Johan Valdemar Qvistgaard

M, f. 9 februar 1877, d. 12 december 1962
J. W. de Rehling-Quistgaard brød som ung med sin fader og dennes forventninger om en tilværelse ved landbruget. I stedet indledte han en karriere som selvlært miniature- og portrætmaler, der skulle bringe ham til tops i USA som højthonoreret kunstner med et prominent klientel. Et tidligt hovedværk er miniaturen af Prins Hans, 1911, der viser stor teknisk tilegnelse af den gamle kunstart. De senere olieportrætter gav ham en succes uden sidestykke blandt århundredets danske portrætmalere i udlandet. Tre præsidenter i USA, en række senatorer og industrielle ledere lod sig portrættere. Værkerne viser en næsten fotografisk, men ind imellem banal portrætlighed. Hvad de kan savne i særpræg og sjælelig dybde, erstattes af detaljerigdom og elskværdig forskønnelse. Denne fejrede kunst blev underkendt, da R.-Q. vendte tilbage til Danmark og indleverede et udvalg til Charlottenborgs Forårsudstilling 1958. Til kunstnerens store fortrydelse faldt portrætterne for censuren. I to retrospektive udstillinger i København i 1958 og 1961 viste han højdepunkter fra sin karriere, og han forstås bedre nu om dage som en elegant, aristokratisk indstillet, alsidig portrætmaler, der holdt sig væk fra den danske samtids moderetninger og eksperimenter.

Johann Waldemar de Rehling Quistgård (1872-1962) portrait artist and miniaturist. Born at Oersoltgård, Denmark and a brother of Harald E. E. Quistgård. Student of Joh. Rohde in Copenhagen. He exhibited his first portrait at the St. Louis World's Fair in 1904. Success in the next few years enabled him to return to work in London and Paris. Works were commissioned by the King and Queen and other members of the Danish Royal Family. On a visit to the United States in 1912 he met and married Margaret Bogle of Montclair, New Jersey and settled in the U. S. In 1918 he served as Chairman of the American Portrait Foundation of 1918, an organization whose aim was the establishment of a national American portrait gallery. As a result of his work in Washington he received commissions from the government for portraits of President Wilson's cabinet. In 1919 at the age of 42 Quistgård received the great honor of being made a Knight of Dannebrog (an order established in the Thirteenth Century) by King Christian X of Denmark. In 1926 on the recommendation of the Luxemburg Museum, the French government made him a chevalier of the Legion of Honor in appreciation of his one-man exhibition, given at the Durans a member of the Salmagundi Club.

(Catalog, The Newcomb Macklin Art Gallery, Exhibition of Paintings by Quistgård, October 1/31, 1949, with commentary by Edward W. Johns, Manager, in the Society's files; Who Was Who in American Art, 1985, p. 501)

Efter forgæves i to år at have søgt et passende sted at udstille er det endelig lykkedes mig at få tre udstillingssale stillet til min. rådighed på Charlottenborg, men kun for tolv dage - fra den 30. august til den 10. september.

Desværre står dette korte tidsrum næppe i rimeligt forhold, hverken til bekostningen eller anstrengelserne ved at sætte en udstilling på benene, der på værdig måde skulle kunne give mit fødeland et indtryk af mit arbejde som maler i næsten 60 år, hvoraf ca. 54 har været tilbragt i udlandet. Når jeg alligevel har været glad for at modtage Charlottenborg bestyrelsens tilbud om plads for en kort udstilling nu, er det dels fordi det ikke er lykkedes mig at arrangere en udstilling før, og dels fordi fem portrætter, som jeg sendte til Charlottenborgs forårsudstilling i år, blev kasseret.

Jeg har selvfølgelig ikke fået et navn som maler i udlandet uden at udstille, og nar jeg tænker på de steder, hvor jeg har vist mit arbejde i årenes løb, og det antal gange, jeg er blevet inviteret til at udstille både i Europa og Amerika, og de æresbevisninger. jeg har modtaget, må jeg tilstå, at det faldt mig lidt for brystet at blive ”smidt ud”, som det hedder så smukt, af Charlottenborg.

Skønt jeg ville male fra barnsben, Lykkedes det mig ikke at bryde løs fra hæmmende familiebånd, før jeg som landbrugskandidat i 22-års alderen endelig fandt det muligt - ved andres hjælp - at begynde at male på egen hånd. Efter ca. halvandet års anstrengelser uden mindste undervisning viste jeg et par af mine billeder til Johan Rohde, som foreslog mig at blive hans elev. Jeg modtog hans tilbud, men allerede efter tre ugers forløb, i hvilken tid jeg kun havde tegnet et par gipsafstøbninger, kikket på et par gange af Johan Rohde, fandt jeg en uventet lejlighed til at komme til Amerika med en onkel, der var skibskaptajn, og jeg havnede i New York den 5. maj 1901. Jeg var 24 år. Jeg havde en formue på $ 53. Jeg skal ikke komme ind på den første sommers begivenheder. De var ikke skønne. Jeg matte gribe til alle slags hundekunster for at ernære mig, og det var først i 1902, at jeg fik held til at male - stadig som autodidakt. Et knæstykke i naturlig størrelse af Mr. Paulding Farnham malet i det år, er det første jeg nogensinde udstillede . Det blev antaget på Verdensudstillingen i St. Louis i 1904, hvor kun ca. 250 billeder blev udvalgt af mere end fire tusind sendt ind fra New York Stat alene.

Sådan var det første skridt på min bane som portrætmaler. Der har været digressioner som f.eks. en periode, hvor jeg til min store overraskelse blev kaldt den mest talentfulde moderne miniaturemaler af Dr. George C. Williamson, den velkendte engelske kunsthistoriker (se hans artikel om miniaturemaling i Encyclopædia Britannia for 1907).

Samme år blev jeg inviteret til at deltage i den store danske maleriudstilling i Guild Hall, London, hvilket får mit til at tænke med taknemmelighed på Berlingske Tidende, hvis chefredaktør, afdøde Christian Gulmann, den 22. april 1907 skrev en tre spalters artikel om min ringe person på forsiden af Berlingske Aftenavis.

Det gjorde mig berømt hjemme i Danmark på 24 timer og spillede uden tvivl en rolle som baggrund for visse begivenheder, der resulterede i bestillinger fra forskellige medlemmer af det danske kongehus og andre. - Men jeg må standse mine tidligere erindringer her og komme tilbage til nutiden.

Jeg skal ikke nægte, at jeg blev lidt gal i hovedet på censurkomiteen, der ikke ville antage mine billeder, men jeg betvang min vrede. Hvis disse otte mennesker var i god tro og ærligt mente, at mine arbejder ikke var så gode som deres, hvorfor skulle de så ikke være villige til at underkaste sig publikums omdømme ved en sammenligning?

Jeg skrev til formanden, herr Laurits Larsen som følger:

”Kære herr Larsen.

Først lad mig takke Dem hjerteligt for Deres personlige medvirkning og indflydelse, som har gjort en separatudstilling mulig for mig i den kommende september måned. Skønt jeg nu har været i Danmark i to år, er det ikke før Lykkedes mig at arrangere en udstilling under værdige forhold og på en passende årstid.

Da, som De ved, de 5 portrætter jeg sendte ind til Charlottenborgs forårsudstilling i år alle blev kasseret, vil De forstå, i hvor høj grad jeg er taknemmelig for denne lejlighed til at udstille, som jeg i første række må takke Dem og fru Weilbach for.

Jeg skal ikke nægte, at Censurkomiteens afvisning af mine arbejder gav mig et betydeligt chok. Så vidt mig bekendt er der ingen dansk portrætmaler siden Krøyers og Tuxens dage, der tilnærmelsesvis har vundet så anerkendt et navn i udlandet som jeg. Da jeg må formode, at Charlottenborgs Censurkomite er udvalgt for medlemmernes kunstforstand, går jeg ud fra, at de ikke har manglet forståelse af visse egenskaber i mit arbejde, der har skaffet mig æresbevisninger fra forskellige lande, som f.eks. Ridderkorset af Dannebrog 1919 og Ridderkorset af Æreslegionen efter min første separatudstilling i Paris 1925. Jeg er blevet beæret med portrætbestillinger fra det danske kongehus, kabinetministre og mangfoldige verdensberømte personer, inviteret specielt til deltagelse i mange udstillinger og sået høj ros af så velkendte kritikere som f.eks. Camille Mau-clair, Arsene Alexander af det franske blad ”Figaro”, som den 23. november 1925 sammenligner mig med malere som Bronzino og Holbein, eller Thiebault-Sisson af ”Le Temps”, der under samme dato siger: ”Portrætmaleren er i sandhed uden ligemand”. Dette er des mere interessant, som de to sidste er kendt som ivrige tilhængere af såkaldt moderne kunst, men som samtidig er kultiveret nok til at påskønne sandheden af Mauclairs ord: ”Un bon tableau est. toujours å la page”.

Nar Charlottenborgs Censurkomite alligevel har afvist mine billeder, må jeg slutte, at de anser deres egne billeder for langt bedre end mine, og det er derfor faldet mig ind, at komiteens medlemmer med glæde ville gribe en lejlighed til at demonstrere deres overlegenhed ved en udstilling, der ville give publikum mulighed for at sammenligne deres egne arbejder med mine.

Jeg har derfor den ære at indbyde Dem. herr formand, og de øvrige syv medlemmer af Censurkomiteen til at deltage i min separatudstilling, men på grund af pladsmangel er jeg nødt til at indskrænke de herrer og damers udstilling til et enkelt billede, og jeg beder derfor hver især udvælge, hvad han eller hun anser for det bedste billede blandt dem, de udstillede på forårsudstillingen i år.

Deres arbejder vil selvfølgelig blive placeret ligeså fordelagtigt som mine egne og på lignende betingelser som på Charlottenborg-udstillingen, dog således at jeg personlig vil godtgøre bekostningen af forsendelse og afhentning af de indsendte billeder.

Af hensyn til kataloget må jeg udbede svar på denne indbydelse så snart som muligt, og hvis den modtages, vil jeg bede udstillerne om venligst at indsende deres udvalgte billede den 25. august til portneren, herr Jansen, Nyhavn 2.

