John Edward Qvistgaard1

M, f. 20 august 1919
     John Edward Qvistgaard blev født 20 august 1919. Han var søn af Axel Edvard Johan Qvistgaard og Flora Anne Cameron.
Far-Nat*Axel Edvard Johan Qvistgaard f. 30 Jul 1876, d. 26 Jan 1944
Mor-Nat*Flora Anne Cameron f. 2 Maj 1877, d. 11 Nov 1955

Barn af John Edward Qvistgaard og Mary Betty Panton

Kildehenvisninger

  1. [S149] Qvistgaard slægtswebsite, online ukendt url.

Knud Andersen

M
     Knud Andersen var landsbysnedker. Knud blev gift med Edel Thøgersdatter.

Barn af Knud Andersen og Edel Thøgersdatter

Elisabeth Andersdatter

K

Børn af Elisabeth Andersdatter og Hans Jacob Hennings

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Alberta Sharp1

K, f. 27 april 1907
     Alberta Sharp blev født 27 april 1907. Alberta blev gift i 1952 med Hunter Cameron Qvistgaard, søn af Axel Edvard Johan Qvistgaard og Flora Anne Cameron.

Familie: Alberta Sharp og Hunter Cameron Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S149] Qvistgaard slægtswebsite, online ukendt url.

Hans Emil Hansen

M, f. 14 januar 1829, d. 7 juni 1879
Hans Emil Hansen
     Hans Emil Hansen var fuldmægtig ved Udskrivningsvæsenet. Han blev født 14 januar 1829 i Store Kongensgade 60, København. Han var søn af Peter Hansen og Maren Kirstine Jensdatter. Hans Emil Hansen blev døbt 17 maj 1829 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København.1 Hans blev gift 29 juni 1867 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København, med Hulda Theodora Erichsen, datter af Henrik Ferdinand Erichsen og Emilie Rosamunde Jensen.1 Hans Emil Hansen døde 7 juni 1879 i København, i en alder af 50 år iflg. Hvidebog. Hans ejendele blev skiftet 10 juni 1879 København.2
Far-Nat*Peter Hansen f. c 1782
Mor-Nat*Maren Kirstine Jensdatter f. c 1791

Familie: Hans Emil Hansen og Hulda Theodora Erichsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S542] Hans Emil Hansens skifte 160 (Pr 41 -305), Ingen livsarvinger. Uskiftet bo.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Hansen, 52, Gift, Opsynsmand, M
    Maren Jensen, 42, Gift, hans Kone, K
    Ane Frederikke, 20, Ugift, deres Datter, K
    Peter Wilhelm, 14, Ugift, deres Søn,Skolediscipel, M
    Johann August, 12, Ugift, deres Søn,Skolediscipel, M
    Jacob Julius, 8, Ugift, deres Søn,Skolediscipel, M
    Hans Emil, 5, Ugift, deres Søn, M
    Carl Christian, 3, Ugift, deres Søn, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Hansen, 58, Gift, Tilsynsmand ved Brolægningskommisionsbygningen, M
    Maren Christine Jensen, 49, Gift, hans Kone, K
    Ane Freederikke Hansen, 26, Ugift, Deres Datter, K
    Johan August Hansen, 18, Ugift, Deres Søn, Lærling Hjemme, M
    Jacob Julius Hansen, 14, Ugift, Deres Søn, Skolediciple, M
    Hans Emil Hansen, 12, Ugift, Deres Søn, Skolediciple, M
    Carl Christian Hansen, 9, Ugift, Deres Søn, Skolediciple, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Adelaide Marie Frederikke Francisca Emilie C. Grevenkop Castenschiold, 24, Enke, Jægermesterinde, Asminderød sogn, Kraagerup, Frederiksb. amt, K
    Emmy Fride Clothine Sophie Grevenkop Castenschiold, 3, Ugift, hendes datter, Her i sognet, K

    Hans Emil Hansen, 17, Ugift, skriver, Kiøbenhavn, M.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Jacob Hagen, 44, Gift, Forpagter og huusfader, Thostrup S, Holbek A
    Emilie Ørum, 33, Gift, Hans kone, Kjøbenhavn

    Christian Hoierup, 24, Ugift, Amtsforvalter, Frederitsia
    Hans Emiel Hansen, 22, Ugift, ??, Kjøbenhavn.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Agnes Marie Nielsen

K, f. 15 oktober 1907, d. 12 december 1929
     Agnes Marie Nielsen blev født 15 oktober 1907 i Lille Påby, Harte, Brusk, Vejle. Hun blev døbt 27 oktober 1907 i Harte, Brusk, Vejle.1 Agnes blev gift 28 marts 1928 i Kolding med Ernst Johannes Nielsen Dam. Agnes Marie Nielsen døde 12 december 1929 i sygehuset, Kolding, i en alder af 22 år. Hun blev bisat fra Kolding 17 december 1929.1

Barn af Agnes Marie Nielsen og Ernst Johannes Nielsen Dam

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Else Cathrine Hansdatter Graa

K, f. 28 september 1749
     Else Cathrine Hansdatter Graa blev døbt 28 september 1749 i Gudhjem. Hun var datter af Hans Hansen Graa og Anna Sophia Larsdatter.
Far-Nat*Hans Hansen Graa f. 1726, d. 24 Okt 1805
Mor-Nat*Anna Sophia Larsdatter f. 28 Jan 1725, d. 11 Mar 1808

Caroline Petrine Frederiche Villaume

K, f. 7 maj 1812, d. 11 juni 1896
     Caroline Petrine Frederiche Villaume blev født 7 maj 1812 i Marie Magdalene, Sønderhald, Randers. Hun var datter af Ernst Eberhard Villaume og Dorthea Clausine Bøgh. Caroline Petrine Frederiche Villaume blev døbt 9 maj 1812 i Marie Magdalene Kirke, Bøjstrupvej 30, Marie Magdalene, Sønderhald, Randers.1 Caroline blev gift 19 april 1829 i Svindinge Kirke, Svendborgvej 94, Svindinge, Gudme, Svendborg, med Johan Frederich Graff, søn af Herman Eberhardt Graff og Karen Nielsdatter Magaard. Caroline Petrine Frederiche Villaume var fadder ved dåben af Jens Frederich Eberhard Jensen 9 marts 1846 Hemmed Kirke, Hemmed Kirkevej 14, Hemmed, Djurs Nørre, Randers.1 Caroline Petrine Frederiche Villaume var fadder ved dåben af Frederikke Christiane Margrethe Graff 5 oktober 1876 Skt. Mortens Kirke, Kirketorvet, Randers.1 Caroline Petrine Frederiche Villaume var fadder ved dåben af Olivia Severine Graff 4 juli 1878 Randers.1 Caroline Petrine Frederiche Villaume var fadder ved dåben af Mary Kathrine Ejlert Graff 20 august 1893 Esbjerg.1 Caroline Petrine Frederiche Villaume døde 11 juni 1896 i Storegade 29, Grenå, i en alder af 84 år af cancer. Hun blev bisat fra Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå, 16 juni 1896.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Brogade, Svendborg2
Folketælling1840Gerritsgade 9, Svendborg3
Folketælling1845Storegade 25, Grenå4
Folketælling1850Storegade 25, Grenå5
Folketælling1855Storegade 25, Grenå6
Folketælling1860Storegade 25, Grenå7
Folketælling1870Storegade 29, Grenå8
Folketælling1880Storegade 29, Grenå8
Folketælling1890Storegade 29, Grenå8
Far-Nat*Ernst Eberhard Villaume f. 1 Maj 1782, d. 13 Maj 1859
Mor-Nat*Dorthea Clausine Bøgh f. 1789, d. 9 Maj 1871

Børn af Caroline Petrine Frederiche Villaume og Johan Frederich Graff

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Fredrick Graff, 40, gift, , farver,
    Petrine Wilaume, 22, gift, , kone,
    Hermand Graff, 3, ugift, , søn,
    Christian Graff, 2, ugift, , søn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Frederich Graff, 46, Gift, Farver, M
    Caroline Villaume, 28, Gift, hans Kone, K
    Herman Graff, 9, Ugift, deres Børn, M
    Frederich Graff, 8, Ugift, deres Børn, M
    Valdemar Graff, 3, Ugift, deres Børn, M
    Henriette Graff, 1, Ugift, deres Børn, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Frederich Graff, 50, Gift, farver, M, Brovst Sogn, Ålborg Amt??
    Karoline Frederiche Wilium, 33, Gift, hans kone, K, Marie Magdalene Sogn, Randers Amt,
    Erns[t] Eberhardt Graff, 14, Ugift, deres børn, M, Svendborg
    Frederich C. C. Graff, 13, Ugift, deres børn, M, Svendborg
    Valdemar E. Th. Graff, 8, Ugift, deres børn, M, Svendborg
    Caroline Graff, 6, Ugift, deres børn, K, Svendborg
    Adolph Graff, 4, Ugift, deres børn, M, Vordingborg.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Johan Frederich Graff, 56, gift, ?, farver, husfader
    Caroline Villaume, 38, gift, ?. hans kone
    Herman Graff, 19, ugift, Svendborg, deres børn
    Waldemar Graff, 13, ditto, ditto, ditto
    Henriette Graff, 11, ditto, ditto, ditto
    Adolff Graff, 9, ditto, Wordingborg, ditto
    Adelaide Graff, 5, ditto, Grenaa, ditto
    Thora Graff, 2, ditto, Grenaa, ditto.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Johan Friderich Graff, 61, gift, Brovst sogn, Ålborg Amt, farveriejer, husfader
    Caroline Villaume, 43, do, Marie Malene sogn, Randers Amt, hans kone
    Johan Friderich Adolph, 14, ugift, Wordingborg, deres børn
    Adeleide, 10, do, Grenå, do
    Thora, 7, do, do, do
    Emilie, 5, do, do, do.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Johan Frederik Graff, 66, gift, Brovst, Ålborg Amt, farver
    Caroline Frederikke Petrine Villaume, 48, do, Koed, Randers Amt, kone
    Ernst Eberhard Herman Graff, 29, ugift, Svendborg, farver
    Johan Frederik Adolff Graff, 19, do, Wordingborg, farverlærling
    Thora Alvilda Adolphine Graff, 12, do, Grenå, datter
    Emilie Sophie Wiktoria Graff, 10, do, do, do.
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Simon (?)

M

Børn af Simon (?)

