Peter Frederik Ludvig Villaume

M, f. 30 marts 1812, d. 21 marts 1880
     Peter Frederik Ludvig Villaume blev født 30 marts 1812 i Marienhof, Marie Magdalene, Sønderhald, Randers. Han var søn af Charles Antoine Villaume og Kirstine Munch. Peter Frederik Ludvig Villaume blev døbt 29 juni 1812 i Marie Magdalene, Sønderhald, Randers.1 Han blev konfirmeret 29 april 1827 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.2 Peter blev gift 9 august 1846 i Ingelstorp, Ingelstad, Skåne, Sverige, med Gertruida Maria Rutten, datter af Jan Rutten og Johanna Sanders. Peter Frederik Ludvig Villaume var før 1849 gartner i Hillerød. Han var i 1849 i Tårnholm, Halseby, Tårnborg, Slagelse, Sorø. Han var fadder ved dåben af Peter Frederik Ludvig Villaume 14 april 1850 Skt. Mikkels Kirke, Rosengade 4, Slagelse. Peter Frederik Ludvig Villaume var i 1851 i Bøstrup, Drøsselbjerg, Løve, Holbæk. Han døde 21 marts 1880 i Getinge, Halmstad, Halland, Sverige, i en alder af 67 år.3
Far-Nat*Charles Antoine Villaume f. 14 Dec 1773, d. 12 Jul 1851
Mor-Nat*Kirstine Munch f. 30 Jul 1786, d. 1 Dec 1852

Børn af Peter Frederik Ludvig Villaume og Gertruida Maria Rutten

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Marie Magdalene
    1812, Kirkebog.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julianus Hastrup, 60, Gift, Eier af gaard og gods, M
    Anne Cecilia Høffding, 49, Gift, Hans kone [Julianus Hastrups kone], K

    Peder Frederik Ludevig Villaume, 28, Ugift, Gartner, M
    Giertrude Nane?? Rytter, 24, Ugift, Captainens tjenestepige, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Peter v.Oxholm, 43, Gift, eier af Taarnholm Gods, huusfader, kammerherre og, Kjøbenhavn
    ...
    Peder Frederik Villaume, 37, Gift, , gartner, huusfader, Marienhof, Randers
    Marie Villaume, 33, Gift, , hans kone, Holland
    Carl Villaume, 4, Ugift, , deres børn, Sverrig
    Susanne Villaume, 1, Ugift, , deres børn, Frederiksberg.
  6. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Tilmeldt Halmstad 26. november 1863.

Else Pedersen1

K, f. 1559, d. 17 maj 1591
     Else Pedersen blev født i 1559 i Viborg. Else blev gift 5 december 1577 i Viborg med Jacob Jensen Holm. Else Pedersen døde 17 maj 1591 i Ålborg.

Barn af Else Pedersen og Jacob Jensen Holm

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).

Marie Kirstine Karoline Jakobsen

K, f. 30 marts 1881
     Marie Kirstine Karoline Jakobsen blev født uden for ægteskab 30 marts 1881 Holstebro. Hun var datter af Jens Adam Jacobsen og Henrikke Pedersen. Marie Kirstine Karoline Jakobsen blev døbt 3 april 1881 i Holstebro.1
Far-Nat*Jens Adam Jacobsen f. 24 Aug 1850
Mor-Nat*Henrikke Pedersen f. 4 Apr 1848

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Udlagt barnefader ungkarl tjenestekarl Jens Adam Jakobsen af Fjaltring.
    Timånedersdagen før fødselen tjente moderen hos gårdmand Ole Madsen Dalgård i Fjaltring. Barnet er med faderens tilladelse døbt med navnet Jakobsen., Kirkebog.

Knud Henningsen

M, f. 19 december 1745
     Knud Henningsen blev født i Topshøj, Lynge, Alsted, Sorø. Han blev døbt 19 december 1745 i Lynge, Alsted, Sorø.1 Han var søn af Henning Jacobsen og Sidse Cathrine Olsen. Knud Henningsen blev konfirmeret i 1763 i Lynge, Alsted, Sorø.1
Far-Nat*Henning Jacobsen f. c 1707
Mor-Nat*Sidse Cathrine Olsen f. c 1717

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Anne Kathrine Barbara Lindbæk

K, f. 20 september 1868, d. 1911
     Anne Kathrine Barbara Lindbæk blev født 20 september 1868 i Store Farup, Ribe, Ribe. Anne blev gift i 1892 med Olaf Joachim Gudme. Anne Kathrine Barbara Lindbæk døde i 1911.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Marselisborg Mark, Viby, Ning, Århus1

Barn af Anne Kathrine Barbara Lindbæk og Olaf Joachim Gudme

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Bodil Marcusdatter

K, f. 1682, d. 1698
     Hun var vanvittig.
Bodil Marcusdatter blev født i 1682 i 04. Sg. Brøddegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Marcus Hansen og Anna Ipsdatter. Bodil Marcusdatter blev nævnt i skiftet efter Marcus Hansen 3 juni 1695.1 Bodil Marcusdatter blev nævnt i skiftet efter Anna Ipsdatter 12 august 1697.2 Bodil Marcusdatter døde i 1698 i 23. Sg. Stenbygårde, Rø, Nørre, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 17 marts 1698.3
Far-Nat*Marcus Hansen f. f 1661, d. 1695
Mor-Nat*Anna Ipsdatter f. f 1663, d. 1697

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Markus Hansen, 4. Sg. Rø.
    Anna Ibsdatter. Laugv: Bror, Esper Ibsen, corporal, Nyker.
    2 søn. 1 dat.
    A: Hans Markusen, f. 1688. Værge: Jep Køller, Rø.
    B: Jep Markusen, f. 1692. Værge: Morbror, Peder Ibsen, Olsker.
    C: Boehl Markusdatter, f. 1682. Værge: Morbror, Hans Ibsen, Rø.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Anna Ibsdatter, 4. Sg. Rø.
    Morten Hansen.
    Ved ægt med ?. 3 søn. 1 dat.
    A: Hans Markusen, f. 1688. Værge: Jep Køller.
    B: Jep Markusen, f. 1692. Værge: Morbror, Per Ibsen, Olsker.
    C: Markus Markusen, f. 1695. Værge: Morbror, Esper Ibsen, Nyker.
    D: Boehl Markusdatter, "er vanvittig". Værge: Morbror, Hans Ibsen.
    Ved ægt med enkemanden, 1 søn.
    E: Hans Mortensen, f. 1696. 12 Aug 1697.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Boehl Markusdatter, døde hos sin værge: Morbror, Hans Ibsen, 23. Sg. Rø.
    3 brødre, 1 _ brødre.
    A: Hans Markusen. Værge: Hans Ibsen.
    B: Jep Markusen. Værge: Morbror, Peder Ibsen, Olsker.
    C: Markus Markusen. Værge: Esper Ibsen, Nyker.
    D: Hans Mortensen, død. Værge: Far, Morten Hansen, Rø.

    'Afgangne Marcus Hansens datter Boehl Marcusdatter som døde hos sin morbror og værge Hans Ipsen paa 23' Selveiendoms gaard i Rø, som corporal Esper Ipsen aller sidst staar i værge for, mellem det salig barns efterladte søskende:
    brødre.
    1) Hans Mortensen, som straks efter sin søsters død ved døden afgik og hans fader Markus Hansen. . . .
    2) Hans Marcussen, værge morbror Hans Ipsen.
    3) Jep Marcussen, værge Peder Ipsen i Olsker.
    4) Marcus Marcussen, værge Esper Ipsen i Nyker. . . . skiftebrev efter moderen 1 Sep. 1697.'