Med venlig hilsen

Deres hengivne
(underskrift) . ”

Og til hver især af de øvrige medlemmer skrev jeg en høflig indbydelse. Disse invitationer synes at have overrasket komiteen. Når man er kasseret på Charlottenborg, er man formodet i skam og ydmygelse som en muldvarp at skjule sit hoved i jorden, og jeg kunne godt tænke mig, at der er folk, i hvis bevidsthed Charlottenborg efter 200 års eksistens endnu har tilstrækkelig prestige til at ødelægge en malers navn, hvis arbejde ikke er blevet godkendt der. Hvis komiteen fandt sig i forlegenhed for et passende svar på min indbydelse, blev medlemmerne imidlertid reddet af deres formand, herr Larsen, som efter nogle dages forløb sendte mig følgende svar:

”Herved takker jeg Dem for Deres brev af 31.7.1958. Med hensyn til Deres invitation til Censurkomiteens medlemmer og mig til at udstille sammen med Dem under Deres lejemål på Charlottenborg bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at ifølge kontraktens betingelser kan et sådant arrangement ikke finde sted. Kontrakten lyder på en separatudstilling for Dem alene. Angående Deres henvisning i rundskrivelsen til Censurkomiteens medlemmer om fru Weilbach's og min medvirken til Deres lejemåls indgåelse, må jeg oplyse . at dette er en beslutning, som Charlottenborgs bestyrelse har taget.

Med venlig hilsen er jeg Deres Laurits Larsen. 24-12-1998

Herr Larsens geniale fortolkning af det lille ord ”alene” henstiller jeg til bedømmelse af andre mennesker. Den paragraf i mit lejemål, hvor det lille ord ”alene” forefindes, lyder således:

”Lejesummen, der indbetales med halvdelen straks og resten ved indflytningen, giver alene lejeren ret til at besidde og bruge de lejede lokaler til udstillingsformål (maleri og skulpturudstilling). Den omfatter ikke opvarmning, belysning” o.s.v., o.s.v.

Med andre ord, man kunne ligeså godt have brugt ordet ”kun” for ordet ”alene”. Hvad der efter min mening er tydeligt angivet her, er, at jeg kun kan bruge udstillingslokalerne til udstilling, men ikke til at bo i eller give et bal i eller andre lignende udskejelser.

At jeg, ligesom herr Larsen, tilfældigvis selv er Ridder af Dannebrog ( 1929), at jeg modtog den sjældne udmærkelse efter min første separatudstilling i Paris 1925 at blive udnævnt til Ridder af Æreslegionen, og at jeg så tidligt som 1910 udstillede på selve Charlottenborg, betyder øjensynlig intet for den nuværende Censurkomite, undtagen måske som bestyrkning af medlemmernes mening, at jeg var for dygtig til at vise mine arbejder sammen med deres.

Thi medens dygtighed hos en læge eller en luftpilot f.eks. ingenlunde er foragtet, selv af en maler, så er dygtighed i malerkunsten herhjemme blevet et smædeord. Hvorfor? Fordi dygtighed kræver tid, flid og slid, medens man kan blive ”moderne maler” uden at kunne hverken male eller tegne. Jo mindre man ved om disse ting, jo mere ”moderne” er man.

Det er imidlertid min overbevisning, at levedygtig nutidskunst, som alle tiders ægte kunst, må være underbygget af respekt for naturen, forståelse, sandfærdighed, kærlighed og dygtighed.

J. W. de Rehling-Quistgaard.


Fra Weilbachs kunstnerleksikon1:

de Rehling-Quistgaard, Johan Waldemar, f. 1877, Maler. F. 9. Febr. 1877 paa Ørsholt ved Helsingør.

Forældre: Godsejer, Hofjægermester Harald Herman Qvistgaard (fra 1903 Rehling-Quiatgaard) og Thora Marie Louise Neergaard. Broder til Harald Quistgaard (a. d.). Gift 1° 6. Aug. 1901 i New York med Caroline Cathrine Clemmensen, f. 9. April 1873 i Odense, d. 9. Marts 1943 i Kbh., D. af Skibsmægler Hans Christian C. og Hedevig Caroline Vilhelmine Mangor. 2° 16. Dec. 1913 med Margaret Bogle, f. 25. Aug. 1889 i Montclair, New Jersey, D. af William Yates B. og Alice Boyd Crane.

Uddannelse: Studerede Landbrug i Lyngby og ved Landbohøjskolen i Kbh. 1897-99, men helligede sig fra omkr. 1901 Malerkunsten; Elev af Johan Rohde.

Rejser og Ophold: Udvandrede til U.S.A. 1901; i Paris 1906-09, i Danmark 1909-10 og tilbage til U.S.A. 1912; i Frankrig 1923-26; fra 1927 bosat i U.S.A. Udmærkelser og Hverv: Medl. af det franske Miniatureselskab 1906; Formand for The American
Portrait Foundation of 1918; Mention honorable, Paris, 1924 (for Portræt af Catherine Calvert).

Udstillinger i Danmark: Charl. 1910 (m. 5 Arb.); Miniatureudstilling hos Ole Haslund 1910.

I Udlandet bl. a.: St. Louis World's Fair 1904; Guildhall. Art Gallery, London, 1907; Salonen, Paris, 1908-09, 1924-26; Royal Academy, London, 1908; Walker Art Gallery, Liverpool, 1908 og 24; American Miniature Society 1912; International Udst. i Gent 1913; Chicago Arts Club 1943-46; Sep.udst. New York 1906, 14, 27 og 49; Paris 1925 (burand Ruel); Chicago 1942.

Arbejder: Malede Landskaber, Blomster og især Portrætter i Olie, fra 1904 fortrinsvis i Miniature. Oliemalerier: Kaptajn Harald Neergaard (1901); Mr. Paulding Farnham (udst. 1904); Præsident Theodore Roosevelt (1913, Skitsen tilh. The New York Genealogical and Biographical Society); Skibsreder Christoffer Hannevig (1918); Folketingsmand Arnold Fraenkel (1926, Rigsdagen). Miniaturer: Prinsesse Marie (1909); Fr. VIII og Dronn. Louise (begge 1910); Prins Hans (1911, Rosenborg); Gesandt Grev Preben Ahlefeldt-Laurvig (1930); desuden en lang Række amerikanske Notabiliteter; udførte paa Foranledning af den norske Skibsreder Christoffer Hannevig i Amerika 6 Portrætter af amerikanske Officerer fra den første Verdenskrig.

T.H.C.

Berl. Tid. 22. April 1907 (Chr. Gulmann).
     Johan Valdemar Qvistgaard var miniaturemaler i New York, USA. Han blev født 9 februar 1877 i Ørsholtgård, Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han var søn af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Johan Valdemar Qvistgaard blev døbt 25 april 1877 i Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, bevidnet af Christen Schow Qvistgaard, Johann Waldemar Neergaard og Anne Marie Hermandine Spethmann.2 Johan Valdemar Qvistgaard tog eksamen som landbrugskandidat i 1899 i Lyngby Landbrugsskole, Lyngby, Djurs Sønder, Randers. Johan blev gift 6 august 1901 med Caroline Cathrine Clemmensen, datter af Hans Christian Clemmensen og Hedevig Caroline Vilhelmine Mangor. Hans navn blev officielt ændret til Johan Waldemar Rehling-Qvistgaard den 24 marts 1903. Johan Valdemar Qvistgaard immigrerede 11 april 1903 til New York City, New York, USA.3 Han var fadder ved dåben af Thora Vilhelmine Cathrine Clemmensen 15 juni 1905 Skt. Hans Kirke, Skt. Hans Plads 1, Odense.2 Johan Valdemar Qvistgaard var fadder ved dåben af Christen Rehling Qvistgaard 22 november 1908 Skt. Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, København.2 Johan Valdemar Qvistgaard og Caroline blev skilt 2 august 1913 i København.4 Johan blev gift 16 december 1913 med Margaret Bogle, datter af William Yates Bogle og Alice Boyd Crane. Johan Valdemar Qvistgaard døde 12 december 1962 i Rosenvængets Allé 14, København, i en alder af 85 år. Han blev bisat fra Frihavnskirken, Willemoesgade 68, København, på Bispebjerg Krematorium.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Vesterbrogade 77, København5
Boligmaj 1901USA
Far-Nat*Harald Herman Qvistgaard f. 24 Jun 1849, d. 28 Jun 1932
Mor-Nat*Thora Marie Louise Neergaard f. 29 Okt 1850, d. 8 Mar 1924

Barn af Johan Valdemar Qvistgaard og Caroline Cathrine Clemmensen

Børn af Johan Valdemar Qvistgaard og Margaret Bogle

Kildehenvisninger

  1. [S169] Winsløw, online http://www.winslow.dk
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S168] Udvandringsprotokol, online http://ddd.dda.dk, Navn: Quistgaard, Valdemar, Stilling: Maler
    Alder: 26, Bestemmelsessted: N.Y.
    Kontrakt nr.: 429100, Forevisningsdato: 11/4/1903
    Fødested: Ørsholtgd., Fødesogn: ?
    Sidste oph.sogn: ?, Sidste oph. amt: - USA
    Sidste oph.sted: U.S.A., Bestemmelses land: USA
    Bestemmelses by: New York City, Bestemmelses stat: New York State
    Skibsnavn: Oscar II.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, SJ-journal 1913, nr 1210.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Herman Qvistgaard, 30, Gift, Gimlinge Sogn, Sorø Amt, husfader, jægermester, proprietair, M
    Thora Marie Louise født Neergaard, 28, Gift, Sønderborg, husmoder, K
    Peter Christoffer Q., 4, Ugift, Tikjøb Sogn , Frederiksborg Amt, søn, M
    Johan Waldemar Q., 2, Ugift, Do., do., M
    Karen Sophie Q., 1, Ugift, Do., datter, K.

