Kirsten Mogensdatter

K, f. før 1673, d. 1719
     Kirsten Mogensdatter blev født før 1673 i 05. Vg. Kirkebogård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Mogens Nielsen og Anne Pedersdatter. Kirsten blev gift før 1692 med Frederich Hansen, søn af Hans Friderichsen og Birgitte Rasmusdatter. Kirsten Mogensdatter blev nævnt i skiftet efter Mogens Nielsen 13 maj 1698.1 Kirsten Mogensdatter blev nævnt i skiftet efter Anders Mogensen 8 april 1711.2 Kirsten Mogensdatter døde i 1719 i 03. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 7 september 1719.3
Far-Nat*Mogens Nielsen f. Feb 1637, d. 4 Maj 1698
Mor-Nat*Anne Pedersdatter f. f 1650, d. e 1719

Børn af Kirsten Mogensdatter og Frederich Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Mogens Nielsen, 5. Vg. Rutsker.
    Anna Pedersdatter. Laugv: Bror, Thoer Persen.
    5 søn. 4 døt.
    A: Lars Monsen, egen værge, Rutsker.
    B: Niels Monsen, egen værge.
    C: Per Monsen, egen værge, Rutsker.
    D: Anders Monsen, egen værge.
    E: Esper Monsen, egen værge.
    F: Kirstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    G: Karen Monsdatter, f. 1674. Værge: Bror, Niels Monsen.
    H: Barbra Monsdatter, f. 1678. Værge: Søstermand, Friderich Hansen.
    I: Gjertrud Monsdatter, f. 1684. Værge: Morbror, Thoer Persen.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anders Monsen, 5. Vg. Rutsker.
    Moder, 3 brødre og 3 søstre.
    A: Anne Pedersdatter. Laugv: Thoer Pedersen, 23. Sg. Rutsker.
    B: Lars Monsen, egen værge, 24. Vg. Rutsker.
    C: Peder Mogensen, egen værge, 5. Vg. Rutsker.
    D: Esper Monsen, egen værge, 5. Vg. Rutsker.
    E: Kierstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    F: Karne Monsdatter, gm. Joen Persen, 6. Sg. Rutsker.
    G: Barbro Monsdatter, f. 1683. Værge: Søstermand, Frederich Hansen.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Kirstene Mogensdatter, 3. Sg. Rø.
    Friderich Hansen.
    3 søn. 6 døt.
    A: Niels Friderichsen, egen værge, Olsker.
    B: Mons Friderichsen, f. 1698, hjemme.
    C: Friderich Friderichsen, f. 1704, hjemme.
    D: Margrethe Friderichsdatter, gm. Bent Jacobsen, 3. Sg.g. Rø.
    E: Giertrud Friderichsdatter, gm. Anders Hansen, Rø.
    F: Kirstene Friderichsdatter, gm. Hans Olsen, 3. Sg.g. Rø.
    G: Karen Friderichsdatter, gm. Hans Simonsen, Klemensker.
    H: Anne Friderichsdatter, gm. Peder Andersen, Vestermarie.
    I: Birgit Friderichsdatter, f. 1702.
    For de umyndige værger: Far.

Rasmus Hansen1

M, f. før 1667, d. 1711
     Rasmus Hansen blev født før 1667 i 03. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm. Han var søn af Hans Friderichsen og Birgitte Rasmusdatter. Rasmus Hansen blev nævnt i skiftet efter Birgitte Rasmusdatter 17 december 1691.2 Rasmus blev gift før 1696 med Giertrud Hansdatter, datter af Hans Hansen og Ingeborg Larsdatter. Rasmus Hansen døde i 1711 i 08. Sg. Rågelundsgård, Rø, Nørre, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 14 september 1711.3

Folketællinger og boliger

Bolig169108. Sg. Rågelundsgård, Rø, Nørre, Bornholm
Far-Nat*Hans Friderichsen f. f 1645, d. 9 Jun 1680
Mor-Nat*Birgitte Rasmusdatter f. f 1645, d. 1691

Familie: Rasmus Hansen og Giertrud Hansdatter

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Birgite Rasmusdatter, 8. Sg. Rø.
    Hans Hansen.
    Ved ægt med afg. Hans Fridrichsen. 5 søn. 1 dat.
    A: Fridrich Hansen, egen værge, Rø.
    B: Rasmus Hansen, egen værge, Rø.
    C: Niels Hansen, egen værge, Rø.
    D: Poul Hansen, egen værge, Rø.
    E: Anders Hansen, egen værge, Klemensker.
    F: Karen Hansdatter, gm. Mons Joensen, Rø.

    I skiftet efter Birgitte Rasmusdatter afholdt på sg. i Røden 17.og 18. december 1691 oplyses at hun efterlod sig en ægtemand Hans Hansen samt fem sønner og en datter fra sit første ægteskab med Hans Frederiksen. De fire ældste sønner Frederik, Rasmus, Niels og Poul boede alle i Rø. Den yngste søn opholdt sig derimod i Klemensker. Datteren Karen Hansdatter var gift med Mons Jonsen som også boede i Rø.

    Senere i skiftet oplyses det, at Hans Frederiksen, da han døde i 1680, ejede i alt 3 selvejergårde, nemlig nr. 3., 8. og 11. alle i Rø. En samfrændedom fra 11. juni 1680 fastslog hvordan ejerforholdene blev fordelt mellem enken og børnene, og hvis enken giftede sig igen blev der aftalt hvordan dette nye familiemedlem skulle indgå i ejendomsfordelingen. De fastlagte regler sørgede for at fordelingen af gårdene efter Birgitte Rasmusdatters død gik gnidningsløst: Hans Hansen beholdt sit jordegodssæde som var 8. gård og børnene fik 3. og 11. gård. Løsøreværdien blev opgjort til i alt 120 sld. Et ikke særligt imponerende resultat, specielt fordi løsgælden og omkostningerne ved dødsfaldet og skifteafholdelsen overgik løsøreværdien med 8 sld.

    Det tyder på at der til den 8. gård hørte en del skovbrug. Sammen med Køllergårds ejer Jep Kjøller ejedes en 'tømr sauf' - som antagelig var en sav til opskæring af træer til bjælker. Flere kreditorer skyldte boet for træbjælker, stolper, løsholter og sparre. Til gården hørte i alt 9 heste og 3 vogne, hvilket er flere end på tilsvarende gårde.

    Til boet hørte tre udhuse, et på hver af gårdene. Værdien er gennemgående 3-4 sld, hvilket svarer til værdien af en ko. Lars Mikkelsen som boede i en af disse udhuse. Han skyldte 9 mark for leje af huset indtil påske 1692, dertil skulle lægges 2 1/2 dags mejning til 1 mk 9 sk, 1/2 dag agning af møg 8 sk., 1 dags rafstning (?) til 6 sk. I alt 11 mark og 7 sk. Denne arbejdsydelse var almindelig for udhusenes beboere, de var en væsentlig del af selvejergårdenes arbejdskraft. Desværre er det sjældent, at man i skifterne får at vide hvor omfattende husmændenes/indsiddernes pålagte arbejdsbyrde var. Noget tyder på, at lejerne af husene på disse gårde yder en arbejdsindsats, der svarer til husenes værdi - altså 3-4 sld. Stervboet havde i alt 5 køer og en tyrekalv, samt 4 stude opstaldet på 26. selvejergård!

    Boets største gæld var til Anna sal. Anders Pedersen, Rø på i alt 46 sld.14sk. Det var en nye gældspost fra 10 januar 1690. Et gammelt pantebrev fra 29 nov 1661 med pant i den 3. gård på i alt 40 sld. blev krævet af Elisabeth sal. Claus Bohn i Rønne. Gældsposten fandtes også i skiftebrevet efter Hans Frederiksen dat. 9. juni 1680 og gælden fik lov at stå i gården, blot de resterende renter og 'boggæld' på i alt 7 sld. blev betalt ved udlæg på en broget stud og 2 lam.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Rasmus Hansen, 8. Sg. Rø.
    Giertrud Hansdatter. Laugv: Niels Hansen.
    1 søn. 3 døt.
    A: Hans Rasmusen, f. 1702. Værge: Afdødes søsk.barn, Hans Pedersen, 14. Sg. Østerlars.
    B: Ingeborrig Rasmusdatter, f. 1696. Værge: Afdødes søsk.barn. Anders Pedersen, Østerlars.
    C: Margrethe Rasmusdatter, f. 1699. Værge: Knud Olsen, Bodilsker.
    D: Elisabeth Rasmusdatter, f. 1705. Værge: Peder Nielsen, Bodilsker.

Mette Cathrine Birch1

K, f. 2 marts 1741, d. 31 oktober 1796
METTE CATHRINE BIRCH, * 2. Marts 1741 paa Lykkesholm, Ellested Sogn, 3 Mil Sydøst for Odense, døbt 8. s. M. Datter af Forpagter paa Lykkesholm, senere Ejer af Klarskov MADS JØRGENSEN BIRCH (* 1710 i Skræppenborg i Brylle Sogn, døbt 25. Marts, død 6. Juli 1746 paa Klarskov, begravet 13. s. M.) og Hustru KAREN JACOBSDATTER MØLLER (* c. 1721-22 i Kildemølle, Ellinge Sogn, død 9. Marts 1791 i Kerteminde, begravet 18. s. M. i Kirken). METTE CATHRINE blev baaret til Daaben af Konferensraadinde LEOPOLDINE CATHRINE ADELER (* ROSENKRANTZ) paa Lykkesholm, og Faddere var Konferensraad THEODOR ADELER (senere Gehejmeraad LENTE-ADELER) til Lykkesholm, Fuldmægtig LETH og Hofmester HOLST, begge paa Lykkesholm, Mademoisellen paa Lykkesholm, samt Barnets Morfader JACOB JACOBSEN i Kildemølle.

Faderen MADS JØRGENSEN BIRCH, der c. 1739, vistnok i Ellinge, ægtede KAREN JACOBSDATTER MØLLER, var fra før 1740-1744 Forpagter paa Lykkesholm; i December 1744 og November 1745 benævnes han Forpagter paa Raschenberg, det nuværende Juelsberg (som 1744 solgtes af Justitsraad CHRISTIAN V. D. MAASE til Kancelliraad JENS DREYER), og vistnok i Begyndelsen af 1746?2 købte BIRCH af Ritmester, senere Konferensraad CASPAR HERMAN BRÜGMANN til Østergaard, for 1.900 Rd. Klarskov Gaard i Marslev Sogn 1 Mil Øst for Odense, men døde allerede 6. Juli s. A. paa Klarskovefter en langvarig Sygdom. Den 20. November 1145 købte BIRCH en Vandmølle ved Assens, kaldet Strandmøllen, som Herredsfoged HANS PEDERSEN 5. Juni 1748 solgte til Møller ERIK SØRENSEN. - KAREN JACOBSDATTER MØLLER, der overlevede sin første Mand, MADS BIRCH, i 45 Aar, sin fjerde Mand i 11½ Aar, var * c. 1721-22 i Kildemølle, Ellinge Sogn, 2½ Mil Sydøst for Odense, som Datter af Møller JACOB JACOBSEN (levede 1746) i Kildemølle, der hørte under Ravnholt Gods, og Hustru METTE LAURIDSDATTER, der ved Skiftet 9. September 1726 efterlod sig den 4½ Aar gamle KAREN og en 2aarig Søn JACOB JACOBSEN MØLLER (1750-63 Forpagter af Broløkke i Viby Sogn), som efter deres Moder arvede 100 Rd. hver, hvilke 200 Rd. betaltes til deres Værge, den store Køb- og Handelsmand PETER MORVILLE i Kerteminde.

Provstinde BØGH var 37 Aar gammel, da hun blev Enke i 1778. I Begyndelsen af 1779 blev Præstegaardens Beboeres Antal forøget med 4, nemlig Provstindens Moder, Stedfader og Halvsøster, der flyttede ind til hende fra Hindemae, samt hendes Mands Efterfølger Sognepræst HEILMANN .

Som foran omtalt solgte Provstinde BØGH ved Skøde 11. December 1779 Gaarden i Vestergade til HEILMANN, hvis Hustru, en Søn, en Datter, en Huslærer og 2 Tjenestepiger kom til Byen i November. Foran er ogsaa omtalt det Korn- og Græsvænge, som Provstinde BØGH ejede i Vestergade til 1789, og de 5 Lejevaaninger paa Vestergades Nordside, som hun ejede til 1793.

Da Provstinde BØGH forlod Gaarden i Vestergade, flyttede hun ind i en Gaard paa Langegades Østside (nu Nr. 38), som hun købte for 700 Rd. ved Skøde af 11. December 1779, læst 10. Januar 1780.

I Gaarden i Langegade boede Provstinde BØGH til Efteraaret 1788 og havde i disse 9 Aar sin Moder boende hos sig. Hun kunde nu klare sig med 2 Tjenestepiger, og hun skiftede ikke Piger hyppigt, idet Mantalslisterne viser, at baade SIDSEL og BODIL var hos Provstinden i 6-7 Aar. Den 24. Juni 1788 fik Provstinde BØGH af sin Moder udbetalt sin mødrene Arv, der beløb sig til 4.950 Rd. foruden Linned, Møbler m. m.

I November 1788 rejste Provstinde BØGH sammen med 2 Døtre, antagelig LISE og DORTHE, og en Tjenestepige til Jylland. Gaarden i Langegade stod tom et Aars Tid, indtil Provstinde BØGH, der i Skødet, dateret Kærsholm 26. August 1789, læst 21. September s. A., betegnes som ”Med-Intressent i Kiersholm Herregaard i Jylland”, solgte den til Kammerjunker, Ritmester, senere Oberstløjtnant FREDERIK VON GERSDORFF til Kærgaard ved Ribe.

Provstinde BØGH boede herefter - antagelig de følgende 3-4 Aar - paa Hovedgaarden Kærsholm - den nuværende Neder Kærsholm - i Torning Sogn 3 Mil Syd for Viborg, som hun ejede sammen med sin Svoger Konsumptionsinspektør JACOB BRØGGER; i Skøderne nævnes dog kun BRØGGER som Ejer .

JACOB BRØGGER købte Kærsholm for 25.500 Rd. af Kammerjunker GERHARD DIDRICH LEVETZAU ved Købekontrakt af 7. Juli 1788 og Skøde af 22. Juni 1789, og solgte den igen ved Købekontrakt af 9. Juli 1791 og Skøde af II. Juni 1792 for 25.000 Rd. til PEDER GLUD til Øster Kelstrup.

Kærsholms Jordtilliggende var ialt 255 Tdr. 5 Skp. 1 Alb. Htk., nemlig fri Hovedgaardstakst Ager og Eng Htk. 16 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk., Bøndergods Htk. Ager og Eng 201 Tdr. 3 Fdk., Mølleskyld 1 Td. 4 Skp. 3 Fdk., Skovskyld 1 Skp. 1 Alb., Torning Sogns Kirketiende 18 Tdr. 4 Skp. og Hørup Sogns Kirketiende 17 Tdr. 4 Skp. 1 Fdk.

Sognepræsten i Torning var en yngre Mand ved Navn CHRISTEN GUNDORPH, der nylig var kommet der til Sognet, i 1787. Han blev forlovet med Provstinde BØGHS yngste Datter DORTHE MARIE BØGH, og den 26. Juli 1790 stod deres Bryllup.

