Christen Pedersen

M, f. cirka 1722
     Christen blev gift med Kirsten Lauritsdatter Vestergaard, datter af Laurits Andersen Vestergaard og Karen Sørensdatter. Christen Pedersen blev født cirka 1722.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Nors, Hillerslev, Thisted1

Familie: Christen Pedersen og Kirsten Lauritsdatter Vestergaard

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Pedersen, 65, Gift, Huusmand, Mand, M, 2
    Kirsten Larsdatter, 63, Gift, , Hans kone, K, 1
    Simon Christensen, 31, Ugift, Smed, Hans søn af første ægteskab (Christen Pedersen)., M,.

Kristine Kristensen Holm

K, f. 25 oktober 1859, d. 28 juli 1913
     Kristine Kristensen Holm blev født 25 oktober 1859 i Holmene, Stausholm, Harboør, Vandfuld, Ringkøbing. Hun var datter af Christen Christensen Tommerup og Anne Pedersdatter Nees. Kristine Kristensen Holm blev døbt 6 november 1859 i Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing.1 Hun blev konfirmeret 12 april 1874 i Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing.1 Kristine blev gift 7 december 1883 i Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing, med Søren Jacobsen, søn af Jacob Christensen Vilhelmsborg og Bodil Marie Nielsdatter.1 Kristine Kristensen Holm døde 28 juli 1913 i Skt. Lukas Stiftelsen, København, i en alder af 53 år. Hun blev bisat fra Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing, 2 august 1913.1
Far-Nat*Christen Christensen Tommerup f. 14 Nov 1819, d. 20 Mar 1906
Mor-Nat*Anne Pedersdatter Nees f. 2 Nov 1817, d. 18 Jun 1893

Familie: Kristine Kristensen Holm og Søren Jacobsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Jakobsen, 32, Gift, Arbm. v. Kystsik. Arbejdet, Harboøre Sogn
    Kristine Jakobsen, 30, Gift, , Harboøre Sogn
    Jakob Marinus Jakobsen, 4, Ugift, , Harboøre Sogn
    Laura Kristine Jakobsen, f. Aug. 1889, Ugift, , Harboøre Sogn.

Peder Wøldike1,2,3,4,5,6

M, f. 1654
Sommersted Kirke
Borgerligt våbenskjold, ført af Peder Wøldike. Gengivet efter "Våbenførende slægter i Danmark".
Skjoldet sølv, deri et grønt kornneg ombundet med et guldbånd. Hjælmærke tre grønne rugaks, hver med to grønne blade. Hjælmklde indvendig sølv, udvendig grønt.
Følgende oplysninger stammer fra T.O.Achelis: Haderslev i gamle dage. Personalhistorisk tidsskrift 1925, 233 - 254 og fra Peter Christian Rhode: Samlinger til Haderslev amts beskrivelse, 1775.

Efter sin hjemkomst til Wittenberg, fra Holland og England, hvor han måtte lide nød, blev han i porten af hververe opsnappet, men en af hans gamle venner mødte disse "galeatos Martis lepores", idet de ville bringe ham til kommandanten, de rev Wøldike af deres magt, og afpryglede dem til fornødenhed. I 1680 blev han som conrektor kaldet til Haderslev latinskole. I kaldsbrevet til latinskolen stod, at han skulle få et præstekald, når han havde tjent skolen i 10 á 12 år; alligevel søgte han allerede i 1682 bort fra skolens arbejde. Han kunne jo nok tænke sig et liv med kone og børn; men hertil var der ingen udsigter for en konrektor i Haderslev, særlig efter at borgmestre og råd med provstens samtykke i året 1671 havde solgt konrektorens hus i Nørregade, og han kun fik 8 mark årligt til erstatning. Borgerne i Haderslev var imidlertid meget tilfredse med den unge konrektor og søgte at beholde ham. Kong Christian V opfyldte da på en måde begge parters ønsker, idet han 1682 gav Wøldike en "ekspetance" på det første efter tre års forløb ledigblevne pastorat i provstiet, således at han altså i de første år vedblev at være konrektor. Nu døde i 1684 sognepræsten i Sommersted, Hans Jacobsen Buch, hvorefter Wøldike fik dette kald, idet han en af de sidste dage i året tilskrev kongen herom, skønt fristen jo ikke var udløbet, og blev bønhørt. Den 1. oktober viedes han til sin forgængers datter, Cathrina Magdalena Buch.

Med hende fik han 10 børn, af hvilke 5 sønner blev voksne. Rhode skriver: Så lille Wøldickes embede var, så store blev han sønners: Andreas biskop i Viborg, Johannes præst i Odense, Peter faders efterfølger i Sommersted og senere provst i Haderslev, Jørgen (Georg) rektor ved Frederiksborg skole og Markus professor i theologi ved Københavns Universitet.

I begyndelsen var Wøldike ikke særlig tilfreds i Sommersted. I en latinsk ansøgning af 18. februar 1687 klager den unge ægtemand over at være kasted fra Haderslev Latinskoles sikre havn til Sommersted kirkes urolige hav, men efterhånden som hans børn voksede til, er han blevet mere og mere tilfreds.

Samtidig med, at han underviste sine egne børn, sendte efterhånden adskillige folk i Haderslev og andensteds deres børn til ham i Sommersted, hvor de fik undervisning og bolig i præstegården.

Hans søn Andreas dimitteredes af faderen i 1702; men i årene 1697 - 99 vides han tillige at have undervist en nabopræsts søn. Efterhånden blev antallet af "studenterne fra Sommersted" større og større. Rektor ved Haderslev latinskole var utilfreds med denne konkurrence og sendte 1712 en bønskrivelse til amtmanden, Christian Detlef Reventlow. Amtmanden læste rektorens ydmyge og angerfulde bønskrift og henvendte sig så til provsten, mag. Michael Stichelius, der havde opsyn med skolevæsenet, og krævede en nøjagtig revision af skolens kår. Med dette brev var amtmanden imidlertid kommet til den forkerte. Provsten havde nemlig, ligesom borgmesteren, en søn i Sommersted latinskole, og så trak han sagen i langdrag.

I 1725 sendte lærerne i Haderslev på ny et langt klageskrift til amtmanden. I Sommersted var den gamle Peter Wøldike død, og nu håbede lærerne at få bugt med skolen der, men forgæves.

Forældrene, der havde sendt deres børn til Sommersted, ønskede ingen afbrydelse i undervisningen og bad den unge Peter Wøldike, som nu blev faderens efterfølger på prædikestolen, om at fortsætte i faderens spor, og han opfyldte deres ønske med stor glæde og for mange børns vedkommende med et særdeles godt resultat.
     Peder Wøldike blev født i 1654 i Ahrensberg, Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Han var søn af Andreas Wøldike og Regine Petri Böhme. Peder Wøldike blev optaget på gymnasiet i Danzig maj 1673.7 Han tog eksamen som student i 1675 i Danzig, Tyskland. Han var student i Königsberg, Wittenberg, Holland og England. Han var i 1680 konrektor i Haderslev. Han var 6 januar 1685 sognepræst i Sommersted, Gram, Haderslev. Peder blev gift 1 oktober 1685 i Sommersted, Gram, Haderslev, med Catharina Magdalena Buch, datter af Hans Jacobsen Buch og Magdalene Nielsdatter Heniochus. Peder Wøldike blev bisat fra Sommersted, Gram, Haderslev, 1 februar 1725.
Far-Nat*Andreas Wøldike f. 1626, d. 12 Feb 1707
Mor-Nat*Regine Petri Böhme f. 12 Okt 1633, d. 16 Mar 1680

Børn af Peder Wøldike og Catharina Magdalena Buch

Kildehenvisninger

  1. [S26] Otto Fr. Arends, Gejstligheden i Slesvig og Holsten.
  2. [S27] Peter Christian Rhode, Samlinger til Haderslev-Amts Beskrivelse.
  3. [S28] T. O. Achelis, Haderslev i gamle dage.
  4. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  5. [S30] T. O. Achelis, "Haderslev lærde Skole."
  6. [S31] T. O. Achelis, "Sommersted Latinskole."
  7. [S505] Dr. Otto Grotefend (Marburg), "Mecklenburger in Danzig", 575. Wöldicke, Andreas, aus Neubrandenburg, wurde im Mai 1647 in das Gymnasium aufgenommen. (M.). Ein Verwandter von ihm war vielleicht H. Woldecke (Nr. 579.)

    576. Wöldicke, Petrus, aus Arensberg (Amt Wredenhagen), trat im Mai 1673 in die erste Klasse des Gymnasiums ein. (M.)

    Glaser. Am 13. Jan. 1646 erwirkte er noch persönlich vor dem Rate zu Rostock einen auf Grund der Aussagen der Glaser Klaus Turitz, Ältermanns, und Jochim Preen zu Rostock, die auf der Hochzeit seiner Eltern gewesen waren, ausgestellten Geburtsbrief. Wohlers Eltern waren der Bürger und Glaser Reinhold W. in Rostock und seine Frau Katharina geb. Hennings. (Bb. Gb.)..

    579. Woldeke, Hans, aus Neubrandenburg, wurde am 20. Juli 1613 Bürger als Schlosser. (Bb.) Vgl. Nr. 575.

Ane Sophie Malvina Sørensen

K, f. 30 marts 1878
     Ane Sophie Malvina Sørensen blev født 30 marts 1878 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Hun var datter af Jens Sørensen og Karen Johanne Wøldike. Ane Sophie Malvina Sørensen blev døbt 26 maj 1878 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.1 Hun blev konfirmeret 9 april 1893 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.1 Ane blev gift 8 marts 1908 med Jens Jensen.
Far-Nat*Jens Sørensen f. 14 Sep 1851
Mor-Nat*Karen Johanne Wøldike f. 2 Dec 1846, d. 15 Nov 1916

Barn af Ane Sophie Malvina Sørensen og Jens Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Sørensen, 28, Gift, , Hørsholm Sogn
    Johanne Sørensen, 33, Gift, , Farum Sogn
    Ane Sofia Malvina Sørensen, 1, Ugift, , Hørsholm Sogn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Sørensen, 38, Gift, Grønthandler, Vallerød, ,
    Karen Johanne Sørensen, 43, Gift, , Stavnsholdt?, ,
    Anna Sørensen, 11, Ugift, , Vallerød, ,
    Sørine Marie Sørensen, 9, Ugift, , Mikkelborg, ,
    Alma Mathilde Sørensen, 5, Ugift, , Mikkelborg, ,.

Anna Maria Christophersdatter Kruse1

K, f. 21 december 1688, d. 6 juni 1748
     Anna Maria Christophersdatter Kruse blev født 21 december 1688 i Rudkøbing. Hun var datter af Christopher Hansen Skrædder og Elisabeth Johansdatter Kruse. Anna Maria Christophersdatter Kruse blev døbt 23 december 1688 i Rudkøbing.2 Anna blev gift 28 juni 1712 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Andreas Pedersen Wøldike, søn af Peder Wøldike og Catharina Magdalena Buch.2 Anna Maria Christophersdatter Kruse døde 6 juni 1748 i Viborg i en alder af 59 år hastigt af et stik-flod.3 Hendes ejendele blev skiftet 17 juni 1748.4 Hun blev bisat fra Viborg Domkirke, Skt. Mogens Gade 4, Viborg, 17 juni 1748.2
Far-Nat*Christopher Hansen Skrædder f. c 5 Jan 1658
Mor-Nat*Elisabeth Johansdatter Kruse f. 21 Dec 1665

Børn af Anna Maria Christophersdatter Kruse og Andreas Pedersen Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  4. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , 112 Anne Marie [Christoffersdatter Kruse] i Viborg. 18.6.1748, fol.185.
    E: Andreas [Pedersen] Wøldike, biskop i Viborg stift.
    Afkald fra B:
    1) Peder Wøldike i København
    2) Jacob Wøldike i København
    3) Christoffer Wøldike, præst i Vive, Ove og Valsgård
    4) Elisabeth Wøldike g.m. J[ohan Christian] Kall, [professor i København]
    5) Regine Dorthe Wøldike g.m. Johan [Johansen] Rehling, [præst i Koldby på Samsø].

Andreas Pedersen Wøldike1,2,3,4,5,6,7,8,9

M, f. 29 august 1687, d. 13 oktober 1770
Andreas Pedersen Wøldike
Maleri i Skt. Olai, Helsingør
Fra Dansk Biografisk Lexikon:10

Wøldike, Andreas, 1687-1770, Biskop, var født 26. Avg. 1687 i Sommersted i Haderslev Amt og Søn af Præsten Peder W. (d. 1725). Moderen Cathrine Magdalene Buch (d. 1749) var Præstedatter fra Sommersted. Gjennem sin Farmoder nedstammede W. fra den bekjendte Hussiterfører J. Ziska. Faderen, der var en velstuderet Mand, forberedte selv sine Sønner til Universitetet. W. blev indskrevet som Student i Kjøbenhavn 1702. Men efter at have taget Bakkalavrgraden 1703 rejste han ud for ligesom sine Brødre at studere i Wittenberg - Tysk var deres Modersmaal. 1707 opholdt han sig i kort Tid i Hamborg og studerede orientalske Sprog og deres Litteratur. 1708 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og tog s. A. theologisk Examen. 1709 blev han Kapellan ved den tyske Menighed i Helsingør og ved Kronborg Slotskirke, og samtidig dermed tjente han tillige som Feltpræst for de syge og Saarede tyske Soldater, der overførtes fra Skaane til Helsingør. 1711, da Pesten havde bortrevet begge Byens Sognepræster, blev han Sognepræst ved St. Olai Kirke og kom saaledes til ganske alene at udføre alle gejstlige Forretninger i den haardt hjemsøgte By, hvor han ufortrøden færdedes ved Dag og Nat med Trøst for syge og døende -- en Virksomhed, som synes at maatte overstige en Mands Kræfter. Først da Pesten var i stærk Aftagende, fik han sendt 2 Vikarpræster til Hjælp. 1732 blev han Viceprovst i Lynge-Kronborg Herreder og 1733 Præst ved Holmens Kirke i Kjøbenhavn og Provst ved Land- og Søetaten. Men hans Standpunkt over for Pietisterne var meget uklart, og disse betragtede ham som deres Modstander. Dertil kom, at han var uheldig som Prædikant, da han ikke havde let ved at udtrykke sig paa Dansk. Christian VI ønskede ham derfor fjærnet og udnævnte ham 1735 til Biskop i Viborg. Her mødte han de samme Vanskeligheder som hans Formand, J. Trellund (XVII, 490). De vare begge lige upraktiske og havde samme ihærdige Modstander i Stiftsprovst Chr. Tychonius (XVII, 610), der ansaa sig som selvskreven til at beklæde Viborg Bispestol. Over for ham fandt W. dog en god Støtte i Generalkirkeinspektionen, som han ellers ikke stod i noget godt Forhold til. Den tildelte ham ret skarpe Irettesættelser paa Grund af hans Optræden først over for Støttruperne (XVI, 547) og senere over for Præsten B. Taulov (XVII, 98). W. har faaet det Vidnesbyrd, at han sørgede omhyggelig for, at Menighederne bleve forsynede med duelige Lærere, at han var en flittig Visitator og i Stilhed viste megen Godgjørenhed mod faderløse og trængende; men de mange Vanskeligheder, han havde at kæmpe med i Viborg, fremkaldte dog hos ham Ønsket om at kunne ombytte Bispestolen med et Præstekald. 1754 søgte han Præsteembedet ved Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn, men Forsøget mislykkedes. 1769 fik han Stiftsprovst V. A. Worsøe til Vikar i Embedet. W. døde 13. Okt. 1770. 1712 havde han i Kjøbenhavn ægtet Anna Marie Christophersdatter Kruse (f. 1688 d. 1748).

Kjøbenhavnske lærde Efterretninger 1770, S. 833 f.
Giessing, Jubel-Lærere I, 529 ff.
Progr. fra Helsingør Realskole 1866, S. 56 ff.
Saml. til Jydsk Hist. og Topogr. IV, 303.


S. M. Gjellerup

Andreas Pedersen Wøldike
Maleri i Viborg Domkirke
Fra "Rinds Herreds Knaber:

…ligeledes Hr. Andreas Wøldike, som gik med sit eget Hår, blev befordret fra Helsingør til Holmens Kirke i København, men da han buldrede mod Pietisterne, blev han forflyttet til Biskop i Viborg og omendskønt slig, Forflytning skede til disses Fordel, så holdt dog de fleste for, at sligt alene skede for at udrydde den orthodoxe Lærdom, særdeles udi København.
Viborg Domkirke
C.M. FABER - En temperamentsfuld Bjerregravpræst i 1700-tallet

Christian Mathiasen Faber var præst i Bjerregrav-Aalum-Tånum pastorat i tiden 1731-59. Han blev født i Roskilde i 1692 som søn af en klejnsmed, blev teologisk kandidat i 1720 og kom til Bjerregrav efter en tid som kapellan i Ring-Føvling ved Brædstrup.

Han giftede sig med sin forgængers enke, som mange præster dengang gjorde, og efter hendes død med Anne Sophie Nielsdatter fra Råsted. 17. september 1759 døde han.

I Viborg bispearkiv findes en række breve og andre skrivelser, som tegner et billede af C.M. Faber, om end ikke entydigt.

Da brevene er skrevet i et meget gammeldags og snørklet juridisk-kirkeligt sprog, har jeg tilladt mig at omskrive dem en del. I den forbindelse er jeg Harald Bertelsen, Ø. Bjerregrav, stor tak skyldig for hans udskrift af papirerne og bestræbelser på at gøre dem mere læservenlige. Jeg har arbejdet videre med dette, men samtidig forsøgt at bevare så meget af sprogtonen, at man får et indtryk af tidens stil.

Enkelte breve har jeg måttet nøjes med at referere, helt eller delvis, da de ville være umulige at gengive på et moderne dansk. Ensartethed i gengivelsen må altså ikke forventes.

Om brevenes rækkefølge skal det nævnes, at den ikke er strengt kronologisk. Dette skyldes to forhold. For det første udvikler den oprindelige retssag til flere forskellige, hvoraf den første tilmed indledes af såvel en stævning som en modstævning (kontrastævning). For det andet var de kirkelige myndighedsforhold på dette tidspunkt temmelig uklare, idet magten var delt mellem adskillige organer og personer i indbyrdes rivalisering.

I brevene møder vi i første række Andreas Wøldike, biskop i Viborg i hele 35 år. Kirkehistorikeren Bjørn Kornerup karakteriserer ham som "en hæderlig og velmenende Mand, udmærket ved uhyre Arbejdsomhed og værdifulde menneskelige Egenskaber, men lidet egnet til at magte de vanskelige kirkelige Situationer, han oftere blev ført ind i. Ved sin uklare og vaklende Holdning over for Pietismen havde han skadet sig selv en hel del, og han var ikke godt anskrevet hos Kirkekollegiet."

Pietismen var en vækkelsesbevægelse med vægt på det personlige fromhedsliv. Den havde sine rødder i Tyskland og var under den enevældige konge Christian d. 6. blevet en vigtig faktor i kirke- og samfundslivet. Kongen, der selv var stærkt grebet af pietismen, søgte af al magt at fremme fromhedslivet, blandt andet ved at få ansat præster med sympati for pietismen. Desuden iværksattes en massiv kontrol med kirke, skole og offentlig forvaltning i hele riget.

Til dette formål oprettedes den såkaldte "Generalkirkeinspektion" ved forordning af l. oktober 1737 (i brevene her kaldt "kircheinspektionen"). Dette organ bestod reelt af kongens håndplukkede rådgivere og fik i perioder en særdeles vigtig rolle og greb ofte ind, også i enkeltsager, på tværs af den officielle forretningsgang. Det almindelige ministerium, Danske Kancelli, og dettes departement for kirkelige anliggender, Kirkekollegiet, eksisterede nemlig fortsat og var den officielle kommandovej.

Det er ned baggrund i disse modsætninger mellem pietistiske og mere traditionelt indstillede kredse inden for såvel bisper som Generalkirkeinspektionen og Kirkekollegiet, vi må se de uklare myndighedsforhold i følgende breve:

Til sognepræst Christian Mathiasen Faber

Det har gjort mig meget ondt, at jeg to gange har været fraværende, da Deres Velærværdighed har villet gøre mig den fornøjelse at besøge mig.

Men for at svare på indholdet af Deres meget ærede skrivelse til mig af 21. oktober, da er min mening om de til mig gjorte forespørgsler angående dets l. punkt:

at kræve krohold afskaffet efter love og forordninger, enten af hensyn til købstædernes ret, eller fordi det finder sted i domhuset, er ikke en præsts sag. Han skal alene anmode de verdslige myndigheder om at borttage anledningen til eder, banden, fulderi, uforligelighed og deslige ugudelighed, som krohold giver, ikke alene for gæster, som besøger krostuerne, men også for værterne selv.

Vil de verdslige myndigheder ikke gøre det, som præsten ønsker, da er det deres eget ansvar over for Gud og mennesker. Men fremturer værterne med disse onde handlinger, da viser loven klart, hvad præsten skal gøre mod sådanne syndere, og når en præst nøje retter sig derefter og tager sig nøje i agt at udvise både tålmodighed og varsomhed, som loven befaler, da går han den tryggeste og bedst forsvarlige vej.

Vil en præst da prøve til slige menneskers forbedring at gøre noget, som ganske vist ikke er nævnt i loven, men dog ikke er imod loven, førend han skrider til den yderlighed, som loven endelig ommelder 1), da kan han gøre følgende:

Når personerne anmelder som sædvanlig otte dage før at ville gå til Herrens bord 2), da kalder præsten dem til sig og formaner dem at holde sig borte fra sakramentet, indtil de ved alvorlig omvendelse atter er beredte dertil.

Når de derpå kommer i kirken for at gå til skrifte med andre, kan præsten, før noget skriftemål begynder, træde frem og i menighedens påhør spørge dem, om de agter at gå på den dag til skrifte, fremdeles: om de foruden deres andre synder have med anger overvejet den og den vitterlige synd, i hvilke de hidindtil have levet og ville herefter med alvor ved Guds nåde holde sig fra den. Svarer de ja, så ønskes dem velsignelse og bestandighed til at opfylde deres løfte, og de nærværende kræves til vidne over dem både for Gud og menneske, dersom de ikke holder deres løfte. Men dersom de begynder at sludre om deres skrøbelighed o.a. sligt, da foreholdes dem omvendelsens nødvendighed og formanes offentligt at holde sig så længe borte fra skriftestolen og sakramentet, indtil de erklærer sig til omvendelse, så antages de. Forbryder de sig alligevel, kan dog denne måde bruges endnu nogle gange med dem, førend der gås til den yderste konsekvens efter loven, som desmere kan ankes. Dog er det ikke let at formode, at slig handlemåde under Guds inderlige og idelige påkaldelse for sådanne mennesker skulle være aldeles frugtesløst.

Angående 2. punkt:

Ved berygtelse og mistænkelse må en præst meget vel vogte sig, at han ikke tænker anderledes end ment i loven: Der skal være gyldige vidner, som kan og vil vidne, hvis de bliver lovligt stævnede, at de har set dem alene sammen på enlige steder.

Er en præst ikke forud sikker og tilforladeligt forsynet med sådanne vidner, da vil jeg ikke råde ham til, kun på baggrund af mistanke og rygter, at holde nogen borte fra nadveren 3).

Bortvisningens tid er påskedag og mikkelsdag 4), når vedkommende ej selv vil finde sig i anden tid.

Imidlertid ser jeg ikke, at Deres Velærværdighed kan undgå at tage dem til skrifte og til alters, når de erklærer over for Dem at have holdt sig borte fra hinanden og fortsat at ville gøre det.

Angående 3. punkt:
Er det vel, at De har gjort det, som De i Deres brev til mig har meddelt, men fordi den forurettede har beklaget sig over for sin præst, skal forliget ikke nødvendigvis ske i hans overværelse, men det må være nok for ham, at begge parter vedgår forliget.

Den, som gør uret, burde efter Matthæus 5 gå hen og forlige sig med sin broder. Er han ikke at bringe til det, men alligevel indrømmer at have gjort uret og begærer tilgivelse, da bør en præst, når ingen anden dertil er for hånden, regne sig selv frem for alle andre berettiget til at være angelus pacis (="fredens engel").

Også, når den uretfærdige alene med munden taler om fredelighed og forsoning, men mener det ikke af hjertet, da er det først og fremmest Gud, som ransager hjerterne, og dernæst, når en præst har foreholdt en synder, hvad sjælefare og fordærvelse, han styrter sig udi ved at være uoprigtig, og han ikke desto mindre vil anses for at mene det af hjertet, hvad han taler med munden, da får han for sin egen regning at antages til Herrens bord, og præsten kan på sin side have en frelst samvittighed.

Angående 4. punkt:

Da bør præsten/provsten indsende beretning om det årlige syn til herskabet med erindring om reparation - hjælper det ikke, da forelægger provsten tillige med præsten forsømmelsen for stiftsamtmanden og bispen tillige, som da er skyldige at påminde ejerne en og anden gang, og når sligt alligevel ikke bærer frugt, da at forelægge det for kongen.

Angående 5. punkt:

Her er, hvad N.N. skole angår: …her burde lige strax ved allerførste skolesamling af amtmanden eller fuldmægtig og provsten samt andre vedkommende være fastsat, hvad som befindes at være gavnligt til ungdommens undervisning. Bagefter kommer tyndt øl… Det eneste middel til at få den sag bragt i bedre stand er og bliver det, som jeg både mundtligt og skriftligt altid haver tilrådet, nemlig en fornuftig og uden anstødelige vendinger forfattet memorial (=erindringssskrivelse) til kongen, enten fra Deres Velærværdighed på sine tilhøreres vegne, eller som jeg på den tid agter tjenligere (=mere hensigtsmæssigt), fra nogle af menighedens medlemmer på egne og de øvriges vegne… Thi sligt memorial bliver uden tvivl forelagt stiftsamtmanden og undertegnede til udtalelse, hvorved der gives lejlighed til at demonstrere tingene bedst muligt og derpå forvente udfaldet.

Angående 6. punkt:

Der er ganske vist ingen kgl. befaling kommet, hvorved de fattigvæsenet skulle være ophævet, men for resten kan hverken stiftsamtmanden eller jeg hverken rette eller gennemtvinge rettelser, så længe ingen regnskaber kommer os for øje, samt anden nærmere forklaring af, hvori urigtigheder består.

Når vi får fornøden underretning om dette, skal der til vedkommende blive gjort af os behørig påmindelse.

Viborg, d. 7. december 1744.
Andreas Wøldike.

Til hr. Chr. Faber i Bierregrav.

På Deres Velærværdigheds til mig gjorte anmodning anerkender jeg hermed, at jeg fra Dem har fået brev, dateret 21. oktober næstafvigte år 1744, hvorudi De iblandt flere poster forespørger om Deres forholden Dem ved den berygtelse, hvorudi forvalter Christian Kollin og hans nuværende husholderske Anne D. Tønnes skal for hverandre, hvorpå jeg ej havde lejlighed at svare førend 7. december. Men eftersom jeg meget ugerne forstår, at aftalen mellem Dem og forvalter Kollin om at afvente mit svar ikke er blevet efterkommet, men forinden samme tid er rejst sag af forvalter Kollin og husholderske for bortvisning fra privat skriftemål og alterets sakramente, så ser jeg ikke, at jeg uden at krænke retten kan nægte Deres Velærværdighed frihed til sit forsvar ved contrastævning, og anfører ved førelse samt attesters og andre bevisligheders fremlæggelse for retten at godtgøre, hvad grund De formener at have haft til bemeldte personers bortvisning fra privat skriftemål og sakramentet. I den forbindelse haver De alligevel ifølge lovens pag. 287, art.6, så vidt muligt at afholde Dem fra at komme til tinge, men antage en kyndig og duelig procurator, men i mangel af en sådan kan de rimeligvis anses som nødt til selv at møde for retten.

Jeg forbliver Deres Velærværdigheds tjenstberedvillig i Herren

Viborg d. 5. febr. 1745
Andreas Wøldike.

Til biskoppen

Siden jeg behøver i den rejste sag mellem mig Kollin og husholderske ved Fussingø at føre nogle vidner for provsteretten, så falder min ydmyge begjæring til Deres Højærværdighed, at De vil således foranstalte det, at jeg for bemeldte ret kan føre nogle vidner udi edeligt forhør.

Og eftersom jeg også skal behøve provst Olufsens vidnesbyrd i ovennævnte sag, så må jeg og udbede mig dette af Deres Højærværdighed, at de imidlertid vil forsyne retten med en sættedommer 6) i bemeldte provst Olufsens sted.

Jeg i det med det øvrige med al velsignelse ønsker over Dem og Deres ganske hus og ydmyg hilsen lever jeg altid

Velædle hr. biskoppens gunstige patron, ydmyge tjener
C.M. Faber
Bjerregrav d. 6. juli 1745.

Resolution.

Efter forestående begæring og angående nødvendigheden af vidners førelse for den gejstlige ret i Sønderlyng herred tillades herved en provsteret at måtte sættes, hvis administration provst, Velærværdige hr. Peter Olufsen med assistance foretager sig på et belejligt sted efter det kgl. allernødigste rescript af 18. oktober 1743, så snart vidnerne for ham bliver indstævnede.

Og skulle hr. Chr. Faber behøve hr. provst Olufsens eget vidnesbyrd, beskikkes og autoriseres herved Velærværdige magister hr. Jens von Haven, sognepræst for Vester Velling og Skjern menigheder, til at betjene retten i hans forfald …

Vesterbølle præstegård, 21. juli 1745.
Andreas Wøldike.

Til biskoppen

Siden jeg ikke kan fremme min rejste sag mod forvalter Kollin og husholderske bedst muligt for provsteretten, medmindre Deres Højærværdighed forunder mig en mere omfattende tilladelse, så begærer jeg herom, at den måtte forundes mig tilbage med dette bud. Jeg… forbliver

Deres Højtærede Højærværdigheds etc.
C.M. Faber
Bjerregrav d. 10. maj 1745.

Resolution.

(Ifølge denne resolution, dateret 21. august 1745, nedsættes provsteretten i skolehuset i Hammershøj, for at tage stilling til sagen mellem Kollin og Faber, som beskrevet i resolutionen af 21. juli 1745).

Til biskoppen.

(Kollin skriver, at han forgæves har forsøgt at udtage kontrastævning mod Faber i sagen hos provsten i Ørum, men han har henvist ham til biskoppen. Omgående rejste han til Viborg. Men…)

Men da hverken Deres Højærværdighed, stiftsprovsten eller famulusen 7) fandtes hjemme, var jeg nødt til at lade dette brev afsende omgående for herved at bede Dem meddele mig tilladelse, såvel som hr. Chr. Faber har fået, så at provsteretten må sættes også til min kontrastævning.

Herefter forventer jeg fremmelse af samme sag… og at budet kan være hos mig inden i morgen tidlig, da jeg ellers bliver hindret og krænket i min rets fremme, så at jeg kan blive højnødtvungen at påanke.

Forbliver jeg Deres Højædle Højærværdigheds etc.
Chr. Kollin
Viborg d. 9. august 1745 om eftermiddagen kl. 6, da budet afred.

Tjenstligt svar.

Deres rekvisition er kommet mig i hænde i dag formiddag kl. 7. at provst hr. Peter Olesen og enhver undersåt retter sig efter Hs. Kgl. Majestæts allernådigste befalinger er ej at laste, men at rose.

Min og min amanuensises fraværelse fra Viborg mener jeg at være lovlig, såsom jeg ikke i andet ærinde er udrejst end den på visitats efter loven… og stiftsprovsten beviser og gerne sin fraværelse at være lovlig, om nogen behager den at påtale.

Men for at mons. Kollin ikke ved tidens forhaling skal have årsag til at føle sin ret krænket og derfor højnødvunget at anke, som han truer, så gives her min tilladelse til, at provsten, hr. Peder Olesen, udsteder den forlangte kontrastævning.

Andreas Wøldike
Smorup præstegård på min visitatsrejse den 10. august 1745 kl. elleve formiddag, da det til monsieur Kollins udsendte bud tilbageleveres.

Bjerregrav præstegård

Til kirkeinspektionen.(= generalkirkeinspektionen, se indledn.)

Sognepræsten for Bjerregrav, Ålum og Tånum menigheder her i Viborg stift, hr. Chr. Faber, er gerådet i en vidtudseende proces med Christian Kollin, forvalter ved Fussingø, fordi han har nægtet at antage ham og hans husholderske, Anne Dorthe Tønnes, til privat absolution formedelst et udspredt rygte om usømmeligt levned med hverandre.

Præsten har i den forbindelse allerede mødt temmelig megen uro og ulejlighed ved stævning og contrastævning samt begyndt rettergang.

Det tegner sig også til en meget vidtløftig, langvarig og kostbar proces. Iblandt andre ting har det også behaget forvalter Kollin til at hævne sig desmere på præsten ved at påkaste ham en skammelig beskyldning, - at han i sin forrige enkemandsstand selv skulle have været i et ondt rygte for sit barns amme. Denne beskyldning vil forårsage endnu flere vidtløftigheder samt tids- og pengespild.

Præsten, hr. Chr. Faber, har ikke nogensinde været tilbøjelig til strid og processer 8). Der er heller aldrig kommet mig det allerringeste rygte for øre om præstens forhold til ammen eller noget anden, før Kollin haver tillagt ham det.

Mandens alvorlige, ædru, eksemplariske levned og lærdom, - nidkær for Guds ære -, tillader mig heller ikke at tro en så dan hæslig beskyldning. Der er mig i det hele taget intet uanstændigt eller lastværdigt om ham bekendt, medmindre man vil kalde det lastværdigt, at han plejer at sige og skrive sin mening rent ud til hver mand uden undseelse og persons anseelse.

Derfor kan jeg ikke unddrage mig hans begæring om at ledsage hans vedlagte ansøgning for Deres Excellence og samtlige høje herrer med min ydmyge forbøn, at det nådigst og gunstigst måtte behage at fremme sagen og, såfremt De finder, at præsten har retten på sin side, at afkorte den, så at han ikke på grund af sin modparts snedighed, snedige påfund og sagens langdrag helt skal føres ud i økonomisk ruin som følge af sin indsats for at afskaffe forargelser og hindre ugudelighed.

Deres Excellences og høje herrers rosværdige omsorg for retskafne og redelige præsters bevarelse og forsvar giver mig det visse håb, at også denne gode mand finder i sin underdanige ansøgning en nådig og højgunstig bønhørelse, hvormed jeg ønsker Dem al åndelig og legemlig velsignelse.

Andreas Wøldike
Storvorde præstegård i Fleskum herred på visitats den 26. august 1745.

Resolution.

(Ved provsteretssagen mellem Faber og forvalter Collin er der åbenbart sket noget, som har affødt en klage fra provsterettens dommer, provst Peter Olufsen, over Faber. Forlig mellem Faber og Olufsen er ikke muligt, idet Faber afviser det. Biskop Wøldike må derfor (7. oktober 1745) nedsætte endnu en provsteret, denne gang naturligvis med en anden provst som dommer, da Olufsen ikke kan dømme i en sag, han selv har rejst. – Denne sag kører herefter, ligeledes i Hammershøj skolehus, parallelt med den oprindelige sag.)

Concept (=udkast) til erklæring på hr. Chr. Fabers memorial (=bønskrivelse) om fattigdoms understøttelse udi hans sag med forvalter Collin. 10)

(Sagen mellem Faber og Collin har på dette tidspunkt kørt i to år og øjensynlig udgjort en stor belastning for Faber, både helbredsmæssigt og økonomisk. Derfor har han ansøgt de kirkelige myndigheder om økonomisk hjælp i forbindelse med sagen.)

Da sognepræsten for Bjerregrav-Ålum-Tånum menigheder udi Viborg stift har begæret min attest (=udtalelse), som han agter at bruge i forbindelse med sin allerunderdanigste ansøgning, dateret 14. dennes, om beneficio paupertatis udi den sag, som svæver mellem ham og forvalter ved Fussingø, Chr. Collin, så kan jeg ej nægte ham dette.

Mit vidnesbyrd er, at

1. Jeg aldrig har befundet andet, end at han både i lærdom og levned har lagt vind på at forrette sit hellige embede med troskab og opbyggelighed.

2. Så vidt mig hidindtil af sagen er blevet bekendt, skønner jeg ej rettere, end at retten må være på præstens side.

3. At præstens tilstand er af den beskaffenhed, at han både før processens begyndelse har været af meget slet helbred, og også under processen er blevet endnu skrøbeligere, skønt ikke altid sengeliggende, så at han derfor er blevet nødt til at antage en personlig kapellan 11), ja, endogså i sommer har været nødt til at rejse til København for at søge hjælp for sit slette helbred, som kun synes at være bedret lidt derved. Til med har også den bedrøvelige kvægsyge i høj grad ramt hans sogne, men også hans eget hus. 12)

Og når disse omstændigheder overvejes, kan det lettelig sluttes, at nødvendigheden tvinger ham til at indgive en sådan Allerunderdanigst ansøgning om beneficio paupertatis og af kgl. Majestæts sædvanlige mildhed at vente en allernådigst bønhørelse.

København august 1747.

Dette blev ikke det sidste, biskop Wøldike og myndighederne kom til at høre til den temperamentsfulde Bjerregravpræst.

Blandt andet blev han i slutningen af 1750´erne part i en ulykkelig strid med sin kapellan, Christian Henrichsen Lemmiche, som endnu ikke var bilagt, da Faber døde.

For så vidt angår sagen mellem Faber og Collin, tabte Faber og blev dømt til at betale en større bøde til Collin, dels for sine udtalelser om dennes forhold til sin husbestyrerinde, dels for at have nægtet dem adgang til at deltage i altergangen.

I Fabers eftermæle indgik ifølge Wibergs Præstehistorie følgende elementer: "heftig, lidenskabelig, vanskelig ægtefælle. Streng fader og husbonde. Kan ikke fritages for hierarki (her=magtlyst) og hævngerrighed. Ellers flere gode egenskaber, lærd og duelig."

NOTER

1) I yderste konsekvens: bandlysning. – Danske Lov 9. kapitel: "Om Præsternes og deris Medhielperis Embede/ og Kirkens Myndighed imod de Ubodfærdige."

2) Man kunne ikke gå til alters uden at have anmeldt det en uge i forvejen.

3) Som det fremgår af de øvrige breve m.v., drejer denne forespørgsel sig om forvalter Collin på Fussingø og hans husholderske. – Bemærk i øvrigt, hvor omhyggeligt biskoppen advarer Faber mod at gå for ivrigt frem. Han må næsten have haft på fornemmelsen, hvor galt det kunne gå.

4) Mikkelsdag: 29. september.

5) Ifølge Danske Lov 11. kapitel, art. 6 burde præster så vidt muligt ikke møde personligt i retten. Man anså det for uforeneligt med deres embede. – Omvendt kunne en præst pålægges at rejse sag for at rense sig for ærekrænkelse/injurier, som i øvrigt enhver tjenestemand stadig kan. Måske er det derfor, myndighederne ifølge de sidste dokumenter optrykt her overvejer at yde Faber økonomisk bistand.

6) Sættedommer: en dommer, der hentes ind udefra, når den siddende dommer vurderes at være inhabil i den pågældende sag.

7) Famulus: også kaldet amanuensis: biskoppens juridisk sagkyndige.

8) En påfaldende udtalelse, indtil man erindrer sig, at biskoppens henvendelse til kirkeinspektionen har til formål at få den til at skære igennem og få ro over gemytterne.

9) Hvad ansøgningen præcist går ud på, er uvist, men formodentlig drejer det sig om indgriben i sagen til fordel for Faber. Det synes fremmed for moderne tankegang. Men for datidens tankegang var der intet urimeligt i det. Enevældens retssystem åbnede helt klart mulighed for, at den enevældige konge/hans nære fortrolige kunne gribe ind i afgørelser. Netop dette gjorde kirkeinspektionen ofte, og tilsyneladende vilkårligt. Derfor var det indlysende for Faber at bede om biskoppens hjælp til at henvende sig til denne myndighed.

10) Som i note 9 er der tale om en direkte appel til de højeste myndigheder. Her er det om økonomisk hjælp, "beneficio paupertatis", bogstaveligt oversat: "fattigdomsunderstøttelse". Formentlig er det denne gang kongen selv, der rettes henvendelse til, jf. slutbemærkningen om "kgl. Majestæts sædvanlige mildhed".

11) En personlig kapellan (hjælpepræst) skulle aflønnes af sognepræsten selv og betød derfor en økonomisk belastning for denne.

12) Kvægsygen var frygtet. Faber er ramt af dels dalende velstand hos sine sognefolk og dermed mindskede indtægter fra dem, dels af faldet i indtægterne fra præstegårdens egen avling.


Afskrifter af sager i Viborg bispearkiv, orig. på landsarkivet i Viborg.
Danske Lov (Christian den Femtes Danske Lov), opr. 1683, optrykt 1983.
Den danske kirkes historie. Bd. 5. Johs. Pedersen og Bjørn Kornerup. København 1951.
Poul Johs. Jørgensen: Dansk retshistorie. Kbh. 1974.


Erik Johansen
Der foreligger ganske meget skriftligt materiale om Andreas Wøldike, bl. a. i Dansk biografisk leksikon, Brickas biografiske leksikon, Svend Aakjær: Viborg Købstads Historie og P. Severinsen: Viborg Domkirke. Da hans historie giver et interessant indblik i forholdene på hans tid skal der her fremdrages en del af oplysningerne om ham.

Efter forberedelse af sin lærde fader blev Andreas dimitteret til universitetet i København 1702, men efter at have taget Baccalaureusgraden i 1703 rejste han ud for lige som sine brødre at studere i Wittenberg tysk var deres modersmål. 1707 var han en kort tid i Hamborg og studerede orientalske sprog og deres litteratur. I 1708 vendte han tilbage til København og tog samme år theologisk eksamen. 1709 blev han kapellan ved den tyske menighed i Helsingør og ved Kronborg Slotskirke. I 1711 da pesten havde bortrevet begge byens sognepræster vakte han betydelig opmærksomhed ved sin nidkære, uforfærdede optræden blandt syge og døende. I 1733 blev han udnævnt til præst ved Holmens kirke og provst ved Land- og Søetaten.

Men hans standpunkt overfor pietisterne var uklart, og disse betragtede ham som deres modstander. I øvrigt fandt man som prædikant hans langtrukne prædikener i dårligt dansk, fremført med læspende stemme, kedsommelige, og de urolige kirkeforhold i denne kamptid førte ham stadig ind i situationer, han ikke kunne magte. Meget mod sit ønske blev han i 1735 udnævnt til biskop i Viborg, idet Chr. VI med stor bestemthed krævede hans forflyttelse.

Som biskop kom han ud i mange bryderier, men han synes alligevel at have fået en vis anseelse. Han havde noget læspende og langsomt ved sin tale, og det var hørligt, at tysk var hans modersmål, men alligevel omtales af flere med ærbødighed det indtryk som den fromme og ærværdige mand gjorde på prædikestolen, som han stod der med sine egne grå hår (et særsyn i paryktiden) og tog sin kalot af til bøn. Især synes han med nidkærhed at have kastet sig over forbedringer indenfor skolevæsenet.

I 1735 bad kancelliet stiftsøvrigheden indberette skolesagens tilstand i stifterne. Stiftsamtmand Güldencrone og biskop Wøldike skrev 19/9 1735, at det stod meget slet til i Viborg stift. Der var 23 skoler foruden de danske skoler i købstæderne, mens der var 217 sogne. Den 20/3 1738 skriver biskoppen og stiftamtmanden til generalkirkeinspektionskollegiet: Vi ser aldeles ingen Frugt at være fulgt paa den Paamindelse, som vi nu for faa Aar siden på Foraars-Landemode ved Provsterne lod gøre til kirkeejerne udi Stiftet i Anledning saavel af hans Majs. Allernaadigste Lov som allerhøjstpriselige Vilje om Skolernes Indretning, om de mangfoldige Degneboligers Opbyggelse, som hid og did i Stiftet fattes. Hvilken Mangel at remedere ingen haver lagt Haand paa Gerningen med nogen Alvor uden alene Proprietær Anders Kjærulfs Enke paa Sødal her udi Nørlyngs Herred, som, som foruden Bolig til Degnen haver ogsaa oprettet en ny Skole.

Han tog meget ivrigt del i oplysningsarbejdet. Også i gudstjenesten skulle der undervises ved katekisation. På landemode i 1739 gav han følgende formaning:

Naar Præsterne efter Prædiken selv forretter Catechisationen, da bør Degnen, naar de har læst i Chordøren pro exitu, gaa ned til Kirkedøren, at hindre dem, som før og under Catechisationen ville gaa ud af Kirken, siden mange af de gamle lige saa højt behøve at give Agt på Undervisningen som de Unge; dog bør frugtsommelige Koner samt gamle og svage Folk ikke formenes at gaa bort. Han rejste meget rundt og holdt lange katekisationer i kirkerne. Han fortæller selv derom, hvordan han først taler over en frivalgt tekst og derpå eksaminerer ungdommen i de gamles påhør og passer på, at det ikke skal være noget, de kan udenad, men noget de forstår. Og herudi gaar jeg ikke lettelig noget Barn forbi, ihvor talrig Forsamlingen end er, siden jeg saa, at baade Forældrene og Børnene glæde sig derover, at de ikke forbigaas, og derved opmuntres til des større Flittighed efter min Bortrejse. Og da dette alt sammen sker med Kærlighed og Venlighed, saa sker det idelig, at de Gamle i Stolene af egen Drift bryde også frem at svare, naar de Unge ikke straks ere færdige

Andreas Wødlike er omtalt i Hugo Matthiessens meget morsomme bog om snapstinget i Viborg (Snapstinget. Jydsk Termin. Marked og Mennesker. København 1946). Snapstinget har en lang historie bag sig og var en blanding af et almindeligt marked og et forum for terminshandler, lånevirksomhed (mod pant i fast ejendom) og ikke mindst handel med fast ejendom.

Hugo Matthiessen skriver, side 82:

Det mørke, gamle Domhus, som trak sig ind i Skyggen under Nordsiden af Kathedralen længst mod Øst i Nærheden af Bispegaarden og saa klods op ad Kirken, at kun et enkelt Menneske kunne knibe sig ind derimellem, havde ofte fra ældre Tid gæstfrit stillet sin Sal til Raadighed for farende Komediantner, Gøglere og Linedansere som i Terminen og ofte længere endnu forlysted Tilskuerne.

Mangen Gang var dog Bølgerne gaaet højt blandt Publikum, at da den tunge Religiøsitet i Christian den Sjettes Tid tog Magten og søgte at ihjelknuge al Livsglæde og Friskhed, forstummede ogsaa Morskaben her. Dør om Dør med Domhuset residerede jo en Alvorsmand som Biskop Andreas Wøldike, der i sine stille Stuer kunde høre Spektaklet og føle sig forarget over at Satan selv dristede sig til at have sit Capel næst ved Kirken. Nu mente Bispen Tiden moden til at kvæle Uvæsenet, og den Klage over Klammeri og Tumulter, han indsendte til Kongen, fandt villigt Øre; thi det lod sig ikke nægte, at det af og til kom til stormende Optrin, og Stiftamtmanden mente ligeledes at kunne paastaa, at Snapstingsforestillingerne hverken tjente til Opbyggelse eller Belæring, ja tilmed kun antændte onde Lyster og Begærligheder, da de til Tider trak ud paa Natten og derfor troligt nok kunde give Anledning til debauche blandt gemene og unge Folk Følgen af disse Klager blev Forordningen af 21. Marts 1738, som forbød alle Slags Komedianter, Linedansere, Taskenspillere, Lykkepottefolk og lignende at indfinde sig og vise deres Kunst baade i Danmark og Norge.
Hugo Matthiessen fortæller i "Snapstinget":

Det mørke, gamle Domhus, som trak sig ind i Skyggen under Nordsiden af Kathedralen længst mod Øst i Nærheden af Bispegaarden og saa klods op ad Kirken, at kun et enkelt Menneske kunne knibe sig ind derimellem, havde ofte fra ældre Tid gæstfrit stillet sin Sal til Raadighed for farende Komediantner, Gøglere og Linedansere som i Terminen og ofte længere endnu forlysted Tilskuerne.

Mangen Gang var dog Bølgerne gaaet højt blandt Publikum, at da den tunge Religiøsitet i Christian den Sjettes Tid tog Magten og søgte at ihjelknuge al Livsglæde og Friskhed, forstummede ogsaa Morskaben her. Dør om Dør med Domhuset residerede jo en Alvorsmand som Biskop Andreas Wøldike, der i sine stille Stuer kunde høre Spektaklet og føle sig forarget over at Satan selv dristede sig til 'at have sit Capel næst ved Kirken'. Nu mente Bispen Tiden moden til at kvæle Uvæsenet, og den Klage over Klammeri og Tumulter, han indsendte til Kongen, fandt villigt Øre; thi det lod sig ikke nægte, at det af og til kom til stormende Optrin, og Stiftamtmanden mente ligeledes at kunne paastaa, at Snapstingsforestillingerne hverken tjente til Opbyggelse eller Belæring, ja tilmed kun antændte onde Lyster og Begærligheder, da de til Tider trak ud paa Natten og derfor troligt nok kunde give Anledning til 'debauche' blandt 'gemene og unge Folk'

Følgen af disse Klager blev Forordningen af 21. Marts 1738, som forbød alle Slags Komedianter, Linedansere, Taskenspillere, Lykkepottefolk og lignende at indfinde sig og vise deres Kunst baade i Danmark og Norge.
     Andreas Pedersen Wøldike blev født 29 august 1687 i Sommersted, Gram, Haderslev. Han var søn af Peder Wøldike og Catharina Magdalena Buch. Andreas Pedersen Wøldike tog eksamen som baccalaureat i 1703 i København. Han var 24 august 1709 kapellan i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør. Han var i 1711 sognepræst i Helsingør. Andreas blev gift 28 juni 1712 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Anna Maria Christophersdatter Kruse, datter af Christopher Hansen Skrædder og Elisabeth Johansdatter Kruse.11 Andreas Pedersen Wøldike var 4 maj 1733 provst i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København. Han var 15 juli 1735 biskop i Viborg. Han var tilstede, da salvelse af Frederik 5. og dronning Louise 4 september 1747 Frederiksborg Slotskirke, Frederiksborg Slot, Hillerød.1 Han blev nævnt i skiftet efter Anna Maria Christophersdatter Kruse 17 juni 1748.12 Andreas Pedersen Wøldike var fadder ved dåben af Marie Anne Sophie Rosenstand Goiske 13 juli 1749 Viborg Domkirke, Skt. Mogens Gade 4, Viborg.11 Andreas Pedersen Wøldike var fadder ved dåben af Anna Maria Pedersdatter Wøldike 13 april 1761 Skanderborg.11 Andreas Pedersen Wøldike døde 13 oktober 1770 i Viborg i en alder af 83 år. Han blev bisat fra Viborg, 30 oktober 1770.13
Far-Nat*Peder Wøldike f. 1654
Mor-Nat*Catharina Magdalena Buch f. 1664, d. 1749

Børn af Andreas Pedersen Wøldike og Anna Maria Christophersdatter Kruse

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S32] Christen Sørensen Thestrup, Rinds Herreds Knaber.
  3. [S33] Hugo Matthiessen, Snapstinget.
  4. [S34] Johannes S. Dalsager, Helsingør Sankt Mariæ kirkes historie.
  5. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  6. [S205] Svend Aakjær, Viborg Købstads Historie.
  7. [S206] P. Severinsen, Viborg Domkirke.
  8. [S224] Erik Johansen, "C. M. Faber."
  9. [S361] Lexicon, Jens Worm.
  10. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  11. [S3] , Kirkebog.
  12. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , 112 Anne Marie [Christoffersdatter Kruse] i Viborg. 18.6.1748, fol.185.
    E: Andreas [Pedersen] Wøldike, biskop i Viborg stift.
    Afkald fra B:
    1) Peder Wøldike i København
    2) Jacob Wøldike i København
    3) Christoffer Wøldike, præst i Vive, Ove og Valsgård
    4) Elisabeth Wøldike g.m. J[ohan Christian] Kall, [professor i København]
    5) Regine Dorthe Wøldike g.m. Johan [Johansen] Rehling, [præst i Koldby på Samsø].
  13. [S3] , Sl Biscop Andreas Wøldike Indsat i Kircken, Kast muld paa af Stift Proust Hr. Vorsøe, hafde været 35 aar Biscop, gl. 84 aar, døde d. 13 hujus kl 11 om aftenen, Kirkebog.

Christopher Andreasen Wøldike

M, f. 6 marts 1719, d. 30 september 1761
Mindeplade Tårnby Præstegård
Mindeplade Tårnby Præstegård
Tårnby Præstegård
Tårnby Kirke
     Christopher Andreasen Wøldike blev døbt 6 marts 1719 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør, bevidnet af Peder Pedersen Wøldike.1 Christopher Andreasen Wøldike var søn af Andreas Pedersen Wøldike og Anna Maria Christophersdatter Kruse. Christopher Andreasen Wøldike blev immatrikuleret 31 juli 1737 Universitetet, København.2 Han var 29 april 1747 præst i Vive, Hindsted, Ålborg. Han blev nævnt i skiftet efter Anna Maria Christophersdatter Kruse 17 juni 1748.3 Christopher blev gift 30 oktober 1748 i Skive med Elisabeth Lund, datter af Andreas Mikkelsen Lund og Mette Cathrine Justsdatter Arctander. Christopher Andreasen Wøldike var 1 april 1757 professor, præst, provst i Tårnby, København.
Lod præstegården i Tårnby istandsætte 1760. Fødselsår før de første børn usikker, da præstegården i Vive brændte tre gange: 5.-6. Marts 1709, »en Del Aar« før 1792 og i 1843.
Han døde 30 september 1761 i Tårnby, København, i en alder af 42 år. Han blev bisat fra Tårnby, København, 5 oktober 1761.1
Far-Nat*Andreas Pedersen Wøldike f. 29 Aug 1687, d. 13 Okt 1770
Mor-Nat*Anna Maria Christophersdatter Kruse f. 21 Dec 1688, d. 6 Jun 1748

Børn af Christopher Andreasen Wøldike og Elisabeth Lund

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S507] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel, Christophorus Wøldike.
  3. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , 112 Anne Marie [Christoffersdatter Kruse] i Viborg. 18.6.1748, fol.185.
    E: Andreas [Pedersen] Wøldike, biskop i Viborg stift.
    Afkald fra B:
    1) Peder Wøldike i København
    2) Jacob Wøldike i København
    3) Christoffer Wøldike, præst i Vive, Ove og Valsgård
    4) Elisabeth Wøldike g.m. J[ohan Christian] Kall, [professor i København]
    5) Regine Dorthe Wøldike g.m. Johan [Johansen] Rehling, [præst i Koldby på Samsø].

Margrethe Stephensdatter

K

Familie: Margrethe Stephensdatter og Samuel Lauritsen Arctander

Sigrid Grønlund Sørensen

K, f. 27 februar 1901, d. 1967
     Sigrid Grønlund Sørensen blev født 27 februar 1901 i Randers. Sigrid blev gift 5 juni 1929 i Kristrup, Randers, med Valdemar Bendt Vincentz Lindhardt. Sigrid Grønlund Sørensen døde i 1967.

Folketællinger og boliger

Folketælling1930Classensgade 17 A, København1

Barn af Sigrid Grønlund Sørensen og Valdemar Bendt Vincentz Lindhardt

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Valdemar Bendt Vincentz Lindhardt1

M, f. 8 juni 1897, d. 24 marts 1951
     Valdemar Bendt Vincentz Lindhardt blev født 8 juni 1897 i Kystvej 7, Århus. Han blev døbt 16 juli 1897 i Århus Domkirke, Store Torv, Århus.2 Han tog eksamen som student i 1916 i Århus. Han tog eksamen som cand. jur. 7 januar 1922. Han var 15 juni 1926 landsretssagfører. Valdemar blev gift 5 juni 1929 i Kristrup, Randers, med Sigrid Grønlund Sørensen. Valdemar Bendt Vincentz Lindhardt døde 24 marts 1951 i Kommunehospitalet, København, i en alder af 53 år.

Folketællinger og boliger

Bolig1 november 1916Østerbrogade 54 B, København3
Boligfør 1 november 1917Hellerup, København4
Bolig1 november 1917Holsteinsgade 5, København4
Bolig1 maj 1918Sortedams Dossering 81, København4
Bolig9 juli 1918Tordenskjoldsgade 17, København4
Boligfør 9 oktober 1918Århus4
Bolig9 oktober 1918Bredgade 66, København4
Bolig13 marts 1923Østbanegade 17, København4
Folketælling1930Classensgade 17 A, København5

Barn af Valdemar Bendt Vincentz Lindhardt og Sigrid Grønlund Sørensen

Kildehenvisninger

  1. [S480] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Lindhardt, Valdemar Bendt Vincentz, f. 8. Juni 1897 i Aarhus (Dom), d. 24. Marts 1951 i Kbh. (Kommunehosp.), S. af Stiftsprovst Vincentz Charles L. og Theodora Elise Vilhelmine v. Bulow. G. 5. Juni 1929 i Kristrup Sigrid Grønlund Sørensen, f. 27. Feb. 1901 i Randers, D. af Grosserer, Konsul Søren Christian S. og Krista Grønlund.
    1916 Student, Aarhus, 7. Jan. 1922 cand. jur. (1.), 1. Marts s. A. Sagførerfuldm. i Kbh., 16. Maj 1925 Sagfører sst., 15. Juni 1926 Landsretssagfører.
    1. Apr. 1922-30. Nov. 1924 till. fg. Sekr. i Handelsmin.; Form. for eller Medl. af Bestyr, for adskillige Handelsselskaber.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Valdemar Bendt Vincent Lindhardt , 8-6-1897 , Aarhus
    Stillinger: Stud. jur
    Adresser
    1-11-1916: Fra Aarhus til Østerbrogade 54 B , 3.
    1-5-1917: Frameldt
    1-11-1917: Fra Hellerup til Holsteinsgade 5 , 3.
    1-5-1918: Sortedams Dossering 81 , 1.
    9-7-1918: Tordenskjoldsgade 17 , 3. hos Samuelsen
    2-10-1918: Frameldt
    9-10-1918: Fra Aarhus til Bredgade 66 hos ? Frandsen
    1-11-1919: Bredgade 66
    13-3-1923: Østbanegade 17 , 4.
    1-5-1923: Østbanegade 17 , 4.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Birgitta Laurentsdatter1,2

K
     Birgitta blev gift med Niels Lauritsen. Birgitta Laurentsdatter døde i Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge.

Børn af Birgitta Laurentsdatter og Niels Lauritsen

Kildehenvisninger

  1. [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.
  2. [S106] Simon Ellefsen, online http://www.geni.com

Maria Sophie Frederikke Wøldike

K, f. 27 september 1757, d. 8 april 1830
     Maria Sophie Frederikke Wøldike blev født 27 september 1757 i Tårnby, København. Hun var datter af Christopher Andreasen Wøldike og Elisabeth Lund. Maria Sophie Frederikke Wøldike blev døbt 3 oktober 1757 i Tårnby, København.1 Hun var i fru kommerceråd Lunds hus i 1778 København.2 Maria blev gift 5 juli 1779 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Christoffer Kindler, søn af Christopher Kindler og Elisabeth Amalia Bremer.1 Maria Sophie Frederikke Wøldike blev nævnt i skiftet efter Andreas Wøldike 28 juli 1779.3 Maria Sophie Frederikke Wøldike blev nævnt i skiftet efter Christoffer Kindler 19 juli 1801.4 Maria Sophie Frederikke Wøldike blev nævnt i skiftet efter Christoffer Kindler 14 januar 1807.5 Maria Sophie Frederikke Wøldike døde 8 april 1830 i København, i en alder af 72 år.6 Hun blev bisat fra Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, København, 15 april 1830.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Strandgade, København7
Folketælling1801Algade, Nykøbing S.8
Far-Nat*Christopher Andreasen Wøldike f. 6 Mar 1719, d. 30 Sep 1761
Mor-Nat*Elisabeth Lund f. 2 Aug 1732, d. 5 Jun 1784

Børn af Maria Sophie Frederikke Wøldike og Christoffer Kindler

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S364] Nygaards sedler.
  3. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , Andreas Christoffersen Wøldike, ugift fuldmægtig på Hanstedgård. 28.7.1779, fol.669.
    A: mor Lisbeth Lund g.m. major Vinding på Ørndrup på Mors, søskende Peder Henrik Wøldike, 1770
    rejst til Ostindien, Johan Peder Wøldike i København, Mette Cathrine Wøldike forlovet med købmand
    Horche i København, Marie Sofie Wøldike i København. FM: farbror Jacob Andreasen Wøldike,
    præst i Gunderup og Nøvling, Laurids Laurberg, konsumptionsforpagter i Skanderborg.
  4. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Christopher Kindler by- & birkefoged
    WIFE: M.S. Kindler/Kindlev
    CH: Marie Sophie Kindler 20
    Elisabeth Marthe Kindler 17
    Hendrete Andrea Kindler 15
    Johan Frederich Kindler 10 (surnames assumed)
    gd: Nicolaj Schou
    wgd: Frojel inspecteur.
  5. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Kindler byefoged
    WIFE: ... madme Kindler
    curator: Schanderup kjobmand
    gd: Schou kjobmand (signed: N.K. Schou).
  6. [S175] Den almindelige enkekasse, online http://www.fogsgaard.org, Policenummer: 646
    Marie Sophie Wøldike
    Født: 1757-09-27 Taarnby paa Amager Stempelmærke: Danmark
    Død: 1830-04-08
    Notat: Dåbsattest i RA.

    Ægtefælle
    Pensionspolice oprettet: 1779-07-09
    Årlig Pension: 200 Indbetalt: 788 Afdragsordning: 0
    Enkekassenummer: 646
    Christoffer Kindler Bye og Birke Foged i Nyekiøbing (Sj)
    Født: 1743-09-18 Vor Frelser, Christiania Stempelmærke: Norge
    Død: 1801-07-19
    Notat: Dåbsattest i RA.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christopher Kindler, 45, Gift, Huus Fader, Birke Dommer
    Maria Sophie Kindler, 29, Gift, Huus Moder
    Marie Sophie Kindler, 7, Ugift, Datter
    Mette Cathrine Kindler, 3, Ugift, Datter
    Andreas Kindler, 1, Ugift, Søn

    Friderica Møller, 32, Ugift, Tjeneste Pige.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christopher Kindler, 59, Gift, Huusbonde, Bye og Birkefoged
    Marie Sophie Wøldiche, 44, Gift, Hans Kone
    Johan Friderik, 10, Ugift, Deres Søn.

Karen Pedersdatter1

K
     Karen Pedersdatter var datter af Peder Nielsen Brygger og Ingeborg Rasmusdatter. Karen blev gift 4 august 1661 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør, med Jørgen Holmer Kock, søn af Nikkel Helmer Kock og Else Jensdatter. Karen Pedersdatter blev bisat fra Skt. Johannes Kirke, Helsingør, 13 januar 1696.
Far-Nat*Peder Nielsen Brygger
Mor-Nat*Ingeborg Rasmusdatter

Familie: Karen Pedersdatter og Jørgen Holmer Kock

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Johanne Andersdatter

K
     Johanne blev gift 21 januar 1664 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør, med Christian Holmer Kock, søn af Nikkel Helmer Kock og Else Jensdatter. Hendes ejendele blev skiftet 5 juni 1693 Helsingør. Johanne Andersdatter blev bisat fra Helsingør, 8 juni 1693.

Familie: Johanne Andersdatter og Christian Holmer Kock

Kirsten Elisabeth Julie Olsen1

K, f. 20 august 1897, d. 9 januar 1990
Kirsten Elisabeth Julie Olsen
     Kirsten Elisabeth Julie Olsen blev født 20 august 1897 i Fuglebjerg, Øster Flakkebjerg, Sorø. Hun var datter af Lars Olsen og Jensine Christine Hansen. Kirsten Elisabeth Julie Olsen blev døbt 26 september 1897 i Fuglebjerg, Øster Flakkebjerg, Sorø.2 Kirsten blev gift 4 juni 1922 i Sorø med Ove Immanuel Wøldike Christensen, søn af Carl Christensen og Johanne Nielsen.2 Kirsten Elisabeth Julie Olsen døde 9 januar 1990 i Jyderup, Tuse, Holbæk, i en alder af 92 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1921Østergade 10, Sorø3
Folketælling1930Nørregade 2, Nykøbing S.3
Far-Nat*Lars Olsen f. 10 Okt 1873, d. 29 Jan 1960
Mor-Nat*Jensine Christine Hansen f. 4 Okt 1875, d. 23 Aug 1956

Børn af Kirsten Elisabeth Julie Olsen og Ove Immanuel Wøldike Christensen

Kildehenvisninger

  1. [S645] Christa Petersen, "Mange tilføjelser," e-mail til Michael Erichsen, 2014.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Otto Langballe

M, f. 31 august 1843, d. 30 september 1910
     Otto Langballe var grosserer. Han blev født 31 august 1843 i Århus. Otto blev gift 7 november 1868 i Frederikshavn med Maria Henriette Berg. Otto Langballe var fadder ved dåben af Grethe Langballe Gulmann 31 august 1903 Århus Domkirke, Store Torv, Århus.1 Otto Langballe døde 30 september 1910 i Villa Varna, Strandvejen, Århus, i en alder af 67 år. Han blev bisat fra Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, Århus, 6 oktober 1910.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Vestergade, Århus2
Folketælling1880Vestergade, Århus3

Barn af Otto Langballe og Maria Henriette Berg

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Langballe, 40, Gift, købmand, Vejle, M
    Hansine Pallesen, 30, Gift, hans kone, Ålborg, K
    Otto Langballe, 2, Ugift, husfaderens søn, Aarhus, M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Carl Langballe, 74, M, Enke, , Veile
    Otto Langballe, 36, M, Gift, Husfader, Aarhus
    Maria Henriette Langballe Født Berg, 34, K, Gift, Husmoder, Aalborg
    Peter Emil Langballe, 6, M, Ugift, Barn, Aarhus
    Anna Sophie Langballe, 5, K, Ugift, Barn, Aarhus
    Karen Elisabeth Langballe, 3, K, Ugift, Barn, Aarhus
    Hans Adolph Langballe, 2, M, Ugift, Barn, Aarhus.

Meta Marie Christine Rehling1

K, f. 26 april 1857, d. 28 juli 1929
     Meta Marie Christine Rehling blev født 26 april 1857 i Tórshavn, Streymoy, Færøerne. Hun var datter af Gerhardt Sigvardt Rehling og Frederikke Regine Lund. Meta blev gift 10 maj 1882 i Odder, Hads, Århus, med Ulrik Frederik Bremer Fischer, søn af Søren Jensen Schmidt Fischer og Johanne Obel. Meta Marie Christine Rehling var fadder ved dåben af Svend Rehling 1 juni 1893 Skt. Pauls Kirke, Gernersgade 33, København.2 Meta Marie Christine Rehling var mellem 19 august 1899 og 30 september 1902 apoteker i Rønne. Hun var fadder ved dåben af Ulrik Rehling Fischer 7 juni 1915 Skt. Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, København.2 Meta Marie Christine Rehling døde 28 juli 1929 i Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 1, Frederiksberg, København, i en alder af 72 år. Hun blev bisat på Holmens Kirkegård 2 august 1929.

Folketællinger og boliger

Folketælling1860Odder, Hads, Århus3
Folketælling1880Odder, Hads, Århus4
Folketælling1890Storegade 36, Rønne5
Folketælling1901Storegade 36, Rønne6
BoligSkt. Markus Sideallé 2, København
Far-Nat*Gerhardt Sigvardt Rehling f. 16 Sep 1815, d. 15 Jan 1895
Mor-Nat*Frederikke Regine Lund f. 19 Dec 1817, d. 21 Feb 1887

Børn af Meta Marie Christine Rehling og Ulrik Frederik Bremer Fischer

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Gerhard Sigvart Rehling, 44, gift, Ostindien, Cancelliraad, Herredsfoged i Hads Herred, Huusfader, M
    Frederikke Regine Lund, 42, gift, Helsingør, hans Hustru, K
    Hertha Johanne Elisabeth Rehling, 5, ugift, Thorshavn, Færøerne, [deres datter], K
    Hertha Marie Christine Rehling, 4, ugift, [Thorshavn, Færøerne], [deres datter], K
    Børge Johannes Louis Rehling, 1, ugift, her i Sognet, [deres søn], M
    Andrea Lund, 31, ugift, Helsingør, Huusfaders Svigerinde, der af ham forsørges, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Gerhardt Sivert Rehling, 64, Gift, Trankinbar Ostindien [Trankebar], , Justidsraad Herredsfoged i Hads Herred, M
    Frederikke Regine Rehling født Heine, 62, Gift, Helsingør, , Hans Hustrue, K
    Mette Johanne Elisabeth Rehling, 24, Ugift, Torsholm paa Færøerne [Torshavn?], , Deres Børn, K
    Julie Auguste Frederikke Rehling, 18, Ugift, Odder, , Deres Børn, K
    Børge Johan Rehling, 29, Ugift, Odder, Personen er opført på Tillægsliste B= Midlertidigt fraværende. Midlertidigt Opholdssted er: "Kjøbenhavn", Student, M
    Mette Marie Kjerstine Rehling, 22, Ugift, Torshavn Færøerne, Personen er opført på Tillægsliste B= Midlertidigt fraværende. Midlertidigt Opholdssted er: "Viborg", deres Datter, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ulrich Fischer, 34, gift, Apoteker i Rønne, Viborg Købstad, Viborg amt, Husfader, M
    Meta Fischer, 33, gift, , Færøerne, Husmoder, K
    Knud Rehling Fischer, 7, ugift, , Bjerringbro, Hjermund, Viborg amt, Barn, M
    Poul Rehling Fischer, 5, ugift, , Bjerringbro, Hjermund, Viborg amt, Barn, M
    Johanne Fischer, 3, ugift, , Bjerringbro, Hjermund, Viborg amt, Barn, K.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Charlotte Nosky Jansen1

K
     Charlotte blev gift december 1839 i Indien med August Frederik Rehling, søn af Johan Rehling og Friderica Augusta Ehrhardt.

Børn af Charlotte Nosky Jansen og August Frederik Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.

Børge Thor Carl Stricker1

M, f. 16 juli 1821, d. 10 juni 1902
     Børge Thor Carl Stricker var gårdejer i Langebjerggård ved Roskilde, Roskilde. Han blev født 16 juli 1821 i Føllenslev, Skippinge, Holbæk. Han blev døbt 5 september 1821 i Føllenslev, Skippinge, Holbæk.2 Børge blev gift 23 oktober 1846 i Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Cathrine Agathe Hansen. Børge Thor Carl Stricker døde 10 juni 1902 i Græsted, Holbo, Frederiksborg, i en alder af 80 år.3

Barn af Børge Thor Carl Stricker og Cathrine Agathe Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S282] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Børge Thor Carl Stricker, 24, Ugift, , Forvalter, Føllesløv, Holbæk.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Børge Krisher, 29, Gift, , stilling kan ikke læses, Tollerløv sogn Holbæk amt
    Agate Hansen, 26, Gift, , hans kone ( Børge Krisler), her i sognet
    Marie Krisler, 4, Ugift, , deres barn ( Børge Krisler), her i sognet
    Marie Holm, 56, Enkemand, , hans moder( Børge Krisler), Helsingør.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Børge Thor Carl Strikker, 39, Gift, , M, Føllenslev, Holbek Amt, Huusfader, Gaardeier Trine Agathe Hansen, 36, Gift, , K, Tikjøb, Frb. Amt, Hans Kone Anna Charlotte Marie Strikker, 14, Ugift, , K, Rolighedsgrd., Deres Børn Peder Adollf Strikker, 10, Ugift, , M, Flynderupgd., Deres Børn Niels Christian Strikker, 2, Ugift, , M, Her[Fløng], Deres Børn.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Adolph Stricher, 29, Ugift, Tikøb Sogn Frederiksborg Amt, sognepræst, M
    Børge Thor Carl Stricher, 58, Gift, Føllensslev Sogn Holbæk Amt, landmand, M
    Cathrine Agathe Stricher, 55, Gift, Tikøb Sogn Frederiksborg Amt, fornævntes hustru, K.

Otto Christian von Stricker1

M, f. 15 juli 1754, d. 1819
Otto Christian von Stricker kom til Trankebar d. 23. juli 1778. Blev gift med Charlotte Amalia Sundt i Zions Kirken i 1782 og fik 15 børn. Han blev udnævnt til oberstløjtnant og kommandant på Dansborg 30. januar 1805. 12. februar 1808 måtte han på guvernørens ordre overgive Dansborg til englænderne. Han blev på Trankebar under okkupationen og nød gage, som ligestillede officerer i den engelsk-indiske hær. Indsattes atter som kommandant 20. sept. 1815. Afsked 18. februar 1818, beholdt sin gage i pension. Døde 29. juli 1819 og blev begravet på Trankebar (Zions Kirken).

Hans ældste søn Johan Ditlev von Stricker var militærkaptajn på Trankebar.

En af hans døtre - Mette Marie Stricker - blev gift med Johannes von Rehling (guvernør på Trankebar).

En datter af Johan Ditlev von Stricker - Charlotte Mathilde Stricker - blev gift med Christian Tiemroth (også guvernør på Trankebar en kort tid).
     Otto Christian von Stricker blev født 15 juli 1754 i Lemkendorf, Petersdorf, Femern, Femern. Otto blev gift 27 november 1781 i Zionskirken, Trankebar, Tamil Nadu, Indien, med Charlotte Amalie Sundt. Otto Christian von Stricker var 30 januar 1805 oberstløjtnant og kommandant i Dansborg, Trankebar, Tamil Nadu, Indien. Han døde i 1819 i Trankebar, Tamil Nadu, Indien. Han blev bisat fra Trankebar, Tamil Nadu, 29 juli 1819.

Barn af Otto Christian von Stricker og Charlotte Amalie Sundt

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.

Sophie Elisabeth Borchhorst1

K, f. cirka 1746, d. 27 juli 1794
     Sophie Elisabeth Borchhorst blev født cirka 1746. Sophie blev gift før 1771 i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København, med Frantz Engelbrecht Ehrhardt. Sophie Elisabeth Borchhorst døde 27 juli 1794.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Adelgade, København3

Barn af Sophie Elisabeth Borchhorst og Frantz Engelbrecht Ehrhardt

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  2. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark, Adresseavisen 186.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frans Engelb. Ehrhart, 48, Gift, Kongelig Secretier,1, Mand, M
    Sophie Elisabet Borchorst, 41, Gift, 1, Kone, K
    Lydert Engelbert, 16, Barn, M
    Anne Elisabeth, 15, Barn, K
    Maria Elisabeth, 13, Barn, K
    Catrine Charlotte, 12, Barn, K
    Frans Samuel, 11, Barn, M
    Ernst Anton, 6, Barn, M
    Friderica Augusta, 4, Barn, K.

Baltzer Bartskærer1

M, d. 1585
     Baltzer blev gift i 1560 i Helsingør med Marine Pedersdatter, datter af Anne Skræders. Baltzer Bartskærer døde i 1585 i Marstrand, Bohuslän.

Barn af Baltzer Bartskærer og Marine Pedersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Oluf Brændevin Pedersen1

M, d. 1591/92
     Oluf Brændevin Pedersen var søn af Anne Skræders. Oluf Brændevin Pedersen var brændevinsbrænder i Helsingør. Oluf blev gift før 1573 i Helsingør med Karen Nielsdatter, datter af Niels Sørensen og Margrethe Sværdfegers. Oluf Brændevin Pedersen var 10 august 1579 rådmand i Helsingør. Han var i 1587 kæmner i Helsingør. Han døde i 1591/92 i Helsingør. Hans ejendele blev skiftet juni 1592 Helsingør.
Mor-Nat*Anne Skræders

Familie: Oluf Brændevin Pedersen og Karen Nielsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Anne Skræders1

K
     Hendes ejendele blev skiftet 22 juni 1586 Helsingør.

Børn af Anne Skræders

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Cidtze Olsdatter

K, f. cirka 1664, d. september 1735
     Cidtze Olsdatter blev født cirka 1664. Cidtze blev gift cirka 1688 med Hans Olsen, søn af Ole Nielsen og Kirsten (?). Cidtze Olsdatter døde september 1735 i Langstrup, Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Hun blev bisat fra Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, 2 oktober 1735.

Familie: Cidtze Olsdatter og Hans Olsen

Jep Knudsen Buch

M
     Jep Knudsen Buch var søn af Knud Jepsen Buch og (?) Mogensdatter.
Far-Nat*Knud Jepsen Buch f. c 1460
Mor-Nat*(?) Mogensdatter f. c 1460

Jørgen Mogensen Buch

M
     Jørgen Mogensen Buch var søn af Mogens Knudsen Buch og (?) Ebbesdatter. Jørgen Mogensen Buch var gårdmand i Lilballe, Eltang, Brusk, Vejle.
Far-Nat*Mogens Knudsen Buch f. c 1495
Mor-Nat*(?) Ebbesdatter f. c 1500

Michel Lauritzen Grøtcher1

M, f. mellem 1608 og 1623
     Michel Lauritzen Grøtcher var slotsskriver. Han blev født mellem 1608 og 1623 i Helsingør. Han var søn af Lauritz Michelsen og Margrethe Lennertzdatter. Michel blev gift i 1649 i Helsingør med Dorethe Hansdatter Seidelin, datter af Hans Jørgensen og Lisbeth Michelsdatter. Michel Lauritzen Grøtcher blev bisat fra Skt. Mariæ Kirke, Skt. Anna Gade 38, Helsingør, 19 maj 1650. Hans ejendele blev skiftet 21 januar 1651 Helsingør.
Far-Nat*Lauritz Michelsen
Mor-Nat*Margrethe Lennertzdatter d. c 1626

Familie: Michel Lauritzen Grøtcher og Dorethe Hansdatter Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Sophie Margrethe Jespersen

K, f. 13 januar 1851, d. 1946
     Sophie Margrethe Jespersen blev født 13 januar 1851 i 19. Sg. Almegård, Vestermarie, Vester, Bornholm. Sophie blev gift 19 september 1873 i Knudsker, Vester, Bornholm, med Morten Emil Kirketerp. Sophie Margrethe Jespersen var fadder ved dåben af Erik Lett 31 maj 1908 Rønne.1 Sophie Margrethe Jespersen døde i 1946.

Barn af Sophie Margrethe Jespersen og Morten Emil Kirketerp

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Sophie Margrethe Kirketorp, , Enke, Rentier, K, Vestermarie,.