Wefst Pedersen

M, f. før 1650, d. 1727
Richardt Vang-Olsen citerer Louise Skovgaard på Vang-Olsen.dk:

Wefst Pedersen på  Maegård i Olsker og hans familie

I sommeren 1711 solgte Wefst Pedersen sin ejendom Maegård i Olsker til sin yngste søn Peder med sin hustru Margrethe Hansdatters "råd, villie, ja, minde og samtykke." Købesummen var 500 slettedaler.

Wefst (vævest) havde boet på Maegård, den 3. selvejergård i Olsker, siden 1673, da han giftede sig med den gamle panthaver Hans Mortensens datter, og ejet den fra 1676. Dette år blev gården lovbudt på Nørre Herreds ting fire gange: den 16. og 31. marts, 12. maj og 10. juni. Da ingen af den sædeberettigede slægt kunne indløse den, tilfaldt den Wefst Pedersen og hans hustru. (Nr. herred tingbog 1678/84 fol. 247).

De var ikke unge i 1711, men næppe aflægs. To af deres døtre var endnu uforsørgede, og Peder var ugift. Undentagskontrakten blev først skrevet i 1724. Der må have været en særlig grund til at sælge gården, og det har nok været pesten, som har tilskyndet dem til at beskikke deres hus. Noget tyder på, at Wefst har været syg: der gik et halvt år, før papiret blev tinglæst.

Men hvis Wefst overlevede, måtte der ikke være tvivl om, at det stadig var ham, der rådede på Maegård. Skødet indeholder foruden de nødvendige aftaler om handelen også den bemærkning, at Peder Wefstsen skal være "sin fader og moder hørig og lydig, som en smuk søn velanstår mod sine forældre herefter, som (han) tilforn været haver, og ej (vise) nogen opsætsighed i ringeste måder." Han skal lade forældrene bruge indtil hælvten af gårdens jord. "Og når jeg eller min hustru ikke længer kan bruge noget af gårdens ejendom formedelst vores alderdom og svaghed, så skal vores søn Peder Wefstsen sine kiære forældre rundelig forsørge med klæder og spise, opvartning og tilsyn, og hvad som de i nogen måde vil eller behøve kan, så længe de lever." Til gengæld må Peder Wefstsen "sig indlade udi et ærligt ægteskab, når Gud Allermægtigste med sin H(ellig) Aands virkning og bistand dertil forhjælper, og af os som hans forældre ganske ubehindret den brud (i) gården at indføre, når Gud og han det bedst behager ."

Skødet er dateret Olsker sogn den 19. juni 1711 og underskrevet af Wefst Pedersen "med fulde bogstaver". (Han og hans sønner kunne skrive). Vitterlighedsvidner var herredsfogden og -skriveren.

Godt 3 uger efter, den 13. juli 1711, skrev Wefst Pedersen atter et skøde, denne gang til sin næstyngste søn Lars Wefstsen. Det gjaldt 13. selvejergård i Rutsker, "som han forhen af mig udi forgangen år 1710 den 28. juni afhandlet haver" for 199 sldr.

Begge skøder blev tinglyst i Hasle den 11. december 1711 sammen med et dokument, hvori Peder Wefstsen forpligter sig til at udbetale resten (400 sldr.) af købesummen, på hvad måde forældrene forlanger. "Når de begiærer af mig 100 -50 eller 20 slettedaler, mere eller mindre, lover jeg dennem at forskaffe, og endmere bepligter jeg mig herudi at være mine k. forældre hørig og lydig i alle måder, så og tjenstvillig, så vidt mig muligt være kan, og være dennem behjælpelig på deres alderdom, og dennem ikke ved nogen foragt i nogen måde fortrykke eller ved vrang rådførelse og indbildning dennem at forskyde fra den 3. gård (Maegård), så længe de lever, og siden, når de ved døden afgår, ved en Christelig begravelse og jordefærd at bestædige." - Omkostningerne ved begravelsen skulle betales af boet efter regning.

"Og eftersom de haver tvende døtre hjemme hos dem, som er endnu ugifte, bliver jeg også dennem til forsynlighed (forpligtet), som fornødet kan (være) og agtes ved lovlig medfart upåklagelig. " (Nr.herr.skødeprotokol 1677/1719-178-8l).

Ordvalget i disse dokumenter er nok Wefst Pedersens eget. Han var kirkeværge, desuden vant til at optræde i retten som part eller vidne og var så lovkyndig, at han i 1695 blev beskikket som forsvarer for Hans Hansen., der var anklaget for mordet i Strandløkken ved Allinge (Bh.saml. 14/42). -Dette hverv frabad han sig dog, da han fandt sagen alt for indviklet og vidtløftig for en bonde at finde ud af.

Han udtrykker sig også tydeligt, selvom der hist og her mangler et ord. Men hvorfor taler han om "vrang rådførelse og indbildning", der kunne få sønnen til at forskyde forældrene fra gården?

Der er ingen grund til at tro, at Wefst har haft et dårligt forhold til sine børn. Han har nok været en autoritær husfader, men næppe anderledes end andre på hans tid. De indbildninger, han ville gardere sig selv og sin uerfarne søn imod, angik sæderetten. Man kan af tingbøgerne se, at mange mennesker har haft den opfattelse, at den var umistelig, så at enhver "jorddrot", der kunne bevise sin afstamning fra den oprindelige ejer af en sædegård, kunne kræve at indløse den, når han kom til penge, og eventuelle andre prætendenter gav afkald. Især ved et ejerskifte.Måske levede der i folket erindringen om en gammel vedtægt; men den duede ikke mere. En bortpantet gård, som ejeren ikke kunne indløse på de i pantebrevet foreskrevne betingelser, var tabt for bestandig. De ofte nævnte otte- og tolvmandsdomme afgjorde sådanne sager, og bølgerne er sikkert gået højt under diskussionerne, men man undgik proces, når en eller anden kunne overbevise de øvrige om, hvad udfaldet ville blive. Wefst Pedersen har været med til at afsige mange af disse domme, og han vidste, at der fandtes personer, der mente at have større ret til Maegård, end han og hans børn havde.

Forhistorien

Maegård i Olsker har navn efter sine enge, de største i dette sogn. (Ma = fugtig eng. Bh. stednavne s. 266).Gården beboedes ifølge jordebogen i 1598 af en Ole Pedersen. Han forsvinder og afløses før 1622 af Hans Mortensen, opsidder eller panthaver, der fra 1633 og helt til 1672 skiftes med en Hans Olsen om at betale skatterne. De deler antagelig gården.

Hans Olsen er formodentlig Ole Pedersens søn og indehaver af sæderetten, men Hans Mortensen (hans stiffader?) var økonomisk bedre stillet. I julen 1672 var Hans Olsen så forarmet, at han ikke kunne betale en fordringshaver 9 sldr. Hans Mortensen kautionerede for beløbet, han "rakte (kreditor) hånd for de 9 sldr." Ved skiftet efter Hans Olsen "var (der) ej noget løsøregods til gældens betaling". Hans Mortensen var "Wefst Pedersens hustrues fader". Han blev meget gammel, 95 år efter familiens mening, dog vides ikke, på hvilket tidspunkt mellem 1673 og 1683 han opnåede denne alder.

Den 29. oktober 1675 blev der afsagt en 12-samfrænders dom på Maegård. Hans Olsen er da død, og sæderetten er formodentlig tilkendt hans arvinger. Det var Wefst Pedersen, der året efter lod gården lovbyde som panthaver, enten på sine egne eller på sin gamle svigerfaders vegne. Margrethe må være Hans Mortensens datter af et sildigt ægteskab (Nr.herr. tingbog 1716/22 fol. 505).

Wefst Pedersen kom efter eget udsagn fra Rutsker til Olsker i 1673.  Han havde arveret til 13.sg. "Kjylehaina", nu Kjøllergård ved Vang, hvor der i 1671 nævnes en Peder Wefstsen, som må være hans fader. Om denne er identisk med "Peder Buch" på Bukkegård i Nyker og/eller den Peder Wefstsen, der i 1657 ægtede enken Sidsele Hans Hansens på 18.sg. i Olsker, lader sig vist ikke opklare. Men Sidsele kan ikke være Wefsts moder; han er født før 1657.

Undentag, begravelse og skifte

Den unge ejer af Maegård Peder Wefstsen ægtede i 1719 den 21-årige Anna Larsdatter fra nabogården Habbedam, 5.sg. i Olsker, datter af kvartermester Lars Nielsen. (Bh. saml. 28/143 ff). Hans to hjemmeværende søstre var blevet gift henholdsvis 1711 og 1715.

Margrethe og Wefst Pedersens 8 børn: Jens, Maren, Anna, Hans, Lars, Peder, Gertrud og Kirsten var nu forsørgede, og de gamle gik på aftægt. Undentagskontrakten er dateret den 2. november 1724.

De forbeholdt sig dog stadig en vis selvstændighed: de havde eget køretøj med to heste og en ridehest, 6 køer og noget ungkvæg, 17 får med lam, to grise og en flok gæs. Dertil kom bohave og egne tjenestefolk. Gården synes at have haft to lejligheder, meget praktisk, når to familier skulle leve under samme tag.

Men samlivet kom ikke til at vare længe. Både den unge og den gamle mand i Maegård døde i vinteren 1727, Peder Wefststen blev begravet den 6. februar, Wefst Pedersen 4 dage efter, den 10. februar. Præsten har ikke noteret deres alder. Da det i skiftet efter Wefst den 12. februar s.å. meddeles, at enken Margrethe ligger dødssyg og ikke kan give forklaring på noget, må man formode, at de er blevet ofre for en epidemi.

Enken kom sig dog af sygdommen og levede et par år endnu; hun blev begravet den 4. juli 1729 på Sct. Ols kirkegård som "Margrethe Wefstis". Wefst Pedersens begravelse kostede ialt 64 sldr. En del af udgifterne er specificerede, da den skulle betales efter regning.

Sognepræsten, velærværdige hr. Mahler fik 8 sldr., sognedegnen, hæderlige og vellærde Christen Piil fik 4 sldr., men desuden fik degnen i Hasle-Rutsker Claus Sørensen 6 mark "for sin opvartning at sjunge over denne sal. mand." Han har altså vikarieret ved begravelsen, men sognedegnen har forfattet "testamentet", dvs. levnedsbeskrivelsen, der skulle oplæses i kirken.

Til det "øffrøl", der holdtes på Maegård, bidrog de nærmest boende børn med varer. Jens Wefstsen på Skovgård sendte regning for en tønde salt "med Compagnie maal", 2 tønder byg, 6 pund humle og 9 potter brændevin, Hans Wefstsen på Kjøllergård i Rutsker for en tønde malt, 2 skæpper salt, 2 pund humle og 20 pund smør, og svigersønnen Lars Pedersen på Brøddegård i Rø havde leveret 24 pund bergefisk samt 4 sldr. i rede lånte penge. Rede penge omtales ellers ikke meget i skifter på denne tid. De fleste kreditorer fik deres tilgodehavende udlagt i løsøre, og man får indtryk af, at hjemmet må være blevet efterladt i temmelig ribbet tilstand, hvis alle har hentet deres gods. Men måske ordnede man det på en anden måde. Af genstande, der blev udlagt, kan nævnes, at præsten fik en jernkakkelovn, Jens Wefstsen en karmvogn og et flaskefoder med 8 glasflasker a halvanden pot, med lås og hængsler. Lars Pedersen fik en gl. hus-og rejsebibel uden spænde samt en liden jernbismer. Skifteforvalteren, der skulle have 10 sldr. for sin umage, fik de fleste af husets tinfade og -tallerkener, og skriveren (40 sldr.) fik brændevinspanden på 3 lispund samt en kobber-bryggerkedel på 2 tønder og et messing-fyrbækken. Enken blev rask nok til at tale med, inden skiftet sluttedes. Hun forbeholdt sig en stor egekiste og en kobberkedel uden vurdering samt 64 sldr. til sin egen udfart. Boets netto-overskud var herefter 653 sldr. (Bh.land- distr. skifteprotokol 1724/28 fol. 306-17.)

Skiftet efter Peder Wefstsen blev udsat et halvt år, fordi den unge enke Anna Larsdatter ikke kunne svare på, om hun var gravid eller ej. (Hun havde i løbet af 8 år fået 6 børn, hvoraf de 3 døde som spæde.) Da skiftet blev afholdt i september, viste det sig, at Wefst Pedersen havde haft grund til at advare imod "vrang rådførelse og indbildning." Lars Wefstsen meldte sig nemlig som køber til Maegård. Han mente, at da han efter Peders død var sin faders yngste søn, måtte han nu have indløsningsretten efter Wefst, og sæderetten til gården havde han den 6. september 1717 købt for 140 sldr. af to personer, der tilhørte den gamle Maegårdsslægt. Denne handel var dog ikke tinglyst, hvad man nok heller ikke kunne have gennemført, så længe Wefst Pedersen levede.

Kvartermester Lars Nielsen forsvarede som lavværge sin datters og hendes børns ret og henviste til skødet af 1711. -Skifteretten anmodede ham om hurtigst muligt at fremskaffe en 8-mænds dom. Den blev afsagt og fastslog, at Peder Wefstsens yngste søn var jorddrot, og dennes moder havde livsvarig beboelsesret. Inden året var omme, var der en ny mand på Maegård. Enken Anna Larsdatter viedes den 29. december 1727 til Hans Rasmussen, søn af Rasmus Jensen på nabogården, 2.sg. i Vedby. (Bh.saml. 28/21.)

Lars Nielsen havde på datterens vegne lovet, at undentagskontrakten skulle blive holdt i alle sine ord og punkter. Margrethe sal. Wefst Pedersens havde fortsat egen husholdning og noget agerbrug. Det sidste gav anledning til en lang diskussion ved skiftet efter hende den 7. juli 1729. Hvem skulle have "undentagssæden, som enken haver  sået og haft sine bæster til at lægge samme med", tilhørte den arvingerne eller aftægtsyderne? Ligeså enggræsset, "som nu snart er færdig at mejes". Hvis afgrøden var arvingernes, måtte de så lægge den i gårdens huse, og skulle Hans Rasmussen skaffe natlogi til de fremmede tjenestefolk? -Der var ingen strid, men man måtte ud pa markerne og vurdere Hæinede-dalen, Juhl-engen og Krappedals-engen m.m., før man fandt ud af, at arvingerne skulle have afgrøden, men ikke "befatte sig med gårdens huse", og Hans Rasmussens skulle slippe for at give renter til nytår af en prioritet på 220 sldr. Tjenestepigen Anna Johnsdatter havde 5 sldr. til gode til Mikkelsdag 1729, og et par husmænd fordrede og fik arbejdsløn. To kvinder i Allinge sendte regning for opvartning og umage, hver 6 mark. Margrethe Wefstes havde ikke kunnet virke meget i den senere tid. Hendes egevæv stod hos "Sidsle i Dalegårdshuset", og svigersønnen Lars Andersen på Samsingsgård i Klemensker ønskede 1 sldr. til sin 23-årige datter Gertrud for opvartning (sygepleje) hos mormoderen. Alle regninger blev betalt uden indvendinger. Det samme gjaldt udgifter til begravelsen, men da sognepræsten hr. Mahler skriftligt udbad sig et pinseoffer = 10 skilling, og 4 skilling til kirken, "formener arvingerne, at der ej står noget skrevet i loven, hvormeget der skal gives på tavlen", og ville kun give 4 + 4 skilling. (Skpr. 1728/33 fol. 116 ff). Sagen synes ubetydelig, men vidner om de konflikter, der opstod af den måde, man dengang lønnede kirkens embedsmænd på. Familien synes ellers ikke at være nærig, således havde Margrethe Wefstes i 1694 skænket Sct. Ols kirke en "nyindvielsesdug". Men de stadige ydelser til en efter deres mening velbjærget præst har kunnet irritere sognebørnene, især når denne ikke var afholdt. (Bh.saml. 38/73).

Maegårdsenken, der må have været ca. 75 år, efterlod sig tre sorte fodside kjoler, foret med hvidt lærred i livet; den fineste var af vadmel og havde "strimler for hænderne". Hun havde desuden 5 kulørte vadmelsskørter med lærreds sko(ning) , 3 vadmelstrøjer (kjoleliv) med foer og hægter, en højrød sartsestrøje, "som er vendt", en grøn vadmelsbul, kantet med grønne bånd, og en do. kantet med blåt. Kåber nævnes ikke, men 3 huer: en sort silke-puldhue med kniplinger og bånd, kantet med sort plys foran, en to-stykkes sort silkehue med taftesbånd og en sort klædes do. Endvidere 3 stykker "oplod" (overdele til særke) og en "hampe-brugarns neerdel med harke udi." Wefst Pedersens tøj var ligeledes solidt, men ikke flot, hovedsagelig af sort og gråt vadmel. Dog bemærkes, at han havde to skindpelse og et par smurtlædersstøvler samt 4 fine hørgarnsskjorter. Hans søn, den knap 40-årige Peder Wefstsen, var mere velklædt. Hans bedste kjole var af blågråt fifskaft med rødt lybsk klædes underfoer og camelhårsknapper. Han havde også en sort hat "med to ægte sølvsnorer om." Hverken fader eller søn gik med sølvknapper i tøjet. Peder nøjedes med messing og tin, og den gamle havde ingen metalknapper.

Om navnet Wefst skriver P. N. Skougaard i sin Bornholms Beskrivelse 1804 side 226: "Desuden haves her disse mandsnavne, som udenfor Bornholm ikke meget bruges: Veuest, uden al tvivl en forandret udtale af det gamle bornholmske navn Væset eller Veset; dette navn bruges meget nordlands, hvor i det hele mest gammel nordiskhed er tilovers." Hvorvidt Skougaard har ret i sin opfattelse af navnets oprindelse, må sprogforskere afgøre. Men at Wefst Pedersen på Maegård var en typisk repræsentant for "gammel nordiskhed", kan næppe bestrides. Det samme gælder hans og hans kones otte børn, om hvem der hver især kunne fortælles omtrent lige så meget som om forældrene. Men det udelades "for vidtløftigheds skyld. "
Norman Lee Madsen skriver:1

Wefst (or Vevst) Pedersen by his own account came from Rutsker and took up residence at Maegård, 3' Slg. in Olsker in 1673 when he married the its previous owner Hans Mortensen's daughter Margrethe. In 1676 the farm was put up for sale four times: on March 16 and 31, Maj 12, and June 10. Since none of the eligible family relations were able to buy it, Wefst Pedersen and his wife were granted the right to purchase in joint ownership.

In the summer of 1711 the couple sold their farm to their youngest son Peder for the sum of 500 Silverdalers. Records state that this took place with the advice, will and full consent of Margrethe Hansdatter - even though they were not of an advanced age, and two of their daughters were still at home and Peder was still unmarried. To complicate this odd set of circumstances further: the contract regarding the conditions of the sale was not written until 1724. A further half year went by before it was duly witnessed and signed; probably because Wefst had taken ill with the pestilence and he wanted it to be made perfectly clear that if he survived he would still have the final say on Maegård until his death.

The document of transfer contains the following stipulations: that Peder Wefstsen must obey his father and mother like the good son he has always been, and not to become recalcitrant in any way. Furthermore, he must let his parents manage up to one-half of the land until due to old age and weakness they could no longer manage for themselves; after which point 'our dear son Peder Wefstsen must lovingly supply us with clothing, food and care in every way as long as we shall live.' This document is dated June 19, 1711 and was signed by Wefst Pedersen 'in full writing', as both he and his sons were able to write. As a further admonishment, Peder Wefstsen's parents also wished for him 'to enter into Holy Matrimony when God the Almighty through His Holy Spirit guides him to find a bride to bring to the family-farm when the time is right.'

Just three weeks later, on July 3, 1711, Wefst Pedersen again made up a transfer contract; this time to his second youngest son Lars Wefstsen. This was in regards to Kjølleregård, 13' Slg. in Rutsker parish 'which I earlier in 1710 on June 28 sold to him for 199 Silverdalers.' He had inherited Kjølleregård (then known as 'Kjylehaina') from his own father. Both documents were publicly posted in Hasle on December 11, 1711, together with a document in which Peder Wefstsen pledged to pay the remaining 400 Silverdalers of the purchase price for Maegård in what ever way his parents demand.

Wefst was literate and chose the wording for his documents. For a time he was the parish's church warden (kirkeværge) for St. Ols Church, and often served in court as a witness. He became so knowledgeable in the law that he was called upon to perform as Defendant for a Hans Hansen, who had been accused of a murder in Strandl? near Allinge. However, he chose to decline the task as being too complicated for a mere farmer to perform satisfactorily.

Wefst Pedersen seems to have been an authoritarian head-of-his-household type, though probably not much different from others of his class at that time. There is no reason to believe he had a poor relationship with his children. He wished to protect himself and his sons in regards to succession rights to his property, as he knew of certain persons who believed they were first in line to inherit Maegård.

When Wefst Pedersen and his wife retired, after another contract with their son was signed on November 2, 1724, they still maintained a certain independence. They had their own carriage with 2 horses, a riding-horse, 6 cows and some calves, 17 sheep with lambs, 2 pigs, and a flock of geese; as well they had their own furnishings and farm-workers.

The farm seems to have had two self-contained apartments, which was practicable with two families living under the same roof. However, it was not more than three years later in the winter of 1727 that both the old Wefst and his son Peder died at Maegård. The son was buried on February 6, and the father on February 10. The burial of Wefst Pedersen cost a total of 64 Silverdalers, as seen from an itemized bill. At the time of the probate hearing for Wefst Pedersen it was noted that the widow Margrethe was deathly ill; therefore we can presume an epidemic was rampant. Margrethe Hansdatter recovered and lived for two more years, she was buried July 4, 1729 at St. Ols Church, the parish register gives her name as 'Margrethe Wefstis'.

Margrethe Hansdatter kept on farming after the death of her husband and son, which caused a lengthy discussion at the inheritance proceedings after her own death. Who was entitled to the harvest, sown and grown by the widow? Also, the meadow-grass almost ready for mowing? And would her widowed daughter-in-law Anna Larsdatter's new husband Hans Rasmussen have to provide room and board for the harvesting crew?

No fight ensued over this, but a survey of the fields at H?ede valley, the Juhl meadow, and Krappedal's meadow had to be done before they decided that the heirs were entitled to the crops, but not the farm-houses, and that Hans Rasmussen would not have to pay interest on the 220 Silverdalers mortgage come New Year's.

All the bills were paid, as well as the cost of her funeral. Margrethe left behind three black. long dresses lined with white linen, the grandest of these had lace at the sleeves. Also, she owned five brightly colored skirts, three short-coats lined with linen, one re-done red silk jacket, one green bonnet trimmed with green ribbons, and one blue bonnet. Re-done means that the jacket had been taken apart, the pieces flipped inside out and then re-sown together.
     Wefst Pedersen blev født før 1650 i 13. Sg. Kjølleregård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Han var søn af Peder Wefstsen og Sidsele (?) Wefst Pedersen var i 1673 bonde og kirkeværge i 03. Sg. Maegård, Olsker, Nørre, Bornholm. Wefst blev gift i 1673 med Margrethe Hansdatter, datter af Hans Mortensen og Gertrud Simonsdatter. Wefst Pedersen overtog Maegård i 1676. Han blev nævnt i skiftet efter Maren Pedersdatter 9 januar 1700.2 Wefst Pedersen blev nævnt i skiftet efter Thor Pedersen 18 oktober 1713.3 Wefst Pedersen døde i 1727 i Olsker, Nørre, Bornholm. Han blev bisat fra Olsker, Nørre, Bornholm, 10 februar 1727. Hans ejendele blev skiftet 12 februar 1727.4
Far-Nat*Peder Wefstsen f. f 1625
Mor-Nat*Sidsele (?) f. f 1625, d. 1677

Børn af Wefst Pedersen og Margrethe Hansdatter

Kildehenvisninger

  1. [S40] Kristian Kure, Kures Gårdfortegnelser.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Maren Pedersdatter. 9. Sg. Rutsker.
    Christen Rasmussen.
    3 søn.
    A: Peder Christensen, egen værge.
    B: Jens Christensen, f. 1682.
    C: Rasmus Christensen, f. 1686. Værge: Far. Tilsynsv: Morbror, Wefst Pedersen.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Thor Pedersen, 21. Sg. Rutsker.
    Anne Wefstsdatter. Laugv: Far, Wefst Pedersen, Olsker.
    Ved første ægt. 1 dat.
    A: Margrethe Thorsdatter, gm. Hans Svendsen, Rutsker.
    Ved ægt med enken. 1 søn.
    B: Peder Thorsen, f. 1706. Værge: Peder Andersen, Rutsker.

    'Schifte og deehling efter afgangne sallig Thor Pedersen som boede og døde paa den 21 Jord Ejendens gaard beligende udi Rydscher Sogn, og detimellem denne s. mands efterlatte hustru naunlig Anne Wefstesdaatter, for hende blef efter hendes begiering til laug verge anordnet enchens fader Wefst Pedersen boende udi Ohlscher Sogn, paa dend eene, og paa dend anden side denne sallig mands efterlatte børn som er forst at regne og var aufled med hans først sallig hustru er en daatter, naunlig MargretheThorsdaatter, som er i egteschab med Hans Svendsen udi Rydscher Sogn sommøtte og for hende svarer. Saa og med denne for ermelt enche sammen avled en søn naunlig Peder Thorsen, 7 aar gammel, for hannem er til verge anordnet Peder Andersen ibm. saa og Hans Andersen boende paa Soldatergaarden i Aacher Sogn, som begge er sødschendebarn til myndlingen.'
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Wefst Pedersen, Maegård, Olsker.
    Margrethe Hansdatter. Laugv: Anders Larsen Krak, Rutsker.
    4 søn. 4 døt.
    A: Jens Wefstsen, egen værge, Skovgård, Olsker.
    B: Hans Wefstsen, egen værge, 13. Sg. Rutsker.
    C: Lars Wefstsen, egen værge, 27. Sg. Nyker.
    D: Peder Wefstsen, død. 2 søn. 1 dat.
    1: Wefst Pedersen, f. 1721. Værge: Hans Wefstsen, Rutsker.
    2: Niels Pedersen Møller, f. 1723. Værge: Farbror, Jens Wefstsen.
    3: Margrethe Persdatter, f. 1726. (ungefær ½ år). Værge: Farbror, Lars Wefstsen, Nyker.
    E: Maren Wefstsdatter, gm. Lars Andersen, Samsingsgård, Klemensker.
    F: Anne Wefstsdatter, død, var gm. Jep Monsen, Rutsker.
    Ved ægt med af. Thor Pedersen. 1 søn
    1: Peder Thorsen, f. 1706. Værge: Svend Hansen, Rutsker.
    Ved ægt med enkemand, Jep Monsen. 1 søn. 2 døt.
    2: Thor Ibsen, f. 1717.
    3: Margrethe Ibsdatter, f. 1715.
    4: Anne Ibsdatter, f. 1719. Værge: far.
    G: Gjertrud Wefstsdatter, gm. Tørchel Nielsen, Nyker.
    H: Kirsten Wefstsdatter, gm. Lars Persen, Rø.

Margrethe Thorsdatter

K, f. 1659, d. 22 maj 1739
     Margrethe blev gift med Hans Svendsen. Margrethe Thorsdatter blev født i 1659. Hun døde 22 maj 1739 i 18. Sg. Dyndegård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 28 maj 1739.1

Barn af Margrethe Thorsdatter og Hans Svendsen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Magrethe Thorsdatter, enke, 18. Sg. Rutsker.
    Afg. Hans Svendsen.
    2 søn. 1 dat.
    A: Svend Hansen, 19. Sg. Rutsker.
    B: Anders Hansen, Ingemandsgård, Rutsker.
    C: Karen Hansdatter, død, var gm. Jep Mogensen, Dyndegård, Rutsker. 3 søn. 2 døt.
         1: Mogens Ibsen, f. 1720.
         2: Hans Ibsen, f. 1724.
         3: Poul Ibsen, f. 1728.
         4: Karen Ibsdatter, f. 1727.
         5: Gjertrud Ibsdatter, f. 1730. Værge: Far.

Peder Poulsen

M, d. 1744
     Peder blev gift med Gunhild Monsdatter. Peder Poulsen døde i 1744.

Familie: Peder Poulsen og Gunhild Monsdatter

Marie Cathrine Jacobsdatter

K, f. 6 august 1786, d. 4 maj 1788
     Marie Cathrine Jacobsdatter blev døbt 6 august 1786 i Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing.1 Hun var datter af Jacob Clemensen Skidenvad og Kirsten Christensdatter. Marie Cathrine Jacobsdatter døde 4 maj 1788 i Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing, i en alder af 1 år.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Skidenvad, Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing2
Far-Nat*Jacob Clemensen Skidenvad f. 23 Jan 1746, d. 24 Aug 1814
Mor-Nat*Kirsten Christensdatter f. 22 Jul 1753, d. 8 Mar 1816

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Chlemensen, 41, Gift, gaardfæster, mand
    Kirsten Christensdatter, 32, gift, hans kone
    Else Kierstine Jacobsdatter, 6, ugift, ægte barn
    Clemen Jacobsen, 5, ugift, ægte barn
    Christiane Jacobsdatter, 2, ugift, ægte barn
    Marie Cat. Jacobsdatter, 1, ugift, ægte barn
    Bertel Clemmensen, 39, ugift, mandens broder
    Clemen Clemensen, 28, ugift, mandens broder.

Peder Hansen

M, f. 1688, d. 5 oktober 1752
     Peder Hansen blev født i 1688 i 67. Sg. Sigård, Klemensker, Nørre, Bornholm. Peder blev gift i 1746 i Klemensker, Nørre, Bornholm, med Anna Marie Larsdatter, datter af Lars Thorsen og Anne Maria Andersdatter. Peder Hansen døde 5 oktober 1752 i Klemensker, Nørre, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 9 oktober 1752.1

Folketællinger og boliger

Bolig173667. Sg. Sigård, Klemensker, Nørre, Bornholm2

Familie: Peder Hansen og Anna Marie Larsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Peder Hansen, 67. Sg. Klemensker.
    Anne Larsdatter. Laugv: Bror, Hans Larsen, 38. Sg. Rutsker.
    1 søn.
    A: Hans Pedersen, f. 1749. Værge: Søstermand, Lars Hansen, 48. Sg. Klemensker. 9. okt. 1752.
  2. [S40] Kristian Kure, Kures Gårdfortegnelser.

Sidsele Nielsdatter

K, f. 1682, d. 1755
     Sidsele Nielsdatter blev født i 1682 i 63. Sg. Samsingsgård, Klemensker, Nørre, Bornholm. Sidsele blev gift 2 januar 1711 i Åker, Sønder, Bornholm, med Gregers Pedersen. Sidsele Nielsdatter døde i 1755 i 21. Sg. Brændegård, Vestermarie, Vester, Bornholm. Hun blev bisat fra Vestermarie, Vester, Bornholm, 9 februar 1755.

Barn af Sidsele Nielsdatter og Gregers Pedersen

Lejf Wøldike Nielsen

M, f. 24 juni 1916
     Lejf Wøldike Nielsen blev født 24 juni 1916 i Fyrendal, Øster Flakkebjerg, Sorø. Han var søn af Hans Wøldike Nielsen og Anna Margrethe Frederikke Marie Baatz.

Folketællinger og boliger

Folketælling1921Skafterup, Fyrendal, Øster Flakkebjerg, Sorø1
Folketælling1925Skafterup, Fyrendal, Øster Flakkebjerg, Sorø1
Far-Nat*Hans Wøldike Nielsen f. 18 Mar 1888, d. 18 Okt 1964
Mor-Nat*Anna Margrethe Frederikke Marie Baatz f. 19 Dec 1887, d. 31 Maj 1949

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Valdemarsdatter Sappi

K

Familie: Valdemarsdatter Sappi og Jon Pedersen Skram

Anne Cecilie Horndal

K, f. 3 januar 1771, d. 14 november 1857
     Anne Cecilie Horndal blev født 3 januar 1771 i Helsingør. Anne blev gift 6 september 1799 i Skt. Mariæ Kirke, Skt. Anna Gade 38, Helsingør, med Georg Ochsner.1 Anne Cecilie Horndal døde 14 november 1857 i Helsingør i en alder af 86 år af diarré og alderdomssvækkelse. Hun blev bisat fra Helsingør, 19 november 1857.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Skt. Anna Gade, Helsingør2
Folketælling1801Skt. Anna Gade, Helsingør3
Folketælling1834Skt. Anna Gade, Helsingør4
Folketælling1840Skt. Anna Gade, Helsingør5
Folketælling1845Skt. Anna Gade, Helsingør6
Folketælling1850Skt. Anna Gade, Helsingør7
Folketælling1855Skt. Anna Gade 68 og 69, Helsingør8

Børn af Anne Cecilie Horndal og Georg Ochsner

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Tyre Clausens, 67, Enke, Skræder Enke, , 1, Huusmoder, K
    Anne Horendal, 15, Ugift, Underholdes af fattiges Kasse, , , Fader og Moderløse Børn, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Georg Ochsner M Husbonde 44 Gift 2 Tømermester
    Ane Horndahl K Hans kone 31 Gift 1
    Conrad Ochsner M Deres søn 1 Ugift.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Georg Ochsner, 77, Gift, Tømmermester, M, ,
    Anne Cecilie Horndahl, 63, Gift, hans Kone, K, ,
    Adam Ochsner, 27, Ugift, Tømmersvend, M, ,
    Salomon Ochsner, 18, Ugift, Skoledissipel, M, ,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, George Ochsner, 83, Gift, , Tømmermester,
    Ane Cecilie Harendal, 70, Gift, , Hans kone,
    Adam Ochsner, 33, Ugift, , Søn tømmersvend,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Adam Oxner. 38 Ugift Helsingør. Tømrermester.
    Anna Horndal.. 72 Enke Helsingør. -.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ane Cecilie Ochsner, 79, Enke, Husmoder, Helsingør,
    Adam Ochsner, 43, Ugift, Hendes søn, Helsingør, Tømrermester.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Adam Ochsner, 48, Gift, Helsingør, Tømmermester [tømrermester]
    Elisa Andrea Octavia [Ochsner], 32, Gift, København, Hans kone
    Julie Johanne Ochsner, 4, Ugift, Helsingør, Datter
    Et udøbt pigebarn [ Ochsner ], 1, Ugift, Helsingør, Datter
    Ane Cicilie Ochsner, 84, Enke, Helsingør, Enke efter tømrermester Ochsner.

Peter Jul1

M, f. cirka 1330, d. efter 1388
     Han var af den adelige Julske slægt, som var stambeslægtet med Frese'erne. Han boede i en adelsgård, som hans søn Ivar Juel i 1412 solgte til dronning Margrethe. På dette sted lod hun Duborg opføre, fortrinsvis som et værn mod Holstenerne. Sct. Gertudsgildet i Flensborg menes at være oprettet under tilskyndelse fra Peter Jul, der nævnes som den første i statutterne, dateret 1379.
Peter blev gift med Mette Krummendiek af Rundtoft, datter af Segebod Krummedige til Mehlbeck og Løgismose og Cecilie Pedersdatter Skram til Rundtoft. Peter Jul blev født cirka 1330 i Hjerndrupgård, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han var søn af Iver Nielsen og Thomasdatter Juel. Peter Jul var i 1379 borgmester i Flensborg. Han døde efter 1388 i Flensborg.
Far-Nat*Iver Nielsen f. c 1300, d. e 1334
Mor-Nat*Thomasdatter Juel f. a 1300

Barn af Peter Jul og Mette Krummendiek af Rundtoft

Kildehenvisninger

  1. [S90] Knud Gether, Middelalderfamilier i Flensborg og Nordfrisland.

Peder Sørensen

M, f. 11 februar 1768
     Peder Sørensen var husmand med jord i Odby, Refs, Thisted. Han blev døbt 11 februar 1768 i Odby, Refs, Thisted.1 Han var søn af Søren Pedersen og Else Nielsdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Odby, Refs, Thisted2
Folketælling1801Odby, Refs, Thisted3
Far-Nat*Søren Pedersen f. 27 Aug 1730
Mor-Nat*Else Nielsdatter f. 22 Okt 1741

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Pedersen, 57, Gift, husbonde, Bonde og gaardbeboer,
    Else Nielsdatter, 46, Gift, madmoder, ,
    Peder Sørensen, 13, -, barn af første ægteskab, ,
    Niels Sørensen, 11, -, barn af første ægteskab, ,
    Jens Sørensen, 10, -, barn af første ægteskab, ,
    Lars Sørensen, 8, -, barn af første ægteskab, ,
    Christen Sørensen, 6, -, barn af første ægteskab, ,
    Johanne Sørensdatter, 4, -, barn af første ægteskab, ,
    Kirstine Sørensdatter, 2, -, barn af første ægteskab, ,
    Anne Kloumann, 84, Enke(mand), svigermoder, Almisselem,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Sørensen, 33, Ugift, Huusmand med jord, mand, M
    Johane Sørensdatter, 15, Ugift, , hans syster, K.

Bendt Wøldike Nielsen

M
     Bendt Wøldike Nielsen er søn af Hans Wøldike Nielsen og Anna Margrethe Frederikke Marie Baatz.
Far-Nat*Hans Wøldike Nielsen f. 18 Mar 1888, d. 18 Okt 1964
Mor-Nat*Anna Margrethe Frederikke Marie Baatz f. 19 Dec 1887, d. 31 Maj 1949

Thomas Pedersen Juel

M, f. cirka 1370, d. 1444
     Thomas Pedersen Juel var godsejer på Fyn. Thomas blev gift med Bodil Nigels, datter af Christine Nigels. Thomas Pedersen Juel blev født cirka 1370 i Agtrup, Læk, Kær, Sydtønder. Han var søn af Peter Jul og Mette Krummendiek af Rundtoft. Thomas Pedersen Juel solgte iflg. et dokument i Flensborg stadsarkiv et gods 31 marts 1398 Læk, Kær, Sydtønder. Han døde i 1444.
Far-Nat*Peter Jul f. c 1330, d. e 1388
Mor-Nat*Mette Krummendiek af Rundtoft f. c 1350, d. c 1399

Barn af Thomas Pedersen Juel og Bodil Nigels

Gerhard Werner Baatz

M, f. 20 maj 1857, d. 3 oktober 1930
     Gerhard Werner Baatz blev født 20 maj 1857 i Morup, Skrea, Falkenberg, Halland, Sverige. Han var i 1885 handelsbestyrer i Halmstad, Halland, Sverige. Gerhard blev gift 28 maj 1885 i Ræhr, Hillerslev, Thisted, med Mariane Olsen.1 Gerhard Werner Baatz var i 1887 smørhandler i København. Han døde 3 oktober 1930 i Hansted, Hillerslev, Thisted, i en alder af 73 år. Han blev bisat fra Hansted, Hillerslev, Thisted, 9 oktober 1930.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880fyretablissementet, Hansted, Hillerslev, Thisted2
Boligfør 1886Hansted, Hillerslev, Thisted
Bolig1 november 1891Ole Suhrs Gade 17, København3
Boligfør 1 maj 1905Godthåbsvej 36, København4
Bolig1 maj 1905Badensgade 28, København5
Folketælling1906Badensgade 28, København6

Barn af Gerhard Werner Baatz og Mariane Olsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Frederik Hansen, 62, Enke, Als Slesvig., Fyrmester, M

    Caroline Mathilde Bautz, 28, Ugift, Sverrig, Tellegrafistinde, K
    Gerhard Werner Bautz, 22, Ugift, Sverrig, Tellegrafist, M.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Gerhardt Verner Baatz , 20-5-1860 , Morup
    Stillinger: Smørhandler
    Ægtefælle
    Mariane Baatz , 10-2-1861 , Rær
    Adresser
    1-11-1891: Ole Suhrs Gade 17 , 1.
    1-11-1893: Frameldt.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Gerhard Werner Baatz , 20-5-1857 , Sverige, Morup
    Stillinger: Smørhandler
    Ægtefælle
    Anna Sofie Baatz , 19-6-1869 , Asnæs
    Adresser
    1-5-1905: Fra Godthaabsvej 36 til Badensgade 28 , 1.
    1-11-1906: Frameldt.
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Mariane Olsen

K, f. 10 februar 1861
     Mariane Olsen blev født 10 februar 1861 i Ræhr, Hillerslev, Thisted. Hun blev døbt 6 marts 1861 i Ræhr, Hillerslev, Thisted.1 Mariane blev gift 28 maj 1885 i Ræhr, Hillerslev, Thisted, med Gerhard Werner Baatz.1

Barn af Mariane Olsen og Gerhard Werner Baatz

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Hans Peter Horn

M, f. 25 maj 1910
     Hans Peter Horn var konditor. Han blev født 25 maj 1910 i Haderslev. Hans blev gift september 1935 i domsognet, Århus, med Signe Marie Sørensen.

Familie: Hans Peter Horn og Signe Marie Sørensen

Kirstine Bollesdatter1

K, f. cirka 1610, d. før 1686
     Kirstine blev gift med Henrik Jensen. Kirstine Bollesdatter blev født cirka 1610 i Fiskbæk, Nørlyng, Viborg. Hun var datter af Bolle Christensen og Else Bertelsdatter. Kirstine Bollesdatter døde før 1686.
Far-Nat*Bolle Christensen f. 1574, d. 17 Feb 1623
Mor-Nat*Else Bertelsdatter f. 1584, d. 24 Mar 1653

Familie: Kirstine Bollesdatter og Henrik Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S94] Gustav Ludvig Wad, "Bolle Luxdorph."

Robert Bruce Anderson1

M
     Robert Bruce Anderson er søn af Theodore Anderson og Kathleen Mary Fitzgerald.
Far-Nat*Theodore Anderson d. 1 Apr 2001
Mor-Nat*Kathleen Mary Fitzgerald

Familie: Robert Bruce Anderson og Elizabeth Ann Jorgensen

Kildehenvisninger

  1. [S526] Elizabeth Ann Jorgensen, "Elizabeth Ann Jorgensen," e-mail til Michael Erichsen, 2011.

Signe Marie Sørensen

K, f. 20 november 1908
     Signe Marie Sørensen blev født 20 november 1908 i Østbanetorv 5, Århus. Hun blev døbt 12 april 1909 i domsognet, Århus.1 Signe blev gift september 1935 i Århus med Hans Peter Horn.

Familie: Signe Marie Sørensen og Hans Peter Horn

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Theodore Anderson1

M, d. 1 april 2001
     Theodore Anderson døde 1 april 2001.

Barn af Theodore Anderson og Kathleen Mary Fitzgerald

Kildehenvisninger

  1. [S526] Elizabeth Ann Jorgensen, "Elizabeth Ann Jorgensen," e-mail til Michael Erichsen, 2011.

Kathleen Mary Fitzgerald1

K

Barn af Kathleen Mary Fitzgerald og Theodore Anderson

Kildehenvisninger

  1. [S526] Elizabeth Ann Jorgensen, "Elizabeth Ann Jorgensen," e-mail til Michael Erichsen, 2011.

Andrew Lee Toby Storey McDonald1

M
     Andrew Lee Toby Storey McDonald er søn af Leeandrew Roy McDonald og Natasha Storey.1
Far-Nat*Leeandrew Roy McDonald1
Mor-Nat*Natasha Storey1

Kildehenvisninger

  1. [S418] Lyn McDonald, "Lyn McDonald," e-mail til Michael Erichsen, 2009.

Bodil Nigels

K, f. anslagsvis 1370, d. efter 1444
     Bodil blev gift med Thomas Pedersen Juel, søn af Peter Jul og Mette Krummendiek af Rundtoft.
Der findes kun et enkelt vidnesbyrd om hende, idet hun i 1444 (formentlig i forbindelse med ægtefællens død nævnes som boende i samme hus som sin mor, Christine Nigels.
Bodil Nigels blev født anslagsvis 1370 i Kollund, Bov, Åbenrå. Hun var datter af Christine Nigels. Bodil Nigels døde efter 1444 i Flensborg.
Mor-Nat*Christine Nigels d. e 1444

Barn af Bodil Nigels og Thomas Pedersen Juel

Saxon Maurice McDonald

M
     Saxon Maurice McDonald er søn af Gavin James McDonald og Danielle Palliser.
Far-Nat*Gavin James McDonald
Mor-Nat*Danielle Palliser

Ernst Octavius Brusendorff

M, f. 16 september 1867, d. 1 oktober 1934
     Ernst Octavius Brusendorff tog eksamen som cand. mag.
Han var fader til forfatteren og filmhistorikeren Ove Brusendorff, der samarbejdede med PH, og som var gift med Clara Østø.
Han blev født 16 september 1867 i København. Han blev døbt 2 oktober 1868 i Skt. Petri Kirke, Skt. Peders Stræde 2, København.1 Ernst blev gift før 1897 med Jacobine Oline Larssen. Ernst Octavius Brusendorff var i 1904 lærer, senere lektor i Kolding. Han døde 1 oktober 1934 i en alder af 67 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Dosseringen 8, København2
Folketælling1885Gammel Kongevej 82, København3
Folketælling1911Ålykkegade 17, Kolding4
Folketælling1925Ålykkegade 17, Kolding4

Barn af Ernst Octavius Brusendorff og Jacobine Oline Larssen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Edvard Brosendorff, Enkemand, Kontorchef, Prøisen, Værelser 5# Nr. Ægteskab 1#, M, 3, 8, Telegrafvæsenet, 1852, 59, 1847
    Helene Brosendorff, Ugift, Lærerinde, København, K, 23,
    Agnes Brosendorff, Ugift, København, K, 20,
    Julius Brosendorff, Ugift, København, M, 15,
    Ernst Brosendorff, Ugift, København, M, 12,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, A.C.S.Brusendorff, 32, Gift, Forretningsrejsende, Kjøbenhavn, Husfader, Lutherske Kirke, M
    Laura Brusendorff, 33, Gift, Kjøbenhavn, Hustru, K
    Julius Brusendorff, 20, Ugift, Kontorist, Kjøbenhavn, Husfaderens Broder, M
    Ernst Brusendorff, 17, Ugift, Kjøbenhavn, Husfaderens Broder, M
    Ada Brusendorff, 5, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, K
    Olaf Brusendorff, 3, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Nana Brusendorff, 1 3/4, Ugift, Frederiksberg, Barn, K
    Max Brusendorff, under 1 Aar, Ugift, Frederiksberg, Barn, M.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Jacobine Oline Larssen

K, f. 24 december 1866, d. 1951
     Jacobine Oline Larssen blev født 24 december 1866 i Slustrup, Skærum, Horns, Hjørring. Hun blev døbt 14 juli 1867 i Skærum, Horns, Hjørring.1 Jacobine blev gift før 1897 med Ernst Octavius Brusendorff. Jacobine Oline Larssen døde i 1951.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Slustrup, Skærum, Horns, Hjørring2
Folketælling1890Skærum, Horns, Hjørring3
Folketælling1911Ålykkegade 17, Kolding4
Folketælling1925Ålykkegade 17, Kolding4

Barn af Jacobine Oline Larssen og Ernst Octavius Brusendorff

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Laura Frederikke Larsen, 54, Enke, Hørby sogn, Hjørring amt, Husmoder, K
    A.J.Larsen, 64, Gift, Sæby, Particulier, captain, M
    Alexandra Larsen, 17, Ugift, Skærum sogn, Hjørring amt, Enkens barn, K
    Jakobine Oline Larsen, 13, Ugift, Skærum sogn, Hjørring amt, Enkens barn, K
    Laurentse Marie Larsen, 11, Ugift, Skærum sogn, Hjørring amt, Enkens barn, K
    Laura Frederikke Larsen, 8, Ugift, Skærum sogn, Hjørring amt, Enkens barn, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Laura Larsen, 60, Enke, Gaardbruger, Hørby Sogn Hjørring Amt, Husmoder, K
    Jakobine Larsen, 23, Ugift, , Skærum Sogn Hjørring Amt, Barn, K
    Laura Larsen, 18, Ugift, , Skærum Sogn Hjørring Amt, Barn, K.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Anders Andreasen

M, f. 17 november 1815
     Anders Andreasen blev født 17 november 1815 i Knudstrup, Gierslev, Løve, Holbæk. Han blev døbt 26 december 1815 i Gierslev, Løve, Holbæk.1 Anders blev gift 9 august 1839 i Skt. Mikkels Kirke, Rosengade 4, Slagelse, med Ane Marie Larsdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Algade, Korsør2
Folketælling1850Baggade, Korsør3

Barn af Anders Andreasen og Ane Marie Larsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Andersen, 29, Gift, vægter, Knudstrup sogn, Sorøe Amt, M
    Anne Larsen, 24, Gift, hans kone, Kjøbenhavn, K
    Adolphine Andersen, 6, Ugift, deres børn, Slagelse, K
    Lars do [Andersen], 4, Ugift, deres børn, Havrebjerg sogn, Sorøe Amt, M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Andresen, 35, Gift, Daglejer, Stillinge Sogn, Sorø Amt, M
    Ane Marie Larsen, 30, Gift, Hans hustru, København, M
    Kristine Adolphine Andresen, 11, Ugift, Deres barn, Valby V/Slagelse, K
    Lars Peter Andresen, 8, Ugift, Deres barn, Havrebjerg Sogn, Holbæk Amt, M.

Jan Wøldike

M
     Jan Wøldike er søn af Ole Andreas Wøldike og Inge Dehle.
Far-Nat*Ole Andreas Wøldike
Mor-Nat*Inge Dehle f. 18 Nov 1928, d. 15 Jul 2006