Efter Salget af Kærsholm boede Provstinde BØGH et Par Aar i Viborg, hvor hun i 1792 købte Bager JØRGEN STILLINGS Gaard paa Nytorv for 1.200 Rd. (Købekontrakt 16. April 1792, Skøde 21. Juni s. A., læst 20. August s. A.). Gaarden, der bestod af 21 Fag til Torvet samt 12 Fag Baghus og to ved Gaarden liggende Havepladser, laa paa Ny Torvs Sydside, strækkende sig fra Mikkelsgade til Kompagnistræde83. 1794 solgte Provstinde BØGH den for 1.000 Rd. til Distriktskirurg HENRIK ANDREAS MAGNUS ZETLITZ (Skøde 20. August 1794, læst 25. s. M.), og ved samme Tid er hun sikkert flyttet til Datteren og Svigersønnen i Torning Præstegaard, hos hvem hun i hvert Fald boede ved sin Død to Aar senere, kun 55 Aar gammel. Hendes Svigersøn CHRISTEN GUNDORPH og ugifte Datter FRIDERICHE CATHRINE BØGH bekendtgjorde Dødsfaldet i Fabers Fyenske Avertissements-Tidende for 19. November 1796. Død 31. Oktober 1796 Kl. 19 i Torning Præstegaard; hun ”døde meget hastig efter 2de Timers Sygdom” og blev begravet den 7. November.
     Mette Cathrine Birch blev født 2 marts 1741 i Lykkesholm, Ellested, Vindinge, Svendborg. Hun var datter af Mads Jørgensen Birch og Karen Jacobsdatter Møller. Mette Cathrine Birch blev døbt 8 marts 1741 i Ellested, Vindinge, Svendborg. Mette blev gift 20 maj 1758 i Skellerup, Vindinge, Svendborg, med Nicol Seidelin Bøgh, søn af Christopher Nielsen Bøgh og Kirstine Nicheldatter Seidelin. Mette Cathrine Birch døde 31 oktober 1796 i præstegården, Thorning, Lysgård, Viborg, i en alder af 55 år.2 Hun blev bisat fra Thorning, Lysgård, Viborg, 7 november 1796. Hendes ejendele blev skiftet 30 november 1796 Thorning, Lysgård, Viborg.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Langegade, Kerteminde4
Bolignovember 1788Neder Kærsholm, Thorning, Lysgård, Viborg
Bolig1792Nytorv, Viborg
Far-Nat*Mads Jørgensen Birch f. Mar 1710, d. 6 Jul 1746
Mor-Nat*Karen Jacobsdatter Møller f. c 1721, d. 9 Mar 1791

Børn af Mette Cathrine Birch og Nicol Seidelin Bøgh

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  2. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  3. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , Mette Cathrine [Madsdatter] Birk i Torning præstegård. 30.11.1796, fol.19B.
    Enke efter Nikolaj Seidelin [Christoffersen] Bøgh, præst i Kerteminde [og Drigstrup]. B:
    1) Anne Mathiane Bøgh 36, hos [onkel Jacob] Brøgger, toldinspektør i Randers
    2) Frederikke Cathrine Bøgh 35 i Torning præstegård
    3) Mathias Frederik Georg Bøgh 34, ved landkadetakademiet i København
    4) Elisabeth Bøgh 29 i Kalundborg
    5) Dorthe Marie Bøgh [28] g.m. Christen Gundorff, præst i Torning.
    6) Christoffer Benedikt Bøgh 24, sekretær i Rentekammeret i København
    7) Frederik Julius Bøgh 23, i Snorum [i Hammel sogn] ved Frijsenborg.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mette Cathrine Birk, 45 år, enke, proust Bøgs enke,
    Anne Elisabeth Bøgh, 20 år, ugift, hendes datter,
    Dorthe Marie Bøgh, 19 år, ugift, hendes datter
    Karen Møller, 65, Enke, cancelliraad Petersens enke, K, logerende.

Hans Nicolai Kellermann Rørdam

M, f. 13 september 1804, d. 23 september 1884
Hans Nicolai Kellermann Rørdams gravsten i Undløse
     Hans Nicolai Kellermann Rørdam blev født 13 september 1804 i Serup, Hids, Viborg. Han blev døbt 19 oktober 1804 i Serup, Hids, Viborg.1 Han tog eksamen som student i 1822 i Roskilde. Han tog eksamen som cand. theol. 10 januar 1828.2 Han var i 1829 lærer ved søkadetakademiet. Han var 9 marts 1832 sognepræst i Harboøre-Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing. Hans blev gift 19 maj 1832 i Tølløse, Merløse, Holbæk, med Valdemardine Charlotte Birkedal. Hans Nicolai Kellermann Rørdam var 30 september 1837 sognepræst i Glenstrup, Nørhald, Randers. Han var 30 oktober 1846 sognepræst i Undløse-Søndersted, Merløse, Holbæk.3 Han døde 23 september 1884 i Undløse, Merløse, Holbæk, i en alder af 80 år. Han blev bisat fra Undløse, Merløse, Holbæk, 30 september 1884.1

Børn af Hans Nicolai Kellermann Rørdam og Valdemardine Charlotte Birkedal

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  3. [S89] Sofus Elvius, Danmarks Præstehistorie i årene 1869-1884.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Nicolai Kellermann Rørdam, 30, gift, Sognepræst,
    Charlotte Valdemardine Rørdam f Birkedahl, 23, gift, hans Kone,
    Cathrine Georgia Samsø Rørdam, 1, ugift, hans Datter,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Nicolaj Rørdam, 36, Gift, Sognepræst
    Charlotte V. Rørdam Født Birchedal, 29, Gift, kone
    Cathrine Giorgia S. Rørdam, 7, Ugift, barn
    Johanne Emilie Rørdam, 5, Ugift, barn
    Thomas Ludvig Rørdam, 4, Ugift, barn
    Ludvig Birchedahl Rørdam, 2, Ugift, barn.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Nicolai Kellerman Rørdam M 41 Gift Sognepræst 1 Serup Sogn Aarhus Amt [Viborg Amt]
    Charlotte Waldemarsd. Rørdam K 34 Gift Præstens Hustru ft 1840: født Birchedahl 1 Borre Sogn PræstøAmt
    Georgia Ch. Sanøe Rørdam K 12 Ugift Deres Børn Ft 1840: Catrine Georgia S. Rørdam 5 år 1 Harboøre Sogn Ringkøbing Amt
    Joh Emilie Rørdam [Johanne Emilie Rørdam] K 11 Ugift Deres Børn Ft 1840: Johanne Emilie Rørdam 4 år 1 Harboøre Sogn Ringkøbing Amt
    Th. Ludvig Rørdam [Thomas Ludvig Rørdam] M 9 Ugift Deres Børn Ft 1840: Thomas Ludvig Rørdam 1 Harboøre Sogn Ringkøbing Amt
    Lud. Birchedahl Rørdam [Ludvig Birchedahl Rørdam] M 7 Ugift Deres Børn Ft 1840: Ludvig Birchedahl Rørdam 1 Her i Sognet
    Bol. Charlotte Rørdam [Bollette Charlotte Rørdam] K 5 Ugift Deres Børn Født 6 August 1840 1 Her i Sognet
    H. Christian Rørdam [Hans Christian Rørdam] M 3 Ugift Deres Børn Født 24 Marts 1842 1 Her i Sognet
    Emilie Rørdam K 1 Ugift Deres Børn 1 Her i Sognet.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Nicolai Kellermann Rørdam, 46, gift, Sognepræst, Serup i Jylland,
    Waldemardine Charlotte Rørdam født Birchedal, 39, gift, hans kone, Aabben gård på Møn,
    Chatrine Georgia Samsø Rørdam, 17, ugift, deres barn, Harboøre i Jylland,
    Johanne Emilie Rørdam, 16, ugift, deres barn, Harboøre i Jylland,
    Thomas Ludvig Rørdam, 14, ugift, deres barn, Harboøre i Jylland,
    Ludvig Birchedal Rørdam, 12, ugift, deres barn, Glenstrup i Jylland,
    Bolette Charlotte Rørdam, 10, ugift, deres barn, Glenstrup i Jylland,
    Hans Christian Rørdam, 8, ugift, deres barn, Glenstrup i Jylland,
    Emilie Georgine Rørdam, 5, ugift, deres barn, Glenstrup i Jylland,
    Christian Holger Rørdam, 4, ugift, deres barn, Glenstrup i Jylland,.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Nikolaj Waldemar Rørdam, 75, Gift, Sarup, Randers Amt, sognepræst, M
    Charlotte Valdemardine Birkedal, 68, Gift, Borre, Præstø Amt, hustru, K
    Bolette Charlotte Rørdam, 38, Ugift, Glanstrup, Randers Amt, datter, K.

Anne Elisabeth Bøgh

K, f. 12 maj 1767, d. 30 december 1824
     Anne Elisabeth Bøgh blev født 12 maj 1767 i Kerteminde. Hun var datter af Nicol Seidelin Bøgh og Mette Cathrine Birch. Anne Elisabeth Bøgh blev døbt 19 maj 1767 i Kerteminde.1 Hun blev nævnt i skiftet efter Mette Cathrine Birch 30 november 1796 præstegården, Thorning, Lysgård, Viborg.2 Anne blev gift juni 1799 med Poul Wessel.
Søsteren Karen Mathiane Bøgh er i huset i samme gade i Randers som Anne Elisabeths senere mand, Poul Wessel.
Anne Elisabeth Bøgh døde 30 december 1824 i Ebeltoft i en alder af 57 år. Hun blev bisat fra Ebeltoft 6 januar 1825.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Langegade, Kerteminde3
Folketælling1801Over Katballe, Lysgård, Lysgård, Viborg4
Far-Nat*Nicol Seidelin Bøgh f. 17 Aug 1717, d. 23 Aug 1778
Mor-Nat*Mette Cathrine Birch f. 2 Mar 1741, d. 31 Okt 1796

Familie: Anne Elisabeth Bøgh og Poul Wessel

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , Mette Cathrine [Madsdatter] Birk i Torning præstegård. 30.11.1796, fol.19B.
    Enke efter Nikolaj Seidelin [Christoffersen] Bøgh, præst i Kerteminde [og Drigstrup]. B:
    1) Anne Mathiane Bøgh 36, hos [onkel Jacob] Brøgger, toldinspektør i Randers
    2) Frederikke Cathrine Bøgh 35 i Torning præstegård
    3) Mathias Frederik Georg Bøgh 34, ved landkadetakademiet i København
    4) Elisabeth Bøgh 29 i Kalundborg
    5) Dorthe Marie Bøgh [28] g.m. Christen Gundorff, præst i Torning.
    6) Christoffer Benedikt Bøgh 24, sekretær i Rentekammeret i København
    7) Frederik Julius Bøgh 23, i Snorum [i Hammel sogn] ved Frijsenborg.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mette Cathrine Birk, 45 år, enke, proust Bøgs enke,
    Anne Elisabeth Bøgh, 20 år, ugift, hendes datter,
    Dorthe Marie Bøgh, 19 år, ugift, hendes datter
    Karen Møller, 65, Enke, cancelliraad Petersens enke, K, logerende.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Povel Wessel, 53, Gift, Huusbonde, Forhen Chirurg. Driver og Beboer nu en Bondegaard,
    Elisabeth Bøgh, 34, Gift, Hans Kone,
    Dorthe Clausine Bøgh, 11, Ugift, Konens Søster,.

Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård1,2

M, f. 15 maj 1732, d. 9 september 1798
Fra Dansk Biografisk Lexikon:3

Qvistgaard, Morten, 1732-98, Godsejer, er født 15. Maj 1732 paa Gaarden Skikkild i Vejrum Sogn i Jylland, som Faderen, Iver Pedersen Q., da ejede; Moderens Navn var Kirstine Madsdatter f. Dahl. Q., der 1750 var bleven Student fra Frederiksborg, forpagtede 1756 Brattingsborg paa Samsø; 1760 kjøbte han Lyngbygaard og Gjerdrup Godser med o. 900 Tdr. Hartkorn, hvor han strax begyndte paa Byernes Udskiftning og Fællesskabets Ophævelse, hvilket han gjennemførte med Dygtighed og Kraft. Ved Siden af Forbedringer af Ejendommene gik en stadig Forøgelse af dem; saaledes kjøbte han 1774 Hovedgaarden Espe med Gods, 1775 en Del af Antvorskov Ryttergods og 1782 Gimlinge Kirkegods. Q., der i mange Aar var Landvæsenskommissær og ofte blev brugt af Regeringen i lokale Kommissioner, blev 1786 udnævnt til Medlem af den s. A. oprettede store Landbokommission, i hvilken han var uenig med Flertallet i de fleste Punkter, og hvor hans skarpe Opposition, særlig mod Kommissionens Forslag til Stavnsbaandets Løsning, hvorimod han var den eneste, der nedlagde Protest, ofte førte til heftige Sammenstød mellem ham og Colbjørnsen; sin Betænkning over Landboforholdene udgav han siden i Trykken. Q., der 1764 var bleven Kammerraad, 1775 Justitsraad og 1786 forgjæves havde søgt om Optagelse i Adelstanden, hvilket trods Kancelliets Indstilling var blevet afslaaet, antagelig fordi hans Modstand mod Reformerne havde vakt Kronprinsens Mishag, døde paa Gjerdrup 9. Sept. 1798. Han blev gift i. (1760) med Dorothea Cathrine Qvistgaard (f. 1743 d. 2. Juli 1761), Datter af Kommerceraad Peter Q. til Vibygaard; 2. (11. Sept. 1764) med Martha Rehling (f. i Koldby 15. Juni 1744, d. paa Gjerdrup 17. Maj 1782), Datter af Præsten i Hasle-Braaby Mag. Johan R.

C. E. A. Schøller

Søn af Iver Pedersen Qvistgaard til Skikkild og hustru Kirsten Madsdatter Dahl, er født den 15. maj 1732. 1747 træffer vi ham som discipel i Frederiksborg lærde skole under navnet "Maarten Q. fra Jyllands, idet han rimeligvis er kommen over til Sjælland sammen med sin broder Peder Iversen Q., der tog til fætteren, Peder Mikkelsen Q. på Hæsede. 1750 dimitteredes han som student fra Frederiksborg skole af rektor Schrøder og blev s. å. immatrikuleret ved universitetet. 18. maj 1751 var han oppe til 2. examen (Philosophicum), men herefter synes han at have forladt studeringerne og er gået til landvæsenet, i al fald nævnes han ikke mere i universitetets bøger. Han er rimeligvis taget til sin broder, Peder, der 1748 var forp. på Thurebyholm og mulig senere Hagestedgaard og derefter på Gisselfeld, og har lært landvæsen hos ham, indtil han forpagtede Brattingsborg, der hørte sammen med Gisselfeld. Fra 1. maj 1756 - 1. maj 1760 var han forpagter på Brattingsborg på Samsø. Den 1. maj 1760 havde han købt Gjerdrup, Lyngbygaard med bøndergods samt Boeslunde kirke i alt 907 td. 5 skp. htk af major Casper Frederik v. Bülow for 52.000 rdl. Den 11 juni s. å. fik han skøde derpå. Han indførte straks reformer i næsten enhver retning, hvilket skyldtes hans levende interesse for ejendommene og for han undergivnes fremgang og velvære forenet med energi og dygtighed til at gennemføre, hvad han anså for gavnligt og nødvendigt. Hertil kom en på den tid for landmænd ualmindelig dannelse. Han overtog - med undtagelse af hollænderiet, som han forpagtede ud - selv driften af begge gårdene, der ligesom andre steder var i en dårlig tilstand på grund af hoveriet, og han fik således rig lejlighed til forandringer og forbedringer. Ved siden af bønderjordernes udskiftning gik en stadig forøgelse af ejendommene, således købte han 1774 foruden nogle mindre gårde Espe Hovedgaard efter regimentskvartermester Thibi, der skød sig på gården sidst på året 1773. Han gav 18.000 rdl. derfor. Han ejede den i 15 år, men lod den dog stedse særlig bestyre. 1788 solgte han Espe for 36.000 rdl. til sin søn, premierløjtnant Johan Rehling Q., der i 1798 solgte den for 62.000 rdl. Med denne gård forenede han Torpenlunds gods, som han havde købt for 7.005 rdl. 1775 købte han af kongen ved auktion for 1.957 rdl. noget af Antvorskov Ryttergods af htk. 38 td. 1 skp. 3 fdk. 2 37/77 alb. og skov 1 skp. 2 9/17 alb. Senere købte han endvidere Gimlinge kirkegods af htk. 34 td. 1 skp. 1 alb. af sognepræst Nic. Achen for 5.000 rdl. dansk courant.

Også i andre henseender udfoldede han en stor virksomhed. Næsten lige fra han overtog godserne og til sin død var han landvæsenskommisssær, hvilket i forening med hans praktiske dygtighed som landmand foranledigede, at han blev en af de 16 mand, som ved kongebudet af 25. aug. 1786 kaldtes til at sammentræde i den kommission, der er kendt under navnet "den store landbokommission", hvor han ingenlunde var noget uvirksom medlem. Han er undertiden blevet regnet mellem bondefrihedens modstandere, og sikkert er det, at han ikke altid var enig med majoriteten i kommissionen om måden, hvorpå bondestandens vel kunne fremmes, og han optrådte med djærvhed og kraft både i tale og skrift for sin overbevisning, men lige så sikkert er det, at det kun var mod midlerne til at fremme den gode sag, og ikke mod sagen selv, hvilket vi kan overbevise os om ved at gennemlæse de betænkninger og afhandlinger desangående, hvilke han lod trykke, og ved at give agt på den heldbringende virksomhed, han udfoldede på sine godser. Han var den eneste af de 16, der nedlagde protest mod formen for kommissionens løsning af Stavnsbundet, og hans forslag lød omtrent således: "når Gårdfæste afløste Stavnsbåndet, vilde alle Vanskeligheder ophøre samt alle øvrige Indretninger og Forskrifter være unødvendige, ja dette var den eneste Frihed, der var Bondestanden selv i Særdeleshed og hele Staten i Almindelighed nyttige På grund af den megen modstand, hans plan mødte både blandt kommissionens medlemmer og fra andre, og på grund af de mange rygter om og angreb på ham udgav han sin "Copi af den Betænkning jeg underskrevne M. Qvistgaard i den af hans Majestæt anbefalede Landvæsenskommission som Medlem af samme over adskillige Poster indlagte I år 1764 blev han virkelig kammerråd og i slutningen af 1775 justitsråd. Derimod afsloges hans ansøgning om at optages i den danske adelsstand med navnet "de Rehling Qvistgsard". Hvad grunden til dette afslag kan have været, vides ikke, men at den ikke kan have været uvilje mod ham på højere steder p. g. a. hans stilling i landbokommissionen kan ses af, at hans ansøgning er førend hans udnævnelse til kommissionen. Grunden må søges i, at kancellikollegiet ikke anbefalede den, men kun "indstillede den til Hans Mayts Gotbefindende".

Selv brugte han som signet både før og efter denne tid kun et Q med et G indeni (Gjerdrup). Angående det af slægten anvendte våben fra Gerdruplinien, henvises til billedhugger H. Qvistgaards beskrivelse. Hans ansøgning med kancelliets og den kgl. resolution hidsættes:

"Justits Råd Morten Qvistgaard, Eyer af Jordegodserne Gierdrup, Lyngbygaard og Espe, andrager, at han ofte har været brugt i anbefalede Kongl. Forretninger, at han har været Land Commissaire i Corsøer og Antvorschou Amter, og stedse været i disse Amters Extraskats Commission; han har bivaanet adskillige betydelige Landmaalings Taxations Forretninger paa Wordingborg Amt, og som Med-Commissaire ifølge Rscr. af 7. Marts 1774 været udnævnt til Indretningerne til de Kongl. forbeholdte Godsers Bortsælgelse, foruden andet vedkommende, hvorved han som oftest har tilsat af egne Midler.

Han kom i andet Ægteskab med Martha Rehling, en Datter af Præsten Mag. Rehling til Hasle og Braabye Menigheder, som nedstammer i fædrene Linie fra den anseelige gamle adelige Rehlingske Familie i Schwaben, og i mødrene Linie havde til Morfader Biskop Wøldike, som nedstammede fra Familien Böhme og den bekendte Hussiternes Anfører Johannes Zischa. Efter bemeldte hans anden Hustrues Foranstaltning har han på sit Gods bygget en Spindeskole, og conjunctim med hendes Broder Provst Rehling besørget det fornødne i Hensigt til et legatum af 1000 Rdl. til Understyttelse for fattige værdige Enker af Præste- og Kiøbmands Stand, hvis fundation skal blive indsendt til allernådigste Confirmation. I Ægteskab med denne Kone, som nu er død, har han en Datter og 4 Sønner, for hus Opdragelse han sørger efter Evne og leylighed, og hvoraf Datteren og de 2 Sønner ere over 18 År. På ovenanførte Grunde ansøger han om at optages i den Danske Adelstand, og nyde de dermed forbundne Rettigheder, samt at føre Navn: de Rehling Quistgaard."


Kancellikollegiets Resolution:

Cancellie Collegium den 18. Julii 1786.

Indstilles til Hans Mayts Gotbefindende, imod, at han, som ikke har været i Kongl. Tjeneste, betaler 3 å 4000 rd., til hvad Brug befales.

Den kongelige Resolution:

Justits Raad Quistgaards Ansøgning om at optages i den Danske Adelstand have vi ikke funden for got at accordere.
Frederichsberg i Geheime Stats Raadet den 2. Aug. 1786.

Udskrift af Kancelliets Lehn og Gratial Protokol for 1785 Nr. 153.

Hans sognepræst kunne med fuld føje skrive, da han indførte hans død i kirkebogen: "Han var en god Fader mod sine Børn, en god Husbond mod sine Folk, et godt Herskab mod sine Undergivne, en god Borger i Staten, Landets ældste (ikke af År, men af Besiddelse) Proprietær".

Han deltog på mange måder i det offentlige liv og førte en levende korrespondance med folk i de forskelligste livsstillinger og om de mest forskelligartede emner. Med familien i Jylland bevarede han nøje forbindelse, særlig med sin søster, Mette, enke efter provst Nyboe i Kollerup-Skræm. Hendes mange børn fandt en trofast ven i deres velstående morbroder, hos hvem de ofte opholdt sig i længere tid, og søstersønnen, Alexander, forstrakte han med et større lån, da denne købte Vadskærgaard. Sin fætter, brændevinsbrænder Peter Q. i København, lånte han også penge, da denne var fattig.

1. dec. 1788 oprettede han i forening med sin svoger, slotspræst i Frederiksborg, Andreas Johan Rehling, et legat på 500 rdl. for købmænds enker og døtre i København. Tillige oprettede de et legat på 500 rdl., som minde om deres fader og svigerfader, mag. Johan Rehling, sognepræst til Hasle og Braaby for præsteenker og døtre fra Ringsted herred.

Han endte sit virksomme liv den 9. sept. 1798 og ligger begravet på Boeslunde kirkegård, hvor der over ham og hans hustru er rejst et af Wiedewelt udført epitafium i gråt og hvidt marmor med indskriften:
"Dette Minde
rejste barnlig Kjærlighed
for Justitsraad / Morten Qvistgaard
f. d. XV Maj MDCCXXXII
d. IX Sept. MDCCLXX XXVIII
og Fru / Martha Qvistgaard
f. d. XV Juni MDCCXXXXIV
d. d. XVII Maj MDCCLXXXII
den bedste Fader og den ømmeste Moder. Synk, o Livets Soel
Ned bag rødmende Vesten
Hisset bor renere Fryd, hisset er blivende Fred i Hisset naar Dyden sin Løn
og der skal vi samles igjen."


Over Martha Qvistgaard f. Rehling findes et sørgekvad på 16 vers, af hendes 4 sønner. Titelbladet lyder således:
"Sønlig Ære-Pligt
offret
den beste Moder
den forhen i Livet
Højædle og Velbyrdige
nu
hos Gud salige Frue
Frue Martha Qvistgaard
fød Rehling
ved Hendes Henstedelse i Boeslunde Kirke
den 17. Maj 1782.
Af / hendes
efterlevende og dybtsørgende
Sønner
Joh. og Iv. Qvistgaard
Gott. og Christ. Qvistgaard
Trykt i Sorøe, 1782."


Sørgekvadet findes på det kgl. Bibliotek.

Justitsråd Qvistgaard var 2 gange gift. Første gang med sin fætters datter, Dorthe Cathrine fra Vibygaard, iflg. kgl. bevilling af 21.juni 1760. Hun døde i barselseng 18½ år gl. og begravedes den 10. juli 1761 tilligemed en lille datter Lucia. Anden gang blev han 1764 gift med Martha Rehling, der skænkede ham 7 børn. - Til børnene, som opdroges i hjemmet, holdtes i mange år hovmester.

I Adresseavisen for 1798 nr. 255, 286 findes et par gravdigte over ham.

Efterfølgende brev er fra Morten Q., Gjerdrup, til hans svigerfader P. M. Q., Vibygaard.
A Monsieur
Mons" Peder Qvistgaard
Seigneur de Wiibyegaard
a /
Wiibyegaard
(hans Segl.)


Allerkjæreste Hjerte Fader!

For ald den megen Godhed og oprigtige Kjærlighed vores kære Fader bestandig har viist og viiser imod os, erkiender Min Kone og jeg med største Hjertens Taknemmelighed, hvorfor vi og aflægger og fremsender herved Vore allerskyldigste og kjærligste Taksigelser vi takke af Hjertet for den første Omsorg og Bekymring Han har haft for vores Velgaaende og skal aldrig forglemme vores skyldigste Erkjendtlighed for de sidste. Vi imodtoge med største Taknemmelighed Hjerte Faders meget kjærlige og gode tilsendte Foræring, som rigtig altsammen saaledes er indløben: Gulduhret, en Guldmedaille, 12 Sølvskeer, 6 Theskeer, Presenterbakken, en Sølv-Begger, en Seng og Claveer og røget Kiød, en Sølvsukkerskaal og The Daase, for hvilket aldt saavelsom og aldt til forn Bekomne vi takke allerskyldigst og kjærligst. Vi glæder os inderlig at kjære Fader kom lykkelig hjem og befinder sig frisk og vel, her ere vi Gud ske Lov vel, men Tiden har voren os noget langsom, siden Deres Afrejse. Iøvrigt sluttes min Million Tak og allerkjeerligste Hilsen for Hjerte Fader og Broder Jørgen fra min lille Kone, Søster og mig, der af Hjertet vil have Dem under den Højestes Varetægt troligen befalet og uforanderlig til Døden forbliver

Gjerdrup d. 25. Juli 1760.
Allerkjæreste Hjerte Faders
oprigtige lydige Søn
M. Qvistgaard.
i Hast.


1) Udskrift af Kancelliets lehn- og gratialprot. 1786 nr. 153.
2) Sjællandsfars landstings skødebog 1748-1783. Fol. 270. 727. 863. 945. 953. 1783 94. Fol. 231.
3) Sjællandsfars landstings pantebog 1734-1761. Fol. 547. 1761-1787. Fol. 362. 1787-1798. Fol. 270. 518.
4) Rentekammerets bestallingsbog nr. 16. Fol. 146.
5) Efterretn. om ægtepar osv. l771.
6) Sjællandske åbne breve 27. juni 1760 nr. 320. 9. maj 1776 nr. 265. 31. juni 1782 nr. 412. 24. april 1789 m. 120. 334. 13. febr. 14. sept. 1798 nr. 1150. 1151.
7) Holm: Kampen om landboreformer.
8) Beyer: Topografi over Egitzlefmagle sogn 1820.
9) Poulsen: Efterretn. om Samsø s. 186.
10) Adresseavisen 1798. nr. 255. 286.
11) Livrentesocietetets inseriptionsprot. 1747 (Martha Rehling).
12) Seehusen: Optegn. over Gjerdrup og Lyngbygd.
13) Frederiksborg skoles regnskaber 1747.
14) Bruun: Bibliotheka Danica 3. b., s. 1361.
15) Universitetets eksamensproL over 2. eksamen.
16) Jydske saml. 3. r., 5. b.. s. 338.
17) Årbog for Sorø amt. I:
18) Fredericia: Aktstykker om stavnsbåndets hist., s. 277 flg.
19) Kbhvns. univer. matr.
20) Dahl: Hist. efterretn. over Frederiksborg skole.
21) Folketælling 1787.4

Morten Iversen Quistgaard blev student fra Frederiksborg skole 1750 og blev samme år immatrikuleret ved universitetet. Maj 1751 var han oppe til 2. examen (Philosophicum), men synes herefter at have forladt studeringerne og er gået over til landvæsenet. Fra 1756 – 60 var han forpagter på Brattingsborg på Samsø. Den 1. maj 1760 købte han Gjerdrup, Lyngbygård (nær Skelskør) med bøndergods og Boeslunde kirke af major Casper Frederik v. Bülow for 52.000 Rdl. Han indførte straks reformer i næsten enhver retning, "hvilket skyldtes hans levende interesse for ejendommene og for hans undergivnes fremgang og velvære forenet med energi og dygtighed til at gennemføre, hvad han anså for gavnligt og nødvendigt. Hertil kom en på den tid for landmænd ualmindelig dannelse". Ved siden af bønderjordernes udskiftning gik en stadig forøgelse af ejendommene, således købte han 1774 foruden nogle mindre gårde Espe Hovedgård for 18.000 Rdl. Og i 1782 Gimlinge kirkegods.

Også i andre henseender udfoldede han stor virksomhed. Næsten lige fra han overtog godserne og til sin død var han landvæsenskommissær, hvilket i forening med hans praktiske dygtighed som landmand foranledigede, at han blev en af de 16 mand, som ved kongebudet af 25. august 1786 kaldtes til at sammentræde i den kommission, der er kendt under navnet "den store landbokommission", hvor han ingenlunde var noget uvirksomt medlem. Han er undertiden bleven regnet mellem bondefrihedens modstandere, og sikkert er det, at han ikke altid var enig med majoriteten i kommissionen om måden, hvorpå bondestandens vel kunde fremmes. Men lige så sikkert er det, at hans modstand kun gjaldt midlerne til at fremme den gode sag, og ikke sagen selv, "hvilket man kan overbevise sig om ved at gennemlæse de betænkninger og afhandlinger desangående, hvilke han lod trykke, og ved at give agt på den heldbringende virksomhed, han udfoldede på sine godser".

Han er blevet angrebet som reaktionær fordi han var modstander af stavnsbåndets ophævelse, men som praktisk landmand og godsejer var han meget reformivrig og arbejdede især for bondejordens udskiftning. Fra Aage Roussells bog Danske Slotte og Herregårde kan fra omtalen om Lyngbygård anføres følgende: Med Morten Qvistgård begyndte en ny tid for godset, opgangstiden. Alene det, at han blev ved godset lige til sin død i 1798 og lod det gå i arv til sin søn, var naturligvis af allerstørste betydning for godsdriften. Medens gårdene i de nærmest foregående ejeres tid havde været bortforpagtede, drev Qvistgård dem selv og forpagtede alene hollænderiet (mejeri-kvægbruget) ud.

I 1764 blev han virkelig kammerråd og i slutningen af 1775 justitsråd. Derimod afsloges hans ansøgning om at optages i den danske adelsstand med navnet "de Rehling Qvistgård". Hans ansøgning lyder som følger:

"Justits Råd Morten Qvistgård, ejer af jordegodserne Gierdrup, Lyngbygård og Espe, andrager, at han ofte har været brugt i anbefalede kongl. Forretninger, at han har været land commissaire i Corsøer oog Antvorschou amter, og stedse været i disse amters extraskats commision; han har bivånet adskillige betydelige landmålings taxations forretninger på Wordingborg amt, og som med-commissaire ifølge Rscr. Af 7. marts 1774 været udnævnt til indretningerne til de kongl. forbeholdte godsers bortsælgelse, foruden andet vedkommende, hvorved han som oftest har tilsat af egne midler.