Thora Marie Louise Neergaard1

K, f. 29 oktober 1850, d. 8 marts 1924
     Thora Marie Louise Neergaard var Hofjægermesterinde. Hun blev født 29 oktober 1850 i Sønderborg. Hun var datter af Johann Waldemar Neergaard og Anne Marie Hermandine Spethmann. Thora Marie Louise Neergaard blev døbt 10 december 1850 i Sønderborg. Thora blev gift 14 maj 1875 med Harald Herman Qvistgaard, søn af Christen Schow Qvistgaard og Henriette Emilie Guldberg. Thora Marie Louise Neergaard var fadder ved dåben af Lilian Marie Neergaard Severin 3 februar 1893 Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København.2 Thora Marie Louise Neergaard døde 8 marts 1924 i Nyråd, Vordingborg Landsogn, Bårse, Præstø, i en alder af 73 år af cancer coli. Hun blev bisat fra Vordingborg 14 marts 1924.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Vesterbrogade 77, København3
Boligfør 1 november 1908Hornbæk, Lynge-Kronborg, Frederiksborg4
Bolig1 november 1908Slagelsegade 22, København4
Bolig1 november 1909Odensegade 3, København4
Folketælling1911Odensegade 3, København
Folketælling1916I. E. Ohlsens Gade 14, København
Boligfør 1 november 1917Vordingborg4
Bolig1 november 1917Rosenvængets Allé 7, København4
Folketælling1921Marienlyst, Vordingborg Landsogn, Bårse, Præstø5
Far-Nat*Johann Waldemar Neergaard f. 18 Apr 1810, d. 9 Jul 1879
Mor-Nat*Anne Marie Hermandine Spethmann f. 30 Mar 1823, d. 1 Apr 1917

Børn af Thora Marie Louise Neergaard og Harald Herman Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S457] Johan Qvistgaard, Kampen for Tilværelsen.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Herman Qvistgaard, 30, Gift, Gimlinge Sogn, Sorø Amt, husfader, jægermester, proprietair, M
    Thora Marie Louise født Neergaard, 28, Gift, Sønderborg, husmoder, K
    Peter Christoffer Q., 4, Ugift, Tikjøb Sogn , Frederiksborg Amt, søn, M
    Johan Waldemar Q., 2, Ugift, Do., do., M
    Karen Sophie Q., 1, Ugift, Do., datter, K.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Jens Pedersen

M, d. 1746
     Jens blev gift med Anna Dorothea Mogensdatter. Jens Pedersen døde i 1746.

Folketællinger og boliger

Bolig07. Sg. Døndalegård, Rø, Nørre, Bornholm

Barn af Jens Pedersen og Anna Dorothea Mogensdatter

Karen Sophie Qvistgaard

K, f. 2 april 1878, d. 22 september 1952
     Karen Sophie Qvistgaard blev født 2 april 1878 i Ørsholt, Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Hun var datter af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Karen Sophie Qvistgaard blev døbt 7 juni 1878 i Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, bevidnet af Johann Waldemar Neergaard og Christen Schow Qvistgaard.1 Hendes navn blev officielt ændret til Karen Sophie Rehling-Qvistgaard den 24 marts 1903. Karen blev gift 26 september 1904 i Holbæk, med Jacob Christian Clemmensen, søn af Hans Christian Clemmensen og Hedevig Caroline Vilhelmine Mangor. Karen Sophie Qvistgaard og Jacob blev skilt. Karen Sophie Qvistgaard døde 22 september 1952 i en alder af 74 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Vesterbrogade 77, København2
Bolig1 november 1899Vesterbrogade 48, København3
Boligmaj 1901USA
Bolig1904Odense
Folketælling1916Læssøegade 79, Odense4
Folketælling1921Hannerupgårdsvej 65, Odense5
Far-Nat*Harald Herman Qvistgaard f. 24 Jun 1849, d. 28 Jun 1932
Mor-Nat*Thora Marie Louise Neergaard f. 29 Okt 1850, d. 8 Mar 1924

Barn af Karen Sophie Qvistgaard og Jacob Christian Clemmensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Herman Qvistgaard, 30, Gift, Gimlinge Sogn, Sorø Amt, husfader, jægermester, proprietair, M
    Thora Marie Louise født Neergaard, 28, Gift, Sønderborg, husmoder, K
    Peter Christoffer Q., 4, Ugift, Tikjøb Sogn , Frederiksborg Amt, søn, M
    Johan Waldemar Q., 2, Ugift, Do., do., M
    Karen Sophie Q., 1, Ugift, Do., datter, K.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Thora Rehling-Qvistgaard gæst, bosiddende Anneberggård, Nykøbing S.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Joachim Gottlob Rehling-Quistgaard1

M, f. 2 juli 1882, d. 27 december 1922
     Joachim Gottlob Rehling-Quistgaard blev født 2 juli 1882 i Sophienlyst, Helsingør. Han var søn af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Joachim Gottlob Rehling-Quistgaard blev døbt 24 august 1882 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør. Han var mellem 1894 og 1899 elev i Sorø Akademi, Sorø. Han var cirka 1901 jernbaneelev i Års, Års, Ålborg. Hans navn blev officielt ændret til Joachim Gotlob Rehling-Qvistgaard den 24 marts 1903. Han var fadder ved dåben af Thora Vilhelmine Cathrine Clemmensen 15 juni 1905 Skt. Hans Kirke, Skt. Hans Plads 1, Odense.2 Joachim Gottlob Rehling-Quistgaard var i 1908 sekondløjtnant. Han var i 1910 grosserer i København. Han var i 1912 massør og gymnastiklærer i Merano, Tyrol, Østrig-Ungarn. Han var i 1916 løjtnant. Han døde 27 december 1922 i Bad Nauheim, Wetterau, Hessen, Tyskland, i en alder af 40 år af kræft.3 Han blev bisat fra Gimlinge, Vester Flakkebjerg, Sorø, 5 januar 1923.2

Folketællinger og boliger

Bolig1 maj 1903Rosenvængets Allé 18, København4
Boligfør 6 juli 1907Helsingør4
Bolig6 juli 1907Gothersgade 175, København4
Bolig1 november 1908Slagelsegade 22, København4
Folketælling1911Laksegade 4, København
Folketælling1916Holbergs Allé 10, København5
Bolig1 maj 1917Lyngbyvej 55, København4
Far-Nat*Harald Herman Qvistgaard f. 24 Jun 1849, d. 28 Jun 1932
Mor-Nat*Thora Marie Louise Neergaard f. 29 Okt 1850, d. 8 Mar 1924

Kildehenvisninger

  1. [S457] Johan Qvistgaard, Kampen for Tilværelsen.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S282] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Thora Marie Henriette Rehling-Qvistgaard

K, f. 21 februar 1881, d. 27 juni 1976
     Thora Marie Henriette Rehling-Qvistgaard blev født 21 februar 1881 i København. Hun var datter af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Thora Marie Henriette Rehling-Qvistgaard var fadder ved dåben af Christen Rehling Qvistgaard 22 november 1908 Skt. Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, København.1 Thora Marie Henriette Rehling-Qvistgaard døde 27 juni 1976 i en alder af 95 år.

Folketællinger og boliger

Boligfør 1 maj 1905Ørsted?2
Bolig1 maj 1905Strandgade 6, København2
Boligfør 1 november 1908Hornbæk, Lynge-Kronborg, Frederiksborg2
Bolig1 november 1908Slagelsegade 22, København2
Bolig1 november 1909Odensegade 3, København2
Bolig1 november 1914Strandboulevarden 23, København2
Folketælling1916Læssøegade 79, Odense3
Boligfør 1 maj 1916Blegdamsvej 14, København2
Bolig1 maj 1916Livjægergade 41, København2
Bolig1 maj 1917Østerbrogade 56, København2
Bolig1 november 1917Melchiors Plads 5, København2
Far-Nat*Harald Herman Qvistgaard f. 24 Jun 1849, d. 28 Jun 1932
Mor-Nat*Thora Marie Louise Neergaard f. 29 Okt 1850, d. 8 Mar 1924

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Thora Rehling-Qvistgaard gæst, bosiddende Anneberggård, Nykøbing S.

Harald Erik Ejnar Kvistgaard1

M, f. 1 februar 1887, d. 19 februar 1979
Fra Weilbachs kunstnerleksikon2:

Quistgaard, Harald Erik Einar, f. 1887, Bhgr. F. 1. Febr. 1887 paa Løgismose, Fyn.

Forældre: Godsejer, Hofjægermester Harald Herman Qvistgaard (fra 1903 Rehling-Quistgaard) og Thora Marie Louise Neergaard. Navneforandring til Rehling-Quistgaard 24. Juni 1903, til Quistgaard 27. April 1918. Gift 24. Maj 1918 med Lilli Ester Berg, f. 7. Maj 1890 i Aarhus, D. af Grosserer Søren Peter B. og Caroline Vilhelmine Hansen. Ægteskabet opløst 1934.

Uddannelse: Tekn. Sk., Randers, 1904-05; dimitt. fra V. Simesen, Randers, opt. paa Akad. Jan. 1906, Elev til Foraaret 1909 under Vilh. Bissen og C. Aarsleff; i Stenhuggerlære Somrene 1906-08, Svend 1908.

Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; Ronge 1916; Raben-Levetzau 1916, 18; Dronn. Alexandra 1921, 25; Ancker 1947.

Rejser: 1909 Finland, England; 1911-12 Paris (8 Mdr.); 1913 München, Merano, Innsbruck; 1923 Tyskland, Italien; 1925 London.

Udstillinger: Charl. 1910-11, 14-16, 18-21, 23-25, 28-36, 38-50; Charl. Eft. 1933; Salonen, Paris, 1912; Kunstn. Eft. 1913, 15-16; Forum 1929; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Soransk Kunst 1936; 18. Nov.Udst. 1936; Udst. i Haveselskabets Have 1943. Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1915; Eckersbergs Med. 1934; Carlsons Pr. 1934.

Hverv: Medl. af Best. for Billedhuggerforeningen og Dansk Bhgr.samfund, af Censurkomiteen ved Charl. 1948, af Akad.raadet fra 1949; Næstformand for Kunstnersamfundets Bhgr.sektion 1946-49.

Arbejder: Stemning (Gips, udst. 1911); Kalchas (Hertzogs Pr. 1915; opst. i Bronze for Freunds Legat i Idrætsparken 1917; Eckersbergs Med. 1934; Forstudier hertil (Bronzestatuetter) i Randers Mus. og Fyns Stiftsmus.); Hera (Bronzefigur, 1918, Ribe Mus.); Eos (Statuette i Bronze udst. 1918 (Forarbejde); Statue i Gips 1931, Bronze 1934, Carlsons Pr., opst. som Springvand i Vordingborg 1936). Portrætbuster og -relieffer: Overlæge Chr. Saugman (sortmalet Gips 1913, Medicinsk-hist. Mus.; Bronze, opst. 1920 foran Vejlefjord Sanatorium); A. S. Ørsted (Bronze, opst. 1922 foran Landsretsbygningen, Viborg); Stiftsfysikus P. W. Heiberg (Bronze, opst. 1923 foran Amtssygehuset i Viborg); Gustav Esmann (Bronzerelief, 1934, Det kgl. Teater); Chr. X (Portrætrelief, udst. 1942; Ekspl. i syntetisk Kalksten tilh. bl. a. Randers Statsskole og Det kgl. Skydeselskab, i Bronze i Ringkøbing Raadhus); Mindesmærke for ORSagf. Carl Becker (Paradisgranit med Portrætrelief af Marmor; tidl. opst. i Utterslev Mose, nu ved Skovbrugsmus. i Hørsholm; Forarb. udst. 1942); Forfatteren Georg B. Quistgaard (Stentøjsrelief, 1946, Fr.borg); Mindesmærke for Havnebygmester, Borgmester H. C. V: Møller (1949, slebet Paradisgranit og Bronze, Idrætsparken); Fr. IX (Relief i syntetisk Kalksten, 1950); Oberst S. B. Paludan-Müller (Stentøjsrelief 1951, Fr.borg.).

