Peder Nielsen Endorph

M, f. efter 1671, d. 3 marts 1743
Fra Dansk Biografisk Lexikon om hans fader:1

Nielsen, Niels, 1636-1708, Godsejer, er født 16. Juni 1636 «paa» Lundø i Fjends Herred, hvor hans Forældre vare Bønderfolk. Han kom tidlig i Tjeneste hos forskjellige Adelsmænd i Vestjylland. 1656 var han Skriver eller lignende paa Riberhus, 1667 Foged paa Kjærgaard, senere Forpagter paa Øllufgaard, og 1671 blev han tillige Provstiskriver. 1674 blev han. Forpagter af Endrupholm, der tilhørte den stærkt forgjældede Vibeke Rosenkrantz. N. N. var en virksom og pengebegjærlig Mand, der i sine forskjellige Stillinger samlede sig Formue, og da han forstod at benytte sig af Forholdene paa en Tid, hvor det gik stærkt tilbage for de adelige, samlede han sig snart betydeligt Jordegods. 1679 kjøbte han Hennegaard, 1684 Hesselmed (i Forening med Anders Nielsen til Søvig) og 1686 Endrupholm, som Vibeke Rosenkrantz maatte sælge for Gjæld. N. N. samlede det adsplittede Gods til sine Gaarde og fik dem kompletterede, til Dels gjennem talrige Processer, der vise ham som en stridbar Natur, der ikke var bange for at begaa Overgreb. Han døde under et Besøg i Odense 4. Sept. 1708. I 1671 havde han ægtet Anna Stephansdatter, Datter af Borgmester Stephan Nielsen i Varde; hun døde paa Endrupholm 1717. Deres Børn antoge efter Fødegaarden Navnet Endorf; en af dem, Stephan Nielsen, der senere ejede Endrupholm, blev adlet med Navnet Ehrenfeld.

O. Nielsen, Skadst Herred. Danske Saml. I.

Chr. Villads Christensen.
Senest redigeret=1 Aug 2020
     Peder Nielsen Endorph blev født efter 1671. Han Arvede kun rede penge efter faderen i 1708. Peder blev gift før 1710 med Kirstine Sophie Bornemann. Peder Nielsen Endorph arvede iflg. moderens testamente Hennegård 8 september 1716.2 Han købte Kronens ejendomme i Klinting og lagde dem under Hennegård i 1719/20. Han opnåede at Hennegård blev skattefri, da den nu var komplet 18 april 1720.2 Han døde 3 marts 1743 i Hennegård, Henne, Vester Horne, Ribe.2 Hans ejendele blev skiftet 14 februar 1744.2

Barn af Peder Nielsen Endorph og Kirstine Sophie Bornemann

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S344] Nygaards sedler.

Kirstine Sophie Bornemann

K, f. 1690, d. 20 september 1779
Senest redigeret=1 Aug 2020
     Kirstine Sophie Bornemann blev født i 1690 i Lomborg, Skodborg, Ringkøbing. Kirstine blev gift før 1710 med Peder Nielsen Endorph. Kirstine Sophie Bornemann blev nævnt i skiftet efter Peder Nielsen Endorph 14 februar 1744.1 Kirstine Sophie Bornemann døde 20 september 1779 i Varde.1

Barn af Kirstine Sophie Bornemann og Peder Nielsen Endorph

Kildehenvisninger

  1. [S344] Nygaards sedler.

Petrine Pedersen1

K, f. 7 marts 1879
Senest redigeret=1 Jul 2016
     Petrine Pedersen blev født 7 marts 1879 i fattighuset, Ræhr, Hillerslev, Thisted. Hun var datter af Niels Christian Pedersen Overgaard og Dorthea Elisabeth Ernstsen Villaume. Petrine Pedersen blev døbt 11 april 1879 i Ræhr, Hillerslev, Thisted, bevidnet af Ernst Eberhard Ernstsen Villaume.2 Petrine Pedersen blev konfirmeret 9 april 1893 i Ræhr, Hillerslev, Thisted.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880fattighuset, Øster Ræhr, Ræhr, Hillerslev, Thisted3
Far-Nat*Niels Christian Pedersen Overgaard f. 16 Nov 1841, d. 2 Jun 1921
Mor-Nat*Dorthea Elisabeth Ernstsen Villaume f. 23 Maj 1848, d. 5 Jul 1903

Kildehenvisninger

  1. [S182] Ingrid Lund Frederiksen, "Ingrid Lund Frederiksen," e-mail.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Dorthea Elisabet Ernstdatter, 30 , Gift, Husmoder Nyder Fattigunderstøttelse, , Hillerslev Thisted Amt
    Severine Pedersen, 7 , Ugift, Hendes Børn Nyder Fattigunderstøttelse, , Hjardemaal Thisted Amt
    Mariane Pedersen, 3 , Ugift, Hendes Børn Nyder Fattigunderstøttelse, , Her i Sogn
    Petrine Pedersen, Under 1 Aar , Ugift, Hendes Børn Nyder Fattigunderstøttelse, , Her i Sogn.

Severine Pedersen1

K, f. 22 marts 1872
Senest redigeret=10 Feb 2014
     Severine Pedersen blev født 22 marts 1872 i Korsø, Hjardemål, Hillerslev, Thisted. Hun var datter af Niels Christian Pedersen Overgaard og Dorthea Elisabeth Ernstsen Villaume. Severine Pedersen blev døbt 1 april 1872 i Hjardemål, Hillerslev, Thisted, bevidnet af Karoline Sophie Ernstsen Villaume og Jens Peter Jensen Lauritzen.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880fattighuset, Øster Ræhr, Ræhr, Hillerslev, Thisted3
Far-Nat*Niels Christian Pedersen Overgaard f. 16 Nov 1841, d. 2 Jun 1921
Mor-Nat*Dorthea Elisabeth Ernstsen Villaume f. 23 Maj 1848, d. 5 Jul 1903

Kildehenvisninger

  1. [S182] Ingrid Lund Frederiksen, "Ingrid Lund Frederiksen," e-mail.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Dorthea Elisabet Ernstdatter, 30 , Gift, Husmoder Nyder Fattigunderstøttelse, , Hillerslev Thisted Amt
    Severine Pedersen, 7 , Ugift, Hendes Børn Nyder Fattigunderstøttelse, , Hjardemaal Thisted Amt
    Mariane Pedersen, 3 , Ugift, Hendes Børn Nyder Fattigunderstøttelse, , Her i Sogn
    Petrine Pedersen, Under 1 Aar , Ugift, Hendes Børn Nyder Fattigunderstøttelse, , Her i Sogn.

Carl Ludvig Benedict Launy

M, f. 11 januar 1835
Senest redigeret=17 Apr 2016
     Carl blev gift med Hulda Rosaura Malvina Lystager. Carl Ludvig Benedict Launy blev døbt 11 januar 1835 i Århus Domkirke, Store Torv, Århus.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Middelgade, Århus1
Boligcirka 1855København
Folketælling1885Nørre Voldgade 21, København2

Barn af Carl Ludvig Benedict Launy og Hulda Rosaura Malvina Lystager

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Friderich Georg Launy, 39 , Gift, , regimentsskriver, København
    Jensine Severine Møller, 36 , Gift, , hans kone, Aarhus
    Carl Ludvig Benedict Launy, 11 , Ugift, , hans søn, Aarhus
    Johan George Launy, 1 , Ugift, , hans søn, Aarhus
    Edel Benedicte Møller, 66 , Enke, , hans svigermoder, Ålsø, Randers
    Birgitte Chatharine Møller, 25 , Ugift, , hans svigerinde, Aarhus.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Ludvig Launy, 50, Gift, Distriktsforstander, Aarhus, Husfader, M, 20 Aar
    Hulda Launy født Lystager, 50, Gift, , Nakskov, Husmoder, K, 16 Aar
    Karoline Launy, 15, Ugift, , Kjøbenhavn, Datter, K,
    Frede Launy, 12, Ugift, , Kjøbenhavn, Datter, K,
    Karoline Lystager, 47, Ugift, Lærerinde ved d. off. Skoler, Nakskov, Svigerinde, K, 12 Aar
    Jensine Launy, 75, Enke, , Aarhus, Husfaders Moder, K, 71 Aar.

Hulda Rosaura Malvina Lystager

K, f. 27 april 1833
Senest redigeret=17 Apr 2016
     Hulda blev gift med Carl Ludvig Benedict Launy. Hulda Rosaura Malvina Lystager blev født 27 april 1833 i Nakskov. Hun blev døbt 23 juni 1833 i Nakskov.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Grønnegade, Stubbekøbing1
Boligcirka 1849København
Folketælling1885Nørre Voldgade 21, København2

Barn af Hulda Rosaura Malvina Lystager og Carl Ludvig Benedict Launy

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Fogh Lÿstager, 47 , Gift, , toldo og consumt.betjent, Nakskov
    Christiane Frederikke Hin?? ??heldeÿ, 40 , Gift, , hans kone, Vaalse, Præstøe Amt [Mariboe Amt]
    Hulda Lystager, 12 , Ugift, , deres børn, Nakskov
    Caroline Lystager, 9 , Ugift, , deres børn, -'- [Nakskov].
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Ludvig Launy, 50, Gift, Distriktsforstander, Aarhus, Husfader, M, 20 Aar
    Hulda Launy født Lystager, 50, Gift, , Nakskov, Husmoder, K, 16 Aar
    Karoline Launy, 15, Ugift, , Kjøbenhavn, Datter, K,
    Frede Launy, 12, Ugift, , Kjøbenhavn, Datter, K,
    Karoline Lystager, 47, Ugift, Lærerinde ved d. off. Skoler, Nakskov, Svigerinde, K, 12 Aar
    Jensine Launy, 75, Enke, , Aarhus, Husfaders Moder, K, 71 Aar.

Marianne Pedersen1

K, f. 9 maj 1876
Senest redigeret=14 Sep 2019
     Marianne Pedersen blev født 9 maj 1876 i Ræhr, Hillerslev, Thisted. Hun var datter af Niels Christian Pedersen Overgaard og Dorthea Elisabeth Ernstsen Villaume. Marianne Pedersen blev døbt 4 juni 1876 i Ræhr, Hillerslev, Thisted, bevidnet af Niels Krogh Villaume.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880fattighuset, Øster Ræhr, Ræhr, Hillerslev, Thisted3
Far-Nat*Niels Christian Pedersen Overgaard f. 16 Nov 1841, d. 2 Jun 1921
Mor-Nat*Dorthea Elisabeth Ernstsen Villaume f. 23 Maj 1848, d. 5 Jul 1903

Kildehenvisninger

  1. [S182] Ingrid Lund Frederiksen, "Ingrid Lund Frederiksen," e-mail.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Dorthea Elisabet Ernstdatter, 30 , Gift, Husmoder Nyder Fattigunderstøttelse, , Hillerslev Thisted Amt
    Severine Pedersen, 7 , Ugift, Hendes Børn Nyder Fattigunderstøttelse, , Hjardemaal Thisted Amt
    Mariane Pedersen, 3 , Ugift, Hendes Børn Nyder Fattigunderstøttelse, , Her i Sogn
    Petrine Pedersen, Under 1 Aar , Ugift, Hendes Børn Nyder Fattigunderstøttelse, , Her i Sogn.

Anne Christensdatter Bach1

K, f. cirka 1739, d. 25 april 1805
Senest redigeret=9 Maj 2009
     Anne Christensdatter Bach blev født cirka 1739. Anne blev gift 22 januar 1761 med Christen Lauritsen Vestergaard, søn af Laurits Andersen Vestergaard og Karen Sørensdatter. Anne Christensdatter Bach døde 25 april 1805 i Torsted, Hundborg, Thisted. Hun blev bisat fra Torsted, Hundborg, Thisted, 7 maj 1805.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Torsted, Hundborg, Thisted2
Folketælling1801Torsted, Hundborg, Thisted3

Familie: Anne Christensdatter Bach og Christen Lauritsen Vestergaard

Kildehenvisninger

  1. [S371] Arne Bjørn Jørgensen, online http://www.akj-cbj.dk/
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Lauridsen, 58, Gift, Bonde og gaardbeboer, mand, M, 1
    Anne Christensdatter, 48, Gift, , hans kone, K, 1
    Laurids Christensen, 26, Ugift, , deres barn, M,
    Thomas Christensen, 21, Ugift, , deres barn, M,
    Jeppe Christensen, 7, , , deres barn, M,
    Berthel Christensen, 5, , , deres barn, M,
    Maren Christensdatter, 23, Ugift, , deres barn, K,
    Johanne Christensdatter, 15, Ugift, , deres barn, K,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Lauridsen Westergaard, 71, Gift, gaardmand, huusbonde, M, 1
    Anna Christensdatter, 60, Gift, , hans kone, K, 1
    Lars Christensen, 39, Ugift, , deres børn, M,
    Thomas Christensen, 34, Ugift, , deres børn, M,
    Maren Christensdatter, 35, Ugift, , deres børn, K,
    Johanne Christensdatter, 28, Ugift, , deres børn, K,
    Jeppe Christensen, 20, Ugift, , deres børn, M,
    Bertel Christensen, 17, Ugift, , deres børn, M,.

Erich Christensen Ørgaard1

M, f. 1712
Senest redigeret=9 Maj 2009
     Erich Christensen Ørgaard blev født i 1712 i Nors, Hillerslev, Thisted. Erich blev gift 17 november 1757 i Nors, Hillerslev, Thisted, med Karen Lauritsdatter Vestergaard, datter af Laurits Andersen Vestergaard og Karen Sørensdatter. Erich Christensen Ørgaard blev bisat fra Nors, Hillerslev, Thisted, 8 september 1796.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Nors, Hillerslev, Thisted2

Familie: Erich Christensen Ørgaard og Karen Lauritsdatter Vestergaard

Kildehenvisninger

  1. [S371] Arne Bjørn Jørgensen, online http://www.akj-cbj.dk/
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Erich Christensen, 77, Gift, Bonde og gaardbeboer., Hosbonde, M, 2
    Karen Lauridsdatter, 54, Gift, , Madmoder, K, 1
    Ingeborg Erichsdatter, 17, Ugift, , Datter af sidste ægteskab (Erich Christensen)., K,.

Søren Jensen Vestergaard1,2,3,4

M, f. 1659
Senest redigeret=27 Maj 2009
     Søren Jensen Vestergaard blev født i 1659. Søren blev gift cirka 1690 med Karen Pedersdatter, datter af Peder Sørensen. Søren Jensen Vestergaard var i 1720 Fæster af Vestergård i Nors. Gården stod til 3 tdr. 5 skp. 1 fjdk. 2 alb, og ejedes da af Mad. Lundsgaard i Nors. Han blev bisat fra Nors, Hillerslev, Thisted, 11 november 1735.

Barn af Søren Jensen Vestergaard og Karen Pedersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S369] Dorte Vestergaard, "Vestergaard," e-mail til Michael Erichsen, 2010.
  2. [S370] Dansk Slægtsforskning, Claus Poulsen.
  3. [S125] Inger Marie Toft, "Inger Marie Toft," e-mail.
  4. [S371] Arne Bjørn Jørgensen, online http://www.akj-cbj.dk/

Karen Pedersdatter1,2

K, f. 1654
Senest redigeret=9 Maj 2009
     Karen Pedersdatter blev født i 1654. Hun var datter af Peder Sørensen. Karen blev gift cirka 1690 med Søren Jensen Vestergaard. Karen Pedersdatter blev bisat fra Nors, Hillerslev, Thisted, 27 november 1739.
Far-Nat*Peder Sørensen f. c 1622

Barn af Karen Pedersdatter og Søren Jensen Vestergaard

Kildehenvisninger

  1. [S370] Dansk Slægtsforskning, Claus Poulsen.
  2. [S371] Arne Bjørn Jørgensen, online http://www.akj-cbj.dk/

Thomas Christensen Vestergaard1,2,3,4

M, f. 1610, d. 1683
Arne Bjørn Jørgensen refererer fra Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft:

Thomas er født i Nors som søn af Christen Christensen.

Hans fødselsår kendes ikke, men da han i 1649 fik en søn, kan han være født omkring 1625.

I 'Designationer paa Gaarde og Boel fra Sognekaldene i Vendelbo Stift' ses han 1657 som
fæster i Nors af en helgård og en fjerdinggård. I kommissionsmatriklen af 1661 findes han ligeledes dette år som fæster samme steds af 2 gårde. Den ene gård, der mærkelig nok betegnes som et boel og som er identisk med den førnævnte fjerdinggård, tilhørte Jens Bjerring i Viborg. Den må have haft god jord, da dens hartkorn både i matriklen i 1661 og i 1664 sattes til 7 td. 2 skpr. Den landgilde, han årlig måtte svare deraf var 6 td. byg, 1 td. havre, 1 pund smør, 1 svin og 1 daler i gæsteri. Udsæden sattes til 3 td. byg og 3 td. havre. Helgården, der tilhørte Mogens Høeg til Todbøl, men efter hans død i slaget ved Nyborg i december 1659 solgtes til Jørgen Lykke til Søgaard, var den gård, der allerede år 1600 nævnes som Westergaardt, og som gav dens beboere og dermed slægten navnet Vestergaard.

Vestergaard lå ca. 1 km NV for kirken i Nors og ligger endnu den dag i dag på sin gamle plads. Hvorledes den har set ud vides ikke. I 1736 omfattede bygningerne foruden stuehus i hvert fald et såkaldet Øster Hus samt en lade- og staldbygning og i 1787 fem bygninger, hvoraf de fire lå i firkant uden at være sammenbyggede. Det er derfor ikke udelukket, at gården allerede i Thomas´ tid kan have været en firlænget gård. Nu er gården, der med have spænder over et areal på 1 td. land, dog ombygget. Den nuværende hovedbygning stammer fra ca. år 1800.
På Thomas´ tid så terrænforholdene i gårdens nære omegn anderledes ud end nu om stunder. Nors Sø rakte da en godt 2 km lang og 200-600 m bred arm ud i østlig retning helt ind til kirkegårdens vestre dige, og fra denne arm, omtrent midt mellem søens nuværende østre bred og kirken skød en 800 m lang udløber, kaldet Søhale, ud mod nord tæt vest om Vestergaard.

Ca. 400 m nord for Vestergaard og på dennes jord lå bymændenes fælles nu nedlagte grusgrav, gennem hvilken vor tids vej fra Nors til Hinding tilsyneladende er blevet ført. Den gamle Hindingvej gik fra landsbyens nordvestre hjørne mod nord gennem sadlen i bakken umiddelbart nord for byen før, den bøjede mod vest, og nord for Vestergaard ramte den nuværende vej, hvis spor fra Nors i retning af Vestergaard vel eksisterede på Thomas´ tid, men kun for at tage færdslen mellem hans gård og byen.

Efter kommissionsmatriklen var gården vurderet til 6½ td. hartkorn og i udsæd ansat til 2o td. rug, 5 td. byg og 2 td. havre; i landgilde svarede han årlig 6 td. byg og 1 svin, men da gården omvurderedes til hartkorn til brug for amtsstuematriklen af 1664 (protokol 1836, fol. 175), sattes gårdens hartkorn væsentligt i vejret, nemlig til 12½ td., og dens udsæd beregnedes for byg og havres vedkommende til 5td. af hver sort. Hans landgilde ses ved samme lejlighed at være forhøjet til 12 td. byg og 1 svin.

Disse tal fortæller os imidlertid noget mere. De siger ikke, hvad man måske kunne fristes til at tro, at den første hartkorns-vurdering har været helt ved siden af sandheden eller, at den jord, han hidtil havde drevet, var blevet så meget mere ydedygtig, at hans landgilde af den grund kunne sættes i vejret. Nej, de kan sige, at han ved den anden hartkornsvurdering foruden sin egen hidtil hafte gård drev yderligere noget jord, som tilhørte Jørgen Lykke. Og dette kan man slutte ved at se landgilden forhøjet fra 6 td. byg og 1 svin til 12 td. byg og 1 svin. Det var nemlig en hævdvunden, nøje overholdt regel, som iøvrigt senere optoges i Chr. V´s Danske Lov, at der ikke kunne fordres højere landgilde af en fæster end den, der fra gammel tid var svaret af den pågældende ejendom med mindre vedkommende fik et til forhøjelsen passende, øget jordtilliggende, ret til at hugge i hovedgårdens skove eller lignende; og da udsædens mængde i det foreliggende tilfælde samtidig blev større, kunne der være mulighed for, at Thomas havde fået overdraget yderligere jord til dyrkning, en omstændighed der i så fald gjorde ham til den største jordbruger blandt sognets bønder. Men da der samtidig i Nors fandtes en anden gård, som også vurderedes til 12½ td. hartkorn, og som i 1688 bebos af Søren Jensen med tilnavnet Vestergaard, ligeså vel som at denne gårds senere beboere, uden at være ætlinge af Søren Jensen, kaldes med samme tilnavn, ligger det nærmere at antage, at Thomas´ jordtilliggende ikke er blevet øget, men at 'Westergaardt' oprindelig var en af de store dobbeltgårde, som ikke er så sjældne i Thy, men hvis opståen og udvikling i øvrigt endnu ikke er klarlagt.

I Thomas´ tid tog sandflugten rigtig fat, og Vestergaards jorder fik også sin part heraf, ja det er vel endog højst rimeligt, at store dele af gårdens senere 36 td. hedeland er opstået oven på sand, der er fløjet ind over gammel agerjord, hvis underlag iøvrigt nu overalt på ejendommen er rødler oven på kalk.

Det vides ikke nu, når Thomas blev gift, ej heller, hvad konen hed, kun at hun begravedes 1681 i Nors, 75 år gammel. På dette tidspunkt må Thomas have lagt op og opgivet sit virke til fordel for sønnen Anders, der allerede i 1677 ses som bruger af gården. Hvor han har tilbragt sine sidste leveår kan ikke angives med sikkerhed; men sandsynligheden taler for, at han er blevet boende på gården til konens død og derefter har tilbragt sine to sidste år i Hinding hos en datter.

Han døde 1683 og begravedes i Nors under navnet Thomas Vestergaard af Hinding.
Et minde om ham findes endnu på egnen i stednavnet Thomasbakke, en bakke, som lå og endnu ligger på en af Vestergaards agre, ca. 1 km nord for gården.

Hillerslev herreds tingbog 1671:

Niels Jensen Østergård i Vorring fremfører en person, Niels Pallesen af Tingstrup, som havde med sig et levende får, et fåreskind og en brun hest og en jerngreb. Han bekendte, at han havde stjålet greben og det får, som skindet var af, hos Mads Pedersen i Vorring og bar det øster i marken til en hest, som han selv havde sat i tøjr ved et dige. Desuden bekendte han, at han gik tilbage til byen igen og stjal et får fra Niels Jensen i Østergård i Vorring, hvorved han blev grebet. Tomas Christensen i Vestergård i Nors og vedkendte sig hesten, som tyven tilstod selv at have lagt tøjret på. Tyvens husbond er Jacob Sparre til Råstrup. Herredsfogeden befalede de tre bestjålne at hjemføre tyven og holde ham i forvaring. (15/10).

15/10 1671:

Tomas Vestergård i Nors og Niels Jensen i Vorring fremlægger tingsvidne af 8/10 angående tyven Niels Pallesen eller Andersen af Tingstrup, som også nu er til stede i retten og tilstår mange flere tyverier. Herredsfogeden spurgte, om nogen var til stede, som kunne befri tyven fra galgen med forordninger eller anden kgl. befaling, men ingen svarede.

Så tog herredsfogeden til sig otte domsmænd, og dømte med dem, at da tyven stod ledig og løs her for retten og bekendte sine tyverier med koster ved hånden, tilmed overflødige tyverier havde vedgået, kan vi ikke rettere deri kende, end tyven at lide til galgen og bonden sine koster.

---------------------------------

Studiosus Christen Øland på hr. Oluf Jacobsen i Hunstrup hans vegne fremlægger Jørgen Lykkes skøde til hr. Oluf på en gård i Nors, Vestergård, som Tomas Christensen ibor, dateret 28/11 1671. (11/11 1673).

Senest redigeret=24 Jul 2009
     Thomas Christensen Vestergaard var Kirkeværge ifølge Nors Kirkes regnskabsbog. Han blev født i 1610 i Nors, Hillerslev, Thisted; Ifølge slægtsbog for Clausen familien er Thomas Christensen Vestergaard barn af Christen Andersen, mens han ifølge Johan Nordentoft er barn af Christen Christensen, og Christen Andersen er hans farfar. Han var søn af Christen Christensen. Thomas Christensen Vestergaard var i 1664 Fæster af den ene af de 2 Vestergårde i Nors Gården stod til Hartkorn 12 tdr. 4 skp, og den ejedes af Jørgen Lyche til Søgård. Han Tingbog for Hillerslev 1666-1688:

Hillerslev Herreds Tingbog -1667

Christen Christensen Høj i Nors for velb. Jørgen Lyche har ladet stævne følgende for resterende skyld og landgilde: Thomas Christensen i Vestergaard, Niels Christensen i Døvholl, Peder Vestergård, Christen Lauritsen i Nors, Poul Smed i Døvholl, Wiell Christensen i Hinding, Christen Smed, Peder Klou i Skinderup, Offer Jensen i Kåstrup.

Da ingen af de indstævnede er mødt opsættes sagen 1 måned. i 1667. Han døde i 1683 i Hinding, Nors, Hillerslev, Thisted. Han blev bisat fra Nors, Hillerslev, Thisted, 28 november 1683.
Far-Nat*Christen Christensen f. c 1590, d. 1657

Børn af Thomas Christensen Vestergaard

Kildehenvisninger

  1. [S368] Johan Nordentoft, Slægten Nordentoft.
  2. [S370] Dansk Slægtsforskning, Claus Poulsen.
  3. [S125] Inger Marie Toft, "Inger Marie Toft," e-mail.
  4. [S371] Arne Bjørn Jørgensen, online http://www.akj-cbj.dk/

Bendt Kirchheiner1,2

M
Senest redigeret=4 Maj 2008
     Bendt Kirchheiner er søn af Johannes Niels Peter Kirchheiner og Karen Ketty Sonja Jacobsen.
Far-Nat*Johannes Niels Peter Kirchheiner
Mor-Nat*Karen Ketty Sonja Jacobsen f. 19 Aug 1900

Kildehenvisninger

  1. [S286] Axel Nørlit, Kampmann 1965.
  2. [S325] Leila Hansen, Kampmann 1977.

Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig1

M, f. 24 maj 1897, d. 11 januar 1976
Senest redigeret=5 Aug 2016
     Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig var direktør. Han tog eksamen som landbrugskandidat. Han blev født 24 maj 1897 i Møllerup, Feldballe, Djurs Sønder, Randers. Han var søn af Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig til Gyldenholm og Tofa Alvilde de Neergaard. Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig blev nævnt i skiftet efter Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig til Gyldenholm 12 oktober 1929.2 Hans blev gift 30 januar 1931 med Martha Ann Frank. Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig døde 11 januar 1976 i en alder af 78 år.

Folketællinger og boliger

Boligfør 1 november 1918Nakkebølle, Åstrup, Salllinge, Fåborg3
Bolig1 november 1918Palægade 6, København4
Far-Nat*Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig til Gyldenholm f. 11 Sep 1864, d. 6 Okt 1929
Mor-Nat*Tofa Alvilde de Neergaard f. 29 Mar 1871, d. 13 Jul 1962

Barn af Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig og Martha Ann Frank

Kildehenvisninger

  1. [S52] H. R. Hiort-Lorenzen & A. Thiset Danmarks Adels Årbog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Hans Ahlefeldt-Laurvig , 24-5-1897 , Møllerup
    Stillinger: Greve
    Adresser
    1-11-1918: Fra Nakkebølle til Palægade 6, 3.

Peter de Hemmer Gudme1,2,3

M, f. 28 september 1897, d. 30 november 1944
Peter de Hemmer Gudme voksede op i et traditionsbundet miljø, nationalt såvel som kristeligt; slægten havde nær tilknytning til grænselandet. I skoletiden medlem af KFUM og spejderbevægelsen. Efter studentereksamen i 1915 fra Marselisborg Skole begyndte han at studere teologi. Han meldte sig straks ind i Akademisk Skytteforening. I 1918 meldte han sig som frivillig i Finlands frihedskrig og gjorde året efter fronttjeneste i Dansk-Baltisk Auxiliær-Korps i Estland. Efter sin hjemkomst færdiggjorde han studiet i 1922 og studerede derefter orientalsk filologi i Leipzig, Uppsala og Paris. De følgende år helligede han sig journalistikken: Ved Ekstra Bladet 1925-29, Berlingske Tidende 1929-34 og Nationaltidende 1934-40, for hvilket han var krigskorrespondent i Finland 1939-40 og 1941. Sideløbende hermed udgav han en lang række bøger og oversættelser. Fra sommeren 1940 levede han af foredragsvirksomhed. Allerede inden krigens start havde hen vendt sig skarpt mod det tyske ”Neuropa” i pjecen ”Danmarks skæbne under Europas nyordning”. I september 1942 blev han efter tysk krav af Højesteret idømt fire måneders hæfte for antitysk agitation. Efter løsladelsen helligede han sig helt det illegale arbejde, og især inden for bladarbejdet indtog han en fremtrædende plads som medarbejder ved flere blade og modstandsgrupper: ”Hjemmefronten”, ”Dansk Ungdoms Samvirke”, ”Dansk-Nordisk Ungdomsforbund”, ”Nordisk Front”, ”Information” og ”Nordens Frihed”, hans eget blad, hvor han især tog til orde for forståelse for Finlands vanskelige stilling. I Frihedsrådets bladudvalg indtrådte han fra februar 1944 som repræsentant for bladgrupperne bag pressebureauet ”Nordisk Nyhedstjeneste”. Fra oktober 1944 ledede han Information efter Børge Outzes arrestation. Herved kom han på en meget udsat post; tyskerne havde længe været ude efter ham, men uden held, og nu fik de ham indkredset. Han arresteredes den 28. 11. 1944 og indsattes i Shellhuset. For ikke at røbe sig for tyskerne under forhørene tog han sit liv ved at styrte sig ned i trappeskakten.

Senest redigeret=18 Jun 2010
     Peter de Hemmer Gudme blev født 28 september 1897 i København. Han var søn af Olaf Joachim Gudme og Anne Kathrine Barbara Lindbæk. Peter de Hemmer Gudme tog eksamen som student i 1915 i Marselisborg Kostskole og lærde Skole, Århus. Han var i 1918 løjtnant i Wasa Bataljonen i Finland. Han var i 1919 løjtnant og sektionsfører for rekylgeværdelen af Daani Wabatahtlike Korpus Eestis, Dansk-Baltisk Auxiliær Corps i Estland. Han tog eksamen som cand. theol. i 1922. Han var mellem 1925 og 1929 medarbejder ved Ekstra Bladet i København. Han var mellem 1929 og 1934 medarbejder ved Berlingske Tidende i København. Han var mellem 1934 og 1940 udenrigspolitisk redaktør ved Nationaltidende i København. Peter blev gift 16 maj 1944 med Eva Sigismunda Bang, datter af Oluf August Bang og Esther Magdalene Bartholdy. Peter de Hemmer Gudme blev anholdt af Gestapo 28 november 1944. Han døde 30 november 1944 i Shellhuset, København, i en alder af 47 år ved at styrte sig ned i trappeskakten i Shellhuset for ikke at røbe sig for tyskerne under forhørene. Han blev bisat fra Ormslev, Ning, Århus.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Marselisborg Mark, Viby, Ning, Århus4
Bolig29 november 1915Snorresgade 4, København5
Folketælling1916Snorresgade 4, København6
Bolig1 november 1919Regensen, Store Kannikestræde, København5
Boligmellem 1 marts 1922 og 1 oktober 1925Borchs Kollegium, Store Kannikestræde, København7
Boligfør 1943Østbanegade, København
Far-Nat*Olaf Joachim Gudme f. 16 Nov 1862, d. 15 Maj 1925
Mor-Nat*Anne Kathrine Barbara Lindbæk f. 20 Sep 1868, d. 1911

Barn af Peter de Hemmer Gudme og Eva Sigismunda Bang

Kildehenvisninger

  1. [S324] Wichmann Ryefelt & Erling Nielsen, Peter de Hemmer Gudme.
  2. [S256] Ib Damgaard Petersen, Faldne i Danmarks Frihedskamp.
  3. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  5. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Delte lejlighed med broderen Iver Gudme.
  7. [S203] Hans Olrik m.fl., Borchs kollegium.

Poul Arvid la Cour1

M, f. 9 november 1902, d. 20 september 1956
Poul de la Cour var en intellektuel lyriker, hvis digte mere var en frugt af tankens virksomhed, end af umiddelbar inspiration. Han var landvæsenselev, boghandler og maler, før han i 1922-24 udgav to digtsamlinger, som han dog senere slettede af sit forfatterskab. I 1923 tog han til Paris og blev der i syv år, hvor han bl.a. var filmarkitekt på Carl Th. Dreyers film Jeanne d'Arc. I digtsamlingen Den galliske Sommer (1927), og de følgende Den tredje Dag (1928) og Menneskets Hjem (1929), finder han langsomt frem til sit eget tonefald. Mellemkrigstidens uro og fremtidsangst præger Regn over Verden (1933). Dette er vort Liv (1936), Alt kræver jeg (1938) og De hundrede Somre (1940), er både hans og tidens ypperste digte. I Levende Vande (1946) udtrykker han befrielsens tro på en bedre fremtid. I Fragmenter af en Dagbog (1948) fremlægger han sine tanker om poesiens væsen og betydning. Den fik afgørende betydning for tidens yngre generation. Han skrev også en enkelt roman Kramer bryder op (1935).

Senest redigeret=14 Jul 2016
     Poul Arvid la Cour blev født 9 november 1902 i Søgård, Rislev, Tybjerg, Præstø. Han var søn af Jørgen Carl Barfod Dornonville de la Cour og Helen Charlotte Margrethe Anderson Rode. Poul Arvid la Cour blev døbt 5 april 1903 i Rislev, Tybjerg, Præstø.2 Han blev konfirmeret 15 april 1917 i Kongens Lyngby, Sokkelund, København.2 Han var mellem 1931 og 1940 udøvede litterær kritik i Tilskueren og i inden- og udenlandske dagblade og tidsskrifter. Poul blev gift 24 januar 1934 i Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, Frederiksberg, København, med Eva Sigismunda Bang, datter af Oluf August Bang og Esther Magdalene Bartholdy. Poul Arvid la Cour og Eva blev skilt i 1942. Poul Arvid la Cour døde 20 september 1956 i Roskilde Sygehus, Roskilde, i en alder af 53 år. Han blev bisat fra Vestre Kirkegård, Vestre Kirkegårds Allé 15, København.
Far-Nat*Jørgen Carl Barfod Dornonville de la Cour f. 1 Sep 1872, d. 18 Sep 1917
Mor-Nat*Helen Charlotte Margrethe Anderson Rode f. 9 Feb 1871, d. 7 Okt 1961

Familie: Poul Arvid la Cour og Eva Sigismunda Bang

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, la COUR Paul Forfatter; f. 9. Nov. 1902 i Rislev; Søn af Redaktør af „Danske Gaarde" J C B la Cour (død 1917) og Hustru Helen f. Rode; gift (25. Nov. 1942) m. Gerda la C., f. 24. Marts 1920 i Egersund, Norge, Datter af Fru Lilli L B Nielsen. Har skrevet: Digtsamlingerne: Den galliske Sommer (1927), Den tredje Dag (1928), Leviat'han (1930), Menneskets Hjem (1931), Regn over Verden (1933), Dette er vort Liv (1936), Alt kræver jeg (1938), De hundrede Somre (1940 ). Mellem Sværdene. Et Udvalg af Digte (1942), Levende Vande (1946); Romanerne: Aske (1929), Kramer bryder op (1935); Noveller: Mørklagt Land (1943); Essays.: Fragmenter af en Dagbog (1948); Kunstmonografierne: Niels Lergaard (Vor Tids Kunst. 1938), Axel Salto (Vor Tids Kunst. 1941), Astrid Noack (Vor Tids Kunst. 1943), Paul Ozannes Breve (1942); Eugene Delacroix's Dagbog (1943); Paul Gauguin-Noa-Noa (1944); Charles Baudelaire: Kunstkritik (1945): har udgivet; Morten Nielsens Efterladte Digte (1945) og en Række Oversættelser bl. a. Pola Gauguin: Paul Gauguin (1937), Jean Giono: Genvundet Jord (1945), Tarjei Vesaas: Nattevagt (1943), Jean Anouilh: Antigone (Allé-Scenen. 1946), Vercors: Havets Stilhed (1946), Albert Camus: Caligula (Riddersalen. 194 7) og Jean Giraudoux: Apollon fra Bellac (Det kgl. Teater, 1948), Jean Anouilh: Den rejsende uden Bagage (Allé Scenen, 19481, Jean Anouilh: Medea (Riddersalen, 1948), Anton Tjekhof: Tre Søstre (Riddersalen, 1949). Talrige Studierejser i Europa; Ophold i Frankrig 1923-30. Litterær Kritik i Tilskueren 1931 -40: Kunstkritik i inden- og udenlandske Dagblade og Tidsskrifter Æresmedlem af Norsk Forfatterforening 1945; Medlem af Bestyrelsen for Holger Drachmanns Legat 1945, for Morten Nielsens Mindelegat 1946 og for P. E. N. Klubben 1948. Prisbelønnet af Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Fremme for Digtsamlingen Den tredie Dag 1930; Holberg-Medaljen 1948; Anckerske Legat 1944; Henri Nathansens Mindelegat 1948 m. fl.
  2. [S3] , Kirkebog.

Maren Thomasdatter Vestergaard1,2

K, f. 1640
Senest redigeret=9 Maj 2009
     Maren Thomasdatter Vestergaard blev født i 1640 i Vestergård, Nors, Hillerslev, Thisted.3 Hun var datter af Thomas Christensen Vestergaard. Maren Thomasdatter Vestergaard blev bisat fra Nors, Hillerslev, Thisted, 26 januar 1702.
Far-Nat*Thomas Christensen Vestergaard f. 1610, d. 1683

Kildehenvisninger

  1. [S368] Johan Nordentoft, Slægten Nordentoft.
  2. [S371] Arne Bjørn Jørgensen, online http://www.akj-cbj.dk/
  3. [S369] Dorte Vestergaard, "Vestergaard," e-mail til Michael Erichsen, 2010.

Kai Aage Bruun1,2

M, f. 23 januar 1899, d. 11 maj 1971
Bruun voksede op i et musikalsk hjem. Faderen var cellist i Det Kongelige Kapel og lærer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Moderen var søster til komponisterne Roger Henrichsen og Edgar Henrichsen og Kai Aage dermed fætter til jazzpianisten Børge Roger-Henrichsen. Bruun begyndte allerede som 6-årig at spille cello, blev student 1917, var en tid på musikalsk studieophold i Leipzig, men valgte at studere musikvidenskab. Han var dog også deltager i det praktiske musikliv: 1925 som medstifter af Studentermusikforeningen hvor han dirigerede et par år; 1926-1927 som dirigent i Studentersangforeningen og senere, 1930-1931, som dirigent i Akademisk Orkester. Desuden virkede han som musikanmelder og assistent på Musikhistorisk Museum.

1927 var han imidlertid blevet ansat i statsradiofonien som programsekretær, og indledte hermed en over 30-årig tilknytning til et medium hvor hans evner som formidler kom til fuld udfoldelse gennem talrige foredrag og udsendelser af oplysende musikkulyurel karakter. I 1949 blev han souschef fra 1951-1955 chef for DR’s musikafdeling og derefter virkede han endnu en halv snes år som musikkonsulent.

I 1969 udgav Bruun sit hovedværk Dansk musiks Historie, men han havde tidligere skrevet andre musikværker. Bl.a. Om Schuberts Liv og Værker (1928), Tre Komponister (Haydn, Kuhlau, Carl Nielsen - 1932), Musikkens Grundbegreber (1942), Musikordbog (1943), Kammermusik fra Haydn til den unge Beethoven (1960) og Kammermusik fra Beethoven til Schubert (1962) foruden talrige artikler i tidsskrifter og dagblade m.m.

Som komponist var hans virke begrænset til en række korsange og romancer samt nogle bearbejdelser af kammermusik fra 1700-tallet.

Senest redigeret=23 Jan 2020
     Kai Aage Bruun blev født 23 januar 1899 i København. Han var søn af Charles Emil Bruun og Annie Henrichsen. Kai Aage Bruun tog eksamen som student i 1917 i Østre Borgerdyd, Stockholmsgade 59, København. Han tog eksamen som mag. art. i musikhistorie i 1926. Han var i 1927 programsekretær ved Statsradiofonien. Kai blev gift 17 juli 1927 i Tranekær Kirke, Slotsgade 25, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg, med Eva Sigismunda Bang, datter af Oluf August Bang og Esther Magdalene Bartholdy.3 Kai Aage Bruun var i 1951 musikchef i Danmarks Radio, København. Han døde 11 maj 1971 i en alder af 72 år.

Folketællinger og boliger

Bolig1 maj 1914Nørre Farimagsgade 33, København4
Bolig8 oktober 1923Studentergården, Tagensvej 1, København4
Folketælling1925Nørre Farimagsgade 54, København5
Folketælling1930Gammelstrand 42, København6
Far-Nat*Charles Emil Bruun f. 16 Mar 1870, d. 13 Nov 1945
Mor-Nat*Annie Henrichsen f. 30 Aug 1873, d. 1926

Familie: Kai Aage Bruun og Eva Sigismunda Bang

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, BRUUN Kai Aage Magister, R.; f. 23. Jan. 1899 i Kbhvn.; Søn af kgl. Kapelmusikus Emil Bruun (død 1945) og Hustru Annie f. Henrichsen (død 1926); gift m. Sangerinden Kathe B., f. Bielenberg, f. 16. Okt. 1906 i Berlin. Student (Borgerdydskolen paa Østerbro) 1917; uddannet som Cellist; Magisterkonferens i Musikhistorie 1926. Har virket som Dirigent i Studentermusikforeningen, Studentersangforeningen og Akademisk Orkester, som Musikanmelder ved Dagblade og Tidsskrifter cg Assistent ved Musikhistorisk Museum. Fra 1927 Programsekretær ved Statsradiofonien. Souschef ved dennes Musikafd. fra 1949. Medlem af Tonekunstnerforeningens Repræsentantskab fra 1941 og af Det danske Selskabs Musikudvalg fra 1948. Har udgivet: Intime Sange, Ti Sange, forskellige Korsange. Tre Komponister (Haydn, Kuhlau og Carl Nielsen), Musikkens Grundbegreber, Musikordbog, Fra Musikkens Verden samt forskellige Artikler og Kronikker. Har foretaget Nybearbejdelser af Kammermusikværker fra det 18. Aarh., og oversat John Gays The beggar's Opera, Mozarts Don Juan og Handels Julius Cæsar (alle s. m. Torben Krogh).
  2. [S649] Erik Krapper og Erik Strøby Albert Fabritius, Magisterstat 1951, Bruun, Kai Aage, programredaktør, musikchef. F. 23. 1. 1899 Kbh. (F: kgl. kapelmusikus Emil B. og Annie Henrichsen). G. 29. 11. 1931 Kbh. m. sangerinden Käthe Bielenberg, f. 16. 10. 1906 Berlin (F: kunsthandler Heinrich B.). — St. (n) 0. Borgerdyd 1917, m. a. 1926 (mus.hist.), stud.oph. Leipzig, udd. som cellist. — Ass. v. Mus.hist. Mus., mus.anmelder v. dagbi. og tidsskr., dirigent f: Studentermusikforen., Studenter - sangforcn., Akad. Orkester, programsekr. v. Statsradiofonien 1927, souschef v. mus.afd. sst. 1949, programred. sst. 1950. — Medl. af: reprsk. f. Tonekunstnerforen. 1941, Det da. Selsk. musikudv. 1946. — Litt virks: Intime Sange, Ti Sange, forsk, korsange, Tre Komponister, Musikens Grundbegreber, Musikordbog, Fra Musikens Verden; art. og kroniker; nybearb. af kammermusikværker; (s. m. Torben Krogh) o vers. af John Gays The beggar’s Opera, Mozart’s Don Juan, Håndels Julius Cæsar. — R*.Kraks blå bog.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, logerende hos operasamger Immanuel Franksen, hustruen ikke opført.

Carl Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig1,2

M, f. 13 januar 1896, d. 4 februar 1969
Senest redigeret=15 Jan 2020
     Carl Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig blev født 13 januar 1896 i Århus. Han var søn af Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig til Gyldenholm og Tofa Alvilde de Neergaard. Carl Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig var i 1922 grosserer. Han var i 1924 kompagnon i Hassel & Co. Carl blev gift 28 maj 1925 med Karen Margrethe Dinesen, datter af Axel Jacob Neergaard Dinesen og Olga Elise Harpøth. Carl Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig blev nævnt i skiftet efter Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig til Gyldenholm 12 oktober 1929.3 Carl Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig døde 4 februar 1969 i en alder af 73 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1930Livjægergade 15, København4
Far-Nat*Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig til Gyldenholm f. 11 Sep 1864, d. 6 Okt 1929
Mor-Nat*Tofa Alvilde de Neergaard f. 29 Mar 1871, d. 13 Jul 1962

Barn af Carl Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig og Karen Margrethe Dinesen

Kildehenvisninger

  1. [S52] H. R. Hiort-Lorenzen & A. Thiset Danmarks Adels Årbog.
  2. [S504] Svend Bay Schmith, Hvem er hvem.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S576] Family Search, online https://familysearch.org, Household     Role     Sex     Age     Birthplace
    Carl Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig     Head     M          
    Karen Margrethe Ahlefeldt-Laurvig     Wife     F          
    Preben Willy Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig     Son     M          
    Emma Theresia Lüdvigsen          F          

    Citing this Record
    "Denmark Census, 1930," database with images, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:QLRH-51P7 : 16 October 2017), Emma Theresia Lüdvigsen in entry for Carl Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig, 1930; from "1930 Denmark Census," database and images, (https://www.myheritage.com : n.d.); citing Census, København, Danmark, Rigsarkivet (Danish National Archives), Copenhagen.

Anna Henriette Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig1

K, f. 18 august 1893
Senest redigeret=8 Aug 2009
     Anna Henriette Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig var stiftsdame i Vallø, Bjæverskov, Præstø. Hun blev født 18 august 1893. Hun var datter af Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig til Gyldenholm og Tofa Alvilde de Neergaard. Anna Henriette Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig blev nævnt i skiftet efter Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig til Gyldenholm 12 oktober 1929.2
Far-Nat*Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig til Gyldenholm f. 11 Sep 1864, d. 6 Okt 1929
Mor-Nat*Tofa Alvilde de Neergaard f. 29 Mar 1871, d. 13 Jul 1962

Kildehenvisninger

  1. [S52] H. R. Hiort-Lorenzen & A. Thiset Danmarks Adels Årbog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Anders Thomsen Vestergaard1,2,3

M, f. 1649
Arne Bjørn Jørgensen refererer fra Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft:

Anders fødtes 1649 i Nors som søn af Thomas Christensen.

Han overtog inden faderens død Vestergaard og kan derfor ligesom denne have været fæster under Søgaard; men da denne herregård ret hyppigt skiftede ejer - 1683 tilhørte den assessor Henrik Jørgensen til Visborggaard (død 1686) - og der skete bortsalg af dens bøndergods, gik også Vestergaard fra hånd til hånd.
Uvist når, men før 1677 solgtes den således til præsten i Hunstrup, velærværdige Hr. Christen Pedersen Agerholm eller Øland, som den 7/8 1686 videresolgte den til ejeren af herregården Nørtorp, Hans August von Pagelsen (d. 1723); men dens tilliggende var da mindsket så meget, at hartkornet ved salget kun regnedes til 5 td. 4 skp.

Ved opmålingen til brug for matriklen 1688 fandtes dens agerjords areal at være ca. 321000 kvadratalen (sjællandske alen). Heraf var 1/3 middelmådig og 2/3 skarp jord, hvilket medførte, at jorden sattes i 3. og 4. af de 6 brugte boniteringsklasser. Foruden agerjorden havde han en lille eng og mosestrækning, som årlig gennemsnitlig kunne give 1 1/8 læs hø og græs til 3 høveder. På hvilende jord og 'paa fælles Uddrift' kunne fås græsning til henholdsvis 2 og 3 høveder.
Hartkornet sattes derefter til 4 td. 5 skp. og 1 fjdk.

Som følge af landbrugets daværende driftsform lå hans agre på flere forskellige af sognets åse. Han måtte søge sine 10 forskellige steder. Men da bønder ofte havde agre på 20-30 forskellige steder, var der således langt fra noget påfaldende i hans agres tilsyneladende stærkt spredte beliggenhed. Hvis man ydermere eftersporer de gamle marknavne og stedfæster deres beliggenhed i den udstrækning, det er muligt, når man endog til det resultat, at ca. halvdelen af hans jord lå forholdsvis samlet og tæt ved gården, nord, vest og øst for denne, på Søfald norden byen, Daasfald, Skadbakkefald og gårdens toft. Andre agre fandtes på Søagerfald sønden byen, mellem Venbjerg og Bosbjerg, (ca. 1 km syd for byen) og på Skibsted Højs Ager (1 km øst for byen). De resterende agre, hvis belig-genhed det ikke er lykkedes at stedfæste, lå på Fladhøjfald, Vestenskovs Bjergfald og Nørre Vrat-fald. Har man ret i gisningen om, at de to sidstnævnte agerfald lå nær eller på den nuværende Tved Plantages grund, har over halvdelen af hans jord ligget nogenlunde samlet.

Agrene var som hos de andre bymænd af højst forskellig størrelse, men næsten alle var lange og smalle med længder varierende fra 43 til 540 alen og bredder fra 12 til 175 alen og således, at længde og bredde stod i ret tilfældigt forhold til hinanden.

I almindelighed kan siges, at gården ligesom andre gårde i Thy dreves som alsædebrug eller med envangsdrift. Jorden deltes i alsædejord, brødjord og havreland. Bondens bedste jord, alsædejorden, lå nærmest gården, gav kornafgrøde 3 år i træk, hvorefter den gødedes; brødjorden, som optog den resterende del af indmarken, dyrkedes efter jordens godhed 3-6 år i træk, hvorefter den gødedes og hvilede lige så længe. Hovedparten af havrelandet eller udmarken, som det ellers almindeligvis kaldtes andet steds, lå syd for Nors, hvor områdebetegnelsen endnu lever og med sit navn den dag i dag minder om gamle driftsformer. Det gødedes aldrig, men hvilede efter 2-3 års drift, alt efter forholdene i 5-10 år eller mere. Brakning kendtes ikke. Pløjningen var gennemgående god, men 'for lidet og for grundet', 8-10 cm, højst 12-13 cm tykke furer. Gødningen var 'klægmøg', gødning blandet med aske, tørvesmuld eller jord, da al halm blev fodret op. kornet blev på kalkjorden sædvanligvis kort i strået, kunne synes tyndt, men med kornrige aks.

Som de øvrige bymænd drev Anders sine agre på højst forskellig vis. Var det 'god Jord af mere Muld end Sand', som på Søfald norden byen og til dels på Søagerfald sønden byen, holdtes de i drift 3 på hinanden følgende år, besåedes med korn, skiftende fra byg over rug til havre, hvorefter de hvilede et år.

På 'middelmaadig Jord af mere Sand end Muld' og heraf fandtes 25650 kvadratalen på Søagerfald, veksledes på tilsvarende måde som ved den gode jord 3 år i træk mellem de samme kornsorter, men med en påfølgende 3-årig hvileperiode. Jo ringere agrenes godhed var, des større blev hviletiden. Var det f.eks 'middelmaadig Havrejord af sand og noget Muld' som 63000 kvadratalen på Daasfald eller 153000 kvadratalen 'ond jord af Sand og død Muld' på Vestenskov Bjergfald, kunne hvile-perioderne blive op til både 8 og 12 år, ja endog til 14 år efter kun at have været i drift 2 a´3 år.

Hvad kreaturerne angår, så græssede de om sommeren på hvilende jord, i udmarken eller på går-dens eng. Om vinteren blev de, der slap levende gennem den store nedslagtning i november, slagte-måneden, på grund af bondens ringe foder-mængde sat på sultekost. En del af hestene, udgangs-øgene, gik ofte ude om vinteren og måtte klare dagen og vejen på egen hånd. En bonde, der sørgede godt for sine dyr, gav dog, når han kunne, hver hest 2 td. havre årlig. Køerne måtte, når de ikke var på græs, nøjes med rughalm, dog ikke helt rentærsket, og fik, når det gik højt, sine steder et tilskud på ½ fjdk. havre pr. mund. Deres ydeevne var derfor også ringe, måske 6 potter mælk daglig i den bedste græstid og 20-25 kg smør, 11-20 kg ost årlig. Fårene gik ligesom hestene ude det meste af vinteren, men fik iøvrigt, når de kom i hus, det bedste hø og fin lyngtop. Et får gav med sine to år-lige klipninger ialt kun ca. 2 kg uld og i slagtet stand næppe over 25 kg. kød. Svin holdtes fortrins-vis som friluftsdyr, tumlede sig forsultne i mark og gård, levede af mere eller mindre tilfældig føde, men fik dog nu og da korn eller ærter. De blev forkrøblede i væksten, var ofte 2-4 år om at blive slagtefærdige og præsterede derefter kun 15-25 kg flæsk. Da opfodringen for de fleste bønder var forholdsvis dyr, holdtes svin kun til husbehov, men dette var heller ikke lille, særlig i Thy, hvor kravet om flæsk var stort.

Gæs holdtes der almindeligvis en del af i fælles uddrift.

Efter amtsregnskaberne, ekstraskattemandtallerne for 1682, -84, -86, -87, -90, -91, -99 at dømme drev han gården alene kun hjulpet af konen og en tjenestepige. I halvfemserne havde han en dreng på gården, muligvis - i 1699 i hvert fald - sønnen Christen Andersen.

I følge samme regnskaber for 1677, -78, -82, -84, -86 og 87 talte hans besætning 1 hoppe og 1 a´2 plage, 1 a´2 køer og 1 ungnød, 1 so og 2-8 får. Desuden havde han en bistok.

Målt med vore øjne synes denne besætning at være såre liden, og dog var den ganske normal i forhold til, hvad der fandtes hos sognets øvrige bønder, som med deres 70 husstande i 1677 tilsammen kun rådede over '101 Bæster' og 96 køer.
Medens Anders sad på Vestergaard, væltede den ene ekstraskat efter den anden, år efter år, ned over hans og stands-fællers hoveder. I 1677 kom ildsted-og kvægskatten, hvortil han måtte svare ialt 4 mark for sine to ildsteder, 3 mark for heste og 8 skilling for 1 ko. I 1678, -82, -84, -86 og 87 måtte han i kop- og kvægskat rykke ud med noget varierende beløb. For ham selv og hustru lød taksten på fra 3 mark til 1 rdl.; for besætningens vedkommende skiftedes fra følgende minimumstal i 1682 og -84 til det dobbelte i 1678, - 86 og -87, nemlig: 1 pige 12 skilling, 1 hoppe 8 skilling, 2 plage 8 skilling, 2 køer 1 mark, 1 ungnød 3 skilling, 5 får og 1 svin 6 skilling og 1 bistok 4 skilling. I 1688 krævede en kop- og ildstedskat 1 rdl. tilsammen for mand og hustru og 4 mark for deres ildsteder. året efter dukkede samme skat op, men denne gang betaltes kun for 1 ildsted. Det samme gjaldt iøvrigt hans bysbørn med undtagelse af præsten og Niels Skinderup, som hver især mêatte punge ud for 2 ildsteder. Og sådan blev det ved med små variationer. I 1690 slap han med 1 rdl og 3 mark, men da måtte han også i kop-skat betale 2 mark for 1 dreng over 10 år; og 1699 krævede tjenestekarle- og drengeskatten 2 rdl. af ham.

De foregående statistiske oplysninger om Vestergaard og dens beboere frister til en uddybning, til et indblik i økonomien på stedet. Vel er talmaterialet ufuldstændigt, og forbehold må tages overfor flere enkeltheder; men der er dog holdepunkter nok til at danne et billede af forholdene. Indtægten afhang hovedsagelig af korn- og høavlens udbytte, det ringe kvæghold og landbrugsprodukternes markedspris. Udgiften bestemtes så godt som udelukkende af landgildens, tiendens, ekstra-skatternes og folkelønnens højde, af foder- og fødevaremængden til henholdsvis dyr og mennesker samt af udgiften til såsæd.
En beregning af indtægten hviler i første instans på et skøn over foldudbyttet, der uagtet dette ses på baggrund af Thy-jordens gode ydeevne, i betragtning af landbrugets yderst ringe kornudbytte i hovedparten af det øvrige land på denne tid, gennemsnitlig næppe kan sættes højere end til: Rug 3, byg 4 og havre 5 fold. Med en udsæd på 20 td. rug, 5 td byg og 2 td havre giver en gennemsnitshøst følgelig: 60 td. rug, 20 td. byg og 10 td. havre.

Omregnet i kroner, men uden hensyn til pengenes nuværende værdi, efter en gennemsnitskapitalstakst for den sidste trediedel af århundredet til 8,05 for rug, 6,03 for byg og 3,60 for havre udgør


Indtægten
af kornhøsten 645,60 kr
Samtidig giver:
1-2 køer i mælk, smør og ost 36,00
1 hest a´24 kr solgt hver 3-4 år 6,00
1 ungnød a´20 kr solgt hvert 3-4 år 5,00
30 grise a´2,56 76,80
8 får og lam (1 får a´0,80) 4,80
Uld: 10-16 kg (a´1 rdl 4 skl Lpd) 1,70
Gæs og høns 3,24
Hø: 1 1/8 læs a´40 Lpd: 360 kg Halm Ærter
Fiskeri, heraf 48 snese ål a´22 øre, mindst 10,56
Bier, ca. 4 kander honning a`16 skl 1,28
-------------------
Ialt 790,98 kr.

En undersøgelse over behov til skatter, afgifter, underhold m.v. giver følgende billede af
Udgifterne:
Landgilden 24,00 kr.
Tiende 78,80
Ekstraskat 3,20
Indfæstningsafgift 1,00
Tabt arbejdsfortjeneste ved hoveri: 3 dage a´8 skilling 0,48
Folkeløn til 1 pige og 1 dreng 12,48
Såsæd: 20 td rug, 5 td byg, 2 td havre 198,35
Foder til 2-3 heste a´2 td havre 18,00
Foder til 1-2 køer a´½ fjdk havre 0,15
Foder til svin, ca. 4 td byg 24,00
Foder til gæs og høns
Husholdning
Brødkorn (6 personer a´0,5 kg pr. dag: 8 td. rug) 64,40
Korn til øl (6 personer a´2½ l pr. dag, 2 kg byg pr. dag: 730 kg: 8 td byg) 48,24
Byggryn (6 personer a´100 g pr. dag: 219 kg gryn: 3 td 4 skp byg) 11,10
Flæsk 400 kg 20,20
Fårekød 150 kg 5,00
Ærter, høns, gæs 10,56
Honning 1,28

Vedligeholdelse og afskrivning på 6% af følgende værdier:
Inventar i stuerne 23,28 kr
Inventar i 'Buret' 12,36
Inventar i bryggers 31,86
Inventar på loftet 9,40
Landbrugsredskaber, vogne m.v. 57,16
Fiskeredskaber 24,32
---------------------
kr. 158,38-6% --
9,50
Reparation af bygninger 2,00
------------------------
532,54 kr.

Til ovenstående beregning skal bemærkes, at den dels er opstillet på basis af de tidligere givne statistiske oplysninger dels på grundlag af et skifte på gården i 1736. Dette sidste gælder for de benyttede priser på heste, køer, får og svin samt for værdien af inventar og redskaber, hvilket selvfølgelig influerer på billedets korrekthed. Men afvejes for-holdet mellem pengenes synkende værdi og viden om, at skiftets priser lå under tidens gennemsnitspriser i fri handel, er denne omstæn-dighed næppe i stand til at forrykke helhedsbilledet. Forbruget i husholdningen er en skønssag; dog må anføres, at flæskeforbruget er opført under hensyn til det antal kg (360-400), som man ved, en gårdmandsfamilie på øerne gennemsnitlig årligt brugte . Prisen på flæsket er sat efter en anslået foderværdi; skulle prisen sættes efter kapitel-takst pr. kg, ville forbruget koste 80 kr. Fårekødet er vurderet efter prisen på et får i det nævnte skifte. Da ål i fersk og saltet form var en nødvendighedsartikel for alle i Thy og på Mors i langt højere grad end i senere tider, og da man så sent som i begyndelsen af det 19. århundrede på en almindelig præstegård på Mors endnu brugte 1000 ål årlig, er Vestergaards forbrug af denne fisk for sikkerheds skyld kun opført med 48 snese og prisen beregnet efter egnens gæng-se takst: 24 snese til 1 td. hartkorn. Hovedparten af den forbrugte fiskemængde blev hentet i Nors Sø.

Vedrørende indfæstningsafgiften skal bemærkes, at dennes fastsættelse beroede på forskellige omstæn-digheder som forholdet mellem tilbud og efterspørgsel, øde gårde eller gård i drift, jordens ydeevne, landgildens stør-relse, bygningernes tilstand, fæsterens økonomiske evne o.lign. Den kan som følge heraf ikke som almindelig regel gøres afhængig af hartkornets størrelse. Rådes der ikke over det konkrete tal, er man derfor henvist til gætteværk for hver enkelt gårds særlige tilfælde. Men med hold i det for Gessingholm i Historisk Tidsskrift 1935 herom anførte, hvor-efter indfæstnings-afgiften på dette gods i første halvdel af det 17. århundrede hovedsagelig svingede mellem 1 og 4 rdl. pr. td. hartkorn, kan man med føje tro, at Anders, hvis gård synes at have været i god drift, kan have svaret ca. 15 rdl. Afgiften betaltes almindeligvis kort efter gårdens overtagelse, men er her i regnskabet fordelt på 30 år.

Regnskabet viser et overskud på kr. 258,44, et beløb, som dog må mindskes yderligere, dels fordi enkelte af de opførte poster ikke er fuldt belyst, dels fordi der ikke er taget hensyn til indkøb af forskellige ting, som ikke fremstil-ledes pêa gården: Brændsel (10-12 læs tørv), sko, træsko, salt (til ca. 1 rdl pr. skp. - og heraf kunne bruges flere), Humle o.lign., men navnlig fordi det pågældende beløb, der jo ikke forelå i penge, men eksempelvis i 31-32 td. rug, hvis det skulle omsættes til kongens mønt, sjældent solgtes efter kapiteltakst, men til en pris, der kunne ligge op til 50 % lavere. Herved reduceredes den pengesum, der kunne lægges på kistebunden, men almindeligvis ikke blev det, da al handel på den tid for bondens vedkommende skete med naturalier, meget let til under 200 kr. Og dog må dette udbytte, set i sam-menligning med resultater fra tilsvarende brug på Sjælland, siges at ligge over middel, selv om det kun repræsenterer 1 fold af den samlede kornhøst og er så lille, at det ville være blevet forvandlet til underskud, hvis høsten havde givet 1 fold mindre end forudsat i beregningen.

Indtægten var imidlertid ikke jævnt flydende, men underkastet kraftigere udsving end almindeligt nu om stunder. Har Anders siddet på gården i ca. 35 år, har han oplevet misvækst i 1670, -75, -84, -93 -95 og-99, ja i 1693 så udtalt, at man i Jylland måtte plukke de tynde aks med hånden og lade leen blive hjemme. Og er ekstraskattemand-tallerne pålidelige vidnesbyrd om størrelsen af hans kreaturhold, hvis righoldigheden igen er et udtryk for høstens godhed, så ramte misvæk-sten i 1675 og 1684-85 ham hårdt, thi i de nærmest påfølgende år var hans kreaturhold væsentligt mindre end i tiden 1678-84. Men i betragtning af, at kornprisen i hele hans levetid lå ganske godt, - for rugs vedkommende til tider endog dobbelt så højt som i 1730-35 - , må hans økonomiske forhold alt i alt have været meget tilfredsstillende.

Henimod århundredeskiftet må Anders have følt sig svagelig og mærket, at han ikke kunne klare gårdens drift alene. Vi ser derfor i ekstrakt af Nørtorp Jordebog 1683-1702 (Rigsarkivet), at han i fællesskab med sønnen Laurits står som bruger af gården. Han levede kun få år endnu og døde 55 år gammel. Hans begravelse fandt sted på Nors kirkegård den 30/5 1704.




Hillerslev herreds tingbog, 1666:

1672, 5/8:

Søren Nielsen af Thisted på hr. Mikkel Nielsen, sognepræst til Tæbring, hans vegne har ladet stævne Jørgen Lykke for Gudum Klosters port og for Søgårds port. Desuden er stævnet Christen Tomsen og Anders Tomsen, som bruger Øster Vestergård i Nors, og stævningsmændene talte med deres fader. Desuden er stævnet Peder Madsen, Christen Nielsen og Niels Andersen, som bruger halvparten af den gård i Nors, som Christen Laursen boede i år 1664. Irettelagt en obligation fra Jørgen Lykke til hr. Mikkel Nielsen på 260 rdl. af 1664 med pant i efternævnte bøndergårde i Nors, en gård, som Peder Madsen påbor, skylder 12 td. og 1 svin, og Christen Laursen, skylder 4 td. byg, 2 td. havre.

Da gælden ikke er betalt, sætter Søren Nielsen i rette, at gårdene bør følge hr. Mikkel Nielsen til brugelighed.

Dom: Gårdene bør følge hr. Mikkel Nielsen og svare til ham, til de bliver lovligt indløst. (Sagen fortsætter).

Søren Nielsen forbyder ovennævnte bønder at bortgive, bortflytte eller andetsteds lade fortære noget af dette års avl, og byder dem herefter at svare til hr. Mikkel Nielsen.

30/9:

Unge Christen Christensen i Nors på hr. Mikkel Nielsens vegne i Tæbring, har ladet mænd syne ¢ster Vestergård i Nors. Indstævnet er Christen Tomsen og Anders Tomsen, Tomas Vestergårds sønner.

1688:

Anders Tomsen Vestergård i Nors på samtlige 8 mænds vegne, som 1687 har betjent retten begærer tingsvidne om, at de flittig har betjent retten, som de burde gøre.
Senest redigeret=27 Maj 2009
     Anders Thomsen Vestergaard blev født i 1649 i Nors, Hillerslev, Thisted. Han var søn af Thomas Christensen Vestergaard. Anders blev gift før 1675 med Kirsten Chrestensdatter Dige; Hustruens navn kendes ikke med sikkerhed, med det er sandsynligvis Kirsten Christensdatter. Anders Thomsen Vestergaard var før 1683 Fik Vestergård inden faderens død. Han var i 1688 Fæster af Vestergård i Nors Gården stod til 4 tdr. 5 sk. 1 fjdk og ejedes af Hr. Christen i Hundstrup. Han blev bisat fra Nors, Hillerslev, Thisted, 30 maj 1704.
Far-Nat*Thomas Christensen Vestergaard f. 1610, d. 1683

Børn af Anders Thomsen Vestergaard og Kirsten Chrestensdatter Dige

Kildehenvisninger

  1. [S368] Johan Nordentoft, Slægten Nordentoft.
  2. [S370] Dansk Slægtsforskning, Claus Poulsen.
  3. [S371] Arne Bjørn Jørgensen, online http://www.akj-cbj.dk/

Eva Sigismunda Bang

K, f. 24 august 1908, d. 11 februar 1992
Senest redigeret=17 Mar 2021
     Eva Sigismunda Bang blev født 24 august 1908 i Frederiksberg, København. Hun var datter af Oluf August Bang og Esther Magdalene Bartholdy. Eva blev gift 17 juli 1927 i Tranekær Kirke, Slotsgade 25, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg, med Kai Aage Bruun, søn af Charles Emil Bruun og Annie Henrichsen.1 Eva blev gift 24 januar 1934 i Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, Frederiksberg, København, med Poul Arvid la Cour, søn af Jørgen Carl Barfod Dornonville de la Cour og Helen Charlotte Margrethe Anderson Rode. Eva Sigismunda Bang og Poul blev skilt i 1942. Eva blev gift 16 maj 1944 med Peter de Hemmer Gudme, søn af Olaf Joachim Gudme og Anne Kathrine Barbara Lindbæk. Eva Sigismunda Bang døde 11 februar 1992 i København i en alder af 83 år.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Adolph Steens Allé 3, København3
Folketælling1930Dr. Abildgårds Allé 10, Frederiksberg, København3
Far-Nat*Oluf August Bang f. 22 Aug 1882, d. 28 Okt 1959
Mor-Nat*Esther Magdalene Bartholdy f. 28 Jun 1881, d. 22 Nov 1952

Familie: Eva Sigismunda Bang og Poul Arvid la Cour

Barn af Eva Sigismunda Bang og Peter de Hemmer Gudme

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S41] Gravsten.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Carolina Andersson

K, f. 30 marts 1848
Senest redigeret=7 Aug 2013
     Carolina Andersson blev født 30 marts 1848 i Lund. Hun blev døbt 4 april 1848 i Lund.1 Carolina blev gift 19 september 1875 i København med Johannes Ludvig Fabricius, søn af Jakob Vilhelm Clausen Fabricius og Dorthea Clausine Catherine Villaume. Carolina Andersson og Johannes Ludvig Fabricius emigrerede 13 august 1881 fra København.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Ravnsborggade 20, København3
Folketælling1900Grand Rapids, Kent, Michigan, USA4
Folketælling1910Grand Rapids, Kent, Michigan, USA5

Børn af Carolina Andersson og Johannes Ludvig Fabricius

Kildehenvisninger

  1. [S479] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/
  2. [S167] Udvandringsprotokol, online http://ddd.dda.dk, Navn: Fabricius, Johannes, Stilling: Bager
    Alder: 34, Bestemmelsessted: New York
    Kontrakt nr.: 132800, Forevisningsdato: 8/13/1881
    Sidste oph.sogn: København, Sidste oph. amt: København
    Sidste oph.sted: Kjøbenh., Bestemmelses land: USA
    Bestemmelses by: New York City, Bestemmelses stat: New York State
    Skibsnavn: Thingvalla

    Navn: Fabricius, Caroline, Stilling: Hustru
    Alder: 33, Bestemmelsessted: New York
    Kontrakt nr.: 132800, Forevisningsdato: 8/13/1881
    Sidste oph.sogn: København, Sidste oph. amt: København
    Sidste oph.sted: Kjøbenh., Bestemmelses land: USA
    Bestemmelses by: New York City, Bestemmelses stat: New York State
    Skibsnavn: Thingvalla

    Navn: Fabricius, Elna, Stilling: Barn
    Alder: 05, Bestemmelsessted: New York
    Kontrakt nr.: 132800, Forevisningsdato: 8/13/1881
    Sidste oph.sogn: København, Sidste oph. amt: København
    Sidste oph.sted: Kjøbenh., Bestemmelses land: USA
    Bestemmelses by: New York City, Bestemmelses stat: New York State
    Skibsnavn: Thingvalla

    Navn: Fabricius, Ernst, Stilling: Barn
    Alder: 02 1/2, Bestemmelsessted: New York
    Kontrakt nr.: 132800, Forevisningsdato: 8/13/1881
    Sidste oph.sogn: København, Sidste oph. amt: København
    Sidste oph.sted: Kjøbenh., Bestemmelses land: USA
    Bestemmelses by: New York City, Bestemmelses stat: New York State
    Skibsnavn: Thingvalla

    Navn: Fabricius, Marta, Stilling: Barn
    Alder: 00 1/2, Bestemmelsessted: New York
    Kontrakt nr.: 132800, Forevisningsdato: 8/13/1881
    Sidste oph.sogn: København, Sidste oph. amt: København
    Sidste oph.sted: Kjøbenh., Bestemmelses land: USA
    Bestemmelses by: New York City, Bestemmelses stat: New York State
    Skibsnavn: Thingvalla.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johannes Ludvig Fabricius, 32 , Gift, , Konditor, Lild Sogn, Thisted Amt
    Caroline Andersen, 31 , Gift, Hans Kone, , Lund, Sverige
    Elna Vilhelmine Dorthea Fabricius, 3½ , Ugift, Deres Datter, , København
    Ernst Andreas Vilaume Fabricius, 1 1/4 , Ugift, Deres Søn, , København.
  4. [S246] Folketælling.
  5. [S406] US Census, Head, John Febricius, M, 62, Denmark
    Wife, Carolina Febricius, F, 62, Sweden
    Daughter, Martha Doran, F, 29, Denmark.

Anna Louise Nicoline Galthen

K, f. 27 august 1857
Senest redigeret=23 Maj 2011
     Anna Louise Nicoline Galthen var Husbestyrerinde. Hun blev født 27 august 1857 i Tureby, Fakse, Præstø. Hun var datter af Peter Johan Monrad Galthen og Eline Christiane Nielsen. Anna Louise Nicoline Galthen blev døbt 20 oktober 1857 i Tureby, Fakse, Præstø.

Folketællinger og boliger

Folketælling1860Nyby, Tureby, Fakse, Præstø1
Folketælling1880Turebyholm, Tureby, Fakse, Præstø2
Bolig1 november 1895Løvstræde 12, København3
Bolig1 november 1897Kalkbrænderivej 61, København3
Bolig1 november 1898Vesterbrogade 68, København3
Bolig1 november 1899Ny Toldbodgade 7, København3
Bolig1 november 1901Ny Toldbodgade 7, København3
Far-Nat*Peter Johan Monrad Galthen f. 27 Aug 1819, d. 11 Maj 1895
Mor-Nat*Eline Christiane Nielsen f. c Mar 1817, d. 27 Jan 1895

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Galthen, 41, Gift, Nakskov, gartner, husfader., M
    Eline Nielsen, 40, Gift, Kjøbenhavn, hans kone, K
    Eggert Galthen, 6, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M
    Anna Galthen, 3, Ugift, Her i Sognet, deres barn, K
    Peter Galthen, 1, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Johan Monrad Galthen, 60, Gift, , M, Nakskov, Gartner, Husfader
    Eline Christiane Galthen, 61, Gift, , K, Kjøbenhavn, hans Hustru
    Eggert Ludvig Anders Sigurd Galthen, 25, Ugift, , M, Tureby Sogn PræstøAmt, Søn
    Peder Johan Gathen, 20, Ugift, , M, Tureby Sogn PræstøAmt, Gartner Galthens Børn
    Anna Louise Nicoline Gathen, 22, Ugift, , K, Tureby Sogn PræstøAmt, Gartner Galthens Børn.
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Hans Carl Hansen

M, f. 26 september 1861, d. 28 juni 1900
Senest redigeret=15 Aug 2011
     Hans Carl Hansen var kravatfabrikant i København. Han blev født 26 september 1861 i København. Han var søn af Hans Carl Hansen og Karen Hansen. Hans blev gift 6 maj 1891 med Thrine Jensine Nicoline Fabricius, datter af Jakob Vilhelm Clausen Fabricius og Dorthea Clausine Catherine Villaume. Hans Carl Hansen døde 28 juni 1900 i København i en alder af 38 år.

Folketællinger og boliger

Bolig1 november 1891Nørre Søgade 17, København1
Far-Nat*Hans Carl Hansen
Mor-Nat*Karen Hansen

Familie: Hans Carl Hansen og Thrine Jensine Nicoline Fabricius

Kildehenvisninger

  1. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Maren Kirstine Ane Nielsine Marie Jensen

K, f. 3 maj 1854, d. 19 marts 1930
Senest redigeret=12 Jun 2017
     Maren Kirstine Ane Nielsine Marie Jensen blev født 3 maj 1854 i Nykøbing M. Hun var datter af Jens Christian Pedersen og Marie Nielsen. Maren blev gift 28 november 1875 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Christian Niels Munk Fabricius, søn af Jakob Vilhelm Clausen Fabricius og Dorthea Clausine Catherine Villaume.1 Maren Kirstine Ane Nielsine Marie Jensen døde 19 marts 1930 i Frederiksberg, København, i en alder af 75 år.
Far-Nat*Jens Christian Pedersen f. c 1820
Mor-Nat*Marie Nielsen f. c 1819

Børn af Maren Kirstine Ane Nielsine Marie Jensen og Christian Niels Munk Fabricius

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels C. M. Fabricius, Gift, Bagersvend, Randers, , M, 26
    Christine A. N. M. Fabricius, Gift, , Nykøbing Mors, Thisted Amt, Husmoder, K, 25
    Vilhelm M. T. Fabricius, Ugift, , Frederiksberg, Søn af Familien, M, 2.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Niels Munck Fabricius, 23 Aar, Gift, Fabriksarbejder, Thisted, Husfader, M
    Christine Fabricius, 22 Aar, Gift, , Nykjøbing p Mors, Husmoder, K
    Vilhelm Fabricius, 7, Ugift, , Frederiksberg, Dreng, M
    Aage Fabricius, 4, Ugift, , Frederiksberg, Dreng, M
    Eva Fabricius, under 1 Aar, Ugift, , Frederiksberg, Pige, K.

Adam Christopher Fabricius

M, f. 2 april 1855, d. 6 september 1923
Senest redigeret=30 Jun 2014
     Adam Christopher Fabricius var skomager, senere porcelænsarbejder på Aluminia. Han blev født 2 april 1855 i Thorsager, Øster Lisbjerg, Randers. Han var søn af Jakob Vilhelm Clausen Fabricius og Dorthea Clausine Catherine Villaume. Adam Christopher Fabricius blev døbt 29 maj 1855 i Thorsager, Øster Lisbjerg, Randers.1 Adam blev gift 18 april 1886 med Ida Charlotte Caroline Amalie Andersen, datter af Ole Andersen og Hanne Henriette Augusta Bendtsen. Adam Christopher Fabricius døde 6 september 1923 i Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, Frederiksberg, København, i en alder af 68 år af kronisk mavesår. Han blev bisat fra Solbjerg Kirke, Howitzvej 30A, Frederiksberg, København, på Frederiksberg Assistens Kirkegård 11 september 1923.1
Far-Nat*Jakob Vilhelm Clausen Fabricius f. 15 Okt 1817, d. 24 Nov 1895
Mor-Nat*Dorthea Clausine Catherine Villaume f. 5 Mar 1825, d. 16 Mar 1899

Børn af Adam Christopher Fabricius og Ida Charlotte Caroline Amalie Andersen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Jakob Wilh. Fabricius, 42, gift, Bøvling, Ringkøbing, tøifarver (?)
    Sine Willaume, 35, gift, Svendborg, hans kone
    Johannes Fabricius, 13, ugift, Lild sogn, Thisted amt, deres børn
    Wilhelm do, 11, do, do, do
    Line do, 9, do, do, do
    Christian do, 7, do, do, do
    Adam do, 5, do, Thorsager sogn, Randers amt, do
    Eva do, 4, do, do, do
    Emil do, 1, do, her i sognet, do.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Vilhelm Fabricius, Gift, Bud, Bø?? Præstegaard, Ribe Amt, , M, 3, 8, 1867, 62, 1844
    Dorthea Clausine Kathrine Vilaume, Gift, , Svendborg, Hans Kone, K, 1867, 54,
    Adam Christopher Fabricius, Ugift, Skomagersvend, Thorsager, Deres Søn, M, 24,
    Jens Laurits Thommerup Fabricius, Ugift, Cigararbejder, Vivel, Randers Amt, Deres Søn, M, 19,
    Elvine Elise Henriette Fabricius, Ugift, , Randers, Deres Datter, K, 16,.
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Ida Charlotte Caroline Amalie Andersen

K, f. 30 juli 1864, d. 15 november 1913
Senest redigeret=30 Jun 2014
     Ida Charlotte Caroline Amalie Andersen blev født 30 juli 1864 i Skt. Peders Stræde 28, København. Hun var datter af Ole Andersen og Hanne Henriette Augusta Bendtsen. Ida Charlotte Caroline Amalie Andersen blev døbt 21 august 1864 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.1 Ida blev gift 18 april 1886 med Adam Christopher Fabricius, søn af Jakob Vilhelm Clausen Fabricius og Dorthea Clausine Catherine Villaume. Ida Charlotte Caroline Amalie Andersen døde 15 november 1913 i Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, Frederiksberg, København, i en alder af 49 år. Hun blev bisat fra Solbjerg Kirke, Howitzvej 30A, Frederiksberg, København, på Peter Bangsvej 85 21 november 1913.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Peter Bangs Vej 65, Frederiksberg, København2
Far-Nat*Ole Andersen f. 8 Dec 1833, d. 24 Maj 1896
Mor-Nat*Hanne Henriette Augusta Bendtsen f. 19 Feb 1833, d. 2 Dec 1868

Børn af Ida Charlotte Caroline Amalie Andersen og Adam Christopher Fabricius

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Emil Nicolaus Fabricius

M, f. 10 januar 1859, d. 9 december 1911
Senest redigeret=14 Jan 2013
     Emil Nicolaus Fabricius blev født 10 januar 1859 i Vivild, Sønderhald, Randers. Han var søn af Jakob Vilhelm Clausen Fabricius og Dorthea Clausine Catherine Villaume. Emil Nicolaus Fabricius blev døbt 15 maj 1859 i Vivild, Sønderhald, Randers.1 Han var i 1877 cigarmager i Prinsessegade, Christianshavn, København. Emil blev gift 19 februar 1888 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Petrea Henriette Maahr, datter af Hans Peter Julius Maahr og Frederikke Emilie Hecquet.1 Emil Nicolaus Fabricius immigrerede 15 august 1895 til Boston, Suffolk, Massachusetts, USA.2 Han døde 9 december 1911 i Boston, Suffolk, Massachusetts, i en alder af 52 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1860Vivild, Sønderhald, Randers3
Folketælling1910Boston, Suffolk, Massachusetts, USA4
Far-Nat*Jakob Vilhelm Clausen Fabricius f. 15 Okt 1817, d. 24 Nov 1895
Mor-Nat*Dorthea Clausine Catherine Villaume f. 5 Mar 1825, d. 16 Mar 1899

Børn af Emil Nicolaus Fabricius og Petrea Henriette Maahr

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Jakob Wilh. Fabricius, 42, gift, Bøvling, Ringkøbing, tøifarver (?)
    Sine Willaume, 35, gift, Svendborg, hans kone
    Johannes Fabricius, 13, ugift, Lild sogn, Thisted amt, deres børn
    Wilhelm do, 11, do, do, do
    Line do, 9, do, do, do
    Christian do, 7, do, do, do
    Adam do, 5, do, Thorsager sogn, Randers amt, do
    Eva do, 4, do, do, do
    Emil do, 1, do, her i sognet, do.
  4. [S246] Folketælling. name: Emiel Febricinie
    birthplace: Denmark
    marital status: Married
    race : White
    gender: Male
    immigration year: 1880
    father's birthplace: Denmark
    mother's birthplace: Denmark

    name: Petrea Febricinie
    birthplace: Denmark
    relationship to head of household: Wife
    marital status: Married
    race : White
    gender: Female
    immigration year: 1887
    father's birthplace: Denmark
    mother's birthplace: Denmark

    name: Agnes Febricinie
    birthplace: Massachusetts
    relationship to head of household: Daughter
    marital status: Single
    race : White
    gender: Female
    father's birthplace: Denmark
    mother's birthplace: Denmark

    name: Frances Febricinie
    birthplace: Massachusetts
    relationship to head of household: Son
    marital status: Single
    race : White
    gender: Male
    father's birthplace: Denmark
    mother's birthplace: Denmark.

Jens Laurids Tommerup Fabricius

M, f. 24 januar 1861
Senest redigeret=20 Aug 2011
     Jens Laurids Tommerup Fabricius var cigarmager i København. Han blev født 24 januar 1861 i Vivild, Sønderhald, Randers. Han var søn af Jakob Vilhelm Clausen Fabricius og Dorthea Clausine Catherine Villaume. Jens Laurids Tommerup Fabricius blev døbt 26 april 1861 i Vivild, Sønderhald, Randers.1 Jens blev gift 20 september 1891 med Helma Christina Andersson, datter af Carolina Jeppsson.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Ravnsborggade 20, København2
Bolig1 november 1891Dronningens Tværgade 2, København3
Bolig1 november 1895Valkendorfsgade 11, København3
Bolig1 november 1896Adelgade 64, København3
Bolig1 maj 1898Skt. Pauls Gade 70, København3
Bolig1 november 1898Åbenrå 22, København3
Bolig1 november 1899Gl. Mønt 26, København3
Folketælling1901Borgergade 79, København4
Bolig1 maj 1901Borgergade 79, København3
Bolig1 november 1901Dronningens Tværgade 32, København3
Bolig1 november 1902Dronningens Tværgade 21, København3
Folketælling1916Dronningens Tværgade 21, København3
Bolig1 november 1922Dronningens Tværgade 21, København3
Far-Nat*Jakob Vilhelm Clausen Fabricius f. 15 Okt 1817, d. 24 Nov 1895
Mor-Nat*Dorthea Clausine Catherine Villaume f. 5 Mar 1825, d. 16 Mar 1899

Barn af Jens Laurids Tommerup Fabricius og Helma Christina Andersson

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Vilhelm Fabricius, Gift, Bud, Bø?? Præstegaard, Ribe Amt, , M, 3, 8, 1867, 62, 1844
    Dorthea Clausine Kathrine Vilaume, Gift, , Svendborg, Hans Kone, K, 1867, 54,
    Adam Christopher Fabricius, Ugift, Skomagersvend, Thorsager, Deres Søn, M, 24,
    Jens Laurits Thommerup Fabricius, Ugift, Cigararbejder, Vivel, Randers Amt, Deres Søn, M, 19,
    Elvine Elise Henriette Fabricius, Ugift, , Randers, Deres Datter, K, 16,.
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Enkemand, 1 levende, 2 døde børn i ægteskabet.