Ane Kirstine Jensdatter

K, f. 9 november 1822
     Ane Kirstine Jensdatter blev født 9 november 1822 i Dybe, Vandfuld, Ringkøbing. Hun blev døbt 10 november 1822 i Dybe, Vandfuld, Ringkøbing. Hun var datter af Jens Christiansen Christensen og Marthe Pedersdatter. Ane blev gift 24 november 1844 i Dybe, Vandfuld, Ringkøbing, med Jens Christian Nielsen, søn af Niels Christian Bach og Else Kirstine Jensdatter.1
Far-Nat*Jens Christiansen Christensen f. c 1788
Mor-Nat*Marthe Pedersdatter f. 12 Jun 1796

Familie: Ane Kirstine Jensdatter og Jens Christian Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christensen, 42, Gift, huusmand lever af sin Jordlod, M
    Marthe Pedersdatter, 39, Gift, hans kone Væverske, K
    Ane Kirstine Jensdatter, 12, Ugift, Deres barn, K
    Peder Christian Jensen, 9, Ugift, Deres barn, M
    Ane Jensdatter, 6, Ugift, Deres barn, K
    Christen Madsen, 27, Gift, Inderste og Dagleier, M
    Ane Margrete Christensdatter, 32, Gift, hans kone Væverske, K
    Mads Christensen, 1, Ugift, deres Søn, M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christensen, 48, Gift, Almissenydende, M
    Marthe Pedersdatter, 45, Gift, hans Kone, K
    Peder Christian Jensen, 15, Ugift, deres Barn, M
    Ane Jensdatter, 12, Ugift, deres Barn, K
    Erich Houmark Jensen, 6, Ugift, deres Barn, M
    Karen Jensdatter, 1, Ugift, deres Barn, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christensen, 57, gift, Almissenydende, Rame sogn, Ringkøbing Amt,
    Marthe Pedersdatter, 49, gift, hans kone, Rame sogn, Ringkøbing Amt,
    Ane Kirstine Jensdatter, 23, gift, deres barn, Dybe,
    Erich Jensen, 11, ugift, deres barn, Dybe,
    Karen Jensen, 6, ugift, deres barn, Dybe,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Chr: Nielsen, 29, Gift, Dagleier, Huusfader, Thyholm, , , M
    Ane Kirstine Jensdatter, 28, Gift, hans Kone, Dybe Sogn, Ringk. Amt, , , K
    Niels Christian Jensen, 5, Ugift, deres Barn, Dybe Sogn, Ringk. Amt, , , M
    Else Kirstine Jensen, 2, Ugift, deres Barn, Dybe Sogn, Ringk. Amt, , , K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ane Kirstine Jensen, 57, Enke, her i Sognet, Husmandsenke, lever af sin Jordlod
    Maren Jensen, 22, Ugift, her i Sognet, hendes Datter
    Jensine Jensen, 8, Ugift, her i Sognet, hendes Barnebarn
    Niels Jensen, 1, Ugift, her i Sognet, hendes Barnebarn.

Jørgen Hansen Holm

M, f. 19 december 1794, d. 27 maj 1879
     Jørgen Hansen Holm var smedemester i Nexø. Han blev født 19 december 1794 i Nexø. Han var søn af Hans Nicolaisen Holm og Kirstine Hansdatter. Jørgen Hansen Holm blev døbt 12 januar 1795 i Nexø.1 Jørgen blev gift 16 november 1838 i Nexø, med Frederikke Caroline Kofoed, datter af Hans Frederichsen Koefod og Ellen Kirstine Jensdatter Hald.1 Jørgen Hansen Holm døde 27 maj 1879 i Nexø, i en alder af 84 år. Han blev bisat fra Nexø, 3 juni 1879.1

Folketællinger og boliger

Folketælling180114. Sg. Almegård, Nyker, Vester, Bornholm2
Folketælling1834Kiøbmagergade 17, Nexø3
Folketælling1840Kiøbmagergade 17, Nexø4
Folketælling1845Kiøbmagergade 17, Nexø5
Folketælling1850Kiøbmagergade 17, Nexø6
Folketælling1855Kiøbmagergade 17, Nexø7
Folketælling1860Kiøbmagergade 17, Nexø8
Folketælling1870Kiøbmagergade 17, Nexø
Far-Nat*Hans Nicolaisen Holm f. 1 Jun 1770, d. 28 Maj 1823
Mor-Nat*Kirstine Hansdatter f. 1753, d. 26 Mar 1821

Familie: Jørgen Hansen Holm og Frederikke Caroline Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Nicolaisen Holm, 31, Gift, Huusmand med lidet Jord, Smed og Soldat, Mand, M
    Kirstine Hansdatter, 49, Gift, Hans Kone, K
    Johanne Hansdatter, 8,Deres Børn, K
    Jørgen Nicolaisen, 6, Deres Børn, M
    Kirstine Hansdatter, 3, Deres Børn, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Hansen Holm, 40, Gift, , Smedemæster,
    Johanne Caroline Henrietthe Dalberg, 38, Gift, , hans Kone,
    Johane Kirstine Nekoline Holm, 7, Ugift, , deres Børn,
    Ane Katharine Holm, 5, Ugift, , deres Børn,
    Hanssine Petrie Holm, 3, Ugift, , deres Børn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Hansen Holm, 46, Gift, , Smedemester,
    Friderikke Caroline Kofoed, 24, Gift, , hans Kone,
    Johanne Chr: Nicoline Holm, 13, Ugift, , deres Børn,
    Anne Cathrine Holm, 10, Ugift, , deres Børn,
    Hans Nicolei Holm, 6, Ugift, , deres Børn,
    Caroline Eleo: Henriette Holm [ Eleonora], 1, Ugift, , deres Børn,
    Ellen Kirstine Kofoed, 63, Enke, , Huusmoderens Moder,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Holm, 51, gift, , Smed og Repræsentant, Neksø Købstad - Bornholms Amt
    Frederikke Caroline Holm, 29, gift, , hans kone [Jørgen Holm], Neksø Købstad - Bornholms Amt
    Johanne Kirstine Holm, 18, ugift, , hans barn [Jørgen Holm], Neksø Købstad - Bornholms Amt
    Anne Cathrine Holm, 16, ugift, , hans barn [Jørgen Holm], Neksø Købstad - Bornholms Amt
    Hans Nicolai Holm, 11, ugift, , hans barn [Jørgen Holm], Neksø Købstad - Bornholms Amt
    Ellen Kirstine Kofoed, 67, enke, , hans svigermoder [Jørgen Holm], Østerlars Sogn - Bornholms Amt.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Holm, 56, Gift, , Smed, Huusfader, Nexøe
    Frederike Caroline Holm, 34, Gift, , Hans Kone, Nexøe
    Ane Catarine Holm, 21, Ugift, , Deres Datter, Nexøe
    Hans Nicolai Holm, 16, Ugift, , Deres Søn, Nexøe
    Caroline Elonora Holm, 5, Ugift, , Deres Datter, Nexøe
    Georg Christian Holm, 3, Ugift, , Deres Søn, Nexøe
    Ellen Kjerstine Koefod, 72, Enke, , Hans Svigermoder, Østerlarsker.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Holm, 61, Gift, Smed, Husfader, , Neksø
    Frederikke Karoline, 39, Gift, Hans Kone, , Neksø
    Ane Cathrine Holm, 26, Ugift, Deres Datter, , Neksø
    Caroline Holm, 10, Ugift, Deres Datter, , Neksø
    Christian Holm, 8, Ugift, Deres Søn, , Neksø.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Holm, 65, Gift, Urmagerlærling, , Neksø
    Frederikke Karoline F. Piorsend, 43, Gift, Hans Kone, , Neksø
    Caroline Holm, 17, Ugift, Deres Datter, , Neksø
    Hans Nicolai Holm, 27, Ugift, Deres Søn, , Neksø
    Georg Chistian Holm, 13, Ugift, Deres Søn, , Neksø.

Anders Christian Larsen

M, f. 28 oktober 1821
     Anders Christian Larsen blev født 28 oktober 1821 i Ydby, Refs, Thisted. Han var søn af Lars Andersen og Maren Andersen. Anders Christian Larsen blev døbt 16 december 1821 i Ydby, Refs, Thisted.1 Han blev konfirmeret 10 april 1836 i Heltborg, Refs, Thisted. Han var fadder ved dåben af Lars Christian Christensen 24 marts 1845 Visby Kirke, Lethsvej 9A, Visby, Hassing, Thisted.1
Far-Nat*Lars Andersen f. 5 Apr 1791, d. 28 Feb 1866
Mor-Nat*Maren Andersen f. 21 Feb 1793, d. 17 Sep 1886

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S3] , Lars Andersen, Indsidder
    Maren Andersdatter, Hans Kone, do.
    Anders Christian, 21, Deres Børn, do.
    Karen Marie, 8, Deres Børn, do.
    Christen, 5, Deres Børn, do.
    Niels, 3, Deres Børn, do., Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Lars Andersen, 44, Gift, Almisselemmer,
    Maren Andersdatter, 42, Gift, Almisselemmer,
    Anders Christian Larsen, 13, Ugift, Deres Børn,
    Karen Marie Larsdatter, 10, Ugift, Deres Børn,
    Christen Larsen, 7, Ugift, Deres Børn,
    Niels Larsen, 5, Ugift, Deres Børn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Sidsel Jensdatter, 69, Enke, Gaardmands Enke, Joseph Jensen, 34, Ugift, hendes Søn,
    Anders Christian Larsen, 19, Ugift, Tjenestefolk, Christiane Poulsdatter, 27, Ugift, Tjenestefolk,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Nicolaus Fabricius Leth, 37, Gift, Sognepræst, M, Skive,
    Laura Cathrine Qvistgaard, 37, Gift, Hans kone, K, Grinderslev sogn Viborg amt,

    Anders Christian Larsen, 24, Ugift, Tjenestecarl, M, Ydby sogn Thisted amt,.

Cathrine Larsdatter

K, f. juni 1722
     Cathrine Larsdatter blev født juni 1722 i Gudhjem. Hun var datter af Lars Sørensen Myre og Karen Andersdatter Koch. Cathrine Larsdatter blev døbt 14 juni 1722. Hun blev nævnt i skiftet efter Lars Sørensen Myre 8 juli 1739.1
Far-Nat*Lars Sørensen Myre f. 1684
Mor-Nat*Karen Andersdatter Koch f. e 1687

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Lars Sørensen, Gudhjem.
    Karen Andersdatter. Laugv: Lars Hansen, Gudhjem.
    1 søn. 3 døt.
    A: Anders Larsen, f. 1715. Tilsynsv: Lars Hansen, Gudhjem.
    B: Larsdatter, f. 1723. Værge: Faders søsk.barn, Lars Michelsen, Østerlars.
    C: Anne Larsdatter, f. 1725. Værge: Faders søsk.barn, Hans Jørgensen, Gudhjem.
    D: Mette Larsdatter, f. 1730. Værge: Farbror, Hans Sørensen, Gudhjem.

Peder Pedersen

M, f. 1743, d. efter 1800
     Peder Pedersen blev født i 1743. Peder blev gift efter 1772 med Anna Elisabeth Larsdatter, datter af Lars Pedersen West og Kirstine Wefstsdatter. Peder Pedersen døde efter 1800.

Familie: Peder Pedersen og Anna Elisabeth Larsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Pedersen, 44, gift, Bonde og gårdbeboer, Husbonde, Anne Lisbet Larsdatter, 58, gift, , Madmoder, Jens Larsen, 33, ugift, Hendes barn af 1.ægteskab, Maren Larsdatter, 31, ugift, Hendes barn af 1.ægteskab, Kirstine Larsdatter, 24, ugift, Hendes barn af 1.ægteskab, Ellen Larsdatter, 22, ugift, Hendes barn af 1.ægteskab, Karen Larsdatter, 19, ugift, Hendes barn af 1.ægteskab, Magrete Pedersdatter, 15, ugift, Barn, Jens Henrichsen, 4, ugift, Uægte til opfostring,.

Hellis Haagensen

M, f. 1702, d. 1770
     Hellis blev gift med Bodil Hansdatter. Hellis Haagensen blev født i 1702 i 08. Sg. Tophjem, Nyker, Vester, Bornholm. Han døde i 1770 i 09. Sg. Blæsbjerggård, Nyker, Vester, Bornholm. Han blev bisat fra Nyker, Vester, Bornholm, 8 november 1770. Hans ejendele blev skiftet 16 november 1770.

Folketællinger og boliger

Bolig09. Sg. Blæsbjerggård, Nyker, Vester, Bornholm

Barn af Hellis Haagensen og Bodil Hansdatter

Peiter Jacobsen Hasse

M, f. 28 maj 1669, d. 2 april 1731
     Peiter Jacobsen Hasse var købmand i Viborg. Han blev døbt 28 maj 1669 i Sortebrødre Kirke, St. Skt. Mikkelsgade 12, Viborg. Han var søn af Jacob Hasse. Peiter Jacobsen Hasse og Inger Marie Justsdatter Arctander fik bevilget ægteskab, selv om de er beslægtet i 3. led 21 november 1705.1 Peiter blev gift 22 september 1706 i Gråbrødre, Viborg, med Inger Marie Justsdatter Arctander, datter af Just Nielsen Arctander og Mette Kjeldsdatter Bøeg. Peiter Jacobsen Hasse døde 2 april 1731 i Viborg i en alder af 61 år. Han blev bisat fra Viborg 10 april 1731.1
Far-Nat*Jacob Hasse

Familie: Peiter Jacobsen Hasse og Inger Marie Justsdatter Arctander

Kildehenvisninger

  1. [S364] Nygaards sedler.

Heinrich Böhme1

M
Ærkehertug Matthias af Østrig
Fra Wikipedia:2

Matthias (* 14. Februar 1557 in Wien; † 20. März 1619 ebenda) war Kaiser des Heiligen Römischen Reiches 1612–1619 und bereits seit 1608 König von Ungarn (als Matthias II.) und Kroatien (als Matija II.), seit 1611 auch König von Böhmen (gleichfalls als Matthias II.). Sein Wahlspruch war Concordia lumine maior (= Eintracht ist stärker als Licht).

Leben

Sein Kanzler war seit 1599 Melchior Khlesl, Bischof von Wien, ein wesentlicher Förderer der Gegenreformation. Nach Matthias’ Kaiserwahl wurde den protestantischen Reichsständen gegenüber allerdings eine eher konziliante Politik betrieben. Matthias verbündete sich nach 1605 mit den Ständen verschiedener Länder der Habsburgermonarchie, um mit ihrer Hilfe den überall unbeliebten Kaiser Rudolf II., seinen Bruder, vom Thron zu verdrängen. Zuerst hatten sich Ungarn und Mähren Matthias zugewandt, 1611 konnte er schließlich auch Böhmen und Schlesien auf seine Seite ziehen.

Nach seiner Machtübernahme zum deutschen Kaiser am 13. Juni 1612 musste Matthias allerdings bald feststellen, dass seine Position als Herrscher durch den vorhergegangenen habsburgischen Bruderzwist nachhaltig geschwächt war und die protestantischen Stände in latenter Opposition zu ihm standen. Trotzdem gelang es ihm 1617, die Krönung seines Cousins Ferdinand von Innerösterreich, der offen gegenreformatorisch gesinnt war, zum böhmischen König durchzusetzen. Aber noch unter der Herrschaft von Kaiser Matthias brach ein Jahr später in Böhmen mit dem zweiten Prager Fenstersturz der offene Aufstand aus.

Fettmilch-Aufstand

In seiner Regierungszeit brach 1614 der antisemitische Fettmilch-Aufstand in Frankfurt am Main aus. Der Aufstand wurde auf Befehl des Kaisers blutig niedergeschlagen, die Rädelsführer vor Gericht gebracht und hingerichtet. Die vertriebenen Frankfurter Juden kehrten in einer feierlichen Prozession in die Judengasse zurück. An deren Tor wurde ein Reichsadler angebracht mit der Umschrift „Römisch kaiserlicher Majestät und des heiligen Reiches Schutz“.

Ehe

Matthias heiratete am 4. Dezember 1611 seine Cousine Anna von Tirol. Das Paar blieb kinderlos. Angeblich zeugte er mit einer unbekannten Mutter einen illegitimen Sohn namens Matthias von Österreich.

Kaiser Matthias ist – zusammen mit seiner Frau – Stifter der Kapuzinergruft, der Grablege des Hauses Habsburg und Habsburg-Lothringen.

Er entdeckte den Brunnen im Gebiet des heutigen Schlosses Schönbrunn und wurde durch seinen Ausruf „Ei, welch’ schöner Brunn’!” der Namensgeber des heutigen Schlosses.

Zur Privatkrone seines Bruders Rudolf II. ließ er Szepter und Reichsapfel anfertigen.




Der er ikke andre østrigske ærkehertuger med dette navn, og årstallene passer meget dårligt med sønnens embede hos hertug Ulrich af Mecklenburg. Giessing kan ikke have ret i sine oplysninger her.
     Heinrich Böhme var søn af Magnus Bohem. Heinrich Böhme var ærkehertug Mathias af Østeriges råd og kammerherre, som for religionens skyld måtte flygte først til Sachsen, siden til Mecklenburg. Heinrich blev gift med Catharina von Köstelin.
Far-Nat*Magnus Bohem

Barn af Heinrich Böhme og Catharina von Köstelin

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S259] Folketælling.

Ernst Ejnar Helmuth Steffensen

M, f. 3 marts 1900
     Ernst Ejnar Helmuth Steffensen blev født 3 marts 1900 i København. Han var søn af Hans Peter Steffensen og Karen Marie Nielsen. Ernst blev gift 20 november 1921 med Ester Theodora Steffensen, datter af Kristen Steffensen og Nicoline Vilhelmine Petersen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Marstalsgade 55, København1
Bolig1 november 1914Adelgade 113, København2
Bolig1 maj 1915Istedgade 79, København3
Bolig7 april 1920Hummergade 16, København3
Bolig14 juli 1920Fiskergade 11, København3
Folketælling1921Hummergade 16, København1
Bolig5 juli 1921Classensgade 24, København3
Boligfør 20 november 1921Svebølle, Avnsø, Skippinge, Holbæk
Bolig20 november 1921Classensvej 24, København4
Bolig3 januar 1922Borups Allé 207, København3
Bolig15 april 1922Classensgade 24, København3
Far-Nat*Hans Peter Steffensen f. 10 Sep 1876
Mor-Nat*Karen Marie Nielsen f. 13 Okt 1874

Familie: Ernst Ejnar Helmuth Steffensen og Ester Theodora Steffensen

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  2. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Ernst Ejner Helmuth Steffensen , 3-3-1900 , København
    Stillinger: T
    Adresser
    1-11-1914: Adelgade 113 , 1. hos Hjemmet
    1-5-1915: Istedgade 79 , 1.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Ernst Einar Helmuth Steffensen , 3-3-1900 , København
    Stillinger: Arbmd.
    Ægtefælle
    Esther Theodora Steffensen (født Steffensen) , 25-6-1902 , Kallundborg
    Registrators kommentar: Gift 20-11-1921
    Adresser
    27-11-1919: Fra Svebølle til Classensvej 24 , 2. hos Hjemmet
    7-4-1920: Hummergade 16 , 3. hos Steffensen
    1-5-1920: Hummergade 16 , 3.
    14-7-1920: Fiskergade 11 , 1. tv. hos Lundqvist
    11-9-1920: Hummergade 16 , 3. hos Steffensen
    1-11-1920: Hummergade 16 , 3. hos Steffensen
    5-7-1921: Classensvej 24 , 2. hos Hjemmet
    3-1-1922: Borups Allé 207 , 3. hos Christensen
    15-4-1922: Classensvej 24 , 2. hos Hjemmet
    1-11-1922: Frameldt.

Elisabeth Bonnevie

K, f. 4 juni 1892, d. 13 februar 1982
Elisabeth Bonnevies gravsten i Farum
     Elisabeth Bonnevie blev kaldt Lisa. Hun blev født 4 juni 1892 i Lundsgård, Slangerup, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. Hun var datter af Honoratus Bonnevie og Ingeborg Elisabeth Rørdam. Elisabeth Bonnevie var mellem 1914 og 1925 assistent i Dansk Spare Selskab. Hun var fadder ved dåben af Svend Dyssegaard 3 august 1919 Gentofte, København.1 Elisabeth blev gift 1 februar 1925 i Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Niels Allesen de Fine Bunkeflod, søn af Tyge Josias Allesen de Fine Bunkeflod og Alhed Tvede. Elisabeth Bonnevie og Niels blev skilt i 1936. Elisabeth Bonnevie døde 13 februar 1982 i en alder af 89 år. Hun blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg.

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Balders Plads 4, København2
Bolig11 november 1916Gammeltoftsgade 24, København3
Bolig1 november 1919Kronprinsessegade 26, København3
Far-Nat*Honoratus Bonnevie f. 20 Mar 1856, d. 16 Apr 1936
Mor-Nat*Ingeborg Elisabeth Rørdam f. 4 Jun 1864, d. 5 Nov 1932

Familie: Elisabeth Bonnevie og Niels Allesen de Fine Bunkeflod

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Elisabeth Eller

K, f. 30 juni 1955, d. 1 januar 1981
     Elisabeth Eller blev bisat fra Hillerød. Hun blev født 30 juni 1955. Hun var datter af Poul Henrik Eller og Bodil Hurwitz. Elisabeth Eller døde 1 januar 1981 i Sydvestkvarteret, København, i en alder af 25 år.
Far-Nat*Poul Henrik Eller f. 8 Nov 1925, d. 12 Jan 1989
Mor-Nat*Bodil Hurwitz

Marie du Plan

K, f. 3 juli 1710, d. 6 maj 1794
     Marie du Plan blev født 3 juli 1710 i Berlin, Tyskland.1 Hun var datter af Jacques du Plan og Marie Corn. Marie du Plan blev døbt 8 juli 1710 i Berlin. Marie blev gift 11 juni 1745 i Berlin, med Pierre Villaume, søn af Daniel Villaume og Marie Paquot. Marie blev gift 25 december 1758 i Berlin, med Paul Chauvet.2 Marie du Plan døde 6 maj 1794 i Berlin, i en alder af 83 år.1
Far-Nat*Jacques du Plan
Mor-Nat*Marie Corn

Børn af Marie du Plan og Pierre Villaume

Familie: Marie du Plan og Paul Chauvet

Kildehenvisninger

  1. [S118] Henning Kristensen, "Henning Kristensen," e-mail til Michael Erichsen, Afskrift af den franske menigheds kirkebøger.
  2. [S118] Henning Kristensen, "Henning Kristensen," e-mail til Michael Erichsen, Afskrift af den franske menigheds kirkebøger.

    Det er formodentlig samme Paul Chauvet “native de Magdeburg”, der er registreret død 17/5-1786 i Berlin, Brandenburg, 78 år gl.

Poul Christensen

M
     Poul Christensen er søn af Christen Christensen og Mariane Lauritzen.
Far-Nat*Christen Christensen f. 26 Jun 1882, d. 12 Mar 1965
Mor-Nat*Mariane Lauritzen f. 2 Okt 1878, d. 25 Maj 1955

Familie: Poul Christensen og Gerda (?)

Dorothea Asmussen Schrøder

K, f. 1688
     Dorothea Asmussen Schrøder blev født i 1688 i Soderup, Merløse, Holbæk. Dorothea blev gift 12 maj 1716 i Soderup, Merløse, Holbæk, med Jacob Jacobsen Tjørnelund.1 Hendes ejendele blev skiftet december 1750.2 Dorothea Asmussen Schrøder blev bisat fra Soderup, Merløse, Holbæk, 11 december 1750. Hendes ejendele blev skiftet 8 februar 1754.3

Børn af Dorothea Asmussen Schrøder og Jacob Jacobsen Tjørnelund

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Dorthe Asmusdr Schroder i Soderup d.Dec 1750 pg 23 25 27
    HUSB: Jacob Tiornelund degn i Soderup-Kr.Eskildstrup(dod 17 Feb 1755)
    CH: Gregorious Tiornelund ( Gregers Tiornlund) (afkald 23 Jul 1755 i Sogaard)
    Asmus Christian Tiornelund (afkald 17 Feb 1755 i Soderup)
    Marie Kirstine Tiornelund = Jens Brink/Brinch sognedegn i Bringstrup-Sigersted (afkald 17 Feb 1755 i Soderup)
    Maren Jacobsdtr Tiornelund = Niels Bruun sognpr. i Jydstrup-Hvalsoelille (afkald 17 Feb 1755 Soderup)
    Wibike Jacobsdtr Tiornelund = Carl Henrich Waltbaum i Soderup (afkald 17 Feb 1755)
    Nille Sophie Tiornelund
    Sophie Tiornelund jomfru (afkald 17 Feb 1755 Soderup - curator N.Bruum).
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Dorthe Asmusdatter Schroder i Soderup d. Dec 1750/8 Feb 1754 pg 23 (108)
    HUSB: Jacob Tiornelund degn i Soderup-Eskildstrup (dead by 17 Feb 1755)
    CH: Gregorius Tiornelund ( Gregers Tiornlund i Fogaard, Aug 1755 pg 25)
    Asmus Tiornelund (Asmus Christian Tiornelund, 1755 afkald pg 25)
    Marie Kirstine Tiornelund = Jens Brink/Brinch degn i Bringstrup-Sigersted 1755 pg 26
    Maren Jacobsdtr Tiornelund = Niels Bruun sognpr i Jydstrup-Hvalsoelille 1755 pg 26
    Nille Sophie Tiornelund unmd (Sop Tiornelund 1755 gd: Niels Bruun pg 27) pg 31
    Wibike Jacobsdtr Tiornelund unmd (= Carl Henrich Waltbaum by Jul 1755 pg 27).

Marie Kristensen

K, f. 13 august 1895
     Marie Kristensen blev født 13 august 1895 i Barslev, Hvidbjerg, Refs, Thisted. Hun var datter af Kristen Kristensen og Sidsel Kristensen. Marie Kristensen blev døbt 1 september 1895 i Hvidbjerg, Refs, Thisted.1 Marie blev gift 4 november 1917 i Thisted, med Anton Christian Lauritzen, søn af Jens Peter Jensen Lauritzen og Kirstine Maria Ernstsdatter.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1906fattighuset, Barslev, Hvidbjerg, Refs, Thisted2
Folketælling1921Nørregade 29, Thisted2
Folketælling1925Vesterstræde 22, Thisted2
Folketælling1930Halden, Thisted2
Folketælling1940Halden 34, Thisted2
Far-Nat*Kristen Kristensen f. 6 Nov 1850, d. f 1906
Mor-Nat*Sidsel Kristensen f. 23 Okt 1851

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Birger Erichsen

M
     Birger Erichsen er søn af Leif Erichsen og Lis Schlander Andersen.
Far-Nat*Leif Erichsen f. 21 Aug 1917, d. 25 Jul 1987
Mor-Nat*Lis Schlander Andersen f. 28 Nov 1937, d. 26 Jul 2013

Barn af Birger Erichsen og Anne-Marie Andersen

Xenia Elisabeth Lembke

K, f. 7 februar 1889, d. 12 juni 1947
Xenia Lembke
Xenia Lembke
     Xenia Elisabeth Lembke blev født 7 februar 1889 i Skovshoved, Gentofte, København. Hun var datter af Heinrich Harald Lembke og Elizabeth Charlotte Fröberg. Xenia Elisabeth Lembke blev døbt 26 maj 1889 i Ordrup Kirke, Fredensvej 52, Ordrup, København.1 Xenia blev gift i 1913 med Thorvald Vilhelm Erichsen, søn af Henry Waldemar Erichsen og Anna Marie Lovisa Johnsen. Xenia Elisabeth Lembke blev nævnt i skiftet efter Anna Marie Lovisa Johnsen mellem juli 1940 og februar 1941.2 Xenia Elisabeth Lembke døde 12 juni 1947 i en alder af 58 år.

Folketællinger og boliger

Bolig1 maj 1903Præstøgade 14, København3
Bolig1 november 1905Præstøgade 9, København3
Folketælling1906Præstøgade 9, København4
Bolig2 november 1906Willemoesgade 14, København3
Bolig1 maj 1907Præstøgade 9, København3
Folketælling1911Præstøgade 9, København4
Folketælling1916Leifsgade 7, København
Folketælling1921Leifsgade 7, København4
Folketælling1925Vodroffsvej 7, Frederiksberg, København5
Folketælling1930Vodroffsvej 3, Frederiksberg, København4
Far-Nat*Heinrich Harald Lembke f. 28 Apr 1853, d. 21 Jul 1912
Mor-Nat*Elizabeth Charlotte Fröberg f. 4 Nov 1858, d. 8 Maj 1908

Familie: Xenia Elisabeth Lembke og Thorvald Vilhelm Erichsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Københavns byret, skifteretten fra 1919, Navneregister: Hovedregister 1940, BII 107 40/41.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thorvald Wilhelm Erichsen, ??/10 1884, G, Husfader     Fabrikant (Nordre Fasanvej 176), København
    Xenia Elisabeth Erichsen, 7/2 1889, G, Husmoder, Skovshoved.

Ellen Jonasdatter

K, f. cirka 1832
     Ellen Jonasdatter blev født cirka 1832 i Sverige. Ellen blev gift 4 maj 1862 i Søllerød, København, med Johan Peder Frederiksen, søn af Frederik Konrad Bøye og Ellen Maria Pedersen.1

Folketællinger og boliger

Bolig1862Øverød, Søllerød, København
Folketælling1880Holte, Søllerød, København2

Familie: Ellen Jonasdatter og Johan Peder Frederiksen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Peter Frederiksen, 44, Gift, Søllerød Sogn, Københavns Amt, Husfader, Daglejer, M
    Ellen Frederiksen, f. Jonassen, 48, Gift, Sverige, Hans Kone, K
    Johan Carl Frederiksen, 13, Ugift, Søllerød Sogn, Københavns Amt, Deres Barn, M.

Inger Maria Pedersen

K, f. 11 juni 1798, d. 7 marts 1799
     Inger Maria Pedersen blev født 11 juni 1798 i Søgård, Søholm, Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Hun var datter af Peder Larsen og Karen Nielsen. Inger Maria Pedersen blev døbt 1 juli 1798 i Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, bevidnet af Karen Pedersdatter.1 Inger Maria Pedersen døde 7 marts 1799 i Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Hun blev bisat fra Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, 10 marts 1799.1
Far-Nat*Peder Larsen f. 16 Aug 1767
Mor-Nat*Karen Nielsen f. 11 Okt 1758

Kildehenvisninger

  1. [S375] Claus Olischer, "Olischer," e-mail til Kaj Borggren, 2008.

Ruth Henth1

K

Kildehenvisninger

  1. [S149] Qvistgaard slægtswebsite, online ukendt url.