Quistgaards Hovedværk er Kalchas, en Mand, der sidder paa Hug i en aktiv Balance, med levende og fri Bevægelse i Armene og stærk Spænding i de sammenbøjede Ben. Det var den skæve Balance og Musklernes Fjedring under Lemmernes Samspil, der interesserede Q., og denne Vekselvirkning mellem Figurens Balance og Lemmernes Bevægelse under en kompliceret Stilling er blevet karakteristisk for ham. Han har forfulgt den i to Kvindefigurer, den knælende Eos, der binder sit Haar, et kvindeligt Sidestykke til Kalchas, og den staaende Hera, hvor Balanceproblemet betinger Legemsformernes Udfoldelse paa karakteristisk Maade.

Q. har skrevet kritiske og polemiske Artikler til Billedhuggerbladet, For. af 18. November's Medlemsblad, Politiken (bl. a. 7. April og 4. Juni 1919 om A. M. Carl Nielsens Rytterstatue) og Vordingborg Dagblad, undertiden under Mærket R.H.H.B.
     Harald Erik Ejnar Kvistgaard var billedhugger. Han blev født 1 februar 1887 i Løgismose, Hårby, Båg, Odense. Han var søn af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Harald Erik Ejnar Kvistgaard blev døbt 10 april 1887 i Hårby, Båg, Odense, bevidnet af Harald Herman Qvistgaard, Viggo Johan Qvistgaard til Gjerdrup og Emilie Brockhoff Qvistgaard.3 Hans navn blev officielt ændret til Harald Erik Ejner Rehling-Quistgaard den 24 marts 1903. Hans navn blev officielt ændret til Harald Erik Ejnar Quistgaard den 24 maj 1918. Harald blev gift 24 maj 1918 med Lilli Ester Berg, datter af Søren Peter Berg og Caroline Vilhelmine Hansen. Harald Erik Ejnar Kvistgaard og Lilli blev skilt i 1934. Harald Erik Ejnar Kvistgaard døde 19 februar 1979 i København, i en alder af 92 år. Han blev bisat fra Gimlinge, Vester Flakkebjerg, Sorø.

Folketællinger og boliger

Boligfør 1 maj 1906Holbækgård, Holbæk, Rougsø, Randers4
Bolig1 maj 1906Tordenskjoldsgade 15, København4
Bolig12 juni 1906Østerbrogade 29, København4
Bolig3 august 1906Ny Adelgade 5, København4
Bolig1 november 1907Upsalagade 22, København4
Bolig1 november 1913Palægade 4, København4
Bolig1 november 1922Palægade 4, København4
Folketælling1930Palægade 4, København5
Far-Nat*Harald Herman Qvistgaard f. 24 Jun 1849, d. 28 Jun 1932
Mor-Nat*Thora Marie Louise Neergaard f. 29 Okt 1850, d. 8 Mar 1924

Børn af Harald Erik Ejnar Kvistgaard og Lilli Ester Berg

Kildehenvisninger

  1. [S152] Merete Bodelsen og Povl Engelstoft, Weilbach.
  2. [S169] Winsløw, online http://www.winslow.dk
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Ingeborg Engelsted

K, f. 28 november 1874, d. 19 marts 1917
     Ingeborg Engelsted blev født 28 november 1874 i Skibby, Horns, Frederiksborg. Hun var datter af Malte Jacob Peter Neergaard Engelsted og Wilhelmine Adolphine Klingberg. Ingeborg Engelsted blev hjemmedøbt 23 februar 1875 i Skibby, Horns, Frederiksborg. Hun blev døbt 23 marts 1875 i Skibby, Horns, Frederiksborg.1 Ingeborg blev gift 31 maj 1907 med Peter Christoffer Qvistgaard, søn af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Ingeborg Engelsted døde 19 marts 1917 i Skt. Maria Hospital, Roskilde, i en alder af 42 år. Hun blev bisat fra Vigersted, Ringsted, Sorø, 26 marts 1917.1
Far-Nat*Malte Jacob Peter Neergaard Engelsted f. 23 Dec 1824, d. 26 Okt 1890
Mor-Nat*Wilhelmine Adolphine Klingberg f. 31 Dec 1836, d. 26 Dec 1908

Børn af Ingeborg Engelsted og Peter Christoffer Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jakob Neergaard Engelsted, 55, Gift, M, København, Husfader, Præst
    Hilma Engelsted, 43, Gift, K, Slagelse, Husmoder, Hans Hustru
    Elisabeth Engelsted, 14, Ugift, K, Vilsted Sogn Aalborg Amt, Deres Barn Anna Engelsted, 12, Ugift, K, Vilsted Sogn Aalborg Amt, Deres Barn
    Otto Engelsted, 8, Ugift, M, Skibby Sogn, Deres Barn
    Ingeborg Engelsted, 5, Ugift, K, Skibby Sogn, Deres Barn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Malle Jacob Neergaard Engelsted, 65, Gift, sognepræst, Kjøbenhavn, husfader, M,
    Vilhelmine Adolfine Engelsted født Klingberg, 51, Gift, , Antvorskov, husmoder, K,
    Ingeborg Engelsted, 15, Ugift, , Skibby, barn, K,
    Johanne Marseline Ottine Udby, 19, Ugift, , Svendborg, har fast ophold, K,.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Christen Rehling Qvistgaard1,2

M, f. 8 maj 1908, d. 28 november 1998
Johan Rehling Qvistgaard fortæller:

Christen Rehling Qvistgaard blev født 8. maj 1908 på professor le Maires klinik, Hauser Plads 32, Trinitatis sogn.

Den 29. maj blev han hjemmedøbt i sin mormors, fru Helma Engelsteds lejlighed i Rørholmsgade 2A, den 22. november fremstillet i St. Jakobs kirke på Østerbro. Han var søn af Peter Christoffer Qvistgaard og Ingeborg Engelsted.

Christen Rehling Qvistgaard blev efter moderens død sendt på kostskole hos jesuitterne på St. Andreas Kollegium i Ordrup, i 1921 blev han kostelev på Birkerød Statsskole, hvorfra han blev student i 1928.

Han blev cand. theol. fra Københavns universitet 1935, ordineret 6. marts 35 i Viborg domkirke, 1935-36 kapellan i Tostrup og Roum, Viborg amt.

I 1936 blev Christen sammen med hustruen Marie (Misse) for en 4-årig periode udsendt af Dansk kirke i udlandet som sognepræst for den danske menighed i Necochea, Argentina. På grund af krigen blev opholdet forlænget med yderligere 5 år.

Ved tilbagekomsten i 1945 slog Misse og de 4 børn sig ned i Birkerød, mens Christen fra 1945-1959 var udsendt af Brødremenigheden i Christiansfeld som missionær i Tanganyika.

Den 29. juli 1962 blev han i Kipalapala ved Tabora optaget i den katolske kirke. Fra 1962-66 var han missionær hos De hvide Fædre, først i Kahama og siden Kipembawe. Fra 1966-1969 fik han katolsk teologisk uddannelse på Pontificio Collegio Beda i Rom. 22. marts 1969 blev han ordineret til katolsk præst af kardinal Amleto Cicognani i Basilica San Paolo fiori le Mura i Rom med efterfølgende privataudiens hos pave Paul VI.

Derefter ansat som kapellan ved den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke i København 1969-1978 og præst for menighedens ældre til sin død.

Christen v. Rehling-Quistgaard fik 24. august 1935 kgl. bevilling til at føre navnet Christen Rehling Qvistgaard. Han blev gift 25. august 1936 med Marie (Misse) Volf, datter af Stefan Johannes Volf og Petra Koch. Han døde 28. november 1998 i en alder af 90 år i præsteboligen i Bredgade 64 København K.

     Christen Rehling Qvistgaard var også kendt som Christian von Rehling-Quistgaard.3 Han blev født 8 maj 1908 i Professor le Maires klinik, Hauser Plads 32, København. Han var søn af Peter Christoffer Qvistgaard og Ingeborg Engelsted. Christen Rehling Qvistgaard blev hjemmedøbt 29 maj 1908 i Rørholmsgade 2A, København. Han blev døbt 22 november 1908 i Skt. Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, København, bevidnet af Holger Fabricius, Wilhelmine Adolphine Klingberg, Harald Herman Qvistgaard, Johan Valdemar Qvistgaard og Thora Marie Henriette Rehling-Qvistgaard.4 Christen Rehling Qvistgaard tog eksamen som student i 1928 i Birkerød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han var i 1935 kapellan i Tostrup og Roum, Viborg amt. Han tog eksamen som cand. theol. i 1935. Han blev ordineret 6 marts 1935 Viborg Domkirke, Skt. Mogens Gade 4, Viborg. Hans navn blev officielt ændret til Christen Rehling Qvistgaard den 24 august 1935. Christen blev gift 25 august 1936 med Marie Volf, datter af Stefan Johannes Volf og Petra Koch. Christen Rehling Qvistgaard og Marie Volf blev for en 4-årig periode udsendt af Dansk kirke i udlandet som sognepræst for den danske menighed i 1936 Necochea, Buenos Aires, Argentina. Christen Rehling Qvistgaard var i 1945 udsendt af Brødremenigheden i Christiansfeld som missionær i Tanganyika. Han blev ordineret 22 marts 1969 Basilica San Paolo fiori le Mura, Rom, Italien. Han var i 1969 kapellan i Skt. Ansgars Kirke, Bredgade 64, København. Han var i 1978 præst for menighedens ældre. Han døde 28 november 1998 i Præsteboligen, Bredgade 64, København, i en alder af 90 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Rothesgade 6, København
Folketælling1916Kongsted, Kværkeby, Ringsted, Sorø5
Far-Nat*Peter Christoffer Qvistgaard f. 13 Jan 1876, d. 17 Okt 1953
Mor-Nat*Ingeborg Engelsted f. 28 Nov 1874, d. 19 Mar 1917

