Cort Hartwig

M, f. før 1545
     Cort Hartwig var også kendt som Kort Hartkings. Han blev født før 1545 i Nexø.1 Han var søn af Hartwig Hagefeldt. Cort Hartwig var mellem 1572 og 1573 Konstitueret bestyrer i Hammershus, Allinge-Sandvig, Nørre, Bornholm.
Far-Nat*Hartwig Hagefeldt f. f 1485, d. 28 Feb 1555

Kildehenvisninger

  1. [S66] K. Thorsen, "Borgmesterslægten Hartwig på Bornholm."

Jørgen Gagge

M, f. cirka 1556, d. 1606
Norman Lee Madsen skriver:1

In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of 'Frimand' (Free-man) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Danmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential free-men, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

At the 'Frimandsmødet' held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: Jørgen Gagge, Peder Poulsen Kofoed, the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, also ten other men only listed by their father's name. It seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be 'seduced' by Lübeck's representative Sweder Ketting, 'because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke.' This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers.

In his youth Jørgen Gagge is known to have travelled to Germany. He joined the Danish Navy, in which service he stayed until 1589. After his return home he married the highly esteemed, and wealthy, Chief Justice Peder Hansen Uf's daughter Margrethe. At a farm of his in Hasle, on August 9, 1592, he played host to a German diplomat from Saxony, Hr. von Schwerin, who was on his way to Stockholm; who, after many days at sea, preferred to travel by road across Bornholm, before once again setting sail to Skåne.

While residing at Store Almegård the couple donated an artistically exquisite alter-wall tablet to St. Knud's Church in 1596; the tablet is preserved in the Danish National Museum in København. Jørgen Gagge inherited the family-estate of Store Almegård from his parents; he also managed the proprietair-estate Simblegård, in Klemensker, after his father-in-law's death. In 1601 he had a church-bell cast for Klemensker Church. Through his wife he also became the owner of the proprietair-estate Store Myregård and Sortegård, 3' Slg., both in Åker parish.

The following is from 'De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener', by Sigvard Mahler Dam:

In Thurah's 'Bornholms beskrivelse', on page 70, can be found the following: 'In the church of this parish (Saint Knud's Church i Knudsker parish) the altar-tablet has been preserved in excellent condition and on it is engraved:

'Anno 1596, da gav Jörgen Gagge og hans Hustrue Mette Peder Hansdatter denne Tavle til St. Knuds Kirke. Begge Givernes Vaabener staaer der vedudhugne.'

This led me to believe I hopefully would find some coloured coat-of-arms. Jørgen Gagge's wife being a member of the Sparre-Uf family.

The name of Jørgen Gagges wife was really Margrethe and she was the daughter of Peder Hansen (Uf). She and her sister(?) Merete (married in1606 to Hans Grabow, owner of Simblegård from 1609 through 1626, after which he moved to Pederstrup (on Lolland?)) were the two last members of the Sparre-Uf's. Note that the year the altar-tablet was given to the church: 1596, is the year Peder Hansen (Uf) died.

Peder Hansen (Uf)'s coat-of-arms seem to have brought some confusion for researchers, because it appears that Jørgen Gagge and his wife Margrethe put up yet another memorial to honour Peder Hansen (Uf) and Mette Hansdatter. In 1601 they had cast a new large church-bell (which later disappeared) for Klemensker Church. Thurah quotes that the engraving reads:

'Anno 1601 Lod Claus Kames denne Klokke støbe til St. Clemmens Kirke paaBornholm, efter Velbyrdige Hr. Jörgen Gages og Hr. Lars Nielsens i den Tiid Sogne-Herres Befalning, af Rheinholt Benning i Lübeck'.

Jørgen Gagge (the younger) is of the Bornholm-branch of that family; Gagge III in 'Danske Adelsvåbener'. In the year-book from 1893 you find their family-tree, but it's wrong in several instances. At the time this is written, I just now found the following in P.N. Skovgård's' Beskrivelse over Bornholm', København, 1804, page 315:

'Paa Altertavlen læses: 'Ao. 1596 da gaf Jörgen Gage oc hans hustru Merete Peder Hans datter denne altertafle til st. Knudskirke, vort haabtil Gud alene'. Derved ere begge Giveres Vaabner udhgne.' (GaggesVaaben er et Gavlspænde, et halvt Kaggehjul o.s.v. Hendes Vaaben: etGavlsspænde omvendt, i rødprikket Feldt.)

If the red-dotted background is on both of their emblems is difficult to ascertain.




Note: The fact that Margrethe is referred to as 'Merete Peder Hansdatter' on the tablet of 1596, and that 1606, year that 'Merete' married Hans Grabow, is the same year as the death of Jørgen Gagge leads me to believe that Margrethe and Merete may in fact be the same person, and not sisters. [Norman Lee Madsen]




__________________________________________________________________________
Side 1

__________________________________________________________________________
Side 2

Sigvard Mahler Dam skriver i en diskussion på DIS-Forum i 2008:

Jeg har gennemgået din linie på min hjemmeside, som er vedføjet dette indlæg. Den gamle Danmarks Adels Årbog er (igen) forældet, og der er en hel masse modstridende oplysninger i det, der ligger til grund for Thisets stamtavler. Jeg har gennempløjet Gagge-slægterne siden 1980erne, især i det skånske tidsskrift "SAXO", derfra er oplysningerne kommet til Norman Madsens hjemmeside i Canada, hvor mange danskere derpå henter oplysningerne ... vist også Bjarne Bidstrup, der er nævnt her i tråden.

Den første mand på Bornholm var væbner Jørgen Gagge til Lensgård i Østerlars, han besegler et landstingsvidne i 1522, hvor hans segl er bevaret (se fotoet på min hjemmeside). Denne Jørgen skal være uægte født og anerkendt af kong Hans, der forlenede ham med den ledige bornholmske adelsgård. Den uægte fødsel kan bekræftes af, at Jørgen har spejlvendt slægtsvåbenet.

Hans sønner var Henning Gagge og Peder Gagge. Den i adelsårbogen nævnte Anders er en "and"... Der findes Gagge-slægter i nogle af de skånske byer, og han må tilhøre en af dem. Nogle af dem stammer nok fra borgmester Anders Gagge i Ystad i 1400-tallets første halvdel (han fører en sparre i sit våben).

Henning giftede sig til Almegård i Knudsker, Peder arvede Lensgård, og de begge satte de lybske lensherrer mange grå hår i hovedet, det er en broget og spændende historie.

Peder fik sønnen Peder, der "forbrød sin hals" for begået mord i 1590, og så faldt Lensgård tilbage til kongen. Denne Peder må have haft sønnen Anders Pedersen Gagge som optræder på Bornholm, og hvis slægt levede i små kår. Heraf kan man se, hvordan en adelsslægt kunne falde i ufri kår ved en dødsdom, hvor også familiens gods blev inddraget som forbrudt.

Henning havde sønnen Jørgen Gagge, datteren Elisabeth, som blev gift med Peder Kofoed, men alle hendes børn døde, og så fik han en datter, hvis navn ikke er bevaret, som blev gift med Herman Bohn i Rønne.

Jørgen Gagge den yngre fik sønnerne Claus og Sigvard Gagge. Sidstnævnte døde barnløs, og førstnævnte fik en datter, som var den sidste af adelsslægten på Bornholm.

Angående Erik Gagge, så er han ikke nævnt i de bevarede kilder. Ifølge traditionen skulle han have ejet den jyske hovedgård Bidstrup eller Skjern. Det gjorde han imidlertid ikke, så denne oplysning kunne gælde gården, hvor hans uægte søn (Jørgen Gagge) var vokset op. Bidstrup blev ejet af Hans Eriksen (af "Jordbjerg-slægten"), han havde en søn, der hed Henning Hansen, så han kunne have en datter, der var mor til Jørgen Gagge, og det er helt min konstruktion.

Erik Gagge skal ifølge anerækkerne på de bevarede gravsten (se Holger Gagges i Roskilde domkirke) have været gift med en kvinde af slægten Rud. Hende som slægtsbøgerne (og dermed også adelsårbogen) nævner er fri fantasi. De blev altså stamforældre til den yngre Gagge-slægt, hvis sidste mand levede på Langeland.

Erik Gagge var søn af Henrik (ikke Henning) Gagge til Fårebæk nær Malmø og en datter af Erik Nielsen (af slægten Bing - følg dog ikke hans forslægt i adelsårbogen - den er helt hen i vejret).

I 1400-tallet er flere slægter af navnet Gagge i Skåne, de er indbyrdes beslægtede, men det er svært at udrede sammenhængen. Da de er af lav-adel mangler der også oplysninger om flere led i de bevarede kilder. Det er således ikke besynderligt, at vi ikke ved mere om Erik Gagge og fru Rud, eller om hans udenoms-ægteskabelige eskapade.
Fra samme tidsperiode kendes fra våbenfrisen i Ringsted kirke Peder Gagge og fru Bente (med Frille-slægtens våben), og deres søn Hans Gagge. De er også aftegnet i flere af adelsdamernes slægtsbøger fra 1600-tallet, og har givet anledning til flere sagn, men helt ærligt, så aner vi ikke i dag, hvem den lille 1400-tals familie var.

Mit bud på Gagge-slægten før Henrik Gagge ses på min hjemmeside.
     Jørgen Gagge blev født cirka 1556 i Pg. Store Almegård, Knudsker, Vester, Bornholm.2 Han var søn af Henning Gagge og Elisabeth Elline Kames. Jørgen blev gift cirka 1570 i Bornholm med Margrethe Pedersdatter, datter af Peder Hansen Uf og Mette Hansdatter. Jørgen Gagge døde i 1606 i Knudsker, Vester, Bornholm.

Folketællinger og boliger

BoligSøndergård og Myregård, Bornholm
Far-Nat*Henning Gagge f. c 1502, d. 29 Jun 1562
Mor-Nat*Elisabeth Elline Kames f. c 1518, d. 23 Okt 1578

Barn af Jørgen Gagge og Margrethe Pedersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S40] Kristian Kure, Kures Gårdfortegnelser.
  2. [S50] "Ukendt short article title."

Hans Isachsen

M, f. cirka 1652, d. cirka 1683
     Hans Isachsen blev født cirka 1652 i Bornholm.1 Hans blev gift i 1674 i Østermarie, Øster, Bornholm, med Sidsele Jensdatter Kofoed, datter af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler. Hans Isachsen døde cirka 1683 i 14. Vg. Julegård, Åker, Sønder, Bornholm.2

Familie: Hans Isachsen og Sidsele Jensdatter Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S3] , Kirkebog.

Claus Pedersen

M

Familie: Claus Pedersen og Sidsele Hansdatter Myre

Sidsele Hansdatter Myre

K
     Sidsele Hansdatter Myre var datter af Hans Myre og Bente Larsdatter. Sidsele Hansdatter Myre blev nævnt i skiftet efter Hans Myre 10 februar 1687.1
Far-Nat*Hans Myre f. f 1644, d. 1687
Mor-Nat*Bente Larsdatter d. e 1687

Familie: Sidsele Hansdatter Myre og Claus Pedersen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Myere, Gudhjem, Østerlars.
    Bente Larsdatter. Laugv: Olluf Hansen, Østerlars.
    Ved ægt med ?. 2 søn. 1 dat.
    A: Søren Hansen, egen værge, Gudhjem.
    B: Jørgen Hansen, ungkarl, myndig.
    C: Sidsele Hansdatter, gm. Claus Persen, Gudhjem.

Jens Nielsen

M, f. 11 juli 1756
     Jens Nielsen blev døbt 11 juli 1756 i Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.1 Han var søn af Niels Jensen og Ellen Hansdatter. Jens Nielsen blev bisat fra Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, 23 marts 1760.2
Far-Nat*Niels Jensen f. c 1722
Mor-Nat*Ellen Hansdatter f. 15 Apr 1725, d. f 1801

Kildehenvisninger

  1. [S375] Claus Olischer, "Olischer," e-mail til Kaj Borggren, 2008, Dom. 4. P. Trinitatis, Die 11. juli 1756
    Niels Jensen i Endrup og Hustru Ellen Hansdaatter, en Søn
    Jens
    Barnet blev Holdt til Daaben af Inger – Peder Jensens i Søholm. Huen af Margarete Jensdaatter i
    Dalenborghus.
    Mandfaddere: Thomas Thomasen i Endrup og Peder Hansen i Danstrup.
  2. [S375] Claus Olischer, "Olischer," e-mail til Kaj Borggren, 2008, Dom. Judica, Die 23. marts 1760
    Niels Jensens liden Søn Jens fra Endrup blev begravet (uden alder).

Karen Kock1

K, f. 20 juni 1645, d. 7 oktober 1664
     Karen Kock blev døbt 20 juni 1645 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør. Hun var datter af Nikkel Helmer Kock og Else Jensdatter. Karen Kock døde 7 oktober 1664 i en alder af 19 år.
Far-Nat*Nikkel Helmer Kock f. c 1590, d. 1645
Mor-Nat*Else Jensdatter f. e 1613, d. 3 Sep 1690

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Hans Aksel Hansen Kofoed1

M, f. mellem 1652 og 1655
     Hans Aksel Hansen Kofoed blev født mellem 1652 og 1655 i Rønne. Han var søn af Hans Pedersen Kofoed og Mette Absalonsdatter Bagge. Hans blev gift cirka 1680 i Bornholm med Karen Cathrine Christensdatter Piil, datter af Christen Pedersen Piil og Karen Andersdatter. Hans Aksel Hansen Kofoed blev nævnt i skiftet efter Michel Hansen Storch 25 oktober 1701.2 Hans Aksel Hansen Kofoed døde i 10. Sg. Store Myregård, Nylars, Vester, Bornholm. Han blev bisat fra Nylars, Vester, Bornholm, 28 december 1728. Hans ejendele blev skiftet 14 december 1729.3

Folketællinger og boliger

Bolig02. Vg. Store Myregård, Nylars, Vester, Bornholm
Far-Nat*Hans Pedersen Kofoed f. c 1627, d. 1681
Mor-Nat*Mette Absalonsdatter Bagge f. ml 1625 - 1627

Familie: Hans Aksel Hansen Kofoed og Karen Cathrine Christensdatter Piil

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Michel Hansen Storch, 8. Vg. Vestermarie.
    Elisabeth Hansdatter. Laugv: Bror, Hans Kofod, capitain, Nylars.
    1 søn. 1 dat.     
    A: Hans Michelsen Storch, f. 1681. Værge: Farbror, Jens Hansen Storch, Rønne.
    B: Mette Michelsdatter, f. 1695. Værge: Farbror, Frederich Hansen Storch, Nexø.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Koefod Hansen, capitain, 9. Sg. Nylars.
    Karen Christensdatter. Laugv: ? Rask, Rønne.
    5 søn. 2 døt.
    A: Hans Hansen Koefod, død, Norge. 2 søn. 1 dat. Værge: Farbror, Peder Kofod.
    B: Christen Hansen Koefod, cornet, Klemensker.
    C: Johan Didrich Koefod, fendrich, Nylars.
    D: Absolon Koefod Hansen, corporal, Skovgård, Vestermarie.
    E: Peder Koefoed, 9. Sg. Nylars.
    F: Karen Hansdatter Koefod, gm. Tørkel Pedersen, sandemand, Nylars.
    G: Mette Hansdatter Koefod, gm. Tørkel ………..Nylars.

    Skifte og deeling efter Vel. Edle Hr. Capitain Hans Koefoed Hansøn som boede og døde paa Myhre gaarden den 9' Jord Ejendoms gaard beligende udi Nylarsker Sogn. Og det imellem denne sallig mands efter levende kiereste Karen Chrestensdaatter for hende ??? hun til laug verge Seigr. Jes Raschboende i Rønne, paa eene og paa anden side denne sallig mand med sin efter levende kiereste sammen levende børn som er 5 sønner og 2 døttre. Der af den eldste søn Hans Hansøn Koefoed som ved døden er afgangen og boede udj Drammen i Norge eg efter hannem skal leve efter angifvelse af arfvingeren 2 sønner og 1 daatter, for dennem samtlige blef nu her paa skefted til verge anordnet fader broderen Peder Koefoed som beboer og tilhauer 2 Fri Vaarnede gaard og 10 stehle. Den anden søn Cornet ved Cavalleriet ved naun Chresten Hansen Koefoed boende udj Clemmedsker Sogn som møtte og er sin egen verge Den 3 søn Johan Didrich Koefoed Fenrich ved det 4' National Compagnie boende i Nylarsker Sogn sin egen verge sommøtte. Den 4' søn Absalon Koefoed Hansen Corporal ved forhen 4' National Compagnie boende i Skovgaarden i Vestermarie Sogn som møtte og er sin egen verge. Den 5' og yngste søn Peder Koefoed Hansøn boende paa den 10 Jord Ejendoms gaard i for ermelte Nylarsker Sogn, som og møtte, og er sin egen verge. Den eldste daatter Karen Hansdaatter Koefoed som er i egteskab med Sandemanden Tørchel Pedersøn boende i Nylarsker Sogn som møtte og for hende svarer. Den anden og yngste daatter Mette Hansdaatter Koefoed som er i egteskab med Tørchel Jensen boende i Nylarsker Sogn som møtte og for hende svarer.

Maren Hansdatter Kofoed1

K, f. 1660
     Maren Hansdatter Kofoed blev født i 1660 i Rønne. Hun var datter af Hans Pedersen Kofoed og Mette Absalonsdatter Bagge. Maren blev gift cirka 1681 med Hans Christensen Piil, søn af Christen Pedersen Piil og Karen Andersdatter. Maren blev gift i 1683 i Bornholm med Hans Christensen Piil, søn af Christen Pedersen Piil og Karen Andersdatter. Maren Hansdatter Kofoed blev nævnt i skiftet efter Hans Christensen Piil 9 februar 1733.2 Maren Hansdatter Kofoed blev bisat fra Klemensker, Nørre, Bornholm, 4 januar 1745. Hendes ejendele blev skiftet 7 januar 1745.3
Far-Nat*Hans Pedersen Kofoed f. c 1627, d. 1681
Mor-Nat*Mette Absalonsdatter Bagge f. ml 1625 - 1627

Børn af Maren Hansdatter Kofoed og Hans Christensen Piil

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Christensen, holtzførster, 69. Sg. Klemensker. ” Døde d. 28. Jan.”.
    Maren Hansdatter. Laugv: Ellias Pettersen, sognepræst, Klemensker.
    3 søn. 4 døt.
    A: Christen Piil, sognedegn, Allinge – Olsker. Død. 2 søn. 1 dat.
         1: Hans Koefod Christensen, f. 1717. Værge: Farbror, Hans Hansen Piil.
         2: Christen Christensen, f. 1728. Værge: Christen Koefod, cornet, Klemensker.
         3: Mette Christensdatter, f. 1719. Værge: Søsk.barn, Christen Rømer, Klemensker.
    B: Conrat Hansen Piil, vejer og måler, Fåborg. Værge: Søstermand, Hans Monsen.
    C: Hans Hansen Piil, her på gården.
    D: Karen Hansdatter, gm. Jens Jensen, Møllegård, 37. Sg. Østerlars.
    E: Mette Hansdatter, gm. ….. Madsen, capitain, Åker.
    F: Anicke Hansdatter, gm. Hans Monsen, Klemensker.
    G: Lisabeth Hansdatter, gm. Hans Munch, Pedersker.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Maren          ?, enke, døde på Piilegård, Klemensker.
    Afg. Hans Christensen Piil.
    3 søn. 4 døt.
    A: Conradt Piil, Fåborg, Fyn. Værge: Søstermand, Hans Mogensen.
    B: Christen Piil, død. 2 søn. 1 dat.
         1: Hans Christensen Koefoed, Amsterdam. Værge: Farbror, Hans Piil.
         2: Christen Christensen, f. 1729. Værge: Christen Kofod, løjtnant, Klemensker.
         3: Mette Christensdatter, f. 1722 Værge: Christian Rømmer, Vestermarie.
    C: Hans Piil, Skovridder, her på gården.
    D: Karen Hansdatter, gm. Jens Jensen, Møllegård, Østerlars.
    E: Mette Hansdatter, gm. Hans Madsen, capitain,
    F: Anniche Hansdatter, gm. Hans Mogensen, 66. Sg. Klemensker.
    G: Elisabeth Hansdatter, gm. Hans Munch, ”En” Sg. Pedersker.

    Hans Piil i Clemmendsker Sogn paa Piilegården. . . afgangen qvinde nafnlig Marne salig Holtsforster Hans Christensen Piils efterladte enken, imellem dend salig qvindes efterlevende 7 børn som er 3 sønner og 4 døttre. Dend ældste søn nafns Conradt Piil som dend gives at være boende i Foborg i Fyen og er sin egen værge. . . Dend anden søn Christen Piil, er døde, med efterladt sig tre børn som er 2 sønner og en daatter, dend ældste søn ved navn Hans Christensen Koefoed, er myndigen blev dend giveat værge sin værende i Amsterdam. . . dend anden søn Christen Christensen15 aar, for ham paatog sig godvillig at værge Hr. Lieutenant Christen Kofoed i Clemmendsker Sogn, der nest salig Christen Piils daatter Mette Christensdatter 22 aar, for hende er ved faderens skifte ordinert til værge Christen Rømmer boende i VesterM Sogn, som er mødte. Dend 3' denne afgangen Holtsforster Pills enchens søn naved Hans Piil, Skov Rider herpaa landet og boende her paa gården som er sin egen værge. Dernest hendes ældste daatter Karen Hansdatter i ægteskab med Jens Jensen paa Møllegården i Østerlarsker Sogn, som mødte og paa hendes værge og svarer. Dend anden daatter Mette Hansdatter i ægteskab med Hr. Capitain Hans Madsen. . . Dend 3' daatter Anniche Hansdatter i ægteskab med Hans Mogensen boende paa 66' gård her i Sogned som mødte. Dend 4' og yngste daatter Elisabeth Hansdatter i ægteskab med Hans Munch boende paa en selveiergård i Pedersker Sogn.

Regitze Kock1

K, f. 10 november 1643
     Regitze Kock blev døbt 10 november 1643 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør. Hun var datter af Nikkel Helmer Kock og Else Jensdatter. Regitze blev gift cirka 1668 i Helsingør med (?) Major.
Far-Nat*Nikkel Helmer Kock f. c 1590, d. 1645
Mor-Nat*Else Jensdatter f. e 1613, d. 3 Sep 1690

Familie: Regitze Kock og (?) Major

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Jens Jespersen

M, f. før 1570, d. cirka 1610
     Jens Jespersen blev født før 1570 i Bornholm.1 Han døde cirka 1610 i Bornholm.