Hans Madsen Kofoed1,2,3,4

M, f. 24 december 1634, d. 21 januar 1704
Norman Lee Madsen skriver:5

Hans Madsen Kofoed became a very wealthy man through his own hard work, plus what his wife brought into the marriage with her. Karen Clausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. For his second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15, 1702.

Over the pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung a banner with the Kofoed coat-of-arms and the following inscription:

'Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634 Juleaften, død 1704 d. 1' Februarii.' From 'Bornholms Beskrivelse', Thurah, page 61.

The above given date of death seems to be in error - as other records place Hans Madsen Kofoed's burial on January 21, 1704, and that his probate hearing was held only a couple of days later, on January 23, 1704.

Norman Lee Madsen skriver:5

Skifte 23. januar 1704

Skiftet over fordum kaptajn over østre herredskompagni Hans Madsen Kofoed.

Skiftet opremser de løsøregenstande som tilfaldt Hans Madsen Kofoed efter sin sidste kone Karen Hermansen Bohns død d. 15. februar 1702.

Han var næsten 80 år gammel og forlængst overdraget Kofoedgård i Østermarie til sin yngste søn Jørgen Hansen Kofoed.

Løsøreregistreringen er overskueligt af denne grund. Gårdens avlsredskaber og boskabsvarer tilhørte allerede den yngste søn. Af værdifuldt løsøre fandtes: Et lille låsfast skab med 3 rum og en dør for 3 sld. En fyrrekiste med lås og 2 rum for 2 sld 3 mk. Bænkedyner, en flamsk agedyne for 1 sld. En syet bænkedyne med sort bund 4 alen lang for 2 sld 2 mk, en dansk bibel in folio for 5 mk og flere bordduge og håndklæder og husgeråd. Løsøre for i alt 62 sld og 4 sk. Skiftet oplyser at den salige mand ejede ½-parten af Kofoedgård, samt en andel af sin datters arvelod på 45 sld., derfra afgik 9 sld. til skifteforvalteren, og der var således 536 sld tilbage til deling mellem arvingerne. Gården var overdraget ved kontrakt pr 8 januar 1698. Pengene skulle Jørgen Jensen Kofoed udrede til sin søskende og søskendebørn. Hvis pengene blev stående i gården skulle de forrentes med 5 % pro anno. Kofoedgård blev således overdraget den yngste søn Jørgen og hans hustru

Christine Christophersen og deres arvinger.

På et epitaphium, der stod i Rønne Kirke fandtes følgende indskrift:

'Gud til ære og kirken til ziirath, haver den ærlige og gudfrygtige matrone Elisabeth, sal. borgmester Peder Koefoeds efterladte. ladet dette epitaphium staffere og bepryde, sig, sine og andre til godt eksempel. Anno 1685'.

'Allene Gud til ære og kirken til ziirlighed, er dette epitaphium bekostet og opsat af ærlige, højt agtbare, velviise og velfornemme mand, Peder Koefoed, fordum borgmester i Rønne, tillige med sin elskelige hustru, ærlige og gudfrygtige matrone, Elisabeth Mads Ravnsdatter, hvilket begge kom udi ægteskab, som var 29 år 11 mdr. og 7 dage, velsignet med 15 børn, 9 sønner og seks døtre, indtil Gud, almægtigste den 24. december 1648, hannem ved døden hjemkaldede, udi sin alders 50. år, 6 mdr. og 9 dage.' Ovenover var Koefoeds og hustrus våbner. (se Thura: Bornholms beskrivelse side 133).

Bornholmske samlinger 13 bd. s. 148 ff (Rønne 1920)

Koefoedgaard i Østermarie. Af Karl M. Kofod.

Ovennævnte Proprietærgaard, som ligger smukt 11 km fra Bornholms Østkyst, fortjener sikkert alle Bornholmeres Interesse -- ikke fordi den i særlig Grad imponerer ved Beliggenhed eller Størrelse, men fordi den engang har spillet en rolle i Øens Historie og fordi den i Koefoedslægtens Eje har gaaet i Arv fra Fader til Søn gennem ca. 400 Aar. Navnet og enkelte Udtryk i forskellige Dokumenter tyder for resten paa, at den har været i samme Slægts Hænder længere tilbage i Tiden; men ligesom den med Sin kønne Udsigt over Kyst og Hav ellers ligger idyllisk hengemt mellem Skove og Bakker, saaledes har dens Beboere kun nu og da ved en historisk Bedrift kastet et Blik ud i Tidens Hav og ellers levet temmelig uberørt af de store Begivenheder. Ifølge Bidstrups Stamtavle over Familien Koefoed var der iblandt de normanniske Vikinger Mænd med dette Navn; og imellem Wilhelm Erobrerens Folk, der indtog England 1066, fandtes en Adelsmand, der hed Arnfred Kofod.

Skønt alle 'Kofoder' sikkert er udgaaet fra een Slægt, har man dog stavet Navnet meget forskelligt. Den oprindelige Stavemaade har som anført været Kofod efter Ordlyden; men da den sidste Koefoedgaardsejer ønsker Navnet stavet med 2 e-er, benyttes denne Skrivemaade her. Naar Koefoedgaard oprindelig er bygget, kendes lige saa lidt som Tiden for andre bornholmske Gaardes Grundlæggelse; men om dens Jords tidligste Brug minder en nu sløjfet Høj 'Gaasehøj', hvori der fandtes Oldsager (Sværd og Perler) fra Broncealderen, ligesom der Nord for Gaarden findes en bevokset Bakke, der kaldes Egeshøj, som rimeligvis ogsaa indeholder Fortidsminder; og den er fredlyst under Nationalmuseet. Fra Toppen af denne Høj haves en storslaaet Udsigt over Omegnen imod Syd og Øst helt ad Svaneke til.

Med Hensyn til Koefoedgaardens Terræn saa er dette som før antydet noget vekslende, idet det hæver sig om Gaarden til de 3 Sider og sænker sig mod den fjerde med smaa Bækløb gennem Lavningerne. Jordens Bonitet er gennemgaaende god.

Underlaget er vel noget sandet mod Nordvest; men ellers er det leret; og imod Syd findes dyb Muldjord. Derfor var Gaardens oprindelig. 200 Tdr. Ld. Store Areal sat højt, nemlig til 20 Tdr. Hartkorn. Fordelingen af Skov, Eng og Ager, saadan som den var l ældre Tid, ses paa hosstaaende kort. Enkelte Jordstykker havde interessante Navne, som: Dragelund, Højskov, Mælskov, Mølleskov, Enehave, Sara Vang, Tyvehegnsbækken, Kalveløkkebækken, Stagge, Sandfoden, Gaaseager, Dynddahlsstykket, Store Ager, Mølleager og Hvedeløkke osv. Oprindelig skal Koefoedgaard have hørt til de unummererede Proprietærgaarde, men da den optog Dynddamsgaards Stæl i sit Areal, antog den ogsaa dennes Nummer, som var 23; og saaledes er Koefoedgaard bleven den 23. af Østermarie Sogns Selvejergaarde.

Den første Koefoedgaardsejer, Historien kender, var en Poul Koefoed, i hvis Hus, d.v.s. Gaard, danske og Iybske Sendemænd holdt Møde i Juli 1543 for at undersøge Lybækkerfogden Bernt Knops Forhold (Hübertz' Aktst. Nr. 121); og da den Foged som bekendt var en haard 'Hund' at 'bides' med, maa Poul Koefoed uden Tvivl have været en baade modig og indflydelsesrig Mand. Ifølge Julius Bidstrups Stamtavle over Familien Koefoed var han ogsaa Sandemand og Oldermand i Østermarie. Det var en vanskelig Tid, han levede i. Baade Bernt Knop og den danske Konge (Kristian den 3die) krævede Ekstraskatter af Bønderne; og i de Aar var det, at Folket ved Kongens Magtbud skulde omvendes fra at være Romerkatolikker til at blive lutherske Kristne. Der har altsaa været mange Sager, som Poul Koefoed har maattet være med til at ordne. En af Poul Koefoeds Sønner var rimeligvis den Esper eller Espern Koefoed, som beklædte Borgmesterembedet i Rønne 1590. Han skænkede i Aaret 1591 Rønne Kirke en Tavle, 'hvorpaa nogle bibelske Historier ere i Maling forestillede' (Thuras Beskr. S. 130).

Paa den Maade viste de fornemmne deres Fromhed den Gang. Den anden af Poul Koefoeds Sønner var 'formodentlig' Peder Koefoed, som blev næste Ejer af Koefoedgaard. Han var ogsaa en anset Mand, kaldte sig selv Frimand og førte et Bomærke i sit Segl. Foruden Koefoedgaarden ejede han flere Gaarde, bl. a. Baggesgaard i Klemensker; og han var gift med en adelig Dame, Henning Gagges Datter, med hvem han levede i et lO-aarigt Ægteskab og avlede 5 Børn, der alle døde tilligemed Moderen i Aaret 1585. Peder Koefoed søgte om og fik kongelig Bevilling paa at beholde sin Hustrus Gods, hvorefter han giftede sig igen.