Børn af Christen Rehling Qvistgaard og Marie Volf

Kildehenvisninger

  1. [S457] Johan Qvistgaard, Kampen for Tilværelsen.
  2. [S624] Johan Rehling Qvistgaard, "Nogle rettelser og tilføjelser," e-mail til Michael Erichsen, 2013.
  3. [S3] , Opført således i Skt. Jakob kirkebog, men ikke i dåbsattesten eller i Trinitatis kirkebog., Kirkebog.
  4. [S3] , Kirkebog.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Helma Vibeke Rehling-Qvistgaard

K, f. 26 april 1909, d. 22 maj 1915
     Helma Vibeke Rehling-Qvistgaard blev født 26 april 1909. Hun var datter af Peter Christoffer Qvistgaard og Ingeborg Engelsted. Helma Vibeke Rehling-Qvistgaard døde 22 maj 1915 i en alder af 6 år.
Far-Nat*Peter Christoffer Qvistgaard f. 13 Jan 1876, d. 17 Okt 1953
Mor-Nat*Ingeborg Engelsted f. 28 Nov 1874, d. 19 Mar 1917

Prisca Tugendreich Grethe von Rehling-Qvistgaard

K, f. 15 august 1911, d. 26 marts 1979
     Prisca Tugendreich Grethe von Rehling-Qvistgaard blev døbt i Skt. Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, København. Hun blev født 15 august 1911 i København. Hun var datter af Peter Christoffer Qvistgaard og Ingeborg Engelsted. Prisca blev gift 19 juni 1936 i Vordingborg med Henrik Vilhelm Augsburg, søn af Henrik Vilhelm Augsburg og Anna Flensborg. Prisca Tugendreich Grethe von Rehling-Qvistgaard døde 26 marts 1979 i en alder af 67 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Kongsted, Kværkeby, Ringsted, Sorø1
Far-Nat*Peter Christoffer Qvistgaard f. 13 Jan 1876, d. 17 Okt 1953
Mor-Nat*Ingeborg Engelsted f. 28 Nov 1874, d. 19 Mar 1917

Børn af Prisca Tugendreich Grethe von Rehling-Qvistgaard og Henrik Vilhelm Augsburg

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Marie Blumensaat

K, f. 2 april 1915
     Marie Blumensaat blev født 2 april 1915. Marie blev gift 11 december 1943 med Bent Rehling-Qvistgaard, søn af Peter Christoffer Qvistgaard og Astrid Collin Lembourn.

Bent Rehling-Qvistgaard

M, f. 3 februar 1919, d. 30 januar 2015
     Bent Rehling-Qvistgaard blev født 3 februar 1919 i Kværkeby, Ringsted, Sorø. Han var søn af Peter Christoffer Qvistgaard og Astrid Collin Lembourn. Bent Rehling-Qvistgaard blev døbt 6 april 1919 i Vigersted, Ringsted, Sorø. Han blev konfirmeret 9 april 1933 i Vordingborg.1 Bent blev gift 11 december 1943 med Marie Blumensaat. Bent Rehling-Qvistgaard døde 30 januar 2015 i Overbrovej 16, Ørum, Djurs Nørre, Randers, i en alder af 95 år.2 Han blev bisat fra Gimlinge, Vester Flakkebjerg, Sorø, 7 februar 2015.3
Far-Nat*Peter Christoffer Qvistgaard f. 13 Jan 1876, d. 17 Okt 1953
Mor-Nat*Astrid Collin Lembourn f. 16 Jun 1894, d. 30 Jul 1972

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S200] Statstidende, online http://www.statstidende.dk
  3. [S14] Dødsannonce.

Astrid Collin Lembourn1

K, f. 16 juni 1894, d. 30 juli 1972
     Astrid Collin Lembourn var også kendt som Adda Collin Lembourn. Hun blev født 16 juni 1894 i København. Hun var datter af Poul Christensen og Camilla Marie Hansen. Astrid blev gift 25 april 1918 med Peter Christoffer Qvistgaard, søn af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Astrid Collin Lembourn døde 30 juli 1972 i en alder af 78 år. Hun blev bisat fra Gimlinge, Vester Flakkebjerg, Sorø.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Holbergsgade 30, København2
Folketælling1906A. F. Ibsens Vej 22, København2
Bolig1 november 1908Upsalagade 26, København3
Bolig1 november 1911Nørre Farimagsgade 17, København3
Bolig1 november 1915Østerbrogade 82, København3
Far-Nat*Poul Christensen f. 1 Okt 1851
Mor-Nat*Camilla Marie Hansen f. 4 Maj 1859

Børn af Astrid Collin Lembourn og Peter Christoffer Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S457] Johan Qvistgaard, Kampen for Tilværelsen.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Caroline Cathrine Clemmensen

K, f. 9 april 1873, d. 9 marts 1943
     Caroline Cathrine Clemmensen blev født 9 april 1873 i Odense. Hun var datter af Hans Christian Clemmensen og Hedevig Caroline Vilhelmine Mangor. Caroline Cathrine Clemmensen blev døbt 8 juni 1873 i Skt. Hans Kirke, Skt. Hans Plads 1, Odense. Caroline blev gift 6 august 1901 med Johan Valdemar Qvistgaard, søn af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Caroline Cathrine Clemmensen og Johan blev skilt 2 august 1913 i København.1 Caroline Cathrine Clemmensen døde 9 marts 1943 i København, i en alder af 69 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Hunderupgade, Odense2
Far-Nat*Hans Christian Clemmensen f. 23 Nov 1839, d. 17 Okt 1918
Mor-Nat*Hedevig Caroline Vilhelmine Mangor f. 27 Aug 1842, d. 11 Jan 1902

Barn af Caroline Cathrine Clemmensen og Johan Valdemar Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, SJ-journal 1913, nr 1210.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Christian Clemmensen, 40, M, Gift, husfader, mægler, , Odense
    Hedevig Caroline Vilhelmine Clemmensen, 37, K, Gift, husmoder, , Kjøbenhavn
    Caroline Cathrine Clemmensen, 6, K, Ugift, sammes børn, , Odense
    Jacob Christian Clemmensen, 4, M, Ugift, sammes børn, , Odense
    Erik Christian Clemmensen, 3, M, Ugift, sammes børn, , Odense
    Uffe Clemmensen, 2, M, Ugift, sammes børn, , Odense
    Mette Kirstine Clemmensen, 34, K, Ugift, søster, , Odense
    Niels Hiero??, 68, M, Ugift, onkel, forhen skræddermester, , Odense.

Berthe Viola Rehling-Qvistgaard1,2

K, f. 11 august 1910, d. 23 oktober 1999
Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:3

Berthe Qvistgaard (1910 - 1999)

1910-99, skuespiller, rektor.

*11.8.1910 i Kbh., †23.10.1999 på Frbg.

Forældre: maler Johan Waldemar de Rehling Q. (1877-1962) og Caroline Cathrine Clemmensen (1873-1943).

~7.6.1935 (b.v.) med pianist Ole Willumsen, *7.9.1908 på Frbg., †3.6.1972 smst., s. af skuespiller, presseattaché Valdemar W. og sanger Aÿoe Gilbert Jespersen.

Børn: Berthe Marie (1950), Jan (1951).

Efter at have taget studentereksamen fra Falkonergårdens Gymnasium i 1929 kom BQ i 1931 ind på Det Kgl. Teaters elevskole, hvor hun efter eget udsagn var mere tålt end elsket. Hun debuterede her i 1933 som eskimopigen Atidak i forfatteren og polarforskeren Peter Freuchens Osakrak og var i de følgende år ansat på Dagmarteatret, Det Ny Teater og Folketeatret. Sit overbevisende gennembrud fik hun i 1940’erne på Frbg. Teater og på Riddersalen. Den flotte langbenede, intelligente pige med den karakteristiske ru, lidt hæse stemme og varme erotiske udstråling svarede godt til tidens sofistikerede kvindeideal, som Lauren Bacall og Katherine Hepburn repræsenterede i de amerikanske filmkomedier, der samlede et stort publikum i Besættelsens første år. Det angelsaksiske lystspil var ikke alene populært på det hvide lærred, men også hos teatergængere, og BQ viste sig at være den perfekte Amanda i Noël Cowards elegante, erotiske komedie Privatliv. Efter at stykket i 1933 nærmest var blevet en fiasko på Dagmarteatret, spillede hun det sammen med skuespilleren Knud Rex til succes på Frbg. Teater i 1944, og senere kom hun til at optræde i denne komedie mere end 500 gange. Året før havde teaterdirektør Stig Lommer haft bud efter den unge skuespillerinde, der 1943 i Hornbækrevyen demonstrerede, at hun også mestrede revyens mere direkte publikumskontakt. Forfatteren Mogens Dams og komponisten Amdi Riis’ vise Jeg ved et Spil om en Vej blev i hendes udlægning et af årets største revyhits. Skønt hun var en udpræget moderne skuespiller, viste hun imidlertid i 1941 i W. Wycherleys kyniske 1600-tals-stykke En kone fra Landet sit talent også i den historiske stilkomedie.

BQ var imidlertid ikke kun lystspilskuespiller. Hendes kunst havde langt dybere strenge, og i 1940’erne forøgede hun sit repertoire med så komplicerede kvindeskikkelser som Strindbergs Frøken Julie, 1941, på Riddersalen, Inès i Sartres Lukkede Døre, 1946, på Frbg. Teater og gentaget i TV-Teatret 1959 og som Lucienne i M. Aymés Lucienne og slagteren, 1948, på Alléscenen. I perioden 1950-63 blev BQ en af de kvindelige hovedkræfter på Det Ny Teater, der under Peer Gregaards ledelse oplevede en glanstid og virkede som en magnet på tidens bedste skuespillere: Bodil Kjer, Ghita Nørby, Mogens Wieth, Henrik Bentzon og mange andre. Her spillede hun en perlerække af hovedroller i det moderne udenlandske repertoire, bl.a. Shaws Candida, Roberte i Aymés Retten på vrangen, Elisabeth Proctor i Arthur Millers Heksejagt, Paola i J. Giraudoux’ Lucretia, generalinden i Anouilhs Toreadorvalsen og Madame Irma i J. Genets Balkonen. I Molières Misantropen spillede hun den mandegale, men snerpede Ardinoë over for Kjers kokette Celimène og i 1964 Martha i E. Albees Hvem er bange for Virginia Woolf? Uden for Det Ny Teater fremstillede hun bl.a. den groteske Mrs. Peachum i Bertolt Brechts Laser og pjalter på Aveny Teatret i 1956.