Jens Rasmussen1

M, f. cirka 1795, d. 16 april 1861
     Jens Rasmussen blev født cirka 1795. Han blev konfirmeret i 1811 i Marie Magdalene, Sønderhald, Randers. Jens blev gift 25 november 1827 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers, med Mette Kirstine Jensdatter Brock. Jens Rasmussen døde 16 april 1861 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. Han blev bisat fra Tirstrup, Djurs Sønder, Randers, 23 april 1861.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Tirstrup, Djurs Sønder, Randers2
Folketælling1845Tirstrup, Djurs Sønder, Randers
Folketælling1850Tirstrup, Djurs Sønder, Randers3
Folketælling1860Tirstrup, Djurs Sønder, Randers4

Barn af Jens Rasmussen og Mette Kirstine Jensdatter Brock

Kildehenvisninger

  1. [S455] Morten Clausens Slægtsside, online http://www.mortenclausen.dk/
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Rasmussen, 44, Gift, Indsidder og dagleier, M
    Mette Kjerst. Jensdatter, 40, Gift, Hans kone, K
    Kjersten M. Jensdatter, 12, Ugift, deres barn, K
    Rasmus Jensen, 7, Ugift, deres barn, M
    Jensine Jensdatter, 6, Ugift, deres barn, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Rasmussen, 55, Gift, huusmand, daglejer og huusfader, Mariemagdalene Sogn, Randers Amt
    Mette Jensdtr., 49, Gift, hans kone, Her i Sognet
    Jensine Jensdtr., 15, Ugift, deres børn, Do
    Ane Jensdtr., 10, Ugift, do, Do
    Birthe Nielsdtr., 84, Enke, huusmoders moder, almisselem, Nødager Sogn, Randers Amt.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Rasmussen Hjulmand, 65, Gift, Koed Sogn Randers Amt, Dagleier huusmand, M
    Mette Kirstine Jensen, 59, Gift, Heri Sognet, Hans kone, K
    Ane Kirstine Jensen, 20, Ugift, Heri Sognet, Deres datter,skrædderske, K.

Boel (?)

K, f. før 1615, d. cirka 1640
     Boel (?) blev født før 1615 i Bornholm.1 Boel blev gift cirka 1633 i Bornholm med Hans Larsen, søn af Lars Andersen og Barbara (?). Boel (?) døde cirka 1640 i 31. Sg. Engegård, Rutsker, Nørre, Bornholm.

Familie: Boel (?) og Hans Larsen

Kildehenvisninger

  1. [S186] Louise Skovgaard, Louise Skovgaards slægtsbog.

Barbara (?)

K, f. cirka 1580, d. efter 1647
     Barbara (?) blev født cirka 1580 i Bornholm.1 Barbara blev gift cirka 1610 i Bornholm med Lars Andersen, søn af Anders Hansen. Barbara (?) døde efter 1647 i 02. Sg. Tornegård, Rutsker, Nørre, Bornholm.

Folketællinger og boliger

Bolig31. Sg. Engegård, Rutsker, Nørre, Bornholm

Børn af Barbara (?) og Lars Andersen

Barn af Barbara (?)

Kildehenvisninger

  1. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.

Jacob Jensen Holm1,2

M, f. 25 marts 1543, d. 29 maj 1609
     Jacob Jensen Holm blev født 25 marts 1543 i Viborg. Han tog eksamen som student i 1563 i Viborg. Han tog eksamen som magister i 1574 i universitetet, Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Jacob blev gift 5 december 1577 i Viborg med Else Pedersen. Jacob Jensen Holm var i 1580 rektor, sognepræst, siden provst i Viborg. Han var i 1587 biskop i Ålborg. Han døde 29 maj 1609 i Ålborg i en alder af 66 år. Han blev bisat fra Budolfi Kirke, Algade 40, Ålborg.

Barn af Jacob Jensen Holm og Else Pedersen

Kildehenvisninger

  1. [S361] Lexicon, Jens Worm.
  2. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).

Elisabeth Emirenze Holst

K, f. 1 februar 1801, d. 1842
     Elisabeth Emirenze Holst blev født 1 februar 1801 i København. Hun blev døbt 10 marts 1801 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København. Elisabeth blev gift 9 november 1822 i Næsborg, Slet, Ålborg, med Søren Lund. Elisabeth Emirenze Holst døde i 1842.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Sønder Tranders, Fleskum, Ålborg
Folketælling1840Sønder Tranders, Fleskum, Ålborg

Barn af Elisabeth Emirenze Holst og Søren Lund

Søren Lund

M, d. 1867
     Søren Lund blev født i Ulbjerg, Rinds, Viborg. Han blev døbt 26 december 1793. Søren blev gift 9 november 1822 i Næsborg, Slet, Ålborg, med Elisabeth Emirenze Holst. Søren Lund var før 1826 skolelærer og kirkesanger i Næsborg, Slet, Ålborg. Han var før 1850 proprietær i Vester Ladegård, Budolfi Landsogn, Hornum, Ålborg. Han døde i 1867.

Barn af Søren Lund og Elisabeth Emirenze Holst

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Andersen, 64, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 2, Huusbonde, M
    Giertrud Larsdatter, 45, Gift, , 1, Hans Kone, K
    Anders Christensen, 29, Ugift, , , Hans Sønner, M
    Søren Christensen, 26, Ugift, , , Hans Sønner, M
    Jørgen Christensen, 17, Ugift, , , Deres Børn, M
    Laust Christensen, 15, Ugift, , , Deres Børn, M
    Christen Christensen, 13, Ugift, , , Deres Børn, M
    Balthar Christensen, 9, Ugift, , , Deres Børn, M
    Søren Christensen, 7, Ugift, , , Deres Børn, M
    Jens Christensen, 3, Ugift, , , Deres Børn, M
    Dorthe Christensdatter, 6, Ugift, , , Deres Børn, K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Lund, 37, Gift, Eier af gaarden, Elisabeth Emarrense Holst, 34, Gift, Hans kone, Christense Catrine Nicoline Selvine, 12, Ugift, Deres børn, Camilla Augusta, 8, Ugift, Deres børn, Emma Laurentine, 5, Ugift, Deres børn, Marie Margrethe Sophie Frederike De Hemmer, 33, Ugift, Lærerinde for deres børn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Lund, 44, Gift, Gaardeier, M, Elisabeth Emirense, 39, Gift, hans Kone, K, Christine Cathrine Nicoline Selvine Lund, 18, Ugift, deres Barn, K, Camille Augusta Lund, 14, Ugift, deres Barn, K, Emma Laurintrine Lund, 11, Ugift, deres Barn, K, Cordelia Otharine Lund, 6, Ugift, deres Barn, K,.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, 53 år, enkemand, Vesterladegaards eier, bor Schaldborg, Vesterladegaard I Budolfi Landsogn.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, 58 år, enke, capitalist, bor på Vester Ladegård, Aalborg.