Hans 2den Hustru var Inger Peder Hansens Datter, der skænkede ham 9 Børn, som var mere levedygtige end de førnævnte. Nr. l, Poul, blev Borger i Stralsund. Nr. 2, Oluf, blev efter nogen Skoleuddannelse i Kolberg først Købmand, senere Raadmand i Rønne og derelter 1624 Borgmester i Ystad, hvor han virkede til sin Død 1636. Som Borgmester i den skaanske By erhvervede denne Oluf sig saa stor Anseelse, at Præsten dersteds, Lavrits Pedersen, saa sig foranlediget til at holde en Ligtale over ham, der fylder 168 trykte Bogsider. Et Eksemplar af denne Bog ejes af Ritmester H. C. Koefoed; og Prædiken med sit svulstige Sprog og overstrømmende Patos af den afdøde er et karakteristisk Træk fra den Tid. Nr. 3 af Peder Koefoeds Børn var Sønnen Peder, der kom til at eje Baggesgaard en Tid. Nr. 4: Jakob og Nr. 5: Jørgen vides intet om. Nr. 6 var en Datter, Boel, der i Ægteskab med en Christen Laursen blev Moder til Poul Hartvig, Byfoged i Svaneke, fra hvem en talrig Slægt nedstammer. Nr. 7 var Elsebe, der ægtede Niels Berrildsen til Gadebygaard i Østermarie. Nr. 8, Anna, blev gift med en Jens Spager i samme Sogn; og Nr. 9, Mads, blev gift med Karen Hansdatter Koefoed og fik Fædrenegaarden. Vel staar førnævnte Oluf Koefoed en Tid som Ejer af denne Gaard; men ved Skiftet efter deres Fader 1619 var det Mads, som boede paa Koefoedgaarden og selvfølgelig ogsaa drev den; og saadan var Forholdet ogsaa 11 Aar senere, da Oluf giver ham Skøde paa Gaarden. Sagen har vel forholdt sig saaledes, at da Børnene efter deres Faders Død holdt et fredeligt Skifte og delte hans efterladte Gods imellem sig, saa har de efter gammel Hævd udvalgt den yngste Broder til at have Fædrenegaarden; men da Arvingen endnu var umyndig, har Oluf som det ældre og tillige det juridiske Medlem af Familien taget det officielle Skøde paa Koefoedgaard, som han saa overlod til Mads 1630. Mads Koefoed maa i Henhold til Sine ældre Brødres Alder være født omkring Aar 1600; og han blev ikke gammel, idet han ifølge Stamtavlen maatte opgive det jordiske Liv ved Aar 1646. Om ham vides ikke ret meget; men det fremgaar af flere Dokumenter, at han har maattet trækkes med økonomiske Vanskeligheder. 1624 maatte han gaa med til at sælge en i Østerlars Sogn liggende Gaard, som hans Hustru Karine Koefoed havde Arvelod i, og bruge det indkomne til at dække Gæld med; men denne forøgedes saa igen, da han efter sin første Hustrus Død giftede sig paa ny og skulde udbetale Mødrenearv til Børnene. Ifølge Skifte, som hans 2den Hustru, Karine Hansdatter, holdt efter hans Død 1646, var Koefoedgaardens Bygninger 'gamble baade paa Thag Tømmer og Thillede (og) forderfuede,' saa Mads Koefoed maa ikke have haft Raad til at holde dem i ordentlig Stand. Det maa ogsaa bemærkes, at der krævedes store Skatteydelser i de Tider, særlig l645, da Svenskerne brandskattede Øen og ligefrem plyndrede adskillige Gaarde. Ved omtalte Skifte var Koefoedgaarden saa blottet for Løsøre, at dette ikke engang vurderedes.

Det fremgaar for resten af Dokumentet, at visse Kreditorer og Arvinger havde tilegnet sig en Del af det; og Bygninger med Jorder og alt tilliggende sattes kun til 700 Slettedaler (ca. 1500 Kr.), som der var Gæld for, saa der har ikke været meget at dele mellem Arvingerne; og dog var der Strid om Fordelingen.

Dette gjaldt særlig om, hvem der skulde have 'Sæde, Adgang og Indløsningsret' til Gaarden; thi medens Børnene af første Kuld holdt paa, at retten tilkom den yngste iblandt dem, nemlig Hans, saa vilde Mads Koefoeds efterlevende Enke have Gaarden overladt til sin eneste ilive værende Søn Jørgen; men skønt 'tolff Sambfrænder', som var med at dømme i Sagen, talte til Fordel for sidstnævnte, blev Sagen dog ordnet saaledes, at Hans overtog Slægtens gamle Gaard.

Mads Koefoed havde i sine Ægteskaber 7 Børn i alt. Nr. 1 var Peder, der blev Raadmand i Svaneke, og i Ægteskab med en Elsebeth blev Fader til nogle og Stamfader til flere fremragende Personer, saasom den retslærde Professor Peder Koefoed Ancher (1710--1788), Professor, Stiftsprovst Lorentz Ancker (1746--1798), Overkrigskommissær og Toldinspektør Johannes Nicolaj von Kløcker (1788--1862) o. m. fl. Nr. 2 var Poul, der blev Borgmester i Svaneke og i Ægteskab med Elsebe Hermansdatter Bohn og senere med Magdalene Margrethe Heseler ligeledes fik Børn og Børnebørns Børn, der vandt sig bekendte Navne, af hvilke kan nævnes Sognepræst Johan Koefoed, Neksø1676-1750; og særlig maa fremhæves den berømte Professor og Filolog Johan Nicolaj Madvig (1804-1886) samt endvidere Oberstløjtant og Kommandant paa Bornholm Johan Christian Funch (1746-1808) og en lang række Langhorner og Wolfsener, Hjorter og Jespersener m. fl. Det kan vel ogsaa interessere, at Kunstmaleren, Ingeniøren og Lægen og Historikeren Zahrtmann samt Skibsrederen Mogens Christiansen og Konsul J. P. J. Hintze er udgaaet fra samme Rod. Nr. 3 var lohanne Koefoed, som hlev gift med Mogens Ipsen, Østermarie. Nr. 4 var Elsebe Koefoed, som ægtede Kaptajn Anders Thiesen, Svaneke, og Nr. 5 var Hans Madsen Koefoed, der blev Kaptajn og gift 1ste Gang med Karen Clausdatter Kjøller og 2den Gang med Karen Hermansdatter Bohn og fik Fædrenegaarden. Om Mads Koefoeds 2 Børn af 2det Ægteskab vides ikke andet, end at det ene døde som lille. Hans Madsen Koefoed, som var født 1634 og døde 1704, maa have faaet stor Medgift med sine Hustruer og dertil været en dygtig Husholder; thi han blev trods al Elendighed til at begynde med en velhavende Mand; og han har uden Tvivl genopbygget den forfaldne Gaard. Stillingen som Sognets Sandemand og Kaptajn i Bornholms Milits har jo ogsaa stivet af og støttet, saa der kunde blive Raad til lidt ud over det almindelige. Som Officcr skal han efter Familiens Tradition have været med de bomholmske Udsendinge, der overgav Øen til Kong Frederik den 3die 1658, og ved den Lejlighed faaet et forgyldt Sølvbæger af samme. Da Hans Madsen Koefoed imidlertid ikke er nævnt i Fortegnelsen over de omtalte Udsendinge, tvivles der om Traditionens Rigtighed; men det kunde jo ogsaa tænkes, at han ved en anden Lejlighed har været med Udsendinge hos Kongen. Det, at hans Efterkommer i 7. Led, Ritmester H. C. Koefoed, opbevarer et saadant Sølvbæger, som er gaaet i Arv fra Slægt til Slægt, taler jo for, at der er noget om det med den overleverede Historie. At Kaptajn Hans Madsen i hvert Fald har haft noget med Kongen at gøre, lader sig ikke modbevise.

Ritmester H. C. Koefoed gemmer nemlig et af Kong Kristian den 5te egenhændig underskrevet Dokument, der hjemler Kaptajnen Skattefrihed paa Koefoedgaard, og det Iyder som følger:

'Vii Christian dend femte af Guds Naade, Konge til Danmark oc Norge, de Venders oc Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn oc Dytmarsken, Herre udi Oldenborg oc Delmenhorst. Giøre alle Witterligt, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt oc begivet voris allernaadigste Confirmation paa efterskrefne Skiøde liudendes ord efter andet som følger, Hans von Meullengrach, Kgl. Majsts til Danmark oc Norge etc. Bestaller General Directeur ofver Toldvæsenet udi Jylland oc Fynn, giører for alle Witterligt, udi dette mit obne bref at jeg hafuer soldt oc afhendt, oc hermed selger skiøder oc aldeelis afhænder fra mig, min Hustru, børn oc arfvinger til Erlig oc Velagt Mand Hans Koefoed Madsen, Sandmand udi Østermarie Sogn, hans Hustru, børn og arfvinger deris gaards afgifft hand selff paaboer som er d. 23 udi Jordebogstall, dets aarlige Landgilde effter Jordebogen hvilket jeg Hans von Meullengrach af sal: hd. Jacob Bendixens arfvinger mig lovligen tilforhandlet hafver, effter Kgl. Majsts Naadigste Pandteskiødes formelding som jeg udi nogle Aars tid ved min Fuldmægtiger herpaa Landet hafver ladet annamme oc oppeberge, nemlig fiire Pund Thimarch Smør, En Tønde biug, Een tønde oc halffierde skeppe auer (Havre), 1 Koefring (Nød ?), 1 Svinfring (Gris ?), ct Faar, een gaas, tolf Høns, Siuf Læs Weed, it Læs Limsteen, femb Skilling, halfottend alt: Ugeldt, Thow March oc halft fembte skillings Skrifver oc Sommernøds Penge, Item desforuden Egt oc arbeidspenge effter sedvanlige maade; Hvorforr Jeg Hans von Meullengrach hafver annammet oc bekommet af bemeldte Hans Koefoed god fornøyelse udi rede penge fylleste oc fuld Wærd, saa jeg tacker hannem for god oc reedelig betaling i alle Maader, Thi skal offtbmld. Hans Koefoed Madsen, hans Hustru børn oc arfvinger hafve, niude oc beholde forskrefne gaards afgifft oc Rettighed, saasom Welbemelts Sal: Hr. Jakob Bendixen oc hans Arfvinger, effter højstbemeldte Kong. Maj.

Naadigste Pandteskiøde, oc jeg Hans von Meullengrach dereffter iligemaade hidindtil niudt oc hafft hafver, indted undertagen eller fraskildt det være sig ved hvad Nafn det med nefnes Kand, eller er at forstaae udi nogen maader, det for it fuldkommen Kiøbt Kiøb at hafve oc beholde; Oc derfore hæfter Jeg Hans von Meullengrach for mig oc mine Arfvinger at være, oc hermed er, oc vil blifve fornefnte Hans Koefod hans hustru samt deres børn oc arfvinger for føede oc Uføede fuldkommen hiemmel oc tilstand til berørte gaards Landgildes afgifft oc Rettighed som forskrefvet staar, som derpaa enten vcd Landslov eller i andre maader tale ville eller Kunde, oc herudi inden holde Hans Koefoed, hans Hustru børn oc Arfvinger skadesløs udi alle tilfælde, Dis til Vidnesbiurd oc trøg Bekreftelse hafver jeg min egen Haand her neden underskrefve, oc mit Zignet hostrøgt, oc dette mit udgifne Skiøde Wiidere ved min Fuldmægtig vedstaae oc bekreffte inden Borringholms Landsting naar begieris, Actum Almegaard På Borringholmb dend fembte July Anno It Tusende Sex hundrede, Halffierdssindtstyfe oc fiire. Hans von Meullengrach. L. S.

