Personside - 255

Fra ”Efterladte papirer fra den Reventlowske familiekreds i tidsrummet 1770-1827”, Bind 5, side XII:²

Fra det velhavende Hjem kom han [Schimmelmann] i Lære hos Kjøbmand Weyland i Stettin, men den lille By blev snart for trang for hans tidligt vaagnende Vandrelyst og Handelssnille; næppe tyve Aar gammel sluttede han sig ved den anden schlesiske Krigs Udbrud i Sommeren 1744 til Frederik den stores Hær paa dennes Marsch ind i Bøhmen. I Lejren i Prag fik han Foretræde hos Fyrsten af Dessau, der indledede Forhandlinger med ham om Overtagelse af Leverancer til Hæren.

Ved forskjellige mindre, af Heldet begunstigede Handelsforetagender lykkedes det ham i Løbet af kort Tid at tjene en Kapital paa henved 5000 Rdlr. Han fandt siden en Velynder i Feltmarskal Schwerin, der raadede ham til at deponere de opsparede Penge, men han foretrak at bære dem hos sig, vexlede i Guld, i et Læderbælte om Livet.

Paa en Forretningsrejse faldt han i Hænderne paa fjendtlige Ulaner, der udplyndrede ham til sidste Hvid og kastede ham i Landevejsgrøften, hvor en ung Haandværkssvend, den senere rige, holstenske Godsejer Johan Mathias Schalburg fandt ham og hjalp ham med Føde, Penge og Klæder, en Barmhjærtighedsgjerning, som Schimmelmann i sit senere Liv fik Lejlighed til at gjengjælde paa en højsindet Maade.

Fra ”Efterladte papirer fra den Reventlowske familiekreds i tidsrummet 1770-1827”, Bind 5, side 230 (Noter):²

Schalburg. Om denne i Holstens indre Historie ret fremtrædende Mand er samlet følgende Oplysninger af utrykte Kilder.

Johan Matthias Schalburg boede 1770 hos Skatmesteren paa Ahrensburg, da begge i Forening sluttede Kontrakt om Overtagelsen af de til det bernstorffske Gods Borstel hørende Skove for en Sum af 140,000 Rdl.

Schimmelmann brød imidlertid Kontrakten, og Schalburg lod ham stævne for den holstenske Landret.

1777 kjøbte han det prægtige Gods Nütschau for 67,000 Rdlr.

1781 ophævede han Livegenskabet i en til Godset hørende Landsby Sühlen og overdrog Beboerne Ejendommene i Arvefæste, ligesom han byggede Huse til Smaafamilier og afskaffede Hoveriet.

Det samme gjorde han 1785 i Landsbyen Vintzier, hvilke Forbedringer bragte Godset i en blomstrende Tilstand.

1786 ansøgte han Kreditkassen om et Laan af 30,000 Rdlr. mod Sikkerhed i Godset og Amortisation i Løbet af 15 Aar.

1779 anlagde han et stort Skibsbyggeri i Neustadt og sluttede Kontrakter med den engelske Marine om store Tømmerleverancer. Alligevel var hans Kredit stærkt rystet, da Ernst Schimmelmann 1789 ifølge hans Beretning kaldte ham til Kjøbenhavn for ”at gjøre ham til en stor og lykkelig Mand” og forelagde ham en Plan, ifølge hvilken Schalburg skulde overtage samtlige kongelige Skove mod en aarlig Afgift af 50,000 Rdlr. Samtlige indhegnede Skove skulde fredes og behandles forstmæssigt, hvorimod de hist og her over Landet spredte skulde fældes, ”naar Tid og Omstændigheder tillode det”. Schalburg fremkom i denne Anledning med et Projekt til en Kanal, der skulde forene Trave, Bram og Stor og kunde besejles af Tømmerflaader, hvorved Handelen i Lybek, Oldesloe, Segeberg, Bramstedt, Kellinghusen. Itzehoe og Glückstadt kunde hæves og de store Tørvemoser ved Segeberg gjøres frugtbringende. Tillige overtog han Leveringen af Egetræ til den danske Flaade paa 10 Aar. ”De i dyb Slummer liggende Skove skal opvækkes til travl Virksomhed”, hedder det i hans Program, ”hvorved mange flittige Folk kunne faa deres Brød”.

Da Schimmelmann og Rentekamret ikke vilde følge ham i hans vidtflyvende Planer henvendte han sig til Kronprinsen, men uden Resultat. Kort efter blev han indviklet i en Proces, foranlediget af en Kaptejn, der havde sat et ham tilhørende Skib paa Grund ved den portugisiske Kyst.

Regeringen i Glückstadt, der ifølge Schalburgs Sigende havde forfulgt ham planmæssigt i en Aarrække, lod ham, der i Maj 1790 fik Beskyttelsesbrev for sine Kreditorer, fængsle i Ratzeburg med militær Magt som Statsforbryder.

1 Dec. faar Schalburg Forskud paa 10,000 Rdlr. af Bankkontoret i Altona for Tømmer, han skal levere til Søetaten.

1789 maatte Schalburg ogsaa afhænde sit Gods Gremlin i Mecklenburg, hvor den æventyrlige Gehejmeraadinde Louise Margrethe Levetzow, f. v. Barner, der paa en eller anden Maade stod i Forbindelse med ham, i to Aar opholdt sig.

1791 solgte han Nütschau, men kjøbte 1798 Himmelmark.

1793 indgik han med Ludvig Reventlow en ”Holtzentreprise”, for Baroniet Brahetrolleborgs Skove. Sagen endte med et fuldstændigt Brud mellem Schimmelmann og Schalburg.

Schmidt v. Lübeck fortæller, at han 1805 var Vidne til et Møde mellem Schimmelmann og Schalburg i Mad. Böhmes Gjæstgivergaard i Ekernførde. Ved Synet af Schalburg vendte Greven sig strax om og tog ind i et andet Hotel, ytrende paa Vejen, at han ikke havde Lyst til at være sammen med Schalburg.

1816 søger den fallerede Wilhelm Schalburg Pladsen som Overlandevejsinspektør.

Statholderarkivet, Gottorp, Indk. Sager 1789-90. Finanskoll. Journalbilag, 1790, 318, 319, 414, 1285,1307, 1399, 1440.
Suppliker til Kreditkassen. Tyske Kancellis Forest. 1778, 93; 1780, 633; 1789,63, 1816 II, 37.

Schalburgs Plan om Ober Travens Besejling mellem Segeberg og Oldesloe med Bygning af 2-4 Sluser, Nütschau 1779, 15. Febr.
Assignationskontorets danske Ref. Prot. 1790.

Oppermann, Det danske Skovbrug 1786-1886, 56 f. Schl.. holst. Provinzialberichte 1787, 580.

J. M. Schalburg, ”Mærkværdig Proces m. Medlemmer af det kgl. Admiralitets.Coll. og Tømmerhandler Schalburg, 1795.”