Han kom i andet ægteskab med Martha Rehling, en datter af præsten Mag. Rehling til Hasle og Braabye Menigheder, som nedstammer i fædrene linie fra den anseelige gamle adelige Rehlingske familie i Schwaben, og i mødrene linie havde til morfader Biskop Wøldike, som nedstammede fra familien Böhme og den bekendte Hussiternes anfører Johannes Zischa. Efter bemeldte hans anden Hustrues foranstaltning har han på sit gods bygget en spindeskole, og conjunctim med hendes broder provst Rehling besørget det fornødne i hensigt til et legatum af 1000 Rdl til understøttelse for fattige værdige enker af præste- og kiøbmands stand, hvis fundation skal blive indsendt til allernådigste confirmation. I ægteskab med denne kone, som nu er død, har han en datter og 4 sønner, for hvis opdragelse han sørger efter evne og lejlighed, og hvoraf datteren og de 2 sønner ere over 18 år. På ovenanførte grunde ansøger han om at optages i den danske adelsstand, og nyde de dermed forbundne rettigheder samt at føre navn: de Rehling Qvistgård".

Som sagt lykkedes det ikke at blive optaget i adelstanden, men nedstamningen fra Johannes Zischa, må anses for sikker nok, som det nærmere vil blive beskrevet vedrørende forfædrene til Martha Rehling.

Han deltog på mange måder i det offentlige liv og førte en levende korrespondance med folk i de forskelligste livsstillinger og om de mest forskelligartede emner. Med familien i Jylland bevarede han nøje forbindelse. Som eksempel på tidens brevstil kan nævnes følgende brev til Dorothea Cathrines fader Peter Qvistgård til Vibygård:

Allerkjæreste Hjerte Fader.

For ald den megen godhed og oprigtige kjærlighed vores kære fader bestandig har vist og viser imod os, erkiender min kone og jeg med største hjertens taknemmelighed, hvorfor vi og aflægger og fremsender herved vore allerskyldigste og kærligste taksigelser. Vi takke af hjertet for den første omsorg og bekymring han har haft for vores velgaaende og skal aldrig forglemme vores skyldigste erkjendtlighed for de sidste. Vi imodtoge med største taknemmelighed hjerte faders meget kjærlige og gode tilsendte foræring, som rigtig alt sammen således er indløben: Gulduhret, en guldmedalje, 12 sølvskeer, 6 theskeer, presenterbakken, en sølv-begger, en seng og claveer og røget kiød, en sølvsukkerskaal og the daase, for hvilket aldt saavelsom og aldt til forn bekomne vi takke allerskyldigst og kjærligst. Vi glæder os inderligt at kjære fader kom lykkelig hjem og befinder sig frisk og vel, her ere vi gud ske lov vel, men tiden har voren og noget langsom, siden Deres afrejse. I øvrigt sluttes min million tak og allerkjærligste hilsen for hjerte fader og broder Jørgen fra min lille kone, søster og mig, der af hjertet vil have Dem under den Højestes varetægt troligen befalet og uforanderlig til døden forbliver

Allerkjæreste hjerte faders oprigtige lydige søn M. Qvistgård

Skrevet på Gjerdrup den 25 juli 1760 "i al hast".

Han endte sit virksomme liv 9. september 1798 og ligger begravet på Boeslunde Kirkegård, hvor der på kirken på korets ydre østmur over ham og hans hustru findes et af Wiedewelt udført Epitafium i gråt og hvidt marmor.

Efter hans død blev hans ejendomme delt i mindelighed mellem hans sønner. Gjerdrup, Lyngbygård og Gimlinge kirkegods overgik til den yngste af sønnerne, Peter Christoffer Qvistgård, og siden har der været mange Qvistgård'ere på Gerdrup.

     Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård blev født 15 maj 1732 i Skikkild, Vejrum, Hjerm, Ringkøbing. Han var søn af Ivar Pedersen Qvistgaard og Kristine Madsdatter Dahl. Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård tog eksamen i 1750 i Frederiksborg Gymnasium, Hillerød. Han var 1 maj 1756 forpagter i Brattingsborg, Tranebjerg, Samsø, Skanderborg. Han var 1 maj 1760 godsejer i Gjerdrup og Lyngbygård, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø. Morten blev gift 11 september 1764 i Haslev, Ringsted, Sorø, med Martha Rehling, datter af Johan Johansen Rehling og Regina Dorothea Andreasdatter Wøldike. Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård var fadder ved dåben af Johan Rehling 18 august 1775 Egebjerg, Ods, Holbæk.5 Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård var fadder ved dåben af Herman Dominicus Beckmann Rehling 28 marts 1779 Egebjerg, Ods, Holbæk.5 Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård var fadder ved dåben af Elisabeth Regina Dorothea Wøldike Rehling 25 januar 1782 Egebjerg, Ods, Holbæk.5 Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård døde 9 september 1798 i Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø, i en alder af 66 år.6 Han blev bisat fra Boeslunde, Slagelse, Sorø.

Folketællinger og boliger

Folketælling1771Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø7
Folketælling1787Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø8
Far-Nat*Ivar Pedersen Qvistgaard f. c 1683, d. 21 Maj 1764
Mor-Nat*Kristine Madsdatter Dahl f. 10 Sep 1693, d. 8 Jan 1789

Børn af Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård og Martha Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S110] Erh. Qvistgaard, Slægten Qvistgaard.
  2. [S149] Qvistgaard slægtswebsite, online ukendt url.
  3. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  4. [S166] Ursula Acosta, "Ducoudray Holstein."
  5. [S3] , Kirkebog.
  6. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Man's name:      Morten Qvistgaard
    Man's occupation:      Bestalter Kammeraad Proprietaire af Gierdrup og Lyngbye Gaard, lever af Godses I
    Man's age:      39
    Man's marital status:      Gift
    Man's no of marriage:      2
    Man dead (yes/no):      Nej
    Spouse dead (yes/no):      Nej
    Spouse's age:      27
    Spouse's marital status:      Gift
    Spouse's no og marriage:      1
    Parish:      Eggeslevmagle
    District:      Vester Flakkebjerg
    County:      Sorø.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Morten Qvistgaard, 56, Enkemand, Hosbond, Justice Raad,Eyer af Gierdrup Lyngbye og Espe med underliggende Godser,
    Johan Rehling Qvistgaard, 23, Ugift, Barn af 2.Ægteskab, Student,
    Johan Samuel Gotlob Qvistgaard, 14, Ugift, Barn af 2.Ægteskab,
    Peder Christopher Qvistgaard, 13, Ugift, Barn af 2.Ægteskab,.

Jakob Vilhelm Clausen Fabricius1

M, f. 15 oktober 1817, d. 24 november 1895
     Jakob Vilhelm Clausen Fabricius var farver i Lild, Randers, Thorsager, Vivild, Nørager og København. Han blev født 15 oktober 1817 i Bøvling, Skodborg, Ringkøbing. Han var søn af Johannes Fabricius og Vilhelmine Benedikte Clausen. Jakob blev gift 10 november 1844 i Hjardemål, Hillerslev, Thisted, med Dorthea Clausine Catherine Villaume, datter af Ernst Eberhard Villaume og Dorthea Clausine Bøgh.2 Jakob Vilhelm Clausen Fabricius var fadder ved dåben af Martha Caroline Willaume-Fabricius 26 juni 1881 Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København.3 Jakob Vilhelm Clausen Fabricius immigrerede 21 juni 1883 til Michigan, USA.4,5 Hans ejendele blev skiftet november 1895.6 Han døde 24 november 1895 i Johannes Stiftelsen, København, i en alder af 78 år. Han blev bisat fra Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København, 29 november 1895.2
Far-Nat*Johannes Fabricius f. 27 Mar 1771, d. 2 Nov 1847
Mor-Nat*Vilhelmine Benedikte Clausen f. 29 Jan 1776, d. 23 Okt 1817

Børn af Jakob Vilhelm Clausen Fabricius og Dorthea Clausine Catherine Villaume

Kildehenvisninger

  1. [S111] Arne Gamst, online http://genealogy.arga.dk
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S3] , Opført i Skt. Johannes KB, Kirkebog.
  4. [S118] Henning Kristensen, "Henning Kristensen," e-mail til Michael Erichsen.
  5. [S168] Udvandringsprotokol, online http://ddd.dda.dk, Navn: Fabricius, Jacob Vilh.
    Stilling: Bud
    Alder: 65
    Bestemmelsessted: Michigan
    Kontrakt nr.: 237300
    Forevisningsdato: 6/21/1883
    Sidste oph.sogn: København
    Sidste oph. amt: København
    Sidste oph.sted: Kjbhvn.
    Bestemmelses land: USA
    Bestemmelses by: ?
    Bestemmelses stat: Michigan
    Skibsnavn: Indirekte

    Navn: Fabricius, Dorthea
    Stilling: Hustru
    Alder: 58
    Bestemmelsessted: Michigan
    Kontrakt nr.: 237300
    Forevisningsdato: 6/21/1883
    Sidste oph.sogn: København
    Sidste oph. amt: København
    Sidste oph.sted: Kjbhvn.
    Bestemmelses land: USA
    Bestemmelses by: ?
    Bestemmelses stat: Michigan
    Skibsnavn: Indirekte.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Københavns Skiftekommission, Hovedregister november 1895, Fabricius, Jacob Vilhelm Clausen, fhv. Bud, 1/315 1I.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Christian Teilman Vinding, 50, gift, , farverieier, Ydbye sogn, Thisted amt

    Jakob Vilhelm Fabricius, 28, gift, , farversvend, Bøvling sogn, Ringkjøbing amt
    Dorthea Klausine Katrine Villaume, 19, gift, , hans kone, Svendborg.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Vilhelm Fabricius, 33, Gift, , Farver, husfader, Bøvling sogn, Ringkøbing amt
    Dorthea Clausine Kathrine Vilarince, 25, Gift, , hans kone, Svendborg, Fyn
    Johannes Ludvig Fabricius, 3, Ugift, , deres børn, Her i sognet [Lild]
    Ernst Vilhelm Fabricius, 1, Ugift, , deres børn, Her i sognet [Lild].
  9. [S3] , fra Randers., Kirkebog.
  10. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Jacob Vilhelm Fabricius, 38, gift, Bøvling sogn, Ringkøbing amt, sidder til leje, lever af at farve tøj (?), huusfader
    Dorthea Clausine Cathrine, 30, gift, Svendborg, hans kone
    Johannes Ludvig Fabricius, 8, ugift, Lild sogn, Thisted amt, deres børn
    Vilhelm Nicolai Fabricius, 6, do, do ,do
    Trine Jensine fabricius, 4, do, do, do
    Christian Niels Fabricius, 2, do, do, do.
  11. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Jakob Wilh. Fabricius, 42, gift, Bøvling, Ringkøbing, tøifarver (?)
    Sine Willaume, 35, gift, Svendborg, hans kone
    Johannes Fabricius, 13, ugift, Lild sogn, Thisted amt, deres børn
    Wilhelm do, 11, do, do, do
    Line do, 9, do, do, do
    Christian do, 7, do, do, do
    Adam do, 5, do, Thorsager sogn, Randers amt, do
    Eva do, 4, do, do, do
    Emil do, 1, do, her i sognet, do.
  12. [S3] , fra Vivild., Kirkebog.
  13. [S3] , fra Nørager, Kirkebog.
  14. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Vilhelm Fabricius, Gift, Bud, Bø?? Præstegaard, Ribe Amt, , M, 3, 8, 1867, 62, 1844
    Dorthea Clausine Kathrine Vilaume, Gift, , Svendborg, Hans Kone, K, 1867, 54,
    Adam Christopher Fabricius, Ugift, Skomagersvend, Thorsager, Deres Søn, M, 24,
    Jens Laurits Thommerup Fabricius, Ugift, Cigararbejder, Vivel, Randers Amt, Deres Søn, M, 19,
    Elvine Elise Henriette Fabricius, Ugift, , Randers, Deres Datter, K, 16,.
  15. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Vilhelm Fabricius, 67, Gift, Kontorbud, Bøling i Ringkjøbing Amt, anm.Har tilsyn med L.C.Glad & Crs i Ejendommen værende Kontorlokale, Husfader, M, 48 Aar gl
    Dorthea Clausine Fabricius, 59, Gift, , Svendborg, , Husmoder, K, 40 Aar gl.
  16. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Dorthea Clausine Catherine Villaume1

K, f. 5 marts 1825, d. 16 marts 1899
     Dorthea Clausine Catherine Villaume blev kaldt Sine. Hun blev født 5 marts 1825 i Svendborg. Hun var datter af Ernst Eberhard Villaume og Dorthea Clausine Bøgh. Dorthea Clausine Catherine Villaume blev døbt 8 marts 1825 i Skt. Nicolai Kirke, Gerritsgade 5, Svendborg.2 Dorthea blev gift 10 november 1844 i Hjardemål, Hillerslev, Thisted, med Jakob Vilhelm Clausen Fabricius, søn af Johannes Fabricius og Vilhelmine Benedikte Clausen.2 Dorthea Clausine Catherine Villaume var fadder ved dåben af Martha Caroline Willaume-Fabricius 26 juni 1881 Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København.3 Hendes ejendele blev skiftet marts 1899.4 Dorthea Clausine Catherine Villaume døde 16 marts 1899 i Adelgade 91, København, i en alder af 74 år. Hun blev bisat fra Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København, på Vestre Kirkegård 21 marts 1899.5
Far-Nat*Ernst Eberhard Villaume f. 1 Maj 1782, d. 13 Maj 1859
Mor-Nat*Dorthea Clausine Bøgh f. 1789, d. 9 Maj 1871

Børn af Dorthea Clausine Catherine Villaume og Jakob Vilhelm Clausen Fabricius

Kildehenvisninger

  1. [S455] Morten Clausens Slægtsside, online http://www.mortenclausen.dk/
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S3] , Opført i Skt. Johannes KB, Kirkebog.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Københavns Skiftekommission, Hovedregister marts 1899, Fabricius, Dorothea Cathrine, f. Villaume, Farver Jacob Vilhelm F.s Enke, 1/106 1K.
  5. [S3] , Enke efter farver Jakob Vilhelm Fabricius, Åbenrå 22, Kirkebog.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ernst Eberhardt Willoume, 52, Gift, , Daglejer,
    Dorthea Clausine Bøgh, 45, Gift, , Hans kone,
    Petrine Birgitte, 16, Ugift, , Deres barn,
    Ernst Peter Christian, 14, Ugift, , Deres barn,
    Sophus Willoume, 12, Ugift, , Deres barn,
    Dorthea Clausine Katrine, 9, Ugift, , Deres barn,.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Willoume, 58, gift, , Pensionist,
    Dorthea Clausine Bøgh, 52, gift, , Jordemoder,
    Dorthea Clausine Willoume, 15, ugift, , Deres datter,.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Christian Teilman Vinding, 50, gift, , farverieier, Ydbye sogn, Thisted amt

    Jakob Vilhelm Fabricius, 28, gift, , farversvend, Bøvling sogn, Ringkjøbing amt
    Dorthea Klausine Katrine Villaume, 19, gift, , hans kone, Svendborg.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Vilhelm Fabricius, 33, Gift, , Farver, husfader, Bøvling sogn, Ringkøbing amt
    Dorthea Clausine Kathrine Vilarince, 25, Gift, , hans kone, Svendborg, Fyn
    Johannes Ludvig Fabricius, 3, Ugift, , deres børn, Her i sognet [Lild]
    Ernst Vilhelm Fabricius, 1, Ugift, , deres børn, Her i sognet [Lild].
  10. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Jacob Vilhelm Fabricius, 38, gift, Bøvling sogn, Ringkøbing amt, sidder til leje, lever af at farve tøj (?), huusfader
    Dorthea Clausine Cathrine, 30, gift, Svendborg, hans kone
    Johannes Ludvig Fabricius, 8, ugift, Lild sogn, Thisted amt, deres børn
    Vilhelm Nicolai Fabricius, 6, do, do ,do
    Trine Jensine fabricius, 4, do, do, do
    Christian Niels Fabricius, 2, do, do, do.
  11. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Jakob Wilh. Fabricius, 42, gift, Bøvling, Ringkøbing, tøifarver (?)
    Sine Willaume, 35, gift, Svendborg, hans kone
    Johannes Fabricius, 13, ugift, Lild sogn, Thisted amt, deres børn
    Wilhelm do, 11, do, do, do
    Line do, 9, do, do, do
    Christian do, 7, do, do, do
    Adam do, 5, do, Thorsager sogn, Randers amt, do
    Eva do, 4, do, do, do
    Emil do, 1, do, her i sognet, do.
  12. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Vilhelm Fabricius, Gift, Bud, Bø?? Præstegaard, Ribe Amt, , M, 3, 8, 1867, 62, 1844
    Dorthea Clausine Kathrine Vilaume, Gift, , Svendborg, Hans Kone, K, 1867, 54,
    Adam Christopher Fabricius, Ugift, Skomagersvend, Thorsager, Deres Søn, M, 24,
    Jens Laurits Thommerup Fabricius, Ugift, Cigararbejder, Vivel, Randers Amt, Deres Søn, M, 19,
    Elvine Elise Henriette Fabricius, Ugift, , Randers, Deres Datter, K, 16,.
  13. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Vilhelm Fabricius, 67, Gift, Kontorbud, Bøling i Ringkjøbing Amt, anm.Har tilsyn med L.C.Glad & Crs i Ejendommen værende Kontorlokale, Husfader, M, 48 Aar gl
    Dorthea Clausine Fabricius, 59, Gift, , Svendborg, , Husmoder, K, 40 Aar gl.
  14. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Michael Ditlev Eller

M
     Michael Ditlev Eller er søn af Erik Eller og Helle Gerd Pedersen.
Far-Nat*Erik Eller
Mor-Nat*Helle Gerd Pedersen

Maren (Margrethe) Wefstsdatter

K, f. cirka 1676
     Maren blev gift med Lars Andersen. Maren (Margrethe) Wefstsdatter blev født cirka 1676 i 03. Sg. Maegård, Olsker, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Wefst Pedersen og Margrethe Hansdatter. Maren (Margrethe) Wefstsdatter blev nævnt i skiftet efter Wefst Pedersen 12 februar 1727.1 Maren (Margrethe) Wefstsdatter blev nævnt i skiftet efter Margrethe Hansdatter 7 juli 1729.2 Maren (Margrethe) Wefstsdatter blev nævnt i skiftet efter Lars Andersen 9 juli 1748.3
Far-Nat*Wefst Pedersen f. f 1650, d. 1727
Mor-Nat*Margrethe Hansdatter f. c 1647, d. 1729

Familie: Maren (Margrethe) Wefstsdatter og Lars Andersen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Wefst Pedersen, Maegård, Olsker.
    Margrethe Hansdatter. Laugv: Anders Larsen Krak, Rutsker.
    4 søn. 4 døt.
    A: Jens Wefstsen, egen værge, Skovgård, Olsker.
    B: Hans Wefstsen, egen værge, 13. Sg. Rutsker.
    C: Lars Wefstsen, egen værge, 27. Sg. Nyker.
    D: Peder Wefstsen, død. 2 søn. 1 dat.
    1: Wefst Pedersen, f. 1721. Værge: Hans Wefstsen, Rutsker.
    2: Niels Pedersen Møller, f. 1723. Værge: Farbror, Jens Wefstsen.
    3: Margrethe Persdatter, f. 1726. (ungefær ½ år). Værge: Farbror, Lars Wefstsen, Nyker.
    E: Maren Wefstsdatter, gm. Lars Andersen, Samsingsgård, Klemensker.
    F: Anne Wefstsdatter, død, var gm. Jep Monsen, Rutsker.
    Ved ægt med af. Thor Pedersen. 1 søn
    1: Peder Thorsen, f. 1706. Værge: Svend Hansen, Rutsker.
    Ved ægt med enkemand, Jep Monsen. 1 søn. 2 døt.
    2: Thor Ibsen, f. 1717.
    3: Margrethe Ibsdatter, f. 1715.
    4: Anne Ibsdatter, f. 1719. Værge: far.
    G: Gjertrud Wefstsdatter, gm. Tørchel Nielsen, Nyker.
    H: Kirsten Wefstsdatter, gm. Lars Persen, Rø.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Margrethe     ?, enke, 3. Sg. Olsker.
    Afg. Wefs Pedersen.
    4 søn. 4 døt.
    A: Jens Wefstsen, egen værge, Skovgård, Olsker.
    B: Hans Wefstsen, egen værge, 23. Sg. Rutsker.
    C: Laurits Wefstsen, egen værge, Nyker.
    D: Peder Wefstsen, død. 2 søn. 1 dat.
         1: Wefst Pedersen, f. 1720. Værge: Farbror, Hans Wefstsen.
         2: Niels Pedersen Møller, f. 1723. Værge: Farbror, Jens Wefstsen.
         3: Margrethe Pedersdatter, f. 1727. ( 2½ år.) Værge: Farbror, Lars Wefstsen.
    E: Maren Wefstsdatter, gm. Laurits Andersen, Samsinggård, Klemensker.
    F: Anne Wefstsdatter, død, var gm. Jep Monsen, Rutsker.
         Ved ægt med afg. Thor Pedersen. 1 søn.
         1: Peder Thorsen, f. 1706. Værge: Svend Hansen, Rutsker.
         Ved ægt med Jep Monsen. 1 søn. 2 døt.
         2: Thor Ibsen, f. 1717.
         3: Margrethe Ibsdatter, f. 1725.
         4: Anne Ibsdatter, f. 1719. Værge: Far.
    G: Gjertrud Wefstsdatter, gm. Tørchel Nielsen, Nyker.
    H: Kierstene Wefstsdatter, gm. Lars Pedersen, 4. Sg. Marchusgård, Rø.

    Anno 1729 dend 7 Jully er efter lovlig giorde tillysning holdenregistering og vurdering samt skifte og deeling efter sallig Margrethe sallig Wefst Pedersens boede og døde paa den 3 Jord Ejendoms gaardbeligende udi Ohlsker Sogn Maagaarden kaldet, og det imellem denne sallig qvindes børn som er 4 sønner og 4 døttre. Hvor af den eldste søn er Jens Wefstsen boende paa Skovgaarden i Ohlsker Sogn som møtte og er sin egenverge. Den anden denne sallig qvindes søn Hans Wefstsen boende paa 13 Jord Ejendoms gaard i Rutsker Sogn og er sin egen verge som møtte. Den tredie søn Lauritz Wefstsen som er boende paa Buchegaarden i Nyker Sogn som og iligemaade er sin egen verge som møtte. Den fierde og yngste søn Peder Wefstsen som ved døden er afgangen og har efterlat sig 2 sønner og 1 daatter: der af den eldste søn Wefst Pedersen paa 9 aar gammel, for hannem er til verge anordnet myndlingens faderbroder Hans Wefstsen boendei Rutsker Sogn som fremdelis for blefver; den anden søn Niels Pedersen Møller paa 6te aar gammel for hannem er til verge anordnet myndlingens faderbroder Jens Wefstsen boende i for ermelte Ohlsker Sogn; daatteren Margrethe Pedersdaatter 2-1/2 aar gammel, for hende er til verge anordnet faderbroderen Lars Wefstsen boende i Nyker Sogn paa Bukegaarden. Den eldste denne sallig qvindes daatter Maren Wefstdaatter som er i egteskab med Lauritz Andresen boende paa Samsingsgaarden i Clemmerdsker Sogn. Den anden daatter Anne Wefstdaatter som ved døeden er afgangen og var sidst iegteskab med Jep Monsen boende i Rutsker Sogn og har efterlat sig 2 sønner og 2 døttre: der af den eldste søn Peder Thorsen som hun hafuer avled med hendes forige afdøede mand Thor Pedersen ungefehr 23 aar gl.,for hannem er forhen til verge anordnet Svend Hansen boende i Rutsker Sogn som endnu fremdeelis for blifuer; saa og avled med bemelte Jep Monsen en søn og 2 døttre: var af sønnen Thor Ibsen ungefehr 12 aar gl.; den eldste daatter Margrethe Ibsdaatter ungefehr 14 aar gl.; den anden og yngste daatter Anne Ibsdaatter paa 10 aar gl.; for disse umyndige børn er faderen Jep Monsen self verge efter loven. Den tredie denne sal. qvindes daatter Giertrud Wefstdaatter som er i egteskab med Tørchel Nielsen boende i Nyker Sogn som møtte og for hende svarer. Den 4de og yngste denne sal. qvindes daatter Kierstene Wefstdaatter som er i egteskab med Lars Pedersen boende i Røe Sogn paa Markusens gaard kaldet som og møtte og for hende svarer. . . Hvor saa skifte retten paa Quartermester Lars Nielsen hans daattermands veigne giorde paastand. . . af skifte retten giorde pa kiendelse blef om sider Lars Nielsen Qvartermester som hafuer paa sin daattermand Hans Rasmussens veigne forhen ladet inførn ovrørte undentag angaaende som hand self bemelte Hans Rasmusen nu her for skifteretten. . . en crantz paa teigning W.P.S. : M.H.d. 1705. . . sølf skee udtiken paa begge sider paa skuved med paa teigning paa bladet udi encrantz W.P.S. : M.H.d. 1685.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Lars Andersen, 63. Sg. Klemensker.
    Maren Wefstsdatter. Laugv: Bror, Hans Wefstsen, Rutsker.
    2 søn. 5 døt.
    A: Anders Larsen, Nylars.
    B: Wefst Larsen, her på gården.
    C: Margrethe Larsdatter, gm. Ole Jørgensen, Gildesboe, Klemensker.
    D: Gjertrud Larsdatter, gm. Lars Pedersen, Riisbye, Klemensker.
    E: Barbra Larsdatter, gm. Olle Olsen, Rønne.
    F: Anna Larsdatter, gm. Jens Pedersen, Klingegård, Rutsker.
    G: Maren Larsdatter, død, var gm. Jens Jørgensen, Riisbye, Klemensker. 1 dat.
         1: Maren Jensdatter, f. 1745. Værge: Far. 9 Jul 1748.

Thor Pedersen

M, f. 1638
     Thor Pedersen blev født i 1638 i 35. Sg. Åhalsegård, Rutsker, Nørre, Bornholm.1 Han var søn af Peder Mogensen og Karen Lauritsdatter. Thor blev gift med Gjertrud Andersdatter, datter af Anders Nielsen. Thor Pedersen var i 1662 gårdmand i 18. Sg. Dyndegård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Han var i 1688 gårdmand i 21. Sg. Bakkegård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Han blev nævnt i skiftet efter Mogens Nielsen 13 maj 1698.2 Thor blev gift cirka 1700 med Anna Wefstsdatter, datter af Wefst Pedersen og Margrethe Hansdatter. Thor Pedersen blev nævnt i skiftet efter Marica Henriksdatter 2 april 1703 Rutsker, Nørre, Bornholm.3 Thor Pedersen blev nævnt i skiftet efter Anders Mogensen 8 april 1711.4 Thor Pedersen døde i Rutsker, Nørre, Bornholm.5 Han blev bisat fra Rutsker, Nørre, Bornholm, 16 oktober 1713. Hans ejendele blev skiftet 18 oktober 1713.6
Far-Nat*Peder Mogensen f. c 1593, d. 1678
Mor-Nat*Karen Lauritsdatter f. c 1598, d. 1678

Familie: Thor Pedersen og Gjertrud Andersdatter

Familie: Thor Pedersen og Anna Wefstsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S40] Kristian Kure, Kures Gårdfortegnelser.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Mogens Nielsen, 5. Vg. Rutsker.
    Anna Pedersdatter. Laugv: Bror, Thoer Persen.
    5 søn. 4 døt.
    A: Lars Monsen, egen værge, Rutsker.
    B: Niels Monsen, egen værge.
    C: Per Monsen, egen værge, Rutsker.
    D: Anders Monsen, egen værge.
    E: Esper Monsen, egen værge.
    F: Kirstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    G: Karen Monsdatter, f. 1674. Værge: Bror, Niels Monsen.
    H: Barbra Monsdatter, f. 1678. Værge: Søstermand, Friderich Hansen.
    I: Gjertrud Monsdatter, f. 1684. Værge: Morbror, Thoer Persen.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Marica Henrichsdatter, 35. Sg. Rutsker.
    Hans Pedersen.
    Ved ægt med afg. Didrich Mortensen. 4 søn. 4 døt.
    A: Morten Didrichsen, egen værge, Olsker.
    B: Jacob Didrichsen, udenlands. Værge: bror, Morten Didrichsen.
    C: Johan Didrichsen, egen værge, Olsker.
    D: Henrich Didrichsen, egen værge, Olsker.
    E: Margrethe Didrichsdatter, gm. Peder Hansen, Rutsker.
    F: Mette Didrichsdatter, gm. Niels Hansen, Rutsker.
    G: Kirstine Didrichsdatter, gm. Lars Hansen, Rutsker.
    H: Lene Didrichsdatter, f. 1669. Værge: Tor Pedersen, Rutsker.
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anders Monsen, 5. Vg. Rutsker.
    Moder, 3 brødre og 3 søstre.
    A: Anne Pedersdatter. Laugv: Thoer Pedersen, 23. Sg. Rutsker.
    B: Lars Monsen, egen værge, 24. Vg. Rutsker.
    C: Peder Mogensen, egen værge, 5. Vg. Rutsker.
    D: Esper Monsen, egen værge, 5. Vg. Rutsker.
    E: Kierstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    F: Karne Monsdatter, gm. Joen Persen, 6. Sg. Rutsker.
    G: Barbro Monsdatter, f. 1683. Værge: Søstermand, Frederich Hansen.
  5. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
  6. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Thor Pedersen, 21. Sg. Rutsker.
    Anne Wefstsdatter. Laugv: Far, Wefst Pedersen, Olsker.
    Ved første ægt. 1 dat.
    A: Margrethe Thorsdatter, gm. Hans Svendsen, Rutsker.
    Ved ægt med enken. 1 søn.
    B: Peder Thorsen, f. 1706. Værge: Peder Andersen, Rutsker.

    'Schifte og deehling efter afgangne sallig Thor Pedersen som boede og døde paa den 21 Jord Ejendens gaard beligende udi Rydscher Sogn, og detimellem denne s. mands efterlatte hustru naunlig Anne Wefstesdaatter, for hende blef efter hendes begiering til laug verge anordnet enchens fader Wefst Pedersen boende udi Ohlscher Sogn, paa dend eene, og paa dend anden side denne sallig mands efterlatte børn som er forst at regne og var aufled med hans først sallig hustru er en daatter, naunlig MargretheThorsdaatter, som er i egteschab med Hans Svendsen udi Rydscher Sogn sommøtte og for hende svarer. Saa og med denne for ermelt enche sammen avled en søn naunlig Peder Thorsen, 7 aar gammel, for hannem er til verge anordnet Peder Andersen ibm. saa og Hans Andersen boende paa Soldatergaarden i Aacher Sogn, som begge er sødschendebarn til myndlingen.'