I 1967 blev BQ udnævnt til rektor ved den nyetablerede Statens Teaterskole, der åbnede det følgende år. Det var lidt af en uriaspost. Før skolen overhovedet var startet, blev den mødt med voldsomme protester fra teaterfolk, der var imod at isolere skuespilleruddannelsen fra de professionelle scener, og inden for murene truede en konflikt mellem to forskellige lærergrupper i det første år med at sabotere skolens arbejde. I de 12 år, BQ beklædte rektorposten, lykkedes det hende med diplomati og takt at føre skolen frelst gennem stormene. Samtidig med at hun var respekteret i teaterverdenen, havde hun også ungdomsoprørernes tillid, og hun var kendt for sine venstreorienterede holdninger. Efter Anden Verdenskrig havde hun meldt sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti, og hun forblev partiet tro, selvom hendes kommunisme var mere idealistisk end partipolitisk. Som rektor holdt hun en lav profil udadtil og blandede sig sjældent i den ofte overophedede debat, der var affødt af bl.a. studenter- og ungdomsoprøret, og som i høj grad politiserede forholdene på skolen. Derimod koncentrerede hun sig om at udklække nye talenter, der bedre end ord beviste skolens eksistensberettigelse. Hun fik i denne periode kun momentant lejlighed til at vise sig på scenen, fx som den arbejdsløse arbejderske i Ulla Ryums Myterne på Det Kgl. Teaters lille scene Comediehuset i 1973.

Efter sin afgang som rektor i 1979 nåede BQ at spille en række store roller, bl.a. Leonora Christina i Sven Holms Leonora på Bådteatret, en af de afdankede primadonnaer i Cowards Sidste akt på Amagerscenen, den aldrende Sarah Bernhard i Sarah og den snu og afstumpede bedstemoder i Ö. von Horvaths – men musikken er af Strauss på Odense Teater. Foruden de mange teaterroller medvirkede hun i ca. 30 film. Allerede i 1942 indledte hun sin filmkarriere i Sven Methlings Regnen holdt op, og i 1944 medvirkede hun i Besættelse, der var instrueret af Bodil Ipsen. Hun leverede endvidere glimrende præstationer i Elisabeth Rygaards, Mette Knudsens og Li Vilstrups Ta’ det som en mand, frue!, 1975, og ikke mindst i Morten Arnfreds meget roste film Johnny Larsen, hvor hun som Johnnys bedstemoder ydede en præstation, der i 1980 indbragte hende en Bodil-pris for bedste birolle. Endvidere spillede hun flere roller i Radio- og TV-Teatret. Til de betydeligste på tv hører Fru Alving i Henrik Ibsens Gengangere, som hun også spillede på Det Danske Teater, Alice i Strindbergs Dødedansen og ammen i Faderen af samme forfatter. Da hun fyldte 80 år, trak hun sig tilbage fra scenen.

BQ modtog i 1944 Teaterpokalen, Johanne Luise Heibergs Mindelegat 1963, Tagea Brandts Rejselegat 1965 og Olaf Poulsens Mindelegat 1975. I 1982 modtog hun Henkel-Prisen og i 1983 Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen. Hun udnævntes i 1984 til æresmedlem af Dansk Skuespillerforbund.

Kela Kvam

     Berthe Viola Rehling-Qvistgaard var også kendt som Berthe Qvistgaard. Hun blev født 11 august 1910 i København. Hun var datter af Johan Valdemar Qvistgaard og Caroline Cathrine Clemmensen. Berthe Viola Rehling-Qvistgaard blev døbt 30 september 1910 i Skt. Knuds Kirke, Klosterbakken 2, Odense.4 Hun tog eksamen som student i 1929 i Falkonérgården, Sønderjyllands Allé 25, Frederiksberg, København. Hun var i 1933 skuespiller. Berthe blev gift 7 juni 1935 med Ole Willumsen, søn af Valdemar Willumsen og Aÿoe Gilbert Jespersen. Berthe Viola Rehling-Qvistgaard var i 1967 rektor i Statens Teaterskole, København. Hun døde 23 oktober 1999 i Frederiksberg, København, i en alder af 89 år. Hun blev bisat fra Fakse Bugt.
Far-Nat*Johan Valdemar Qvistgaard f. 9 Feb 1877, d. 12 Dec 1962
Mor-Nat*Caroline Cathrine Clemmensen f. 9 Apr 1873, d. 9 Mar 1943

Børn af Berthe Viola Rehling-Qvistgaard og Ole Willumsen

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, QVISTGAARD Berthe rektor, skuespillerinde; f. 11/8 1910 i Kbh; datter af portrætmaleren Johan Rehling-Quistgaard (død 1962) og hustru Katie f. Clemmensen; gift 1935 m. pianisten Qle Willumsen, død 1972.

    Student (Falkonergaardens gymn.) 1929; gennemgået Det kgl. Teaters elevskole med debut 7. jan. 1933 som eskimopigen Atidak i Osakrak; skuespillerinde ved forsk, kbhske scener, bl. a. Dagmarteatret, Det ny Teater, Folketeatret, Frdbg. Teater, Riddersalen og Allé-Scenen; desuden optrådt i revy og kabaret, film, radio og TV. Rektor for statens teaterskole fra 1967; medl. af teaterrådet fra 1970.

    Har spillet hovedroller i en lang række skuespil, hvoraf bl. a. kan nævnes: Mens Præsten sover, Opstandelse, En kone fra Landet, Frk. Julie, Privatliv, Lukkede Døre, Manden uden Sjæl, Candida, Heksejagt, Lukretia, Misantropen, Toreadorvalsen, Tante Mamie, Ungdoms lyse vår, Gengangere, Hvem er bange for Virginia Woolf?, Kirsebærhaven, Utryg Balance, Skoven. TV-roller i Gengangere, Juno og påfuglen. Iscenesat Anne Franks Dagbog og To på vippen (Allé-Scenen); Den der 1er sidst (Det ny Teater) og forsk, hørespil. Tildelt Teaterpokalen 1944;Tagea Brandts Rejselegat 1965.
  2. [S185] Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon.
  3. [S208] Stig T. Rasmussen, "Orientalistik i det 18. århundrede."
  4. [S2] Dåbsattest.

Margaret Bogle

K, f. 25 august 1889, d. 3 februar 1966
     Margaret Bogle blev født 25 august 1889 i Montclair, Essex, New Jersey, USA. Hun var datter af William Yates Bogle og Alice Boyd Crane. Margaret blev gift 16 december 1913 med Johan Valdemar Qvistgaard, søn af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Margaret Bogle døde 3 februar 1966 i Rigshospitalet, København, i en alder af 76 år. Hun blev bisat fra Frihavnskirken, Willemoesgade 68, København, på Bispebjerg Krematorium.1
Far-Nat*William Yates Bogle f. 10 Apr 1855
Mor-Nat*Alice Boyd Crane f. 3 Aug 1868

Børn af Margaret Bogle og Johan Valdemar Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Harald Ivar de Rehling-Qvistgaard1

M, f. 13 juni 1914, d. 2003
     Harald Ivar de Rehling-Qvistgaard blev født 13 juni 1914 i Louisiana, USA. Han var søn af Johan Valdemar Qvistgaard og Margaret Bogle. Harald Ivar de Rehling-Qvistgaard døde i 2003.
Far-Nat*Johan Valdemar Qvistgaard f. 9 Feb 1877, d. 12 Dec 1962
Mor-Nat*Margaret Bogle f. 25 Aug 1889, d. 3 Feb 1966

Kildehenvisninger

  1. [S457] Johan Qvistgaard, Kampen for Tilværelsen.

Margaret Jeanne Rehling-Qvistgaard

K, f. 28 januar 1916, d. 23 juni 1937
     Margaret Jeanne Rehling-Qvistgaard blev født 28 januar 1916. Hun var datter af Johan Valdemar Qvistgaard og Margaret Bogle. Margaret Jeanne Rehling-Qvistgaard døde 23 juni 1937 i en alder af 21 år.
Far-Nat*Johan Valdemar Qvistgaard f. 9 Feb 1877, d. 12 Dec 1962
Mor-Nat*Margaret Bogle f. 25 Aug 1889, d. 3 Feb 1966

Lilli Ester Berg1

K, f. 7 maj 1890, d. 1964
     Lilli Ester Berg blev født 7 maj 1890 i Århus. Hun var datter af Søren Peter Berg og Caroline Vilhelmine Hansen. Lilli Ester Berg blev døbt 31 august 1890 i Århus. Lilli blev gift 24 maj 1918 med Harald Erik Ejnar Kvistgaard, søn af Harald Herman Qvistgaard og Thora Marie Louise Neergaard. Lilli Ester Berg og Harald blev skilt i 1934. Lilli Ester Berg døde i 1964.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Kochsvej 13, Frederiksberg, København2
Folketælling1930Palægade 4, København2
Far-Nat*Søren Peter Berg f. 4 Mar 1859
Mor-Nat*Caroline Vilhelmine Hansen d. f 1916

Børn af Lilli Ester Berg og Harald Erik Ejnar Kvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S457] Johan Qvistgaard, Kampen for Tilværelsen.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Jens Harald Quistgaard

M, f. 23 april 1919, d. 5 januar 2008
Jens Harald Quistgaard har i sit omfattende og vidtspændende livsværk altid taget udgangspunkt i skulpturen. Han voksede op i et billedhuggerhjem med tætte relationer til Kunstakademiet og tidens store navne, E. Utzon-Frank, Johannes Bjerg og Mogens Bøggild. Her lærte han skulpturens grundsætninger og teknikker at kende, stenhugning, modellering, støbning og ciselering, og han færdiggjorde ikke sjældent sin fars arbejder. Under ophold i familiens hus i Bakkebølle ved Vordingborg fik han tidligt lejlighed til hos landsbyhåndværkerne at tilegne sig snedkeriets og håndsmedningens kunst. I de unge år levede Q. lang tid som portrætkunstner, og fra denne tid stammer en del friskulptur. En lang række relieffer og portrættegninger er bestillingsarbejder og findes i privateje. Samtidig vandt han et par konkurrencer hos Georg Jensen. Q.s ønske om bedre formgivet køkkentøj førte ham ind på kunstindustrien, der blev fremherskende i hans værk. Med sin veludviklede sans for de 3 dimensioner, en suveræn håndværksmæssig kunnen og kreative evner af stor og frodig originalitet gjorde Q. sig fra 1940rnes begyndelse gældende som formgiver af talrige produktserier bestik, gryder, keramik, porcelæn, glas, træting og tekstiler, der gav brugeren mulighed for at skabe en sammenhængende æstetisk ramme omkring måltidet. Q. nærer dyb respekt for fortidens håndværk og har i kraft af sin indsigt i de traditionelle teknikker kunnet anvise industrien nye veje, og han har i hele sit virke ligheder med idealisterne bag den engelske Arts and Crafts-bevægelse. Firmaet Dansk Designs' vældige eksportsucces har bragt Q. stor anerkendelse ude i verden, specielt i USA og Japan. Q.s design er en billedhuggers værk, en fortløbende række indbyrdes forskellige skulpturelle udtryk, der altid nøje iagttager materialets og funktionens krav, og samme holdning præger Q.s huse. Særlig markant er villaen for Q.s amerikanske kompagnon, bygget med douglasfyr i vældige dimensioner og et tag, hvis opbygning af gitterspær danner trekantede vinduespartier hele bygningen rundt. Hovedsædet for samme bygherres firma røber fascination af inkaernes tempelarkitektur. Det endnu ikke realiserede Øresøhus, baseret på Q.s byggesystem af lamineret træ, er en åskonstruktion, inspireret af Vikingetiden.

Lærling hos sølvsmedemester Georg Jensen

Jens Harald Quistgaard har deltaget i følgende udstillinger:
1947 - Charlottenborgs forårsudstilling
1951 - Charlottenborgs forårsudstilling
1952 - Charlottenborgs forårsudstilling
1954 - Milano
1955 - Habitation nouvelles, Paris
1956 - Charlottenborgs forårsudstilling

Samt i flere år: Kunstindustrimuseet, Museum of Modern Art, New York, Lerhcenborg Slot m.m.

Jens Harald Quistgaard har modtaget følgende priser:
1954 - guld- og sølvmedaljer i Milano
1954 - Lunningprisen
1958 - Neimann Marcus Prisen
2006 - Det Store Hæderslegat fra Nationalbankens Jubilæumsfond.


Jens Harald Quistgaard har designet fx vinglas, bestikket Tjørn, keramik Flamestone, møbler og trævarer.
     Jens Harald Quistgaard var billedhugger og designer. Han blev født 23 april 1919 i København. Han var søn af Harald Erik Ejnar Kvistgaard og Lilli Ester Berg. Jens blev gift 7 august 1943 med Grete Barchalia. Jens Harald Quistgaard døde 5 januar 2008 i Vordingborg i en alder af 88 år.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1930Palægade 4, København2
Far-Nat*Harald Erik Ejnar Kvistgaard f. 1 Feb 1887, d. 19 Feb 1979
Mor-Nat*Lilli Ester Berg f. 7 Maj 1890, d. 1964

Barn af Jens Harald Quistgaard og Grete Barchalia

Familie: Jens Harald Quistgaard og Elisabeth Brams

Kildehenvisninger

  1. [S200] Statstidende, online http://www.statstidende.dk
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Morten Iver Harald Quistgaard

M, f. 9 august 1922, d. 1999
     Morten Iver Harald Quistgaard blev født 9 august 1922 i København. Han var søn af Harald Erik Ejnar Kvistgaard og Lilli Ester Berg. Morten Iver Harald Quistgaard døde i 1999.

Folketællinger og boliger

Folketælling1930Palægade 4, København1
Far-Nat*Harald Erik Ejnar Kvistgaard f. 1 Feb 1887, d. 19 Feb 1979
Mor-Nat*Lilli Ester Berg f. 7 Maj 1890, d. 1964

Barn af Morten Iver Harald Quistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Johanne Marie Mariane Petersen

K, f. 20 december 1816, d. 25 juni 1902
     Johanne Marie Mariane Petersen blev født 20 december 1816 i København. Hun var datter af Niels Johan Petersen. Johanne Marie Mariane Petersen blev døbt 29 december 1816. Johanne blev gift 16 november 1843 i Boeslunde, Slagelse, Sorø, med Carl Julius Rehling Qvistgaard, søn af Peter Christopher Qvistgaard og Anna Henriette Elisabeth Schow. Johanne Marie Mariane Petersen var fadder ved dåben af Annette Marie de Neergaard 13 april 1869 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Johanne Marie Mariane Petersen var fadder ved dåben af Tofa Alvilde de Neergaard 11 juni 1871 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Johanne Marie Mariane Petersen var fadder ved dåben af Peter Christopher Qvistgaard Fabricius 11 august 1872 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Johanne Marie Mariane Petersen var fadder ved dåben af Alf Qvistgaard Bay 16 november 1873 Herslev, Brusk, Vejle.1 Johanne Marie Mariane Petersen var fadder ved dåben af Christian Qvistgaard Bay 6 oktober 1881 Herslev, Brusk, Vejle.1 Johanne Marie Mariane Petersen døde 25 juni 1902 i Dronningens Tværgade 7, København, i en alder af 85 år. Hun blev bisat fra Boeslunde, Slagelse, Sorø, 2 juli 1902.1
Far-Nat*Niels Johan Petersen f. c 1786, d. 5 Dec 1834

Børn af Johanne Marie Mariane Petersen og Carl Julius Rehling Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Quistgaard M 38 Gift Eggeslevmagle sogn
    Marie Quistgaard født Pedersen K 27 Gift Kjøbenhavn hans kone
    Anna K 1 Ugift Her i sognet deres barn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Qvistgaard M 44 Gift Godseier
    Marie Pedersen K 31 Gift Hans kone
    Jenny K 3 Ugift Deres børn
    Marie K 2 Ugift Deres børn
    en udøbt datter K 1 Ugift Deres børn 1850.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mariane Johanne Marie Qvistgaard født Petersen, 62, Enke, , K, Kjøbenhavn, Husmoder, Godseierenke
    Frederikke Amalie Rothe, 33, Ugift, , K, Vemmeløv Sogn, Sorø Amt, Selskabsdame hos Fru Qvistgaard
    Victor Neergaard, 54, Gift, , M, Egitslevmagle Sogn, Sorø Amt, Husfader, Particulier
    Caroline Neergaard født Gøtzsche, 58, Gift, , K, Kiel, Husmoder, hans Kone.

Anna Henriette Elisabeth Qvistgaard

K, f. 7 september 1844, d. 13 december 1848
     Anna Henriette Elisabeth Qvistgaard blev født 7 september 1844 i Jægerhus, Sønderup, Boeslunde, Slagelse, Sorø. Hun var datter af Carl Julius Rehling Qvistgaard og Johanne Marie Mariane Petersen. Anna Henriette Elisabeth Qvistgaard blev døbt 30 oktober 1844 i Boeslunde, Slagelse, Sorø. Hun døde 13 december 1848 i en alder af 4 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Sønderup, Boeslunde, Slagelse, Sorø1
Far-Nat*Carl Julius Rehling Qvistgaard f. 28 Maj 1806, d. 31 Okt 1877
Mor-Nat*Johanne Marie Mariane Petersen f. 20 Dec 1816, d. 25 Jun 1902

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Quistgaard M 38 Gift Eggeslevmagle sogn
    Marie Quistgaard født Pedersen K 27 Gift Kjøbenhavn hans kone
    Anna K 1 Ugift Her i sognet deres barn.

Jenny Qvistgaard til Frankerup

K, f. 1 marts 1847, d. 16 oktober 1933
     Jenny Qvistgaard til Frankerup blev født 1 marts 1847 i Jægerhus, Sønderup, Boeslunde, Slagelse, Sorø. Hun var datter af Carl Julius Rehling Qvistgaard og Johanne Marie Mariane Petersen. Jenny Qvistgaard til Frankerup blev døbt 27 maj 1847 i Boeslunde, Slagelse, Sorø. Jenny blev gift 18 oktober 1867 i Boeslunde, Slagelse, Sorø, med Charles Adolf Denis de Neergaard til Gyldenholm, søn af Peter Johansen de Neergaard og Betzy Isidora Østergaard. Jenny Qvistgaard til Frankerup var fadder ved dåben af Anna Henriette Elisabeth Fabricius 18 april 1878 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Jenny Qvistgaard til Frankerup var fadder ved dåben af Benedict Qvistgaard Bay 21 september 1879 Herslev, Brusk, Vejle.1 Jenny Qvistgaard til Frankerup var fadder ved dåben af Charles Adolf Denis de Neergaard 5 oktober 1904 Skt. Markus Kirke, Skt. Markus Alle 8, Frederiksberg, København.1 Jenny Qvistgaard til Frankerup døde 16 oktober 1933 i Geelsgård, Ny Holte, Søllerød, København, i en alder af 86 år. Hun blev bisat fra Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.
Far-Nat*Carl Julius Rehling Qvistgaard f. 28 Maj 1806, d. 31 Okt 1877
Mor-Nat*Johanne Marie Mariane Petersen f. 20 Dec 1816, d. 25 Jun 1902

Børn af Jenny Qvistgaard til Frankerup og Charles Adolf Denis de Neergaard til Gyldenholm

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Qvistgaard M 44 Gift Godseier
    Marie Pedersen K 31 Gift Hans kone
    Jenny K 3 Ugift Deres børn
    Marie K 2 Ugift Deres børn
    en udøbt datter K 1 Ugift Deres børn 1850.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Charles Adolf Dennis de Neergaard, 40, Gift, , M, Førslev sogn, sorø amt, Husfader, Godsejer
    Jenny de Neergaard, 32, Gift, , K, Boslunde sogn, Sorø amt, Hans hustru
    Annette Marie de Neergaard, 11, Ugift, , K, Kirkerup sogn ,Sorø amt, barn
    Tofa Alvilde de Neergaard, 8, Ugift, , K, Kirkerup sogn ,Sorø amt, barn
    Carl de Neergaard, 6, Ugift, , M, Kirkerup sogn ,Sorø amt, barn
    Eigil de Neergaard, 3, Ugift, , M, Kirkerup sogn ,Sorø amt, barn.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Mary Qvistgaard

K, f. 5 juni 1848, d. 23 august 1929
     Mary Qvistgaard blev født 5 juni 1848 i Jægerhus, Sønderup, Boeslunde, Slagelse, Sorø. Hun var datter af Carl Julius Rehling Qvistgaard og Johanne Marie Mariane Petersen. Mary Qvistgaard blev døbt 1 august 1848 i Boeslunde, Slagelse, Sorø. Mary blev gift 16 august 1872 i Boeslunde, Slagelse, Sorø, med Christian Bay, søn af Jens Pilegaard Bay og Anne Marie Basballe. Mary Qvistgaard var fadder ved dåben af Oluf Fabricius 11 juni 1876 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Mary Qvistgaard døde 23 august 1929 i en alder af 81 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1850Jægerhus, Sønderup, Boeslunde, Slagelse, Sorø2
Folketælling1880Follerupgård, Herslev, Brusk, Vejle3
Bolig1919Sorø
Far-Nat*Carl Julius Rehling Qvistgaard f. 28 Maj 1806, d. 31 Okt 1877
Mor-Nat*Johanne Marie Mariane Petersen f. 20 Dec 1816, d. 25 Jun 1902

Børn af Mary Qvistgaard og Christian Bay

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Qvistgaard M 44 Gift Godseier
    Marie Pedersen K 31 Gift Hans kone
    Jenny K 3 Ugift Deres børn
    Marie K 2 Ugift Deres børn
    en udøbt datter K 1 Ugift Deres børn 1850.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Bay, 44, M, Gift, Husfader, Godseier, Rudkjøbing, Svendborg Amt,
    Marie Bay født Qvistgaard, 31, K, Gift, Hans Hustru, Boeslunde Sogn, SorøAmt,
    Alf Qvistgaard Bay, 6, M, Ugift, Deres Barn, Herslev Sogn, Veile Amt,
    Knud Qvistgaard Bay, 3, M, Ugift, Deres Barn, Herslev Sogn, Veile Amt,
    Betzy Nicoline Bay, 1, K, Ugift, Deres Barn, Herslev Sogn, Veile Amt,
    Benedict Qvistgaard Bay, under 1 Aar, M, Ugift, Deres Barn, Herslev Sogn, Veile Amt,.

Hertha Johanne Qvistgaard

K, f. 5 november 1849, d. 25 juli 1935
     Hertha Johanne Qvistgaard var Godsejerinde. Hun blev født 5 november 1849 i Jægerhus, Sønderup, Boeslunde, Slagelse, Sorø. Hun var datter af Carl Julius Rehling Qvistgaard og Johanne Marie Mariane Petersen. Hertha Johanne Qvistgaard blev døbt 30 maj 1850 i Boeslunde, Slagelse, Sorø. Hun var fadder ved dåben af Eva Augusta Fabricius 9 juli 1871 Kirkerup Kirke, Kirkerupvej 21B, Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Hertha Johanne Qvistgaard var fadder ved dåben af Carl de Neergaard til Gyldenholm og Kastrup 2 maj 1873 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Hertha Johanne Qvistgaard var fadder ved dåben af Alf Qvistgaard Bay 16 november 1873 Herslev, Brusk, Vejle.1 Hertha Johanne Qvistgaard var fadder ved dåben af Christian Qvistgaard Bay 6 oktober 1881 Herslev, Brusk, Vejle.1 Hertha Johanne Qvistgaard var fadder ved dåben af Niels Bay 25 november 1923 Solbjerg Kirke, Howitzvej 30A, Frederiksberg, København.1 Hertha Johanne Qvistgaard døde 25 juli 1935 i en alder af 85 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1850Jægerhus, Sønderup, Boeslunde, Slagelse, Sorø2
Folketælling1880Jægerhus, Sønderup, Boeslunde, Slagelse, Sorø3
Bolig1 november 1917Kvæsthusgade 9, København4
Bolig1 november 1918Niels Juels Gade 5, København4
Folketælling1921Bredgade 36, København5
Folketælling1925Bredgade 36, København5
Far-Nat*Carl Julius Rehling Qvistgaard f. 28 Maj 1806, d. 31 Okt 1877
Mor-Nat*Johanne Marie Mariane Petersen f. 20 Dec 1816, d. 25 Jun 1902

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Qvistgaard M 44 Gift Godseier
    Marie Pedersen K 31 Gift Hans kone
    Jenny K 3 Ugift Deres børn
    Marie K 2 Ugift Deres børn
    en udøbt datter K 1 Ugift Deres børn 1850.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hertha Johanne Qvistgaard, 30, Ugift, K, Her i Sognet, Datter af Fru Qvistgaard, Kapitalist .
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Tofa Alvilda Qvistgaard

K, f. 29 marts 1852, d. 2 december 1895
     Tofa Alvilda Qvistgaard blev født 29 marts 1852 i Jægerhus, Sønderup, Boeslunde, Slagelse, Sorø. Hun var datter af Carl Julius Rehling Qvistgaard og Johanne Marie Mariane Petersen. Tofa Alvilda Qvistgaard blev døbt 8 juni 1852 i Boeslunde, Slagelse, Sorø.1 Tofa blev gift 27 maj 1870 i Boeslunde, Slagelse, Sorø, med Peter Frederik Fabricius, søn af Eduard von Fabricius og Hanne von Steinmann.2,1 Hendes ejendele blev skiftet november 1895.3 Tofa Alvilda Qvistgaard døde 2 december 1895 i København, i en alder af 43 år. Hun blev bisat fra Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø, på Kirkerup kirkegård 9. december 1895 7 december 1895.1
Far-Nat*Carl Julius Rehling Qvistgaard f. 28 Maj 1806, d. 31 Okt 1877
Mor-Nat*Johanne Marie Mariane Petersen f. 20 Dec 1816, d. 25 Jun 1902

Børn af Tofa Alvilda Qvistgaard og Peter Frederik Fabricius

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S405] Ingelise Lundsteen, "Ingelise Lundsteen," e-mail til Michael Erichsen, 2009.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Københavns Skiftekommission, Hovedregister december 1895, Fabricius, Tofa Alvilda, f. Qvistgaard, Godsejer Peter F.s Hustru, 1/805 3H (subs).
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Frederik Fabrieius, 37, Gift, Sandholmgård, Blovstrød sogn Frederiksborg amt, Husfader, ejer af Skovgård, M
    Tofa Alvilde Fabrieius født Qvistgaard, 27, Gift, Boslunde sogn, Sorø amt, Husmoder, K
    Eva Augusta Fabrieius, 8, Ugift, Her i sognet, deres barn, K
    Peter Christopher Qvistgaard Fabrieius, 7, Ugift, Her i sognet, deres barn, M
    Edvard Fabrieius, 6, Ugift, Her i sognet, deres barn, M
    Johanne Fabrieius, 4, Ugift, Her i sognet, deres barn, K
    Oluf Fabrieius, 3, Ugift, Her i sognet, deres barn, M
    Anna Hennette Elisabeth Fabrieius, 1, Ugift, Her i sognet, deres barn, K
    Holger Fabrieius, under 1 år, Ugift, Her i sognet, deres barn, M.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Severine Elisabeth Ingerslev

K, f. 5 november 1835, d. 6 maj 1871
Hun døde kort efter, at hendes yngste barn Marie (Mitte) blev født. På grund af en underlivslidelse rejste hun til København for at lade sig operere på professor Howitz's klinik, men operationer af denne art var denne gang endnu ret uprøvede og højst usikre.
     Severine Elisabeth Ingerslev blev kaldt Elise. Hun blev født 5 november 1835 i Lyngby, Hasle, Århus. Hun var datter af Casper Peter Rothe Ingerslev og Marie Meulengracht. Severine Elisabeth Ingerslev blev døbt 1 april 1836 i Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, Århus. Severine blev gift 22 maj 1857 med Iver Peter Theodor Qvistgaard, søn af Theodor Martin Sofus Qvistgaard og Juliane Marie von Fønss. Severine Elisabeth Ingerslev døde 6 maj 1871 i Skovdal, Viby, Ning, Århus, i en alder af 35 år. Hun blev bisat fra Viby, Ning, Århus, 12 maj 1871.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Marselisborg, Viby, Ning, Århus1
Folketælling1845Marselisborg, Viby, Ning, Århus2
Folketælling1850Marselisborg, Viby, Ning, Århus3
Far-Nat*Casper Peter Rothe Ingerslev f. 2 Aug 1800, d. 20 Sep 1864
Mor-Nat*Marie Meulengracht f. 28 Aug 1798, d. 8 Jan 1857

Børn af Severine Elisabeth Ingerslev og Iver Peter Theodor Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, C. P. R. Ingerslev, 40, Gift, Ejer af gården,
    Marie Meulengracht, 40, Gift, Hans kone,
    Hans Peter Ingerslev, 9, Ugift, Deres barn,
    Marie Elisa Ingerslev, 7, Ugift, Deres barn,
    Severine Elisabeth Ingerslev, 5, Ugift, Deres barn,
    Wilhelmine Henriette Ingerslev, 3, Ugift, Deres barn,
    Jensine Meulengracht, 35, Ugift, Konens søster,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caspar Peter Rothe Ingerslev, 45, Gift, Kanselliråd, ejer af gården, Fødesogn: Aarhus
    Marie Ingerslev, 45, Gift, ejerens kone, Fødesogn: Aarhus
    Marie Elise Ingerslev, 12, Ugift, ejerens datter, Fødesogn: Aarhus
    Severine Elisabeth Ingerslev, 10, Ugift, ejerens datter, Fødesogn: Aarhus
    Wilhelmine Henriette Ingerslev, 8, Ugift, ejerens datter, Fødesogn: Aarhus
    Jensine Meulengracht, 39, Ugift, ejerindens søster, Fødesogn: Aarhus.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caspar Ingerslev, 50, Gift, Kancelliråd, ejer af Marselisborg,
    Maria Ingerslev, 50, Gift, Hans kone,
    Maria Ingerslev, 17, Ugift, Deres barn,
    Elisa Ingerslev, 15, Ugift, Deres barn,
    Wilhelmine Ingerslev, 13, Ugift, Deres barn,
    Jensine Meulengracht, 45, Ugift, Konens søster,.

Marie Juliane Qvistgaard

K, f. 30 september 1859, d. 18 oktober 1859
     Marie Juliane Qvistgaard blev født 30 september 1859 i Lyngby, Hasle, Århus. Hun var datter af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth Ingerslev. Marie Juliane Qvistgaard blev døbt 13 oktober 1859 i Viby, Ning, Århus. Hun døde 18 oktober 1859.
Far-Nat*Iver Peter Theodor Qvistgaard f. 22 Apr 1830, d. 23 Aug 1910
Mor-Nat*Severine Elisabeth Ingerslev f. 5 Nov 1835, d. 6 Maj 1871