Else Michelsdatter1

K, f. mellem 1604 og 1611, d. efter 1619
     Else Michelsdatter blev født mellem 1604 og 1611 i Helsingør. Hun var datter af Michel Seidel og Margrethe Baltzersdatter. Else Michelsdatter døde efter 1619.
Far-Nat*Michel Seidel f. c 1550, d. c 23 Aug 1616
Mor-Nat*Margrethe Baltzersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Peder Skram

M, f. cirka 1280
     Peder Skram var væbner. Peder blev gift med Edele Saltensee. Peder Skram blev født cirka 1280. Han nævnes blandt hertug Erik af Sønderjyllands forlovere ved forliget i Nyborg med kongen i 1315. Han døde i Rundtoft, Eskeris, Kappel, Flensborg.

Børn af Peder Skram og Edele Saltensee

Morten Andersen

M, f. 7 december 1830
     Morten Andersen var arbejdsmand i Herringløse, Hvedstrup, Sømme, Roskilde. Han blev født 7 december 1830 i Vadsby, Sengeløse, Smørum, København. Han blev døbt 12 december 1830 i Sengeløse Kirke, Landsbygaden 35, Sengeløse, Smørum, København.1 Morten blev gift 14 februar 1867 i Hvedstrup Kirke, Hvedstrupvej 48, Hvedstrup, Sømme, Roskilde, med Kirsten Andersen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Vadsby, Sengeløse, Smørum, København2
Folketælling1870Herringløse, Hvedstrup, Sømme, Roskilde3

Barn af Morten Andersen og Kirsten Andersen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Chresten Pedersen, 63, Gift, Huusmand og Skrædder, M
    Ellen Anders Datter, 52, Gift, hans Kone, K
    Kjersten Christens Datter, 27, Ugift, deres Datter, K
    Morten Andersen, 4, Ugift, deres Pleiebarn, M.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Morten Andersen, M, 39, G, Lutheran, Sengeløse, husfader, arbejdsmand
    Kirsten Andersen, K, 22, G, Lutheran, Hvedstrup, husmoder, hans hustru
    Sidse Marie Christine Andersen, K, U, 2, Lutheran, do., deres barn.

Ellen Edinger

K, f. 24 juni 1679, d. 1702
     Ellen Edinger blev født 24 juni 1679 i Odense. Hun blev døbt 6 juli 1679 i Skt. Knuds Kirke, Klosterbakken 2, Odense. Ellen blev gift i 1699 i Nørre Broby, Sallinge, Svendborg, med Christen Henningsen Acthon. Ellen Edinger døde i 1702 i Ørsted, Vejle.

Barn af Ellen Edinger og Christen Henningsen Acthon

Preben Karsten Hansen

M
     Preben Karsten Hansen er søn af Svend Aage Hansen og Ruth Anni Jørgensen.
Far-Nat*Svend Aage Hansen
Mor-Nat*Ruth Anni Jørgensen

Børn af Preben Karsten Hansen og Kirsten Eller

Herman Jensen Bohn1

M, f. 1672, d. 7 juni 1743
Fra Dansk Biografisk Lexikon:2

Bohn, Herman Jensen, 1672-1743, russisk General, født i Rønne, Søn af Kjøbmand Jens Hansen (Stuve) og Barbara Bohn, følte tidlig Lyst til den militære Stand, som han valgte trods Moderens Ønske. Han tog til Kjøbenhavn for at lære Befæstningskunsten og blev 1697 Underkonduktør og 1699 Sekondlieutenant ved det sjællandske Regiment. Med de danske Hjælpetropper drog han 1701 til Sachsen, 1702 til Italien og deltog i den spanske Arvefølgekrig, under hvilken han næste Aar forfremmedes til Generaladjudant-Lieutenant og 2 Aar efter til Generalkvartermester-Lieutenant. Da Peter den Store henvendte sig til Kejseren af Østerrig om en Generalkvartermester, blev B. ham anbefalet, og han traadte henimod 1709 i russisk Tjeneste, deltog bl. a. i Slaget ved Pultava og var med Zarens Tropper i Kjøbenhavn 1716 som Generalmajor; vilde da atter træde i dansk Tjeneste, men trak sig tilbage, da man kun vilde byde ham Majors Bestalling. Han fulgte med Tropperne til Rusland og ægtede 1722 en fornem og rig Dame, Catharina v. Brevern, f. v. Reutern (f. 1679), Enke efter Vicepræsident ved Justitskollegiet i St. Petersborg Hermann v. B., og blev 1723 optaget i det liflandske Ridderskab.

Ved Peter den Stores Begravelse overdrog Kejserinden B. med to andre at lede Ceremonierne, og 1725 fik han Alexander Newski Ordenen. 1726 blev B. General en chef og fik Kommando over en til Persien bestemt Hær, men fratraadte samme og overtog paa Grund af Fyrst Repnins Død midlertidig hans Stilling som Generalgouvernør i Lifland, hvorefter han næste Aar udnævntes til Vicepræsident for Krigskollegiet. 1731 tog han sin Afsked og levede sine sidste Aar dels paa Godset Maart i Estland (hvor han i øvrigt ejede flere Godser), dels i Reval, hvor han døde 7. Juni 1743 og blev begravet i Domkirken. Hans Hustru døde 1746 uden at efterlade Børn af Ægteskabet med B. Efter Sigende var det B.s Dygtighed som Korttegner, der først henledte Chr. Gyldenløves Opmærksomhed paa ham og bidrog til hans hurtige Forfremmelse i dansk Tjeneste under den spanske Arvefølgekrig. I russisk Tjeneste gjorde han sig bekjendt ved sin Deltagelse i Anlægget af Ladoga Kanalen. Paa sin militære Løbebane deltog han i mange Slag og Belejringer, hvorfra han medbragte adskillige Saar.

G. v. Brevern, Zur Geschichte der Familie von Brevern II, Berlin 1880.
Personalhist. Tidsskr. II, 69 ff.


G. L. Grove
Fra Personalhistorisk Tidsskrift, 2. bind, 1881:

En dansk general i russisk tjeneste. Meddelt af Frederik Barfod.

Nedenstående, bogstavret gengivne meddelelse har på foden følgende påtegning: Nota! Forestaaende er forfattet af Hr. Comendeur Capit og Comendant Wolfsen paa Christiansø 1782.

Derunder står endvidere: fundet blandt min Fader Amtmand Jespersens efterladte Papirer. H. A. Jespersen.

Det hele er skrevet med den såkaldte danske skrift, kun det, som her er givet med kursiv, er skrevet med den såkaldte latinske skrift. Tegnsætningen, der var lige så ubunden som retskrivningen, har, ser jeg, skriftudvalget fundet det nødvendigt at rette.

Fr. B.


P. M.

Det var at ynske, at ieg kunde give Hr. Conferentzraad Urne en grundig oplysning om den Rusiske Keyserlig General en cheff Bohn; saa meget som Generalen Selv har fortalt mig, og ieg kand erindre, vil ieg melde. Han var født i Rønne paa Bornholm. Hans Faders Navn var Iens Hansen Stuve en Farbroder af Stadshauptmand Stuve i Kiøbenhavn, Moderen var Barbra Bohn, Søster til Morten Bohn i Hasle. Faderen døde tilig; af Sødskende havde hand allene en Søster, som blev gift med en Præst. Udi hands unge aar, var hand hos hands Morbroder Iörgen Bohn, som var ugift og boede, hvor Herman Bohn Clausen Boede. Da Morbroderen Døde, reyste hand til Kiøbenhavn til hans fædres Famillie, hvor hand gav sig til Krigs Standen. Hos den første Plads Major i Kiøbenhavn, hvis Navn var Reyersen |:om ieg ræt erindrer:| lærde han tillige med General Lieut. Scheel og Oberste Due, som blev paa Skaane, fortificationen.

Da den Engelske Dronning Anne bekom hielpe tropper af Kongen, var hand Second Lieutenant ved det Fyhnske Regiment, som kom til Brabant, hvor de Danske fik Berømmelse, endskiøndt det Regiment, hand var ved, led meget. Vor Konge overlod til den Rommerske Keyser 6000 Mand, som kom til Italien under en Gyldenløvs anfører eller (sål! anførelse?). General Gyldenløv havde befalt General Qvarter Mæsteren af [sål.! at?] forfærdige Kaart over Leyerne og March turen; General Quarter Mæsteren kunde ikke komme dermed afstæd, Søgte Bohn om hjelp. Ved det Gyldenløv paaæskede Kaarten færdig, var Svaret, de skulde komme, hand var stedse dermed i Arbeid. Een Dag at Gyldenløv reed omkring i Leyeren, afsteeg han ved General Quarteer Mæsters Telt, Gik Ind, da stoed Bohn og Arbeidede paa Kaartet. Gyldenløv sagde: Monsr Bohn, er det ham, som forfærdiger Kaartet? bliv ved, at det blir færdigt. Derefter lod Gyldenløv tilføre Bohn en Hæst og befalt, at Bohn uden nogen forhindring kunde i Leyer og uden Leyeren om Ride, og aldting Observere selv at give Gyldenløv rapport.

Ao 1708 anholt Kejser Peter den Store hos den Rommerske Keyser, han vilde sende ham en Person, som forstod General Quarter Mæster Embedet fundamentaliter. Bohn blev sendt. Capitulationen bestoed i 3 Aar; naar de 3 aar var til Ende, skulde han |:om det ikke stod ham an:| faae tilladelse at reyse af Riget |:han var den første General Quarter Mæster som havde været i Rusland:|. Da den Rusiske armee jnden for den Crimske Muur af Tyrkerne vare omringede, Var hand med, hvor den tid blev udøst saa megen blod |:sagde han:|, om [sål.! som?] Ruserne kunde bekomme Vand. Damerne, som vare med, gav villig deres Klenodier til den Tyrkiske Bassa, at der blev giort Stilstand, og Ruserne bekom Luft. Da Kong Carl den 12te var for Pultava, var hand med; hand sagde: Havde Kong Carl strax Indtaget Pultava, havde han havt den; mens han vilde først have Hovet Staden Moscau. Den Rusiske armee Marcherede tilbage over 50 Miil, ødelagde aldting; den Svenske efter. Tilsidst fattedes den Svenske Armee Levnets Midler, hvor over de Marcherede tilbage til Pultava, Russerne Marcherede efter. De Svenske beleyrede Pultava, der skeede udfald af Fæstningen, og den Rusiske armee var i Ryggen paa den Svenske, hvorover de Svenske flugtede I en Skov undtagen nogle 100de, som Kom med Kong Carl til Bendern. Fyrst Menschof [sål.!] med hans Regiment blev sendt mod de Svenske til Skoven, de Svenske nedlagde deres gevæhr og blev 11000 ved et Regiment giort til Krigsfanger; Wendelboe |:siden Løvenørn:| var Tolk. De 11000 Fanger giennem gravede en Landstrækning til 2de Floder, hvor Store Pramme føhrer Vahrer.

Anno 1716 var Bohn General Major ved den Rusiske armee, som var ved Kiøbenhavn; hans Stand quarteer var i Ravnsborg uden Nordre Port. Hos Stads hauptmand Stuve satte han 8 a 10000 ducater i Tanke at komme til Fædrene Landet. Hans Capitulations tiid af 3de Aar var mod Enden; han anholdt hos Gabel, som var Ober Krigs Secretair, at blive Oberst i Danne. Gabel tilbød ham Majors Plads. Keyser Peter den store kom til ham i Ravnsborg, hvor Bohn sagde til ham: Det er i Naturen, eenhver tragter til sit Fædrene Land, ieg er en Dansk undersaat; ieg var hos Gabel om at blive Oberst i Dansk Tjenneste. Kand deres Zariske Majest: vide, hvilken Charge hand vilde unde mig? Ney. Hand vilde unde mig Majors Plads. Pfy, svarede Zaren. Derpaa sagde Bohn: Nu vil ieg opsige min Capitulation og tiene deres Majestet Evig. Got, du er min General Lieutenant; da blev hand General Lieutenant i Rusisk Tieneste. Hand førde de Rusiske Tropper igiennem Poehlen til Petersborg, og strax derefter blev General en Cheff.

Mens General Bohn stod i Ravnsborg, var Poul Bohn Student i Kiøbenbavn, hvor hand fandt Leilighed at tale med ham, som Resolverede at reyse med ham , naar hand havde taget afskeed med sine paarørende. Poul Bohn reyste tii Bornholm, derfra til Dantzig, siden til de Rusiske Tropper, som stoed i Poehlen, vidre til Petersborg, hvor hand et aar eller lidt meere forblev. Generalen havde adskillige Bøger og Skrifter, som hand havde efterladt, viiste mig og sagde: Havde ieg vidst saa meget før som siden, skulde den gode Monsieur faaet forlov at blive. Ieg havde og nogle Bøger og Skrifter, som havde tilhørt P. Bohn, dem viiste ieg Generalen, hvor over hand fattede større Fortrolighed til mig, og aabenbarede hans anliggende snarere for mig, end for nogen anden. Hand fortalte mig, hand havde været med i Storm at erobre 13 Fæstninger og 10 Batallier, viiste mig sine Blessyrer. Han havde et Skiønt Biblioteqve; naar hand var frie for Forretninger, var Biblioteqvet hans opholds sted, og maatte der indfinde mig; hand forstod adskillige Sprog og Elskede Lærde Mænd.

Der var en Præssident i Riga ved Navn Brevern, den kaldte Peter den Store til Petersborg at være Præsses I Iustice Colleget. Han døde og efter lod sig en Enke med 10 Børn; hvert Barn arvede efter Faderen 10000 Rubel. Peter den Store vilde have General Bohn gift; han vidste, hand vilde have Penge, hvorover Keyser Peter giorde det Parti, at Enken kom i General Bohns Vold; skiøndt hun var gammel, vilde hun dog tage en General. Ved den Leiligbed kom hand til Midler; hun var en god Huusholderske, raade for Pungen, gav ikke nogen Cubik til en Betler, uden at den jo blev Indført i hendes Dag Bog. Mens Generalen stod i Tiennesten, var der dagligt dækt bord til 8 a 10 Personer foruden de daglige, undtagen Onsdag og Løverdag, med 12 Rætter. Engang om Uggen skulde der være en Stegt gaas med Bornholms Ifylding til erindring, hand var fra Bornholm, hver Fredag en Grød til erindring, hand var fra Dane, sagde han. De daglige var: Generalinden, Generalen, 2de Majorer, hans adjutanter, hans Secretair, hans Stif Son, Secretair ved de udenlandske Sager, Lieutenanten af Vagten, en Fændrik til Ordinans og ieg, naar ieg var i nærværelse. Ved maaltidet Drak Generalen ikke meer end 2de Glas Fransk Viin; de andre kunde drikke hvilken Viin, de forlangede. Hand havde hans eget Øll, som var brøgt foruden Humble og Malt; han lod hakke Granne Greene med Blader smaat, det lod hand komme i Brøgge Kiedelen at Kaage; naar Suppen havde bekommet sin Bedskhed, blev det øst paa røste Karet at afløbe. Til et Anker Øll blev taget en Pot Honning, om rørt og Giær tilsat. Han forsikre, at det Øll var ikke Ilde Smagende, men Lifligt. Om det var den strængeste Vinter, skulde dog Bottellerne staae i en Ballie med Snee, og om Sommeren i en hast hentes af Iis Kielderen. Naar han vilde Sveede, Spiiste han en Skaal Tyk lunnet melk med fløden, hvorpaa var Revet Brød og Sukker, det var hands Sveede Drik og kunde der ved stærkt Sveede. Hans Navn og Caracteer var German Iagan Bon |:eftersom H er ikke iblandt Rusisk Bogstaver:| General en cheff og Ridder af Alexander Nevsky orden.

En Dag kom Pagen tidlig til mig, at ieg vilde komme til Generalen. Da ieg kom, sagde han: Wolsen! her skeer forandringer; ieg vil see, ieg kand bekomme afskeed, ieg vil tale med Ober Kammer Herre Byron, med Grev Osterman og dem, der er i Geheime Cabinetet, at de vil sige, om Keyserjnden Spørger: om ieg kand være mistelig? de vil sige Ia. Det skeede. Hand gav til Keyserinden Ansøgningen om Afskeed. Prinsen af Hessen Hamborg [sål. !] som var Keyserindens adjutant Kom og befalede Generalen at møde Kl. 1 hos Keyserinden, som Skeede. Om efter Middagen efter 4re kom Generalen fra Hoffet med Afekeeden og var hiertelig fornøyet. Han sagde til mig: Efter som han staar ved det perolavske Regiment, som var under min Commando og hører til urkrajen [såL!], skal han ansøge hos Keyserjnden, at han maae komme under det Archangel Gorodske Feldt Begiment, som staar i Estland, hvor ieg har mit Gods, at han som fremmet ikke skal lide nød, og Brev vexling paa saa mange Miile er ikke altiid Sikker. Det blev efterkommet, og forflødt til det archangel gorodske Regiment.

Generalen reyste til sit Gods i Estland paa en Herre gaard ved Navn Mart Myfe. Myfe1) er en Gaard, som forhen tilhørte Zar Peter, En Prægtig Pallaj, hvor Keyserinden Elisabeth skal være født; den ligger i S. O. ungefeer 3 a 4 Miil fra Reval; havde desuden i nærværelsen nogle andre Herregaarde og Huuse i og uden for Reval. Efter hans demission var Mart hans opholds Stæd, der fordrev han tiiden med hånds Biblioteqve og Apoteck, som vare ved hinanden. Han holdt en provisor, som tillige med ham Laborerde Medicamenter, hvor med hand hialp hans Syge Bønder uden Betalning, havde og ved Gaarden en Stor Bie Avl med viidere. Han holdt daglig for sig selv en Dag Bog. Det er ikke at tvivle paa, at hans efterladte skrivter ere nok i hans Stif Børns Hænder ; hvor i blant var endeel af Peter (sål. ! Poul ?) Bohns. At jeg kom til Danne, igien, var Aarsag til det han havde staaende i Kiøbenhavn, som sees af hosfølgende brev, hvilket mig igien kan tilstilles2).

1) Et bræk, som der her findes i papiret, gør, at jeg ikke er vis på, om jeg har læst disse to ord (det gentagne Kyfe) rigtig. Fr. B.
2) Det ”hosfølgende Brev” er sagtens tilbagesendt, hvad der jo udtrykkelig bedes om; i det mindste har det aldrig været i mit Værge. Fr. B.

     Herman Jensen Bohn blev født i 1672 i Rønne. Han var søn af Jens Hansen Stuve og Barbara Hermansdatter Bohn. Herman Jensen Bohn var i 1697 underkonduktør ved det sjællandske Regiment i København. Han var i 1699 sekondlieutenant ved det sjællandske Regiment i København. Han var i 1708 generalkvartermester i den russiske hær. Han var i 1716 generalløjtnant i Rusland. Herman blev gift i 1722 med Catharina von Reutern, datter af Johann von Reutern og Katharina Christiani. Herman Jensen Bohn gik på pension i 1731 Estland. Han solgte Strandgade 93 i Helsingør til Arent van Deurs i 1738.3 Han finansierede udgivelsen af den første bibel på estisk i 1739. Han døde 7 juni 1743 i Reval (Talinn), Estland. Han blev bisat fra Reval (Talinn). Hans ejendele blev skiftet 14 januar 1746.4

Folketællinger og boliger

Bolig16 februar 1729Maardu (Maart), Jõelähtme, Harju, Estland
Far-Nat*Jens Hansen Stuve f. c 1641, d. 1678
Mor-Nat*Barbara Hermansdatter Bohn f. ml 1643 - 1651

Familie: Herman Jensen Bohn og Catharina von Reutern

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  3. [S520] Laurits Pedersen, Helsingør i Sundtoldstiden.
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Herman Jensen Bohn, Generalmajor.
    Cathrine Von Reutern, Rusland.
    3 søskendebørn. 1 søst. 1 ½ bror.
    A: Elisabeth Sophie Kofod, gift med Andreas Jensen, 3. Sg. Møllegård, Rø.
    B: Anne Magdalene Kofod, gift med Jens Hansen, 59. Sg. Tingsted, Vestermarie.
    C: Peder Hansen Kofod, Tingsted, Vestermarie.
    D: Elisabeth Hansdatter Marchmand, gift med Jens Larsen, Rønne.
    E: Peter Hansen Marchmand, Holland.

Anna Margrethe Grønlund Rasmussen

K, f. 18 december 1878
     Anna Margrethe Grønlund Rasmussen blev født 18 december 1878 i København. Hun var datter af Johannes Marius Rasmussen og Anna Dorothea Grønlund. Anna Margrethe Grønlund Rasmussen blev døbt 11 maj 1897 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.1 Anna blev gift 13 oktober 1901 i Vor Frue Kirke, Frue Kirkestræde 10, Odense, med Alf Qvistgaard Bay, søn af Christian Bay og Mary Qvistgaard. Anna Margrethe Grønlund Rasmussen og Alf blev skilt før 1923.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Vestergade, Odense2
Folketælling1911Follerupgård, Herslev, Brusk, Vejle3
Folketælling1916Ongtved, Hallenslev, Løve, Holbæk3
Far-Nat*Johannes Marius Rasmussen f. 24 Jan 1847
Mor-Nat*Anna Dorothea Grønlund f. 12 Mar 1852

Børn af Anna Margrethe Grønlund Rasmussen og Alf Qvistgaard Bay

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johannes Marius Rasmussen, 24 jan 1847 , Gift, Husfader, Bundtmager, Odense
    Anna Dorthea Grønlund, 12 mar 1852 , Gift, Hustru, , Odense
    Anna Margrethe Grønlund Rasmussen, 4 ?1878 , Ugift, Datter, , København
    Ellen Marie Grønlund Rasmussen, 2 okt 1880 , Ugift, Datter, , København
    Ingeborg Grønlund Rasmussen, 5 mar 1882 , Ugift, Datter, , Odense
    Elisabeth Grønlund Rasmussen, 27 nov 1885 , Ugift, Datter, , Odense.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Casper Mathias Echsteen

M, f. 16 december 1770, d. 28 oktober 1848
     Casper Mathias Echsteen blev døbt 16 december 1770 i Nexø.1 Casper blev gift 19 oktober 1796 i Nexø, med Barbara Jacobsine Michelsdatter Slamberg. Hans ejendele blev skiftet 18 oktober 1848 Nexø.2 Casper Mathias Echsteen døde 28 oktober 1848 i Nexø, i en alder af 77 år alderdom. Han blev bisat fra Nexø, 3 november 1848.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Piledamstræde, Nexø3
Folketælling1801Nexø4
Folketælling1834Vestre Side, Åsen, Nexø5
Folketælling1840Vestre Side, Åsen, Nexø6
Folketælling1845Vestre Side, Åsen, Nexø7

Barn af Casper Mathias Echsteen og Barbara Jacobsine Michelsdatter Slamberg

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Casper Mathiasen Exsteen, skipper, Nexø.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mathis Eksteen, 44, gift, bruger avling, , 1, husbond,
    Karen Jensdatter, 38, gift, -, , 1, hans kone,
    Anne Matisdatter, 18, ugift, -, , , deres datter,
    Casper Mathiesen, 17, -, -, , , deres søn,
    Karene Matisdatter, 12, -, -, , , deres datter,
    Lothe Matisdatter, 10, -, -, , , deres datter,
    Jens Mathiesen, 8, -, -, , , deres søn,
    Tønes Mathiesen, 2, -, -, , , deres søn,
    Amalie Matisdatter, 5, -, -, , , deres datter,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Casper Exstein, 30, Gift, Fisker, , 1, Huusbonde, M
    Barbara Michelsdatter, 26, Gift, , , 1, Hans Kone, K
    Karen Kirstine Exstein, 3, -, , , , Deres Datter, K
    Michel Jacobsen, 67, Enke(mand), Daglønner, , 1, Konens Fader, M
    Hans Michelsen, 24, Ugift, Koffardie Matros, , , Hendes Broder, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Casper Mathias Exsteen, 68, Gift, Fiesker,
    Barbro M. Jacobsdatter, 62, Gift, Hans Kone,
    Lars Caspersen Exstein, 20, Ugift, Disse 3 Sønner farrer til Søs,
    Mathias Caspersen Exsten, 24, Ugift, Disse 3 Sønner farrer til Søs,
    Jens Caspersen Exsteen, 26, Ugift, Disse 3 Sønner farrer til Søs,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Casper Exsteen, 71, Gift, Fisker, M, Barbara Jacobsen, 71, Gift, hans Kone, K, Jens Exsteen, 35, Ugift, Deres Sønner, fahrer til Søes, M, Lars Exsteen, 27, Ugift, Deres Sønner, fahrer til Søes, M, .
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Casper Exsteen, 81, gift, forhenværende Skipper, NeksøKøbstad - Bornholms Amt, Barbara Jacobsine Exsteen, 74, gift, hans kone [Casper Exsteen], NeksøKøbstad - Bornholms Amt, .

Jørgen Hansen Seidelin1

M, f. cirka 1633, d. cirka 1688
Fra Den Seidelinske Slægtsbog2:

JØRGEN HANSEN SEIDELIN, * c. 1633 i Helsingør. - Slotspræst i Skanderborg. I Giessings ”Jubel-Lærere” (1783) og Wibergs Præstehistorie (1867) angives han at være født 1632. Han er dog vist snarere født 1633 (eller 1634).

I Giessings ”Jubel-Lærere” (1783) nævnes intet om, hvornår Hans Seidelin er født, medens Broderen JØRGEN SEIDELIN angives at være født 1632. I Wibergs Præstehistorie (1867) og i Stamtavlen over Familien SEIDELIN (1877) anføres, at Hans er født den 14. marts 1632, og at Broderen Jørgen er født 1632. Herfra stammer antagelig den almindelig udbredte Mening, at de har været Tvillinger; herom foreligger der dog intet sikkert.

Imod at de 2 Brødre skulde være Tvillinger, taler deres (forskellige) Aldersangivelse i Skiftet efter deres Fader 8. oktober 1640. De benævnes her: ”Hanns Hansen Otte Aar gammell, Jürgen Hannsenn på Siuffuende Aar”. Jørgen er da vel snarere født 1633 (eller 1634).

Sammen med Broderen HANS blev han Student 16. Maj 1653 fra Helsingør. Giessing beretter, at de med Ære fuldendte deres teologiske Studier ved Københavns Universitet og derefter rejste til Udlandet, hvor de traf et Par svenske Studenter, som fik dem til at drage til Upsala Universitet (i hvis Matrikel de dog ikke er indført). Her hørte de, at Karl Gustav havde besluttet at genoptage Krigen, der var standset ved Roskildefreden 1658, og ”gå på Sjælland for at belejre København. Om sådant søgede vore Seideliner at få af deres Upsalske Venner den mueligste Kundskab, og derpå lavede sig hemmeligen til Hjemrejsen. De meldede sig straks ved Hjemkomst hos den Kongelige Cabinets-Secretair, CHRISTOPHER GABEL, som befandt deres medbragte Tidende så vigtig, at han førte dem ind til Kong FRIDERICH selv, som da skal have fattet for dem den første Nåde.” Det er dog tvivlsomt, om dette er pålideligt, da man så ikke kan forstå, hvorledes man i København kunde være helt uforberedt på Fjendens Komme1. Sikrere er det formodentligt, hvad der videre fortælles om dem, at de under Københavns Belejring, ”som duelige Personer, der vare færdige at opofre Liv og Blod for deres Fædreland”, viste sig i høj Grad nyttige ved at modarbejde Fjendens Angrebsforsøg. Takket være deres gode Kundskaber i Matematik og Ingeniørvidenskab, samt deres Evne til at tale Svensk var de gentagne Gange i Stand til at udforske, ”hvad der forhandledes midt i den svenske Lejr”, - ”for sådanne Rapporter vidste Kommandanten fast ikke, hvor højt han vilde agte dem”. De skal også have været med til at opsnappe Målene på Svenskernes Stormbroer og Stiger, hvorfor man lod Gravene gøre bredere, hvilket havde den ønskede Virkning, at da Stormen gik for sig, var Stormbroerne for korte, så at der næsten druknede flere i Gravene, end der dræbtes fra Voldene.




Denne historie tillægges i parentes bemærket også snaphanen Lorenz Tuxen; men det er nu også en god historie…




”Dette gjorde, at Kongen [FREDERIK III] efter Belejringen i egen Allerhøjeste Person takkede disse to Brødre, og tillod dem at vælge sig Belønning enten i civil, militair eller geistlig Stand. Efter Kommandantens Tilskyndelse skal Kongen gierne have befordret dem i Krigsstanden, hvortil de lode at være skikkede og skabte, som høje og velvoxne Personer, der nu havde ladet se mange Tapperheds Prøver, men de betakkede sig allerunderdanigst, bedende om Kongens Nåde og Befordring i den geistlige Stand at blive Lærere i Guds Kirke, hvortil de fra Ungdom af ganske havde opofret sig, og håbede ved Guds Nåde lige så nidkiær og trolig at tjene Gud og hans Menighed, som de nu efter Formue havde tjenet Kongen og Staden. Denne deres Bestandighed behagede Hans Majestæt, som allernådigst forsikrede dem, at de ej aleneste skulde blive forsørgede med Præstekald, men endog ved forefaldende Vacancer blive Præster i Hovedstaden, for hvis Frelse de havde vovet deres Liv.”

Jørgen Seidelin skal under Københavns Belejring endog have gjort Tjeneste som virkelig Ingeniør og til sidst som Generalkvartermester.

Ved Skiftet efter Moderen 1662 fik Jørgen Seidelin udbetalt sin fædrene Arv, nemlig 300 Dl. For de 176 Dl. 2 Mk. 12 Sk. fik han udlagt Sengeklæder, Linned, forskelligt Husgeråd, 1 Egeskab (10 Dl.), 1 Egeseng (8 Dl.), 1 gammel Kiste (3 Dl.) samt 1 dansk Bibel (6 Dl.); det resterende Beløb modtog han i Form af Husleje, som Lejerne var skyldige, nemlig af SVEND Skrædder 19 Dl. I Mk., af WILLUM JONSEN Skomager 31 Dl. 3 Mk. 8 Sk., af JENS HANSEN Skomager ”Husleje skyldig til Michaeli 1662” 12 Dl. 12 Sk., samt ”annammer hos [sin - fremtidige ? - Svigermoder] ELSE salig NIOKEL KOOKIS, hvis hun resterer af Husleje til S. Michaeli Dag 1662”, - 60 Dl. Hans Arv efter Moderen beløb sig til 716 Dl. 3 Mk. 61/3 Sk., hvorfor der blev ham udlagt Halvdelen af den Gård med 2 Boliger i Kongensgade, som var vurderet til 450 Dl. (og hvoraf Broderen HANS SEIDELIN fik den anden Halvdel); det resterende Beløb blev ham udlagt i hans Moders efterladte Hovedgård på Stengaden. Det fortælles, at Kommandanten i København gerne vilde have beholdt JØRGEN og HANS SEIDELIN i Krigstjenesten, ”men de attråede gejstlige Embeder og fik af Kongen Løfte om med Tiden at blive ansatte i København.”

Jørgen Seidelin var derefter 1662-79 Sognepræst i Sjelle, Skørring og Laasby Sogne mellem Aarhus og Silkeborg. Han blev ordineret 9. juni 1662 af Biskop HANS BROCHMAND. Da Embedet som Sognepræst ved Vor Frue Kirke i København blev ledigt ved ERIK TORMS Død i juni 1667, rejste Jørgen Seidelin til København for at minde om det Løfte, han havde fået, om ved Lejlighed at blive Præst i Hovedstaden. Da han imidlertid mærkede, at man på højere Steder ønskede en anden, gav han frivillig Afkald på Løftets Indfrielse, hvorimod han fik kongelig Bevilling 11. juli 1667 (kgl. Konf. 3. Maj 1670) på at blive Præst ved Skanderborg Slot samt for Skanderup og Stilling Sogne, når den daværende Sognepræst JESPER HANSEN ”enten ved Døden afgår, eller Kaldet i andre lovlige Måder ledig vorder.” Samtidig skal han have fået det Løfte, ”at Kongen efter hans Død vilde have Nåde for hans Hus, og dersom han efterlod sig en værdig Søn, skulde han blive sin Faders Successor.”

1676 blev Jørgen Seidelin tillige Provst i Framlev Herred.

Først 1679 døde Provst JESPER HANSEN i Skanderborg, og Jørgen Seidelin var derefter de sidste 9 År han levede, - 1679-88 - Slots- og Sognepræst i Skanderborg, Skanderup og Stilling; han blev indsat 8. Søndag efter Trinitatis, den 11. August 1679, og blev samme År Provst i Hjelmslev Herred. 17. juni 1680 tog han Magistergraden ved Københavns Universitet; i Universitetsmatriklen benævnes han ved denne Lejlighed ”Dn. Georgius Johannis Seidelinus, pastor regius arcis Scanderburg, et præpositus nomarchiæ Helmsloviensis”.

En Beretning fra 1799 fortæller, efter at have omtalt Jørgen Seidelins Valg til Provst i Magister JESPER HANSENS Sted i Hjelmslev Herred: ”og som dette Herred støder tæt til Framlev Herred, hvor han tilforn var Provst, blev han endnu anmodet om at være Provst i begge Herreder, men han betakkede sig derfor, thi han var en meget årvågen og nidkær Mand i sit Embede, ja flittig og utrættelig i Arbejde, men frygtede for at give sig selv for meget at bestille, så meget mere da han allerede begyndte at føle det onde, han tilforn i sine unge År havde lidt og udstået.

Man fortæller om ham, når nogen vilde tale om hans forrige Bedrifter, eller bringe ham selv til at tale derom, rystede han gierne med Hovedet og sagde: Jam totus mutatus ab illo [Nu er jeg helt forandret fra dengang]. I Schanderborg levede han i 10 År og døde uden Tvivl 1689, efter at han allerede i nogle År havde set sin ældste Søn, Mag. Nicolaj Seidelin, som ordineret Mand i Præsteembede. Han var gift med Ide Nicols Datter, hvis Fader var en meget fornemme Mand fra Polen, som endte sine Dage i Danmark. Magister Jørgen Hansen Seidelin efterlod sig med bemeldte sin Hustru 2de Sønner og 4 Døtre: - Sønnerne bleve Jubellærere og alle Døtrene anstændig gifte.”

1685 - 3 År før Jørgen Seidelins Død - fik han sin 19aarige Søn NICHEL beskikket til Kapellan hos sig; denne blev Sognepræst i Skanderborg efter Faderens Død; det kongelige Løfte om, at Sønnen skulde blive hans Eftermand, blev således opfyldt, medens Faderen levede, så at Jørgen Seidelin, endskønt han blev aldrig Sognepræst i København, havde dog højlig Årsag at prise sin Konges Nåde, og det så meget mere, som Skanderborg Kald (i 1686) blev med Tiender og Tillæg meget forbedret.”

Der er bevaret en Skrivelse af 1. november 1681 til ”Oberzahlmester”, hvori Slotsprædikant Jørgen Hansen Seidelin og Skolens Rektor og Kantor CLAUS SØRENSEN SCHANDORF anmoder om at få udbetalt deres Løn ”for vores Kirke Tjenester på Skanderborg Slot.” Den nævnte Skrivelse lyder:

”Velædle og Velbårne Hr. Cammerraad og Oberzahlmester, Højgunstige Herre og Patron.

Eftersom Hans Kongelige Majst. allernådigst haver tilladt os underskrevne en vis solarium årlig at nyde for vores Kirke Tjenester på Skanderborg Slot, hvilken nådigste solarium vi hos velædle Hr. Land Commissarium haver begæret, men er os benægtet, indtil Velbårne Hr. Cammerraads Ordre derpå udstedes: Da ere vi udi dybeste Ydmyghed af Hr. Cammerraad begærendes, Hans Velbårenhed vilde anse vores store Umage og Besværing med Prædiken og Sang, som sker om Ugen hver onsdag, fredag, søndag og Helligdag, foruden Aftensangs Prædiken, som falder på højtidelige Fester om Året, til hvilke mange Prædikener årlig at udstå jeg selv en ordineret Mand må holde og selv underholde. Formoder derfor den høje Gunst af Hr. Cammerraad, at Ordre til Hr. Land Commissarium maatte gives, at vi vores Løn maatte bekomme, som os resterer fra Philippi Jacobi Ao. 1680 indtil nærværende Tid, sådan Eders Velbyrdigheds høje Gunst mod os fattige Kirke Tjenere Gud vil belønne og vi berømme, forblivendes Velbårne Hr. Cammerraads Vores Højgunstige Herres og Patrons tjenstydmygeligste

Jørgen Hansen Seidelin, Slots Prædikant til Skanderborg Slot.
Skanderborg d. l. Novemb. 1681.
Claus Søffrensen Schandorf Rector i Skolen og Cantor.”


Fra 1686 og 1688 foreligger 4 Ansøgninger, i hvilke ”vi fattige Kirketjenere her til Skanderborg Slot”, Jørgen Hansen Seidelin og SCHANDERUP, anmoder Overrentemesteren om Hjælp til Betaling af de kongelige Skatter. 3. april 1688 tales der om ”store magtpaaliggende Udgifter baade med Consumption-, Kop- og Quægskat og i Synderlighed denne nu allernaadigst paabudne Defensionskat os paabydes uden Ophold at betale, hvortil vi ganske intet haver, uden hvis vi dertil med vores Løn kan svare.” Ansøgningen af 2. marts 1686 lyder:

”Til Højædle og Velbårne Hr. Ober Rentemester.

Det er nu på det højeste for os fattige Kirketjenere her i Skanderborg at desperere om Hjælp i vor store Trang, såsom os dagligstore Udgifter påligger, og trues idelig af Amtsskriveren med Execution for adskillige Kongl. Skatter, hvortil ingen Råd eller Hjælp kan optænkes, medmindre Eders Excell. af medfødte Fromhed sig til Barmhjertighed mod os vil lade bevæge og os noget af forbigangne Aars Løn lade give, hvortil, om Eders Excell. gunstig måtte behage en Ordre til Hr. Land Commissarium at give, vi med noget af Skanderborg Jordebogs Indkomster, som Korntiender eller andet, kunde behjælpes, såsom Eders Excell. selv alene derudi haver at disponere, og til hans gode Villie allerydmygste henstilles. Vi ere så udborgede, at fast ingen os mere vil creditere. Hr. Ober Rentemester vilde dog for Guds Barmhjertigheds Skyld høre vores uafladelig Råb og Suk, såsom han igen vil formode sig Løn og Bønhørelse af den allerhøjeste Gud, hvorom vi daglig vilde bede såsom

Eders Excellences allerydmygste Tjenere Jørgen Hansen Seidelin, Schanderup”


Død 1688 eller 1689, kun c. 55 År gammel.

Gift IDE NIKKELSDATTER KOCK, * c. 1638-39 på Christianshavn. Datter af Generaltoldvisitør NIKKEL HELMER (HOLMER) KOCK Død 1645, begr. 16. februar i St. Mariæ Kirke i Helsingør) og Hustru ELSE JENSDATTER (død 3. september 1690, begr. 10. s. M. på den danske Kirkegaard i Helsingør).

Der vides intet om, hvornår hun døde.
     Jørgen Hansen Seidelin blev født cirka 1633 i Helsingør. Han var søn af Hans Jørgensen og Lisbeth Michelsdatter. Jørgen Hansen Seidelin tog eksamen som student i 1653 i Helsingør. Han blev immatrikuleret 16 maj 1653 Universitetet, København.3 Han var i 1660 ingeniør, generalkvartermester i København. Han var 19 juni 1662 sognepræst i Sjelle-Skørring-Låsby, Framlev, Århus. Jørgen blev gift i 1664 i Helsingør med Ide Nikkelsdatter Kock, datter af Nikkel Helmer Kock og Else Jensdatter. Jørgen Hansen Seidelin var i 1676 provst i Framlev, Århus. Han var i 1679 provst i Hjelmslev, Skanderborg. Han var 12 juli 1679 slots- og sognepræst i Skanderborg-Skanderup-Stilling, Hjelmslev, Skanderborg.4 Han tog eksamen som magister 17 juni 1680 i Københavns Universitet, København. Han døde cirka 1688 i Skanderborg.

Folketællinger og boliger

Bolig1658/59Uppsala, Uppland, Sverige5
Folketælling1678Sjelle, Framlev, Århus6
Far-Nat*Hans Jørgensen f. c 1590
Mor-Nat*Lisbeth Michelsdatter f. c 1595

Børn af Jørgen Hansen Seidelin og Ide Nikkelsdatter Kock

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  2. [S83] Flemming Jørgensen, Pihl (Piil)-slægten på Bornholm.
  3. [S507] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel, E sch. Helsingorensi.
    Georgius Iohannis.
  4. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  5. [S425] Vello Helk, Dansk Norske Studierejser, Ikke optaget i matriklen.
  6. [S364] Nygaards sedler, Præstemandtal.

Ove Guldberg Thomsen Reutze

M, f. 20 november 1735, d. 13 februar 1785
Allerup kirke
Foto fra Wikipedia af Søren Møller
     Ove Guldberg Thomsen Reutze blev døbt 20 november 1735 i Vigerslev, Skovby, Odense. Han var søn af Thomas Madsen Reutze og Maren Hansdatter Lindschou. Ove Guldberg Thomsen Reutze tog eksamen som student i 1755 i Odense. Han var 30 maj 1770 residerende kapellan i Dalum, Odense, Odense. Han var 18 juni 1772 præst i Allerup-Davinde, Åsum, Odense.1 Ove blev gift 25 august 1774 i Vigerslev, Skovby, Odense, med Christine Johanne Bøgh, datter af Nicol Seidelin Bøgh og Cecilia Marie Bentzen.2 Ove Guldberg Thomsen Reutze døde 13 februar 1785 i Allerup, Åsum, Odense, i en alder af 49 år. Han blev bisat fra Allerup, Åsum, Odense, 18 februar 1785.
Far-Nat*Thomas Madsen Reutze f. 3 Aug 1678, d. 3 Aug 1766
Mor-Nat*Maren Hansdatter Lindschou f. c 1693, d. 18 Feb 1768

Familie: Ove Guldberg Thomsen Reutze og Christine Johanne Bøgh

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  2. [S3] , d 25de
    Efter forregaaende Lysning af Prædikestoelen Havde den Velærværdige Hle. Ove Guldberg Reutz Sognepræst for Allerup og Davinge Meenigheder Brøllup med den Velædle Jomfrue Christine Johanne Bøgh, Hle. Proust Bøghs ældste Daatter.

    Transkriberet af Inge Hedal, Kirkebog.

Brita Sofia Carlsdotter

K, f. 12 august 1861
     Brita Sofia Carlsdotter var også kendt som Brigitta Sofia Carlsdotter.1 Hun blev født 12 august 1861 i Nygård, Västra Tunhem, Väne, Västergötland, Sverige. Hun blev døbt 13 august 1861 i Västra Tunhem, Väne, Västergötland, Sverige.2 Brita blev gift i 1884 med Carl Johan Göthe. Brita Sofia Carlsdotter emigrerede i 1897 fra Sverige.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Skt. Annæ Gade 3, København3
Folketælling1906Torvegade 24, København3
Bolig1 maj 1910Amagerbrogade 189, København4
Folketælling1911Amagerbrogade 189, København5
Folketælling1916Amagerbrogade 189, København3
Folketælling1921Amagerbrogade 189, København3

Barn af Brita Sofia Carlsdotter og Carl Johan Göthe

Kildehenvisninger

  1. [S389] Smidth Familien, online http://www.smidths.dk
  2. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Forældre arbejder ved Nygård Carl Larsson og hustru Johanne Sofia Johansdotter.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Hr. Göthe opholder sig i nærheden af Roskilde.

Yvonne Maj Christensen

K
     Yvonne Maj Christensen er datter af Arne Peter Christen Christensen og Else Inger Thomsen.
Far-Nat*Arne Peter Christen Christensen f. 4 Maj 1934, d. 1994
Mor-Nat*Else Inger Thomsen

Hans Jørgensen Seidelin1,2,3

M, f. mellem 1672 og 1674, d. 20 juli 1751
Ovsted kirke
Foto fra Wikipedia af Nils Jepsen
     Hans Jørgensen Seidelin blev født mellem 1672 og 1674 i præstegården, Sjelle, Framlev, Århus. Han var søn af Jørgen Hansen Seidelin og Ide Nikkelsdatter Kock. Hans Jørgensen Seidelin tog eksamen som student 25 juli 1690 i Århus. Han var 15 juni 1697 sognepræst i Ovsted-Tåning, Voer, Skanderborg. Hans blev gift 1 september 1697 med Anna Sørensdatter Faber, datter af Søren Pedersen Faber og Birgitte Olsdatter. Hans Jørgensen Seidelin døde 20 juli 1751 i Anneksgården, Tåning, Ovsted, Voer, Skanderborg. Han blev bisat fra Ovsted, Voer, Skanderborg, 29 juli 1751.

Folketællinger og boliger

Folketælling1678Sjelle, Framlev, Århus4
Far-Nat*Jørgen Hansen Seidelin f. c 1633, d. c 1688
Mor-Nat*Ide Nikkelsdatter Kock f. 1638/39, d. e 1688

Familie: Hans Jørgensen Seidelin og Anna Sørensdatter Faber

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  2. [S45] Gerhard Treschow, Jubel-lærere (Treschow).
  3. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  4. [S364] Nygaards sedler, Præstemandtal.

Lisabeth Davidsdatter von der Heide

K, f. mellem 1663 og 1668, d. 1687
     Lisabeth Davidsdatter von der Heide blev født mellem 1663 og 1668 i Helsingør. Lisabeth blev gift før 1686 med Lauritz Ditlevsen Møller. Lisabeth Davidsdatter von der Heide døde i 1687.

Barn af Lisabeth Davidsdatter von der Heide og Lauritz Ditlevsen Møller

Anders Knudsen Thoustrup1,2

M, f. 11 marts 1664, d. cirka 22 februar 1750
Tilst kirke
Foto fra Wikipedia af "Heelgrasper"
     Anders Knudsen Thoustrup blev født 11 marts 1664 i Tovstrup, Dallerup, Gjern, Skanderborg. Han var søn af Knud Andersen og Edel Thøgersdatter. Anders Knudsen Thoustrup tog eksamen som student i 1688 i Århus. Anders blev gift cirka 1691 med Else Jørgensdatter Seidelin, datter af Jørgen Hansen Seidelin og Ide Nikkelsdatter Kock. Anders Knudsen Thoustrup var 12 december 1691 personel kapellan i Skanderborg-Skanderup-Stilling, Hjelmslev, Skanderborg. Han tog eksamen som cand. theol. i 1692. Han var 19 september 1711 sognepræst i Årslev-Tilst, Hasle, Århus. Han gik på pension i 1729. Han døde cirka 22 februar 1750 i Årslev, Hasle, Århus. Han blev bisat fra Årslev, Hasle, Århus, 3 marts 1750.3
Far-Nat*Knud Andersen
Mor-Nat*Edel Thøgersdatter

Familie: Anders Knudsen Thoustrup og Else Jørgensdatter Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  2. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  3. [S3] , Alder 86 år minus 17 dage, Kirkebog.

Anne Michelsdatter1

K, f. cirka 1590, d. før 1660
     Anne Michelsdatter blev født cirka 1590 i Helsingør. Hun var datter af Michel Seidel og Margrethe Baltzersdatter. Anne blev gift cirka 1607 i Helsingør med Erik Nielsen Bager. Anne blev gift i 1630 i Helsingør med Jørgen Baltzersen. Anne blev gift cirka 1649 i Helsingør? med Leonart Lauritzen Grøtcher, søn af Lauritz Michelsen og Margrethe Lennertzdatter. Anne Michelsdatter døde før 1660 i Norge? Hendes ejendele blev skiftet 10 oktober 1660 Helsingør.
Far-Nat*Michel Seidel f. c 1550, d. c 23 Aug 1616
Mor-Nat*Margrethe Baltzersdatter

Familie: Anne Michelsdatter og Erik Nielsen Bager

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Larsine Johanne Christensen

K, f. 6 august 1888
     Larsine Johanne Christensen blev født 6 august 1888 i Bedsted Hede, Bedsted, Hassing, Thisted. Hun var datter af Lars Christian Christensen og Johanne Jacobsen. Larsine Johanne Christensen blev døbt 16 december 1888 i Bedsted, Hassing, Thisted.1 Hun blev konfirmeret 5 oktober 1902 i Heltborg, Refs, Thisted.

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Bedsted, Hassing, Thisted2
Folketælling1901fattiggården, Ullerup, Heltborg, Refs, Thisted3
Far-Nat*Lars Christian Christensen f. 12 Feb 1845, d. 2 Jul 1912
Mor-Nat*Johanne Jacobsen f. 12 Jun 1852, d. 6 Maj 1914

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Lars Christian Christensen, 43, indsidder
    Johanne Jacobsen, 37, Harboøre
    Christen Christensen, 7, Visby
    Lars Christensen, 6, Bedsted
    Mariane Christensen, 3, Heltborg
    Laurine Christensen, 1, Bedsted.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Maren Christensen

K, f. 1732, d. efter 1762
     Maren Christensen blev født i 1732 i Sjørring, Hundborg, Thisted. Maren blev gift før 1758 med Mads Jensen, søn af Jens Madsen og Johanne Christensdatter Bang. Maren Christensen døde efter 1762.

Børn af Maren Christensen og Mads Jensen

Svend Aage Hansen

M

Barn af Svend Aage Hansen og Ruth Anni Jørgensen

Jens Larsen Fischer1

M, f. 11 marts 1776, d. 20 marts 1813
     Jens Larsen Fischer blev født 11 marts 1776 i København. Han blev døbt i Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København. Han var søn af Lars Jensen Fischer og Anne Lucie Larsdatter Brun. Jens Larsen Fischer var cirka 1798 kopist og befuldmægtiget i 4. departement i Flådeministeriet, København. Jens blev gift 8 maj 1807 i Skt. Petri Kirke, Skt. Peders Stræde 2, København, med Elisabeth Martha Cathrine Kindler, datter af Christoffer Kindler og Maria Sophie Frederikke Wøldike.2 Jens Larsen Fischer døde 20 marts 1813 i Borgergade, København, i en alder af 37 år brystsyge. Han blev bisat fra Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, 26 marts 1813.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Pilestræde, København3
Far-Nat*Lars Jensen Fischer f. 11 Maj 1738, d. 3 Jan 1822
Mor-Nat*Anne Lucie Larsdatter Brun f. c 1749, d. 1 Sep 1830

Børn af Jens Larsen Fischer og Elisabeth Martha Cathrine Kindler

Kildehenvisninger

  1. [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Lars Jensen Fischer, 50, Gift, Øltapper, 1, Husbond, M
    Lusie Brun, 40, Gift, 1, Hustru, K
    Jens Larsen, 10, Ugift, Søn, M
    Johan Friederich Larsen, 3, Ugift, Søn, M
    Caroline Larsen, 8, Ugift, Datter, K.

Cæcilie Pedersdatter Vendelbo

K
     Cæcilie blev gift med Erik Nielsen Gyldenstjerne til Ågård, søn af Niels Eriksen og Edele Saltensee. Cæcilie Pedersdatter Vendelbo var datter af Peder Vendelbo og Arine (?) Cæcilie Pedersdatter Vendelbo blev født i Ågård, Kettrup, Vester Han, Thisted.
Hun blev nævnt i skiftet efter Mogens Nielsen 13 maj 1698.1
Far-Nat*Peder Vendelbo f. f 1279, d. ml 1345 - 1346
Mor-Nat*Arine (?) d. e 1346

Barn af Cæcilie Pedersdatter Vendelbo og Erik Nielsen Gyldenstjerne til Ågård

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Mogens Nielsen, 5. Vg. Rutsker.
    Anna Pedersdatter. Laugv: Bror, Thoer Persen.
    5 søn. 4 døt.
    A: Lars Monsen, egen værge, Rutsker.
    B: Niels Monsen, egen værge.
    C: Per Monsen, egen værge, Rutsker.
    D: Anders Monsen, egen værge.
    E: Esper Monsen, egen værge.
    F: Kirstene Monsdatter, gm. Frederich Hansen, Rø.
    G: Karen Monsdatter, f. 1674. Værge: Bror, Niels Monsen.
    H: Barbra Monsdatter, f. 1678. Værge: Søstermand, Friderich Hansen.
    I: Gjertrud Monsdatter, f. 1684. Værge: Morbror, Thoer Persen.

Nicolaus Kock1

M, f. cirka 1641
     Nicolaus Kock blev født cirka 1641 i Christianshavn, København. Han var søn af Nikkel Helmer Kock og Else Jensdatter.
Far-Nat*Nikkel Helmer Kock f. c 1590, d. 1645
Mor-Nat*Else Jensdatter f. e 1613, d. 3 Sep 1690

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Hans Bendtsen1

M, f. før 1590, d. 1630
     Hans Bendtsen blev født før 1590. Hans blev gift cirka 1610 med Sidsel Mogensdatter, datter af Mogens Pedersen og Karen (?). Hans Bendtsen døde i 1630 i Hasle, Nørre, Bornholm.

Folketællinger og boliger

Bolig162937. Sg. Julegård, Rutsker, Nørre, Bornholm

Børn af Hans Bendtsen og Sidsel Mogensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift

(?) Larsen

M

Barn af (?) Larsen og Lene von Seelen

Jørgen Hermansen Bohn1

M, f. mellem 1641 og 1649
     Jørgen blev gift med Ide Clausdatter Hartvig. Jørgen Hermansen Bohn blev født mellem 1641 og 1649 i Rønne. Han var søn af Herman Mortensen Bohn og Barbara Jørgensdatter. Jørgen Hermansen Bohn blev nævnt i skiftet efter Lars Jensen 27 januar 1685.2
Far-Nat*Herman Mortensen Bohn f. 1608, d. 1668
Mor-Nat*Barbara Jørgensdatter f. 1611, d. Jan 1685

Familie: Jørgen Hermansen Bohn og Ide Clausdatter Hartvig

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Laurits Jensen, Blykobbegård, Nyker.
    Christene Herman Bohnsdatter. Laugv: Bror, Jørgen Bohn og Morten Bohn, borgmester, Hasle.
    1 søn. 1 dat.     
    A: Jens Larsen, f. 1682. Værge: Farbror, Mads Jensen, Rønne.
    B: Elsebeth Larsdatter, f. 1683. Væge: Farbror, Rasmus Jensen, Vestermarie.

Caroline Amalia Ida Jensen

K, f. 29 marts 1829, d. før 1921
Ida Jensen
     Caroline Amalia Ida Jensen blev kaldt Ida.1 Hun blev født 29 marts 1829 i København. Hun var datter af Frederich Christian Jensen og Charlotte Christine Iversen. Caroline Amalia Ida Jensen blev døbt 21 juni 1829 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København.2 Hun blev konfirmeret 23 april 1843 i København.2 Caroline blev gift 12 november 1869 i Skt. Pauls Kirke, Gernersgade 33, København, med Theodor Frederiksen, søn af Frederik Frederiksen og Mette Hansen.2 Caroline Amalia Ida Jensen døde før 1921.
Far-Nat*Frederich Christian Jensen f. 18 Jun 1797, d. 7 Jul 1867
Mor-Nat*Charlotte Christine Iversen f. 24 Jun 1797, d. 6 Dec 1867

Familie: Caroline Amalia Ida Jensen og Theodor Frederiksen

Kildehenvisninger

  1. [S493] Brev, født Erichsen Ellen Gunner til Villiam Erichsen.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Christian Jensen, 36, Gift, Skomagerfrimester, M
    Kirstine Iversen, 36, Gift, hans Kone, K
    Christian Frederik Jensen, 12, Ugift, deres Barn, M
    Marie Vilhelmine Jensen, 11, Ugift, deres Barn, K
    Emilie Rosemunde Jensen, 8, Ugift, deres Barn, K
    Sophie Frederike Jensen, 6, Ugift, deres Barn, K
    Caroline Amalie Ida Jensen, 5, Ugift, deres Barn, K
    Eva Severine Jensen, 2, Ugift, deres Barn, K
    Peter Christian Jensen, 38, Ugift, Skomagermester, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Jensen, 44, Gift, Skoemagerfrimester, M
    Kirstine Iversen, 43, Gift, hans Kone, K
    Marie Vilhelmine Jensen, 17, Ugift, deres Børn, K
    Emilie Rosamunde Jensen, 15, Ugift, deres Børn, K
    Sophie Frederikke Jensen, 12, Ugift, deres Børn, K
    Ida Caroline Amalia Jensen, 11, Ugift, deres Børn, K
    Emma Sopharine Jensen, 9, Ugift, deres Børn, K
    Anne Laura Jensen, 5, Ugift, deres Børn, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Fredrik Christian Jensen M 48 Gift Kjøbenhavn Skomager Frimester
    Chirstine Iversen K 48 Gift Kjøbenhavn hans Kone
    Marie Wilhelmine Jensen K 23 Ugift Kjøbenhavn Syejomfrue, deres Datter
    Sophie Frederikke Jensen K 18 Ugift Kjøbenhavn Syejomfrue, deres Datter
    Caroline Amalie Ida Jensen K 16 Ugift Kjøbenhavn Syejomfrue, deres Datter
    Emma Severine Jensen K 14 Kjøbenhavn deres Datter
    Anna Laura Jensen K 10 Kjøbenhavn deres Datter.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Fredr. Jensen, 53, Gift, , skomagermester,
    Kirstine Iversen, 53, Gift, , hans kone,
    Marie Vilhelmine Jensen, 28, Ugift, , datter,
    Sophie Frederikke Jensen, 23, Ugift, , datter,
    Caroline Ida Jensen, 21, Ugift, , datter,
    Emma Seferine Jensen, 19, Ugift, , datter,
    Anna Laura Jensen, 15, Ugift, , datter,

    Christiani Thorsen, 34, Ugift, , skrædersvend,.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Theodor Frederiksen, Gift, Naalemager, Søby, Odense Amt, Husfader, M, 1870, 48, 1870
    Ida Caroline Amalie, Gift, , København, Hustru, K, 51,.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Theodor Frederiksen, 37, Gift, Naalemager Mester, Løby Odense A., Husfader, M
    Kauline Amalie Ida Frederiksen, 48, Gift, , Kjøbenhavn, Husmoder, K.
  10. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Theodor Frederiksen, 25/8 1831, g, Folkekirken, Søby Odense Amt, fhv. nålemager, legater
    Ida Frederiksen, 28/3 1829, -, -, København,.

Hans Myre

M, f. før 1644, d. 1687
     Hans Myre blev født før 1644. Hans blev gift med Bente Larsdatter. Hans Myre døde i 1687 i Gudhjem. Hans ejendele blev skiftet 10 februar 1687.1

Børn af Hans Myre og Bente Larsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Myere, Gudhjem, Østerlars.
    Bente Larsdatter. Laugv: Olluf Hansen, Østerlars.
    Ved ægt med ?. 2 søn. 1 dat.
    A: Søren Hansen, egen værge, Gudhjem.
    B: Jørgen Hansen, ungkarl, myndig.
    C: Sidsele Hansdatter, gm. Claus Persen, Gudhjem.

Albert Eskildsen Dich1

M, f. cirka 1645, d. 1686
     Albert Eskildsen Dich var rodemester. Han var smed og avlsmand i Svaneke. Han blev født cirka 1645 i Svaneke. Han var søn af Eskild Sandersen Dich. Albert blev gift cirka 1673 med Karen Andersdatter Thiesen, datter af Andreas Thiesen og Elsebe Madsdatter Kofoed. Albert Eskildsen Dich døde i 1686 i Svaneke. Hans ejendele blev skiftet i 1686.2
Far-Nat*Eskild Sandersen Dich f. c 1634, d. 31 Mar 1711

Børn af Albert Eskildsen Dich og Karen Andersdatter Thiesen

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Albret Dich.
    Karen ?. Laugv. Far, Andreas Thisen, Stadscapitain, Svaneke.
    2 døt.
    A: Elsebe Albertsdatter, f. 1676. Værge: Farbror, Gunder Dich, Svaneke.
    B: Kirsten Albertsdatter, f. 1680. Værge: Farbror, Hans Dich, Svaneke.

Peder Hansen Blykop1,2

M, f. 19 august 1660, d. 28 februar 1727
     Peder Hansen Blykop var Proprietær i Pg. Blykobbegård, Nyker, Vester, Bornholm. Han blev født 19 august 1660 i 20. Sg. Agregård, Nyker, Vester, Bornholm. Han var søn af Hans Nielsen og Anniche Terchildsdatter. Peder blev gift i 1685 i Nyker, Vester, Bornholm, med Kirstine Hermansdatter Bohn, datter af Herman Mortensen Bohn og Barbara Jørgensdatter. Peder Hansen Blykop blev nævnt i skiftet efter Kirstine Hermansdatter Bohn 10 april 1709. Peder Hansen Blykop døde 28 februar 1727 i Nyker, Vester, Bornholm, i en alder af 66 år. Han blev bisat 8 marts 1727. Hans ejendele blev skiftet 12 november 1727.3
Far-Nat*Hans Nielsen f. Apr 1628, d. 5 Jun 1695
Mor-Nat*Anniche Terchildsdatter f. Sep 1634, d. Dec 1697

Familie: Peder Hansen Blykop og Kirstine Hermansdatter Bohn

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S78] Michael Eneriis.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Peder Hansen, Blykoppegård, Nyker.
    Elsebeth Olufsdatter. Laugv: Madtz Wolfsen, Rønne.
    Ved ægt med afg. Kierstene Bohnsdatter. 1 søn. 3 døt.
    A: Herman Pedersen, død. 1 søn. 1 dat.
         1: Jens Hermansen, 1723. Værge: Christen Hansen, Vellensgård, Nyker.
         2: Kirstene Hermansdatter, f. …… Værge: Moders morbror, Oluf Olufsen, Rønne.
    B: Anniche Pedersdatter, gm. Lars Olsen, skipper, Rønne.
    C: Kirstene Pedersdatter, gm. Oluf Olufsen, skipper, Rønne.
    D: Dorthe Pedersdatter, gm. Peder Tohrsen Vestermarie.
    Ved ægt med enken. 3 søn. 3 døt.
    E: Hans Pedersen, f. 1708. Værge: Farbror, Niels Hansen, Sandvig, Olsker.
    F: Oluf Pedersen, f. 1724. Værge: Søsk.barn, Hans Hansen, bor hos sin far, Hans Hansen, qvartermester.
    G: Peder Hansen, f. 1721. Værge: Morbror, Oluf Olufsen, skipper, Rønne.
    H: Kirstene Pedersdatter, f. 1712. Værge: Morbror, Lars Olsen, skipper, Rønne.
    I: Else Pedersdatter, f. 1716. Værge: Søsk.barn, Hans Tørkelsen, Nyker.
    J: Ingeborig Pedersdatter, f. 1721. Værge: Farbror, Hans Hansen, qvartermester, Nyker.

Karoline Johansen

K, f. 7 februar 1793
     Karoline Johansen blev født 7 februar 1793 i Søllerød, København. Hun var datter af Johan Christopher Beege og Bodil Rasmusdatter. Karoline Johansen blev døbt 10 februar 1793 i Søllerød, København.1 Hun blev konfirmeret i 1807 i Søllerød, København.1 Karoline blev gift 5 maj 1815 i Søllerød, København, med Niels Pedersen, søn af Peder Larsen og Karen Nielsen.1
Far-Nat*Johan Christopher Beege f. c 1755
Mor-Nat*Bodil Rasmusdatter d. 25 Apr 1820

Familie: Karoline Johansen og Niels Pedersen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Bodel RasmusD, 41, Enke 1, hus Moder, Arbeider,
    Frederik Konrath, 11, , Hindes Børn, ,
    Ane Sophie, 13, , Hindes Børn, ,
    Karoline, 8, , Hindes Børn, ,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Pedersen, 42, gift, Arbeidsmand,
    Caroline Johansen, 42, gift, hans Kone,
    Sophie Nielsen, 19,
    Marie Nielsen, 17,
    Johan Nielsen, 15, ugifte, deres Børn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Pedersen, 48, gift, Huusmand og Arbeidsmd,
    Caroline Bøiesen, 48, gift, hans Kone,
    Johan Nielsen, 22, ugift, deres Børn,
    Karen Sophie Nielsen, 25, ugifte, deres Børn,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Pedersen, 53 , Gift, , jordbruger, husfader, Asminderød Sogn, Fr.borg Amt
    Caroline Johansen, 52 , Gift, , husmoder, Søllerød
    Johan Nielsen, 27 , Ugift, , barn, Søllerød
    Karen Nielsen, 30 , Ugift, , barn, Søllerød.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Pedersen, 58, Gift, Huusmand, Jordbruger, Huusfader, M, Asminderød Sogn, Frederiksborg Amt,
    Caroline Johansen, 56, Gift, Hans Kone, K, Søllerød Sogn, Københavns Amt,
    Johan Nielsen, 32, Ugift, Deres Søn, M, Søllerød Sogn, Københavns Amt,
    Karen Sophie Nielsen, 34, Ugift, Deres Datter, K, Søllerød Sogn, Københavns Amt,.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Niels Pedersen, 63, gift, Asminderød, husmand, jordbruger
    Caroline Johannesen, 62, her i sognet, hans kone
    Johan Christoffer Nielsen, 37, ugift, do, deres børn
    Karen Sophie Nielsen, 39, do, do, do.
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Niels Pedersen, 68, gift, Asminderød sogn, Frederiksborg amt, huusmand, jordbruger, huusfader
    Karoline Johansen, 67, her i sognet, hans kone
    Johan Christoffer Nielsen, 42, ugift, do, deres børn
    Karen Sophie Nielsen, 44, ugift, do, deres børn.