Mads Jensen

M, f. 1728, d. 5 marts 1786
     Mads Jensen blev født i 1728 i Sjørring, Hundborg, Thisted. Han var søn af Jens Madsen og Johanne Christensdatter Bang. Mads blev gift før 1758 med Maren Christensen. Mads Jensen døde 5 marts 1786 i Sperring, Sjørring, Hundborg, Thisted. Han blev bisat fra Sjørring, Hundborg, Thisted, 14 marts 1786.
Far-Nat*Jens Madsen f. 1677, d. 3 Mar 1754
Mor-Nat*Johanne Christensdatter Bang f. 1690, d. 23 Okt 1778

Børn af Mads Jensen og Maren Christensen

Karen Poulsdatter

K, f. 19 juli 1825, d. 15 juni 1858
     Karen Poulsdatter var sypige i Skjoldborg, Hundborg, Thisted. Hun blev født 19 juli 1825 i Skjoldborg, Hundborg, Thisted. Hun var datter af Poul Lauritsen og Else Christensdatter. Karen Poulsdatter blev døbt 1 januar 1826 i Skjoldborg, Hundborg, Thisted.1 Karen blev gift 20 maj 1855 i Skjoldborg, Hundborg, Thisted, med Hendrich Christian Andreasen, søn af Andreas Erichsen og Maren Kirstine Nielsdatter; Vidner: Ole Nielsen og Christen Jensen.1 Karen Poulsdatter døde 15 juni 1858 i Skjoldborg, Hundborg, Thisted, i en alder af 32 år. Hun blev bisat fra Skjoldborg, Hundborg, Thisted, 20 juni 1858.1
Far-Nat*Poul Lauritsen f. 13 Feb 1789, d. 30 Dec 1858
Mor-Nat*Else Christensdatter f. 25 Mar 1789, d. 28 Nov 1871

Familie: Karen Poulsdatter og Hendrich Christian Andreasen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Poul Lauritsen, 46, Gift, eier af Huset og Dagleier,
    Else Christiansdatter, 45, Gift, hans kone,
    Lauritz Poulsen, 15, Ugift, deres barn,
    Karen Poulsdatter, 9, Ugift, deres barn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Poul Lauritsen, 51, Gift, , Huusmand og Dagleier,
    Else Christensdatter, 51, Gift, , hans Kone,
    Karen Poulsdatter, 15, Ugift, , deres Datter,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Poul Lauritsen, 56, Gift, , Huusmand, Thisted
    Else Christensdatter, 56, Gift, , Hans kone [Poul Lauritsen], Sundby
    Karen Poulsdatter, 20, Ugift, , Deres datter [Poul Lauritsen og Else Christensdatter], Skjoldborg.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Poul Lauritsen, 61, Gift, , Dgleier, Huusfader !!, Stagstrup
    Else Marie Christiansdatter, 61, Gift, , hans Kone, Stagstrup
    Lauritz Poulsen, 31, -, , Tømmermand, deres Børn, Her i Sogn
    Karen Poulsen, 25, -, , Sypige, deres Børn, Her i Sogn.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Poul Lauritsen, 66, gift, Thisted, husmand
    Else Christiansdatter, 66. gift, Stagstrup, hans kone
    Karen Poulsen, 30, ugift, Skjoldborg, deres datter.

Peder Christensen

M, f. cirka 1800
     Peder Christensen blev født cirka 1800. Han var søn af Christen Pedersen og Anne Andersdatter Langgaard.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Dollerup, Sjørring, Hundborg, Thisted1
Far-Nat*Christen Pedersen f. 27 Jul 1755, d. 27 Dec 1814
Mor-Nat*Anne Andersdatter Langgaard f. 30 Dec 1757, d. 24 Sep 1838

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Pedersen, 45, Gift, huusbonde, gårdmand og lægsmand,
    Anne Andersdatter, 43, Gift, hans kone,
    Helvig Christensdatter, 19, Ugift, hans barn,
    Maren Christensdatter, 17, Ugift, hans barn,
    Anne Cathrine Christensdatter, 14, Ugift, hans barn,
    Anders Christensen, 6, Ugift, deres barn,
    Maren Christensdatter, 3, Ugift, deres barn,
    Peder Christensen, 1, Ugift, deres barn,.

Elisabeth Sophie Kofoed1

K, d. 1783
     Elisabeth Sophie Kofoed blev født i 22. Sg. Sjælegård, Østermarie, Øster, Bornholm. Hun var datter af Hans Jensen Kofoed og Karen Jensdatter Bohn. Elisabeth Sophie Kofoed blev døbt 25 januar 1706 i Østermarie, Øster, Bornholm. Hun blev nævnt i skiftet efter Karen Jensdatter Bohn 28 marts 1726.2 Elisabeth blev gift 5 januar 1729 i Vestermarie, Vester, Bornholm, med Frederich Frederichsen Møller, søn af Frederich Hansen og Kirsten Mogensdatter. Elisabeth blev gift i 1743/44 med Anders Jensen, søn af Jens Hansen. Elisabeth Sophie Kofoed blev nævnt i skiftet efter Karen Sophie Frederichsdatter 17 juli 1744.3 Elisabeth Sophie Kofoed blev nævnt i skiftet efter Herman Jensen Bohn 14 januar 1746.4 Elisabeth Sophie Kofoed døde i 1783 i 03. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hun blev bisat fra Rø, Nørre, Bornholm, 4 december 1783.
Far-Nat*Hans Jensen Kofoed f. 13 Okt 1664, d. 10 Jul 1741
Mor-Nat*Karen Jensdatter Bohn f. 1670, d. Feb 1726

Børn af Elisabeth Sophie Kofoed og Frederich Frederichsen Møller

Børn af Elisabeth Sophie Kofoed og Anders Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karen Jensdatter Bohn, 57. Sg. Vestermarie.
    Hans Koefod Jensen.
    Ved ægt med afg. Oluf Jensen Aalborig, sognepræst til Klemensker og viceprovst på Bornholm. 1 dat.
    A: Barbra Olufsdatter, død, var gm Mathias Koefod, løjtnant, Chr. Ø. 2 søn.
    1: Jens Mathisen Koefod.
    2: Oluf Mathias Koefod. Værge: Far. Post til Bror, Hans Koefod Jensen, løjtnant.
    Ved ægt med enkemanden. 2 søn. 2 døt.
    B: Olluf Hansen Koefod, f. 1707.
    C: Peder Hansen Koefod, f. 1711.
    D: Elsebeth Sophie Koefodsdatter, f. 1706.
    E: Anne Mallene Hansdatter Koefod, f. 1716. Værge: Far.

    Hr. Lieut. ved Cavaleriet Hans Kofod Jensens salig hustru Karen Jensdaatter Bohne som boede og døde paa 57' Jord Ejendoms gård beliggende udi VesterM Sogn paa Tingstæd, og det imellem denne salig Matrones efterlevende kieriste børn ved Hans Kofod, paa eene side, og paa anden side deres sammen auflede børn med som dend salig Matrone til foren haver vaare udi afgangen hosbond salig Velæreden Hr. Oluf Jensen Aalborig, Sognepræst til St. Clemens Kierches menighed saa vel som ogsaaverende Vise Provst paa Boringholm med hannem aufled een daatter ved navn Barbra Olufsdaatter, som var i egteskab med Edl. Hr. Lieut. Mathias Kofod paa Fæstning Christians Øe som forhen blever antaget og hun ved døden er afgangen og efter hende igien lever 2 sønner: hvor af dend eldste søn er naumlig Jens Mathisen Kofod; dend anden søn Olle Mathisen Kofod. . . Dend salig Matrone haver auflede med sin efterlatte kieriste som er 2 sønner og toe døttre. Hvor af dend eldste søn ved navn Oluf Hansen Kofod, paa 19 aar gammel. Dend anden søn Peder Hansen Kofod, 15 aar gammel. Dend eldste daatter Elsebeth Sophie Kofods daatter, paa 21 aar gammel. Dend yngste daatter Anne Mallene Hans Kofods, 17 aar gammel. For demme er faderen Hans Kofod self verge efter loven.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karen Sophia Friderichsdatter, f. 1735. Myndling. Værge: Jens Hansen, 56. Sg. Vestermarie.

    Moder, 2 brødre, 1 søster.
    A: Elsebye Sophia Hansdatter, gm. Anders Jensen.
    B: Hans Kofoed Friderichsen Møller, f. 1730. Værge: Faders søsk.barns mand, Christopher Hansen, Hallene, Olsker.
    C: Jens Kofoed Friderichsen Møller, f. 1738. Værge: Morbror, Peder Hansen Kofoed, fendrich, Tingsted, Vestermarie.
    D: Barbara Kirstine Friderichsdatter Møller. Værge: Hans Moensen, 58. Sg. Vestermarie.

    Afg. Fader: Friderich Friderichsen, skiftebrev af d. 27. Sep. 1743.
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Herman Jensen Bohn, Generalmajor.
    Cathrine Von Reutern, Rusland.
    3 søskendebørn. 1 søst. 1 ½ bror.
    A: Elisabeth Sophie Kofod, gift med Andreas Jensen, 3. Sg. Møllegård, Rø.
    B: Anne Magdalene Kofod, gift med Jens Hansen, 59. Sg. Tingsted, Vestermarie.
    C: Peder Hansen Kofod, Tingsted, Vestermarie.
    D: Elisabeth Hansdatter Marchmand, gift med Jens Larsen, Rønne.
    E: Peter Hansen Marchmand, Holland.

Niels Henningsen

M, f. 24 september 1752, d. 24 februar 1833
     Niels Henningsen blev født i Topshøj, Lynge, Alsted, Sorø. Han var gårdmand i Lynge, Alsted, Sorø. Han blev døbt 24 september 1752 i Lynge Kirke, Lyngevej 6, Lynge, Alsted, Sorø.1 Han var søn af Henning Jacobsen og Sidse Cathrine Olsen. Niels Henningsen blev konfirmeret i 1770 i Lynge, Alsted, Sorø.1 Niels blev gift 17 august 1777 i Lynge, Alsted, Sorø, med Johanne Sørensdatter, datter af Søren Hansen og Karen Reinholtsdatter.1 Niels Henningsen døde 24 februar 1833 i Lynge, Alsted, Sorø, i en alder af 80 år. Han blev bisat fra Lynge, Alsted, Sorø, 2 marts 1833.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Topshøj, Lynge, Alsted, Sorø2
Folketælling1801Topshøj, Lynge, Alsted, Sorø3
Far-Nat*Henning Jacobsen f. c 1707
Mor-Nat*Sidse Cathrine Olsen f. c 1717

Familie: Niels Henningsen og Johanne Sørensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Henningsen, 35, Gift, Hosbonde, Bonde og Gaardbeb:,
    Johanne Sørensdatter, 35, Gift, Madmoder, ,
    Dorthe Nielsdatter, 8, Ugift, Børn af første Ægteskab, ,
    Inger Nielsdatter, 6, Ugift, Børn af første Ægteskab, ,
    Kirsten Nielsdatter, 4, Ugift, Børn af første Ægteskab, ,
    Sidse Nielsdatter, 4, Ugift, Børn af første Ægteskab, ,
    Jens Nielsen, 2, Ugift, Børn af første Ægteskab, ,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Henningsen, M, husbond, 49, Gift, 1, gårdmand,
    Johanne Sørensdatter, K, hans kone [Niels Henningsen], 48, Gift, 1,
    Dorthe -, K, deres barn [Niels Henningsen/Johanne Sørensdatter], 23, Ugift, , efternavn ikke angivet
    Kirsten -, K, deres barn [Niels Henningsen/Johanne Sørensdatter], 19, Ugift, , efternavn ikke angivet
    Jens -, M, deres barn [Niels Henningsen/Johanne Sørensdatter], 16, Ugift, , efternavn ikke angivet
    Henning -, M, deres barn [Niels Henningsen/Johanne Se angivet
    Inger -, K, deres barn [Niels Henningsen/Johanne Sørensdatter], 5, Ugift, , efternavn ikke angivet
    Jørgen Madsen, M, tjenestedreng, 20, Ugift.

Hans Thomsen Svendborg

M, d. 1674
     Hans Thomsen Svendborg tog eksamen som student i 1657 i Sorø. Han var 4 juli 1667 sognepræst i Skive.1 Hans blev gift 18 juni 1671 i Søndre Sogn, Viborg, med Cathrine Majoner, datter af Hans Jørgen Majoner og Hylleborg Jensdatter Roed. Hans Thomsen Svendborg døde i 1674 i Skive.

Familie: Hans Thomsen Svendborg og Cathrine Majoner

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.

Birgit Erichsen

K
     Birgit Erichsen er datter af Leif Erichsen og Ingeborg Alexia Jensen Thorsager.
Far-Nat*Leif Erichsen f. 21 Aug 1917, d. 25 Jul 1987
Mor-Nat*Ingeborg Alexia Jensen Thorsager f. 13 Jul 1921, d. 16 Okt 1963

Jørgen Frandsen

M

Hans Olufsen Bollers1,2

M, f. 7 oktober 1623, d. 24 december 1676
     Hans Olufsen Bollers var fuldmægtig over Kapitelstjenerne i Viborg. Han blev født 7 oktober 1623 i Viborg. Hans blev gift 22 november 1648 i Fiskbæk, Nørlyng, Viborg, med Else Bollesdatter, datter af Bolle Christensen og Else Bertelsdatter. Hans Olufsen Bollers døde 24 december 1676 i en alder af 53 år.

Børn af Hans Olufsen Bollers og Else Bollesdatter

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  2. [S94] Gustav Ludvig Wad, "Bolle Luxdorph."

Hans Pedersen1

M, f. før 1661
     Hans Pedersen blev født før 1661. Hans blev gift 21 februar 1692 i Svaneke, med Inger Andersdatter Thiesen, datter af Andreas Thiesen og Elsebe Madsdatter Kofoed. Hans Pedersen blev nævnt i skiftet efter Andreas Thiesen 11 november 1696.2 Hans Pedersen blev nævnt i skiftet efter Inger Andersdatter Thiesen 27 oktober 1745.3

Folketællinger og boliger

BoligSvaneke

Familie: Hans Pedersen og Inger Andersdatter Thiesen

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anders Thisen, Rådmand, capitain, Svaneke.
    Segne Clausdatter. Laugv: Valentin Deekner.
    Ved 1. Kuld. 6 døt.
    A: trine Andersdatter, gift m/ Lorens Hop, Svaneke.
    B: Karen Andersdatter, gift m/ Anders Hansen.
    C: Hanne Andersdatter, gift m/ Anders Jensen, Østers Sogn.
    D: Seigne Andersdatter, gift m/ Hans Pedersen, Åker.
    E: Elseby Andersdatter, gift m/ Jens Pedersen, Østers Sogn.
    F: Aarsete Andersdatter, f. 1671. Værge: Anders Jensen, Østerlars og Jens Pedersen, Østerlars.
    Ved 2. Kuld. 2 søn. 1 dat.
    H: Madtz Thisen, f. 1679. Værge: Jep Kiøler, Rø.
    I: Claus Thisen, f. 1689. Værge: Rasmus Kiøller, Bodilsker.
    J: Elsebe, Anders Tisdatter, f. 1682. Værge: Rasmus Kiøller, Bodilsker.
    Afdødes moder: Elsebe Madtzdatter Koefoed. Skifte d. 20. Marts 1672.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Inger ?, Svaneke Hospital
    Hans Pedersen.
    2 døt.
    A: Elsebeth ?, gm. Johan Diderich Skienning, Chr. Ø.
    B: Karen ?, gm. Johan Friderich Strechel, tolder, Svendborg.

Anna Larsdatter

K, f. 1698
Norman Lee Madsen skriver:1

On Anne Larsdatter's death: probate records shows that the net worth ofher belongings were valued at 524 Siverdalers, 2 Marks, 8 Skillings.Also listed were five silver goblets and a silver jug engraved: 'OlufNielsen and Maren Hansdatter, Anno 1663', valued at 52 Sldr., and foursilver spoons. Daughter Anna Kirstine, age 29, received 38 Sldr. as herrightful inheritance, plus 200 Sldr. as a gift from her father, and acompensation of 100 Sldr. against 'her sister's wedding expenses,' shealso received 70 Sldr. for having cared for her old ailing mother.

An inheritance decision, made previously on October 22, 1728, by aneight-man jury, gave the right to Maegård - after the death of AnneLarsdatter - to her son from her first marriage, Wefst Pedersen.However, since he had already died the right of ownership went to hisyoungest son Wefst Pedersen, four years old. The young Wefst's motherKirstine Pedersdatter got the right to live on the farm for the rest ofher life. It seems that Maegård was in a bad state and was estimated tobe worth 500 Sldr. Once the estate had been settled and given over tothe young Wefst, widower Jørgen Jørgensen went to live with his daughterand son-in-law at Vedbygård, where he died many years later in 1780, at72 years of age.

     Anna Larsdatter blev født i 1698 i 05. Sg. Habbedamsgård, Olsker, Nørre, Bornholm. Anna blev gift september 1719 i Olsker, Nørre, Bornholm, med Peder Wefstsen, søn af Wefst Pedersen og Margrethe Hansdatter. Anna Larsdatter blev nævnt i skiftet efter Peder Wefstsen 15 februar 1727.2 Anna Larsdatter blev bisat fra Olsker, Nørre, Bornholm, 19 april 1771.3 Hendes ejendele blev skiftet 13 juni 1771.4

Folketællinger og boliger

Folketælling177103. Sg. Maegård, Olsker, Nørre, Bornholm

Familie: Anna Larsdatter og Peder Wefstsen

Kildehenvisninger

  1. [S40] Kristian Kure, Kures Gårdfortegnelser.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Peder Wefstsen, 3. Sg. Olsker.
    Anne Larsdatter. Laugv: Lars Nielsen, qvartermester.
    2 søn. 1 dat.
    A: Wefst Persen, f. 1721. Værge: Farbror, Hans Wefstsen, Rutsker.
    B: Niels Persen Møller, f. 1723. Værge: Farbror, Jens Wefstsen.
    C: Margrethe Persdatter, f. 1726. (ungefær ½ år). Værge: Farbror, Lars Wefstsen, Nyker.

    Anno 1727 dend 15de February er efter lovlig giorde tillysning holdenregistering og vurdering sampt schifte og deeling efter salig PederWefstsen som bode og døde paa dend 3de gaard i Ohlsker Sogn, Magaardenkaldet, og det imellem denne sl. mands efterlevende hustru AnneLarsdaatter, for hende blef til laug verge anordnet Quartere Mester LarsNielsen boende i Habedam i Ohlsker Sogn paa eene, og paa anden side medsin efterlevende hustru sammen auflede 2 sønner og 1 daatter. Dendeldste søn Wefst Persen paa 6te aar gl., for hannem er til verge anordnetmyndlingens farbroder Hans Wefstsen boende i Rutsker Sogn. Dend andensøn Niels Persen Møller paa 4de aar gammel, for hannem er til vergeanordnet myndlingens faderbroder Jens Wefstsen. Daatteren MargretePersdaatter ungefehr it half aar gammel, for hende til verge anordnetfaderbroderen Lars Wefstsen boende i Nycher Sogn. . . saa fremlagdeenkens fader Lars Nielsens kiøb og skiøde bref udgivet af denne sl. mandsfader Wefst Persen tilsin søn nu sl. Peder Wefstsen denne af datto 19Juny 1711 under salig Wefst Pedersens haand. . . Skifte stæden paa 3degaard i Ohlsker Sogn den 14 February Ao. 1727 Sr. Brugman, Wefst JensenSkov, Lars Jensen, Jens Wefstsen, Hans Wefstsen, Lars Wefstsen, LarsNielsen. . . .
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anna Larsdatter, 3 Slg. Olsker. Enkemand: Jørgen Jørgensen.
    Ved 1' ægteskab med afgangne Peder Wefstsen, 1 søn og 1 datter.
    A: Wefst Pedersen, død, 29 Slg. Olsker, 2 sønner og 5 døttre.
    1: Peder Wefstsen, 11 aar. Værge: Faders søskende barn, MarcusMarcusen, 4 Slg. Rø.
    2: Wefst Pedersen Wefstsen, 4 uger. Værge: Morfar, Peder Mogensen, 2 Slg. Olsker.
    3: Anna Wefstsdatter, 16 aar. Værge: Mostermand, Svend Pedersen, 16' Slg. Østerlars.
    4: Margrethe Wefstsdatter, 14 aar. Værge: Faders søskende barn,Svend Diderichsen, 25 Slg. Olsker.
    5: Inger Kirstine Wefstsdatter, 9 aar. Værge: Faders søskende barnsmand, Peder Pedersen.
    6: Karen Wefstsdatter, 5 aar. Værge: Faders søskende barn, Jens Jørgensen, 28 Slg. Olsker.
    7: Kirstine Wefstsdatter, 2 aar. Værge: Faders mostermand, Hans Mogensen, 35 Slg. Olsker.
    B: Margrethe Pedersdatter, død, var gift med Peder Jørgensen, 9 Slg.Olsker, 1 søn.
    1: Jørgen Pedersen, 23 aar. Curator: Far.

    Ved 2' ægteskab med afgangen Hans Rasmusen, 2 døttre.
    C: Karen Hansdatter, gift med Hans Samuelsen, Allinge.
    D: Johanne Hansdatter, gift med Nicolai Holm, smed, Nexø.

    Ved 3' ægteskab med enkemanden, 2 døttre.
    E: Sidsele Jørgensdatter, gift med Peder Hartvig Møller, Sandvig.
    F: Anna Kirstine Jørgensdatter, 29 aar. Værge: Far, der trak sig, saa i stedet blev værgen: slægt, Anders Hansen, 4 Slg. Olsker.

    Hun måtte lade skiftet efter hendes første mand, Peder Wefstsen, blive udsat et halvt år, fordi den unge enke ikke kunne svare på om hun var gravid eller ej.

Cornelius Hansen

M, f. cirka 1738
     Cornelius Hansen blev født cirka 1738. Cornelius blev gift 21 oktober 1781 i Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Anna Nielsdatter, datter af Niels Jensen og Ellen Hansdatter.1 Cornelius Hansen overværede vielsen af Jørgen Nielsen og Maren Nielsdatter 19 februar 1790 Endrup, Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.2 Cornelius Hansen overværede vielsen af Børge Rasmussen og Karen Nielsen 3 december 1790 Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.3 Cornelius Hansen overværede vielsen af Jens Nielsen og Karen Pedersdatter 10 december 1790 Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.4

Familie: Cornelius Hansen og Anna Nielsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S375] Claus Olischer, "Olischer," e-mail til Kaj Borggren, 2008, Trolovelse
    Die 30. november 1781
    At der er intet Guds eller Kongens Lov imod, som kan hindre Ægteskabet imellem Gaard- og
    Enkemand Cornelius Hansen fra Flynderup i Tikiøbs Sogn og Pigen Ane Nielsdaatter i Endrup
    bevidner vi underskrevne som Cautionister og Forlovere.
    Fisker Peder Bentsen af Snedcersteen og Gaardmand Niels Jensen i Endrup.
    Copulerede: Dom. 19. P. Trinitatis, Die 21. oktober 1781.
  2. [S375] Claus Olischer, "Olischer," e-mail til Kaj Borggren, 2008, Vielse hjemme i Huuset, Die 19. februar 1790
    Efter Kongelig Allernaadigst Tilladelse hjemme i Huuset sammenviet Ungkarl Jørgen Nielsen i
    Endrup og Pigen Maren Nielsdatter sammesteds.
    At der er intet lovstridigt som kan hindre bemeldte Ægteskab, bevidner vi underskrevne som
    Cautionister og Forlovere efter Loven.
    Jørgen Sørensen Gaardmand i Endrup og Cornelius Hansen Gaardmand i Flynderup.
  3. [S375] Claus Olischer, "Olischer," e-mail til Kaj Borggren, 2008, Søegaard i Søholm. Karen er fra Blaakulsgaard i Endrup

    Vielse, Die 3. december 1790
    Efter Kongelig Allernaadigst Tilladelse hjemme i Huuset sammenviet Ungkarl Børge Rasmussen fra Søeholm og Pige Karen Nielsdatter fra Endrup.
    At der er intet lovstridigt som kan hindre bemeldte Ægteskab, bevidner vi underskrevne, som Cautionister og Forlovere efter Loven.
    Hans Jensen, Gaardmand i Langstrup
    Cornelius Hansen, Gaardmand i Flynderup.
  4. [S375] Claus Olischer, "Olischer," e-mail til Kaj Borggren, 2008, Vielse, hjemme i Huuset den 10. december 1790
    Efter Kongelig Allernaadigst Tilladelse hjemme i Huuset sammenviet Ungkarl Jens Nielsen fra
    Endrup og Pigen Karen Pedersdaatter fra Søerup.
    At der er intet lovstridigt, som kan hindre bemeldte Ægteskab bevidner vi underskrevne, som
    Cautionister og Forlovere efter Loven.
    Cornelius Hansen Gaardmand i Flynderup
    Peder Jørgensen Huusmand i Søerup.
  5. [S375] Claus Olischer, "Olischer," e-mail til Kaj Borggren, 2008, Cornelius Hansen, 47, Gift, Gaardmand, Husbonde, M
    Anne Nielsdatter, 26, Gift, , Madmoder, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Cornelius Hansen, 63, Gift, Husmd med Jord, Husfader, M
    Ane Nielsdatter, 45, Gift, , hans Kone, K
    Niels Corneliusen, 16, Ugift, , deres Søn, M.

Inger Margrethe Therkelsen1

K, f. 1934, d. 30 marts 1977
     Inger blev gift med Jørgen Koch, søn af Hans Henrik Koch og Agnethe Ellinor Christensen. Inger Margrethe Therkelsen blev født i 1934. Hun døde 30 marts 1977.

Børn af Inger Margrethe Therkelsen og Jørgen Koch

Henning Podebusk til Holbæk

M, f. før 1330, d. 26 august 1387
Fra Dansk Biografisk Lexikon:1

Podebusk, Henning, –o.1388, Drost, tilhørte en fornem rygisk Adelsæt, som var i Slægt med selve Øens gamle Fyrster; hans Fader hed Brantho. Da Valdemar Atterdag 1350 opholdt sig i Nordtyskland, traadte H. P. i hans Tjeneste, og allerede 1353 spillede han en Hovedrolle ved de Forhandlinger, der førte til, at Johan den milde afstod Nykjøbing Slot paa Falster. 1360 overværede han den store Rigsforsamling i Kalundborg, Aaret efter var han med paa Valdemars Tog til Gulland. Kongen havde i ham fundet en Hjælper, paa hvem han fuldstændig kunde lide, og drog ham stedse længere frem; i 1365 nævnes han som Gjældkjær i Skaane, og da kort efter Kongens mangeaarige Drost Claus Limbek stillede sig op imod Valdemar, blev H. P. hans Efterfølger. Haardt trængt af det store Forbund mellem hans fyrstelige Modstandere og Hansestæderne maatte Valdemar selv forlade sit Rige; Styrelsen førtes nu af Rigsraadet med H. P. i Spidsen, og denne kaldes «Høvedsmand i Danmark». Med Vaaben i Haand at modstaa de overmægtige Fjender var der ikke Tale om, men H. P. viste sig som en kløgtig Diplomat; han forstod at udbytte den Modsætning i Interesser, der var imellem Fyrster og Stæder, og han sluttede med de sidste Freden i Stralsund (1370), der vel kun kjøbtes ved store Indrømmelser, men fjærnede den Fare for fuldstændig Opløsning, som truede Riget; Fyrsterne maatte snart efter gaa paa Forlig, og Valdemar kunde vende tilbage til sit Land.

Ved Stralsundfreden havde Stæderne faaet overdraget Slottene i Vestskaane paa 15 Aar, men det var blevet aftalt, at H. P. skulde have dem i Varetægt paa Hanseforbundets Vegne. Han fik derved en ejendommelig Stilling mellem de 2 Partier, og han klagede snart efter til Hanseaterne over, at Kongen berøvede ham den Indtægt af de omliggende Herreder i Skaane, hvormed han skulde underholde Slottene; meget tyder dog paa, at han handlede efter hemmelig Aftale med sin Konge, der samtidig opfordrede Hanseaterne til at tilbagegive ham Slottene. Inden Resultatet af dette Dobbeltspil viste sig, døde Valdemar imidlertid (1375). Atter førte H. P. i Spidsen for Rigsraadet Styrelsen, men allerede i Dec. modtog han Holbæk Slot som Pantelen af Dronning Margrethe, og dermed var hans Stilling givet; sikkert skyldtes det ham mer end nogen anden, at Oluf og ikke Meklenborgeren toges til Konge.

Lige saa trofast, som han havde hjulpet Valdemar, støttede han fra nu af hans Datter og hendes lille Søn, og man tør formode, at den unge Dronnings Politik i den følgende Tid væsentligst er Drostens Værk. Tydelig spores det over for Hansestæderne; H. P. mistede vel snart efter sin Fogedstilling i deres Tjeneste, men ellers var han den stadige Mægler mellem Byerne og Danmark, og han optraadte endnu som saadan i det afgjørende Øjeblik, da Hanseaterne 1385 skulde tilbagegive de Skaanske Slotte; skjønt de vare yderst uvillige dertil, og den egentlige Termin ogsaa skød over, bleve de dog sluttelig nødte til at gjøre det. Men ogsaa for den rolige Tilbagetrængen af Meklenborgerne og deres Krav, for Udsoningen med Holstenerne bør H. P. vist have Æren, og da man var helt færdig til at optage Kampen for Sveriges Krone, og saa alt sattes i Fare ved den unge Olufs Død (1387), var det atter ham, der sikrede Margrethe Magten i hendes eget Navn.

Kort efter døde den aldrende Statsmand; i Okt. 1388 nævnes hans Hustru, der kalder sig Drostinde, som Enke. Faa Udlændinger have gjort sig saa vel fortjente af Danmark som han, og sammen med nogle andre af Valdemar Atterdag indkaldte Tyskere gav han de indfødte Stormænd et følgeværdigt Exempel paa ubrødelig Troskab mod Riget og dets Herskere.

Den fremragende Stilling, H. P. vandt i Danmark, førte ganske naturlig flere af hans Slægt til Danmark. Allerede 1373 viser sig saaledes en Henning P., der til Adskillelse fra Drosten kaldes «den unge»; han ægtede siden en dansk Adelsjomfru, Kirstine Timmesdatter. En Valdemar P., maaske en Broder til Drosten, blev 1376 Biskop i Odense og døde 1392. Selv efterlod H. P. sig 4 Sønner, af hvilke Tetz P. gik den gejstlige Vej og opnaaede Kanonikater i Roskilde og Lund, indtil han 1392 fik Odense Bispestol efter sin nysnævnte Frænde; han døde 1400. En anden Søn, der efter Farfaderen kaldtes Brantho eller Brand, døde ogsaa tidlig; længere levede derimod Johan (Hans) og Predbjørn, som begge bleve i Danmark og ægtede danske Adelsdamer.

En tidligere Tids Gætninger om, at Valdemar Atterdags Elskerinde Tove skulde have været en Søster til H. P. og have banet denne Vej til Kongens Gunst, ere naturligvis grebne ud af Luften, saa vist som Tove i Virkeligheden hører hjemme i Valdemar den stores Historie.

Kr. Erslev.
     Henning Podebusk til Holbæk blev født før 1330 i Putbus, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Han var søn af Borante van Podebusk og Cathrina Starkow. Henning Podebusk til Holbæk var i 1336 væbner. Han var i 1350 ridder. Henning blev gift før 1364 med Gisela van Podebusk, datter af Henning I Podebusk og Euphemia Jacobsdatter af Halland. Henning Podebusk til Holbæk var i 1365 gældker i Skåne. Han var mellem 1369 og 1370 Rigsforstander. Han var i 1375 Rigsforstander. Han døde 26 august 1387 i Egholm, Sæby, Voldborg, Roskilde. Han blev bisat fra Sorø.
Far-Nat*Borante van Podebusk f. f 1290, d. e 1375
Mor-Nat*Cathrina Starkow d. e 1328

Barn af Henning Podebusk til Holbæk og Gisela van Podebusk

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.

Gertrud Frederichsdatter

K, f. mellem 1693 og 1699, d. 1754
     Gertrud Frederichsdatter blev født mellem 1693 og 1699 i 03. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Frederich Hansen og Kirsten Mogensdatter. Gertrud blev gift før 1713 med Anders Hansen. Gertrud Frederichsdatter blev nævnt i skiftet efter Kirsten Mogensdatter 7 september 1719.1 Gertrud Frederichsdatter blev nævnt i skiftet efter Frederich Hansen 13 juli 1730.2 Gertrud Frederichsdatter døde i 1754 i Rø, Nørre, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 30 januar 1754.3
Far-Nat*Frederich Hansen f. f 1666, d. 1730
Mor-Nat*Kirsten Mogensdatter f. f 1673, d. 1719

Familie: Gertrud Frederichsdatter og Anders Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Kirstene Mogensdatter, 3. Sg. Rø.
    Friderich Hansen.
    3 søn. 6 døt.
    A: Niels Friderichsen, egen værge, Olsker.
    B: Mons Friderichsen, f. 1698, hjemme.
    C: Friderich Friderichsen, f. 1704, hjemme.
    D: Margrethe Friderichsdatter, gm. Bent Jacobsen, 3. Sg.g. Rø.
    E: Giertrud Friderichsdatter, gm. Anders Hansen, Rø.
    F: Kirstene Friderichsdatter, gm. Hans Olsen, 3. Sg.g. Rø.
    G: Karen Friderichsdatter, gm. Hans Simonsen, Klemensker.
    H: Anne Friderichsdatter, gm. Peder Andersen, Vestermarie.
    I: Birgit Friderichsdatter, f. 1702.
    For de umyndige værger: Far.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Fridrich Hansen, 3. Sg. Rø.
    3 søn. 5 døt.
    A: Niels Fridrichsen, egen værge, Olsker.
    B: Mons Fridrichsen, egen værge, Rønne.
    C: Fridrich Fridrichsen, egen værge, 3. Sg. Rø.
    D: Margrethe Fridrichsdatter, død, var gm. Bent Joensen, 3. Sg.g. Rø. 2 søn. 2 døt.
    1: Hans Bentzen, f. 1714.
    2: Fridrich Bentzen, f. 1718.
    3: Kirstene Bentzdatter, f. 1712.
    4: Birte Bentzdatter, f. 1716. Værge: Far.
    E: Gjertrud Fridrichsdatter, gm. Anders Hansen, 3. Sg.g. Rø.
    F: Kirstene Friderichsdatter, gm. Hans Olsen, Røsta, Rø.
    G: Karen Fridrichsdatter, gm. Peder Andersen, Klemensker.
    H: Anne Fridrichsdatter, gm. Peder Andersen, Tingsted, Vestermarie.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Gjertrud Friderichsdatter, 3. Sg.g. Rø.
    Anders Hansen, udb.
    3 døt.
    A: Kirsten Andersdatter, gm. Jacob Hansen, udb. Rø.
    B: Birgithe Andersdatter, f. 1714. Værge: Far.
    C: Anne Andersdatter, enke.

Martha Mogensdatter

K, f. 1685, d. 1734
     Martha Mogensdatter blev født i 1685 i 66. Sg. Brogård, Klemensker, Nørre, Bornholm.1 Hun var datter af Mogens Ibsen og Marita Espersdatter. Martha blev gift før 1705 med Hans Poulsen Hjorth, søn af Poul Hansen Hjorth og Lisbeth Nielsdatter. Martha Mogensdatter blev nævnt i skiftet efter Marita Espersdatter 8 januar 1705.2 Martha Mogensdatter blev nævnt i skiftet efter Mogens Ibsen 13 februar 1711.3 Martha Mogensdatter døde i 1734 i 39. Sg. Hjortegård, Østerlars, Øster, Bornholm.4 Hun blev bisat fra Østerlars, Øster, Bornholm, 8 februar 1734. Hendes ejendele blev skiftet 15 februar 1734.5
Far-Nat*Mogens Ibsen f. f 1645, d. 1711
Mor-Nat*Marita Espersdatter f. c 1650, d. 1704

Familie: Martha Mogensdatter og Hans Poulsen Hjorth

Kildehenvisninger

  1. [S55] Aneklubben Rundetårn, online http://www.aneklubben.dk
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Marita Espersdatter, 66. Sg. Klemensker.
    Mogens Ibsen.
    4 søn. 1 dat.
    A: Esper Mogensen, egen værge, Rutsker.
    B: Jep Mogensen, egen værge, Pedersker.
    C: Peder Mogensen, egen værge, hjemme.
    D: Hans Mogensen, egen værge, Hjemme.
    E: Marita Mogensdatter, f. 1685. Værge: Far. 8 Jan 1705.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Mogens Ibsen, enkemand, 66. Sg. Klemensker.
    4 søn. 1 dat.
    A: Esber Mogensen, 2. Vg. Rutsker.
    B: Jep Mogensen, død. Pedersker. 2 søn. 2 døt. ( ikke nævnt ved navn eller alder.).
    C: Peder Mogensen, egen værge, bor hos sin broder, her på gården.
    D: Hans Mogensen, 66. Sg. Klemensker.
    E: Martha Monsdatter, gm. Hans Hjorth, 39. Sg. Østerlars.
  4. [S40] Kristian Kure, Kures Gårdfortegnelser.
  5. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Martha Monsdatter, 39. Sg. Østerlars.
    Hans Poulsen Hjorth.
    3 søn. 3 døt.
    A: Mons Hansen Hjorth, f. 1712.
    B: Poul Hansen Hjorth, f. 1716.
    C: Jens Hansen Hjorth, f. 1724.
    D: Anne Hansdatter, f. 1709.
    E: Margrethe Hansdatter, f. 1719.
    F: Martha Hansdatter, f. 1725. Værge: Far. Tilsynsv: Morbror, Hans Monsen, Klemensker. 15 Feb 1734.

Anders Hansen1

M, f. før 1670
     Anders Hansen blev født før 1670 i 03. Sg. Møllegård, Rø, Nørre, Bornholm. Han var søn af Hans Friderichsen og Birgitte Rasmusdatter. Anders Hansen blev nævnt i skiftet efter Birgitte Rasmusdatter 17 december 1691.2

Folketællinger og boliger

Bolig1691Klemensker, Nørre, Bornholm
Far-Nat*Hans Friderichsen f. f 1645, d. 9 Jun 1680
Mor-Nat*Birgitte Rasmusdatter f. f 1645, d. 1691

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Birgite Rasmusdatter, 8. Sg. Rø.
    Hans Hansen.
    Ved ægt med afg. Hans Fridrichsen. 5 søn. 1 dat.
    A: Fridrich Hansen, egen værge, Rø.
    B: Rasmus Hansen, egen værge, Rø.
    C: Niels Hansen, egen værge, Rø.
    D: Poul Hansen, egen værge, Rø.
    E: Anders Hansen, egen værge, Klemensker.
    F: Karen Hansdatter, gm. Mons Joensen, Rø.

    I skiftet efter Birgitte Rasmusdatter afholdt på sg. i Røden 17.og 18. december 1691 oplyses at hun efterlod sig en ægtemand Hans Hansen samt fem sønner og en datter fra sit første ægteskab med Hans Frederiksen. De fire ældste sønner Frederik, Rasmus, Niels og Poul boede alle i Rø. Den yngste søn opholdt sig derimod i Klemensker. Datteren Karen Hansdatter var gift med Mons Jonsen som også boede i Rø.

    Senere i skiftet oplyses det, at Hans Frederiksen, da han døde i 1680, ejede i alt 3 selvejergårde, nemlig nr. 3., 8. og 11. alle i Rø. En samfrændedom fra 11. juni 1680 fastslog hvordan ejerforholdene blev fordelt mellem enken og børnene, og hvis enken giftede sig igen blev der aftalt hvordan dette nye familiemedlem skulle indgå i ejendomsfordelingen. De fastlagte regler sørgede for at fordelingen af gårdene efter Birgitte Rasmusdatters død gik gnidningsløst: Hans Hansen beholdt sit jordegodssæde som var 8. gård og børnene fik 3. og 11. gård. Løsøreværdien blev opgjort til i alt 120 sld. Et ikke særligt imponerende resultat, specielt fordi løsgælden og omkostningerne ved dødsfaldet og skifteafholdelsen overgik løsøreværdien med 8 sld.

    Det tyder på at der til den 8. gård hørte en del skovbrug. Sammen med Køllergårds ejer Jep Kjøller ejedes en 'tømr sauf' - som antagelig var en sav til opskæring af træer til bjælker. Flere kreditorer skyldte boet for træbjælker, stolper, løsholter og sparre. Til gården hørte i alt 9 heste og 3 vogne, hvilket er flere end på tilsvarende gårde.

    Til boet hørte tre udhuse, et på hver af gårdene. Værdien er gennemgående 3-4 sld, hvilket svarer til værdien af en ko. Lars Mikkelsen som boede i en af disse udhuse. Han skyldte 9 mark for leje af huset indtil påske 1692, dertil skulle lægges 2 1/2 dags mejning til 1 mk 9 sk, 1/2 dag agning af møg 8 sk., 1 dags rafstning (?) til 6 sk. I alt 11 mark og 7 sk. Denne arbejdsydelse var almindelig for udhusenes beboere, de var en væsentlig del af selvejergårdenes arbejdskraft. Desværre er det sjældent, at man i skifterne får at vide hvor omfattende husmændenes/indsiddernes pålagte arbejdsbyrde var. Noget tyder på, at lejerne af husene på disse gårde yder en arbejdsindsats, der svarer til husenes værdi - altså 3-4 sld. Stervboet havde i alt 5 køer og en tyrekalv, samt 4 stude opstaldet på 26. selvejergård!

    Boets største gæld var til Anna sal. Anders Pedersen, Rø på i alt 46 sld.14sk. Det var en nye gældspost fra 10 januar 1690. Et gammelt pantebrev fra 29 nov 1661 med pant i den 3. gård på i alt 40 sld. blev krævet af Elisabeth sal. Claus Bohn i Rønne. Gældsposten fandtes også i skiftebrevet efter Hans Frederiksen dat. 9. juni 1680 og gælden fik lov at stå i gården, blot de resterende renter og 'boggæld' på i alt 7 sld. blev betalt ved udlæg på en broget stud og 2 lam.

Karen Hansdatter

K, d. 1679
     Karen Hansdatter var datter af Hans Jensen. Karen blev gift med Mogens Jensen, søn af Jacob Monsen. Karen Hansdatter døde i 1679.
Far-Nat*Hans Jensen

Barn af Karen Hansdatter og Mogens Jensen

Johan Villiam Hoff1,2,3

M, f. 11 oktober 1832, d. 24 januar 1907
Han blev født i Rensborg 11. Okt. 1832, men da hans Fader blev Distriktslæge i Viborg, kom han i denne Bys Latinskole, og fra den blev han dimitteret 1851. Da han 1857 havde taget theologisk Embedsexamen, var han først Huslærer paa Gammel Kjøgegård, men 1860 blev han Kapellan i Vallekilde og Hørve hos Sognepræst Honoratus Bonnevie, hvis Datter Elisabeth Marie Emilie han ægtede 1861. I Juni 1872 modtog han Opfordring til at være Præst for den Valgmenighed, der var ved at danne sig i denne Egn, og 18. Marts 1873 bleve Ubberup Valgmenighed og H. som dens Præst anerkjendte ved kongelig Resolution. S. A. blev den nye Valgmenigheds Kirke ("Bethlehemskirken") indviet, og 1882 blev der til den knyttet en Filialkirke i Vallekilde. Uden for sin nærmere Kreds har H. vundet sig Venner ved flere Smaaskrifter, i hvilke han paa en ironisk Maade har hævdet sin grundtvigske Opfattelse, og især ved sin Andagtsbog: "Fra Kirken og fra Lønkammeret, kristelige Læsestykker til hver Dag i Aaret", I-II (2. Opl. 1891), der har opnaaet en stor Udbredelse og en vel fortjent Paaskjønnelse.

Vartov Kirke
Foto fra Wikipedia af "heje"
     Johan Villiam Hoff blev født 11 oktober 1832 i Rendsborg. Han var søn af Johan Anton Hoff og Hannibaline Cathrine Stockfleth. Johan Villiam Hoff tog eksamen som student i 1851 i Viborg.4 Han tog eksamen som cand. theol. 25 juni 1857. Han var 23 april 1860 kapellan i Vallekilde, Ods, Holbæk. Johan blev gift 11 maj 1861 i Vallekilde, Ods, Holbæk, med Elisabeth Marie Emilie Bonnevie, datter af Honoratus Bonnevie og Martha Regine Jonanine de Svanenskjold. Johan Villiam Hoff var 18 marts 1873 valgmenighedspræst i Bethlehemskirken, Tingvejen 47, Ubberup, Tømmerup, Ars, Holbæk. Han var fadder ved dåben af Alf Einar Larsen 1 oktober 1892 Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, København.5 Johan Villiam Hoff var 17 oktober 1894 præst i Vartov Kirke, Løngangstræde 24, København. Han døde 24 januar 1907 i København, i en alder af 74 år. Han blev bisat fra Ubberup, Tømmerup, Ars, Holbæk.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Skt. Mogens Gade, Viborg6
Folketælling1845Skt. Mogens Gade, Viborg7
Folketælling1850Skt. Mogens Gade, Viborg8
Folketælling1880Ubberup, Tømmerup, Ars, Holbæk9
Boligfør 1 november 1896Overgaden oven Vandet 6, København10
Bolig1 november 1896Strandgade 26, København10
Folketælling1901Strandgade 26, København11
Folketælling1906Strandgade 26, København11
Far-Nat*Johan Anton Hoff f. 28 Nov 1784, d. 30 Nov 1861
Mor-Nat*Hannibaline Cathrine Stockfleth f. 14 Nov 1808, d. 5 Nov 1896

Børn af Johan Villiam Hoff og Elisabeth Marie Emilie Bonnevie

Kildehenvisninger

  1. [S89] Sofus Elvius, Danmarks Præstehistorie i årene 1869-1884.
  2. [S112] Peter Bonnevie, Fra Farum og Vallekilde.
  3. [S113] Max Grohshennig og Th. Hauch-Fausbøll, Grohshennig.
  4. [S74] J. Chr. Sixhøj, Viborg Katedralskoles Dimittender.
  5. [S3] , Kirkebog.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Christian Hoff, 56 aar, Gift, , Distriktslæge,
    Lene Cathrina Hoff, 32 aar, Gift, , hans kone,
    Johan William Hoff, 8 aar, Ugift, , deres børn,
    Ferdinand Leopold Hoff, 6 aar, Ugift, , deres børn,
    Thor William Hoff, 2 aar, Ugift, , deres børn,
    Bertha Natalia Hoff, 5 aar, Ugift, , deres børn,

    Christian Jespersen, 31 aar, Gift, , Landsoverretsprocurator,
    Frederikke Vilhelmine Slochflede, 23 aar, Gift, , hans kone,
    En Udøbt Søn, 1 aar, Ugift, , deres søn,.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Anton Hoff, 60, Gift, District-læge,
    Cathrine Haniballine Stokflett, 36, Gift, Hans hustrue,
    Haniball, 13, Ugift, Deres søn, Rensborg,
    Johan William, 12, Ugift, Deres søn, Rensborg,
    Gustav Leopol, 10, Ugift, Deres søn, Rensborg,
    Bertha Natali, 9, Ugift, Deres datter, Rensborg,
    Wilhelm Stokflett, 6, Ugift, Deres søn, Wiborg,
    Vitta Sophie, 2, Ugift, Deres datter, W’iborg, 1845.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Joh. Anton Hoff 65 Gift Destregslæger, Husfader     Rensborg
    Lene Hoff født Børsen 41 Gift hans Kone Kjøbenh[avn]
    Hanebal Hoff 18 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person
    Johan Vilam 17 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person
    Gustav Vilam 15 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person
    Natanile Hoff 14 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person
    Thor Hoff     11 Ugift deres Børn     Viborg
    Vitthæ Hoff 7 Ugift     deres Børn Viborg
    Edel Hoff     2 Ugift deres Børn Viborg.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Villiam Hoff, 47, Gift, Rendsburg, Husfader, Præst, M
    Elisabeth Marie Emilie Hoff, f. Bonnevie, 44, Gift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Husmoder, K
    Anna Elisabeth Bonnevie Hoff, 10, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Deres Barn, K
    Helga Bonnevie Hoff, 8, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Deres Barn, K
    Agnete Bonnevie Hoff, 6, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Deres Barn, K
    Regine Dorthea Katrine Bonnevie, 52, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Besøgende, K.
  10. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  11. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside