre Angivelser hed hans Fader Albert og var en Søstersøn af Kong Valdemar den stores Dronning Sophie, og en Grev Albert af G. nævnes da og 1238 sammen med Grev E. som nærværende ved Revals Overgivelse til Kong Valdemar Sejer. I alt Fald synes Grev E. ganske at have følt sig hjemme i Danmark, hvor han ved sine Giftermaal knyttedes nær til Skjalm Hvides Æt. Hans 1. Hustru, Ingeborg, Hr. Peder Strangesens Datter, var en Datterdatter af Esbern Snare; hun fødte ham 3 Sønner og 2 Døtre, af hvilke den ældste, Albert, synes at have været Fader til den Herman Albertsen, som 1315 var Marsk og Gjældkjær i Skaane. Hans 2. Hustru, Ingerdis Nielsdatter, stammede ned fra Asser Rigs Søster Cæcilie, og den 3., Margrethe, med hvem han var gift 1266, var Datter af Hr. Oluf Glug til Bavelse; hun var i et tidligere Ægteskab Moder til Hr. Oluf Tagesen og skjænkede Grev E. en Søn, Grev Henrik, der ogsaa blev i Danmark, og en Datter.

Grev E., der bl. a. nævnes 1251 som Vidne i Nyborg, da Kong Abel afstod Bispen paa Osel sin Rettighed sammesteds, og 1257 var nærværende ved Mødet i Halland mellem Kong Christoffer og den svenske Konge Birger, ved hvilken Lejlighed han kaldes Kong Christoffers Raad, døde 1277 i Stolpe tinder et Besøg hos sin Broder Bisp Herman af Kamin.

Thiset.