Mette Kirstine Jensdatter Brock1

K, f. 12 april 1801, d. 1 juli 1880
     Mette Kirstine Jensdatter Brock blev født 12 april 1801 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. Hun blev døbt 26 april 1801 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. Hun var i 1827 tjenestepige i Bjørnholm, Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. Mette blev gift 25 november 1827 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers, med Jens Rasmussen. Mette Kirstine Jensdatter Brock døde 1 juli 1880 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers, i en alder af 79 år. Hun blev bisat fra Tirstrup, Djurs Sønder, Randers, 6 juli 1880.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Tirstrup, Djurs Sønder, Randers2
Folketælling1840Tirstrup, Djurs Sønder, Randers3
Folketælling1845Tirstrup, Djurs Sønder, Randers
Folketælling1850Tirstrup, Djurs Sønder, Randers4
Folketælling1860Tirstrup, Djurs Sønder, Randers5

Barn af Mette Kirstine Jensdatter Brock og Jens Rasmussen

Kildehenvisninger

  1. [S455] Morten Clausens Slægtsside, online http://www.mortenclausen.dk/
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mette Kjerstine Jensdatter, 30, Gift, Inderste ernærer sig wed Haandarbeide, K
    Kjersten Marie Jensdatter, 5, Ugift, hendes Døttre, K
    Birthe Marie Jensdatter, 4, Ugift, hendes Døttre, K
    Rasmus Jensen, 1, Ugift, hendes Søn, M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Rasmussen, 44, Gift, Indsidder og dagleier, M
    Mette Kjerst. Jensdatter, 40, Gift, Hans kone, K
    Kjersten M. Jensdatter, 12, Ugift, deres barn, K
    Rasmus Jensen, 7, Ugift, deres barn, M
    Jensine Jensdatter, 6, Ugift, deres barn, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Rasmussen, 55, Gift, huusmand, daglejer og huusfader, Mariemagdalene Sogn, Randers Amt
    Mette Jensdtr., 49, Gift, hans kone, Her i Sognet
    Jensine Jensdtr., 15, Ugift, deres børn, Do
    Ane Jensdtr., 10, Ugift, do, Do
    Birthe Nielsdtr., 84, Enke, huusmoders moder, almisselem, Nødager Sogn, Randers Amt.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Rasmussen Hjulmand, 65, Gift, Koed Sogn Randers Amt, Dagleier huusmand, M
    Mette Kirstine Jensen, 59, Gift, Heri Sognet, Hans kone, K
    Ane Kirstine Jensen, 20, Ugift, Heri Sognet, Deres datter,skrædderske, K.

Carlo Louis Isak Hertz

M, f. 13 oktober 1851, d. 15 januar 1892
Carlo Louis Isak Hertz havde en bror, der rejste til USA:

Henrik Lamartine Hertz. I USA kaldet 'Henry'. (1847-1926) married Mary Patricia Power (1860-1944)at St Patrick's Church in Chicago in 1880. Henry was an accountant and Republican politician from Cook County, elected Coroner of Cook County, Illinois State Treasurer and Illinois Collector of Revenue. He was also Commodore of the Pistakee Lake Yacht Club. Henry Hertz was a very powerful political boss in Illinois from 1892 to 1905. For a time he was head of the Republican Party in Cook County, Illinois. Instrumental in the election of President McKinley in 1896, and President Theodore Roosevelt in 1904. Henry and Mary very likely attended the inauguration ball, and were guests of the President at the White House. Henry owned a summer home 45 miles north of Chicago on the Fox Chain of Lakes. along with other affluent Chicagoans. Racing sailboats was a major pastime at the resort. Henry owned a 7 meter racing scull, that was actually skippered in races by a professional sailor. Commodore of the yacht club was a position of high social and political significance.

Fra M. L. Ahern: "Political history of Chicago (covering the period from 1837 to 1887) Local politics from the city's birth; Chicago's mayors, aldermen and other officials; county and federal officers; the fire and police departments; the Haymarket horror; miscellaneous":

Henry Lamartine Hertz, the Cook County Coroner, was born in Copenhagen, Denmark, November 19, 1847. He attended the Metropolitan school, and at twenty graduated from the University of Copenhagen . His first business experience in Chicago, the city of his adoption, was as teller in a Scandinavian bank . He was subsequently-connected with the Commercial Loan Company . In 1872 he entered the Recorder's office, where he in 1873 was elevated to the grantor of index clerk . In 1876 he was elected West Town Clerk . Mr . Hertz is very prominent in Scandinavian circles especially. He has been president of the Freja Scandinavian Singing Society, and of the Dania Society. He represents the fourteenth ward in the Republican City Central Committee.

     Carlo Louis Isak Hertz var løjtnant i flåden. Han blev født 13 oktober 1851 i Nørrebro, København. Han var søn af Martin Hertz og Henriette Christine Charlotte Frobøse. Carlo Louis Isak Hertz blev døbt 16 november 1851 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København.1 Carlo blev gift 27 maj 1887 i Nysted med Marie Katrine Magdalene Sidenius, datter af Christian Benjamin Sidenius og Thorbjörg Gudmundsen. Carlo Louis Isak Hertz døde 15 januar 1892 i en alder af 40 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Sibbernsvej, København2
Far-Nat*Martin Hertz f. 14 Okt 1817, d. 21 Jan 1879
Mor-Nat*Henriette Christine Charlotte Frobøse f. Jan 1824

Familie: Carlo Louis Isak Hertz og Marie Katrine Magdalene Sidenius

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carlo Louis Isaac Hertz, Gift, Premierløjtnant, København, M, 1, 28, 1878
    Johanne Marie Martine Gildsig, Gift, Hans hustru, født 28/6 1850 i Vor Frue sogn, København, K, 28,
    Ida Dorthea Hertz, Ugift, Deres barn, , København, K, 1,.

Ivar Pedersen Qvistgaard1

M, f. cirka 1683, d. 21 maj 1764
Han var ejer af Skikkild, Veirum sogn nær Struer, men tilkøbte forskellige andre gårde. Før han købte Skikkild havde han Nør Qvistgård i fæste.

Dette fæste under Qvistrup gods afstod han 1.maj 1727 til sin broder Niels Pedersen Qvistgård. I 1743 angav han sin formue alt iberegnet til 277 rigsdaler. Han synes således gradvist af have forbedret sin økonomiske stilling, således at der nok ikke er noget mærkeligt i, at hans to sønner Morten Iversen Qvistgård og Mads Iversen på Nørgård, der er stamfædre til den såkaldte Gjerdruplinie og Nørgårdlinie af familien Qvistgård synes at være rundet af en temmelig velstående familie; men alligevel må der vel siges at være tale om en bemærkelsesværdig social opstigen fra rytterbonden Peder Andersen Qvistgård til godsejeren Morten Iversen Qvistgård. Dette afspejler formentlig en betydelig landbrugsfaglig dygtighed og nok også et samfund uden så skarpe sociale skel, som mange tror.

Det spiller nok også ind, at sidste halvdel af 1700 tallet var præget af voldsomme prisstigninger på landbrugsvarer, der, som det altid er tilfældet, trak endnu stærkere stigninger i jordpriserne med sig, og således skabte grundlag for et stærkt spekulationspræget ejendomsmarked.

Medvirkende til prisstigningerne var nok også en række liberaliseringer i adgangen til oprettelse af selvejerbrug samtidig med at statsmagten stillede kreditmidler til rådighed for bønder, der ville købe deres jord til selveje.

I alt havde Iver og Kirsten 7 børn.
Rich. Willerslev skriver om ”Dansk studehandel fra 1560 til 1660” i Jyske Samlinger, Ny række, 2 (1952 - 1954):

Karakteristisk såvel for dansk landbrugs primitive stade som for transportvæsenets ufuldkommenhed fra middelalderen til ind i 1800-tallet er den væsentlige, i flere århundrede gennemgribende, betydning, som tilkom produktionen af magre og halvfedede stude. Studedriften med dens krav til vide, mere eller mindre opdyrkede græsgange, enge og moser, hvor dyrene kunne græsse og foderet til en nødtørftig vinterstaldning slås, er en typisk ekstensiv brugsform. Den matte falde naturligt i et land, hvor vejvæsenet var lidet udbygget. Okserne stillede nemlig få krav til samfærdselsmidlerne. De transporterede fortrinsvis sig selv.

Vi ved ikke, nar en udførsel af stude i større omfang tog sin begyndelse, men vi ved, at i 1200-tallet var en udførsel til Tyskland og i 1300-tallet til Holland et faktum. I 1475 udstedes den første forordning, som omtaler studehandelen. Udførselen blev herefter bundet til forskellige byer i kongeriget. I 1500-tallets begyndelse gik regeringen et betydeligt skridt videre ad reguleringens vej. Den betragtede det herefter også som sin opgave at gribe ordnende ind med hensyn til udførselens kvalitet, idet der fra 1520'erne gentagne gange udstedtes forbud mod eksport af græsoksne for derved at begrænse Udførselen til kun at omfatte staldøksne. Fra omkr. 1550 til 1660 bestod et stedsevarende, kun undtagelsesvis lempet, forbud mod udførsel af græsstude, d. v. s. de magre, ikkestaldede stude, som hidtil havde været eksporteret om efteråret. For at forbudet ikke skulle omgås ved nedslagtning, suppleredes det med et ligeledes til stadighed gældende forbud mod udførsel af saltet kød. I den her behandlede periode omfattede Udførselen derfor næsten uden undtagelse kun staldstude, d. v. s. okser — vistnok fra fjerde år og opefter — som efter en ca. fire måneders staldning fra omkring Mortensdag til begyndelsen af marts var tjenlige til eksport.

De staldfodrede stude må altså opfattes som et mere forædlet produkt end græsstudene. I modsætning til disse kan staldstudene nemlig betragtes som halvfedede, men ikke som helfedede, idet de i dette tidsrum kun undtagelsesvis fik korn at æde; hø og halm var det gængse staldfoder. På den anden side må studestaldningen af flere grunde betragtes som et mindre udviklet produktionstrin end mejeridrift med kohold, bl. a. fordi køerne krævede en længere vinterstaldning end studene. Det er i øvrigt betegnende for de danske halvfedede studes foderstand, at markedet i Wedel ved Elben, hvor størsteparten af okserne solgtes, blev kaldt »Magermarkt«.

Ikke blot Udførselen, men også den indenlandske handel og staldningen blev i denne periode underkastet en mængde forordninger og regulativer; ingen anden næringsgren kan fremvise en sådan række af minutiøst affattede og gennem lange tider bestående produktionsordninger. Her var tale om »planøkonomiske« foranstaltninger, som såvel ud fra et administrativt som ud fra et politisk og socialt synspunkt er af største interesse. De afslører — næsten brutalt — et klassedelt samfund, hvor overklassen, d. v. s. adelen i forening med kongen, forsøgte og i vidt omfang gennemførte en række indgribende og detaillerede bestemmelser i egen økonomisk interesse. Formalet med disse reguleringer var frem for alt at komme bøndernes staldning til livs, idet disse »med deres umådelige stalden (ville) gøre stor skade og afbræk« Kampen mod bønderne indledtes med recessen 1547, hvor den traditionelle bestemmelse om, at enhver kun matte stalde okser på sit eget indavlede foder for adelens vedkommende udvidedes til, at deres fæstere var pligtige til at holde fodernød, d. v. s. yngre okser. Bestemmelsen blev i praksis udvidet til, at kronens og adelens fæstere skulle stalde stude for herskabet. Kampen mod bøndernes staldning kulminerede i forbudet af 8. juni 1639 mod udførsel af bønders staldstude, og i periodens slutning stammede så godt som alle eksporterede stude fra adelens og kronens godser.

Inden for godsøkonomien var staldningen af vital interesse. Det mangler ikke på udtalelser fra adelig side, som understreger dette. I den skånske adels supplik af 1629 udtales, at »den købmandskab med oksen at stalde har hidtil været med de bedste middel, hvorved adelen her udi riget penge til deres rostjeneste og anden udgifter kunne tilvejebringe«; i 1641 udtales, at adelens bedste indtægt består i oksenhandelen, og i 1647 hedder det På det sjælland-lollandske adelsmode, at adelens bedsteindkomst består udi oksenhandel og korn…

Okseeksporten var overladt borgerlige — i denne periode indenlandske såvel som udenlandske — samt adelen. Men adelens andel i Udførselen var ringe — denne risikable næringsgren overlod man helst borgerlige købmænd…

Den jyske studeeksport nåede sit højdepunkt i tiåret 1610—19. Man var formentlig aldrig tidligere kommet op på sådanne udførselskvanta, og nåede dem i hvert fald ingensinde senere. 1610—19 er studehandelens gyldne årti. Vi vil senere se, at det ikke alene gælder Jylland, men også de andre landsdele.

Forklaringen på studehandelens enestående opsving i 1600-tallets første årtier findes dels i Hollands økonomiske ekspansion, dels i de fredelige forhold for varehandelen.

Efter Antwerpens fald i 1585 fremtrådte Holland som verdenshandelens betydningsfuldeste nation. Fra 1590'erne blev Nederlandenes handelssamkvem udvidet til Ostindien, senere til andre oversøiske steder. For studehandelen var dette ikke uden betydning. Den oversøiske handel stillede store krav såvel til provianteringens kvalitet som kvantitet. et skib På den ostindiske rejse måtte nemlig indtage proviant for mindst et år, og for at kødet ikke skulle ødelægges af saltet krævedes hertil det bedste og fedeste oksekød. Da forvalterne ved det dansk ostindiske kompagni omkr. 1620 blev bebrejdet, at øksnene var dyrt indkøbte, svaredes, at »de bedste og fedeste oksen forbruges på sådanne rejser både af de englændere og de hollændere«. Og i 1622 blev til de danske ostindiefareres proviantering på kongens ladegårde i Malmøhus len udvalgt150 staldøksen »af de allerbedste, største og fedeste, som der sammesteds var staldet og fedet på hø, havre og hakkelse«…

Om end de danske okser bl. a. på grund af deres kvalitet har været særlig efterspurgt af hollænderne, må det på den anden side understreges, at Danmark kun var et af Hollands markeder og tilmed det mest afsides liggende. Der blev tillagt stude bade i hertugdommerne og i Nordtyskland. Fordi Danmark var et fjerntliggende supplementsmarked, var fredelige handelsforhold af særlig betydning for os. De langsomt drevne og vanskelig skjulte oksehorder var naturligvis et let og kærkomment bytte for fremmede soldater. Derfor kunne krig lamme oksehandelen totalt for en tid, men kunne også tilføje den danske studeudførsel skade på længere sigt, netop fordi landet var et supplementsmarked.

Mellem 1625 og 1660 blev Danmark indviklet i krig gentagne gange. Fra 1625—29 deltog Christian IV i 30-årskrigen, fra 1643—45 har vi Torstensonskrigen og endelig efter 1657 til 1660 krigen mod Karl X Gustav. Under alle tre krige blev Jylland, oksestaldningens kærneland, hærget.




Helge V. Qvistorff fortæller om ”Studehandel i Himmerland”:

Der er et aspekt ved udviklingen i Himmerland, der ofte er overset. Silden i Limfjorden var en økonomisk indsprøjtning af format indtil 1825, da havet brød igennem ved Agger Tange og gjorde fjorden salt. Men mindre kendt er det, at studedriften på samme måde har været af afgørende betydning for landsdelen, og ligesom med silden er det svært at pege på de enkeltpersoner, der var igangsætterne, om end vi her er på fastere grund…

Blandt de nordjyske stude-handlere var købmanden Jens Bang langt den største. Han købte okser inden for et område, der strakte sig fra herregården Gjessinggaard ved Randers til Odden ved Hjørring. Men også en lang række jyske herregårde tog del i handelen med stude, og den velstand, der ofte var kendetegnende for disse gårde, beroede i høj grad på studedriften. Det mest kendte eksempel er herregården Nørre Wosborg mellem Lemvig og Ringkøbing, hvor familien Tang slog sig op på studedriften.

Da H.C. Andersen bor på Nørre Wosborg i 1859, besøger han en dag nogle af ”de rige bøndergårde”, som han siden hen omtaler i ”Jylland mellem tvende Have”. Det var velhavende hedebønder, der havde slået sig op på studedriften. For dem var heden en fordel, fordi den gav godt vinterfoder til studene.

Også i Nordjylland var der gårdmænd, der blev velhavende på studedriften, og som blev foregangsmænd for landsdelens bønder. En af de nordjyske bønder, der stod ry om, var Jacob Hjorth (1772- 1846), der købte hovedgården Thustrup ved Fræer i Himmerland i 1818. Han var vist nok uddannet som gartner. I hvert fald kom han til Willestrup som sådan. Han må have gjort et godt indtryk på baron Rosenkrantz, der ejede herregården, for han ledsagede denne på en stor udlandsrejse. Siden forpagtede han Willestrups Mølle, og han købte Rold Kro. Det sidste kom han imidlertid til at fortryde bitterligt.



 
Albert Olsen fortæller om ”Steffen Rodes Regnskabsbog over Studehandel 1637—1650” i Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 1 (1918 - 1920):

Prisen har også voldet vanskeligheder. 1635 skriver kongen til rentemestrene, at „dy Øxen betreffende, daa bør Staffen Rode at tage dem an for en redliig Priiss, Saframdt han wyll handle lenger med mig". Det var ikke let for Steffen Rode at trykke prisen, idet kongen samtidig solgte til andre; 1633 f. x. fik Johan Bram 256 af kongens øksne, 1634 fik Steffen Rode 134 par, Henrik Rosenmeyer 128 par og det ostindiske kompagni 50. Desuden begynder nu de udenlandske opkøbere at trænge stærkere frem, dette gjorde det endnu vanskeligere at holde priserne nede.

Kongen var Steffen og Marie Rodes største leverandør, idet han en del år fik studene fra ladegårdene. Kongen interesserede sig meget for studehandel, og hans interesse viser sig i en række forordninger ladegårdene „anrørende". 1621—25 skaffer han sig de øksne, han skal bruge, ved en kompliceret forsendelse at stude fra Skåne, Roskilde, Ringsted, Kalundborg, Holbæk og Tryggevælde, da det viser sig, at han langtfra kan få det antal stude i lenene, han havde beregnet; til ladegården i Vordingborg len skulde skaffes 550 stude, lensmanden kan kun skaffe 250. Samtidig opfordrer kongen lensmændene til at trykke priserne ved regelmæssigt at sende dem for få penge til opkøb af stude og påbyde dem at købe til „nøjeste" pris. Resultatet bliver da også, at bønderne på Sjælland ophører med at lægge stude til3, da de skulde tilbyde lensmanden eller deres herskab studene, før de solgte til andre og således var nødt til at sælge til den lave pris, der blev budt dem…

Desuden købte Marie Rode 15 par af præster samt en stud af en bonde. Bønderne var så godt som helt afskåret fra at få noget ud af studehandel ved de omtalte forordninger, som de ikke kunde omgå ved at slagte studene, da der var forbud mod at udføre saltet kød. En forordning af 24. novbr. 1623, der befalede, at et kronet C skulde indbrændes i hornene på de øksne, lensmændene og deres fogder købte til kongen, og at fogderne ikke måtte tvinge bønderne til at sælge øksne derudover, men at disse frit kunde sælge resten til adel og borger, der staldede på eget foder, var vist i første række dikteret af mistillid til fogderne, som selv drev studehandel, og som vel ikke glemte at forsyne sig, selv om det så også kneb for kongen at få de stude, han skulde bruge, og ikke udstedt af hensyn til bøndernes vel. Forordningen er netop udstedt det år, hvor det kneb allermest for kongen at skaffe sig det tilstrækkelige antal øksne.

     Ivar Pedersen Qvistgaard blev født cirka 1683 i Sønder Qvistgård, Skikkild, Vejrum, Hjerm, Ringkøbing. Ivar blev gift cirka 1718 i Vejrum? med Kristine Madsdatter Dahl. Ivar Pedersen Qvistgaard døde 21 maj 1764 i Skikkild, Vejrum, Hjerm, Ringkøbing. Han blev bisat 22 maj 1764.

Barn af Ivar Pedersen Qvistgaard og Kristine Madsdatter Dahl

Kildehenvisninger

  1. [S149] Qvistgaard slægtswebsite, online ukendt url.

Ellen Kirstine Larsdatter

K, f. 1725
     Ellen Kirstine Larsdatter blev født i 1725 i 04. Sg. Brøddegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Lars Pedersen West og Kirstine Wefstsdatter. Ellen Kirstine Larsdatter blev nævnt i skiftet efter Lars Pedersen West 17 april 1748.1 Ellen Kirstine Larsdatter blev nævnt i skiftet efter Karen Larsdatter 17 februar 1754.2
Far-Nat*Lars Pedersen West f. c 1700, d. 1748
Mor-Nat*Kirstine Wefstsdatter f. 1692, d. 26 Jul 1765

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Lars Pedersen, sandemand, 4. Sg. Rø.
    Kirstine Wefstsdatter. Laugv: Wefst Jensen, Slotsladegård, Olsker.
    3 døt.
    A: Cathrine Larsdatter, gm. Arist Poulsen, Årsbalegård, Klemensker.
    B: Ellen Kirstine Larsdatter, f. 1725. Værge: Farbror, Hendrich Pedersen, 24. Gård, Rø.
    C: Anna Elsebeth Larsdatter, f. 1730. Værge: Farbror, Hans Pedersen, 25. Gård, Rø.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karne Larsdatter, enke, 15. Sg. Rø.
    Afg. Peder Hendrichsen.
    3 søn. 2 døt.
    A: Lars Pedersen, død. 3 døt.
    1: Margrethe Larsdatter, gm. Arist Poulsen, 41. Sg. Klemensker.
    2: Ellen Kirstine Larsdatter. Værge: Hans Pedersen, 4. Sg. Rø.
    3: Anne Elisabeth Larsdatter, gm. Lars Jensen, 26. Sg. Rø.
    B: Hendrich Pedersen, 12. Sg. Østerlars.
    C: Hans Pedersen, 25. Sg. Rø.
    D: Ellen Kirstine Pedersdatter, død, var gm. Hans Hansen, 3. Vg. Østerlars. 4 søn. 3 døt.
    Første kuld:
    1: Peder Espersen, myndig.
    2: Maren Espersdatter, f. 1736. Værge: Bertel Jacobsen, 38. Sg. Klemensker.
    3: Ellen Espersdatter, f. 1740. Værge: Jep Hellisen, 19. Vg. Østerlars.
    4:Karen Espersdatter, f. 1740. Værge: Frands Hellisen, 30. Sg. Østermarie.
    Andet Kuld:
    5: Wefst Hansen, f. 1743.
    6: Hans Hansen, f. 1745.
    7: Esper Hansen, f. 1747. Værge: Far.
    E: Kirsten Pedersdatter.

Frederikke Sophie Wilhelmine Mønster

K, f. 1 juni 1809, d. 1861
     Frederikke Sophie Wilhelmine Mønster blev døbt 1 juni 1809 i Gyrstinge, Alsted, Sorø.1 Frederikke blev gift 6 maj 1836 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Oluf Bang Winge. Frederikke Sophie Wilhelmine Mønster døde i 1861.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Østerbro, København
Folketælling1850Øster Allé 135, København

Barn af Frederikke Sophie Wilhelmine Mønster og Oluf Bang Winge

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Niels Oluf Kristjan Rabes1

M, f. 6 november 1885
     Niels Oluf Kristjan Rabes blev født 6 november 1885 i Hestlund, Bording, Hammerum, Ringkøbing. Han var søn af Anders Christian Nielsen og Karen Olsen. Niels Oluf Kristjan Rabes blev døbt 13 december 1885 i Bording, Hammerum, Ringkøbing.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Hestlund, Bording, Hammerum, Ringkøbing3
Far-Nat*Anders Christian Nielsen f. 23 Mar 1857
Mor-Nat*Karen Olsen f. 10 Jun 1855, d. 16 Mar 1892

Kildehenvisninger

  1. [S546] Carsten Bjerg, "Karen Olsen," e-mail til Michael Erichsen, 2011.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Karoline Kristine Rabes1

K, f. 10 februar 1888
     Karoline Kristine Rabes blev født 10 februar 1888 i Hestlund, Bording, Hammerum, Ringkøbing. Hun var datter af Anders Christian Nielsen og Karen Olsen. Karoline Kristine Rabes blev døbt 29 marts 1888 i Bording, Hammerum, Ringkøbing.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Hestlund, Bording, Hammerum, Ringkøbing3
Far-Nat*Anders Christian Nielsen f. 23 Mar 1857
Mor-Nat*Karen Olsen f. 10 Jun 1855, d. 16 Mar 1892

Kildehenvisninger

  1. [S546] Carsten Bjerg, "Karen Olsen," e-mail til Michael Erichsen, 2011.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Oluf Bang Winge

M, f. 12 september 1785, d. 19 marts 1867
     Oluf Bang Winge blev døbt 12 september 1785 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København. Han var i 1817 Sekretær (Kontorchef) ved den kongl. afrikanske Konsulatsdirektion. Oluf blev gift 6 maj 1836 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Frederikke Sophie Wilhelmine Mønster. Oluf Bang Winge var i 1837 vin- og kulhandler. Udstykkede området omkring Olufsvej, som han har givet navn til. Han døde 19 marts 1867 i en alder af 81 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Østerbro, København1
Folketælling1850Øster Allé 135, København2

Barn af Oluf Bang Winge og Frederikke Sophie Wilhelmine Mønster

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Oluf Bang Winge, 59, Gift, Pensioneret Cansellieraad, M, Kieøbenhavn, Wilhelmine Mønster, 36, Gift, hans kone, K, I?? bye og sogn Sorøamt, Oluf Vhristian Adolf Wing, 23, Ugift, deres barn Studiusus juris, M, Kieøbenhavn, Carl Gustav Winge, 21, Ugift, deres barn Studiusus juris, M, Kieøbenhavn, Herman Peter Winge, 6, Ugift, deres barn, M, Kieøbenhavn,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Oluf Bang Winge, 64, Gift, cancelliraad, pensionist, Kjøbenhavn, M
    Wilhelmine ( *født Mønster.), 40, Gift, hans kone, Gÿrstinge sogn, Soröe amt, K
    Olaf Christian Adolf Winge, 28, Ugift, deres søn, copist under justitsministeriet, Kjøbenhavn, M
    Carl Gustav Winge, 26, Ugift, deres søn, studiosus. juris, Ibiden, M
    Herman Peter Winge, 11, Ugift, deres søn, skolediscipel, Ibiden, M
    Anna Christine Mønster, 24, Ugift, datter af afgl. Bidkop Mønster. lever af sin formue, er i huset hos cancilliraad Winge, Ringsted, K.

Lars Peter Christensen Gunner

M, f. 18 oktober 1852, d. 5 marts 1924
Lars Peter Christensen Gunner
     Lars Peter Christensen Gunner blev født 18 oktober 1852 i Nørre Halne, Biersted, Kær, Ålborg. Han blev døbt 28 oktober 1852 i Biersted, Kær, Ålborg.1 Lars blev gift 30 oktober 1879 i Biersted, Kær, Ålborg, med Else Catrine Jensen.1 Lars Peter Christensen Gunner var malermester i København. Han var i 1916 opmåler i malerfaget hos Bernhard Schrøder, Nielsen & Hansen. Han døde 5 marts 1924 i en alder af 71 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1855Biersted, Kær, Ålborg2
Folketælling1860Biersted, Kær, Ålborg3
Folketælling1870Biersted, Kær, Ålborg4
Folketælling1880Biersted, Kær, Ålborg5
Bolig1 august 1892Herluf Trolles Gade 16, København6
Bolig1 maj 1906Peder Skrams Gade 10, København6
Bolig1 november 1910Cort Adelers Gade 2, København6
Folketælling1911Cort Adelers Gade 2, København7
Folketælling1916Cort Adelers Gade 2, København
Folketælling1921Cort Adelers Gade 2, København7

Barn af Lars Peter Christensen Gunner og Else Catrine Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Nielsen, 40, M, Gift, Husmand, Husfader, Aalborg,
    Ane Christensdatter, 38, K, Gift, hans Kone, Gjøl Sogn, Hjørring Amt,
    Niels Christian Christensen, 5, M, Ugift, deres Børn, Biersted Sogn, Aalborg Amt,
    Lars Peter Christensen, 3, M, Ugift, deres Børn, Biersted Sogn, Aalborg Amt,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Nielsen, 45, M, Gift, Husmand, Husfader, Aalborg,
    Ane Christensdatter, 43, K, Gift, hans Kone, Gjøl Sogn, Hjørring Amt,
    Niels Chr. Christensen, 10, M, Ugift, deres Børn, Biersted Sogn, Aalborg Amt,
    Lars Peter Christensen, 8, M, Ugift, deres Børn, Biersted Sogn, Aalborg Amt,
    Maren Cathrine Christensen, 3, K, Ugift, deres Børn, Biersted Sogn, Aalborg Amt,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Nielsen, 54, M, gift, Huusfader, Aalborg.,
    Ane Christensdatter, 53, K, gift, Huusmoder, Gjøl.,
    Niels Christian Christensen, 18, M, ugift, Barn, Biersted Sogn.,
    Lars Peter Christensen, 17, M, ugift, Barn, Biersted Sogn.,
    Maren Katrine Christensen, 12, K, ugift, Barn, Biersted Sogn.,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Nielsen Gunner, 65, M, Gift, Husfader,Husmand, Aalborg,
    Ane Christensen, 63, K, Gift, hans Kone, Gjøl Sogn,Hjørring amt,
    Niels Chr.Christensen Gunner, 29, M, Ugift, deres Børn, Træskomager, Her i Sognet,
    Maren Kath Christensen Gunner, 22, K, Ugift, deres Børn, Syerske, Her i Sognet,
    Lars P.Christensen Gunner, 27, M, Gift, deres Børn,Maler, Her i Sognet,
    Else Kath.Jensen, 19, K, Gift, Malerens kone, Her i Sognet,.
  6. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Kristian Vilhelm Rabes

M, f. 8 februar 1890
     Kristian Vilhelm Rabes blev født 8 februar 1890 i Hestlund, Bording, Hammerum, Ringkøbing. Han var søn af Anders Christian Nielsen og Karen Olsen. Kristian Vilhelm Rabes blev døbt 23 februar 1890 i Bording, Hammerum, Ringkøbing.1
Far-Nat*Anders Christian Nielsen f. 23 Mar 1857
Mor-Nat*Karen Olsen f. 10 Jun 1855, d. 16 Mar 1892

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Peder Jørgensen

M, d. før 1718
     Peder blev gift med Christensdatter Piil, datter af Christen Pedersen Piil og Karen Andersdatter. Peder Jørgensen døde før 1718.

Folketællinger og boliger

BoligSandvig, Bornholm

Familie: Peder Jørgensen og Christensdatter Piil

Niels Morten Graff

M, f. 12 februar 1864, d. 13 marts 1940
     Niels Morten Graff var ølbrygger i Esbjerg.
Nævnes i Oversigt over skolebillede fra Realskolen, drengeklasse 1878. Navneliste skrevet af P. S. Ankersen, Esbjerg:

13. fra venstre i 3. øverste række. Niels Graff, 13 år, søn af skibsbygmester Graff, sejlede nogen år til søs. Overtog senere faderens hvidtølsbryggeri i Esbjerg. Død i Esbjerg 13.03.1940. forretningen blev overtaget af 2 sønner.
Han blev født 12 februar 1864 i Nordby, Skast, Ribe. Han var søn af Frederich Carl Christian Graff og Margrethe Nielsen Nørbye. Niels Morten Graff blev døbt 14 februar 1864 i Nordby, Skast, Ribe.1 Niels blev gift 29 marts 1889 i Esbjerg med Ane Hansine Mortensen, datter af Peder Hansen Mortensen og Kirsten Andrea Nørbye.1 Niels Morten Graff overværede vielsen af Carl Christian Graff og Anna Ferdinandine Clausen 20 juni 1920 Esbjerg.1 Niels Morten Graff døde 13 marts 1940 i Esbjerg i en alder af 76 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Odden, Nordby, Skast, Ribe2
Folketælling1899Varde Landevej, Strandby, Esbjerg3
Folketælling1904Varde Landevej, Strandby, Esbjerg4
Folketælling1911Varde Landevej, Strandby, Esbjerg5
Folketælling1916Varde Landevej, Strandby, Esbjerg5
Folketælling1921Vardevej 21, Esbjerg5
Folketælling1925Vardevej 25, Esbjerg5
Bolig1940Vardevej 23, Esbjerg6
Far-Nat*Frederich Carl Christian Graff f. 6 Jun 1832, d. 29 Mar 1923
Mor-Nat*Margrethe Nielsen Nørbye f. 10 Jul 1834, d. 27 Jul 1914

Børn af Niels Morten Graff og Ane Hansine Mortensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Carl Christian Graff, 47 , Gift, Husfader, Skibsbygmester, , Svendborg
    Margrethe Graff, født Nielsen, 45 , Gift, Hans Hustru, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Niels Morten Gtaff, 15 , Ugift, Deres Søn, Skibskok, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Caroline Graff, 14 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Ane Graff, 12 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Anders Peter Graff, 9 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Carl Christian Graff, 6 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Margrethe Graff, 1 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt.
  3. [S173] Skattemandtalsliste, Esbjerg, online http://www.esbjergbyhistoriskearkiv.dk, Efternavn: Mortensen Graff
    Fornavn: Niels
    Fødselsdato: 12-02-1864
    Fødested: Nordby
    Gade/vej: Strandby, Varde Landevej
    Stilling: Ølbrygger
    Status i husstand: Mand

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Ane Hansine
    Fødselsdato: 18-02-1867
    Fødested: Nordby
    Gade/vej: Strandby, Varde Landevej
    Status i husstand: Hustru

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Carl
    Fødselsdato: 27-07-1891
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Strandby, Varde Landevej
    Status i husstand: Søn

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Kristine
    Fødselsdato: 09-01-1896
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Strandby, Varde Landevej
    Status i husstand: Datter

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Hansine
    Fødselsdato: 23-05-1896
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Strandby, Varde Landevej
    Status i husstand: Datter

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Anna
    Fødselsdato: 11-04-1898
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Strandby, Varde Landevej
    Status i husstand: Datter.
  4. [S173] Skattemandtalsliste, Esbjerg, online http://www.esbjergbyhistoriskearkiv.dk, Efternavn: Graff
    Fornavn: N. Morten
    Fødselsdato: 12-02-1864
    Fødested: Fanø
    Gade/vej: Varde Landevej
    Gade-/vejnummer: 5
    Stilling: Ølbrygger
    Status i husstand: Mand
    Tidligere bosættelse: Fanø

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Anne Hansine
    Fødselsdato: 18-02-1867
    Fødested: Fanø
    Gade/vej: Varde Landevej
    Gade-/vejnummer: 5
    Status i husstand: Hustru
    Tidligere bosættelse: Fanø

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Christine Andrea
    Fødselsdato: 09-01-1890
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Varde Landevej
    Gade-/vejnummer: 5
    Status i husstand: Datter

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Carl Kristian
    Fødselsdato: 27-07-1892
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Varde Landevej
    Gade-/vejnummer: 5
    Status i husstand: Søn

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Hansine
    Fødselsdato: 23-05-1895
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Varde Landevej
    Gade-/vejnummer: 5
    Status i husstand: Datter

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Anna Emelie
    Fødselsdato: 11-04-1898
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Varde Landevej
    Gade-/vejnummer: 5
    Status i husstand: Datter

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Sara Olivia
    Fødselsdato: 05-12-1899
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Varde Landevej
    Gade-/vejnummer: 5
    Status i husstand: Datter

    Efternavn: Graff
    Fornavn: Alexander Theodor
    Fødselsdato: 05-06-1901
    Fødested: Esbjerg
    Gade/vej: Varde Landevej
    Gade-/vejnummer: 5
    Status i husstand: Søn.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  6. [S8] Kraks Legat, Kraks Vejviser.

Caroline Graff

K, f. 29 december 1865
     Caroline Graff blev født 29 december 1865 i Nordby, Skast, Ribe. Hun var datter af Frederich Carl Christian Graff og Margrethe Nielsen Nørbye. Caroline Graff blev døbt 1 januar 1866 i Nordby, Skast, Ribe.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Odden, Nordby, Skast, Ribe2
Far-Nat*Frederich Carl Christian Graff f. 6 Jun 1832, d. 29 Mar 1923
Mor-Nat*Margrethe Nielsen Nørbye f. 10 Jul 1834, d. 27 Jul 1914

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Carl Christian Graff, 47 , Gift, Husfader, Skibsbygmester, , Svendborg
    Margrethe Graff, født Nielsen, 45 , Gift, Hans Hustru, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Niels Morten Gtaff, 15 , Ugift, Deres Søn, Skibskok, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Caroline Graff, 14 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Ane Graff, 12 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Anders Peter Graff, 9 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Carl Christian Graff, 6 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Margrethe Graff, 1 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt.

Anne Graff1

K, f. 7 januar 1867, d. 18 juni 1881
     Anne Graff blev født 7 januar 1867 i Odden, Nordby, Skast, Ribe. Hun var datter af Frederich Carl Christian Graff og Margrethe Nielsen Nørbye. Anne Graff blev døbt 30 juni 1867 i Nordby, Skast, Ribe. Hun døde 18 juni 1881 i Jerne, Skast, Ribe, i en alder af 14 år. Hun blev bisat fra Jerne, Skast, Ribe, 21 juni 1881.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Odden, Nordby, Skast, Ribe3
Far-Nat*Frederich Carl Christian Graff f. 6 Jun 1832, d. 29 Mar 1923
Mor-Nat*Margrethe Nielsen Nørbye f. 10 Jul 1834, d. 27 Jul 1914

Kildehenvisninger

  1. [S455] Morten Clausens Slægtsside, online http://www.mortenclausen.dk/
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Carl Christian Graff, 47 , Gift, Husfader, Skibsbygmester, , Svendborg
    Margrethe Graff, født Nielsen, 45 , Gift, Hans Hustru, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Niels Morten Gtaff, 15 , Ugift, Deres Søn, Skibskok, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Caroline Graff, 14 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Ane Graff, 12 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Anders Peter Graff, 9 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Carl Christian Graff, 6 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt
    Margrethe Graff, 1 , Ugift, Deres Barn, , Nordby Sogn, Ribe Amt.

Birgitte Augsburg

K
Far-Nat*Henrik Vilhelm Augsburg f. 18 Apr 1911, d. 27 Okt 1980
Mor-Nat*Prisca Tugendreich Grethe von Rehling-Qvistgaard f. 15 Aug 1911, d. 26 Mar 1979

Peder Lohmann Hoff

M, f. cirka 1729
Bodil Madsen, Nyråd, fortæller på DIS-Danmark:

Vintapper Peder Lohmann Hoff

I 1775 bor han i Vordingborg. Ved folketællingen 1787 bor han der stadig, men i 1796 bor han i Falkerslev, hvor han også dør i 1799.

Han er født ca. eller 1729. Ved sin i død i 1799 angives han at være 73 år. ( der er rettet i tallet, så det ser ud som om der først har stået 63) Han var søn af forpagter Simon Petrus Hoff og hustru Anna Benedicta Prom, der nævnes at have været forpagtere af Skjørringegård.

Peder Lohmann Hoff var ved folketællingen 1787 vintapper i Vordingborg.

Dom. 22. p. trinit. 1796 er Hr. Peder Hoff fra Falkerslev fadder til capellanen Hr. Gottfred Gymoes søn Hans Jacob Borch i Karleby kirke (denne søn er opkaldt efter sognepræsten Borch i Karleby).

Peder Hoff døde 1799 på Annexgården i Falkerslev på Falster hos sin bror Niels Johann Hoff og blev begravet i Falkerslev den 27. oktober 1799, 63 eller 73 år gl.

Forældre:

Simon Petrus Hoff: Døde 1779 på Annexgården i Falkerslev, 95 år.gl. og blev begravet den 19. juli 1779 i Falkerslev.

Anna Benedicta Prom: døde 1783 i Falkerslev og blev begravet den 18. marts 1783 i Falkerslev. Hun nævnes som salig Hoffs enke fra Falkerslev. I den ene kirkebog angives hun at være 82 år gl. og i den anden 82 år 3 mdr. gl.

Søskende:

Laurentius Hoff:

Se under Carolus.

Forpagter Laurentius Hoffs kiæreste Madam Hoff født Wohnsen fra Moseby Præstegård bærer den 20. april 1792 i Karleby kirke degnen Sr.Niels Lunds og hustru Benedikta Lykkes søn Laurentius Benedictus ved dåben.

Niels Johan Hoff:

Hans hustru døde 1799 i Falkerslev Annex Præstegård 76 år gl. og blev begravet den 28. september 1799 . Hun nævnes Mad. Hoff.

Den maj 1800 blev Hr. Niels Johann Hoff og jomfru Margaretha Juel viede i Falkerslev efter forevist Kongeligt vielsesbrev.

Den 10.12.1810 døde fhv. inspektør Niels Johann Hoff. Kilde: Richters : Dødsfald i Danmark.
Hans død ses ikke i Horbelev/Falkerslev kirkebog.

Hans Christian Hoff:

Skoleholder i Falkerslev
Død 1788 i Falkerslev 61 år gl. Begravet 4. januar 1788.
Er antagelig også en bror.

Wilhelm Hoff:

Se om ham i efterfølgende om Carolus.

Horbelev – Falkerslev kirkebog mikrokort nr. 1-645-2 1/7 side 90

Carolus

Dom. VII p. tr.
d. 30 July 1775

Saa vidt Joh. Nicolaus veed, skal hand paa denne Tiid være 24 Aar gammel.

Ogsaa døbt en Morian, som var født paa Kysten Guinea, der taget fra sin Moder, solgt og ført til Vestindien, hvor hand har tient først hos Hr. Doctor Hallein, dernæst hos Mons. Stærgraf, og til sidst hos Hr. Wilhelm Hoff, Kongel: procureur og Byefoged i St. Thomas som for næsten7 fierding Aar siden bragte ham til Dannemarck, og efter at ermeldte hds. sidste Herre var død i Helsingør faae Dage efter sin Ankomst, blev denne Hedning, der tilforn var kaldet Carolus, af familien ført til Falster, og da den afdødes Forældre kort tilforn havde havd Schiørringe Gaard i forpagtning, deres yngste Søn derimod endnu boede i mit Annex paa Præstegaarden i Falqverslef, saa havde de gamle forældre fattet kierlighed og fortrolighed til mig, hvorover de med øvrige Sønner i Sjælland, Falster og Lolland blev enige at sette ermeldte Morian i kost hos denne yngste Søn og Broder Niels Johann Hoff, hvor hand har været siden først i Fasten 1774, er gaaet derfra 2 a 3 Gange om Ugen til mig for efter hands egen og Deres begiæring at vorde underviist i de christelige Lærdomes Sandheder; Ved Guds bistand, hans egen Vindskibelighed, da Hand er et meget got Menneske, og Madame Hoffs fliid som ogsaa hiemme igien tog de foreskrevne Lærdomme med ham, er hand lovet være Gud komme saa vidt, at jeg ham i Dag, ( udi en meget talrig forsamling, ej alene fra begge disse og omkringliggende Sogne, men og fra begge Kiøbstæder uden Indbydelse, efter at Hand nogle Uger tilforn af Provsten, og i Dag af mig med stor Glæde og til alles fornøjelse var bleven examineret af den naturlige og aabenbarede Theologie ) fore kundet ved Daaben indlemme vores felleds forløser, hand fik da det navn Johannes Nicolaus ¸som indbuden faddere vare der i Falqverslef kirke, hvor forretningen skete tilstæde:

1.) Hr. Cammer-herre og Amtmand i landet von Walmoeden
2.) Frue Cammer-herrinde (fød v. Lehn) von Walmoeden
3.) Hr. Justice-raad Ole Stampe, Herre til Schiørringe Grd.
4.) Frue Justice-Raadine Stampe
5.) Hr. Provst Wedderking Provst i Sønder Herred og Sognepr. i Nyek.
6.) Provstinde Wedderking
7.) Hr. Jacob Borch Sognepræst til Carlebye etc.
8.) Mad. Borch
9.) Hr. Magister Christian Henr: Biering Sognepr: til Aastrup
10.) Madame Biering
11.) Monsieur Peder Lomand Hoff Vintapper i Vordingborg )
12.) Monsiur Laurentius Hoff Candidat: Theolog: fra Kippinge )
de 2 sidste afdødes brødre
13.) Jomfr. Anna Benedicta Lÿkke fra Kippinge en Søster Datter af ermeldte
sal. Wilhelm Hoff.

Test: Horbeløv d 30. July 1775
Hans Peter Koch. past: l.

     Peder blev gift med Catharina Magdalena Hansdatter Wøldike, datter af Hans Pedersen Wøldike og Cathrine Dølner. Peder Lohmann Hoff blev født cirka 1729. Han var søn af Simon Petrus Hoff og Anna Benedicta Prom. Peder Lohmann Hoff var i 1775 vinhandler i Vordingborg. Han døde i Annexgården, Falkerslev, Falsters Sønder, Maribo. Han blev bisat fra Falkerslev, Falsters Sønder, Maribo, 27 oktober 1799.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Algade, Vordingborg2
Far-Nat*Simon Petrus Hoff f. c 1686, d. 1779
Mor-Nat*Anna Benedicta Prom f. c 1701

Familie: Peder Lohmann Hoff og Catharina Magdalena Hansdatter Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Lohman Hof, 59, M, Gift, Huusbonde, Wintapper, 2
    Nicole Hammer, 59, K, Gift, hans Kone, 2.

Maren Lauritsdatter Sminge

K, f. cirka 1687, d. 1765
     Maren Lauritsdatter Sminge blev født cirka 1687. Maren blev gift cirka 1725 med Søren Nielsen Schæg. Maren Lauritsdatter Sminge døde i 1765 i Trige, Vester Lisbjerg, Århus. Hun blev bisat fra Trige, Vester Lisbjerg, Århus, 15 august 1765.

Barn af Maren Lauritsdatter Sminge og Søren Nielsen Schæg

Henrik Eskil Augsburg1

M
     Henrik Eskil Augsburg er søn af Henrik Vilhelm Augsburg og Prisca Tugendreich Grethe von Rehling-Qvistgaard.
Far-Nat*Henrik Vilhelm Augsburg f. 18 Apr 1911, d. 27 Okt 1980
Mor-Nat*Prisca Tugendreich Grethe von Rehling-Qvistgaard f. 15 Aug 1911, d. 26 Mar 1979

Kildehenvisninger

  1. [S153] Jan Ebert, Danske Civil- og akademiingeniører 1992.