Folketællinger og boliger

Bolig159869. Sg. Vester Pilegård, Klemensker, Nørre, Bornholm

Barn af Jens Jespersen

Kildehenvisninger

  1. [S83] Flemming Jørgensen, Pihl (Piil)-slægten på Bornholm.

Michel Madsen Ravn

M, f. før 1625, d. efter 1630
     Michel Madsen Ravn var købmand i Rønne. Han blev født før 1625 i Rønne.1 Han var søn af Mads Madsen Ravn og Michelsdatter Hartwig. Michel Madsen Ravn døde efter 1630 i Bornholm.
Far-Nat*Mads Madsen Ravn f. ml 1568 - 1575, d. e 1619
Mor-Nat*Michelsdatter Hartwig f. c 1577, d. e 1605

Kildehenvisninger

  1. [S66] K. Thorsen, "Borgmesterslægten Hartwig på Bornholm."

Inge Nielsen1

K, f. 5 november 1903, d. 9 marts 1992
     Inge Nielsen blev født 5 november 1903 i Skt. Hansgade 12, Ringsted. Hun var datter af Jens Christian Marius Nielsen og Ingeborg Marie Helm-Petersen. Inge Nielsen blev døbt 26 december 1903 i Skt. Hans Kapel, Sct. Hansgade 34, Ringsted.2 Hendes navn blev officielt ændret til Inge Assing den 8 marts 1912. Inge blev gift 29 oktober 1929 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Svend Rørdam Bonnevie, søn af Hans Rørdam Bonnevie og Thora Wilhelmine Augusta Thorup. Inge Nielsen døde 9 marts 1992 i Egerup, Bringstrup, Ringsted, Sorø, i en alder af 88 år.
Far-Nat*Jens Christian Marius Nielsen f. 2 Jan 1867, d. 24 Dec 1938
Mor-Nat*Ingeborg Marie Helm-Petersen f. 27 Maj 1876, d. 5 Jul 1952

Børn af Inge Nielsen og Svend Rørdam Bonnevie

Kildehenvisninger

  1. [S389] Smidth Familien, online http://www.smidths.dk
  2. [S3] , Kirkebog.

Julius Henckel

M, f. 14 juli 1836, d. 27 marts 1901
     Julius Henckel blev født 14 juli 1836. Han blev døbt 14 september 1836 i Vejle. Julius blev gift 28 maj 1869 i Skive med Prima Theodora Marie Elise Harder. Julius Henckel døde 27 marts 1901 i en alder af 64 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Søndergade 86, Vejle1
Folketælling1845Søndergade 86, Vejle2
Folketælling1850Søndergade 130, Vejle3

Barn af Julius Henckel og Prima Theodora Marie Elise Harder

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter G. Henckel, 48, Gift, Tobakspinder, M
    Christine Davidsen, 42, Gift, hans Hustru, K
    Helena Henckel, 13, Ugift, deres Børn, K
    Ane Henckel, 10, Ugift, deres Børn, K
    Peter G. Henckel, 8, Ugift, deres Børn, M
    Georg D. Henckel, 7, Ugift, deres Børn, M
    Caroline Henckel, 5, Ugift, deres Børn, K
    Julius Henckel, 4, Ugift, deres Børn, M
    Jürgen Henckel, 63, Enke, Procurator, Logerende, M.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Gotfred Henckel, 53, Enke[mand], Tobaksfabrikant, Haderslev, M
    Helene Christine Elisabeth Henckel, 18, Ugift, Hans barn, Vejle, K
    Anne Margrethe Henckel, 15, Ugift, Hans barn, Vejle, K
    Peder Gotfred Henckel, 13, Ugift, Hans barn, Vejle, M
    Georg Detlef Henckel, 12, Ugift, Hans barn, Vejle, M
    Caroline Henckel, 10, Ugift, Hans barn, Vejle, K
    Julius Henckel, 9, Ugift, Hans barn, Vejle, M
    Edvard Henckel, 5, Ugift, Hans barn, Vejle, M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Godtfrith Hinchel, 58, enke, Tobaksfabrqiur?? Huusfader, Haderslev
    Ane Magretha Hinchel, 20, ugift, Huusfaderens Datter, Veile
    Peter Godtfridt Hinchel, 18, ugift, Huusfaderens Søn, Veile
    Caroline Hinchel, 15, -, Huusfaderens Datter, Veile
    Julius Hinchel, 14, -, Huusfaderens Søn, Veile
    Eduard Hinchel, 10, -, Huusfaderens Søn, Veile.

Karen (?)

K
     Karen blev gift med Claus Willumsen.

Barn af Karen (?) og Claus Willumsen

Elisabeth Nielsdatter1

K, f. mellem 1669 og 1671
     Elisabeth Nielsdatter blev født mellem 1669 og 1671 i Nylars, Vester, Bornholm. Elisabeth blev gift i 1687 i Nylars, Vester, Bornholm, med Peder Thorsen, søn af Thor Larsen og Karen Pedersdatter. Elisabeth Nielsdatter blev bisat fra Nylars, Vester, Bornholm, 5 marts 1707. Hendes ejendele blev skiftet 14 marts 1707.2

Folketællinger og boliger

Boligmellem 1695 og 170250. Sg. Kantedamsgård, Vestermarie, Vester, Bornholm

Familie: Elisabeth Nielsdatter og Peder Thorsen

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Elisabeth Nielsdatter, Gadebygård, Østermarie. Døde hos sin moder i Nylars.
    Peder Thoersen.
    2 søn. 2 døt.
    A: Thoer Pedersen, f. 1691.
    B: Niels Pedersen, f. 1701.
    C: Boel Pedersdatter, f. 1688, trolovet med Olle Hansen, Bodilsker.
    D: Bendte Pedersdatter, f. 1695. Værge: Far. Tilsynsv: Afdødes stiftfar, Christen Mortensen, Nylars.

    Efter erlig og velachte mand Peder Thoersøns salig hustru Elisabeth Nielsdaatter som boede med sin bemelte mand paa Gadebye gården beliggende udi Østermarie Sogn, og død ved besogdste hos sin moder de hus blef svag som boer udi Nylarscher Sogn, og det imellem denne salig qvindis efterlefvende mand bemelte Peder Thorsøn paa dend ene side, og paa en anden side dene salig qvindis med bemelte sin mand auflede børn som til sammen auflede børnom er 2 sønner og 2 døtre. Hvor af dend elste søn Thoer Pedersøn paa 16 aar gammel, dend anden søn Niels Pedersøn paa 6 aar gammel, dend elste daatter er Boel Pedersdaatter, paa 19 aar gammel, til egteschab trolofved med Ole Hansøn, Boelscher Sogn, dend yngste er Bendte Pedersdaatter, paa 12 aar gammel, for dem er fader værge. . . . dene salig qvindis stiffader Christen Mortensøn, Nyelarscher Sogn.

Mads Pedersen Kofoed1

M, f. cirka 1626, d. 11 oktober 1677
Var nævnt på en fane i Rønne kirke:

'Hans kgl. Mayest. til Danmark og Norge bestalter fendrich den ædle og mandhaftige Mads Pedersen Koefoed, er på sin Ære-seng hensovet d. 11 Oct.1677 og hviler herunder . . . .'

     Mads Pedersen Kofoed var skipper og fænrik i Rønne. Mads blev gift med Karen Jensdatter. Mads Pedersen Kofoed blev født cirka 1626 i Rønne. Han var søn af Peder Hansen Kofoed og Elisabeth Madsdatter Ravn. Mads blev gift før 1642 med Maren Jensdatter. Mads Pedersen Kofoed døde 11 oktober 1677 i Rønne.
Far-Nat*Peder Hansen Kofoed f. 15 Jun 1598, d. 24 Dec 1648
Mor-Nat*Elisabeth Madsdatter Ravn f. c 1605

Familie: Mads Pedersen Kofoed og Karen Jensdatter

Familie: Mads Pedersen Kofoed og Maren Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.

Elisabeth Hansdatter Kofoed1

K, f. cirka 1659, d. 17 februar 1706/7
     Elisabeth Hansdatter Kofoed blev født cirka 1659 i Rønne. Hun var datter af Hans Pedersen Kofoed og Mette Absalonsdatter Bagge. Elisabeth blev gift cirka 1680 i Bornholm med Michel Hansen Storch, søn af Hans Christensen Storch og Kirsten Michelsdatter. Elisabeth Hansdatter Kofoed blev nævnt i skiftet efter Michel Hansen Storch 25 oktober 1701.2 Elisabeth blev gift cirka 1705 i Bornholm med Jens Hansen. Hendes ejendele blev skiftet 17 februar 1707.3 Elisabeth Hansdatter Kofoed døde 17 februar 1706/7 i 08. Vg. Vesetegård, Vestermarie, Vester, Bornholm.
Far-Nat*Hans Pedersen Kofoed f. c 1627, d. 1681
Mor-Nat*Mette Absalonsdatter Bagge f. ml 1625 - 1627

Familie: Elisabeth Hansdatter Kofoed og Michel Hansen Storch

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Michel Hansen Storch, 8. Vg. Vestermarie.
    Elisabeth Hansdatter. Laugv: Bror, Hans Kofod, capitain, Nylars.
    1 søn. 1 dat.     
    A: Hans Michelsen Storch, f. 1681. Værge: Farbror, Jens Hansen Storch, Rønne.
    B: Mette Michelsdatter, f. 1695. Værge: Farbror, Frederich Hansen Storch, Nexø.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Elisabeth, Hans Koefoedsdatter, 8. Vg. Vestermarie.
    Jens Hansen.
    Ved ægt med ?. 1 søn. 1 dat.
    A: Hans Michelsen Storck, Drammen. Værge: Farbror, Jens Hansen Storck, Rønne.
    B: Mette Michelsdatter, f. 1695. Værge: Farbror, Friderich Hansen Storck, Nexø og Moders søstermand, Hans Christensen, holtførster.

Josefine Theodora Haagine Olsen

K, f. 8 juli 1854
     Josefine Theodora Haagine Olsen var syerske i København. Hun blev født 8 juli 1854 i Skt. Annæ Gade 34, København. Hun var datter af Erik Olsen og Ane Sophie Doris Erichsen. Josefine Theodora Haagine Olsen blev døbt 17 september 1854 i Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, København.1
Far-Nat*Erik Olsen f. 23 Jan 1826, d. 12 Sep 1875
Mor-Nat*Ane Sophie Doris Erichsen f. 5 Okt 1833, d. 12 Maj 1875

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Matr. 280.
  3. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Tilmeldt Sölvesborg 8. april 1872.
  4. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Flyttemeddelelsen er uden forældre.
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Sander Jensen Kofoed1

M, f. 1666
     Sander Jensen Kofoed blev født i 1666 i 05. Vg. Maglegård, Østermarie, Øster, Bornholm. Han var søn af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler. Sander Jensen Kofoed emigrerede i 1691 fra Danmark. Han blev nævnt i skiftet efter Jens Pedersen Kofoed 22 januar 1691.2

Folketællinger og boliger

Bolig1691København
Far-Nat*Jens Pedersen Kofoed f. 3 Nov 1628, d. 23 Maj 1691
Mor-Nat*Margrethe Sandersdatter Lesler f. 18 Maj 1635, d. 28 Jul 1678

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Koefoed Pedersen, capitain, 5. Vg. Østermarie.
    Elisabeth Ackeleje. Laugv: Casper Henrich Westerwalt, capitain.
    Ved første ægt med afg. ?. 5 søn. 8 døt.
    A: Hans Koefoed, fendrich, myndig, København. Værge: Svoger, Christen Nielsen.
    B: Sander Koefoed, København. Værge: Jens Ollufsen.
    C: Jørgen Koefoed, sergeant, marier. Værge: Svoger Hans Jensen.
    D: Detlef Koefoed, rejst til Ostindien. Værge. Svoger, Hans Ollufsen.
    E: Mathias Koefoed, f. 1672. Værge: Hans Koefoed, capitain, Østermarie.
    F: Margrethe ?, gm. Hans Ollufsen, Øster Sogn.
    G: Sidzele ?, gm. Hans Jensen, Aaker.
    H: Lisebeth ?, gm. Jens Ollufsen, Ibsker.
    I: Anne ?, død, var gm. Afg. Lorrent Tyrvalt. 4 søn. 1 dat.
    J: Magdalene ?, død, var gm. Christen Nielsen, corporal, Ibsker. 1søn. 3 døt.
    K: Kirstene, Jens Koefoedsdatter, trolovet med Petter Tiesen. Værge: Peder Mogensen, Bodilsker.
    L: Karen, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. Værge: Søstermand, Hans Ollufsen.
    M: Johanna, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. ( Tvilling.). Værge:Søstermand, Hans Jensen.
    Ved ægt med enken. 1 dat.
    N: Elisabeth, Jens Koefoedsdatter. Værge: Hans Koefoed, capitain, Pedersker .

Johanne Hansdatter1

K, f. cirka 1610, d. efter 1645
     Johanne Hansdatter blev født cirka 1610 i 44. Sg. Tækkergård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Hans Bendtsen og Sidsel Mogensdatter. Johanne blev gift cirka 1630 med Anders Hansen Lang. Johanne Hansdatter døde efter 1645.

Folketællinger og boliger

BoligPg. Kyndegård, Nyker, Vester, Bornholm
Far-Nat*Hans Bendtsen f. f 1590, d. 1630
Mor-Nat*Sidsel Mogensdatter f. 1590, d. e 1653

Familie: Johanne Hansdatter og Anders Hansen Lang

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift

Ida Clara Bonnevie1

K, f. 20 februar 1931, d. 26 november 2016
Pasjonert pioner

– Vi har i altfor liten grad spurt oss hva det har betydd å være mann opp igjennom historien. Det må vi finne ut av! Norges første og mest kjente kvinnehistoriker er klar for nye utfordringer. Og hun gir seg ikke før noen sier «Gabrielsen».

– Vet du, jeg synes ikke jeg har møtt mye motstand. Mangel på interesse, kanskje, litt sånn «dette er ditt felt», men sånn tror jeg alle opplever det. Jeg har aldri hatt følelsen av å bli motarbeidet.

Når man møter en figur som Ida Blom, en som har tenkt revolusjonerende tanker og ryddet vei for et helt nytt fagfelt, forventer man seg gjerne historier om ville konflikter, sabotasje, ensomme og håpløse kamper og kanskje en porsjon bitterhet over at alt skulle være så tungt.

Men den Blom vi møter hjemme i idylliske Søreide utenfor Bergen en solfylt junimorgen forteller ikke krigshistorier, og hun er verken bitter eller selvtilfreds. Mild og behagelig serverer hun kaffe og småkaker og ser ut over havet og sin blomstrende hage. Like nøkternt og takknemlig ser hun tilbake på sin karriere som en spennende og privilegert reise inn i et nytt felt.

- Jeg har vært utrolig heldig som har fått være med på det. Alt lå åpent for oss, alt måtte gjøres. Vi måtte finne kildene og skrive hele kvinnehistorien.

Fra Paris til Bergen

Ida Blom insisterer på å bake seg selv inn i et energisk og entusiastisk kvinnehistorisk «vi». Det er selvsagt altfor beskjedent. For Blom er ingen hvem som helst. Vi snakker om norsk kvinne- og kjønnshistories ubestridte grand old lady. Bak seg har hun 130 kvinnehistoriske bøker, bokkapitler og artikler. Og arbeidet hun har gjort har blitt behørig satt pris på, bokstavelig talt. Sist i mars i år da Blom ble tatt opp som utenlandsk æresmedlem av den prestisjetunge American Historical Association.

At det var slik det skulle gå med Ida Clara Bonnevie, var det neppe noen som forestilte seg da hun ble født i København i 1931. Selv hadde hun planlagt å bli trespråklig korrespondent. På Handelshøyskolen lærte frøken Bonnevie tysk, fransk og engelsk, men hun traff også Christopher Blom fra lille Bergen i Norge, som studerte til siviløkonom. Etter noen år i Europa, brakte Christopher og kjærligheten Ida, nå Blom, til den vestlandske hovedstaden for 53 år siden.

– Vi skulle jo egentlig ikke bo her. Etter to år i Paris, fortonet ikke Bergen seg som et særlig spennende sted, det skal jeg innrømme. Det eneste som talte for denne byen var naturen og at det visstnok skulle være et lite universitet her, hvor jeg kanskje kunne få muligheten til å studere videre.

Tilfeldigvis historie

I Bergen får Blom oppfylt sine studiedrømmer, og vel så det. Hun tar eksamen i tysk og fransk, som hun behersket fra før. Historie grunnfag velger hun mest for å fylle ut cand.mag-en. Men det skal vise seg å være et heldig tilfeldig valg.

– Historiefaget fascinerte meg fra første stund. Jeg, som var litt reservert overfor estetikk og lyrikk og slikt ved språkfagene, fant meg så til rette med det logisk resonnerende ved historien. Og det var så spennende å lære og forstå nye ting om det landet jeg hadde slått meg ned i, sier Blom på bergensk med sterkt innslag av dansk.

Dermed blir historie hovedfag for Blom. Temaet er den dansk-norske striden om Øst-Grønland i mellomkrigstida. Ved hjelp av deltidsvikariater biter hun seg fast på historisk institutt. Etter noen år får hun et friår. I 1972, 41 år gammel, leverer Blom inn sin doktoravhandling, også denne om Grønland. Ironisk nok er ikke en eneste kvinne nevnt i avhandlingen til den kommende nestoren i norsk kvinnehistorie.

– Jeg tenkte overhodet ikke over det, sier Blom og ler hjertelig. – Ikke før etterpå.

Revolusjon

Det går riktignok ikke mange måneder før en plutselig kjønnsbevissthet slår ned i henne. Året er altså 1972 og EF-kampen raser på sitt mest intense.

– Jeg hørte noen Arbeiderpartikvinner si at i EF, der var det bare menn som bestemte. Da slo det meg med ett at franske kvinner hadde manglet stemmerett fram til noen få år før jeg bodde i Frankrike. Og at jeg hadde skrevet i en artikkel som var på vei i trykken at Norge fikk alminnelig stemmerett i 1898. Jeg måtte i siste øyeblikk rette i korrekturen og føye på «for menn», forteller Blom leende.

Men idet tanken først er tenkt, ser Ida Blom kvinner og kjønnsperspektiv overalt.

– Det skjedde en revolusjon i min tankegang. Jeg hadde jo undervist i historie i ti år uten å tenke over at det hadde bodd kvinner i dette landet, som hadde en historie og noe å fortelle. Jeg mente dette måtte være veldig spennende å finne ut av.

– Er du ikke litt forundret over at mangelen på kvinner ikke hadde slått deg før?

- Historie handlet på den tida om politikk, og i politikken var det ingen kvinner. I hvert fall trodde man det. Da vi først så etter, fant vi jo ut at det var noen.

Kvinnefront og lokalpolitikk

Den faglige bevisstgjøringen løper parallelt med en privat og politisk prosess. 70-tallsfeminismen herjer landet og flere av Bloms venninner og bekjente har sluttet seg til den nye kvinnebevegelsen. Naboens døtre inviterer Blom med i sin kvinnegruppe.

– Jeg hadde ikke opplevd mange stengsler som kvinne i mitt eget liv. Jeg hadde fått studere og oppfylle mine ønsker og jeg hadde en mann som forsto og støttet meg. Selv ikke det å bli mor til tvillinger hadde hindret meg, siden vi kunne bruke min deltidsinntekt til au-pair-piker. For meg hadde ting jenket seg til uten kamp. Det var først i samtale med de andre kvinnene at det ble tydelig for meg hvor mange sperrer det var for kvinner, forteller Blom.

Å revolusjonere historiefaget

Hun går inn i Kvinnefronten, men trekker seg etter hvert ut fordi hun synes organisasjonen blir for sentraldirigert og konfliktorientert. En kort karriere innen lokalpolitikken rekker hun også, før hun bestemmer seg for å konsentrere seg om det hun liker aller best: historiefaget. Og der er det nok å ta tak i for en nyfrelst feminist.

– Mange kolleger trodde nok at prosjektet vårt var dødfødt. «Det kommer du ikke til å finne noen kilder på», sa de da jeg for eksempel ville studere barnebegrensing i Norge på 1800-tallet. Men de tok feil, det fantes masse kilder. Vi gikk aldri tomme for fascinerende temaer å ta for oss, og feltet trakk til seg en masse studenter. Vi skrev om jenters skolegang, kvinneorganisasjoner, kvinners politiske historie, kvinners yrkesarbeid og så videre og så videre. Alt var potensielt forskningsarbeid, sier Blom, som også har et vidt tematisk spenn på sine egne prosjekter.

– Det ene har brakt det andre med seg. Jeg oppdaget betydningen av tuberkulosen da jeg studerte Norske Kvinners Sanitetsforenings rolle i unionsoppløsningen. Da jeg leste om de såkalte tyskertøsene, fikk jeg øye på hvordan smittebegrensningspolitikken har gjort forskjell på kvinner og menn. Temaene har nærmest funnet meg mer enn jeg har funnet dem.

– Hva synes du selv er ditt viktigste bidrag?

– Det overordnede: Å peke på betydningen av kjønn. Det har åpnet historiefaget for nye og spennende innfallsvinkler og gjort faget bedre, sier Blom bestemt. Og hun fastholder at hun ikke opplevde at dette rent revolusjonære prosjektet ble motarbeidet.

– Husk at historiefaget var gjennom en omfattende endring. Det var ikke bare kvinnehistorikerne som protesterte på den tradisjonelle politiske historiens hegemoni. Omtrent på samme tid dukket det opp historisk demografi, hverdagslivshistorie og arbeidslivshistorie for å nevne noe. Egentlig passet vi ganske godt inn i tidsånden.

Imperialistiske kvinner

– Samtidig var det vel noen som syntes vi kvinnehistorikerne var vel imperialistiske. Vi spurte alltid: Hva betydde dette for kvinner. For de som ikke var interessert, var nok dette litt plagsomt, humrer Blom.

For så lenge kvinnehistorikerne nøyer seg med å holde på med sitt, («veving og grøtkoking og slikt», som en kollega uttrykte det) føler ingen seg truet. Det er først når de lanserer kjønn som analysekategorier i all historisk forskning at motstanden gir seg til kjenne.

– Det var noen harde diskusjoner der. Men det var verdt det. Nå er det få som trekker i tvil relevansen av kjønn i historien.

Blom henter inspirasjon til å ta kampene og videreutvikle teoriene fra sitt utstrakte internasjonale samarbeid.

– Særlig den amerikanske historikeren Joan Scott betydde mye for meg i begynnelsen. Hun har vært opptatt av kjønn som en helt sentral analysekategori i sosiale relasjoner og som en indikator på maktrelasjoner. Senere har det jo vært mange steder å hente inspirasjon, både i Europa og kanskje ikke minst gjennom samarbeid med historikere fra andre verdensdeler, erklærer Blom. Og innrømmer at også hun kan bli utålmodig og oppgitt iblant, når hun synes kjønnsperspektivet forsømmes.

– Nå holder jeg på å lese Norsk innvandringshistorie. Det er et fascinerende verk, men jeg blir sittende og lure på om det virkelig ikke er noen forskjell på kvinner og menn hos samene og kvenene, sier hun retorisk.

– Når det gjelder forholdet mellom etnisitet og nasjonalitet og kjønn er det mye ugjort, slår Blom fast.

Klar for nye utfordringer

Blom er kjent for å ha et åpent sinn for nye perspektiver og teoretiske retninger. Akkurat nå er hun særlig opptatt av maskulinitetsforskning. Da hun sammen med flere kolleger ga ut Med kjønnsperspektiv på norsk historie for et par år siden, beskyldte maskulinitetsforsker Jørgen Lorentzen historikerne for å skrive «kjønnsperspektiv» når de mente «kvinneperspektiv».

– Den kritikken var berettiget. Vi har i altfor liten grad spurt oss hva det har betydd å være mann opp igjennom historien. Hva slags forestillinger om maskulinitet finner vi i sagaene, for eksempel. Og hvordan har kjønnsrelasjoner variert med sosiale klasser. Middelklasseidealet med svakelige og føyelige kvinner har kanskje dominert de historiske kildene, men ingenting tyder på at bonde- og fiskerkvinnene har vært puslete. Hvordan har det vært å leve som mann sammen med slike kvinner? Dette må vi finne ut av!

Slutter mens leken er god

Professor emerita Ida Blom har ingen planer om å legge opp med det første. Programmet er tett foreløpig, med forskning, konferanser og foredrag. Snart håper hun å få tatt seg tid til å skrive bok om kjønnssykdommer i et velferdsstatsperspektiv.

– Tenk å ha et arbeidsfelt man liker så godt! Mannen min er like opptatt av sitt arbeid, så vi trives på hvert vårt felt. Og jeg føler meg utrolig privilegert som får pusle med mitt i disse tider, når jeg ser hvor forferdelig strevsomt kollegene mine har fått det etter kvalitetsreformen. Jeg er tilfreds med å ha sluppet forandringen, sier Blom, som allerede har sørget for at hun vil gi seg mens leken er god.

– Jeg har gode venner som har lovt å si fra hvis jeg begynner å rote så mye at det er på tide å gi seg. Stikkordet er pseudonym for en bekjent av oss som fortsatte sin foredragsvirksomhet lenge etter at han burde ha sluttet. Så når noen sier «Gabrielsen», vet jeg jeg hva jeg har å gjøre, sier Blom og ler godt.
Ida Blom har blant annet utgitt:

* 1972 Nasjonal reisning: pressgruppepolitikk i Grønlandsspørsmålet 1921-31 (dr.avh.)
* 1983 Kjønnsroller og likestilling
* 1988 «Den haarde dyst»: Fødsler og fødselshjelp gjennom 150 år
* 1994 Det er forskjell på folk - nå som før

Ida Blom var redaktør for Cappelens kvinnehistorie (1992 som fikk Brageprisen i 1993), og selv forfatter av bd. 1.

     Ida Clara Bonnevie var også kendt som Ida Blom. Hun blev født 20 februar 1931 i Charlottenlund, København. Hun var datter af Thomas Rørdam Bonnevie og Clara Julie Emilie Gøtzsche. Ida Clara Bonnevie tog eksamen som student i 1949. Hun tog eksamen som tresproget korrespondent i 1951. Hun tog eksamen som cand. philol. med historie som hovedfag i 1960 i Bergen, Hordaland, Norge. Hun tog eksamen som dr. philos. i 1972 i Bergen, Hordaland. Hun var mellem 1985 og 2001 professor i kvindehistorie i Bergen, Hordaland. Hun tog eksamen som Æresdoktor ved Københavns Universitet

"Ida Blom har en omfattende og tungtvejende produktion bag sig både inden for almindelig historie og inden for kvindehistorie, som har været hendes interesseområde de sidste 15 år. Hun har skrevet disputats om det nationale spørgsmål i Norge og skrevet tre bøger inden for feltet kvindehistorie. Dette emne har hun behandlet bredt og har formået at bevæge sig inden for både politisk historie, socialhistorie og historisk demografi. Hun har desuden været redaktør og medskribent på en tre-binds verdenshistorie.

Ida Bloms forskningsmæssige indsats er imponerende, men hun har desuden formået at skabe gode organisatoriske rammer for kvindeforskningen og formået at formidle denne forskning til et bredere publikum. I de seneste år har hun mere og mere orienteret sig mod det internationale. Hun har holdt foredrag verden over, publiceret i udenlandske tidsskrifter og ledede i 1995 som præsident for The International Federation for Research in Women’s History en workshop på NGO KvindeForum i Beijing." i 1996. Hun døde 26 november 2016 i en alder af 85 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1940Høstvej 26, Charlottenlund, København2
Far-Nat*Thomas Rørdam Bonnevie f. 10 Apr 1895, d. 28 Mar 1938
Mor-Nat*Clara Julie Emilie Gøtzsche f. 10 Dec 1900, d. 5 Apr 1961

Børn af Ida Clara Bonnevie og Christopher Blom

Kildehenvisninger

  1. [S301] Kristin Engh Førde, "Pasjonert pioner."
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Bodil (?)

K, f. cirka 1659, d. efter 1677
     Bodil (?) blev født cirka 1659 i København. Bodil blev gift cirka 1677 i København, med Christopher Hansen Kofoed, søn af Hans Pedersen Kofoed og Mette Absalonsdatter Bagge. Bodil (?) døde efter 1677.

Familie: Bodil (?) og Christopher Hansen Kofoed

Johann Hendrik Tauber Bondesen1

M, f. 21 juli 1815, d. 29 december 1901
     Johann Hendrik Tauber Bondesen var professor. Han blev født 21 juli 1815 i præstegården, Lynge, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. Han blev døbt 22 september 1815 i Lynge, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg.2 Han tog eksamen i 1836 i Metropolitanskolen, København. Johann blev gift 10 oktober 1851 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København, med Camilla Georgine Schmidt. Johann Hendrik Tauber Bondesen døde 29 december 1901 i Ny Stormgade 58 (Søndre Boulevard), København, i en alder af 86 år.3

Barn af Johann Hendrik Tauber Bondesen og Camilla Georgine Schmidt

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Henrich Tauber Bondesen, 24, Ugift, Theologiæ Studiosus.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Henrich Tauber Bondesen, 28, M, Ugift, Student. Logerende - Informerer, Liunge Sogn Frederiksborg Amt
    Nicolai William Theodorus Bondesen, 21, M, Ugift, Do [Student] Do [Logerende] - Informerer, Liunge Sogn Frederiksborg Amt.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Sophie Bondesen, 69, K, Enke, lever af pension, huusmoder, Kjøbenhavn
    Caroline Bondesen, 32, K, Ugift, huusmoderens døttre, Liunge sogn, Frederiksborg amt
    Sophie Bondesen, 25, K, Ugift, huusmoderens døttre, Do.
    Johan Bondesen, 34, M, Ugift, student, giver information, huusmoderens søn, Do.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Henrik Tauber Bondesen, 39, Gift, Cand.Phil, M
    Camilla Georgine Bondesen, 30, Gift, Kjøbenhavn,
    Eskild Bondesen, 3/4, Ugift, Kjøbenhavn, M

    Niels Peter Berthel Pagh, 8, Ugift, Kjøbenhavn, M.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Henrik Tauber Bondesen, 63, M, Gift, Husfader, Skolebestyrer, Liunge Præsteg. pr. Frederiksborg, 1826,
    Camilla Georgine Bondesen, 60, K, Gift, Husmoder, -, Kjøbenhavn,
    Valdemar Carl Fred. Bondesen, 27, M, Ugift, Søn, Kopist, Kjøbenhavn, -, Indenrigsministeriet,
    Sophie Magdalene Bondesen, 25, K, Ugift, Datter, -, Kjøbenhavn,
    August Fred. Rantzau Bondesen, 23, M, Ugift, Søn, Aktør i Magistraten, Kjøbenhavn,
    Jacob Bondesen, 20, M, Ugift, Søn, Prokurist, Kjøbenhavn,.

William Henckel

M, f. 24 april 1871, d. 15 april 1949
     William Henckel var tobaksfabrikant. Han blev født 24 april 1871 i Skive. Han var søn af Julius Henckel og Prima Theodora Marie Elise Harder. William Henckel blev døbt 28 maj 1871 i Skive. William blev gift 17 maj 1898 i Skive med Anna Bonnevie, datter af Peter Ferdinand Emil Bonnevie og Juliane Marie Jensen. William Henckel døde 15 april 1949 i Hellerup, København, i en alder af 77 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Vestergade 7, Skive1
Far-Nat*Julius Henckel f. 14 Jul 1836, d. 27 Mar 1901
Mor-Nat*Prima Theodora Marie Elise Harder f. 28 Jan 1845, d. 3 Okt 1910

Familie: William Henckel og Anna Bonnevie

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Karen Jensdatter

K, f. cirka 1695, d. efter 1740
     Karen Jensdatter blev født cirka 1695 i 35. Sg. Dalegård, Olsker, Nørre, Bornholm.1 Karen blev gift cirka 1715 i Bornholm med Christen Hansen Piil, søn af Hans Christensen Piil og Maren Hansdatter Kofoed. Karen Jensdatter døde efter 1740 i Bornholm.2

Familie: Karen Jensdatter og Christen Hansen Piil

Kildehenvisninger

  1. [S55] Aneklubben Rundetårn, online http://www.aneklubben.dk
  2. [S3] , Kirkebog.

Ide Clausdatter Hartvig

K, d. 1727
     Ide blev gift med Jørgen Hermansen Bohn, søn af Herman Mortensen Bohn og Barbara Jørgensdatter. Ide Clausdatter Hartvig døde i 1727 i 29. Sg. Vester Rosendalegård, Rutsker, Nørre, Bornholm. Hun er nævnt i søsterens skifte 19 februar 1727.1

Familie: Ide Clausdatter Hartvig og Jørgen Hermansen Bohn

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Else Clausdatter Hartvig, 29. Sg. Rutsker.
    Peder Hansen.
    2 søstre.
    A: Ide Claus Hartvigsdatter, enke efter afg. Jørgen Hermansen Bohne, Baggegård, Klemensker. Laugv: Søn, Hermand Jørgensen Bohne.
    B: Kierstene Claus Hartvigsdatter, enke efter afg. Christian Poulsen, Svaneke. Laugv: Poul Ancher, Hasle.

Holger Hansen Kofoed1

M, f. cirka 1663, d. 31 marts 1752
     Holger Hansen Kofoed var major, kommandant i Skougnæs skanse, Skougnæs, Stjørdal, Nord-Trøndelag, Norge. Han blev født cirka 1663 i Rønne.2 Han var søn af Hans Pedersen Kofoed og Mette Absalonsdatter Bagge. Holger blev gift i 1684 i Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge, med Mette Kirstine Berg. Holger blev gift før 1752 i Trondheim, Sør-Trøndelag, med Sophie Oldesloe. Holger Hansen Kofoed døde 31 marts 1752 i Trondheim, Sør-Trøndelag.
Far-Nat*Hans Pedersen Kofoed f. c 1627, d. 1681
Mor-Nat*Mette Absalonsdatter Bagge f. ml 1625 - 1627

Familie: Holger Hansen Kofoed og Mette Kirstine Berg

Familie: Holger Hansen Kofoed og Sophie Oldesloe

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S38] Jørn Klindt, Klindt.

Mette Kirstine Berg

K, f. 1655, d. efter 1708
     Mette Kirstine Berg blev født i 1655 i Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge.1 Mette blev gift i 1684 i Trondheim, Sør-Trøndelag, med Holger Hansen Kofoed, søn af Hans Pedersen Kofoed og Mette Absalonsdatter Bagge. Mette Kirstine Berg døde efter 1708 i Trondheim, Sør-Trøndelag.

Folketællinger og boliger

BoligTrondheim, Sør-Trøndelag, Norge

Familie: Mette Kirstine Berg og Holger Hansen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S92] Norma Penrod, "Norma Penrod," e-mail til Michael Erichsen.

Mette Christensdatter Acthonia

K, f. cirka 1700, d. 27 januar 1742
     Mette Christensdatter Acthonia blev født cirka 1700 i Ørsted, Bjerge, Odense.1 Hun var datter af Christen Henningsen Acthon og Ellen Edinger. Mette blev gift cirka 1725 med Conrad Hansen Piil, søn af Hans Christensen Piil og Maren Hansdatter Kofoed. Mette Christensdatter Acthonia døde 27 januar 1742 i Fåborg. Hendes ejendele blev skiftet mellem 23 maj 1742 og 3 april 1745.2
Far-Nat*Christen Henningsen Acthon f. 1672, d. 1702
Mor-Nat*Ellen Edinger f. 24 Jun 1679, d. 1702

Familie: Mette Christensdatter Acthonia og Conrad Hansen Piil

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S615] Wadschier, online http://www.wadschier.dk/index.php, Mette Christensdatter Acthonia, Fåborg, 23.5.1742, 186
    ~ Conrad Hansen Piil, skifte 19. 6. 1748, 232b Børn:
    Claus Conradsen Piil Christen Conradsen Piil
    Mette Marie Conradsdatter Piil.
    Tilladelse til uskiftet bo dateret 16.2.1742. Afsluttet 3.4.1745, 211

    Niels Mortensen smed, Fåborg, 23.5.1742, 186
    I lejebolig Børn:
    Kirstine Nielsdatter Maren Nielsdatter Karen Nielsdatter
    Værge farbror Jørgen Pedersen Brun.
    Sydfýnske godsskifter
    Fåborg byfoged,skifteprotokol I, 1733-1765

    ---

    Mette Christiansdatter Acthonia, Fåborg, 3.4.1745, 211
    ~ Conrad Piil, vejer og måler, hans skifte 19. 6. 1748, 232b
    Børnenes værge morbroderen velærværdige Henning Acthonia i Bogense.
    Skiftet indført pag. 185 i 1742, afsluttes her.