Aage Rolf Ibsen1

M, f. 17 december 1847, d. 23 november 1915
Fra Dansk Biografisk Leksikon2:

Ibsen, Aage Rolf, 1847—1915, Forfatter. F. 17. Dec. 1847 i Rødby, d. 23. Nov. 1915 sst., begr. sst. Forældre: Købmand Vilhelm Feodor Edvard I. (1821—56) og Louise Mathilde Hedevig Gøtke (1822—1902, gift 2° 1860 med Købmand Carl Christian August Engqvist, 1840—1913, Ægteskabet opløst, han gift 2° med Ida Sophie Jensine Jessen, 1845—1914). Gift 23. Marts 1877 i Østofte med Marie Magdalene Plambøck, f. 1. April 1851 i Østofte, D. af Slagtermester Jørgen Jensen (1819—93) og Johanne Marie Hørup (1821—97).

I. blev Student 1866 fra Odense og 1876 cand. med. 1880—85 var han Distriktslæge i Godthaab i Grønland, derefter et Aar paa Læsø. Fra 1887 virkede han som Læge i sin Fødeby, hvor han beklædte forskellige Tillidsposter, var Medlem af Byraadet fra 1897 og af Værgeraadet fra 1905. Først 47 Aar gammel debuterede han som Forfatter med Bogen »Nordlys« (1894), hvori han fortæller om sin Rejse til og sit Ophold paa Grønland, interessante Billeder af Livet mellem Grønlændere og i Kolonien. Grønlandsk Milieu og grønlandsk Motiv, fra de herrnhutiske Missionærers Liv i Friederichstal i Grønland, finder man ogsaa i hans første Roman: »Søster Helene« (1895), en underholdende fortalt, noget melodramatisk Kærlighedshistorie. Til sit kære Grønland er han siden vendt tilbage i Novellesamlingen »Turisten« (1898) og i Romanerne »Hans Lykkes Æventyr« (1901), »Verdens Ende« (1903) og »Fjældgænger« (1908), den interessanteste af dem, der skildrer en Halvblods tragiske Delthed mellem primitiv grønlandsk og dansk Kultur.

Hans øvrige Produktion omfatter Romanerne »Frøken Student« (1897), »Jacob Linde« (1899), »Den unge Præstefrue« (1900), »Harriet Mørch« (1905), »Ellen« (1906) og »Jutta« (1911).

Grønlandske Selskabs Aarsskrift 1915, 1916, S. 117 f. Berl. Tid. og Politiken 20 Nov 1915.

Oluf Friis.
     Aage Rolf Ibsen blev født 17 december 1847 i Rødby. Han blev døbt 2 april 1848 i Rødby.3 Han tog eksamen i 1866 i Odense. Han tog eksamen som cand. med. i 1876. Han var november 1876 læge i Hørning, Hjelmslev, Skanderborg. Aage blev gift 23 marts 1877 i Bandholm, Østofte, Fuglse, Maribo, med Marie Magdalene Plambøck.3 Aage Rolf Ibsen var juli 1879 i Rødby. Han var 21 februar 1880 distriktslæge i Nuuk (Godthåb), Grønland. Han var april 1887 i Rødby. Han døde 23 november 1915 i Nørregade, Rødby, Fuglse, Maribo, i en alder af 67 år. Han blev bisat fra Rødby 29 november 1915.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1850Østergade, Rødby, Fuglse, Maribo4
Folketælling1855Østergade, Rødby, Fuglse, Maribo5
Folketælling1880Østergade, Rødby, Fuglse, Maribo6

Barn af Aage Rolf Ibsen og Marie Magdalene Plambøck

Kildehenvisninger

  1. [S278] John Johnsson og Karl Dehlholm, Lægestanden 1907.
  2. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Wilhelm Ibsen, 28, Gift, Kjøbmand og Huusfader, Kiøbenhavn
    Lovise Gjødke, 28, Gift, hans Kone, Islegaard, Sjelland
    Aage Ibsen, 3, -, deres Søn, Rødbye.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Wilhelm Ibsen, 33, Gift, København, Købmand, M
    Lovise Ibsen, 33, Gift, København, Hans Kone, K
    Aage Ibsen, 6, Ugift, Rødby sogn, Maribo amt, Deres Barn, M
    Dagmar Ibsen, 4, Ugift, Rødby sogn, Maribo amt, Deres Barn, K
    Helga Ibsen, 2, Ugift, Rødby sogn, Maribo amt, Deres Barn, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Aage Rolf Ibsen, 32, Gift, Rødby, Husfader, Læge, M
    Marie Magdalene Ibsen, 28, Gift, Bandholm Sogn, Maribo Amt, hans Kone, K
    Wilhelm Kaas Ibsen, 1, Ugift, Jylland, deres Søn, M
    Johanne Louise Ibsen, under 1 Aar, Ugift, Jylland, deres Datter, K.

Marie Magdalene Plambøck

K, f. 1 april 1851, d. 1941
     Marie Magdalene Plambøck blev født 1 april 1851 i Bandholm, Østofte, Fuglse, Maribo. Hun blev døbt 14 juni 1851 i Østofte, Fuglse, Maribo.1 Marie blev gift 23 marts 1877 i Østofte, Fuglse, Maribo, med Aage Rolf Ibsen.1 Marie Magdalene Plambøck døde i 1941.

Folketællinger og boliger

Folketælling1860Bandholm, Østofte, Fuglse, Maribo2

Barn af Marie Magdalene Plambøck og Aage Rolf Ibsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jensen Plambech, 42, Gift, Rødby, slagtermester, M
    Johanne Marie Født Hørup, 39, Gift, Maribo, hans kone, K
    Anna Margrethe Plambech, 16, Ugift, Østofte, deres barn, K
    Frederikke Ottoline Plambech, 13, Ugift, Østofte, deres barn, K
    Carl Ludvig Plambech, 11, Ugift, Østofte, deres barn, M
    Marie Magdalene Plambech, 9, Ugift, Østofte, deres barn, K
    Amalie Charlotte Plambech, 5, Ugift, Østofte, deres barn, K
    Frederik Wilhelm Plambech, 3, Ugift, Østofte, deres barn, M
    Lars Johan Plambech, 1, Ugift, Østofte, deres barn, M.

Augusta Torp

K, f. 27 april 1879
     Augusta Torp var frisørinde. Hun blev født 27 april 1879 i Skt. Jørgens Gade 1, København. Hun var datter af August Christian Torp og Petrine Georgia Primon. Augusta Torp blev døbt 27 juli 1879 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Østergade 55, København2
Folketælling1885Holbergsgade 3, København3
Bolig1 november 1900Ny Vestergade 7, København4
Folketælling1901Ny Vestergade 7, København5
Folketælling1911Ny Vestergade 7, København6
Bolig1 november 1911Isafjordsgade 4, København4
Bolig1 november 1914Thorshavnsgade 16, København4
Folketælling1916Thorshavnsgade 16, København7
Far-Nat*August Christian Torp f. 3 Nov 1847, d. 8 Jan 1911
Mor-Nat*Petrine Georgia Primon f. 1 Nov 1847

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Opført i Holmens KB, Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Petrine Georgia Torp, Gift, , Nyborg, Husmoder, K
    Inger Torp, Ugift, , København, Barn, K
    Augusta Torp, Ugift, , København, Barn, K
    August Christian Torp, Gift, Handelsfuldmægtig, København, Husfader, M : Midlertidigt fraværende i Sverige.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, August Christian Torp, 37, Gift, Grosserer, Kjøbenhavn, M
    Petrine Georgia Torp, 27 Aar, Gift, , Nyborg, K
    Inger Torp, 7, Ugift, , Kjøbenhavn, K
    Augusta Torp, 6, Ugift, , Kjøbenhavn, K
    Else Torp, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, K
    Margrete Torp, 2, Ugift, , Kjøbenhavn, K.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Else Torp midlertidigt fraværende i Kjøng Præstegård, Fyen
    Margrethe Torp midlertidigt fraværende i Hulgård, Gentofte.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Aage Brusendorff, logerende
    Margrethe Torp midlertidigt fraværende i Nakskiv.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Anne Kristine Friis Jørgensen

K
     Anne Kristine Friis Jørgensen er datter af Peter Jørgensen og Birgit Edda Marie Friis Jespersen.
Far-Nat*Peter Jørgensen
Mor-Nat*Birgit Edda Marie Friis Jespersen

Grev Sigvard Oscar Fredrik Bernadotte

M, f. 7 juni 1907, d. 4 februar 2002
Designprinsen av Sverige - Sigvard Bernadotte

I år är det 100 år sedan Greve Sigvard Bernadotte af Wisborg föddes. Han må inte ha lämnat denna värld som Prins till titeln, men epitetet ”Designprins av Sverige” passar honom alldeles utmärkt. Denna designpionjär är en av få som finns i näst intill vart enda hem i Sverige och han är också den kunglighet som kommit folket närmast på det sättet att hans skapelser finns just där. Att göra vardagen vackrare var Sigvards vision och visst lyckades han med det – flerfaldiga gånger om!

Den 7 juni 1907 sköts kunglig salut över Stockholm då hovet meddelat att Hennes Kungliga Höghet Hertiginnan av Skåne, Prinsessan Margareta, fött sitt och Arvprins Gustaf Adolfs andra barn. Födseln ägde rum på Drottningholms Slott och den nyfödde var ännu en Arfurste till Sveriges rike. Vid dopet fick pojken namnet Sigvard Oskar Fredrik, hans titel blev Prins av Sverige samt Hertig av Uppland.

Denna lilla Prins växte upp en kärleksfull och modern familj med kungliga mått mätt på den tiden. Hovlivet i Stockholm innebar ett ganska inrutat liv och många regler, men mamma Margareta var en modern kvinna som själv ville vara delaktig i sina barns uppväxt. Somrarna på Sofiero var familjens bästa tid, då kunde de hänge sig åt sina intressen och bara leva familjeliv helt ostört omgärdat av det vackra havet och den stora trädgården. Redan tidigt såg Sigvard hur hans mamma skrev, målade och fotograferade och hans sågs ofta bära runt på hennes målarsaker.

Sigvard var en smart pojke och hade också förskonats från dyslexin som drabbade några av de andra barnen i familjen. Han hade mycket bra betyg och när åldern var inne så valde han att studera vid Uppsala Universitet. Under studietiden var han mycket aktiv i studentlivet och spelade bland annat teater i studentsällskap, och så småningom gjorde han kunglig sensation – en Prins tog en akademisk examen! Prins Sigvard lämnade Uppsala med en fil. Kand. med konsthistoria som huvudämne, och fortsatte därefter till Stockholm där han blivit antagen till Konstfack. 1929 påbörjade han sina studier där och läste bland annat för den berömde professorn Olle Hjortzberg.

Under studietiden kom Sigvard i kontakt med den anrika danska firman Georg Jensen och redan då började han så smått att designa olika mindre föremål åt dem. Men inom sig närde Prinsen film och skådespelardrömmar så han for till Tyskland under täcknamn för att under en tid arbeta som regiassistent, där han bland annat designade scenografier. Det var också i Berlin som Sigvard mötte sin första kärlek, tyskan Erica Patzek. Den 8 mars 1934 gifte de sig i en högt uppmärksammad och snabbt överstökad ceremoni i London. Genast efteråt fråntog Kung Gustav V honom hans diplomatpass, titlar, ordnar, apanage och andra privilegier eftersom lagarna inte tillät en kunglig att gifta sig under sin rang och ett regeringsbeslut fattats. Den forne Arvfursten var nu tvungen att stå på egna ben och ordna egen försörjning, Ericas far hjälpte dem ekonomiskt och Sigvard återupptog sin kontakt med företaget Georg Jensen.

Film- och skådespelardrömmarna tog också Sigvard till USA en tid, och senare under 1940- och 50-talen skapade han en del filmaffischer för olika svenska filmer, men det blev designen som fick bli levebrödet. Efter nio års äktenskap med Erica Patzek upplöstes det i all vänskaplighet 1943 och Sigvard gifte snabbt om sig med danskan Sonja Robbert. Tillsammans med henne fick han också sitt enda barn, Michael Bernadotte som föddes 1944.

Efter att i många år ha levt titellös, men dock gjort anspråk på sin före detta titel Prins av Sverige, adlades Sigvard av släktingen Storhertiginnan Charlotte av Luxemburg år 1951. Hon gav honom den ärftliga titeln greve af Wisborg och nu blev han Greve, hans fru Grevinna och hans son också Greve. En liten upprättelse efter många år helt ute i kylan.

1961 skilde sig Greve Sigvard för andra gången, han hade då mött sitt livs stora kärlek – Dramatenskådespelerskan Marianne Lindberg – som blev hand tredje hustru samma år.

Tillsammans kom de att dela sina liv och blev ett mycket uppskattat par som syntes både i veckotidningar och senare även som gäster vid kungliga middagar. Deras kärlek kom att vara ända tills Sigvards bortgång många många år senare…

1949-1963 drev Sigvard designbyrån Bernadotte & Bjørn tillsammans med dansken Acton Bjørn, ett mycket framgångsrikt samarbete som kom att bli grunden för många kända skapelser. Firman hade sitt huvudkontor i Köpenhamn samt filialer i både Stockholm och New York. Greven fungerade som inspiratör och mentor av många av dåtidens unga designers, han hade en mycket god förmåga att välja rätt talanger och låta dem blomstra. Ledande uppdrag inom både svenska och internationella organisationer för formgivare hade också lagts till på grevens meritlista då han 1964 öppnade egen studio i Stockholm – Bernadotte Design AB – som tyvärr fick stängas i början av 1970-talet.

Greve Sigvards exklusiva silverdesign var hans signum internationellt och det som gjorde honom världsberömd, de kan idag återfinnas på museer världen runt och i fina samlingar, men för Greven själv så var det vardagsföremålen som låg varmast om hjärtat. Att skapa vardagsföremål till nytta i vanligt folks liv och sådant de kunde ha råd med, det var Grevens önskan. Och visst blev den uppfylld, många gånger om, för vem har väl inte någon gång vispat grädde i en Margretheskål, öppnat en konservburk med Röda Clara eller stött på mönstret Virrvarr?

Sigvard var mångfacetterad av ett sällan skådat slag, hans skapelser var så vitt skilda saker som mattor, glas, porslin, möbler, brödrostar, exklusivt silver, termosar, kannor, kastruller, picknickväskor, skålar och pytsar och mycket annat. När man ser de vackra silverföremålen som Greven skapade för Georg Jensen så är tankebanan ganska lång till vissa andra saker han också skapade. Eller vad sägs om truckar för ASEA, TV apparater för Bang & Olufsen, spisar och kylskåp för Husqvarna, godispappret till Marabous choklad eller flaskan till Explorer Vodka? Men sådan var han, Designprinsen av Sverige, för alltid närvarande i de svenska hemmen – rika som fattiga. Till sina uppdragsgivare kunde Greven också räkna välrenommerade namn såsom Rosenthal, Bing & Gröndahl och Skultuna Messingbruk.

I det stora utbudet av saker han skapade så finns det några designklassiker signerade Greve Sigvard som alltid kommer att stå ut lite extra, de är idag närmast ikoner inom designen. Dit hör Margretheskålen (som finns i vart och vartannat svenskt och danskt hem), konservburksöppnaren Röda Clara (fortfarande i produktion), Bernadottekannan, mönstret Virrvarr (fortfarande i produktion och används) samt skrivmaskinen Facit.

1997 hedrades Greve Sigvard med en egen stor utställning på Nationalmuseum (”Design Sigvard Bernadotte”) som öppnades tillsammans med Kronprinsessan Victoria och hans älskade hustru Marianne vid hans sida. Utställningen blev en stor succé och pågick en bra bit in på 1998, och ett större erkännande är svårt att tänka sig i Sverige. I november samma år fick han också motta Prins Eugen Medaljen av Kung Carl XVI Gustaf.

Denna energiske skapare arbetade aktivt hela sitt liv, passionen för designen var vägledande även då 90-årsgränsen passerats och han presenterade ett par större verk de sista åren av sitt liv. År 2000, till millennieskiftet, presenterade han sin första hela servis döpt till ”Marianne” efter sin hustru. En 56 delar stor servis som han fått i uppdrag att skapa av Fyrklövern och som genast blev mycket populär. Samma år var Greven också med och designade den nya inredningen på Hotell Birger Jarl i Stockholm.

Greveparet Sigvard och Marianne var, och Marianne är fortfarande, också mycket engagerade i främjandet av olika hjärtefrågor. Till exempel oftalmologin (vetenskapen om ögat och dess sjukdomar) för vilken de etablerade en egen stiftelse för att främja forskningen, The Sigvard & Marianne Bernadotte Research Foundation For Children’s Eyecare. Vid S:t Eriks Ögonsjukhus i Stockholm finns till exempel också Sigvard och Marianne Bernadottes forskningslaboratorier för Barnoftalmologi där forskare från hela världen arbetar. Dyslexi var ett annat av parets värnområden, inom vilket Grevinnan Marianne fortfarande idag är aktiv, och även främjandet av konstnärliga talanger för vilket ändamål Stiftelsen Marianne och Sigvard Bernadottes Konstnärsfond finns.

Måndag 4 februari 2002 avled Greve Sigvard Bernadotte af Wisborg stilla i sitt hem. Designprinsen blev 94 år gammal. Tvisten om hans fråntagna Prinstitel var inte löst utan på väg till Europadomstolen då han gick ur världen. Konungen beordrade halade flaggor vid Kungliga Slottet och dessa minnesord skickades ut i ett pressmeddelande via Kungliga Hovstaterna:

"Farbror Sigvard har haft förmånen att leva ett långt, rikt och konstnärligt liv. Hans livsverk lever vidare i form och färg i alla de föremål och konstverk han skapat under mer än ett halvt sekel. Han lämnar efter sig ett stort tomrum i familjen. Vi kommer att sakna honom, familjens äldste, och minnas honom med värme och respekt."

Greve Sigvard låg på lit de parade för defilering i Slottskyrkan i Kungliga Slottet och sedan hölls begravningsceremonien i Engelbrektsskyrkan den 15 februari 2002. Hans enda kvarvarande (och ännu levande) syskon, Greve Carl Johan med fru Gunilla, hela Kungafamiljen, Prinsessan Lilian, Kungens systrar samt Sigvards systerdotter Drottning Margrethe av Danmark med make Prins Henrik, deltog alla. Efteråt gravsattes han på den Kungliga Begravningsplatsen vid Haga, Grevens gravsten bär texten "Född Prins av Sverige".
     Grev Sigvard Oscar Fredrik Bernadotte var Industriformgiver og designer. Han blev født 7 juni 1907 i Drottningholm Slot, Stockholm, Sverige. Han var søn af Kong Gustaf VI Adolf Oscar Fredrik Wilhelm Olaf Bernadotte af Sverige og Margaret Victoria Augusta Charlotte Norah af Storbritannien og Irland. Sigvard blev gift 26 oktober 1943 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Sonja Helene Christensen, datter af Robert Alexander Christensen og Ebba Elisabeth Suenson. Grev Sigvard Oscar Fredrik Bernadotte var i 1951 greve av Visborg (titeln förlänad av storhertiginnan av Luxemburg.) Han og Sonja blev skilt 6 juni 1961. Grev Sigvard Oscar Fredrik Bernadotte døde 4 februar 2002 i Stockholm, Sverige, i en alder af 94 år.
Far-Nat*Kong Gustaf VI Adolf Oscar Fredrik Wilhelm Olaf Bernadotte af Sverige f. 11 Nov 1882, d. 15 Sep 1973
Mor-Nat*Margaret Victoria Augusta Charlotte Norah af Storbritannien og Irland f. 15 Jan 1882, d. 1 Maj 1920

Børn af Grev Sigvard Oscar Fredrik Bernadotte og Sonja Helene Christensen

Edele Saltensee

K
     Edele blev gift med Peder Skram. Edele blev gift med Ud Torstensen. Edele blev gift i 1309 i Kettrup, Vester Han, Thisted, med Niels Eriksen.

Barn af Edele Saltensee

Barn af Edele Saltensee og Niels Eriksen

Børn af Edele Saltensee og Peder Skram

Else Torp

K, f. 16 oktober 1880
     Else Torp var kassererske. Hun blev født 16 oktober 1880 i København. Hun var datter af August Christian Torp og Petrine Georgia Primon. Else Torp blev døbt 10 april 1881 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, bevidnet af Sophie Emilie Primon.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Holbergsgade 3, København2
Folketælling1901Ny Vestergade 7, København3
Folketælling1901Køng, Båg, Odense4
Folketælling1906Ny Vestergade 7, København3
Bolig1 august 1907Læssøesgade 4, København5
Bolig1 maj 1909Hallinsgade 6, København5
Folketælling1911Hallinsgade 6, København6
Bolig1 maj 1914Jens Juels Gade 26, København5
Far-Nat*August Christian Torp f. 3 Nov 1847, d. 8 Jan 1911
Mor-Nat*Petrine Georgia Primon f. 1 Nov 1847

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Opført i Holmens KB, Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, August Christian Torp, 37, Gift, Grosserer, Kjøbenhavn, M
    Petrine Georgia Torp, 27 Aar, Gift, , Nyborg, K
    Inger Torp, 7, Ugift, , Kjøbenhavn, K
    Augusta Torp, 6, Ugift, , Kjøbenhavn, K
    Else Torp, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, K
    Margrete Torp, 2, Ugift, , Kjøbenhavn, K.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Else Torp midlertidigt fraværende i Kjøng Præstegård, Fyen
    Margrethe Torp midlertidigt fraværende i Hulgård, Gentofte.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Johan Frederik Andreas Colding M 1846 Anholt G. 1886 Husfader, Sognepræst 1878 4
    Sophie Emilie Colding, f. Primon K 1849 Nyborg G. 1886 Husmoder
    Peter Andreas Primon Colding M 1880 Hvidbjerg Ug. Barn, Avlsforvalter
    Asta Marie Colding K 1887 Kjøng Ug. Barn
    (N) Else Torp K 1880 Kjøbenhavn Ug. Slægtning ((N)Kjøbenhavn).
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Ud Torstensen

M, f. mellem 1240 og 1300, d. før 1317
     Ud blev gift med Edele Saltensee. Ud Torstensen blev født mellem 1240 og 1300. Han døde før 1317.

Folketællinger og boliger

BoligBratskov, Brovst, Øster Han, Hjørring

Margrethe Torp

K, f. 12 juni 1882
     Margrethe Torp var Frisørinde. Hun blev født 12 juni 1882 i Admiralgade 9, København. Hun var datter af August Christian Torp og Petrine Georgia Primon. Margrethe Torp blev døbt 21 juli 1882 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Holbergsgade 3, København2
Bolig1 maj 1898Hauser Plads 10, København3
Folketælling1901Ny Vestergade 7, København4
Bolig1 maj 1903Ny Vestergade 7, København3
Folketælling1906Ny Vestergade 7, København4
Bolig1 maj 1906Vester Voldgade 102, København3
Bolig1 november 1906Ny Vestergade 7, København3
Bolig1 november 1907Slotsholmsgade 55, København3
Folketælling1911Ny Vestergade 7, København5
Bolig1 november 1911Isafjordsgade 14, København3
Bolig1 maj 1916Jens Juels Gade 26, København3
Bolig1 november 1918Thorshavnsgade 16, København3
Far-Nat*August Christian Torp f. 3 Nov 1847, d. 8 Jan 1911
Mor-Nat*Petrine Georgia Primon f. 1 Nov 1847

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, August Christian Torp, 37, Gift, Grosserer, Kjøbenhavn, M
    Petrine Georgia Torp, 27 Aar, Gift, , Nyborg, K
    Inger Torp, 7, Ugift, , Kjøbenhavn, K
    Augusta Torp, 6, Ugift, , Kjøbenhavn, K
    Else Torp, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, K
    Margrete Torp, 2, Ugift, , Kjøbenhavn, K.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Else Torp midlertidigt fraværende i Kjøng Præstegård, Fyen
    Margrethe Torp midlertidigt fraværende i Hulgård, Gentofte.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Aage Brusendorff, logerende
    Margrethe Torp midlertidigt fraværende i Nakskiv.

Niels Christian Rom

M, f. 4 august 1839, d. 26 april 1919
Fra Dansk Biografisk Lexikon:1

Rom, Niels Christian, f. 1839, Redaktør, Husflidsmand. R. er født 4. Avg. 1839 i Brøndbyøster og Søn af Møllebygger, senere Møller, Herman R. og Christiane Mathilde f. Møller.

Efter at have taget Skolelærerexamen 1857 var han Hjælpelærer paa Laaland, blev 1859 Lærer i Bryrup ved Silkeborg og 1866 i Føvling ved Horsens. 1875 tog han Afsked og flyttede til Kjøbenhavn som Redaktør og Udgiver af det i 1873 stiftede Ugeblad for Menigmand «Husvennen». Ved Artikler i «Dansk Landbotidende» og ved Foredragsrejser gjorde han sig fra 1866 til Talsmand for en Fornyelse af Husfliden, som han syslede med i sit Hjem, og om hvis Udvikling han 1874 udgav det kulturhistoriske Arbejde «Den danske Husflid, dens Betydning og dens Tilstand i Fortid og Nutid». Han fremkaldte 1873 Oprettelsen af «Dansk Husflidsselskab», i hvis Bestyrelse han stadig har siddet, siden 1899 som Formand. 1875 udgav han «Haandgjerningsbog for Ungdommen», der har oplevet en Række Oplag og er bleven oversat paa Svensk, Tysk og Hollandsk. Desuden har han skrevet en Mængde Tidsskriftsartikler om Husflid og fra 1881 redigeret og udgivet «Dansk Husflidstidende». I Bestyrelsen for «Danmarks Lærerforening» havde han Sæde fra dens Stiftelse 1874 i 9 Aar, de 5 sidste som Formand. Her gav han Stødet til Oprettelse af Foreningens Enkeunderstøttelse, i hvis Bestyrelse han er forblevet som et meget virksomt og offervilligt Medlem. I Kjøbenhavn oprettede han 1876 en Forlagsforretning for Skolebøger og Folkelæsning samt 1888 et Bog- og Stentrykkeri. 1898 fik han Justitsraadstitel. R. ægtede 13. Maj 1860 Ane Lovise Nicolaisen.

Husvennen 1878-79, Nr. 32.
J. Larsen, Danmarks Lærerforening 1874-99.


Joakim Larsen.
     Niels Christian Rom blev født 4 august 1839 i Brøndbyøster, Smørum, København. Han blev døbt 1 september 1839 i Brøndbyøster, Smørum, København. Han tog eksamen som lærer i 1857. Han var i 1859 lærer i Bryrup, Tyrsting, Skanderborg. Niels blev gift 13 maj 1860 i Bryrup, Tyrsting, Skanderborg, med Ane Louise Nicolaisen. Niels Christian Rom var i 1866 lærer i Føvling, Tyrsting, Skanderborg. Han var mellem 1878 og 1883 formand for Danmarks Lærerforening. Han var i 1881 redaktør og udgiver af »Dansk Husflidstidende«. Han døde 26 april 1919 i Frederiksberg, København, i en alder af 79 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Kongens Lyngby, København2
Folketælling1880Mynstersvej 12, København3
Folketælling1885Lykkesholms Allé 4, København4

Barn af Niels Christian Rom og Ane Louise Nicolaisen

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Herman Rom, 33, Gift, møllebygger, København
    Christiane Mathilde Møller, 31, Gift, hustru, København
    Niels Christian Rom, 6, Ugift, barn, Brøndby Øster s. Københavns a.
    Herman Emil Rom, 3, Ugift, barn, Kgs. Lyngby s Kbh.a.
    Peder William Rom, 1, Ugift, barn, Kgs. Lyngby s Kbh.a.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Christian Rom, Gift, Redaktør, Brøndbyøster Sogn, Københavns Amt, Husfader, M, 2.sal tv, 40
    Ane Lovise, f. Nikolaisen, Gift, , Græshave Sogn, Maribo Amt, Husmoder, K, 2.sal tv, 44
    Harald Nikolai Rom, Ugift, , Bryrup Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, M, 2.sal tv, 15
    Karl Thorvald Rom, Ugift, , Føvling Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, M, 2.sal tv, 13
    Marie Mathilde Rom, Ugift, , Føvling Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, K, 2.sal tv, 11
    Agnes Kristine Rom, Ugift, , Føvling Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, K, 2.sal tv, 9
    Ane Kristiane Rom, Ugift, , Føvling Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, K, 2.sal tv, 6.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Christian Rom, 35 Aar, Gift, Forlagsboghandler, Brøndbyøster, Husfader, M
    Ane Lovise Rom, 39 Aar, Gift, , Græshave,Nakskov, Husmoder, K
    Harald Nicolaj Rom, 10 Aar, Ugift, , Bryrup v Silkeborg, Søn, M
    Karl Thorvald Rom, 8 Aar, Ugift, , Føvling v Brædstrup, Søn, M
    Marie Mathilde Rom, 6 Aar, Ugift, , Føvling v Brædstrup, Datter, K
    Agnes Christine Rom, 4 Aar, Ugift, , Føvling v Brædstrup, Datter, K
    Ane Christiane Rom, 1 Aar, Ugift, , Føvling v Brædstrup, Datter, K.

Ane Louise Nicolaisen

K, f. 26 oktober 1835, d. 13 juli 1928
     Ane Louise Nicolaisen blev født 26 oktober 1835 i Græshave, Lollands Sønder, Maribo. Hun blev døbt 13 december 1835 i Græshave, Lollands Sønder, Maribo.1 Ane blev gift 13 maj 1860 i Bryrup, Tyrsting, Skanderborg, med Niels Christian Rom. Ane Louise Nicolaisen døde 13 juli 1928 i Frederiksberg, København, i en alder af 92 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Græshave, Lollands Sønder, Maribo2
Folketælling1845Græshave, Lollands Sønder, Maribo3
Folketælling1850Græshave, Lollands Sønder, Maribo4
Folketælling1880Mynstersvej 12, København5
Folketælling1885Lykkesholms Allé 4, København6

Barn af Ane Louise Nicolaisen og Niels Christian Rom

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Nicolaisen, 52, Gift, Sadelmager
    Marie Nicolaisen, 34, Gift, Hjordemoder. Hans Kone.
    Ane Lovise Nicolaisen, 5, Ugift, deres Datter.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Munk, 43, Gift, Skolelærer og Kirkesanger, Nysted
    Marie Hein, 39, Gift, hans Kone, Gjordemoder, Stubbekjøbing
    Lovise Nicolaisen, 10, -, deres Barn, Græshave
    Sisilia Munk, 26, Ugift, hører til Familien, Maibølle, Maribo Amt.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Munk, 48, Gift, Skolelærer, Huusfader, Nysted
    Marie Hein, 44, Gift, Hans Kone, Stubbekjøbing
    Lovise Nicolaisen, 15, Ugift, Deres Barn, Græshave
    Margarethe Munk, 31, Ugift, hører til Familien, Soesmarke.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Christian Rom, Gift, Redaktør, Brøndbyøster Sogn, Københavns Amt, Husfader, M, 2.sal tv, 40
    Ane Lovise, f. Nikolaisen, Gift, , Græshave Sogn, Maribo Amt, Husmoder, K, 2.sal tv, 44
    Harald Nikolai Rom, Ugift, , Bryrup Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, M, 2.sal tv, 15
    Karl Thorvald Rom, Ugift, , Føvling Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, M, 2.sal tv, 13
    Marie Mathilde Rom, Ugift, , Føvling Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, K, 2.sal tv, 11
    Agnes Kristine Rom, Ugift, , Føvling Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, K, 2.sal tv, 9
    Ane Kristiane Rom, Ugift, , Føvling Sogn, Skanderborg Amt, Deres Barn, K, 2.sal tv, 6.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Christian Rom, 35 Aar, Gift, Forlagsboghandler, Brøndbyøster, Husfader, M
    Ane Lovise Rom, 39 Aar, Gift, , Græshave,Nakskov, Husmoder, K
    Harald Nicolaj Rom, 10 Aar, Ugift, , Bryrup v Silkeborg, Søn, M
    Karl Thorvald Rom, 8 Aar, Ugift, , Føvling v Brædstrup, Søn, M
    Marie Mathilde Rom, 6 Aar, Ugift, , Føvling v Brædstrup, Datter, K
    Agnes Christine Rom, 4 Aar, Ugift, , Føvling v Brædstrup, Datter, K
    Ane Christiane Rom, 1 Aar, Ugift, , Føvling v Brædstrup, Datter, K.

Inge-Lise Bonnevie1

K, f. 6 januar 1921, d. 6 december 1999
     Inge-Lise Bonnevie var også kendt som Inge Lise Bonnevie-Dyssegård. Hun var kunstmaler. Hun blev født 6 januar 1921 i Gentofte, København. Hun var datter af Hjalmar Hans Aage Mortensen og Johanne Honoratusdatter Bonnevie. Inge-Lise Bonnevie modtog legat fra Statens Kunstfond i 1971. Hun modtog kunstnerforeningens Otto Bache pris i 1981. Hun døde 6 december 1999 i en alder af 78 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1940Emmasvej 20, Gentofte, København2
Far-Nat*Hjalmar Hans Aage Mortensen f. 31 Jan 1893, d. 26 Sep 1985
Mor-Nat*Johanne Honoratusdatter Bonnevie f. 2 Okt 1887, d. 26 Sep 1985

Barn af Inge-Lise Bonnevie og Niels Godsk Brorsen

Kildehenvisninger

  1. [S389] Smidth Familien, online http://www.smidths.dk
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Ane Jensdatter

K, f. cirka 1717
     Ane Jensdatter blev født cirka 1717. Hun var datter af Jens Olufsen og Kirsten Jensdatter. Ane Jensdatter blev nævnt i skiftet efter Jens Olufsen 25 september 1733; 4. november 1732 er en "gamle Jens Olufsen" begravet i Lynge.1
Far-Nat*Jens Olufsen
Mor-Nat*Kirsten Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Jens Olsen gmd i Liunge 25 Sep 1733 pg 736
    WIFE: Kirsten Jensdtr (signed: Kirstine Jensdtr )
    CH: Anders Jensen 21
    Ane Jensdtr 16
    Hans Jensen 12
    Karen Jensdtr 8 - all home.

Hans Jensen

M, f. cirka 1721
     Hans Jensen var gårdmand i Krøjerup, Bromme, Alsted, Sorø. Han blev født cirka 1721. Han var søn af Jens Olufsen og Kirsten Jensdatter. Hans Jensen blev nævnt i skiftet efter Jens Olufsen 25 september 1733; 4. november 1732 er en "gamle Jens Olufsen" begravet i Lynge.1 Hans Jensen blev nævnt i skiftet efter Kirsten Jensdatter mellem 23 april 1760 og 29 april 1760.2 Hans Jensen blev nævnt i skiftet efter Christopher Olsen mellem 20 april 1761 og 8 maj 1761.3
Far-Nat*Jens Olufsen
Mor-Nat*Kirsten Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Jens Olsen gmd i Liunge 25 Sep 1733 pg 736
    WIFE: Kirsten Jensdtr (signed: Kirstine Jensdtr )
    CH: Anders Jensen 21
    Ane Jensdtr 16
    Hans Jensen 12
    Karen Jensdtr 8 - all home.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Kirsten Jensdtr i Liunge 23/29 Apr 1760 pg 436
    2HUSB: Jacob Rasmussen gmd
    1HUSB: Jens ...
    CH: Anders Jensen gmd i Boroe Flinterup
    Hans Jensen gmd i Krøyerup
    Karen Jensdtr = Niels Hansen gmd i Braabye
    gd: Morten Larsen gmd i Liunge.
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Christopher Olsen inds i Liunge 20 Apr/8 May 1761 pg 498
    WIFE: Ingeborg Sorensdtr
    ½ BRO: Jens Olsen i Liunge (dod)
    CH: Anders Jensen gmd i Boroe Flinterup
    Hans Jensen gmd i Koryerup
    Karen Jensdtr = Niels Hansen gmd i Braabye
    SIS: Sidse Olsdtr (dod) = Ole Jensen i Liunge
    CH: Ole Jensen inderste i Liunge
    Margrethe Jensdtr = Anders Mogensen gmd i Liunge
    Johanne Jensdtr = Jens Hansen Brunn i Topshoy
    gd: Knud Rasmussen hmd i Liunge
    wgd: Anders Ibsen gmd i Liunge.

Karen Larsdatter

K, d. 1754
     Karen Larsdatter var datter af Lars Hansen og Ellen Pedersdatter. Karen blev gift med Peder Henrichsen, søn af Henrich Albretsen. Karen Larsdatter blev nævnt i skiftet efter Lars Hansen 18 marts 1698.1 Karen Larsdatter blev nævnt i skiftet efter Ellen Pedersdatter 22 september 1719.2 Karen Larsdatter døde i 1754. Hendes ejendele blev skiftet 17 februar 1754.3
Far-Nat*Lars Hansen d. 1698
Mor-Nat*Ellen Pedersdatter d. 1719

Børn af Karen Larsdatter og Peder Henrichsen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Lars Hansen, forhv. Kirkeværge, 12. Sg. Rø.
    Ellene Pedersdatter. Laugv: Niels Hansen, Rø.
    2 søn. 1 dat.
    A: Hans Larsen, egen værge; Rønne.
    B: Peder Larsen, egen værge, Rø.
    C: Karen Larsdatter, gm. Peder Henrichsen, Rø. 18 Mar 1698.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Ellene Pedersdatter, 12. Sg. Rø.
    Niels Henrichsen.
    Ved første ægt med afg. Laurs Hansen. 2 søn. 1 dat.
    A: Hans Larsen, død, Rønne. 2 søn. 3 døt.
    1: Hans Laursen, f. 1701.
    2: Jochum Hansen, f. 1705, Værge. Farbror, Peder Laursen, Klemensker.
    3: Kirstene Hansdatter, f. 1704. Værge: Fastermand, Laurs Pedersen, Klemensker.
    4: Elen Hansdatter, f. 1708. Værge: Hans Hansen, corporal, Nyker.
    5: Margrethe Hansdatter, f. 1711. Værge: Fastermand, Peder Henrichsen, Rø.
    B: Peder Laursen, egen værge, Klemensker.
    C: Karen Laursdatter, gm. Peder Henrichsen, Rø. 22 Sep 1719.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karne Larsdatter, enke, 15. Sg. Rø.
    Afg. Peder Hendrichsen.
    3 søn. 2 døt.
    A: Lars Pedersen, død. 3 døt.
    1: Margrethe Larsdatter, gm. Arist Poulsen, 41. Sg. Klemensker.
    2: Ellen Kirstine Larsdatter. Værge: Hans Pedersen, 4. Sg. Rø.
    3: Anne Elisabeth Larsdatter, gm. Lars Jensen, 26. Sg. Rø.
    B: Hendrich Pedersen, 12. Sg. Østerlars.
    C: Hans Pedersen, 25. Sg. Rø.
    D: Ellen Kirstine Pedersdatter, død, var gm. Hans Hansen, 3. Vg. Østerlars. 4 søn. 3 døt.
    Første kuld:
    1: Peder Espersen, myndig.
    2: Maren Espersdatter, f. 1736. Værge: Bertel Jacobsen, 38. Sg. Klemensker.
    3: Ellen Espersdatter, f. 1740. Værge: Jep Hellisen, 19. Vg. Østerlars.
    4:Karen Espersdatter, f. 1740. Værge: Frands Hellisen, 30. Sg. Østermarie.
    Andet Kuld:
    5: Wefst Hansen, f. 1743.
    6: Hans Hansen, f. 1745.
    7: Esper Hansen, f. 1747. Værge: Far.
    E: Kirsten Pedersdatter.

Conrad von Ahlefeldt

M, f. 24 juni 1771, d. 17 december 1837
     Conrad von Ahlefeldt blev født 24 juni 1771 i Kolding. Conrad blev gift i 1792 i Vindeby, Lollands Nørre, Maribo, med Christine Sophie Dorothea Qualen. Conrad von Ahlefeldt døde 17 december 1837 i en alder af 66 år.

Barn af Conrad von Ahlefeldt og Christine Sophie Dorothea Qualen

Catharina Holst1

K, f. cirka 1590
     Catharina blev gift med Just Boemand. Catharina Holst blev født cirka 1590 i Viborg.

Børn af Catharina Holst og Just Boemand

Kildehenvisninger

  1. [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.

Helga Alvilda Caroline Hansen1

K, f. 12 januar 1874, d. 19 februar 1950
     Helga Alvilda Caroline Hansen blev født 12 januar 1874 i Skt. Pauls Kirkeplads, København. Hun var datter af Carl Christian Hansen og Helga Alvilda Teodora Erichsen. Helga Alvilda Caroline Hansen blev døbt 26 april 1874 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København.2 Hun blev konfirmeret 8 april 1888 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København.2 Helga blev gift 26 november 1898 i Frederiksberg, København, med Orla Bryde, søn af Johan Christian Waldemar Bryde og Elisabeth Christiane Helena Beder. Helga Alvilda Caroline Hansen var kassererske ved Frederiksberg Birk. Hun døde 19 februar 1950 i en alder af 76 år.
Far-Nat*Carl Christian Hansen f. 13 Jun 1831, d. 20 Maj 1882
Mor-Nat*Helga Alvilda Teodora Erichsen f. 12 Jul 1843, d. 10 Feb 1927

Børn af Helga Alvilda Caroline Hansen og Orla Bryde

Kildehenvisninger

  1. [S445] Peter Sven, "Erichsen," e-mail til Michael Erichsen, 2007-2013.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Helga Hansen, 41, Enke, Vaskeri, Kjøbenhavn, Husmoder, K
    Bærenhart Hansen, 12, Ugift, Frederiksberg, Barn, M
    Helga Hansen, 11, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, K.

Jacob Emanuel Høst

M, f. 13 juni 1884
     Jacob Emanuel Høst blev født 13 juni 1884 i Lille Frydsvej 13, København. Han var søn af Julius Conrad Høst og Marie Kristine Olivia Iversen. Jacob Emanuel Høst blev døbt 15 marts 1885 i Skt. Matthæus Kirke, Matthæusgade 31, København.1

Folketællinger og boliger

Bolig1 maj 1899Oehlenschlægersgade 8, København2
Bolig1 maj 1900Kronborggade 20, København2
Folketælling1901Nørrebrogade 213, København3
Far-Nat*Julius Conrad Høst f. 24 Okt 1839
Mor-Nat*Marie Kristine Olivia Iversen f. 8 Jun 1860, d. f 1892

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Karen Larsdatter

K, f. 15 februar 1767, d. 9 juni 1771
     Karen Larsdatter blev døbt 15 februar 1767 i Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Hun var datter af Lars Hansen og Karen Pedersdatter. Karen Larsdatter døde 9 juni 1771 i en alder af 4 år.
Far-Nat*Lars Hansen f. 27 Dec 1718
Mor-Nat*Karen Pedersdatter f. 1727

Gabriel Akeleye

M, f. cirka 1624
     Gabriel Akeleye døde i Bjällerup, Torna, Skåne. Gabriel blev gift med Beate Clausdatter Maccabæus. Gabriel Akeleye blev født cirka 1624 i Bjällerup, Torna, Skåne.

Barn af Gabriel Akeleye og Beate Clausdatter Maccabæus

Lauritsdatter Arctander

K, f. cirka 1556
     Lauritsdatter Arctander blev født cirka 1556 i Stjørdal, Nord-Trøndelag, Norge. Hun var datter af Lauritz Nielsen Arctander og Magdalene Sigvardsdatter.
Far-Nat*Lauritz Nielsen Arctander f. 1527, d. 9 Nov 1596
Mor-Nat*Magdalene Sigvardsdatter f. 1536, d. 19 Nov 1595

Familie: Lauritsdatter Arctander og Matthias Wilhelmi

Hans Pedersen

M

Familie: Hans Pedersen og Christine Pedersdatter

Peder Rasmussen Møller1

M, f. før 1630, d. efter 1680
     Peder Rasmussen Møller var borger i Rudkøbing. Han blev født før 1630. Han døde efter 1680.

Børn af Peder Rasmussen Møller

Kildehenvisninger

  1. [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.

Johan Henriksen Kruuse1

M, f. cirka 1637, d. 28 oktober 1710
     Fik først 26/4 1670 borgerskab i Rudkøbing, hvor han var den 6. største skatteyder, og da der i 1683 skulle erlægges kop- og kvægskat, måtte han betale skat af 8 personer, nemlig ham selv, hans hustru, 4 børn, en tjenestepige og tjenestekarl samt af 2 heste, 3 køer, 6 får og 3 svin.

Der var en stærk indvandring til Rudkøbing fra hertugdømmerne i sidste halvdel af 1600-årene. Befolkningstallet var sunket stærkt efter besættelsen (af svenskerne) i 1659, der på Langeland nærmest havde karakter af folkedrab, og det steg kun langsomt igen.
Johan blev gift med Maren Pedersdatter, datter af Peder Rasmussen Møller. Johan blev gift med Anna Hansdatter. Johan blev gift med Tælle Godfredsdatter. Johan blev gift med Anna Maria Büttener. Johan Henriksen Kruuse blev født cirka 1637 i Egernførde, Egernførde. Han var 26 april 1670 skipper, købmand, kirkeværge i Rudkøbing. Han døde 28 oktober 1710 i Rudkøbing. Han blev bisat fra Rudkøbing 3 december 1710.

Familie: Johan Henriksen Kruuse og Tælle Godfredsdatter

Familie: Johan Henriksen Kruuse og Anna Maria Büttener

Familie: Johan Henriksen Kruuse og Anna Hansdatter

Børn af Johan Henriksen Kruuse og Maren Pedersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.

Niels Lauritsen Arctander1,2

M, f. 13 september 1561, d. 1 november 1616
Viborg Domkirke
Fra Dansk Biografisk Lexikon:3

Arctander, Niels Lauridsen, 1561-1616, Biskop. Han er født i Kvernæs i Throndhjems Stift og stammede paa fædrene Side fra en sjællandsk Slægt, der var indvandret i Norge paa Reformationstiden. Faderen, Laurids Nielsen, var først Præst i Kvernæs, men døde 1596 som Ærkedegn i Throndhjems Domkapitel og Præst i Størdalen. Moderen, Magdalene Sigvardsdatter, var en Præstedatter fra Verdalen. Under sin Skolegang i Throndhjem synes han en Tid lang at have haft sit Hjem i sin Farbroders, Borgmester Peder Nielsens Hus. Han blev Student 1578, og da han 1583 sidste Gang besøgte sin Hjemstavn, fattede Lensmanden i Throndhjem, Christian Friis til Borreby, Godhed for ham og opmuntrede ham til at fortsætte sine Studier i Udlandet. Paa dennes Bekostning opholdt han sig derpaa et Aar i Marburg, ved hvis Universitet han blev indskreven i Juni 1584. Pesten, som i det følgende Aar forjog mange af Studenterne fra Byen, har vistnok fremskyndet hans Hjemrejse. Men allerede forinden synes formaaende Venner at have henledet Opmærksomheden paa ham. 6. Juni 1585 prædikede han, maaske efter Kong Frederik II’s Ønske, i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, hvor Kansleren Niels Kaas sad iblandt hans Tilhørere, og inden Maanedens Udgang blev han ordineret til Slotsprædikant paa Kjøbenhavns Slot. Da han senere ogsaa nævnes som Hofpræst, har han maaske en kort Tid forenet disse to Embeder. Han vandt snart et anset Navn baade som asketisk Forfatter og som praktisk Sjælesørger. 1588 udgav han et Skrift om «Guds Enighed oc hellige Trefoldighed», der var udarbejdet paa Grundlag af hans ovenomtalte Prædiken i vor Frue Kirke. Det var dediceret til Niels Kaas. Efter Titelen at dømme kunde man tro, at det indeholdt en Række metafysiske Undersøgelser, medens det derimod er en jævn, enfoldig Fremstilling af Skriftens Lære om Guds Væsen og Egenskaber. I det hele taget fremtræder han i sine Skrifter som praktisk Bibeltheolog og fastholder det som en Hovedregel, at Bibelen skal forklares ved Bibelen selv. Dette betoner han særlig i sit Skrift «Davids Poenitentz», en Udlægning af Davids syv Bodssalmer, som udkom 1594 paa Fru Christence Rotfeldts Bekostning. Det var en Oversættelse af nogle latinske Prædikener, han havde holdt paa Kjøbenhavns Slot. Paa samme Tid udarbejdede han et Trøsteskrift, kaldet «Troens Triumph oc Seyer», for en synderlig god Ven, som var stærkt religiøst anfægtet. Det blev dog først udgivet 1604 efter mange godt Folks Opfordring. Tillige drev han stærkt paa Husandagt, og nogle Bønner, som han havde sammenskrevet til Brug for sig selv, sine Husfolk og andre gode Venner, udkom senere i forskjellige Rækker, hvoraf den første blev udgivet 1595 paa Ditlev Holcks Bekostning. Denne Mand, der var Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, nævner A. med Taknemmelighed som sin særlige Velynder. Han havde allerede 1591 dediceret ham sit Skrift «Poenitentzis Speyl», og i de følgende Aar oversatte han efter Holcks Ønske og paa hans Bekostning Niels Hemmingsens to Skrifter «De gratia universali» paa Dansk (1593 og 1595). I Løbet af faa Aar havde han saaledes udfoldet en rig Forfattervirksomhed, som han fortsatte, efter at han var traadt over i en anden Embedsstilling.

1595 blev han af Regeringsraadet udnævnt til Biskop over Viborg Stift, maaske uden forudgaaet Valg af vedkommende Stiftsgejstlighed. Som Biskop gjorde han sig fortjent ved at ophjælpe Kirke- og Skoletugten, ligesom han ogsaa bestræbte sig for at forøge Præsternes og Lærernes Indtægter. Han havde 1614 Sæde i den store Kommission, som under Kongens Forsæde dømte i Sagen imellem Resen og Kock paa Mødet i Kolding, og senere hen i samme Aar var han i Kjøbenhavn Bispernes mest fremtrædende Ordfører under de fortsatte Kontroverser imellem Resen og Mændene af Niels Hemmingsens Skole, der i Menighedens Navn nedlagde en Protest imod Resens spekulative Dogmeudviklinger. A.s «Psalmer oc aandelige Viser» (1607) er af ringe Værd, og naar Cl. Lyskander nævner ham som en udmærket Digter, maa dette vistnok skrives paa Svogerskabets Regning. Som Prædikant nød han derimod med rette en stor Anseelse, og hans talrige Ligprædikener over Mænd og Kvinder af den danske, især jyske, Adel maa baade fra Formens og Indholdets Side betegnes som noget af det fortrinligste, der er fremkommet i denne Gren af vor ældre Litteratur. -- Han var 2 Gange gift. 1585 ægtede han Marie Stratmann, som døde i Barselseng 1. Juni 1587, og allerede 3. Dec. s. A. indgik han et nyt Ægteskab med sit Søskendebarn, Karine Clausdatter, d. 1615, der var Datter af Prof. Claus Scavenius og Enke efter Præsten ved Nicolai Kirke, M. Anders Mariager. Igjennem dette Ægteskab blev han senere Svoger til Cl. Lyskander. Af hans 4 Børn overlevede kun Sønnen af første Ægteskab, M. Henrik Arctander, Faderen. Han var først Rektor i Viborg og senere Præst i Selde paa Salling, men forfaldt til Drik (d. 1652). Biskop A. døde 1. Nov. 1616 og ligger begraven i det saakaldte Præstekapel i Viborg Domkirke.

Molbech, Hist. Aarbøger III, 158.
Ny kirkehist. Saml. I, 419 ff.


S. M. Gjellerup.

     Niels Lauritsen Arctander blev født 13 september 1561 i Kvernæs, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Han var søn af Lauritz Nielsen Arctander og Magdalene Sigvardsdatter. Niels Lauritsen Arctander tog eksamen som student i 1578 i Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Han blev indskrevet på universitetet i 1578 København. Han var i 1585 hofprædikant hos Frederik II. Niels blev gift i 1585 med Marie Stratmann. Niels blev gift 3 december 1587 med Karine Clausdatter Scavenius, datter af Claus Lauritsen Skavbo og Kirstine (?). Niels Lauritsen Arctander var i 1595 biskop i Viborg. Han døde 1 november 1616 i Viborg i en alder af 55 år. Han blev bisat fra præstekapellet, domkirken, Viborg.
Far-Nat*Lauritz Nielsen Arctander f. 1527, d. 9 Nov 1596
Mor-Nat*Magdalene Sigvardsdatter f. 1536, d. 19 Nov 1595

Barn af Niels Lauritsen Arctander og Marie Stratmann

Børn af Niels Lauritsen Arctander og Karine Clausdatter Scavenius

Kildehenvisninger

  1. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Arctander, Niels Lauridsen, 1561—1616, Biskop. F. 1561 i Kver-næs, Trondhjems Stift, d. 1. Nov. 1616 i Viborg, begr. i Præstekapellet i Domkirken sst. Forældre: Sognepræst i Kvernæs, siden Ærkedegn i Trondhjems Kapitel, Laurids Nielsen (1527—96) og Magdalene Sigurdsdatter (1536—95). Gift 1° 1585 med Maria Stratmann, f. ca. 1567, d. 1. Juni 1587. 20 3. Dec. 1587 med Karine Clausdatter Scavenius, d. 1615 (gift 1° 1573 med Sognepræst ved St. Nicolai Kirke i Kbh., Mag. Anders Mariager, d. 1582), D. af Professor Claus Lauridsen S. (d. 1590) og Kirstine.

    Under sin Skolegang i Trondhjem synes A. at have nydt Understøttelse af sin Farbroder, Raadmand, siden Borgmester Peder Nielsen (d. 1609). Han blev Student 1578, og da han 1583 sidste Gang besøgte sin Hjemstavn, fattede Lensmanden i Trondhjem, Christian Friis til Borreby, Godhed for ham og opmuntrede ham til at fortsætte sine Studier i Udlandet. Paa hans Bekostning opholdt han sig derpaa et Aar i Marburg, ved hvis Universitet han blev indskrevet i Juni 1584. Pesten, som det følgende Aar forjog mange af Studenterne fra Byen, har vistnok fremskyndet hans Hjemrejse. Men allerede forinden synes formaaende Venner at have henledet Opmærksomheden paa ham. 6. Juni 1585 prædikede han, maaske efter Kong Frederik II.s Ønske, i Vor Frue Kirke i Kbh., hvor Kansleren Niels Kaas sad blandt hans Tilhørere, og inden Maanedens Udgang blev han ordineret til Slotsprædikant paa Kbh.s Slot. Han vandt snart et anset Navn baade som asketisk Forfatter og som praktisk Sjælesørger. 1588 udgav han et Skrift om »Guds w-atskillige Enighed oc hellige Trefoldighed«, der var udarbejdet paa Grundlag af hans ovenomtalte Prædiken i Vor Frue Kirke. Det var dediceret til Niels Kaas. Efter Titelen at dømme kunde man tro, at det indeholdt en Række metafysiske Undersøgelser, medens det derimod er en jævn, enfoldig Fremstilling af Skriftens Lære om Guds Væsen og Egenskaber. I det hele taget fremtræder han i sine Skrifter som praktisk Bibelteolog og fastholder det som en Hovedregel, at Bibelen skal forklares ved Bibelen selv. Dette betoner han særlig i sit Skrift »Dauids Poeni-tentz«, en Udlægning af Davids syv Bodssalmer, som udkom 1594 paa Fru Christence Rotfeldts Bekostning. Det var en Oversættelse af nogle latinske Prædikener, han havde holdt paa Kbh.s Slot. Paa samme Tid udarbejdede han et Trøsteskrift, kaldet »Troens Triumph oc Seyer«, for en synderlig god Ven, som var stærkt religiøst anfægtet. Det blev dog først udgivet 1604 efter mange godt Folks Opfordring. Tillige drev han stærkt paa Husandagt, og nogle Bønner, som han havde sammenskrevet til Brug for sig selv, sine Husfolk og andre gode Venner, udkom senere i forskellige Rækker, hvoraf den første blev udgivet 1595 paa Ditlev Holcks Bekostning. Denne Mand, der var Lensmand paa Kbh.s Slot, nævner A. med Taknemmelighed som sin særlige Velynder. Han havde allerede 1591 dediceret ham sit Skrift »Poenitentzis Speyl«, og i de følgende Aar oversatte han efter Holcks Ønske og paa hans Bekostning Niels Hemmingsens to Skrifter »De gratia universali« paa Dansk (1593 og 1595). I Løbet af faa Aar havde han saaledes udfoldet en rig Forfattervirksomhed, som han fortsatte, efter at han var traadt over i en anden Embedsstilling.

    1595 blev han valgt til Biskop over Viborg Stift og stadfæstedes 21. Juni s. A. i denne Stilling af Kongen. Som Biskop gjorde han sig fortjent ved at fremme Kirke- og Skoletugten, ligesom han ogsaa bestræbte sig for at forøge Præsternes og Lærernes Indtægter. Han havde 1614 Sæde i den store Kommission, som under Kongens Forsæde dømte i Sagen mellem Resen og Kock paa Mødet i Kolding, og senere hen i s. A. var han i Kbh. Bispernes mest fremtrædende Ordfører under de fortsatte Kontroverser mellem Resen og Mændene af Niels Hemmingsens Skole, der i Menighedens Navn nedlagde en Protest imod Resens spekulative Dogmeudviklinger. Faa Aar i Forvejen synes A. dog at have staaet i et personligt venskabeligt Forhold til Resen. A.s »Psalmer oc aandelige Viser« (1607) er uden større Værd, og naar Cl. Lyskander nævner ham som en udmærket Digter, maa dette vistnok skrives paa Svogerskabets Regning. Som Prædikant nød han derimod med Rette en stor Anseelse, og hans talrige Ligprædikener over Mænd og Kvinder af den danske, især jyske, Adel maa baade fra Formens og Indholdets Side betegnes som noget af det fortrinligste, der er fremkommet i denne Gren af vor ældre Litteratur.

    N. L. Arctander: Speculum miseriæ humanæ, 161 o, Bl. C 2 ff. Samme: Trøstscrifft, 1611, Bl. B ff. D. G. Zwergius: Det Siellandske Clerisie, 1753, S. 511 f. E. Pontoppidan: Marmora Danica, II, 1741, S. 195. H. F. Rørdam: Klavs Lyskanders Levned, 1868, S. 282. Kirkehist. Saml., 2. Rk., VI, 1872— 73. S. 78f.; 3. Rk., II, 1877—80, S. 485, 489; 5. Rk., I, 1901—03, S. 283. Bjørn Kornerup: Biskop H. P. Resen, I, 1928, S. 417, 474. P. Severinsen: Viborg Domkirke, 1932, S. 399—406.

    S. M. Gjellerup (Bjørn Kornerup*).
  2. [S361] Lexicon, Jens Worm.
  3. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.

Malte Christian Conrad Mühlensteth

M, f. 13 april 1786, d. 24 januar 1852
     Malte Christian Conrad Mühlensteth var kommandant i Nyboder, København. Han var kaptajn i søetaten. Han blev født 13 april 1786 i København. Han var søn af Johan Andreas Mühlensteth og Marie Kirstine Bruun. Malte blev gift 19 september 1809 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Johanne Martine Nicoline Marie de Svanenskjold, datter af Peter de Svanenskjold og Regina Dorothea Cathrine Qvistgaard. Malte Christian Conrad Mühlensteth døde 24 januar 1852 i København, i en alder af 65 år.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Joachimsdal, uden for Østerport, Ringsted, Sorø
Folketælling1801Østergade, København
Folketælling1840Balsamgade, København2
Far-Nat*Johan Andreas Mühlensteth f. c 1746, d. 12 Jan 1819
Mor-Nat*Marie Kirstine Bruun f. c 1754, d. 5 Apr 1829

Børn af Malte Christian Conrad Mühlensteth og Johanne Martine Nicoline Marie de Svanenskjold

Kildehenvisninger

  1. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Maltha C. Mühlenfleth M 53 Gift Kommandant i Nyboder
    Line Svaneskjold K 52 Gift Hans Kone
    Carl Adolf Mühlenfleth M 29 Ugift Deres Søn.

Kirstine Wefstsdatter

K, f. 1692, d. 26 juli 1765
     Kirstine Wefstsdatter blev født i 1692 i 03. Sg. Maegård, Olsker, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Wefst Pedersen og Margrethe Hansdatter. Kirstine blev gift i 1715 i Olsker, Nørre, Bornholm, med Marcus Marcussen, søn af Marcus Hansen og Anna Ipsdatter. Kirstine Wefstsdatter blev nævnt i skiftet efter Marcus Marcussen 27 september 1720.1 Kirstine blev gift i 1721 i Rø, Nørre, Bornholm, med Hans Jørgensen, søn af Jørgen Svendsen og Karen Nielsdatter. Kirstine Wefstsdatter blev nævnt i skiftet efter Hans Jørgensen 18 februar 1722.2 Kirstine blev gift i 1722 i Rø, Nørre, Bornholm, med Lars Pedersen West, søn af Peder Henrichsen og Karen Larsdatter. Kirstine Wefstsdatter blev nævnt i skiftet efter Wefst Pedersen 12 februar 1727.3 Kirstine Wefstsdatter blev nævnt i skiftet efter Margrethe Hansdatter 7 juli 1729.4 Kirstine Wefstsdatter blev nævnt i skiftet efter Lars Pedersen West 17 april 1748.5 Kirstine blev gift i 1748 i Rø, Nørre, Bornholm, med Hans Pedersen Westh. Kirstine Wefstsdatter blev nævnt i skiftet efter Hans Pedersen Westh 6 juni 1758.6 Kirstine Wefstsdatter døde 26 juli 1765 i 04. Sg. Brøddegård, Rø, Nørre, Bornholm.
Far-Nat*Wefst Pedersen f. f 1650, d. 1727
Mor-Nat*Margrethe Hansdatter f. c 1647, d. 1729

Barn af Kirstine Wefstsdatter og Marcus Marcussen

Børn af Kirstine Wefstsdatter og Lars Pedersen West

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Marcus Marcusen, 4. Sg. Rø.
    Kierstene Vefstsdatter. Laugv: Bror, Jens Vefstsen, Olsker.
    1 søn.
    A: Marcus Marcusen, f. 1718. Værge: Morbror, Hans Vefstsen, 13. Vg. Rutsker. I stedet for Farbror, Jep Marcusen, ÙTej var vederheftig.ÙT.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Jørgensen, 4. Sg. Rø.
    Kirstene Vefstsdatter. Laugv: Hans Vefstsen, Rutsker.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Wefst Pedersen, Maegård, Olsker.
    Margrethe Hansdatter. Laugv: Anders Larsen Krak, Rutsker.
    4 søn. 4 døt.
    A: Jens Wefstsen, egen værge, Skovgård, Olsker.
    B: Hans Wefstsen, egen værge, 13. Sg. Rutsker.
    C: Lars Wefstsen, egen værge, 27. Sg. Nyker.
    D: Peder Wefstsen, død. 2 søn. 1 dat.
    1: Wefst Pedersen, f. 1721. Værge: Hans Wefstsen, Rutsker.
    2: Niels Pedersen Møller, f. 1723. Værge: Farbror, Jens Wefstsen.
    3: Margrethe Persdatter, f. 1726. (ungefær ½ år). Værge: Farbror, Lars Wefstsen, Nyker.
    E: Maren Wefstsdatter, gm. Lars Andersen, Samsingsgård, Klemensker.
    F: Anne Wefstsdatter, død, var gm. Jep Monsen, Rutsker.
    Ved ægt med af. Thor Pedersen. 1 søn
    1: Peder Thorsen, f. 1706. Værge: Svend Hansen, Rutsker.
    Ved ægt med enkemand, Jep Monsen. 1 søn. 2 døt.
    2: Thor Ibsen, f. 1717.
    3: Margrethe Ibsdatter, f. 1715.
    4: Anne Ibsdatter, f. 1719. Værge: far.
    G: Gjertrud Wefstsdatter, gm. Tørchel Nielsen, Nyker.
    H: Kirsten Wefstsdatter, gm. Lars Persen, Rø.
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Margrethe     ?, enke, 3. Sg. Olsker.
    Afg. Wefs Pedersen.
    4 søn. 4 døt.
    A: Jens Wefstsen, egen værge, Skovgård, Olsker.
    B: Hans Wefstsen, egen værge, 23. Sg. Rutsker.
    C: Laurits Wefstsen, egen værge, Nyker.
    D: Peder Wefstsen, død. 2 søn. 1 dat.
         1: Wefst Pedersen, f. 1720. Værge: Farbror, Hans Wefstsen.
         2: Niels Pedersen Møller, f. 1723. Værge: Farbror, Jens Wefstsen.
         3: Margrethe Pedersdatter, f. 1727. ( 2½ år.) Værge: Farbror, Lars Wefstsen.
    E: Maren Wefstsdatter, gm. Laurits Andersen, Samsinggård, Klemensker.
    F: Anne Wefstsdatter, død, var gm. Jep Monsen, Rutsker.
         Ved ægt med afg. Thor Pedersen. 1 søn.
         1: Peder Thorsen, f. 1706. Værge: Svend Hansen, Rutsker.
         Ved ægt med Jep Monsen. 1 søn. 2 døt.
         2: Thor Ibsen, f. 1717.
         3: Margrethe Ibsdatter, f. 1725.
         4: Anne Ibsdatter, f. 1719. Værge: Far.
    G: Gjertrud Wefstsdatter, gm. Tørchel Nielsen, Nyker.
    H: Kierstene Wefstsdatter, gm. Lars Pedersen, 4. Sg. Marchusgård, Rø.

    Anno 1729 dend 7 Jully er efter lovlig giorde tillysning holdenregistering og vurdering samt skifte og deeling efter sallig Margrethe sallig Wefst Pedersens boede og døde paa den 3 Jord Ejendoms gaardbeligende udi Ohlsker Sogn Maagaarden kaldet, og det imellem denne sallig qvindes børn som er 4 sønner og 4 døttre. Hvor af den eldste søn er Jens Wefstsen boende paa Skovgaarden i Ohlsker Sogn som møtte og er sin egenverge. Den anden denne sallig qvindes søn Hans Wefstsen boende paa 13 Jord Ejendoms gaard i Rutsker Sogn og er sin egen verge som møtte. Den tredie søn Lauritz Wefstsen som er boende paa Buchegaarden i Nyker Sogn som og iligemaade er sin egen verge som møtte. Den fierde og yngste søn Peder Wefstsen som ved døden er afgangen og har efterlat sig 2 sønner og 1 daatter: der af den eldste søn Wefst Pedersen paa 9 aar gammel, for hannem er til verge anordnet myndlingens faderbroder Hans Wefstsen boendei Rutsker Sogn som fremdelis for blefver; den anden søn Niels Pedersen Møller paa 6te aar gammel for hannem er til verge anordnet myndlingens faderbroder Jens Wefstsen boende i for ermelte Ohlsker Sogn; daatteren Margrethe Pedersdaatter 2-1/2 aar gammel, for hende er til verge anordnet faderbroderen Lars Wefstsen boende i Nyker Sogn paa Bukegaarden. Den eldste denne sallig qvindes daatter Maren Wefstdaatter som er i egteskab med Lauritz Andresen boende paa Samsingsgaarden i Clemmerdsker Sogn. Den anden daatter Anne Wefstdaatter som ved døeden er afgangen og var sidst iegteskab med Jep Monsen boende i Rutsker Sogn og har efterlat sig 2 sønner og 2 døttre: der af den eldste søn Peder Thorsen som hun hafuer avled med hendes forige afdøede mand Thor Pedersen ungefehr 23 aar gl.,for hannem er forhen til verge anordnet Svend Hansen boende i Rutsker Sogn som endnu fremdeelis for blifuer; saa og avled med bemelte Jep Monsen en søn og 2 døttre: var af sønnen Thor Ibsen ungefehr 12 aar gl.; den eldste daatter Margrethe Ibsdaatter ungefehr 14 aar gl.; den anden og yngste daatter Anne Ibsdaatter paa 10 aar gl.; for disse umyndige børn er faderen Jep Monsen self verge efter loven. Den tredie denne sal. qvindes daatter Giertrud Wefstdaatter som er i egteskab med Tørchel Nielsen boende i Nyker Sogn som møtte og for hende svarer. Den 4de og yngste denne sal. qvindes daatter Kierstene Wefstdaatter som er i egteskab med Lars Pedersen boende i Røe Sogn paa Markusens gaard kaldet som og møtte og for hende svarer. . . Hvor saa skifte retten paa Quartermester Lars Nielsen hans daattermands veigne giorde paastand. . . af skifte retten giorde pa kiendelse blef om sider Lars Nielsen Qvartermester som hafuer paa sin daattermand Hans Rasmussens veigne forhen ladet inførn ovrørte undentag angaaende som hand self bemelte Hans Rasmusen nu her for skifteretten. . . en crantz paa teigning W.P.S. : M.H.d. 1705. . . sølf skee udtiken paa begge sider paa skuved med paa teigning paa bladet udi encrantz W.P.S. : M.H.d. 1685.
  5. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Lars Pedersen, sandemand, 4. Sg. Rø.
    Kirstine Wefstsdatter. Laugv: Wefst Jensen, Slotsladegård, Olsker.
    3 døt.
    A: Cathrine Larsdatter, gm. Arist Poulsen, Årsbalegård, Klemensker.
    B: Ellen Kirstine Larsdatter, f. 1725. Værge: Farbror, Hendrich Pedersen, 24. Gård, Rø.
    C: Anna Elsebeth Larsdatter, f. 1730. Værge: Farbror, Hans Pedersen, 25. Gård, Rø.
  6. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Pedersen Vest, 4. Sg. Rø.
    Kierstine Wefstsdatter. Laugv: Wefst Jensen, Slotsladegård, Olsker.
    Moder, 4 søstre, 1 ½ søster.
    A: Anne Hansdatter, gm. Wefst Hansen, 5. Sg. Rutsker.
    B: Bodel Pedersdatter, gm. Niels Pedersen, 15. Sg. Østerlars.
    C: Anne Pedersdatter, enke, var gm. Afg. Jep Mogensen, Rutsker, nu trolovet med Svend Pedersen.
    D: Karen Pedersdatter, gm. Peder Buch, 8. Sg. Rutsker.
    E: Bengita Pedersdatter, gm. Hendrich Andersen, 3. Vg. Østerlars.
    F: Kierstine Wefstsdatter, f. 1739. Værge: Far.

Hans Pedersen

M, f. 19 april 1705, d. 1754
     Hans Pedersen blev døbt 19 april 1705 i Østerlars, Øster, Bornholm. Hans blev gift før 1728 med Kirsten Pedersen, datter af Peder Henrichsen og Karen Larsdatter. Hans Pedersen døde i 1754 i Rø, Nørre, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 7 februar 1754.1

Folketællinger og boliger

Bolig16 august 173715. Sg. Smedegård, Rø, Nørre, Bornholm2

Børn af Hans Pedersen og Kirsten Pedersen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Pedersen, 15. Sg. Rø.
    Kirsten Pedersdatter. Laugv: Mons Mickelsen, 22. Vg. Østerlars.
    6 søn. 4 døt.
    A: Lars Hansen, f. 1738. Værge: Farbror, Esper Pedersen, 16. Vg. Østerlars.
    B: Jens Hansen, f. 1740. Værge: Moders søsk.barn, Rasmus Pedersen, 12. Sg. Rø.
    C: Peder Hansen, f. 1744. Værge: Faders søsk.barn, Peder Pedersen, 36. Sg. Østerlars.
    D: Hans Hansen, f. 1746. Værge: Faders søsk.barn, Jørgen Mickelsen, Rø.
    E: Niels Hansen, f. 1748. Værge: Faders ss Pedersen, 5. Sg. Klemensker.
    I: Karen Hansdatter, f. 1742. Værge: Moders søsk.barn, Niels Pedersen, udb. Rø.
    K: Maren Hansdatter, f. 1750. Værge: Faders søsk.barn, Anders Ibsen, 3. Sg. Klemensker.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm.