Julius Wøldike

M, f. 24 november 1785, d. 24 januar 1809
     Julius Wøldike var stud. theol. Han tog eksamen i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. Han blev født 24 november 1785 i Vallø, Bjæverskov, Præstø. Han var søn af Andreas Pedersen Wøldike og Anne Hedvig Olesdatter Jacobsen. Julius Wøldike blev døbt 5 december 1785 i Vallø Stift, Bjæverskov, Præstø.1 Han døde 24 januar 1809 i en alder af 23 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Skt. Anna Gade, Helsingør2
Folketælling1801Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø3
Far-Nat*Andreas Pedersen Wøldike f. 30 Jan 1752, d. 29 Dec 1836
Mor-Nat*Anne Hedvig Olesdatter Jacobsen f. 8 Jan 1751, d. 16 Okt 1788

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andr. Wøldike, 36, Gift, Huusbonde, Ilsbo Præst med Cronborg og Sogne Præst til St. M. Kirke,
    Anne Hedevig Jacobsdatter, 37, Gift, Hans Kone, ,
    Lovise Friderica [Wøldike], 9, Ugift, Deres Datter, ,
    Carl Ludv. August [Wøldike], 8, Ugift, Søn, ,
    Sophia Magdalene [Wøldike], 5, Ugift, Datter, ,
    Peder [Wøldike], 4, Ugift, Søn, ,
    Julius [Wøldike], 2, Ugift, Ditto [Søn], ,
    Andreas [Wøldike], 1, Ugift, Ditto [Søn], ,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Friderich Christian Sibbern, 16, Ugift, [disiple ved Skolen], ,
    ...
    Julius Wöldike, 16, Ugift, [disiple ved Skolen], ,
    ...
    Andreas Wøldike, 14, Ugift, [disiple ved Skolen], ,.

Claudiane Cecilie Wøldike1

K, f. 17 august 1775, d. 21 august 1807
     Claudiane Cecilie Wøldike blev døbt 17 august 1775 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København. Hun var datter af Peder Pedersen Wøldike og Johanne Cathrine Holmer. Claudiane Cecilie Wøldike døde 21 august 1807 i en alder af 32 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Vestergade, København2
Folketælling1801Larslejsstræde, København3
Far-Nat*Peder Pedersen Wøldike f. 19 Jun 1738, d. 12 Jan 1796
Mor-Nat*Johanne Cathrine Holmer f. 25 Jan 1744, d. 4 Maj 1815

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Wyldike, 49, Gift, Hosbonde, Cancellieraad og Postforvalter,
    Anna Catrine Holmer, 42, Gift, Hans Kone,
    Claudia Cicilia Wyldike, 12, Ugift, Deres Datter,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johanne Cathrine Holmer (Holm), 52, Enke, E e Wøldike,
    Claudia (Cecilie) Wøldike, 26, Ugift, Moder J.C.Holmer,.

Otto Jeremias Wøldike Gade

M, f. 21 december 1883, d. 20 august 1963
Otto Wøldike Gade
Otto og "Mis" Wøldike Gade
Otto og Mis Gades hus ved Farum Sø (nu nedbrændt)
Otto Wøldike Gade og Harald Madsen
     Otto Jeremias Wøldike Gade og Harald Peter Madsen var livslange venner. Otto Jeremias Wøldike Gade blev født 21 december 1883 i Rørholmsgade 10, København. Han var søn af Niels Peter Andersen og Dorothea Elisabeth Wøldike. Otto Jeremias Wøldike Gade blev døbt 24 februar 1884 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.1 Otto blev gift i 1910 med Anna Marie Nielsen, datter af Harald Lund og Else Kirstine Selmer. Hans navn blev officielt ændret til Otto Jeremias Wøldike den 23 december 1912. Otto Jeremias Wøldike Gade var i 1914 førstemand for krydderi- og sennepsfabrikken Blauenfeldt og Tvede i København.2 Han var i 1928 direktør for Blauenfeldt og Tvede i København.2 Han døde 20 august 1963 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg, i en alder af 79 år.
Far-Nat*Niels Peter Andersen f. 27 Sep 1854, d. 8 Sep 1935
Mor-Nat*Dorothea Elisabeth Wøldike f. 14 Sep 1855, d. 4 Mar 1928

Familie: Otto Jeremias Wøldike Gade og Anna Marie Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S553] Svend Bay Schmith, Hvem er hvem.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Gade, 30 , Gift, Husfader, Stud.theol, Lundby,Aalborg
    Dorthea Elisabeth Gade, 29 , Gift, Husmoder, , Skjælby,Falster
    Kathrine Elisabeth Gade, 6 , Ugift, Datter, , Hornum,Vibe
    Otto Jeremias Wøldike Gade, 1 , Ugift, Søn, , Kjøbenhavn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Peter Andersen Gade, 35, gift, husfader, sognepræst, Lundby [Aalborg]
    Dorthea Elisabeth, f. Wøldike, 34, gift, husmoder, sognepræstens hustru, Skelby [Nykøbing] !!
    Katrine Elisabeth Gade, 10, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Hornum [Aalborg]
    Gurli Sofie Gade, 7, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Hornum [Aalborg]
    Otto Jesenius Wøldike Gade, 6, ugift, barn, overnævnte forældres barn, St. Johannes [Kjøbenhavn]
    Anders Christian Wøldike Gade, 3, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Bjørnsholm [Aalborg]
    Harald Rosenstand Wøldike Gade, 1, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Hornum [Aalborg].
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  7. [S8] Kraks Legat, Kraks Vejviser.

Ivar Joachim Gustav Schmith1

M, f. 22 maj 1853, d. 16 januar 1934
Babette Bentley fortæller om familien, at de var de første i Vejle til at få en bil, det var en sort Ford. Endelig skal det nævnes, at de var yderst sparsommelige, således fortæller min morfar, at man såfremt man besøgte dem om vinteren, måtte overnatte med overfrakken på - i bogstavlig forstand. Det var meget meget koldt i huset.
     Ivar Joachim Gustav Schmith blev født 22 maj 1853 i Kolding. Han var søn af Henrik Jørgen Julius Schmith og Anna Hansine Christense Gudme. Ivar Joachim Gustav Schmith blev døbt 11 juli 1853 i Kolding.2 Han tog eksamen som student i 1872 i Ålborg Katedralskole, Sankt Jørgens Gade 5, Ålborg.3 Han tog eksamen som cand. polyt. i 1879. Ivar blev gift 29 november 1882 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Martha Wøldike, datter af Frederik Wøldike og Sally Elisabeth Gundestrup.2 Ivar Joachim Gustav Schmith var i 1893 amtsvej- og vandinspektør i Vejle. Han overværede vielsen af Gunnar Johannes Biering Sørensen og Karen de Hemmer Wøldike Schmith 3 november 1917 Skt. Nicolai Kirke, Kirketorvet 1, Vejle.2 Ivar Joachim Gustav Schmith gik på pension i 1923 København. Han døde 16 januar 1934 i en alder af 80 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1910Sønderbrogade 35, Vejle
Far-Nat*Henrik Jørgen Julius Schmith f. 18 Aug 1818, d. 5 Mar 1889
Mor-Nat*Anna Hansine Christense Gudme f. 10 Aug 1818

Børn af Ivar Joachim Gustav Schmith og Martha Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S388] Ålborgleksikon, online http://www.aalborgleksikon.dk/gymnasier/aalborgkathedralskole/studenter.htm
  4. [S469] Babette Bentley, "Herman Wøldikes efterkommere," e-mail til Michael Erichsen, 2010.

Mogens Anker Wøldike1,2

M, f. 5 juli 1897, d. 20 oktober 1988
efterfulgte som organist i Holmens Kirke Johan Frederik Rauch (1824-1858), Niels Wilhelm Gade (1858-1890) og Thomas Linnemann Laub (1891-1925).
Rauchs dattersøn var gift med Wøldikes tante Rigmor Helga Wøldike.

W.s musikalske Evner fik rig Næring i Hjemmet, og tidligt stod det klart, at det vilde være naturligt for ham at følge sin Lyst til Musikken. Allerede Aaret efter, at han 1915 havde taget Studentereksamen fra Schneekloths Skole, aflagde han som Privatist Organisteksamen ved Det kgl. Musikkonservatorium, og 1920 tog han Magistergraden i Musikhistorie. W.s Lærere var i Musikteori Poul Hellmuth, i Orgelspil P. S. Rung-Keller og senere Karl Straube, men især blev han præget af Thomas Laubs Undervisning i Musikhistorie og Musikteori. Til Laub knyttedes W. meget stærkt, baade arbejdsmæssigt og personligt. Efter 1919-21 at have været Organist ved Reformert Kirke blev han 1921 Kantor ved Holmens Kirke, hvor Laub var Organist, og ved dennes Afgang 1925 fik han Organistembedet ved Kirken. Efter Laubs Død overtog W. som en Selvfølge Formandsskabet i Foreningen Dansk Kirkesang, der viderefører Laubs banebrydende Arbejde for Kirkesangen, ikke mindst gennem de stærkt besøgte Sommermøder. - I Koncertlivet traadte W. i Aarene omkring 1920 frem som dygtig Orgelspiller, men det blev som Kordirigent, han afgørende slog sit Navn fast. En Opførelse af Palestrinas Marcellusmesse i Ita1iensk Selskab førte til Dannelsen af Palestrinakoret, som W. ledede med fremragende Dygtighed 1922-35. Med dette Kor bragte han den Hjemlige Korsang op til et Niveau, den ikke havde kendt, siden Frederik Rungs Madrigalkor eksisterede. Talrige Koncerter i Hjemland og Udland (Sverige, England, Tyskland, Italien) bragte Kor og Dirigent den største Anerkendelse. Da Korets Medlemmer for en stor Del indtraadte i Statsradiofoniens nystiftede Kor, opløstes Palestrinakoret 1935, men som Leder af Radioens udvalgte Kor (Madrigalkoret) har W. siden 1937 ført dets Traditioner videre. - Et nyt Felt for sine rige Evner som Kordirigent fandt W. i Arbejdet paa at skabe et Drenge- og Mandskor i Lighed med udenlandske Kor (Thomanerkoret, engelske Skolekor o. a.). 1924 blev der gjort et Forsøg, som faldt heldigt ud, og det lykkedes snart at skabe den distriktløse Sankt AnnæVestre Skole om til en ”Sangskolet høje kunstneriske Stade; dets regelmæssige Koncerter i Slotskirken er blevet en højt værdsat Institution af central Betydning i dansk Kirkemusikudøvelse. - Ogsaa W.s Indsats for at højne den almindelige, folkelige Musikkultur har været af gennemgribende Art. Allerede 1926 blev W. Sanginspektør, og i denne Stilling, som han bevarede til 1939, søgte han gennem en Højnelse af Seminariernes Musikuddannelse at skabe Fremtidens Skolesangundervisning bedre Kaar. Som Censor i Musik ved Skoleembedseksamen, Lærer- og Faglærereksamen og ved Det kgl. Musikkonservatoriums Organist- og Kantoreksamen har W. i en Aarrække øvet væsentlig Indflydelse paa disse Sider af den Hjemlige Musikuddannelse. Som Udgiver af en Række større og mindre Samlinger af Kirkemusik og Skolesange har W. gjort endnu en stor og paaskønnet Indsats. Af de mere fremtrædende maa nævnes: ”Melodibog til Salmebog for Skole og Hjem” (1931), ”Ny dansk Skolesangbog” (1932, med Hakon Andersen og Rud. Grytter), ”130 Melodier til Salmebog for Kirke og Hjem” (1936, med Æns Peter Larsen og Finn Viderø), ”Orgelmusik til Gudstjenestebrug” (1931, med Povl Hamburger) og ”Orgelkoraler til Kirkeaaret” (1943). Den meget benyttede Serie af praktiske Udgaver ”Folke- og Skolemusik” (1934 ff.) blev stiftet og i de første Aar ledet af W. Endelig har W. sammen med Oluf Ring varetaget Redaktionen af 4. Oplag (1940) af den folkelige Sangs Hovedværk ”Folkehøjskolens Melodibog”. Det betydningsfulde kunstneriske Arbejde, W. paa sine forskellige Omraader har ydet, havde næppe oplevet den Blomstring, det har faaet, hvis det ikke var baseret paa et musikalsk Organisationsarbejde, som W. med tilsyneladende let Haand først bringer i Orden. Med praktisk Sans har W. overset Muligheder og Vanskeligheder og altid forstaaet at bygge sit Arbejde paa solid Jordbund. Ved Siden af de her nævnte, vigtigste musikalske Indsatser, har W. i Aarenes Løb yderligere faaet Tid til med spontan Energiudfoldelse at lede Studentermusikforeningen, Cæciliaforeningen (1931-34) og Det kgl. Musikkonservatoriums Korskole (1931-39), ligesom han i Forbindelse med Drengekoret og Det unge Tonekunstnerselskabs Orkesters større, fælles Koncerter er optraadt ogsaa som Symfonidirigent. - R. 1936.

     Mogens Anker Wøldike tog eksamen som dr. phil. Han blev født 5 juli 1897 i København. Han var søn af Uffe Hroar Wøldike og Christine Augusta Amalie Boisen. Mogens Anker Wøldike tog eksamen som student i 1915 i Schneekloth, Værnedamsvej 13 A, København. Han tog eksamen som organist i 1916 i Det kgl. danske Musikkonservatorium, København. Han var mellem 1919 og 1921 Organist og Kantor i Reformert Kirke, Gothersgade 109, København. Han tog eksamen som Magister i Musikhistorie i 1920 i Københavns Universitet, København. Mogens blev gift 17 september 1920 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Edith Josepha Ester Moritz, datter af Nicolai Joseph Moritz og Marie Margrethe Meyer.3 Mogens Anker Wøldike var i 1921 komponist og kantor i København. Han overværede vielsen af Kaj Ove Højring Madsen og Inge Rigmor Anker Wøldike 2 juli 1926 Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København.3 Mogens blev gift 28 juli 1980 med Randi Bente Teglbjærg, datter af Rikard Bent Teglbjærg og Iris Anna Hansen. Mogens Anker Wøldike døde 20 oktober 1988 i København, i en alder af 91 år. Han blev bisat fra København, i 1988.4
Far-Nat*Uffe Hroar Wøldike f. 8 Jun 1856, d. 22 Maj 1926
Mor-Nat*Christine Augusta Amalie Boisen f. 10 Maj 1870, d. 21 Okt 1933

Børn af Mogens Anker Wøldike og Edith Josepha Ester Moritz

Familie: Mogens Anker Wøldike og Randi Bente Teglbjærg

Kildehenvisninger

  1. [S23] Th. Hauch-Fausbøll, Slægten Wøldike.
  2. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, WÖLDIKE Mogens kapelmester, dr. phil., R'., MI&A.p.p.; f. 5/7 1897 på Frdbg.; søn af lektor Uffe Wöldike (død 1926, se Blå Bog 1926) og hustru Kirstine f. Boisen (død 1933); gift 17/9 1920 m. Edith W., f. 23/3 i Kbh, datter af vekselerer N I Moritz (død 1914) og hustru Maria f. Meyer (død 1958). Student (Schneekloths skole) 1915; organisteks. ved Det kgl. danske musikkonservatorium 1916; fortsat uddannelse hos Thomas Laub og Carl Nielsen; magisterkonferens i musikhistorie ved Kbhs universitet 1920; dr. phil. h. c. smstds 1965.

    Dirigent for Kbhs drengekor fra dets oprettelse 1924; 1929 knyttet til den af Kbhs kommune i forbindelse med drengekoret oprettede sangskole; ansat af kommunen som sanglig leder af denne skole, Skt. Annæ gymnasium, 1938-65; organist og kantor ved Tysk-Fransk Reformert kirke 1919-21 ; kantor ved Holmens kirke 1921; organist smstds 1925; organist ved Christiansborg slotskirke 1931; organist ved Kbhs domkirke 1959-72; statens sanginsp. 1926-39; kapelmester ved statsradiofonien (fra 1959: Danmarks radio) 1937. Dirigent for Palestrinakoret 1922-35 og i Cæciliaforeningen 1931-34; kapelmester ved radiotjänst, Stockholm 1943-45. Leder af korskolcn ved Det kgl. danske musikkonservatorium 1931-37; censor ved konservatoriets organist- og kantoreks. og i musik ved skoleembedseks. 1928-67; medl. af bestyrelsen for Samfundet Dansk Kirkesang (formand 1927-55 og 1971-73), for Musikhistorisk museum, af repræsentanskabet for Dansk Tonekunstnerforening og af Kungl. Svenska Musikaliska Akademien; æresmedlem af Danmarks Sanglærerforening, af Göteborgs Konserthuskör, af De musikstuderendes forening, Kbh og af Kbhs Drengekor; tildelt Lange-Müller-prisen, Ove Christensens ærespris 1941, den kulturelle fonds hæderspris 1947, Buxtehude-prisen 1957 og Carl Nielsen-prisen s. å., Vera og Carl Johan Michaelsens legat 1965, Gramex-prisen 1966, Dansk Kapelmesterforenings hæderspris 1967, hæderspris fra G E C Gads fond s. å., æresgave fra komponisten Ludvig Schytte og hustrus mindelegat 1969.

    Udgiver af 130 melodier til Salmebog for Kirke og Hjem 1936, Folkehøjskolens Melodibog 4. udg. 1940 og flg. (med Oluf Ring og senere Karl Bak) og Den danske Koralbog 1954 (med Jens Peter Larsen); kompositioner: orgelkoraler 1943 og 1960. Udenl. orden: S.V.31.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S41] Gravsten.
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  7. [S663] Ukendt agency, Telefonbog.
  8. [S8] Kraks Legat, Kraks Vejviser.

Anna Karen Vilhelmine Wøldike1

K, f. 14 oktober 1815, d. 10 juli 1870
Anna Karen Vilhelmine Wøldike
Portrætsamlingen, Det Kongelige Bibliotek
     Anna Karen Vilhelmine Wøldike blev født 14 oktober 1815 i Brunsbüttel, Süderdithmarschen, Holsten. Hun var datter af Peter von Wøldike og Christine Elisabeth Lindemann. Anna blev gift 3 juli 1843 i Brunsbüttel, Süderdithmarschen, Holsten, med Christian von Ahlefeldt, søn af Conrad von Ahlefeldt og Christine Sophie Dorothea Qualen. Anna Karen Vilhelmine Wøldike døde 10 juli 1870 i Schlangenbad, Rheingau-Taunus, Hessen, Tyskland, i en alder af 54 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Brunsbüttel, Süderdithmarschen, Holsten2
Far-Nat*Peter von Wøldike f. 1 Jul 1784, d. 24 Sep 1857
Mor-Nat*Christine Elisabeth Lindemann f. 11 Sep 1785, d. 6 Apr 1854

Børn af Anna Karen Vilhelmine Wøldike og Christian von Ahlefeldt

Kildehenvisninger

  1. [S437] F. Krogh, Den højere danske adel.
  2. [S244] AKVZ, online http://www.akvz.de, Name: Peter M. Wöldike
    Geschlecht: M
    Alter: 56
    Familienstand: verheiratet
    Ort: Brunsbüttel, Dorf
    Wohnstätte / Straße: Hofgebäude
    Zusatzangaben zur Person: Major??

    Name: Christin Elisabeth Lindemann
    Geschlecht: F
    Alter: 54
    Familienstand: verheiratet
    Ort: Brunsbüttel, Dorf
    Wohnstätte / Straße: Hofgebäude
    Status im Haushalt: seine Ehefrau

    Name: Anna Marn. Wilk. Wöldike
    Geschlecht: F
    Alter: 24
    Familienstand: ledig
    Ort: Brunsbüttel, Dorf
    Wohnstätte / Straße: Hofgebäude
    Status im Haushalt: ihr Kind

    Name: Elise Maria Car. Wöldike
    Geschlecht: F
    Alter: 16
    Familienstand: ledig
    Ort: Brunsbüttel, Dorf
    Wohnstätte / Straße: Hofgebäude
    Status im Haushalt: ihr Kind

    Name: Magdalene El. Louise Wöldike
    Geschlecht: F
    Alter: 12
    Familienstand: ledig
    Ort: Brunsbüttel, Dorf
    Wohnstätte / Straße: Hofgebäude
    Status im Haushalt: ihr Kind.

Eggert Galthen1

M, f. 17 januar 1784, d. 17 september 1850
Fjelsted Kirke
Foto fra Wikipedia af "Bococo"
     Var agtværdig og godmodig. Ansås for den korpulenteste præst i Fyen.
Eggert Galthen blev født 17 januar 1784 i København. Han var søn af Laurids Galthen og Johanne Jensen. Eggert Galthen tog eksamen som student i 1803 i København. Han tog eksamen som cand. theol. 17 april 1810. Han var 20 februar 1818 personnel kapellan i Fakse, Fakse, Præstø. Han var 15 juni 1818 kateket i Nakskov. Eggert blev gift 21 juli 1818 med Louise Sophie Friderique Wøldike, datter af Andreas Pedersen Wøldike og Anne Hedvig Olesdatter Jacobsen. Eggert Galthen var 22 november 1820 vicepræst i Sandby, Lollands Nørre, Maribo. Han var 28 maj 1824 sognepræst i Gloslunde-Græshave, Lollands Sønder, Maribo. Han var 16 oktober 1838 sognepræst i Fjelsted-Harndrup, Vends, Odense. Han døde 17 september 1850 i præstegården, Fjellerup, Fjelsted, Vends, Odense, i en alder af 66 år af brystbetændelse. Han blev bisat fra Fjelsted, Vends, Odense, 25 september 1850.2
Far-Nat*Laurids Galthen f. c 1737, d. 14 Jun 1813
Mor-Nat*Johanne Jensen f. 13 Feb 1751, d. 7 Dec 1829

Barn af Eggert Galthen og Louise Sophie Friderique Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Laurids Galten, 50, Gift, Hosbonde, Hørkræmmer,
    Johanne Jensen, 40, Gift, hans Kone,
    Jele Galten, 8, Ugift, deres Barn,
    Anne Galten, 7, Ugift, deres Barn,
    Peter Galten, 5, Ugift, deres Barn,
    Egert Galten, 3, Ugift, deres Barn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Lars Galten, 55, Gift, Hørkræmmer, Huusbond, M
    Johanne Jensen, 50, Gift, hans Datter, K
    Peter, 20, Ugift, Stud., deres Søn, M
    Eikert Rasmussen, 15, Ugift, deres Søn, M
    Ide Margrethe, 19, Ugift, deres Datter, K
    Ane, 18, Ugift, deres Datter, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggert Galthen, 50, Gift, , Sognepræst til Gloslunde Pastorat,
    Lovise Sophie Frederikke Wøldike, 51, Gift, , hans Kone,
    Hans Jacob Mehl, 28, Ugift, , deres Barn,
    Peter Johan Monrad Galthen, 15, Ugift, , deres Barn,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggert Galthen, 56, Gift, , Sognepræst,
    Louise Sophie Frederikke Vøldige ??, 58, Gift, , hans Kone,
    Hans Jacob Mehl, 33, Ugift, , deres Søn,.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggert Galthen, 61, Gift, , Sognepræst, Kjøbenhavn
    Lovise Sophie Frederikke, 60, Gift, , hans Kone, Valøe S.
    Hans Jacob Mehl, 36, Ugift, , Bestyrer af Præstegaardens Avling, Corsøer
    Elise Møller, 29, Ugift, , Huusjomfru, Cappel S. Maribo Amt.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggert Galthen, 66, Gift, Sognepræst, Huusfader, Kjøbenhavn
    Lovise Sophie Frederikke Wøldike, 70, Gift, hans Kone, Walløe Præstøe Amt.

Elisabeth Katrine Wøldike Gade

K, f. 6 april 1879, d. 24 juni 1964
     Elisabeth Katrine Wøldike Gade blev kaldt Lisbeth. Hun var lærer i Svendborg. Hun blev født 6 april 1879 i Øster Hornum, Hornum, Ålborg. Hun var datter af Niels Peter Andersen og Dorothea Elisabeth Wøldike. Elisabeth Katrine Wøldike Gade var fadder ved dåben af Theodor Wøldike Gade 29 januar 1897 Øster Hornum Kirke, Til Kirken 10, Øster Hornum, Hornum, Ålborg.1 Elisabeth Katrine Wøldike Gade tog eksamen som lærer fra Th. Langs Seminarium i 1905 i Silkeborg. Hun døde 24 juni 1964 i Svendborg i en alder af 85 år. Hun blev bisat fra Søndre Kirkegård, Sdr Kongevej 15, Kolding.

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Rørholmsgade 10, København2
Folketælling1890præstegården, Øster Hornum, Hornum, Ålborg3
Far-Nat*Niels Peter Andersen f. 27 Sep 1854, d. 8 Sep 1935
Mor-Nat*Dorothea Elisabeth Wøldike f. 14 Sep 1855, d. 4 Mar 1928

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Gade, 30 , Gift, Husfader, Stud.theol, Lundby,Aalborg
    Dorthea Elisabeth Gade, 29 , Gift, Husmoder, , Skjælby,Falster
    Kathrine Elisabeth Gade, 6 , Ugift, Datter, , Hornum,Vibe
    Otto Jeremias Wøldike Gade, 1 , Ugift, Søn, , Kjøbenhavn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Peter Andersen Gade, 35, gift, husfader, sognepræst, Lundby [Aalborg]
    Dorthea Elisabeth, f. Wøldike, 34, gift, husmoder, sognepræstens hustru, Skelby [Nykøbing] !!
    Katrine Elisabeth Gade, 10, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Hornum [Aalborg]
    Gurli Sofie Gade, 7, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Hornum [Aalborg]
    Otto Jesenius Wøldike Gade, 6, ugift, barn, overnævnte forældres barn, St. Johannes [Kjøbenhavn]
    Anders Christian Wøldike Gade, 3, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Bjørnsholm [Aalborg]
    Harald Rosenstand Wøldike Gade, 1, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Hornum [Aalborg].

George Leavitte Woldike

M, f. 30 september 1926, d. 11 februar 1952
     Antagelse.

WOLDIKE GEORGE L
Rank=SGT
Serial Number=RA12233193
Branch=Military Police
Military Occupation Specialty=01677
Year of Birth=26
Race=Caucasian
State of Residence=NY
County of Residence=Nassau
Unit=2nd Div
Division=2nd Inf Div
Type of Unit=MP Co
Place of Casualty=North Korea
Date of Casualty (yymmdd)=52 02 11
Type of Casualty=DOW
Detail of Casualty=SWA/Seriously wounded in action by missile
Group of Casualty=DOW or DOI (Far East Command)
Evacuation Disposition=.
George Leavitte Woldike blev født 30 september 1926 i Nassau, Rensselaer, New York, USA. Han var søn af Percy Leavitt Beal og Renée Suzanne Marguerite Charbonnel. George Leavitte Woldike døde 11 februar 1952 i Korea i en alder af 25 år døde af sine sår. Han blev bisat fra Golden Gate National Cemetery, San Bruno, San Mateo, California, USA.1

Folketællinger og boliger

BoligNassau, Rensselaer, New York, USA
Far-Nat*Percy Leavitt Beal
Mor-Nat*Renée Suzanne Marguerite Charbonnel f. 16 Feb 1901
Far-AdoAage Wøldike f. 4 Feb 1892, d. 9 Sep 1958
Mor-AdoRenée Suzanne Marguerite Charbonnel f. 16 Feb 1901

Kildehenvisninger

  1. [S141] Find A Grave, online http://www.findagrave.com/

Mogens Rosenkrands Mehl1,2

M, f. 6 marts 1772, d. 10 juni 1812
Præstø Kirke
Foto fra Wikipedia af "Hubertus"
Biskop Balle skriver i sin visitatsbog3:

22. maj 1802. Corsøer og Taarnborg. Sogne Præsten Hr. Hertz prædikede over Ps. 119,165 med en Tydelighed, Orden og Grundighed i et saa smukt og indtrængende Sprog, at faa komme ham nær. Han catechiserer fortrinligen godt og messer ypperlig. Til et Sognekald i Kiøbenhavn burde han forfremmes. Den Residerende CapelIan Hr. Meel, nys ankommet, catechiserer gandske vel. Chordegnen Hr. Schydt synger skikkelig og catechiserer godt. Iblandt en talrig Ungdom fandtes de sidst confirmerede at være de beste. De havde smuk Kundskab og vidste at giøre Rede derfor med Forstand efter Lærebog og Catechismus. Adskillige iblandt den øvrige Mængde svarede ligeledes til Fornøyelse. Men hos den største Deel, fornemmeligen blandt Landsbye-Ungdommen, viiste sig kun ringe Oplysning. leg advarede og formanede. Med Boglæsning gik det an. Annex-Sognet har ikke endnu vildet antage den nye Psalmebog. Man havde heller ikke lært noget synderligt af de gamle Psalmer. Ingen svarede, da der blev spurgt, om noget var at klage. Embedsbøger ere i Orden. Præstegaard er i Stand. Kirken skal under Reparation.

     Mogens Rosenkrands Mehl blev født 6 marts 1772 i Rødding, Rødding, Viborg. Han var søn af Henrik Johansen Mehl og Elisabeth Kirstine Brasch. Mogens Rosenkrands Mehl blev døbt 22 april 1772 i Rødding, Rødding, Viborg. Han blev konfirmeret i 1787 i Viborg Domkirke, Skt. Mogens Gade 4, Viborg.4,5 Han tog eksamen som student i 1789 i Viborg.6 Han tog eksamen som cand. theol. 16 oktober 1795. Han var 5 februar 1802 residerende kapellan i Korsør-Tårnborg, Slagelse, Sorø. Han blev visiteret af biskop Balle 22 maj 1802.2 Mogens blev gift 2 juli 1802 i Store Heddinge, Stevns, Præstø, med Louise Sophie Friderique Wøldike, datter af Andreas Pedersen Wøldike og Anne Hedvig Olesdatter Jacobsen. Mogens Rosenkrands Mehl var i 1811 præst i Præstø-Skibinge, Bårse, Præstø. Han døde 10 juni 1812 i Præstø i en alder af 40 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Sønder Sogns Kirke Stræde, Viborg7
Folketælling1801Torvet, Store Heddinge, Stevns, Præstø8
Far-Nat*Henrik Johansen Mehl f. 15 Feb 1735, d. 9 Mar 1784
Mor-Nat*Elisabeth Kirstine Brasch f. 31 Jan 1740/41, d. 20 Jun 1810

Barn af Mogens Rosenkrands Mehl og Louise Sophie Friderique Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  2. [S499] Christian Larsen, Biskop Balles visitatsbog 1799-1807.
  3. [S501] Theodor Hauch-Fausbøll og Hans Rudolf Hiort-Lorenzen, Patriciske Slægter.
  4. [S3] , Kirkebog.
  5. [S364] Nygaards sedler.
  6. [S74] J. Chr. Sixhøj, Viborg Katedralskoles Dimittender.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Just Jensen Lund, 37, Gift, Skræder, , 1, Hosbonde, M Dorthe Pedersdatter Rolsted, 38, Gift, , , 2, hans Kone, K
    Mogens Mehl, 15, Ugift, Discipel i den Latinske Skoele, , , logerende, M Johan Mehl, 13, Ugift, Discipel i den Latinske Skoele, , , logerende, M.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Wøldike, 50, Gift, Husbond, Sognepræst,
    Ane Christiane Dorothea Bræstrup, 47, Gift, Kone, ,
    Lovise Sophie Frideriche Wøldike, 23, Ugift, Barn, Andreas Wøldikes Datter af 1. Ægteskab.,
    Sophie Magdalene Wøldike, 18, Ugift, Barn, Andreas Wøldikes Datter af 1. Ægteskab.,
    Marcus Wøldike, 8, Ugift, Barn, Andreas Wøldikes Søn af 2. Ægteskab.,
    Mogens Rosencrants Mehe, 29, Ugift, Er opholdende, Candidatus Theologiæ,.

Johan Rehling1,2,3,4

M, f. 17 august 1775, d. 18 juni 1841
Student fra Frederiksborg skole 1793. Philolog Eksamen i oktober 1793 og philosophist eksamen april 1794. Tog den teoretiske latinsk-juridiske eksamen 17. juni 1803 og 2. juli samme år den praktiske del - alt med Laudabilis. Udnævnt 7. november 1804 til byfoged, byskriver, skifteforvalter og skriver, Auditør, Foged og Politimester i Trankebar (med 470 Rdlr. årligt). Gift 1. gang 4. april 1805 med Frederikke Augusta Erhart (død 1809). Rejste fra København 5. maj 1805 på paketten Kronprins Frederik; på grund af monsunen anløb skibet ikke Trankebar, men gik lige til Bengalen, hvor Rehling gik i land 10. december. Blev i logen Frederiksnagor til 3. januar 1806, da en anden paket var sejlfærdig til Trankebar. Afgik 4. januar med 'Twee Gisberts' og kom 18. januar 06 til Trankebar. Under den engelske okkupation 1808-15 vedblev han at fungere under engelsk tilsyn og fik gage som embedsmænd af tilsvarende rang i den engelske etat.

Konstitueret 22. november 1816 som 3. medlem af Guvernmentet (regeringsrådet), justitiarius og auktionsdirektør. Blev 1. maj 1822 virk. Justitsråd. Ved kgl. resolution af 31. juli 1824 blev han 2. medlem af Guvernementet. I 1829 sendtes 3 af hans sønner til København hvor de opdroges hos Major Beckmann. Hans nøjagtighed og hans flid blev meget påskønnet både i kolonien og af regeringen, og hans gæld til den kgl. kasse nedsattes 21. oktober 1826 til 675 M. Rup (fra 1654 M.R.). Han omtales som en meget gæstfri og forekommende mand: og navnlig de nyankomne danske embedsmænd viste han den gæstfrihed at optage dem i sit hjem indtil de fik sig indrettede, således J.S. Hohlenberg, Peter Hansen (den senere Guvernør) og J.C. Boeck. Overfor den strenge, forhadte guvernør H.D. Brinck-Seidelin var han svag og eftergivende, og hans omdømme tabte derved.

Ridder af Dannebrog 1. december 1829.

Ansøgte 5. maj 1831 om en restitutionsrejse hjem. men da guvernør Laur. Christensen skulle på rejse til Nikobarerne, måtte Rehling blive og stå for styret så længe. Da guvernør Mourier var sat ind i sagerne, satte Rehling sin hjemrejse igennem og fik pas og kreditbrev 13. febr. 1833. Den 11. februar havde han fratrådt sine embeder, og kort efter hjemgik han med sin familie fra Madras med det engelske skib 'The Wellington' med hvilket han 16. juni 1833 ankom til London. Samme måned fortsatte han rejsen med et dansk skib til København.

Ved ankomsten til København, ansøgte han om fri hjemrejse for ham og familien og fik det; 14. november ansøgte han om at blive chef i logen Frederiksnagor i Bengalen. Fik 15. januar 1834 en gratifikation på 5200 Rdlr. Udnævntes 22. februar 1834 til chef i Bengalen og fik 16. juli karakter af oberst. Den 12. august 1834 fik han tilladelse til fragtfrit at føre møblerne til chefsboligen i Bengalen med sig, og 4. september fik han bevilliget 600 Rdlr. til disse møbler. Fra København samme år, med sin hustru, 4 sønner og 2 døtre. En slægtning: en ung sømand Holst, samt huslæreren Bierring med 'Den danske Eg'. Ved ankomsten til Trankebar boede han en tid hos fru Beck og rejste så 5. juli 1835 fra Trankebar med 'Thoni' til Madras, hvor han havde lejet et hus, til der blev skibslejlighed til Calcutta; en jomfru Soetmann gjorde rejsen med. Til rejsen lånte han 1000 M.R. hos guvernmentet i Trankebar., 2605 M.R. i Madras.

Kom 24. juli 1835 til Bengalen, overtog delvis embedet 1. august, endeligt 1. november 1835. Chefhuset havde han straks taget i besiddelse. (Om forholdene i kolonien, se Kay Larsen: 'De danske Ost-Indiske koloniers historie' bind 2 s. 67-69). Ansøgte 10. december 1835 om at blive guvernør i Trankebar, og udnævntes (13. juli 1836) 16. september 1837 til guvernør fra 1. maj 1838. (se overnævnte værk bd. 1 s. 156-8; der nævnes s. 157 at R. havde en formue, men det har vist sig ikke at have været tilfældet. Led marts 1841 af 'Nervøs galdefeber' Død 18. juni 1841 i Trankebar og begravedes dagen efter. Rehling har skrevet nogle digte og fortællinger (Se Erslews Forf. Lex. bd. 2 s. 655).

     Johan Rehling var også kendt som Johannes Rehling. Han blev født 17 august 1775 i præstegården, Egebjerg, Ods, Holbæk. Han blev døbt 18 august 1775 i Egebjerg, Ods, Holbæk, bevidnet af Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård.5 Johan Rehling var søn af Johan Andreas Rehling og Susanna Franck Beckmann. Johan Rehling tog eksamen som student april 1793 i Frederiksborg. Han blev immatrikuleret 3 maj 1793 Universitetet, København.6 Han tog eksamen som cand. jur. 2 juli 1803. Han var 7 november 1804 udnævnt som byfoged, byskriver, skifteforvalter, auditør, foged og politimester i Trankebar, Tamil Nadu, Indien. Johan blev gift 4 april 1805 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Friderica Augusta Ehrhardt, datter af Frantz Engelbrecht Ehrhardt og Sophie Elisabeth Borchhorst. Johan Rehling var opført på en passagerliste 5 maj 1805 på paketten "Kronprinds Frederik" fra København til Bengalen. Johan blev gift 9 maj 1810 i Zionskirken, Trankebar, Tamil Nadu, Indien, med Mette Marie Stricker, datter af Otto Christian von Stricker og Charlotte Amalie Sundt. Johan Rehling var 1 maj 1838 guvernør i Trankebar, Tamil Nadu. Han døde 18 juni 1841 i Trankebar, Tamil Nadu, i en alder af 65 år. Han blev bisat fra Trankebar, Tamil Nadu, 19 juni 1841.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787præstegården, Hillerød7
Folketælling1801Nørregade, København8
Far-Nat*Johan Andreas Rehling f. 22 Feb 1748, d. 30 Nov 1790
Mor-Nat*Susanna Franck Beckmann f. 23 Jan 1754, d. 18 Maj 1789

Barn af Johan Rehling og Friderica Augusta Ehrhardt

Børn af Johan Rehling og Mette Marie Stricker

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  3. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  4. [S480] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Rehling, Johannes, f. 17. Aug. 1775 i Egebjerg, Ods Hrd., d. 18. Juni 1841 i Trankebar, S. af Sognepræst Andreas Johan R. og Susanne Franch Beckmann, g. 1° 4. Apr. 1805 i Kbh. (Frue) Frederikke Augusta Ehrhardt, f. 14. Apr. 1782 sst. (Helligg.), begr. 29. Jan. 1809 i Trankebar, D. af Sekr. d Konsulatssekretariatet under Økonomi- og Kommercekollegiet Frantz Engelbreth E. og Sophie Elisabeth Borchorst. G. 2° 9. Maj 1810 i Trankebar (Zions) Mette Marie Stricker, i. 21. Sep.1796 sst., d. 1. Dec. 1860 i Helsingør (Olai), D. af Oberstløjtnant, Kommandant paa Dansborg Otto Christian S. og Charlotte Amalie Sundt.
    1793 Student, Frederiksborg, 17. Juni 1803 cand. jur. (1. 1.), 7. Nov. 1804 Byfoged, Skriver, Skifteforvalter og Skifteskriver, Auditør, Foged og Politimester i Trankebar, 22. Nov. 1816 kst. Regeringsraad, Justitiarius og Auktionsdirektør, 1. Maj 1822 virkelig Justitsraad, 23. Juli 1824 2. Medl. af Guvernementet, 1. Dec. 1829 R. af Dbg., fik 29. Aug 1833 Pas og Kreditiv og hjemgik kort efter fra Madras over London til Kbh., 15. Jan. 1834 tildeltes der ham en Gratification paa 5200 Rdlr., 22. Feb. s. A. Chef i Frederiksnagor, 16. Juli s. A. Oberst og Chef for de ostindiske Tropper med Ret til at bære Uniform og Felttegn, men uden Anciennitet, 12. Aug. s. A. Till. til frit at overføre Møblerne til Chefsboligen i Frederiksnagor og 4. Sep. s. A. bevilget 600 Rdlr. til disse Møbler, afrejste fra Kbh. s. A. med Hustru, 4 Sønner, 2 Døtre, en Slægtning og en Huslærer, og ankom 24. Juli 1835 til Frederiksnagor, hvor han overtog sine Embeder, 1. Maj 1838 Guvernør over de dansk-ostindiske Besiddelser (Trankebar).
    Se iøvrigt Persh. Tidsskr. 6. VI. 181-83. Sønner: Gerhardt Sigvardt Rehling og Otto Christian Rehling.
    Broder: Hans Georg Diderik Adolph Rehling.
  5. [S3] , Kirkebog.
  6. [S507] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel, Iohannes Rehling, e Sch. Fridericib.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas John Rehling, 40, Gift, husbonde, præst til Friderichsborg Slots og Nørre Herlev Menigheder,
    Sussanne Frans Bechman, 34, Gift, hans kone, ,
    Johan Rehling, 12, Ugift, deres søn, ,
    Herman Dominius Bechman Rehling, 8, Ugift, deres søn, ,
    Johan Samuel Theodorus Gotlob Rehling, 2, Ugift, deres søn, ,
    Hans Diderich Adolph Rehling, 4, Ugift, deres søn, ,
    Diderich Bechman Rehling, 1, Ugift, deres søn, ,
    Elisabeth Regina Woldine Rehling, 6, Ugift, deres datter, ,
    Maren Haagen Rehling, 10, Ugift, deres datter, ,
    Anne Maria Bechman, 37, Enke, søster til konen, haver pension af den geistlige enkekasse,
    Johan Herman Dominius Kentel, 14, Ugift, hendes søn, ,.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Rehling, 25, Ugift, , Stud.Juris.,.

Viggo Alfred Edwin Omø Thalbitzer

M, f. 11 maj 1889
     Viggo Alfred Edwin Omø Thalbitzer var assistent i Overformynderiet. Han blev født 11 maj 1889 i Omø, Vester Flakkebjerg, Sorø. Han var søn af Viggo Alfred Thalbitzer og Julie Wøldike. Viggo Alfred Edwin Omø Thalbitzer blev døbt 26 juli 1889 i Skælskør.1
Far-Nat*Viggo Alfred Thalbitzer f. 15 Maj 1859, d. 27 Okt 1956
Mor-Nat*Julie Wøldike f. 13 Jan 1863, d. 16 Jun 1939

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Vigo Alfred Thalbithser, 30, Gift, Præst, Kjøbenhavn, , Husfader, M
    Julie Vøldike, 27, Gift, , Kjøbenhavn, , Husmoder, K
    Vigo Alfred Edvard Omø Thalbithser, under 1 år, Ugift, , Omø Sogn, Sorø Amt, , Barn, M.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Viggo Alfred Edvin Thalbitzer , 11-5-XXXX , Omø
    Stillinger: Stud. Med.
    Adresser
    1-11-1911: Rosenvængets Sidealle 5 , 2. Ret
    5-2-1912: Fra Birkerød til Larslejsstræde 17 , 1. hos Schwanenflügel Ret
    1-11-1912: Vester Voldgade 28 , 2. Ret
    1-11-1913: J.A. Schwartz Gade 28 , 1. Ret
    2-1-1914: Sølvgade 10 , 1 , 3. hos Petersen Ret
    11-11-1914: Bredgade 66 , stuen Ret
    1-8-1915: Bredgade 66 , stuen hos Framers Ret
    1-11-1916: Vendersgade 6 , 4. Ret
    10-1-1917: Øster Søgade 94 , 3. hos Nehammer
    7-5-1917: Vendersgade 22 , 4. hos Petersen
    1-5-1918: Amagergade 27 , 2.
    1-11-1918: Rørholmsgade 14 , 2. tv.
    1-11-1920: Ole Suhrs Gade 20 , 2.
    5-11-1921: Ole Suhrs Gade 20 , 4. hos H. P. Jørgensen
    7-9-1922: Frameldt
    9-10-1922: Fra Frederiksborggade 30 4. til Ole Suhrs Gade 20 , 2. hos Sommer.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Mette Merete Wøldike

K, f. 26 september 1933, d. 1996
     Mette Merete Wøldike var translatør. Hun blev født 26 september 1933 i København. Hun blev døbt i Brønshøj Kirke, Brønshøj Kirkevej 8, København. Hun var datter af Poul Rosenstand Wøldike og Bodil Grüner. Mette Merete Wøldike døde i 1996.

Folketællinger og boliger

Folketælling1940Ejbyvej 190, Rødovre, København1
Far-Nat*Poul Rosenstand Wøldike f. 12 Apr 1909, d. 11 Jan 1967
Mor-Nat*Bodil Grüner f. 7 Dec 1909, d. 11 Mar 1969

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Martha Thomelly Møller-Holst1

K, f. 18 september 1832, d. 25 april 1919
     Martha Thomelly Møller-Holst blev født 18 september 1832 i Majbølle, Musse, Maribo. Hun var datter af Christen Møller-Holst og Elise Marie Borch. Martha blev gift 16 august 1854 i Magleby, Stevns, Præstø, med Marcus Thomas Wøldike, søn af Peder Rosenstand Wøldike og Dorothea Elisabeth Holst. Martha Thomelly Møller-Holst var fadder ved dåben af Knud Wøldike 16 oktober 1904 Nørre Åby, Vends, Odense.2 Martha Thomelly Møller-Holst døde 25 april 1919 i Skt. Knuds Vej 18, København, i en alder af 86 år. Hun blev bisat fra Brahetrolleborg, Sallinge, Svendborg, på af Bronchitis 1 maj 1919.2
Far-Nat*Christen Møller-Holst f. 25 Apr 1798, d. 2 Maj 1862
Mor-Nat*Elise Marie Borch f. 16 Apr 1800, d. 15 Sep 1866

Børn af Martha Thomelly Møller-Holst og Marcus Thomas Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S23] Th. Hauch-Fausbøll, Slægten Wøldike.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Møller Holst, 36, Gift, Sognepræst, M,
    Elise Marie Borch, 34, Gift, hans Kone [Christen Møller Holst], K,
    Christen Møller Holst, 10, Ugift, deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch], M,
    Erland Møller Holst, 9, Ugift, deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch], M,
    Otto Ludvig Møller Holst, 8, Ugift, deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch], M,
    Sophie Amalie Holst, 6, Ugift, deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch], K,
    Peder Møller Holst, 5, Ugift, deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch], M,
    Christiane Henriette Holst, 3, Ugift, deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch], K,
    Marthe Thomelly Holst, 2, Ugift, deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch], K,
    Elise Marie Holst, 1, Ugift, deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch], K,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Møller Holst M 47 Gift SorøSognepræst
    Elise Marie Borch K 45 Gift Hammel Sogn
    Sophie Amalie Holst K 17 Ugift Bredstrup Sogn
    Peder Møller Holst M 16 Ugift Do [Bredstrup Sogn
    Christiane Henriette Holst K 14 Ugift Maibølle Sogn
    Marthe Thornelly Holst K 13 Ugift Do [Maibølle Sogn
    Elise Marie Holst K 12 Ugift her i Sognet deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch]
    Henrich Christian Møller Holst M 11 Ugift Do [her i Sognet] deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch]
    Anne Catrine Holst K 10 Ugift Do [her i Sognet] deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch]
    Ole Theodor Møller Holst M 9 Ugift Do [her i Sognet] deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch]
    Lauritz Johannes Møller Holst M 8 Ugift Do [her i Sognet] deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch]
    Peter William Møller Holst M 6 Ugift Do [her i Sognet] deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch]
    Niels Sophus Møller Holst M 5 Ugift Do [her i Sognet] deres Børn [Christen Møller Holst og Elise Marie Borch].
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Rosenstand Wøldike, 68, Gift, Sognepræst, Sorø
    Dorothea Elisabeth Wøldike, 67, Gift, Hans kone, Sorø
    Sabine Margrethe Wøldike, 34, Ugift, Deres barn, Fåborg
    Sophie Amalie Wøldike, 32, Ugift, Deres barn, Fåborg
    Markus Thomas Wøldike, 29, Ugift, Deres barn, cand.theol., Fåborg

    Martha Thomelly Holst, 17, Ugift, Plejebarn, Majbølle sogn, Maribo amt.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marcus Thomas Wøldike, 29, gift, Fåborg, Cand. theol., skolelærer og kirkesanger, husfader
    Martha Thomelly Wøldike, f. Holst, 23, gift, Majbølle, Maribo, Hans Hustru
    Dorothea Elisabeth Wøldike, f. Holst, 73, enke, Sorø, Præsteenke, har pension, husfaderens moder
    Sabine Margrethe Wøldike, 40, ugift, Fåborg, Hendes døtre
    Sophie Amalie Wøldike, 38, ugift, Do., Do.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Marcus Thomas Wøldike, 34, gift, Fåborg, Cand. theol., lærer, husfader
    Martha Thomelly Holst, 28, gift, Majbølle, Maribo, Hans kone
    Peter Rosenstand Wøldike, 5, ugift, sognet, hans søn
    Elise Marie Wøldike, 1, do., do., do.
    Sabine Margrethe Wøldike, 45, ugift, Fåborg, Informerer i sprog.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marius Thomas Woldike, 43, Gift, Huusfader, Sognepræst, Faaborg
    Marta Thomelly Holst, 37, Gift, Huusmoder, , Maibølle, Maribo Amt
    Elise Marie Woldike, 10, Ugift, Barn, , Taarnby, København Amt
    Christen Møller Woldike, 8, Ugift, Barn, , Skivum, Aalborg Amt
    Gurli Sophie Woldike, 4, Ugift, Barn, , Skivum, Aalborg Amt
    Drengebarn (Udøbt), , Ugift, Barn, , Skivum, Aalborg Amt
    Sabine Magrethe Woldike, 54, Ugift, Huusfaderens søster, Lærerinde, Faaborg.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mareus Thomas Wøldike, 53, Gift, husfader, sognepræst, Faaborg
    Martha Thomelly Wøldike født Holst, 47, Gift, husmoder, Majbølle, Maribo Amt
    Elise Marie Wøldike, 20, Ugift, deres børn, Taarnby, Amager, Kjøbenhavns Amt
    Gurli Sophie Wøldike, 14, Ugift, deres børn, Skiveren, Aalborg Amt
    Edvarda Margrethe Pernille Anker Collett, 20 Ugift, pleiedatter, Norge [Sand??, Christiania Amt]
    Erhard Andreas Wøldike, 10, Ugift, Skiveren, Aalborg Amt, søn, M
    Sabine Margrete Wøldike, 64, Ugift, Faaborg, husfaders søster, lærerinde, K.
  10. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Alfred Pedersen Rosenstand Goiske1

M, f. 22 februar 1802, d. 19 januar 1864
     Alfred Pedersen Rosenstand Goiske var kammerråd, arkivar under indenrigsministeriet. Han blev født 22 februar 1802 i København. Han var søn af Peter Rosenstand Goiske og Maria Benedicte Dorthea Wøldike. Alfred Pedersen Rosenstand Goiske blev døbt 23 marts 1802 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.2 Han tog eksamen som student i 1819 i Nykøbing F. Han tog eksamen som cand. jur. 18 oktober 1821. Han var 29 maj 1827 kopist i 2. jydske Renteskriverkontor. Han var 30 april 1836 Fuldm. og Registrator i Kamrenes Arkivkontor. Han var 7 januar 1845 Chef for samme Kontor. Han gik på pension 30 april 1860. Han døde 19 januar 1864 i en alder af 61 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Brolæggerstræde, København3
Folketælling1845Brolæggerstræde, København4
Folketælling1850Brolæggerstræde, København5
Far-Nat*Peter Rosenstand Goiske f. 9 Maj 1773, d. 27 Mar 1850
Mor-Nat*Maria Benedicte Dorthea Wøldike f. 28 Okt 1775, d. 21 Aug 1853

Kildehenvisninger

  1. [S480] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Rosenstand-Goiske, Alfred, f. 22. Feb. 1802 i Kbh. (Trin.) d. 19. Jan. 1864 i Slesvig By, S. af Peder R.-G. (cand. jur. 1793, se d.).
    Ugift.
    1819 Student, Nykøbing F., 18. Okt. 1821 cand. jur. (1. h.), Volontør i Rentekamrets Kammerkancelli, 29. Maj 1827 Kopist i 2. jydske Renteskriverkontor, 14. Feb. 1832 2. Fuldm. i Kamrets danske Kancelli, 30. Apr. 1836 Fuldm. i 1. sjæll. Kontor, 2. Marts 1841 Fuldm. og Registrator i Kamrenes Arkivkontor, 7. Jan. 1845 Chef for samme Kontor og Kammerraad, 19. Sep. 1848 for Indenrigsmin.s Arkivkontor, 2. Dec. s. A. i Min.s 3. Dept. (Arkivkontoret), 6. Okt. 1851 virkelig Justitsraad, 1. Jan. 1859 R- af Dbg., 30. Apr. 1860 Afsked.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Rosenstand Gocske??, 67 , Gift, , Generalauditeur, paa Pension,
    Maria Bendicta Wøldike, 65 , Gift, , hans Kone,
    Nanna Rosenstand Gocske??, 40 , Ugift, , deres Datter,
    Alfred Rosenstand Gocske??, 38 , Ugift, , deres Søn, fuldmægtig i Rentekammeret,
    Dagmar Rosenstand Gocske, 35 , Ugift, , Deres Datter.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Rolgeftand Gørske M 72 Gift Gunneløv paa Falster Generaland paa Pension
    Maria Benedikte Dorethea Gølske født Wøldike K 70 Gift Sorøe Hans Kone
    Nanna Aajehand Gølske K 45 Ugift Kjøbenhavn Deres Datter
    Alfred Aajehand Gøske M 43 Ugift Kjøbenhavn Deres Søn, ??
    Dagmar Aajehand Gøske K 40 Ugift Kjøbenhavn Deres Datter.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Rosenstand Goiske, 77, Gift, , generalauditeur paa pension, Gunsløv paa Falster
    Marie Benedicte Rosenstand Goiske født Wøldike, 75, Gift, , hans kone, Sorøe
    Nanna Rosenstand Goiske, 50, Ugift, , hans datter, Kjøbernhavn
    Dagmar Rosenstand Goiske, 48, Ugift, , hans datter, Kjøbernhavn
    Alfred Rosenstand Goiske, 48, Ugift, , kammerraad, Arkivar under Indenrigsministeriet, Kjøbernhavn.

Emma Pedersdatter Rosenstand Goiske

K, f. 26 maj 1803, d. 12 januar 1819
     Emma Pedersdatter Rosenstand Goiske blev født 26 maj 1803 i København. Hun var datter af Peter Rosenstand Goiske og Maria Benedicte Dorthea Wøldike. Emma Pedersdatter Rosenstand Goiske blev døbt 4 juli 1803 i København. Hun døde 12 januar 1819 i en alder af 15 år.
Far-Nat*Peter Rosenstand Goiske f. 9 Maj 1773, d. 27 Mar 1850
Mor-Nat*Maria Benedicte Dorthea Wøldike f. 28 Okt 1775, d. 21 Aug 1853

Ursula Kaya Wøldike1

K, f. 24 december 1927, d. 22 august 2006
     Ursula Kaya Wøldike blev født 24 december 1927 i Frederiksberg, København. Hun var datter af Kay Rosenstand Wøldike og Erica Hilda Elisabeth Brandt. Ursula Kaya Wøldike tog eksamen som student i 1947 i Zahle, København. Hun tog eksamen som cand. med. i 1958. Hun tog eksamen som speciallæge i psykiatri i 1974. Hun var november 1977 speciallæge i psykiatri i Hillerød. Hun døde 22 august 2006 i Markskellet, Hillerød, i en alder af 78 år.2

Folketællinger og boliger

Bolig1936Kaunas, Litauen
Folketælling1940Rosenvængets Allé 40A, København3
Far-Nat*Kay Rosenstand Wøldike f. 18 Okt 1888, d. 3 Jul 1960
Mor-Nat*Erica Hilda Elisabeth Brandt f. 26 Jul 1892, d. 18 Jul 1957

Kildehenvisninger

  1. [S328] Elisabeth Jeppesen, Lægestanden 1965-1982.
  2. [S200] Statstidende, online http://www.statstidende.dk
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Elsie Rizer

K, f. 26 december 1888, d. december 1981
Elsie Rizer
New York Times, 6. juni 1920
     Elsie Rizer var skuespiller og lærer. Hun blev født 26 december 1888 i Washington, DC, DC, USA. Hun var datter af Henry Clay Rizer og Clara Isabelle Jansen. Elsie Rizer medvirkede i Rio Grande på Hollis Theatre oktober 1916 Boston, Suffolk, Massachusetts, USA. Hun medvirkede i The Comforts of Ignorance på Bramhall Playhouse mellem 6 november 1918 og november 1918. Hun medvirkede i Beyond the Horizon af Eugene O'Neill på Morosco Theatre i rollen som Ruth Atkins mellem 2 februar 1920 og maj 1920 New York City, New York, USA. Hun medvirkede i The Tavern på George M. Cohan's Theatre mellem 27 september 1920 og maj 1921 New York City, New York. Hun medvirkede i The Night Call på Frazee Theatre i rollen som Alice Dodge mellem 26 april 1922 og maj 1922. Elsie blev gift i 1925 med Aage Wøldike, søn af Christen Møller Wøldike og Christiane Munk. Elsie Rizer og Aage blev skilt i 1937. Elsie Rizer døde december 1981 i Fulton, Howard, Maryland, USA.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1910Washington, DC, DC, USA2
Folketælling1930Manhattan, New York, New York, USA3
Folketælling1940Washington, DC, DC, USA4
Far-Nat*Henry Clay Rizer f. 1 Feb 1844, d. 21 Jul 1938
Mor-Nat*Clara Isabelle Jansen f. 14 Jul 1857, d. 31 Dec 1892

Familie: Elsie Rizer og Aage Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S259] Folketælling.
  2. [S447] US Census, Head, Henry C Rizer, M, 66, Maryland
    Daughter, Ruth Rizer, F, 25, Kansas
    Daughter, Elsie Rizer, F, 21, Kansas
    Daughter, Isabelle Rizer, F, 17, District of Columbia.
  3. [S259] Folketælling. Head      Agu Woldike      M      38      Denmark
    Wife      Elsie Woldike      F      30      Kansas.
  4. [S259] Folketælling. Elsie Woldike
    gender: Female
    age: 51
    marital status: Married
    race (standardized): White
    relationship to head of household (standardized): Head
    birthplace: Kansas
    estimated birth year: 1889
    residence in 1935: Same Place.

Hans Jacob Mehl

M, f. 21 november 1806, d. 3 september 1879
     Hans Jacob Mehl blev født 21 november 1806 i Korsør. Han var søn af Mogens Rosenkrands Mehl og Louise Sophie Friderique Wøldike. Hans blev gift 3 april 1846 i Fjelsted, Vends, Odense, med Ane Elisabeth Møller, datter af Peter Lauritsen Møller og Margrethe Cathrine Augusta von Prangen.1 Hans Jacob Mehl døde 3 september 1879 i Lykkesholm, Harndrup, Vends, Odense, i en alder af 72 år. Han blev bisat fra Harndrup, Vends, Odense, 10 september 1879.1
Far-Nat*Mogens Rosenkrands Mehl f. 6 Mar 1772, d. 10 Jun 1812
Mor-Nat*Louise Sophie Friderique Wøldike f. 28 Sep 1778, d. 7 Jan 1857

Familie: Hans Jacob Mehl og Ane Elisabeth Møller

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggert Galthen, 50, Gift, , Sognepræst til Gloslunde Pastorat,
    Lovise Sophie Frederikke Wøldike, 51, Gift, , hans Kone,
    Hans Jacob Mehl, 28, Ugift, , deres Barn,
    Peter Johan Monrad Galthen, 15, Ugift, , deres Barn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggert Galthen, 56, Gift, , Sognepræst,
    Louise Sophie Frederikke Vøldige ??, 58, Gift, , hans Kone,
    Hans Jacob Mehl, 33, Ugift, , deres Søn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggert Galthen, 61, Gift, , Sognepræst, Kjøbenhavn
    Lovise Sophie Frederikke, 60, Gift, , hans Kone, Valøe S.
    Hans Jacob Mehl, 36, Ugift, , Bestyrer af Præstegaardens Avling, Corsøer
    Elise Møller, 29, Ugift, , Huusjomfru, Cappel S. Maribo Amt.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Jacob Mehl, 44, Gift, Forpagter af Gaarden, Huusfader, Korsøer
    Ane Elisabeth Møller, 44, Gift, hans Kone, Cappel Sogn, Maribo Amt.

Fridolf Marcus Rosenstand Wøldike

M, f. 5 november 1886, d. juni 1887
     Fridolf Marcus Rosenstand Wøldike blev født 5 november 1886 i Dorpat (Tartu), Estland. Han var søn af Peder Rosenstand Wøldike og Agnes Amalie Fernanda Julie Krüger. Fridolf Marcus Rosenstand Wøldike døde juni 1887 i Dorpat (Tartu).
Far-Nat*Peder Rosenstand Wøldike f. 4 Sep 1855, d. 25 Feb 1935
Mor-Nat*Agnes Amalie Fernanda Julie Krüger f. 23 Mar 1863, d. 28 Apr 1932

Elisabeth Regina Dorothea Wøldike Rehling

K, f. 23 november 1781, d. 6 august 1826
     Elisabeth Regina Dorothea Wøldike Rehling blev født 23 november 1781 i præstegården, Egebjerg, Ods, Holbæk. Hun var datter af Johan Andreas Rehling og Susanna Franck Beckmann. Elisabeth Regina Dorothea Wøldike Rehling blev døbt 25 januar 1782 i Egebjerg, Ods, Holbæk, bevidnet af Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård.1 Elisabeth blev gift 7 oktober 1813 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Poul Johannes Berner, søn af Jørgen Henrik Berner og Maria Ulrica Schouw.1 Elisabeth Regina Dorothea Wøldike Rehling blev nævnt i skiftet efter Poul Johannes Berner 10 februar 1822.2 Elisabeth Regina Dorothea Wøldike Rehling døde 6 august 1826 i Frederiks Hospital, Bredgade 68, København, i en alder af 44 år.3 Hun blev bisat fra København, 10 august 1826.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787præstegården, Hillerød4
Far-Nat*Johan Andreas Rehling f. 22 Feb 1748, d. 30 Nov 1790
Mor-Nat*Susanna Franck Beckmann f. 23 Jan 1754, d. 18 Maj 1789

Familie: Elisabeth Regina Dorothea Wøldike Rehling og Poul Johannes Berner

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S631] Family Search, online https://familysearch.org
  3. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas John Rehling, 40, Gift, husbonde, præst til Friderichsborg Slots og Nørre Herlev Menigheder,
    Sussanne Frans Bechman, 34, Gift, hans kone, ,
    Johan Rehling, 12, Ugift, deres søn, ,
    Herman Dominius Bechman Rehling, 8, Ugift, deres søn, ,
    Johan Samuel Theodorus Gotlob Rehling, 2, Ugift, deres søn, ,
    Hans Diderich Adolph Rehling, 4, Ugift, deres søn, ,
    Diderich Bechman Rehling, 1, Ugift, deres søn, ,
    Elisabeth Regina Woldine Rehling, 6, Ugift, deres datter, ,
    Maren Haagen Rehling, 10, Ugift, deres datter, ,
    Anne Maria Bechman, 37, Enke, søster til konen, haver pension af den geistlige enkekasse,
    Johan Herman Dominius Kentel, 14, Ugift, hendes søn, ,.

Elsebeth Hansdatter

K, f. 1682, d. 1727
     Elsebeth Hansdatter blev født i 1682. Elsebeth blev gift med Albert Henrichsen, søn af Henrich Albretsen. Elsebeth Hansdatter blev nævnt i skiftet efter Albert Henrichsen 8 september 1718.1 Elsebeth Hansdatter døde i 1727 i Rø, Nørre, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 17 april 1727.2

Folketællinger og boliger

Bolig16. Sg. Tyskegård, Rø, Nørre, Bornholm

Familie: Elsebeth Hansdatter og Albert Henrichsen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Albert Henrichsen, 16. Sg.g. Rø.
    Elsebeth Hansdatter. Laugv: Niels Rasmusen, husbond, 16. Sg. Rø.
    3 døt.
    A: Kirstene Albertsdatter, f. 1706. Værge: Farbror, Jørgen Henrichsen, Rø.
    B: Margrethe Albertsdatter, f. 1710. Værge: Farbror, Niels Jørgensen, Rø.
    C: Anne Albertsdatter, Værge: Farbror, Peder Henrichsen, Rø.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Elsebeth Hansdatter, 16. Sg. Rø.
    Olle Pedersen.
    Ved ægt med afg. Albret Henrichsen. 3 døt.
    A: Kierstene Albretsdatter, f. 1706. Værge: Farbror, Jørgen Henrichsen, Rø.
    B: Margrethe Albretsdatter, f. 1710. Værge: Farbror, Niels Henrichsen.
    C: Anne Albretsdatter, f. 1714. Værge: Farbror, Peder Henrichsen, Rø.
    Ved ægt med enkemanden. 1 dat.
    D: Seigne Olsdatter, f. 1724. Værge: Far. Tilsynsv: Peder Hansen, Rø. 24 Apr 1727.

Erica Hilda Elisabeth Brandt

K, f. 26 juli 1892, d. 18 juli 1957
     Erica Hilda Elisabeth Brandt blev født 26 juli 1892 i Riga, Letland. Hun var datter af Olaf Andreas Georg Brandt og Emma Emilie Flinck-Rosenkranz. Erica blev gift 1 juli 1922 i Solbjerg Kirke, Howitzvej 30A, Frederiksberg, København, med Kay Rosenstand Wøldike, søn af Peder Rosenstand Wøldike og Agnes Amalie Fernanda Julie Krüger.1 Erica Hilda Elisabeth Brandt døde 18 juli 1957 i København, i en alder af 64 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1940Rosenvængets Allé 40A, København2
Far-Nat*Olaf Andreas Georg Brandt
Mor-Nat*Emma Emilie Flinck-Rosenkranz f. 1865

Barn af Erica Hilda Elisabeth Brandt og Kay Rosenstand Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Frederik Wøldike1

M, f. 13 august 1832, d. 12 marts 1883
var læremester for Gustav Wied. Dennes praktiske far satte ham i 1873 i boghandlerlære, først i Nakskov, hvor han sov i et klædeskab. Et par år senere - i 1875 - kommer den 17-årige Gustav i lære hos den ansete Fr. Wøldikes Boghandel i Skindergade i København. Klædeskabet bliver udskiftet med en seng hos Tante Marie i Dronningens Tværgade 56, hvor desuden de ældre brødre Carl og John bor. Samme år oplever han ligtoget af nationens store digter. H.C. Andersen bliver bisat fra Vor Frue Kirke og hele København har taget opstilling langs ruten til Assistens Kirkegård for at vise eventyrets konge den sidste ære. Gustav følger optoget fra hjørnet af Sankt Petri og kommer til at græde lidt. Alt er så højtideligt og fint. Men så kommer han til at fnise. Da han forestiller sig digteren inde i kisten - med sine lange, ranglende ben. Satyren begynder så småt at stikke hornene frem. Og i boghandlen, der også er forlag, kommer flere af tidens forfattere, og hver gang bliver Gustav skuffet over at se navnet i virkeligheden. De fleste aftner bruger han selv til at skrive. Han forsøger at få sine smørerier trykt i diverse blade og tidsskrifter, men uden held. De var heller ikke noget af værdi. Arbejdet som boghandlermedhjælperlærling keder ham, da det mest består i at køre ud med bøger og veksler. På sin 20 års-fødselsdag skriver han i sin dagbog: 'I dag er jeg tyve Aar - men det er ogsaa det eneste, jeg er.' Panikken begynder at rumstere. På et ferieophold hjemme på Holmegård virker hans søde mor Catha underligt fjern. Hun sidder på sin plads ved vinduet og kigger ud i haven. Der kommer læge. Apati hedder det. En slags sindslidelse. Gustav bliver bange. Moderen var hans faste holdepunkt, så uerstattelig og ufejlbarlig. Hvis han skulle miste hende? Hvad han ikke ved, er, at hun i sit stille sind sørger over ham. Problemerne vokser: Forlagsboghandler Wøldike giver ham ikke løn. Først da han tager sin afsked og forlanger at få sin løn, betaler Wøldike ham, men vil herefter ikke tale med det unge, rethaveriske bæst. Gustav tager en fin hævn over chefen ved at udstille ham som den fordrukne og latterlige boghandler i successtykket 'Dansemus' fra 1905. [BOLD:] Otto B. Wroblewski skriver om sin tid hos C. A. Reitzel:[:BOLD] Først kom Fr.Wøldike (1848-55), et godt begavet, livligt og godmodigt Menneske, der senere etablerede sig og udfoldede en efter sin Tid betydelig Forlæggervirksomhed (død 1883). [BOLD:]Wied:[:BOLD] Det var lidt efter lidt gaaet op for min Principal, at det ikke betalte sig at have Sortimentsboghandel. Butikken i Skindergade blev derfor opsagt, og efter nogen Søgen lykkedes det os at finde et Lokale paa en lav Mezzanin paa Ny Torv, hvor vi flyttede ind. Jeg var stolt af herefter kun at være Forlægger og ikke ogsaa "Diskespringer". Det var meget besværligt at faa alle Bøgerne transporteret fra det ene Sted til det andet. Men Wøldike fandt paa Raad. Jeg blev sendt rundt paa Bibliotekerne for at laane deres 'Bogkasser', nogle mærkelige Tingester, der mindede om Hospitalernes Sygebaarer. Og som sædvanlig viste Folk sig hjælpsomme imod ham. Omsider kom vi da i Orden. Men nogle Dage før Flytningen gjorde jeg mig skyldig i en "Spøg", som mærkelig nok ikke drog hverken Principalens eller Wienes Vrede, men kun en stille, venlig Formaning ned over mig. Wøldike havde forskrevet fire vældige, levende Hummere, jeg tror fra Norge. De laa og kravlede rundt i en Kasse ude i Køkkenet. Jeg havde faaet Lov til at gaa i Teatret den Aften, og da jeg kom ud for at gøre mig i Stand, ser jeg Dyrene. Jeg tager da den største af dem alle og lader den dumpe paa Halen ned i Baglommen af Wienes langskødede Overfrakke. Det gik som Fod i Hose, og jeg vandrede fro i Teatret. Da jeg stillede næste Morgen, staar Mikkelsen i Butiksdøren: - Naa, Wied, der er til Dem i en god Mening! siger han. Jeg havde ganske glemt Hummeren. - Hvad er der? spørger jeg. - Hummeren! svarede Mikkelsen. - Hummeren! sagde jeg, og der ilte et koldt Gys ned gennem min Ryg. - Hvad er der med den? - Den kunde ikke komme op ... sagde Mikkelsen. Den sidder endnu i Wienes Lomme. - Nej da! Just saa galt var det nu ikke. Men da Wøldike savnede sin bedste Hummer, kom den ganske Boglade paa den anden Ende. Hele Forretningen blev gennemsøgt. Tilsidst gik Principalen selv ud i Gaarden med et tændt Stearinlys og søgte under Rendestensbrættet. Men Dyret var væk. Klokken blev otte, og Wiene gik ned for at tage sin Overfrakke paa. Den var saa mærkelig tung. Han stikker Haanden i Baglommen og udstøder et fælt Skrig: Der sad Hummeren med Kløerne opad og havde nappet ham godt i Langfingeren: - Hvordan Fanden er den kommet derned? Og baglæns! - Saa gik det op for ham, at det maatte være mig, der havde lavet Komedie, førend jeg gik i Teatret. Men det værste var endnu tilbage. Hummeren vilde ikke op af sit Skjul. Den satte alle syvoghalvfemsindstyve Kløer imod. Jo kraftigere man halede, des mere strittede den for at faa Lov til at blive. Tilsidst maatte Bunden sprættes ud af Lommen, og saa gled Dyret jo let nok. Jeg afventede i Frygt og Bæven Wienes Ankomst. Men han sagde ikke andet end: - De kan bare vente Dem, lille Wied, Wøldike er rasende. Jeg maatte altsaa vente om igen. Og Wøldike kom: - Naa, hvordan morede De Dem i Aftes? spurgte han venligt. - Jo .... Tak .... æ.... godt! stammede jeg. - Det gjorde vi ogsaa .... sagde han og saa' polisk paa mig over Brillerne. - Vil De saa gaa ud paa Nørrebro og hente mig et Dusin Flipper! Det var naadigt sluppet! Wøldikes Flipper kunde kun faas i en bestemt Butik paa Nørrebrogade lige for Fælledvejen. Det var et saa uhyre Nummer, han brugte. Han skiftede Flipper et Par Gange om Dagen. Og Strømper (graa Uldstrømper med hvide Borter) 3-4 Gange. Jeg véd ikke hvorfor. Véd kun, at det betød en halv Fridag for mig, naar jeg blev sendt afsted efter disse Ting. Manden kunde godt have sendt enten Karlen eller en af Bydrengene. Men jeg er vis paa, at han sendte mig, fordi han opdagede, at jeg var glad ved Turen. Wøldike var i det hele en god Mand. Da Mikkelsen, som ikke kunde klare sig i Fædrelandet, skulde rejse til Amerika og kom for at sige Farvel, spurgte Wøldike: - Hvor mange Penge er der i Kassen, Wiene? - 50 Kroner. Og vi har en Veksel paa 300, der skal betales inden 12. - Giv Mikkelsen de 50 Kroner, nikkede Wøldike. - Faar vi skrabet de andre sammen, faar vi vel nok de 50 med. Og Mikkelsen fik Pengene. - - - Paa den anden Side var det mig næsten umuligt at hale ud af Principalen de 25 Kr., som jeg skulde have i Gage om Maaneden. I mine Optegnelser fra 3-5-1877 staar: "Hos Wøldike vil jeg ikke blive, naar jeg har staaet min Læretid ud, thi jeg maa jo have mine Penge til bestemte Tider, og det kan man ej faa hos ham; jeg har tilgode for 2 Aar nu - var det mine egne Penge, fik det være, hvad det var, men dem skal Tante Marie have for mit Ophold hos sig i det forløbne Aar." Jeg spurgte Wiene, hvorfor jeg ikke fik mit Tilgodehavende: Wiene svarede: - Wøldike siger, at Deres Tante er rig, saa det gør ikke noget, at hun maa vente. Og da jeg endelig efter 5 Aars Læretid forlod Wøldikes Boghandel, havde jeg 900 Kroner tilgode. Da jeg forlangte dem (og fik dem) blev han saa fornærmet, at han siden ikke vilde hilse mig, naar jeg mødte ham paa Gaden.
Fra Auktionsliv, Bruun Rasmussen Kulturmagasin, nr. 6, 2004:

Den første ”Peters Jul”
“Jeg glæder mig i denne Tid!
Nu falder Julesneen hvid,
og saa maa Julen komme”


De fleste kan vist uden at anstrenge sig nikke genkendende til indledningen til det, der i ganske mange år har været juleklassikeren over alle danske juleklassikere, nemlig "Peters Jul". Hvad de fleste dog ikke kender, er den historie, der knytter sig til fortællingen om den lille dreng, der sidder i vindueskarmen og længes efter julen.

I 1865 fik tre unge mænd ved navn Johan og Pietro Krohn samt vennen Otto Haslund en idé. De ville skrive en bog om julen.

Julen blev på den tid i Danmark ikke fejret, som vi kender den i dag med risengrød, gåsesteg og juletræ. Men brødrene Krohn kendte til disse juleskikke, fordi deres forældre havde levet bl.a. i Tyskland. Og det var netop julen, som den fejredes i det Krohnske hjem efter “fremmede forbillede”, Johan Krohn skildrede i vers, og som de andre to illustrerede.

Først miskendt – så berømt

Bogen blev ikke i første omgang nogen succes. Da brødrene Krohn så resultatet “vare vi nær besvimede alle tre over det vi saae”, som Johan Krohn skriver. Den lille bog, der bestod af omslag med billeder på for- og bagside opklæbet på tyndt karton samt 8 blade med tekst og et billede på hver side, havde en aparte form og fortalte intet om forfatter, illustrator, forlægger, årstal eller trykkested. Brødrene ville standse udgivelsen, men sådan skulle de tikke gå. Forlæggeren Fr. Wøldike var ved at gå fallit, og for ikke at miste en muligindtægt udkom bogen julen 1866.

Bogen forsvandt i mængden af andre juleudgivelser. Først i 1870 fik "Peters Jul" den opmærksomhed, den fortjente. Bogen udkom i en udvidet og forbedret udgave- og i et helt andet format. Siden da er "Peters Jul" kommet i adskillige udgaver illustreret af bl.a. Frants Henningsen og Herluf Jensenius.
var læremester for Gustav Wied. Dennes praktiske far satte ham i 1873 i boghandlerlære, først i Nakskov, hvor han sov i et klædeskab.

Et par år senere - i 1875 - kommer den 17-årige Gustav i lære hos den ansete Fr. Wøldikes Boghandel i Skindergade i København. Klædeskabet bliver udskiftet med en seng hos Tante Marie i Dronningens Tværgade 56, hvor desuden de ældre brødre Carl og John bor. Samme år oplever han ligtoget af nationens store digter. H.C. Andersen bliver bisat fra Vor Frue Kirke og hele København har taget opstilling langs ruten til Assistens Kirkegård for at vise eventyrets konge den sidste ære. Gustav følger optoget fra hjørnet af Sankt Petri og kommer til at græde lidt. Alt er så højtideligt og fint.

Men så kommer han til at fnise. Da han forestiller sig digteren inde i kisten - med sine lange, ranglende ben. Satyren begynder så småt at stikke hornene frem. Og i boghandlen, der også er forlag, kommer flere af tidens forfattere, og hver gang bliver Gustav skuffet over at se navnet i virkeligheden. De fleste aftner bruger han selv til at skrive. Han forsøger at få sine smørerier trykt i diverse blade og tidsskrifter, men uden held. De var heller ikke noget af værdi.

Arbejdet som boghandlermedhjælperlærling keder ham, da det mest består i at køre ud med bøger og veksler. På sin 20 års-fødselsdag skriver han i sin dagbog: 'I dag er jeg tyve Aar - men det er ogsaa det eneste, jeg er.' Panikken begynder at rumstere. På et ferieophold hjemme på Holmegård virker hans søde mor Catha underligt fjern. Hun sidder på sin plads ved vinduet og kigger ud i haven. Der kommer læge. Apati hedder det. En slags sindslidelse. Gustav bliver bange. Moderen var hans faste holdepunkt, så uerstattelig og ufejlbarlig. Hvis han skulle miste hende? Hvad han ikke ved, er, at hun i sit stille sind sørger over ham.

Problemerne vokser: Forlagsboghandler Wøldike giver ham ikke løn. Først da han tager sin afsked og forlanger at få sin løn, betaler Wøldike ham, men vil herefter ikke tale med det unge, rethaveriske bæst. Gustav tager en fin hævn over chefen ved at udstille ham som den fordrukne og latterlige boghandler i successtykket 'Dansemus' fra 1905.

Otto B. Wroblewski skriver om sin tid hos C. A. Reitzel:


Først kom Fr.Wøldike (1848-55), et godt begavet, livligt og godmodigt Menneske, der senere etablerede sig og udfoldede en efter sin Tid betydelig Forlæggervirksomhed (død 1883).

Wied:

Det var lidt efter lidt gaaet op for min Principal, at det ikke betalte sig at have Sortimentsboghandel. Butikken i Skindergade blev derfor opsagt, og efter nogen Søgen lykkedes det os at finde et Lokale paa en lav Mezzanin paa Ny Torv, hvor vi flyttede ind. Jeg var stolt af herefter kun at være Forlægger og ikke ogsaa "Diskespringer".

Det var meget besværligt at faa alle Bøgerne transporteret fra det ene Sted til det andet. Men Wøldike fandt paa Raad. Jeg blev sendt rundt paa Bibliotekerne for at laane deres 'Bogkasser', nogle mærkelige Tingester, der mindede om Hospitalernes Sygebaarer. Og som sædvanlig viste Folk sig hjælpsomme imod ham.
     
Omsider kom vi da i Orden.

Men nogle Dage før Flytningen gjorde jeg mig skyldig i en "Spøg", som mærkelig nok ikke drog hverken Principalens eller Wienes Vrede, men kun en stille, venlig Formaning ned over mig.

Wøldike havde forskrevet fire vældige, levende Hummere, jeg tror fra Norge. De laa og kravlede rundt i en Kasse ude i Køkkenet. Jeg havde faaet Lov til at gaa i Teatret den Aften, og da jeg kom ud for at gøre mig i Stand, ser jeg Dyrene. Jeg tager da den største af dem alle og lader den dumpe paa Halen ned i Baglommen af Wienes langskødede Overfrakke.
     
Det gik som Fod i Hose, og jeg vandrede fro i Teatret. Da jeg stillede næste Morgen, staar Mikkelsen i Butiksdøren:
     
- Naa, Wied, der er til Dem i en god Mening! siger han.
     
Jeg havde ganske glemt Hummeren.

- Hvad er der? spørger jeg.

- Hummeren! svarede Mikkelsen.

- Hummeren! sagde jeg, og der ilte et koldt Gys ned gennem min Ryg. - Hvad er der med den?

- Den kunde ikke komme op ... sagde Mikkelsen. Den sidder endnu i Wienes Lomme.

- Nej da!

Just saa galt var det nu ikke. Men da Wøldike savnede sin bedste Hummer, kom den ganske Boglade paa den anden Ende. Hele Forretningen blev gennemsøgt. Tilsidst gik Principalen selv ud i Gaarden med et tændt Stearinlys og søgte under Rendestensbrættet.

Men Dyret var væk.

Klokken blev otte, og Wiene gik ned for at tage sin Overfrakke paa.

Den var saa mærkelig tung.

Han stikker Haanden i Baglommen og udstøder et fælt Skrig: Der sad Hummeren med Kløerne opad og havde nappet ham godt i Langfingeren:

- Hvordan Fanden er den kommet derned? Og baglæns!

- Saa gik det op for ham, at det maatte være mig, der havde lavet Komedie, førend jeg gik i Teatret.

Men det værste var endnu tilbage. Hummeren vilde ikke op af sit Skjul. Den satte alle syvoghalvfemsindstyve Kløer imod. Jo kraftigere man halede, des mere strittede den for at faa Lov til at blive.

Tilsidst maatte Bunden sprættes ud af Lommen, og saa gled Dyret jo let nok.

Jeg afventede i Frygt og Bæven Wienes Ankomst.

Men han sagde ikke andet end:

- De kan bare vente Dem, lille Wied, Wøldike er rasende.

Jeg maatte altsaa vente om igen.

Og Wøldike kom:

- Naa, hvordan morede De Dem i Aftes? spurgte han venligt.

- Jo .... Tak .... æ.... godt! stammede jeg.

- Det gjorde vi ogsaa .... sagde han og saa' polisk paa mig over Brillerne. - Vil De saa gaa ud paa Nørrebro og hente mig et Dusin Flipper!

Det var naadigt sluppet!

Wøldikes Flipper kunde kun faas i en bestemt Butik paa Nørrebrogade lige for Fælledvejen. Det var et saa uhyre Nummer, han brugte. Han skiftede Flipper et Par Gange om Dagen. Og Strømper (graa Uldstrømper med hvide Borter) 3-4 Gange. Jeg véd ikke hvorfor. Véd kun, at det betød en halv Fridag for mig, naar jeg blev sendt afsted efter disse Ting. Manden kunde godt have sendt enten Karlen eller en af Bydrengene. Men jeg er vis paa, at han sendte mig, fordi han opdagede, at jeg var glad ved Turen.

Wøldike var i det hele en god Mand.

Da Mikkelsen, som ikke kunde klare sig i Fædrelandet, skulde rejse til Amerika og kom for at sige Farvel, spurgte Wøldike:

- Hvor mange Penge er der i Kassen, Wiene?

- 50 Kroner. Og vi har en Veksel paa 300, der skal betales inden 12.

- Giv Mikkelsen de 50 Kroner, nikkede Wøldike. - Faar vi skrabet de andre sammen, faar vi vel nok de 50 med.

Og Mikkelsen fik Pengene.

- - -

Paa den anden Side var det mig næsten umuligt at hale ud af Principalen de 25 Kr., som jeg skulde have i Gage om Maaneden.

I mine Optegnelser fra 3-5-1877 staar:

"Hos Wøldike vil jeg ikke blive, naar jeg har staaet min Læretid ud, thi jeg maa jo have mine Penge til bestemte Tider, og det kan man ej faa hos ham; jeg har tilgode for 2 Aar nu - var det mine egne Penge, fik det være, hvad det var, men dem skal Tante Marie have for mit Ophold hos sig i det forløbne Aar."

Jeg spurgte Wiene, hvorfor jeg ikke fik mit Tilgodehavende:

Wiene svarede:

- Wøldike siger, at Deres Tante er rig, saa det gør ikke noget, at hun maa vente.

Og da jeg endelig efter 5 Aars Læretid forlod Wøldikes Boghandel, havde jeg 900 Kroner tilgode.

Da jeg forlangte dem (og fik dem) blev han saa fornærmet, at han siden ikke vilde hilse mig, naar jeg mødte ham paa Gaden.

     Frederik Wøldike var forlagsboghandler i København. Han blev født 13 august 1832 i Rådvaddam, Kongens Lyngby, København. Han var søn af Marcus Wøldike og Anna Margretha Dorothea Gede. Frederik Wøldike blev døbt 10 oktober 1832 i Kongens Lyngby, København. Frederik blev gift 6 november 1857 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Sally Elisabeth Gundestrup, datter af Ludvig Emil Gundestrup og Charlotte Emilie Hendrichsdatter Wright.2 Frederik Wøldike døde 12 marts 1883 i Frederiksberg Allé, Frederiksberg, København, i en alder af 50 år. Han blev bisat fra Assistens Kirkegård, Kapelvej 4, København, 17 marts 1883.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Åbenrå, København3
Folketælling1845Larslejsstræde, København4
Folketælling1850Larslejsstræde, København5
Folketælling1880Frederiksberg Allé, Frederiksberg, København6
Far-Nat*Marcus Wøldike f. 24 Okt 1793, d. 13 Mar 1842
Mor-Nat*Anna Margretha Dorothea Gede f. 6 Apr 1794, d. 31 Maj 1877

Børn af Frederik Wøldike og Sally Elisabeth Gundestrup

Kildehenvisninger

  1. [S142] Gustav Wied, Digt og Virkelighed.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marcus Wøldike, 48 , Gift, , Krigs Cancellie Secretair, Pensionist,
    Ane Margræthe Dorthea Wøldike, 47 , Gift, , Hans Kone,
    Juliane Emilie Dorthea Wøldike, 21 , Ugift, , Deres Datter,
    Elisa Andrea Octavia Wøldike, 17 , Ugift, , Deres Datter,
    Johan Andreas Octavius Wøldike, 15 , Ugift, , Deres Søn, Skolediscipel,
    Frederick Wøldike, 8 , Ugift, , Deres [Barn], Skolediscipel,
    Sophie Amalia Wøldike, 8 , Ugift, , Deres Datter.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Dorothea Wøldike K 50 Enke Kjøbenhavn -
    Frederik [Wøldike] M 12 Ugift Kjøbenhavn Børn
    Sophie [Wøldike] K 12 Ugift Kjøbenhavn Børn.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anna Dorthea Margrethe Wöldike, 55, Enke, , lewer af pension, huusmoder, Kjøbenhavn
    Julie Emilie Dorthea Wöldike, 30, Ugift, , hendes børn, Raadvaddam
    Elise Andrea Actavia Wöldike, 26, Ugift, , hendes børn, Do.
    Frederik Wöldike, 18, Ugift, , hendes börn, ansat i hr. Reitzels boglade, Do.
    Sophie Amalie Wöldike, 18, Ugift, , hendes börn, Do.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Woldike, 47 , Enkemand, forlagsboghandler, , Lyngby
    Martha Wøldike, 14 , Ugift, Datteren, , Kjøbenhavn
    ?? Wøldike, 12 , Ugift, Sønnen, , Kjøbenhavn.

Anders Christian Wøldike Gade

M, f. 16 juli 1886, d. 24 maj 1917
     Anders Christian Wøldike Gade blev født 16 juli 1886 i Bjørnsholm, Slet, Ålborg. Han var søn af Niels Peter Andersen og Dorothea Elisabeth Wøldike. Anders Christian Wøldike Gade blev døbt 5 september 1886 i Bjørnsholm, Slet, Ålborg.1 Han døde 24 maj 1917 i Ebberødgård, Birkerød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, i en alder af 30 år. Han blev bisat fra Birkerød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, 29 maj 1917.2
Far-Nat*Niels Peter Andersen f. 27 Sep 1854, d. 8 Sep 1935
Mor-Nat*Dorothea Elisabeth Wøldike f. 14 Sep 1855, d. 4 Mar 1928

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Andreas Kristian Wøldike Gade, født 16. juli 1886
    Døbt i kirken 5. september,
    Forældre:
    Uordineret medhjælper for sognepræsten, kand, theol. Niels Peter Andersen Gade og
    hustru Dorthea Elisabet født Wøldike, 30 aar, i Ranum,
    Faddere:
    Taarnurfabrikant, Bertram Larsens hustru i Kbh.
    Pigen, Kirsten Christensen,
    lærere N. C. Nørgaard i Ranum,
    Seminarist, Guldbrandsen i Ranum,
    Lærer, Nielsen i Guldbech., Kirkebog.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Peter Andersen Gade, 35, gift, husfader, sognepræst, Lundby [Aalborg]
    Dorthea Elisabeth, f. Wøldike, 34, gift, husmoder, sognepræstens hustru, Skelby [Nykøbing] !!
    Katrine Elisabeth Gade, 10, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Hornum [Aalborg]
    Gurli Sofie Gade, 7, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Hornum [Aalborg]
    Otto Jesenius Wøldike Gade, 6, ugift, barn, overnævnte forældres barn, St. Johannes [Kjøbenhavn]
    Anders Christian Wøldike Gade, 3, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Bjørnsholm [Aalborg]
    Harald Rosenstand Wøldike Gade, 1, ugift, barn, overnævnte forældres barn, Hornum [Aalborg].

Poul Rosenstand Wøldike

M, f. 12 april 1909, d. 11 januar 1967
     Poul Rosenstand Wøldike blev født 12 april 1909 i Dorpat (Tartu), Estland. Han var søn af Peder Rosenstand Wøldike og Agnes Amalie Fernanda Julie Krüger. Poul Rosenstand Wøldike tog eksamen som student i 1923 i Efterslægten, København. Han tog eksamen som cand. polyt. i 1929 i København. Han var 7 februar 1929 civiingeniør, laboratorieforstander hos P. Bergsøe & Søn i Glostrup, Smørum, København. Poul blev gift 11 august 1932 med Bodil Grüner, datter af Christian Axel Grüner og Julie Karen Christence Behrens. Poul Rosenstand Wøldike var i 1936 medinteressent i den kemisk-tekniske fabrik Wøldike & Co., Hejrevej, Utterslev, København. Han døde 11 januar 1967 i København, i en alder af 57 år.

Folketællinger og boliger

Boligfør 1 maj 1919Rusland1
Bolig1 maj 1919Gyldensteensvej 1 (Mågevej e. 1928), København1
Bolig1 november 1920Gyldensteensvej 17, København1
Folketælling1921Gyldensteensvej 17, København2
Folketælling1925Gyldensteensvej 17, København2
Folketælling1940Ejbyvej 190, Rødovre, København2
Far-Nat*Peder Rosenstand Wøldike f. 4 Sep 1855, d. 25 Feb 1935
Mor-Nat*Agnes Amalie Fernanda Julie Krüger f. 23 Mar 1863, d. 28 Apr 1932

Barn af Poul Rosenstand Wøldike og Bodil Grüner

Kildehenvisninger

  1. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Adele Madeleine Alliot

K, f. 15 november 1892, d. 20 januar 1920
     Adele Madeleine Alliot blev født 15 november 1892 i Villar Pellice, Haute Savoie, Frankrig. Adele blev gift 19 november 1915 i Fransk Reformerte Kirke, New York, New York, USA, med Aage Wøldike, søn af Christen Møller Wøldike og Christiane Munk. Adele Madeleine Alliot døde 20 januar 1920 i en alder af 27 år.

Familie: Adele Madeleine Alliot og Aage Wøldike

Christiane Munk

K, f. 13 november 1869, d. 21 april 1952
     Christiane Munk blev født 13 november 1869 i Nedergade 23, Odense. Hun var datter af Johan Frederik Marius Munk og Ida Sophie Adriane Margrete Strange. Christiane Munk blev døbt 30 januar 1870 i Skt. Hans Kirke, Skt. Hans Plads 1, Odense.1 Christiane blev gift 22 april 1891 i Brahetrolleborg-Krarup, Sallinge, Svendborg, med Christen Møller Wøldike, søn af Marcus Thomas Wøldike og Martha Thomelly Møller-Holst. Christiane Munk var reservejordemoder i Den Kgl. Fødselsstiftelse, Amaliegade 25, København. Hun immigrerede 13 november 1920 til New York City, New York, USA. Hun døde 21 april 1952 i Randers Kloster, Randers, i en alder af 82 år. Hun blev bisat fra Randers 28 april 1952.

Folketællinger og boliger

Bolig1 november 1900Amaliegade 27, København2
Folketælling1901Den Kgl. Fødselsstiftelse, Amaliegade 25, København3
Bolig1 maj 1901Den Kgl. Fødselsstiftelse, Amaliegade 25, København2
Folketælling1911Vestergade 82, Odense
Boligfør 1920Nørresundby
Folketælling1925Skejby, Hasle, Århus4
Far-Nat*Johan Frederik Marius Munk f. 11 Mar 1834, d. 5 Sep 1909
Mor-Nat*Ida Sophie Adriane Margrete Strange f. 7 Dec 1842, d. Jan 1936

Barn af Christiane Munk og Christen Møller Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Matr. 21a.

Johan Samuel Theodorus Gottlob Rehling

M, f. 29 september 1785
     Johan Samuel Theodorus Gottlob Rehling blev født 29 september 1785 i præstegården, Egebjerg, Ods, Holbæk. Han blev døbt 30 september 1785 i Egebjerg, Ods, Holbæk.1 Han var søn af Johan Andreas Rehling og Susanna Franck Beckmann. Johan Samuel Theodorus Gottlob Rehling var 19 november 1814 soldat i Dansk Vestindien.2 Han hjemsendt som delinkvent 9 januar 1816.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1787præstegården, Hillerød3
Folketælling1801Wiibyegård, Syv, Ramsø, Roskilde4
Far-Nat*Johan Andreas Rehling f. 22 Feb 1748, d. 30 Nov 1790
Mor-Nat*Susanna Franck Beckmann f. 23 Jan 1754, d. 18 Maj 1789

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Arkivsamling Dansk Vestindien
    Arkivskaber Vestindiske Rekruttering
    Arkivserie Soldaterbøger (Lister over anhvervede rekruter)
    Indhold 1799 - 1872.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas John Rehling, 40, Gift, husbonde, præst til Friderichsborg Slots og Nørre Herlev Menigheder,
    Sussanne Frans Bechman, 34, Gift, hans kone, ,
    Johan Rehling, 12, Ugift, deres søn, ,
    Herman Dominius Bechman Rehling, 8, Ugift, deres søn, ,
    Johan Samuel Theodorus Gotlob Rehling, 2, Ugift, deres søn, ,
    Hans Diderich Adolph Rehling, 4, Ugift, deres søn, ,
    Diderich Bechman Rehling, 1, Ugift, deres søn, ,
    Elisabeth Regina Woldine Rehling, 6, Ugift, deres datter, ,
    Maren Haagen Rehling, 10, Ugift, deres datter, ,
    Anne Maria Bechman, 37, Enke, søster til konen, haver pension af den geistlige enkekasse,
    Johan Herman Dominius Kentel, 14, Ugift, hendes søn, ,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Samuel Theodorus Gottlob Rehling, 16, Ugift, Eleve, M.

Ingeborg Hertha Jensen Rud

K, f. 4 maj 1904, d. 22 november 1988
     Ingeborg Hertha Jensen Rud var tandlæge. Hun blev født 4 maj 1904 i Vibyhus, Bjørnbaksvej 5, Viby, Ning, Århus. Hun var datter af Berthel Jensen og Petrine Larsine Frandsen. Ingeborg Hertha Jensen Rud blev døbt 12 juni 1904 i Viby, Ning, Århus. Ingeborg blev gift 9 september 1934 i Jerne, Skast, Ribe, med Knud Wøldike, søn af Erhard Andreas Wøldike og Ida Sophie Blad. Ingeborg Hertha Jensen Rud døde 22 november 1988 i Høng, Finderup, Løve, Holbæk, i en alder af 84 år. Hun blev bisat fra Finderup, Løve, Holbæk, 26 november 1988.

Folketællinger og boliger

Folketælling1940Hovedgaden 55, Høng, Finderup, Løve, Holbæk
Far-Nat*Berthel Jensen f. 25 Sep 1862, d. 20 Mar 1948
Mor-Nat*Petrine Larsine Frandsen f. 2 Dec 1863, d. 13 Sep 1947

Barn af Ingeborg Hertha Jensen Rud og Knud Wøldike