Da ville vi bemelte Skiøde udi alle des Ord, Clausuler oc Puncter eftersom det herofver indført findes, allernaadigst hafve Confirmeret oc, Stadfæst, saa oc hermed saaat det icke strider imod Landslov og ret, Confirmerer oc stadfæster, forbindendes alle oc eenhver, herimod efftersom forskrefvet staar, at hindre, eller udi nogen maader forfang at giøre, Under vor Hyldest oc Naade.

Gifvet paa vort Slot Kiøbenhafn den 11. Maj Anno 1682. Under vort Zignet.
Christian.

Allerunderdanigst læst Inden Borringholms landsting Onsdagen dend 14 Juny 1682. Luxdorph.

Allerunderdanigst observered paa Skiffted efter Sal. Hr. Jørgen Koefoed paa Koefoedgaarden dend 27. Juli Anno 1737. Thiessen. Allerunderdanigst i Retten lagt 1æst og paaskreven inden oster Herredsting d. 17. Novbr. 1777 testeret. J. Madvig.

Af ovenanførte i et gammeldansk Sprog affattede Dokument kan man altsaa se, hvor store Landgildeydelserne (Proprietærskylden) fra Koefoedgaard tidligere har været, og hvorledes Hans Madsen Koefoed har købt sig fri for det hele ved at give en Sum i rede Penge til Generaldirektør for Toldvæsenet Hans von Meullengrach, som før havde tilkøbt sig dem af en Jakob Bendixen. Dette, at Proprietærskylden blev svaret til private, skal have været ret almindeligt i hine Dage; og derfor handledes der med den ligesom med andet Gods (Se Bornh. Saml. IV. S. 46 og 47).

Ifølge Ordlyden af anførte Dokument skulde man tro, at den tilkøbte Skattefrihed skulde vedblivende gælde for Slægtens Efterkommere, der arvede Gaarden; men ved en kgl. Forordning af 14. Okt. 1773 bestemtes det, at en indløst Landgilde paany skulde vaagne op, naar Gaarden gik i Arv, og dog skal Forordningen ikke være overholdt altid, hvad sidste Paategning påoven anførte Dokument synes at tyde paa. Ogsaa Kirketiende har Koefoedgaard saa vel som andre Proprietærgaarde været fritaget for. I Kirkens Regn skab for 1686 staar: 'Koefoedgaard er ej sædvanlig at give nogen Tiende, men forhjælper undertiden med Trætil Kirkens Bygning. 1690 haver dog Velbr.ne Capit. Hans Koefoed af Kærlighed til Gud og hans Tempel lovet frivillig at ville forære Kirken en ny Messe-Hagel samt yde 1 Td. Byg aarlig.' Dette Træk tyder for Resten paa, at Kaptajnen har været en rettænkende og god Mand.

Nu er Koefoedgaardens Skattefrihed en Saga blot; men den paagældende Familie nød jo godt af den, saa længe den var i Hævd.

Kaptajn Hans Madsen Koefoed synes at have været adelig eller i al Fald indgiftet i en adelig Slægt.

Ritmester H. C. Koefoed opbevater et gammelt Dokument, hvori Kong Frederik d. 3die bifalder, at en Karen, som vistnok er Kaptajnens Hustru, faar en Del Bøndergaarde og Gods (som Kronen har i Pant) efter Adelsmanden Otto Marsvins Arvinger; og hun maa altsaa have været i Familie med nævnte Adelsslægt og altsaa hendes Børn ogsaa. Baade Thura, Skovgaard og Jul. Bidstrup fortæller, at der over Prædikestolen i Østermarie Kirke har hængt en Fane, hvorpaa saas et Vaaben med en Kofod i Skjoldet og denne Indskrift: 'Herunder hviler velædle Herre Captain Hans Madsen Koefoed, fød I 1634 Juuleaften, død 1704 den 1ste Februarii . Ovennævnte Herre efterlod sig følgende Børn, som alle havde Karen Clausdatter Kjøller til Moder:

1. Mads Hansen Koefoed, der blev Storbonde og gift første Gang med Elisabeth Andreasdatter Rosman og anden Gang med Anna Lesler og fik 11 Børn, blandt hvis Efterkommere kan nævnes fremragende Mænd som Kommanldør i Flaaden M. A. C. C. Wulf, født 1828 og Professor Hans Koefoed Whitte, født 1810.

2. var Karen Koefoed, der blev gift med Mathias Carlsen, Neksø.

3. var Johanne Koefoed, der ægtede Hans Madsen Koefoed til Eskildsgaard i Pedersker.

4. Claus Koefoed, som blev Major og kom til Maglegaard, idet han blev gift med 'Befrierens Enke Elisabeth Akelaje.'

5. Poul Hansen Koefoed, som blev Købmand og gift med en Gertrud; af hans mest fremragede Efterkommere nævnes Kammerassessor og Kunstmale Herman Hansen Kofoed (1743--1815).

6. Kristine Koefoed, som blev gift md 'Berieren's Søn, Kaptajn Hans Jensen Koefoed til Sjælegaard i Østermarie.

7. Den sidste var Jørgen Hansen Koefoed, der ægtede Kierstine Christophersdatter Hansen og fik som yngste Søn Fædrenegaarden i Arv.

Jørgen Hansen Koefoed var født c. 1677 og døde allerede 1737, saa han maatte nøjes med 60 Aars Levetid. Om ham vides heller ikke andet end lidt om hans Familie- og Formuesforhold. Ved Skiftet efter hans Faders Død 1704 blev Koefoedgaarden med Jorder vurderet til 1000 Slettedaler, som han altsaa maatte tilsvare; og Ejendomspriserne maa have været noget konstante den Gang, for 24 Aar efter, da Jørgen Hansen Koefoed holdt Skifte efter sin Hustrus Død 1728, blev Gaarden sat til samme Værdi; men medens der ved hans Faders Overtagelse af Kofoedgaard næsten intet Løsøre fandtes, saa var der ved sidstnævnte Skifte en forbavsende Mængde Husdyr og Sager, som blev vurderede.

Hans Madsen Kofoed was Captain for the East District (Øster Herred) company and was given the esteemed position of Reeve (Sandemand), also with the East District. He became a very wealthy man through his own hard work, plus what his wife brought into the marriage with her. Karen Clausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. For his second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15, 1702, no children in their marriage.

Over the pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung a banner with the Kofoed coat-of-arms and the following inscription:

'Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634 Juleaften, død 1704 d. 1' Februarii.' (Hereunder rests the noble Esquire and Captain Hans Madsen Kofoed, born Christmas Eve 1634, died February 1, 1704.) From 'Bornholms Beskrivelse', Thurah, page 61.

The above given date of death seems to be in error - as the Østermarie parish register states that Hans Madsen Kofoed's burial was on January 21, 1704. His probate hearing was held only a couple of days later, on January 23, 1704.

From the Østermarie kirkebog:

Maj 19, 1693: Karen Hans Kofods begraved, 57 aar gl.

Extracted from the probate record for Karen Clausdatter Kjøller, January 22, 1694, page 203:

Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede og ved døde afgich paa Koefoedsgaard, leliggende udi ØsterM Sogn. Jemmellen den sal. matrones efterlatte hosbonde Capitain Hans Koefoed… børn, som er 4 sønner, og 3 døtter, som er, dend eldste søn Mads Koefoed paa Almegaard i Knudsker Sogn. Dend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard i Øster Maria Sogn. Dend tredie søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgaard i Pedersker Sogn, dend yngste daatter Kirstine Koefoedsdaatter.

From the Østermarie kirkebog:

February 7, 1702: Karne Capt. Hans Kofods begraved, 58 aar gl.
January 21, 1704: Capt. Hans Kofod begraved, 69 aar gl.

Extracted from the probate for Hans Madsen Kofoed, 23 Jan 1704, page 7:420b:

Sahlig mand Hans Koefoed Madsen for den bestalter Capitain ofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgaard belliggende udi ØstermariæSogn. Imellem denne salig mands efterlefvende børn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døtter. Hvor af den eldste søn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegaard i Knudsker Sogn sin egen værge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuer Øster Herrds Compagnie. Dend 3' søn er Pouel Koefoed handelsmand og borger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boende paa Koefoedsgaard i ØsterM Sogn. Dend eldste daatter var afgangen Karne Hans Koefoeds daatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boende i Nexøe og nu ved døden afgangen efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2 døttre, hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge, dend anden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er til fore anordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskesgaarden i Pedersker Sogn, dend eldste daatter er Elsebeth Mathias daatter nu paa 15 aar gammel, for hende er Pouel Koefoed hendes moderbroder boende i Rønne værge, dend yngste daatter er Kirstene Mathiasdaatter nu paa 12 aar gammel, for hende er for hen til værge anordned hendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegaard i Knudsker Sogn. Dend anden denne salig mands daatter er Johanna Hans Koefoeds daatter i echtekab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgaard i Pedersker Sogn. Dend yngste denne salig mands daatter var afgangen Kirstene Hans Koefoeds daater som var i echtskab med Lieutenant Hans Koefoed Jensen boende i ØsterM Sogn, efter hende lefuer 2 sønner, og 3 døttre, hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa 7 aar gammel, dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gammel, den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9 aar gammel, dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter paa 5 aar gammel, den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar, for demmen er faderen self værge efter loven.


Skiftet efter Karen Clausdatter eksisterer og haves i kopi:
Dato 22. januar 1694.

Skiftet skulle dele mellem den efterlevende mand Kaptajn Hans Kofoed Madsen og deres 4 sønner og 3 døtre. Den ældste søn Mads Kofoed på Almegård i Knudsker, den næst ældste søn var fenrik Claus Kofoed på Maglegård i Østermarie. Den tredie søn Poul Kofoed også i Østermarie sogn. Den yngste søn Jørgen Kofoed var 17 år. Den ældste datter hed Karen Kofoedsdatter som var i ægteskab med med Mathias Carlsen i Nexø. Den næste datter Hanna Kofoedsdatter var gift med kaptajn Hans Kofoed på Eskegård i Pedersker. Den yngste datter var ikke gift og ligesom for den yngste søn var faderen værge for dem. De var altså under 23 år.

Skiftet opremser ikke løsørerne, men nævner hovedgrupper og deres værdier: Den avlede sæd var vurderet til 60 sld, kvæg, stude og ungt kvæg var værdisat til 240 sld, heste og hopper til 160 sld, fårene til 15 sld, svin for 6 sld, gæssene for 2 sld og bierne til 10 sld. Sølvvarer var fordelt i enighed.

Bænke og linneklæder var delt mellem arvingerne i al mindelighed, kobberet blev taxeret til 60 sld, tinnet til 15 sld, messinget til 10 sld og jernvrer for 12 sld, Boskabsvarer såsom vogne og avlsredskabet, harver stole og al andet trævarer til 190 sld. Der var tilståedne gæld til boet på 50 sld.

Værdien af løsøren i alt blev på 730 sld. Herfra blev der trukket 50 sld til kvindes begravelse og til de tre ugifte børn (2 sønner og 1 datter) blev der til hver af drengene hensat 50 sld og til datteren hele 100 sld. 200 Sld til til skiftets afholdelse. I alt 450 sld skulle fratrækkes. Tilbage var der så 280 sld, hvoraf faderen skulle have den halve del og det besluttedes af de 7 børn hver skulle have en lige stor del, altså 20 sld til hver.

Foruden Kofoedgård i Østermarie ejede Hans Madsen Kofoed den 22 sg Sjælegård i samme som. Gårdene kunne ikke deles før de 'af Mænd vorder Taxceret'

Skifte:

Sahlig mand Hans Koefoed Madsen for den bestalter Capitain ofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgård belliggende udi Østermariæ Sogn. Imellem denne salig mands efterlefvende børn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døttre. Hvor af den eldste søn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegård i Knudsker Sogn sin egen værge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuer Øster Herrds Compagnie. Dend 3' søn er Pouel Koefoed handelsmand og borger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boende paa Koefoedsgård i ØsterM Sogn. Dend eldste daatter var afgangen Karne Hans Koefoedsdaatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boende i Nexøe og nu ved døden afgangen efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2 døttre: hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge; dend anden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er til fore anordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskesgården i Pedersker Sogn; dend eldste daatter er Elsebeth Mathias daatter nu paa 15 aar gammel, for hende er Pouel Koefoed hendes moderbroder boende i Rønne værge; dend yngste daatter er Kirstene Mathiasdaatter nu paa 12 aar gammel, for hende er for hen til værge anordned hendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegård i Knudsker Sogn. Dend anden denne salig mands daatter er Johanna Hans Koefoedsdaatter i echtekab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgård i Pedersker Sogn. Dend yngste denne salig mands daatter var afgangen Kirstene Hans Koefoeds daater som var i echtskab med Lieutenant Hans Koefoed Jensen boende i ØsterM Sogn, efter hende lefuer 2 sønner, og 3 døttre: hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa 7 aar gammel; dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gammel; den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9 aar gammel; dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter paa 5 aar gammel; den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar, for demmen er faderen self værge efter loven.

     Hans Madsen Kofoed var kaptajn og sandemand i 23. Sg. Kofoedgård, Østermarie, Øster, Bornholm. Han blev født 24 december 1634 i Svaneke.1 Han var søn af Mads Pedersen Kofoed og Karen Hansdatter Kofoed. Hans blev gift cirka 1655 i Bornholm med Karen Clausdatter Kjøller, datter af Claus Hansen Kjøller og Boel Svendsdatter. Hans Madsen Kofoed blev nævnt i skiftet efter Jens Pedersen Kofoed 22 januar 1691.6 Hans Madsen Kofoed blev nævnt i skiftet efter Karen Clausdatter Kjøller 22 januar 1694.7 Hans blev gift 31 januar 1694 i Svaneke, med Karen Hermansdatter Bohn, datter af Herman Clausen Bohn og Kirstine Madsdatter. Hans Madsen Kofoed blev nævnt i skiftet efter Karen Hermansdatter Bohn 15 februar 1702.8 Hans Madsen Kofoed døde 21 januar 1704 i Østermarie, Øster, Bornholm, i en alder af 69 år. Hans ejendele blev skiftet 23 januar 1704.9
Far-Nat*Mads Pedersen Kofoed f. c 1600, d. c 1646
Mor-Nat*Karen Hansdatter Kofoed f. c 1602, d. ml 1637 - 1645

Børn af Hans Madsen Kofoed og Karen Clausdatter Kjøller

Familie: Hans Madsen Kofoed og Karen Hermansdatter Bohn

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  3. [S44] Julius Bidstrup, Müller, Madvig og Sode.
  4. [S93] Margit Tobberup, Kjøllerslægterne.
  5. [S40] Kristian Kure, Kures Gårdfortegnelser.
  6. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Koefoed Pedersen, capitain, 5. Vg. Østermarie.
    Elisabeth Ackeleje. Laugv: Casper Henrich Westerwalt, capitain.
    Ved første ægt med afg. ?. 5 søn. 8 døt.
    A: Hans Koefoed, fendrich, myndig, København. Værge: Svoger, Christen Nielsen.
    B: Sander Koefoed, København. Værge: Jens Ollufsen.
    C: Jørgen Koefoed, sergeant, marier. Værge: Svoger Hans Jensen.
    D: Detlef Koefoed, rejst til Ostindien. Værge. Svoger, Hans Ollufsen.
    E: Mathias Koefoed, f. 1672. Værge: Hans Koefoed, capitain, Østermarie.
    F: Margrethe ?, gm. Hans Ollufsen, Øster Sogn.
    G: Sidzele ?, gm. Hans Jensen, Aaker.
    H: Lisebeth ?, gm. Jens Ollufsen, Ibsker.
    I: Anne ?, død, var gm. Afg. Lorrent Tyrvalt. 4 søn. 1 dat.
    J: Magdalene ?, død, var gm. Christen Nielsen, corporal, Ibsker. 1søn. 3 døt.
    K: Kirstene, Jens Koefoedsdatter, trolovet med Petter Tiesen. Værge: Peder Mogensen, Bodilsker.
    L: Karen, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. Værge: Søstermand, Hans Ollufsen.
    M: Johanna, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. ( Tvilling.). Værge:Søstermand, Hans Jensen.
    Ved ægt med enken. 1 dat.
    N: Elisabeth, Jens Koefoedsdatter. Værge: Hans Koefoed, capitain, Pedersker .
  7. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karen Clausdatter, Kofodgård, Øster Sogn.
    Hans Koefoed Madsen, capitain.
    4 søn. 3 døt.
    A: Mads Koefoed, Almegård, Knudsker.
    B: Claus Koefoed, fendrich, Maglegård, Østermarie.
    C: Poul Koefoed, egen værge, Østermarie.
    D: Jørgen Koefoed, f. 1677. Værge: Far.
    E: Karen Koefoedsdatter, gm. Mathias Carlsen, Nexø.
    F: Hanna Koefoedsdatter, gm. Hans Koefoed, capitain, Eskegård, Pedersker.
    G: Kirstine Koefoedsdatter. Værge: Far.

    Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede og ved dDend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegård i Øster Maria Sogn. Dend tredie søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgård i Pedersker Sogn. Dend yngste daatter Kirstine Koefoedsdaatter.
  8. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karen Herman Bohnisdatter, Kofodsgård, Østermarie.
    Hans Kofod, capitain.
    4 søn. 2 døt.
    A: Didrich Wolfsen, egen værge.
    B: Albret Wolfsen, egen værge.
    C: David Wolfsen, egen værge.
    D: Mads Wolfsen, egen værge.
    E: Elsebeth ?, Mads Kofod, Svaneke.
    F: Karen ?, Herman Kofod, Svaneke.
  9. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Kofoed Madsen, enkemand, capitain, Kofodgård, Østermarie.
    4 søn. 3 døt.
    A: Mads Kofoed Hansen, egen værge, Almegård, Knudsker.
    B: Claus Kofoed Hansen, egen værge, capitain, Østerherred.
    C: Poul Kofoed Hansen, handelsmand, Rønne.
    D: Jørgen Kofoed Hansen, Kofodgård, Østermarie.
    E: Karen Hans Kofoedsdatter, død, var gm. Mathias Carlsen, Nexø. 2 søn. 2 døt.
         1: Carl Mathiasen, egen værge.
         2: Poul Mathiasen, f. 1686. Værge: Morbror, Claus Kofoed og fastermand, Hans Kofoed Madsen.
         3: Elsebeth Mathiasdatter, f. 1689. Værge: Morbror, Poul Kofoed.
         4: Kirstene Mathiasdatter, f. 1692. Værge: Morbror, Mads Kofoed.
    F: Johanne Hans Kofoedsdatter, gm. Hans Kofoed Madsen, capitain, Eskegård, Pedersker.
    G: Kirstene Hansdatter, død, var gm. Hans Kofoed Jensen, løjtnant, Østermarie. 2 søn. 3 døt.
         1: Jens Kofoed Hansen, f. 1697.
         2: Hans Kofoed Hansen, f. 1703.
         3: Margrethe Elisabeth Hans Kofoedsdatter, f. 1695.
         4: Catrine Kirstina Hans Kofoedsdatter, f. 1699.
         5: Kirstina Hans Kofodsdatter, f. 1703. Værge: Far.

    Sahlig mand Hans Koefoed Madsen for den bestalter Capitain ofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgård belliggende udi ØstermariæSogn. Imellem denne salig mands efterlefvende børn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døttre. Hvor af den eldste søn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegård i Knudsker Sogn sin egen værge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuer Øster Herrds Compagnie. Dend 3' søn er Pouel Koefoed handelsmand og borger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boende paa Koefoedsgård i ØsterM Sogn. Dend eldste daatter var afgangen Karne Hans Koefoedsdaatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boende i Nexøe og nu ved døden afgangen efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2 døttre: hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge; dend anden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er til fore anordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskesgården i Pedersker Sogn; dend eldste daatter er Elsebeth Mathias daatter nu paa 15 aar gammel, for hende er Pouel Koefoed hendes moderbroder boende i Rønne værge; dend yngste daatter er Kirstene Mathiasdaatter nu paa 12 aar gammel, for hende er for hen til værge anordned hendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegård i Knudsker Sogn. Dend anden denne salig mands daatter er Johanna Hans Koefoedsdaatter i echtekab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgård i Pedersker Sogn. Dend yngste denne salig mands daatter var afgangen Kirstene Hans Koefoeds daater som var i echtskab med Lieutenant Hans Koefoed Jensen boende i ØsterM Sogn, efter hende lefuer 2 sønner, og 3 døttre: hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa 7 aar gammel; dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gammel; den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9 aar gammel; dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter paa 5 aar gammel; den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar, for demmen er faderen self værge efter loven.