Claus Bryld

M
     Claus Bryld er søn af Børge Michael Bering Bryld og Alice Elisabeth Sidney Møller.
Far-Nat*Børge Michael Bering Bryld f. 15 Aug 1908, d. 30 Jan 1958
Mor-Nat*Alice Elisabeth Sidney Møller f. 7 Apr 1908, d. 25 Dec 1973

Børn af Claus Bryld og Tine Begtrup

Børge Michael Bering Bryld1

M, f. 15 august 1908, d. 30 januar 1958
”Fri mig fra befrielsen”

Jakob Holm i Kristeligt Dagblad, 5. maj 2000

Fortællingen om besættelsen og befrielsen er ikke i sig selv mytisk, men brugen af den er, fordi den fjernes fra de historiske og politiske realiteter, siger Claus Bryld, der er søn af topnazisten Børge Bryld.

At det ikke var alle danskere, der følte sig befriet den 5. maj, er historikeren Claus Bryld et levende vidnesbyrd om. Claus Bryld, der blev født i maj 1940, er nemlig søn af den prominente og nu afdøde danske nazist Børge Bryld, der i besættelsens første tre år tilhørte inderkredsen omkring Frits Clausen i Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti (DNSAP). I den første uge af maj 1945 blev København for »varmt« for familien Bryld, der flyttede på landet til en gård ved Birkerød, nord for København, men heller ikke her kunne familien vide sig sikker i den ophedede stemning, som landet befandt sig i tiden umiddelbart efter befrielsen. Forældrene søgte tilflugt i et karmelitterkloster i Helsingør, mens Claus Bryld og hans tre søskende blev sat i familiepleje hos bekendte, indtil stormen havde lagt sig. Denne løsning var imidlertid heller ikke holdbar for familien Bryld, og forældrene meldte sig kort efter til politiet, hvorefter de blev interneret. 6 uger senere blev Børge Bryld så formelt arresteret, hvorimod moderen blev løsladt og genoptog livet på gården med de fire børn.

-Vores familie oplevede bestemt ikke 5. maj som en befrielse. Allerede inden vi flyttede til Birkerød, var far gået under jorden, og jeg husker ham dårligt nok fra den periode. Jeg har nogle svage erindringer om nogle besøg, hvor far var på prøveudgang. Men vi kunne ikke rigtig genkende ham. Han var forandret og sådan lidt uligevægtig. Jeg er ikke sikker på, at han var en knækket mand, for han havde sådan set mod nok på at fortsætte livet, fortæller Claus Bryld.

-Det, der var hårdest for ham, var ikke den økonomiske ruin, men det at være udstødt. På en måde tror jeg, det var værre for far at komme ud end at sidde inde, hvor han havde et fællesskab med de øvrige indsatte. Som mange andre følte min far sig meget uretfærdigt behandlet. Han var jo politisk fange, og hans forbrydelse bestod reelt i, at han havde været medlem af DNSAP. Han prøvede faktisk at melde sig ud i 1943, fordi han var imod terroren og den nye SS linje, som blev indført.

Ifølge Claus Bryld var udstødelsen en af hovedgrundene til, at familien i 1949 emigrerede til Tanger i Marokko. Det nordafrikanske eventyr blev imidlertid kort for familien. Ni måneder for Claus, moderen og hans søskende, mens faderen holdt ved i cirka to et halvt år. Men Marokko var simpelthen for kulturelt fremmed for familien.

-Min far holdt mere af Marokko end den øvrige familie, og det er egentligt lidt barokt, fordi Marokko dengang var et rigtig multikulturelt og multietnisk samfund med afrikanere, franskmænd, jøder og homoseksuelle briter, der her havde fundet et fristed. Et mareridt for en nazist, skulle man mene.

Manglende tolerance

Familien Bryld vendte derpå hjem til Danmark efter det skuffende eksil. Ikke mindst moderen var bitter over de kort, som skæbnen havde tildelt familien, og Claus Brylds forældre blev skilt i 1953. Faderen døde fem år senere, 49 år gammel.

-Begivenhederne sled hårdt på min far, hvis autoritet i familie og samfund fuldstændig forsvandt efter fængselsopholdet. Det var specielt hårdt for ham, fordi han selv var så autoritær. Man bliver jo ikke nazist, medmindre man er meget autoritær.

-Jeg nåede aldrig rigtig at få talt ud med ham om, hvorfor han var blevet nazist, og det er da heller ikke sikkert, at han ville kunne have svaret enkelt på det. Men han var en skuffet og bitter mand. Jeg skal ikke undskylde nazismen, men de blev straffet meget, meget hårdt. Hvis man i stedet havde idømt dem bøder, tror jeg en senere resocialisering ville have lykkedes i langt højere grad. Men det var der ikke nok tolerance til i Danmark dengang, og det er der fortsat ikke. Mange tænker jo stadig: engang nazist, altid nazist, og de skelner ikke mellem dem, der begik krigsforbrydelser, og dem, der blot var ideologisk overbeviste.

Claus Bryld blev som 21-årig gift med socialrådgiveren Tine Bryld, der kom fra en familie, som sympatiserede med modstandsbevægelsen.

-Tines familie satte lys i vinduerne, så det gjorde vi også i mange år. Men på et tidspunkt blev det mig for meget, fordi der simpelthen var for stor forskel på festlighederne og realiteterne bag krigen. Men i grunden var det nemt nok. Man skulle blot tie stille om egne erfaringer. Det var et overlevelsesinstrument i et samfund, der ser sort og hvidt på tingene.

Du har jo om nogen pillet ved myten om »det gæve lille folk, der alle stod sammen i kampen mod den fæle nazisme«. Du har så at sige befriet dig fra myten om besættelsen og befrielsen. Hvad har det betydet for dig personligt?

-Det har først og fremmest betydet en personlig afklaring, og jeg har det simpelthen bedre i dag, end jeg havde det for 10 år siden.

Men i og med, at myten om besættelsen og befrielsen er blevet punkteret, er der opstået et tomrum i befolkningens fælles erindring, som du andetsteds har beskrevet som et midlertidigt fænomen. Er du sikker på, at det ikke er permanent?

-Ja, jeg tror vi er på vej væk fra den nationalistiske tolkning og på vej mod en på en gang mere individualistisk og multikulturel tolkning, hvor det bliver muligt at skildre billedet i dets helhed, så man ikke kun skildrer modstandsfolk og samarbejdspolitikken. Men mange vil jo gerne fastholde, at kun modstandsfolkenes nationalistiske version af begivenhederne skal være kendt.

Men har du slet ingen sympati for det synspunkt?

-Jo, men det synspunkt hører en bestemt periode til, og vi er på vej ind i en anden og mere internationalistisk epoke, som vil ændre historieskrivningen meget. Fokus vil flytte sig fra det patriotiske, og man vil i højere grad koncentrere sig om de forfulgte, først og fremmest jøderne, men også dem, der blev forfulgt efter krigen. Krigen sluttede jo ikke i 1945.

Myte og løgn

Du bruger ordet myte, som om det er lig med løgn. Er det nuanceret nok? Grundtvig talte f.eks. om myterne som »poetisk-historiske« sande.

-Fortællingen om besættelsen og befrielsen er ikke i sig selv mytisk, men brugen af den er, og det bliver den, når den fjernes fra de historiske og politiske realiteter. En myte kan vel principielt ikke dekonstrueres, men en historisk opfattelse, der har fået mytisk karakter, kan man godt dekonstruere. Siden 1945 har vi bevæget os fra historie til myte og nu tilbage til historie igen.

Men du og andre er da i gang med at afmytologisere begivenhederne omkring besættelsen. En dansk teolog har engang sammenlignet afmytologisering med at skrælle løg. Man fjerner lag på lag, og til sidst er der ingenting tilbage. Tror du ikke, at myterne tjener et formål for den danske identitet?

-Nej, det mener jeg ikke. Når det gælder menneskeskabte forhold, kan myter ikke have nogen berettigelse overhovedet. Myten kan jo spærre for erkendelse og indsigt, selvom den for en tid kan producere en følelse af fællesskab. At de fleste danskere var antityske og havde været det lige siden 1864, er jo ikke en myte, men en realitet. Men vi må ikke tale om besættelsen i så mytiske vendinger, at ingen af os rigtigt tror på det, vi siger. Så bliver den mytiske forståelse et problem, og så ender vi med et virkelighedssyn som det, der præger Dansk Folkeparti. Vi må befri os fra myterne for at blive frie borgere. At myterne skulle være vigtigere end historiske kendsgerninger er jo i virkeligheden en nazistisk historieopfattelse. De var jo ligeglade med, om historien var rigtig rekonstrueret, så længe den viste de rigtige ting om heroismen og fædrelandsfølelsen og så videre. For mig at se er der ingen »urørlige myter« eller viden, som vi bør holde os fra. Al viden er principielt gavnlig. Spørgsmålet er blot, hvordan vi bruger den.

Vores statsminister kan ikke bebrejdes, at hans far var nazist, og det kan du selvfølgelig heller ikke. Men som historiker har du jo opsøgt besættelsestiden. Er du den rette til at revidere danskernes forhold til nazismen?

-Det er en provinsiel problemstilling. De bedste historikere i dag er folk, der har oplevet tingene på egen krop. De bedste koldkrigshistorikere i dag er østeuropæere, der er flygtet fra kommunismen. Og de bedste nazihistorikere er tyskere, hvis fædre var nazister.

Så synes du også, at det er i orden, at Søren Mørch i sin sidste historiebog skildrer den tidligere politiske ballade omkring Ritt Bjerregaard, der var og er hans kone?

-Nej det er vel lige lovlig tæt på, men hans præmisser er jo lagt frem. Jeg har skrevet et stort værk om besættelsestiden sammen med Anette Warring, hvis far var modstandsmand. Hun er aldrig blevet anklaget for inhabilitet af den grund, hvorfor skulle jeg så? Det går jo imod al fornuftig historiesnak. Det er en anklage, jeg tit er løbet på fra gamle modstandsfolk, men det er lige så vanvittigt som at kræve Nyrup til ansvar for hans fars gerninger. Det er et barbarisk samfund, som kræver, at sønnerne skal sone fædrenes skyld.

Hvordan vurderer du i dag din far? Var han landsforræder?

-Det har jeg det stadig lidt svært med, og jeg kender flere jurister, der vil hævde, at det var han og andre ikke. Men jeg anerkender forbrydelsen landsforræderi under besættelsen, og jeg har for nylig skrevet i en artikel, at det var han. Det er en uhyggelig erkendelse på et personligt plan og svær, fordi jeg har det så blandet med den anklage. Samtidig ved jeg, at far og hans brødre aldrig selv anså sig for at være landsforrædere.

     Børge Michael Bering Bryld blev født 15 august 1908 i Horsens. Han blev døbt 4 oktober 1908 i Vor Frelsers Kirke, Kippervig 2-4, Horsens. Han tog eksamen som student i 1928. Han tog eksamen som cand. jur. 3 februar 1934. Børge blev gift 25 januar 1935 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Alice Elisabeth Sidney Møller. Børge Michael Bering Bryld indmeldte sig i DNSAP 10 juni 1938. Han var 4 februar 1939 landsretssagfører. Han var december 1941 Stabsafdelingsleder for juridiske Anliggender, til fungerende Landsleder for Retsvæsenet og Leder af Partiets juridiske Raad. Han blev fritaget for sit Lederhverv i DNSAP 30 november 1943. Han blev slettet som medlem af DNSAP 11 marts 1944. Han fik sin beskikkelse kasseret 26 november 1947. Han var i 1949 forretningsmand i Tanger, Marokko. Han og Alice blev skilt 6 august 1956. Børge Michael Bering Bryld døde 30 januar 1958 i København, i en alder af 49 år i en ambulance på vej til Kommunehospitalet. Han blev bisat fra Absalons Kirke, Sønder Boulevard 73, København, på Solbjerg Kirkegård 3 februar 1958.2

Barn af Børge Michael Bering Bryld og Alice Elisabeth Sidney Møller

Kildehenvisninger

  1. [S480] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Bryld, Børge Michael Behring, f. 15. Aug. 1908 i Horsens, S. af Forsikringsdirektør Carl Knudsen B. og Ane Marie Sørensen. G. 25. Jan. 1935 i Kbh. Alice Elisabeth Sidney Møller, se Bryld, Alice Elisabeth Sidney.
    1928 Student, privat, 3. Feb. 1934 cand. jur. (I), s. A. Sagførerfuldm. i Kbh., 27. Feb. 1937 Sagf., 4. Feb. 1939 Landsretssagf., 26. Nov. 1947 Beskik, kass., 1949 Forretningsmand i Tanger, Marokko.
    Fhv. Direktør i Forsikringsakts. Gorm og i Akts. Fyns Stifts Grundejer- og Færdselsforsikr.; fhv. Form. for Bestyr, for Forsikrings- Co. for Kongeriget Danmark Akts.
    Brødre: Hans Carl Bryld og Holger Behring Bryld.
  2. [S3] , Kirkebog.

Alice Elisabeth Sidney Møller1

K, f. 7 april 1908, d. 25 december 1973
     Alice Elisabeth Sidney Møller blev født 7 april 1908 i Odense. Hun blev døbt i Skt. Knuds Kirke, Klosterbakken 2, Odense. Hun tog eksamen som student i 1926 i Skt. Knuds Gymnasium, Odense. Alice blev gift 25 januar 1935 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Børge Michael Bering Bryld. Alice Elisabeth Sidney Møller tog eksamen som cand. jur. 25 januar 1935. Hun var 1 september 1941 advokat i København, senere Birkerød. Hun blev slettet som medlem af DNSAP 11 marts 1944. Hun og Børge blev skilt 6 august 1956. Alice Elisabeth Sidney Møller døde 25 december 1973 i København i en alder af 65 år. Hun blev bisat fra Solbjerg Kirke, Howitzvej 30A, Frederiksberg, København, i 1973.

Barn af Alice Elisabeth Sidney Møller og Børge Michael Bering Bryld

Kildehenvisninger

  1. [S480] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Bryld, Alice Elisabeth Sidney, f. Møller, f. 7. Apr. 1908 i Odense (Knuds), D. af Otto Sidney M. (se d.). g.     25. Jan. 1935 i Kbh. Børge Michael Behring Bryld (se d.).
    1926 Student, Set. Knuds Gymn., Odense, 25. Jan. 1935 cand. jur. (I), 11. Feb. s. A. fg. Sekr. i Justitsmin., 4. Maj - 25. Nov. s. A. till. Sagførerfuldm. i Kbh., 1. Maj 1936 fg. Sekr. ved Kbh.s Byret, 30. Maj 1938 (fra 1. Juni) Sekr., 19. Dec. 1940 (fra 31. s. M.) Afsk., fra 13. Aug. s. A. till. Sagførerfuldm. i Kbh., 1. Sep. 1941 Sagf. sst., senere i Birkerød.

Arne Gaardmand1

M, f. 19 februar 1926, d. 14 april 2008
Arne Gaardmand, arkitekt (født 1926) har i mange år arbejdet med byplanspørgsmål i centraladministrationen; han har været gæsteprofessor ved Arkitektskolen i Aarhus og lektor ved DTU. Er adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Var i 1970'erne formand for Dansk Byplanlaboratorium og Politisk Revys styrelse. I 80'erne redaktør af tidsskriftet Byplan. Har skrevet en række bøger om planlægning, miljøforhold og borgerdeltagelse.

Nekrolog af Allan de Waal i Information 16. april 2008

Byplankæmpen

Arne Gaardmand var fra 1940'erne og frem frontkæmper for fysisk planlægning og politisk debat. Mandag døde han, 82 år gammel

Arne Gaardmand fyldte godt i landskabet. Ikke bare fysisk og ikke kun i det åndelige landskab. De fjerne danske regioner lå ham på sinde. Og debatter om sammenhængen mellem politik og planlægning.

Han var planlægger af fornuft og jysk sind. Men plæderede gennem årene i stigende grad for diskussion og bred medindflydelse. For ham var dét begreb ikke en tom frase eller legitimation af allerede skjulte vedtagelser, men afgørende for en demokratisk udvikling af landskaberne, byerne og befolkningen.

I en større offentlighed vakte det størst opmærksomhed, da han gik imod den såkaldte mahogni-planlægning af Ørestaden og Øresundsbroen, men det er nok på de indre, mindre synlige linjer han har haft størst betydning - som underviser, som forfatter og som administrator i centraladministrationen.

Det sidste ofte som en balanceakt mellem embedshensyn og diskuterende sindelag, der ikke blev mindre udfordrende af, at han fagligt, humoristisk og erfaringsmæssigt fyldte så meget i det hen ad vejen noget tørre planlægningsmiljø.

Så styrelser og departementer glædede sig sikkert i det stille over hans bog-orlover og egensindige rapportarbejder, om hybridnettet og det stadig skævere Danmark fra 1983 for eksempel. Så slap man for ham på kontorerne så længe.

Dialog og aktion

Det startede for Arne Gaardmand med tidsskriftet A5, meningsblad for unge arkitekter, straks efter modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. På sin vis var A5 en fortsættelse af det lidt mere voksne illegale blad Faglig Orientering, som i duplikeret form forberedte det engelsk inspirerede planlægningsarbejde, mange ældre kolleger håbede ville få en chance efter besættelsen.

Ud af det miljø og A5 sprang Vesterbros Boligaktion i de allertidligste 1950'ere. Baggrunden var bolignøden i de forslummede københavnske saneringsområder og deres dokumenteret sundhedsskadelige indvirkning på beboernes børn.

Den københavnske socialdemokratiske borgmester Julius Hansen kaldte til gengæld aktionen kommunistisk, og lederne af den for vildfarne får.

Det nystartede og stærkt venstreorienterede tidsskrift Dialog lagde spalteplads til nytænkningen, og her fortsatte Gaardmand redaktionelt, indtil han i starten af 1960'erne var med til at starte bladet Politisk Revy, til at begynde med som forum for det nu så udskældte kulturradikale samfundssyn.

Plan og praksis

I en antologi om byplanlægning fra 1963 fremhæver Gaardmand den fysiske planlægning som det eneste middel, der kan sikre den enkelte størst mulig udfoldelse. Derfor, skriver han, er det barokt når flertallet "undertiden kan bibringes den opfattelse, at planlægning er rettet mod dets elementære interesser".

Det er jordlovenes og den berømte sorte hånds tid, og der er stadig ti år til en gennemgribende dansk planlov, hvor alternativer og folkelig indflydelse i alt fald på papiret får råderum.

Det skrev Arne Gaardmand om i sin store bog, Dansk Byplanlægning 1938-1992, og i flere diskuterende bøger som Plan & Frihed, og Plan & Metode, fra 1985 og 1991.

På forsiden af den førstnævnte satte han et mytologisk maleri af J.A.Jerichau, hjemme fra dagligstuen såmænd. Og på flappen citerer han sin gamle efterkrigsbekendt, maleren og arkitekturdebattøren Asger Jorn for at kalde Jerichaus billeder for varsler - forvarsler eller advarsler.

Nu må tidsånden, kommunalreformen og de nye regionale strategier udvikle sig uden Arne Gaardmands kritiske kommentarer.

Det store træ er faldet, Mindeord om Arne Gaardmand af Bente Hansen og Morten Thing på Modkraft

»Det store træ er faldet«

Sådan skrev Otto Gelsted om Andersen Nexø, da han døde. Det er de ord, der falder os ind, nu hvor Arne Gaardmand er borte og, til forskel fra Nexø, passer ordene også på Arnes fysiske statur: Han var høj og hærdebred, blond som en arketypisk nordbo, flegmatisk af væsen, men med et stadigt og brændende engagement. Både i det politiske liv og i det speciale, som blev hans som arkitekt: byplanlægningen.

Arne Gaardmand blev født i Horsens i 1926 og blev uddannet arkitekt. Han tilhørte den yngste årgang, som var aktiv i modstandskampen. Efter krigen var han med i redaktionen af A5. Meningsblad for unge arkitekter, et mødested for moderne arkitekturideer.

A5 var en genoptagelse af traditionen fra PHs Kritisk Revy. Fra 1952 overtog redaktionen af tidsskriftet Dialog, hvor han samlede kulturfolk fra mange områder. Dialog blev under den kolde krig et sted, hvor progressive kunne læse om venstreorienteret kulturpolitik og se en masse god kunst.

Under og efter opgøret i Danmarks Kommunistisk Parti 1956-58 blev Dialog talerør for oppositionen. Det var her bl.a. Gert Petersen markerede sig.

For os var Arne Gaardmand en ven og en nestor. Blufærdig med sine følelser, som skinnede diskret igennem hans specielle humor. Han var både formand og bagmand. Han var formand for bestyrelsen af politisk revy i 1960´erne, og uden ham var det aldrig kommet i gang – hverken første eller anden gang, det blev sat i værk.

Det startede nemlig i 1963, gik ned i 1964 og kom så ved hjælp af Arnes ukuelige stædighed igen på benene. Han fandt en flok enkeltpersoner, der var villige til at kautionere for det evigt økonomisk trængte blad.

Det første hold abonnenter accepterede hans forslag om at se bort fra de blade, de rettelig havde til gode, og derefter kørte bladet videre.

»Så laver vi revolutionen« som han sagde, »vi har købt pen og papir – nu mangler vi kun lokalerne«.

Og dem lejede vi så på Christianshavn af Plum-fonden.

Fagligt arbejdede Arne Gaardmand som centraladministrationens mand i byplanspørgsmål. Han var gæsteprofessor ved Arkitektskolen i Aarhus og lektor ved DTU og adjungeret professor ved Aalborg Universitet.

Han har skrevet en lang række bøger, hvoraf man kunne fremhæve Plan og frihed. Om vækst, omstilling og lokalsamfund fra 1985, Plan og metode. Om den rationalistiske planlægnings nedtur og om morgendagens metode fra 1991 og Magt og medløb. Om mahognibords-metoden og den korporative planlægning fra 1996.

I 2002 var han med til at lave murstensbogen om magtmisbrug i Danmark Magtens bog på næsten 1000 sider.

Arne var tit ret kritisk overfor os fra den nye venstrefløj, men værd at diskutere med. Og han var altid parat til at gøre noget for at styrke den venstrefløj, han var kritisk overfor.

Hans sommerhus i Grønlandshuse stod tit åbent for forskellige former for diskussioner og samvær. Hans allestedsnærværende humor præsiderede over arrangementerne.

Vi kommer til at savne ham.
     Arne Gaardmand var arkitekt. Han blev født 19 februar 1926 i Horsens. Han var søn af Henning Gaardmand og Nana Rasmussen. Arne blev gift 25 juli 1975 med Tine Begtrup, datter af Erik Worm Begtrup og Bodil Holm. Arne Gaardmand døde 14 april 2008 i København, i en alder af 82 år. Han blev bisat fra Søndermarken Kirkegård, Roskildevej 59, Frederiksberg, København, 17 april 2008.2
Far-Nat*Henning Gaardmand
Mor-Nat*Nana Rasmussen

Barn af Arne Gaardmand og Tine Begtrup

Kildehenvisninger

  1. [S250] Øko-info, online http://www.eco-info.dk
  2. [S14] Dødsannonce. Information, 15. april 2008.

Henning Gaardmand

M
     Henning Gaardmand var lærer. Henning blev gift med Nana Rasmussen.

Barn af Henning Gaardmand og Nana Rasmussen

Nana Rasmussen

K
     Nana blev gift med Henning Gaardmand.

Barn af Nana Rasmussen og Henning Gaardmand

Esben Bryld

M
     Esben Bryld er søn af Claus Bryld og Tine Begtrup.
Far-Nat*Claus Bryld
Mor-Nat*Tine Begtrup f. 18 Dec 1939, d. 21 Apr 2011

Lea Bryld

K
     Lea Bryld er datter af Claus Bryld og Tine Begtrup.
Far-Nat*Claus Bryld
Mor-Nat*Tine Begtrup f. 18 Dec 1939, d. 21 Apr 2011

Iben Bryld Gaardmand

K
     Iben Bryld Gaardmand er datter af Arne Gaardmand og Tine Begtrup.
Far-Nat*Arne Gaardmand f. 19 Feb 1926, d. 14 Apr 2008
Mor-Nat*Tine Begtrup f. 18 Dec 1939, d. 21 Apr 2011

Barn af Iben Bryld Gaardmand og Kristian (?)

Ellen Frederikke Kirstine Graff Mortensen1

K, f. 22 juli 1898, d. 11 oktober 1943
Leif Graff-Nielsen fortæller:

Hermanda fik jo Hertha & Ellen med Mortensen. Ellen blev gift med en svensker, Gösta Henriksson, der havde en tobaksforretning i Holmbladsgade på Amager. Curth blev adopteret af Hermanda.

Ellen fik så Birgit (senere gift Groftved med Kaj, og har et par børn) og så Lisa, som var meget yndig. Hun blev på et tidspunkt gift med en meget flot fyr ved navn Paul Glud eller noget lignende, men det gik ikke ret længe, og Lisa er forsvundet for os siden dette, - synd, for hun var virkeligt meget sød!

Dengang Ellen døde, giftede Gösta sig med Edel, der tog sig af pigernes opvækst. Jeg husker at have besøgt Gösta, Edel og Lisa med mine forældre, da jeg var ca. 5-8 år, og vi har også besøgt Birgit og hendes familie.

     Ellen blev gift med August Gösta Theofilus Henricsson, søn af Karl Oskar Henricsson og Ulla Maria Allgulander. Ellen Frederikke Kirstine Graff Mortensen blev født 22 juli 1898 i Storegade 31, Grenå. Hun var datter af Jens Mortensen og Caroline Marie Hermanda Graff. Ellen Frederikke Kirstine Graff Mortensen blev døbt 21 august 1898 i Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå, bevidnet af Frederikke Christiane Margrethe Jensen, Christian Valdemar Adolf Graff, Ludovikka Frederikke Graff og Ernst Eberhardt Herman Graff.2 Ellen Frederikke Kirstine Graff Mortensen blev konfirmeret 29 september 1912 i Grenå.1 Hun døde 11 oktober 1943 i Gærdebred 25, København, i en alder af 45 år. Hun blev bisat fra Højdevang Kirke, Irlandsvej 45, København, på Sundby Krematorium 15 oktober 1943.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Storegade, Grenå3
Folketælling1906Storegade 101, Grenå4
Folketælling1916Storegade 25, Grenå4
Folketælling1921Storegade 23, Grenå4
Far-Nat*Jens Mortensen f. 23 Nov 1873
Mor-Nat*Caroline Marie Hermanda Graff f. 9 Jul 1875, d. 26 Jul 1954

Børn af Ellen Frederikke Kirstine Graff Mortensen og August Gösta Theofilus Henricsson

Kildehenvisninger

  1. [S288] Benny Graff Mortensen, "Graff familien," e-mail til Michael Erichsen, 2010.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Mortensen, Gift, Viktualiehandler, 2, Odder Sogn, Århus Amt, husfader, folkekirke, M
    Hermanda Mortensen, Gift, , 2, Grenaa Købstad, Randers Amt, husmoder, folkekirke, K
    Ellen Mortensen, Ugift, , 2, Grenaa Købstad, Randers Amt, datter, folkekirke, K
    Hertha Mortensen, Ugift, , 2, Grenaa Købstad, Randers Amt, folkekirke, K.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Hertha Ernestine Hermanda Graff Mortensen

K, f. 22 august 1900, d. 1994
     Hertha Ernestine Hermanda Graff Mortensen blev født 22 august 1900 i Storegade 31, Grenå. Hun var datter af Jens Mortensen og Caroline Marie Hermanda Graff. Hertha Ernestine Hermanda Graff Mortensen blev døbt 16 september 1900 i Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå, bevidnet af Frederikke Christiane Margrethe Jensen.1 Hertha Ernestine Hermanda Graff Mortensen var fadder ved dåben af Curth Roland Graff Mortensen 5 juni 1921 Grenå.1 Hertha blev gift i 1922 med Ejnar Byrgesen. Hertha Ernestine Hermanda Graff Mortensen døde i 1994.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Storegade, Grenå2
Folketælling1906Storegade 101, Grenå3
Folketælling1916Storegade 25, Grenå3
Folketælling1921Storegade 23, Grenå3
Far-Nat*Jens Mortensen f. 23 Nov 1873
Mor-Nat*Caroline Marie Hermanda Graff f. 9 Jul 1875, d. 26 Jul 1954

Barn af Hertha Ernestine Hermanda Graff Mortensen og Ejnar Byrgesen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Mortensen, Gift, Viktualiehandler, 2, Odder Sogn, Århus Amt, husfader, folkekirke, M
    Hermanda Mortensen, Gift, , 2, Grenaa Købstad, Randers Amt, husmoder, folkekirke, K
    Ellen Mortensen, Ugift, , 2, Grenaa Købstad, Randers Amt, datter, folkekirke, K
    Hertha Mortensen, Ugift, , 2, Grenaa Købstad, Randers Amt, folkekirke, K.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Vera Lykke Zenia Graff

K, f. 24 marts 1913
     Vera Lykke Zenia Graff blev født uden for ægteskab 24 marts 1913 Fødselsantalten, Århus. Hun var datter af Niels Bønding Nielsen og Caroline Marie Hermanda Graff. Vera Lykke Zenia Graff blev døbt 3 april 1913 i Skt. Johannes Kirke, Peter Sabroes Gade 20, Århus.1 Vera blev gift 4 juni 1938 i Citadelskirken, Kastellet 50, København, med Henry Evald Nielsen, søn af Alfred Peder Nielsen og Nia Theodora Frederiksen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Storegade 25, Grenå2
Folketælling1921Storegade 23, Grenå2
Far-Nat*Niels Bønding Nielsen f. 13 Aug 1866
Mor-Nat*Caroline Marie Hermanda Graff f. 9 Jul 1875, d. 26 Jul 1954

Barn af Vera Lykke Zenia Graff og Henry Evald Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Ellen Margrethe Graff

K, f. 7 november 1906
     Ellen Margrethe Graff blev født 7 november 1906 i Esbjerg. Hun var datter af Niels Morten Graff og Ane Hansine Mortensen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Varde Landevej, Strandby, Esbjerg1
Folketælling1916Varde Landevej, Strandby, Esbjerg1
Folketælling1921Vardevej 21, Esbjerg1
Far-Nat*Niels Morten Graff f. 12 Feb 1864, d. 13 Mar 1940
Mor-Nat*Ane Hansine Mortensen f. 18 Feb 1867

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Peder Hansen Mortensen

M, f. 10 oktober 1840
Heidi Vinther Ilsøe meddeler:1

Kirsten Andrea Nørbye og Peder Hansen Mortensen fik ud over datteren Ane Hansine Mortensen også sønnen Anders Jensen Mortensen (født: 08.04.1868 i Nordby, død: 17.06.1948 i Nordby)

Anders blev gift i Nordby 13.10.1893 med Anne Pedersen (født: 23.07.1871 i Nordby, død: 13.06.1948 i Nordby).

Hun var datter af Kirsten Andrea Nørbyes søster Karen Andrea Nørbye (født: 24.11.1848 i Nordby, død: ?) og husmand Niels Hansen Pedersen (født: 17.06.1841 i Nordby, død: ?). Niels var søn af Ane Marie Mathiasdatter (født: 20.11.1810 i Nordby, død: ?) og gårdmand Peder Andersen Clausen (født: 10.12.1809 i Nordby).

Karen og Kirsten er døtre af Anne Nielsdatter (født: ca. 1808 i Nordby, død: ?) og gårdmand Anders Jensen Nørbye (født: 13.10.1806 i Nordby, død: ?).

Anders Jensen Mortensen og Anne Pedersen fik sønnen Peder Christian Mortensen (født: 24.09.1903 i Nordby, død: 17.04.1976 i Grimstrup sogn).

Peder blev gift 28.10.1928 i Grimstrup med Marie Margrethe Jensen (født: 14.04.1909 i Grimstrup, død: 17.04.2001 i Grimstrup).

Som tilføjelse kan jeg oplyse at Peder Hansen Mortensen er søn af Ane/Anne Hansdatter (født: ca.1809 i Nordby, død: ?) og gårdmand Hans Peder Mortensen (født: ca.1809 i Nordby, død: ?).

     Peder Hansen Mortensen var gårdejer, kirkeværge i Nordby, Skast, Ribe. Han blev født 10 oktober 1840 i Nordby, Skast, Ribe. Han blev døbt 18 oktober 1840 i Nordby, Skast, Ribe.2 Peder blev gift før 1867 med Kirsten Andrea Nørbye.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Nordby, Skast, Ribe3
Folketælling1850Nordby, Skast, Ribe4
Folketælling1880Nordby, Skast, Ribe5

Barn af Peder Hansen Mortensen og Kirsten Andrea Nørbye

Kildehenvisninger

  1. [S379] Jordebog af Bornholm.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peder Mortensen, 36, Gift, Gaardmand, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Ane Hansdatter, 36, Gift, Hans kone, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Peder Hansen Mortensen, 5, Ugift, Deres søn, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Peder Hansen Mortensen, 71, Gift, Mandens forældre der har eget ophold, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Ane Sørensdatter, 71, Gift, Mandens forældre der har eget ophold, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Jens Morten Pedersen, 28, Ugift, Deres søn - fisker, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt].
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peder Mortensen, 41, Gift, Gaardmand, Nordby Ane Hansdatter, 41, Gift, hans Kone, Nordby Peder Hansen Mortensen, 10, Ugift, deres Søn, Nordby.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder H. Mortensen, 39, Enke, Nordby Sogn, Ribe Amt, Husfader, Gaardmand Ane Hansine Mortensen, 12, Ugift, Nordby Sogn, Ribe Amt, Hans Barn Anders Jensen Mortensen, 11, Ugift, Nordby Sogn, Ribe Amt, Hans Barn Hans Peder Mortensen, 19, Ugift, Nordby Sogn, Ribe Amt, Hans Barn Ane Mortensen, 8, Ugift, Nordby Sogn, Ribe Amt, Hans Barn Peder Hansen Mortensen, 5, Ugift, Nordby Sogn, Ribe Amt, Hans Barn.

Kirsten Andrea Nørbye

K, f. 2 juli 1842, d. 11 april 1878
     Kirsten Andrea Nørbye blev født 2 juli 1842 i Nordby, Skast, Ribe. Hun blev døbt 3 juli 1842 i Nordby, Skast, Ribe.1 Kirsten blev gift før 1867 med Peder Hansen Mortensen. Kirsten Andrea Nørbye døde 11 april 1878 i Nordby, Skast, Ribe, i en alder af 35 år. Hun blev bisat fra Nordby, Skast, Ribe, 17 april 1878.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Nordby, Skast, Ribe2
Folketælling1850Nordby, Skast, Ribe3

Barn af Kirsten Andrea Nørbye og Peder Hansen Mortensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, And. Jensen Nørbye, 39, Gift, Gaardmand, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] A?? Nielsdatter, 36, Gift, Hans kone, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Thomas Andersen Nørbye, 14, Ugift, Deres søn, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Jens Morten Nørbye, 7, Ugift, Deres søn, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Dorthe Kirstine Nørbye, 5, Ugift, Deres datter, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Kirsten A?? Nørbye, 3, Ugift, Deres datter, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Niels Andersen Nørbye, 1, Ugift, Deres søn, Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt] Thomas Pedersen Beck, 82, Enke[mand], Aftægtsmand, Jerne sogn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Jensen Nørby, 44, Gift, Huusmand, Nordby Ane Nielsdatter, 42, Gift, hans Kone, Nordby Thomas Andersen Nørby, 19, Ugift, deres Børn, Nordby Dorthe Cathrine Nørby, 10, Ugift, deres Børn, Nordby Jens Morten Nørby, 12, Ugift, deres Børn, Nordby Kirsten Andrea Nørby, 8, Ugift, deres Børn, Nordby Niels Andersen Nørby, 6, Ugift, deres Børn, Nordby Karen Andrea Nørby, 2, Ugift, deres Børn, Nordby.

Søren Ludvig Møller-Holmstoel

M, f. 12 november 1841
     Søren Ludvig Møller-Holmstoel var handelskommis i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København. Fødenavnet var Søren Ludvig Møller. Han blev født 12 november 1841 i Horsens. Han blev døbt 20 marts 1842 i Vor Frelsers Kirke, Kippervig 2-4, Horsens.1 Søren blev gift før 1889 med Karen Marie Benedikte Schou.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Vestergade 639, Århus2
Folketælling1880Banegårdsvej 20, Århus3
Bolig1882København
Folketælling1885Klerkegade 30-32, København4

Familie: Søren Ludvig Møller-Holmstoel og Karen Marie Benedikte Schou

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Paul Petersen Møller, 41, Gift, vagtmester i 3.Dragonregiment, Holmstol, Skannerup, Skanderborg, M
    Else Hansdatter, 40, Gift, hans kone, Sønderby, Ålborg, K
    Hansine M. Møller, 10, Ugift, deres datter, Horsens, K
    Peter Møller, 12, Ugift, deres søn, København, M
    Carl Andr. Møller, 8, Ugift, deres søn, Horsens, M
    Hans Jørgen Møller, 6, Ugift, deres søn, Horsens, M
    Søren Ludvig Møller, 4, Ugift, deres søn, Horsens, M
    Wilhelmine Møller, 2, Ugift, deres datter, Aarhus, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Ludvig Møller=holmstol, 38, Gift, Bogholder, Horsens, Aarhus Amt, Husfader, M
    Karen Marie Bennedigte Møller=holmstol Født Schou, 41, Gift, , Høiberg Sogn, Viborg Amt, Kone, K
    Adamine Møller=holmstol, 6, Ugift, , Bræstrup, Ring Sogn, Aarhus Amt, Deres Datter, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Ludvig Møller Holmstad, 43, Gift, Expedient, Horsens, Huusfader, M, 40 Aar, Kjøbenhavn
    Karen Marie Benedicte Schou, 47, Gift, , Høiberg, Huusmoder, K, 44 Aar,
    Adamine Møller Holmstad, 11, Ugift, , Brædstrup, Datter, K, 8 Aar,.

Karen Marie Benedikte Schou

K, f. cirka 1838
     Karen Marie Benedikte Schou blev født cirka 1838. Karen blev gift før 1889 med Søren Ludvig Møller-Holmstoel.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Banegårdsvej 20, Århus1
Folketælling1885Klerkegade 30-32, København2

Familie: Karen Marie Benedikte Schou og Søren Ludvig Møller-Holmstoel

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Ludvig Møller=holmstol, 38, Gift, Bogholder, Horsens, Aarhus Amt, Husfader, M
    Karen Marie Bennedigte Møller=holmstol Født Schou, 41, Gift, , Høiberg Sogn, Viborg Amt, Kone, K
    Adamine Møller=holmstol, 6, Ugift, , Bræstrup, Ring Sogn, Aarhus Amt, Deres Datter, K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Ludvig Møller Holmstad, 43, Gift, Expedient, Horsens, Huusfader, M, 40 Aar, Kjøbenhavn
    Karen Marie Benedicte Schou, 47, Gift, , Høiberg, Huusmoder, K, 44 Aar,
    Adamine Møller Holmstad, 11, Ugift, , Brædstrup, Datter, K, 8 Aar,.

Birgit Begtrup1,2

K, f. 7 oktober 1915, d. 21 juni 2004
Birgit Begtrup i 1995
Fotograferet af barnebarnet Andreas Johannsen
Licens under Creative Commons
Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:3

Birgit Begtrup (1915 - 2004)
Begtrup, Birgit

*1915, seminarierektor, kvindepolitisk aktiv.

*7.10.1915 i Ullerød, Tjæreby sg., Frederiksborg amt.

Forældre: speciallæge Erik Worm B. (1888-1976) og Lotty Anna Kristina Emerentia Roslund (1889-1925).

~18.9.1940 med komponist Børge Roger Henrichsen, *4.10.1915 i Kbh., †20.7.1989 smst., s. af pianist Roger H. og Hilleborg Ipsen Arup. Ægteskabet opløst 1943.
~9.4.1947 med læge Karl Andreas Teilmann, *9.4.1915 i Vejen sg., †1.9.1956 i Give sg., s. af overlæge Folmer T. og Nanna Lange.
Bofælle 1980-86: landsretssagfører Erik Tange Demant, *6.7.1915 i Vejle, s. af overretssagfører Hagbard Michael D. og Margrethe Tange.

Børn: Eva (1947), Nina (1948), Martin (1950).

BB fik tidligt forbindelse med kvindebevægelsen gennem sin stedmoder, den senere ambassadør Bodil Begtrup og dennes kreds af stærkt engagerede kvinder. Selv blev BB aktiv i Dansk Kvindesamfunds Kbh.ske Ungdomskreds (DKKU), der fra midten af 1930'erne fungerede som en kritisk opposition til moderforeningen. 1946-48 var hun formand for DKKU og var her bl.a. med til at rejse debat om småbørnsfamiliernes vilkår i Efterkrigstiden, herunder behovet for en mere retfærdig arbejdsdeling i hjemmet, kortere arbejdstid for alle, rationel husførelse og bedre boliger.

Efter studentereksamen 1935 fra Ingwersen og Ellbrechts Skole valgte BB økonomistudiet, igen med stedmoderen som forbillede, og i 1942 blev hun færdig som cand.polit. ved Kbh.s Universitet. I de følgende år var hun ansat dels i Mødrehjælpen 1942-46, dels i Arbejds- og Socialministeriet 1946-48, ligesom hun sideløbende underviste på flere børnehaveseminarier. Efter et kort ungdomsægteskab giftede hun sig i 1947 med lægen Karl Teilmann, med hvem hun i hurtig rækkefølge fik tre børn. I 1951 fik ægtefællen stilling i Århus, og BB fulgte med. Året efter begyndte hun at undervise på Specialkursus i Husholdning, og kort efter blev hun også tilknyttet Social-Pædagogisk Seminarium, det senere Århus Børnehaveseminarium. I de første år underviste hun de pædagogstuderende i bl.a. sociallovgivning og regnskabsføring. 1958 avancerede hun til viceforstander, og 1960-82 var hun seminariets rektor. BB's mand døde allerede i 1956, og som eneforsørger måtte hun herefter søge at kombinere familieliv med en krævende karriere. Senere rådede hun altid unge mødre til så vidt muligt at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Social-Pædagogisk Seminarium var oprettet 1944 som et progressivt alternativ til Jydsk Børnehaveseminarium, der hvilede på et kristent og mere autoritært grundlag. Social-Pædagogisk Seminariums første rektor Marie Benedicte Gregersen var ligesom de øvrige initiativtagere optaget af moderne pædagogiske teorier, der betonede barnets iboende evner og frie udfoldelse. Det betød, at vægten blev lagt på psykologiske teorier og elevernes frit skabende arbejde. I denne sammenhæng passede BB godt ind, og under Marie Benedicte Gregersens tiltagende sygdom i slutningen af 1950'erne tog hun gradvist over. I 1960 var hun selvskreven som ny leder af seminariet. Hendes godt 20-årige rektorperiode blev præget af stærk ekspansion og omstrukturering på børnepasningsområdet og i pædagoguddannelserne. Fra at være et lille overskueligt seminarium med ét spor og to klasser udvidedes det til tre spor og ni klasser, og Seminarieloven af 1969 forlængede uddannelsen fra to til tre år. Selve uddannelsen blev underkastet en strammere styring, og BB måtte kæmpe hårdt for at bevare dele af seminariets særpræg. Under hendes ledelse flyttede institutionen to gange, til Højbjerg 1967 og til Risskov 1981. Med sit stærke engagement og demokratiske sindelag lykkedes det hende at føre seminariet gennem de store omvæltninger med de progressive idealer i behold. Få år efter hendes afgang blev seminariet imidlertid nedlagt ifølge Seminarieloven af 1989.

I de travle karriereår blev der ikke tid til det store kvindesaglige og politiske engagement, men BB holdt dog fast ved Dansk Kvindesamfund (DK), selvom hun var kritisk over for foreningens snævre sociale rekruttering og apolitiske ståsted. Selv placerede hun sig på venstrefløjen og var i en periode medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, som hun forlod i protest, og senere af Socialistisk Folkeparti (SF). En af de nære arbejdsfæller var i øvrigt SF'eren Ebba Strange, der fra 1964 arbejdede som praktikleder på seminariet. I 1950'erne var BB desuden aktiv i Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, der arbejdede mere politisk end DK og især markerede sig på fredsområdet. Gennem mange år tog hun del i debatten om kvinde- og familiespørgsmål og støttede i 1960'erne kravet om fri abort, som hun så som meget væsentligt, ikke mindst for arbejderkvinderne. BB, der allerede i 1950'erne havde gjort forsøg på at etablere kollektivbebyggelse i Risskov, var i 1987 med til at oprette et bofællesskab i Stavtrup ved Århus. Hun havde altid betragtet det som tåbeligt, at hver især stod og rørte i sin egen lille gryde, og for hende har det været opfyldelsen af en ønskedrøm at blive del af et fællesskab med mennesker i alle aldre.

Hanne Rimmen Nielsen
     Birgit Begtrup blev født 7 oktober 1915 i Frederiksborg Højskole, Ullerød, Tjæreby, Strø, Frederiksborg. Hun var datter af Erik Worm Begtrup og Lotty Anna Christina Emerentia Roslund. Birgit Begtrup blev døbt 31 oktober 1915 i Frederiksborg Frimenighedskirke, Frederiksværksgade 143, Hillerød.4 Birgit blev gift 18 september 1941 i Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, Frederiksberg, København, med Børge Roger Henrichsen, søn af Roger Henrichsen og Hilleborg Ipsen Arup. Birgit Begtrup tog eksamen som cand. polit. juni 1942. Hun var i 1942 sekretær i mødrehjælpen i København. Hun og Børge blev skilt i 1943. Birgit Begtrup var i 1946 sekretær i Arbejdsministeriet. Birgit blev gift 9 april 1947 med Karl Andreas Teilmann, søn af Folmer Teilmann og Nanna Lange. Birgit Begtrup var i 1953 sekretær for Socialpædagogisk Seminarium. Hun var i 1960 rektor for Socialpædagogisk Seminarium i Århus. Hun døde 21 juni 2004 i Stavtrup, Viby, Ning, Århus, i en alder af 88 år. Hun blev bisat fra Nordre Kirkegård, Kirkegårdsvej 26, Århus, 24 juni 2004.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Manøgade 9, København5
Folketælling1921Amagerbrogade 16, København6
Far-Nat*Erik Worm Begtrup f. 2 Jan 1888, d. 13 Jul 1976
Mor-Nat*Lotty Anna Christina Emerentia Roslund f. 17 Nov 1889, d. 30 Apr 1925

Familie: Birgit Begtrup og Karl Andreas Teilmann

Kildehenvisninger

  1. [S185] Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon.
  2. [S332] Sveinbjørnsson & Lynge Andersen Garde, Juridisk Stat 1981.
  3. [S208] Stig T. Rasmussen, "Orientalistik i det 18. århundrede."
  4. [S3] , Kirkebog.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Stina og børnene midlertidigt fraværende på Sørup.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Børge Roger Henrichsen1

M, f. 4 oktober 1915, d. 20 juli 1989
Pianist, komponist og arrangør. Tidlig undervisning i klassisk klaverspil og klaversolist i Tivolis Koncertsal i 1933. Senere interesseret i jazz og var 1937-39 periodevis med Svend Asmussens orkester. 1940-47 havde han egne ensembler, og blev fra 1941 desuden tilknyttet flere revyer som kapelmester og har skrevet musik til teater, film og hørespil. Fra 1952-81 ansat ved Danmarks Radio som ansvarlig for programlægningen på jazzområdet.

Med sin Swingtet, der i foråret 1941 efterfulgte Svend Asmussen i Skandia, spillede han fast samme sted til foråret 1944, og besætningen var ret stabil i hele perioden med Poul Olsen violin, Helge Jacobsen solo-guitar, Jørn Grauengaard rytme-guitar og Freddy Albeck bas og sang, mens kapelmesteren foruden klaver også spillede trompet.

Orkestret var ret tæt på Svend Asmussens i klangmæssig henseende, men repertoiret var jazzmæssigt mere rendyrket og tillige præget af Henrichsens alsidige jazzkunnen med Duke Ellington som et af forbillederne. Gruppens indspilninger hører til periodens bedste, prægede af Henrichsens begavede og idérige klaverspil og Helge Jacobsens solide og opfindsomme guitarsoli.

Børge Roger Henrichsen medvirkede i flg. film: "Tante Cramers Testamente", Børge Roger Henrichsens Swingtet, Palladium 1941 "Naar Man Kun Er Ung", Børge Roger Henrichsens Orkester, Nordisk Films Kompagni 1943.
     Børge Roger Henrichsen var komponist. Han blev født 4 oktober 1915 i København. Han var søn af Roger Henrichsen og Hilleborg Ipsen Arup. Børge Roger Henrichsen tog eksamen som student i 1933. Børge blev gift 18 september 1941 i Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, Frederiksberg, København, med Birgit Begtrup, datter af Erik Worm Begtrup og Lotty Anna Christina Emerentia Roslund. Børge Roger Henrichsen og Birgit blev skilt i 1943. Børge Roger Henrichsen tog eksamen som cand. jur. i 1946. Han døde 20 juli 1989 i Frederiksberg, København, i en alder af 73 år. Han blev bisat fra Søndermarken Kirkegård, Roskildevej 59, Frederiksberg, København.

Folketællinger og boliger

Folketælling1930Frederiksborggade 44, København2
Far-Nat*Roger Henrichsen f. 12 Feb 1876, d. 12 Jan 1926
Mor-Nat*Hilleborg Ipsen Arup f. 28 Nov 1877, d. 8 Mar 1965

Familie: Børge Roger Henrichsen og Birgit Begtrup

Kildehenvisninger

  1. [S284] Det Virtuelle Musikbibliotek, online http://www.dvm.nu
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Karl Andreas Teilmann

M, f. 9 april 1915, d. 31 august 1956
Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

Karl Teilmann

Død 1956
Læge
Askov
Region III (Sydjylland)

Modstandsaktivitet

Almen illegal aktivitet

Litteraturhenvisninger

Dagværk og natarbejde (Johannes Rosendahl), 52 og 96

     Karl Andreas Teilmann var læge. Han blev født 9 april 1915 i Vejen, Malt, Ribe. Han var søn af Folmer Teilmann og Nanna Lange. Karl Andreas Teilmann blev døbt 30 maj 1915 i Askov Valgmenighed, Malt, Ribe.1 Karl blev gift 9 april 1947 med Birgit Begtrup, datter af Erik Worm Begtrup og Lotty Anna Christina Emerentia Roslund. Karl Andreas Teilmann døde 31 august 1956 i Torvegade, Give, Nørvang, Vejle, i en alder af 41 år af kulilteforgiftning. Han blev bisat fra Århus på Århus Nordre Kirkegård 6 december 1956.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1916sygehuset, Kjellerup, Hørup, Lysgård, Viborg
Far-Nat*Folmer Teilmann f. 17 Feb 1873, d. 20 Jun 1952
Mor-Nat*Nanna Lange f. 5 Dec 1881, d. 1956

Familie: Karl Andreas Teilmann og Birgit Begtrup

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Hilda Magdalena Begtrup1

K, f. 7 marts 1920, d. 17 juni 1976
Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:2

Lena Vedel-Petersen (1920 - 1976)
Vedel-Petersen, Hilda Magdalena (Lena)

1920-76, socialrådgiver.

*7.3.1920 i Kbh., †17.6.1976 i Skotland.

Forældre: speciallæge Erik Worm Begtrup (1888-1976) og Lotty Anna Kristina Emerentia Roslund (1889-1925).

~4.6.1943 (b.v.) med programchef Jørgen V.-P., *21.4.1918 på Frbg., †30.8.1984 i Kbh., s. af lektor Knud Otto V.-P. og Ellen Margrethe Schack-Schou. Ægteskabet opløst 1968.

Børn: Stina (1947), Sissel (1949), Laulo (1954).

LVP var en af de første markante socialrådgivere, der stillede sig til rådighed som talerør og rådgiver for ressourcesvage og udsatte befolkningsgrupper. Det skete bl.a. i Danmarks Radios (DR) meget hørte sociale brevkasse Hvad er min ret, og hvad er min pligt, som hun startede i 1950 og redigerede frem til sin død. Barndomshjemmet var præget af grundtvigianske højskoletraditioner med mange og åbne diskussioner og et righoldigt socialt liv. Hendes moder døde under tragiske omstændigheder, da hun var fem år gammel, og det var meget traumatisk for hende. Hun var nært knyttet til sin fader, som var læge og stammede fra en gammel højskoleslægt. Han giftede sig igen to gange, og LVP fik flere halvsøskende, som hun fik et nært forhold til, heriblandt Tine Bryld. I 1938 gennemførte hun Sofie Rifbjergs toårige Kursus for Småbørnslærerinder og blev børnehavelærer, inden hun nogle år efter begyndte at læse på Den Sociale Højskole, hvor hun i 1943 tog eksamen som socialrådgiver. Samme år giftede hun sig med Jørgen V.-P., som hun fik tre børn med.

Efter sin eksamen blev LVP ansat på Mødrehjælpen i Kbh. Hun satte pris på den nære menneskelige kontakt, som var forbundet med stillingen, men opgav den i 1950, fordi hun ikke kunne forene arbejdet med at have små børn. Hun havde tidligere arbejdet med radioprogrammer om sociale problemer og foreslog nu DR at producere en social brevkasse. Programmet var placeret under den afdeling, hvor hendes mand var programsekretær og senere blev programchef. Dette familiesammenfald blev flere gange kritiseret offentligt og førte til forslag om at udelukke hende fra ansættelse. Kritikken forstummede imidlertid, fordi brevkassen blev et af de mest populære programmer. Hun havde indset radioens muligheder for at nå brede grupper i befolkningen, og hun skabte med sin dybe stemme en intensitet og intimitet i besvarelsen af lytternes spørgsmål. LVP var en meget efterspurgt foredragsholder og redigerede og skrev mange bøger om sociale forhold, fx om problemer ved skilsmisse eller alderdom. Hun satte ofte fingeren på urimeligheder i det sociale system, bl.a. de store forskelle mellem kommunernes sociale ydelser, og hun synliggjorde Danmark på vrangen, 1963, som en af hendes bøger meget sigende hed. LVP gjorde en betydelig indsats for at oplyse befolkningen om sociale rettigheder og pligter, og mange pensionister blev fx klare over, at de havde ret til ydelser, de ikke fik. I 1960’erne pegede hun på manglen på børneinstitutioner, og i 1967, da debatten om fri abort var på sit højeste, skrev hun i en artikel i Aktuelt, at det var hykleri at gå imod fri abort, når pasnings- og hjælpemuligheder for enlige mødre var så ringe.

I 1968 blev LVP ansat på Nærum Nylon som socialrådgiver. Hun var først blevet tilbudt ansættelse som personalekonsulent, men takkede nej, fordi hun ikke ville være knyttet direkte til ledelsen. Det var dengang nyt at have blik for, at der kunne være et stort behov for socialrådgivning blandt de ansatte på en arbejdsplads, og hun blev en af de første virksomhedssocialrådgivere i landet. LVP afholdt sig længe fra at deltage aktivt i politik, men var medlem af Socialdemokratiet. I 1954 stillede hun op til kommunalvalget. Efter eget ønske var hun dog meget lavt placeret på listen og blev da heller ikke valgt. Ved folketingsvalget tre år senere anbefalede hun i dagbladsannoncer vælgerne at stemme på Socialdemokratiet, men med tiden voksede hendes kritik af partiets politik over for de dårligst stillede befolkningsgrupper. 1950-55 var hun medlem af børneværnsudvalget på Frbg., og hun sad i en periode i bestyrelsen for Det Frie Gymnasium.

LVP talte i mange år mod skilsmisser, som hun mente var en dårlig løsning, især for børnene, medmindre der var tale om meget konfliktfyldte ægteskaber. I 1968 blev hun til sin store sorg selv skilt, og de kommende år var hårde for hende. Hun opholdt sig en del i Sverige, hvor hun skrev flere af sine bøger. I sine senere år genvandt hun sit livsmod og tilbragte lange perioder i Skotland hos sin nye ven. Her døde hun i 1976, kun 56 år gammel. LVP modtog 1971 PH-prisen for sit sociale arbejde og blev samme år også hædret med Omsorgsprisen.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Anette Borchorst 
     Hilda Magdalena Begtrup var også kendt som Lena Vedel-Petersen. Hun blev født 7 marts 1920 i København. Hun var datter af Erik Worm Begtrup og Lotty Anna Christina Emerentia Roslund. Hilda Magdalena Begtrup var i 1943 socialrådgiver. Hilda blev gift 4 juni 1943 med Jørgen Vedel-Petersen, søn af Knud Otto Vedel-Petersen og Ellen Margrethe Schack-Schou. Hilda Magdalena Begtrup og Jørgen blev skilt i 1968. Hilda Magdalena Begtrup døde 17 juni 1976 i Skotland i en alder af 56 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1921Amagerbrogade 16, København3
Far-Nat*Erik Worm Begtrup f. 2 Jan 1888, d. 13 Jul 1976
Mor-Nat*Lotty Anna Christina Emerentia Roslund f. 17 Nov 1889, d. 30 Apr 1925

Familie: Hilda Magdalena Begtrup og Jørgen Vedel-Petersen

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, VEDEL-PETERSEN Lena socialrådgiver; f. 7/3 1920 i Kbh; datter af dr. med. Erik Begtrup (se denne) og hustru Stina f. Roslund (død 1925); skilt 1968 fra Jørgen Vedel-Petersen. Uddannet børnehavelærerinde; kursus for småbørnslærerinder 1938; uddannet socialrådgiver 1943; ansat ved mødrehjælpen i Kbh 1943-50. Redaktør af den sociale brevkasse i Danmarks radio siden 1950. Voksenundervisning i radioen: Folkepension. Invalidepension. Barnets ret. Målet er tryghed. Till. redaktør af sociale brevkasser i forsk, dag- og ugeblade. Medl. af børneværnsudvalg på Frdbg. 1950-55; medl. af bestyrelsen for Det frie gymnasium.

    Har skrevet: Skal skal ikke skilles; Danmark på vrangen; Tag årene, som de kommer; Ret og Pligt: Ægteskabets ABZ. Modtaget PH-prisen 1971 ; Omsorgsprisen s. å.
  2. [S208] Stig T. Rasmussen, "Orientalistik i det 18. århundrede."
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Jørgen Vedel-Petersen1

M, f. 21 april 1918, d. 30 august 1984
     Jørgen Vedel-Petersen blev født 21 april 1918 i Frederiksberg, København. Han var søn af Knud Otto Vedel-Petersen og Ellen Margrethe Schack-Schou. Jørgen Vedel-Petersen tog eksamen som student i 1937. Jørgen blev gift 4 juni 1943 med Hilda Magdalena Begtrup, datter af Erik Worm Begtrup og Lotty Anna Christina Emerentia Roslund. Jørgen Vedel-Petersen tog eksamen som cand. polit. i 1945. Han var i 1964 programchef i Danmarks Radio. Han og Hilda blev skilt i 1968. Jørgen Vedel-Petersen døde 30 august 1984 i København, i en alder af 66 år.
Far-Nat*Knud Otto Vedel-Petersen f. 24 Mar 1892, d. 18 Jul 1965
Mor-Nat*Ellen Margrethe Schack-Schou f. 20 Mar 1887, d. 6 Okt 1972

Familie: Jørgen Vedel-Petersen og Hilda Magdalena Begtrup

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, VEDEL-PETERSEN Jørgen programchef, cand. polit.; f. 21/4 1918 på Frdbg.; søn af kontorchef, lektor K O Vedel-Petersen (død 1965, se Blå Bog 1965) og hustru Margrethe f. Schack-Schou (død 1972).

    Student 1937; cand. polit. 1945; uddannet som udsending for Det danske Selskab 1945-46; inspektør for flygtningetjenesten 1946-47; programsekr. ved statsradiofonien 1947, programredaktør 1954, programchef for kultur- og aktuali-tetsafd. 1964, u. orlov fra 1973 tilknyttet Sydjysk universitetscenter som projektleder. Studierejser, Frankrig 1955, Italien 1957 og rejser i Asien, Afrika. USA og Mexico. Redaktør af Mellemfolkeligt Samvirkes tidsskrift Kontakt 1953-61 og af Den ny Verden.

    Medl. af Mellemfolkeligt Samvirkes forretningsudvalg 1953-61, af præsidiet for International Studentercenter; næstformand i bestyrelsen for Oversøisk Institut; medl. af rådet for teknisk samarbejde med udviklingslandene, af forskningsrådet for Instituttet for udviklingsforskning; medl. af bestyrelsen for Dansk-Polsk Selskab 1959-61. Den lille skole og Frøbelseminariet.

    Redigeret: Veje til livet (s.m. Helge Andersen), Afrika, hvad sker der ( 1962); Vi og udviklingslandene (s. m. Erl. Jørgensen); skrevet artikler om politiske og kulturelle forhold i dagblade og tidsskrifter.

Alexandre Willaume-Jantzen

M
     Alexandre Willaume-Jantzen er søn af Torben Willaume-Jantzen.
Far-Nat*Torben Willaume-Jantzen

Dorrit Klubien

K, f. 5 november 1926, d. 14 januar 2011
     Dorrit Klubien blev født 5 november 1926 i Kiukiang, Jiangxi, Kina. Hun var datter af Jørgen Klubien og Lilian Marie Neergaard Severin. Dorrit blev gift 26 marts 1949 med Johan Frederik Andreas Holck Colding, søn af Rudolf Emil Colding og Alexandra Antoinette Augusta Colding. Dorrit Klubien døde 14 januar 2011 i en alder af 84 år. Hun blev bisat fra Ørbæk, Vindinge, Svendborg, 20 januar 2011.1
Far-Nat*Jørgen Klubien f. 26 Dec 1881, d. 10 Jan 1968
Mor-Nat*Lilian Marie Neergaard Severin f. 21 Okt 1892

Familie: Dorrit Klubien og Johan Frederik Andreas Holck Colding

Kildehenvisninger

  1. [S14] Dødsannonce.

Jørgen Klubien1

M, f. 26 december 1881, d. 10 januar 1968
     Jørgen Klubien blev født 26 december 1881. Han tog eksamen som student i 1901. Han var i 1903 assistent i det kinesiske toldvæsen i Shanghai, Shanghai, Kina. Jørgen blev gift 19 april 1922 med Lilian Marie Neergaard Severin. Jørgen Klubien var juli 1934 tolddirektør i Nanking, Kina. Han gik på pension i 1937. Han døde 10 januar 1968 i en alder af 86 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Bredgade 43, København2
Bolig1 maj 1892Bredgade 43, København3
Bolig1 november 1894Rosenvængets Allé 17, København4
Bolig1 maj 1901Kvæsthusgade 3, København4
Bolig1 november 1902Strandgade 4, København4
Bolig1 november 1911Østerbrogade 110, København4

Barn af Jørgen Klubien og Lilian Marie Neergaard Severin

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, KLUBIEN Jørgen fh. tolddirektør, R. DM. p.p.; f. 26/12 1881 i Kbhvn.; søn af højesteretsadvokat A H F Klubien (død 1893) og hustru Illa f. Suenson (død 1930); gift (19/4 1922) m. Lilian K., f. 21/10 1892 i Kbhvn., datter af vekselmægler P C Severin (død 1911) og hustru Ellen f. Neergaard (død 1935).

    Student (Industribygningens latin- og realskole) 1901; assistent i det kinesiske toldvæsen i Shanghai 1903, Amoy 1905, Canton 1907, Peking 1908, Hangchow 1909, Samshui 1911, Canton 1912, Shanghai 1916; Acting Deputy Commissioner kontrollerende Wuhu Native Customs, I Wuhu 1916, i Shanghai 1918; Deputy Commissioner, generalinspektoratet i Peking 1921; Acting Commissioner ot Customs, Chunking of Wanhsien 1921-23; Commissioner of Customs, Kiukiang 1925-26, Swatow 1927-29, Foochow 1931; Canton 1932-34; Nanking fra juli 1934. Afsked efter ansøgning og med pension 1937.

    Councillor and Honorary Treasurer of the Administrative Commission of the Diplomatic Quarter, Peking, 1920-21; Honorary Treasurer of the International Famine Relief Committee, Chungking Branch 1922-23: Honorary Treasurer og medl. af rådet for reguleringen af flodløbet i den øvre Yangtze (Upper Yangtze Conservancy Board), Chungking 1922-23; Trustee, Foochow Native Hospital 1931; medl. af bestyrelsen for foreningen Dansk Samvirke 1940; medstifter af og medl. af bestyrelsen for Dansk-Kinesisk Forening 1948.

    Har oversat følgende af Kinas klassiske værker: Confucius Samtalerne, Den store Lære og Ligevægt og Bestandighed u. fællestitlen: Confucius' Lære (1955).

    Udenl. orden: Chin.G.H.4.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anton Hjeronymus Fritzshe Klubien, 50, Gift, Distriks advokat, Randers, Husfader, M, 14, Kjøbenhavn
    Illa Marie Klubien, 36, Gift, , Kjøbenhavn, Husmoder, K,
    Poul Klubien, 11, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M,
    Erik Klubien, 8, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M,
    Emil Klubien, 6, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M,
    Karen Klubien, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, K,
    Jørgen Klubien, 3, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M,
    Henriette Klubien, 1, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, K,.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Anthon Hjeronimus Fritsche Klubien , 26-7-1834 , Randers , død 5-12-1893
    Stillinger: Højesteretssagfører
    Ægtefælle
    Ida Marie Klubien , 2-6-1848 , København
    Barn
    Emil Klubien , 22-11-1878
    Barn
    Karen Klubien , 16-3-1880
    Barn
    Jørgen Klubien , 26-12-1881.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Lilian Marie Neergaard Severin

K, f. 21 oktober 1892
     Lilian Marie Neergaard Severin blev født 21 oktober 1892 i Skt. Annæ Plads 20, København. Hun blev døbt 3 februar 1893 i Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København, bevidnet af Thora Marie Louise Neergaard.1 Lilian blev gift 19 april 1922 med Jørgen Klubien.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Gammeltorv 4, København2
Bolig1 november 1907Vesterbrogade 107, København3
Bolig1 november 1909Niels Juels Gade 8, København3
Bolig1 november 1917Blegdamsvej 114, København3

Barn af Lilian Marie Neergaard Severin og Jørgen Klubien

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Bjørg Margrethe Jensen

K, f. 1 juni 1905, d. 9 januar 1998
     Bjørg Margrethe Jensen var også kendt som Bjørg Margrethe Marcker. Hun blev født uden for ægteskab 1 juni 1905 Hvidbjerg, Refs, Thisted. Hun var datter af Andreas Vilhelm Storm og Martha Marie Marcker. Bjørg Margrethe Jensen blev døbt 18 juni 1905 i Hvidbjerg, Refs, Thisted.1 Bjørg blev gift 2 august 1926 med Knud Nordentoft Thomsen, søn af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard. Bjørg Margrethe Jensen og Knud blev skilt 21 oktober 1947. Bjørg Margrethe Jensen døde 9 januar 1998 i en alder af 92 år.
Far-Nat*Andreas Vilhelm Storm f. c 1883
Mor-Nat*Martha Marie Marcker f. 19 Feb 1888

Børn af Bjørg Margrethe Jensen og Knud Nordentoft Thomsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Marie-Elise Nordentoft1

K
     Marie-Elise Nordentoft er datter af Knud Nordentoft Thomsen og Bjørg Margrethe Jensen.
Far-Nat*Knud Nordentoft Thomsen f. 9 Mar 1895, d. 16 Jun 1953
Mor-Nat*Bjørg Margrethe Jensen f. 1 Jun 1905, d. 9 Jan 1998

Barn af Marie-Elise Nordentoft og Erland Munch-Petersen

Kildehenvisninger

  1. [S486] Munch-Petersen, online http://www.munch-petersen.dk/

Erland Munch-Petersen1

M, f. 28 august 1930, d. 12 maj 1997
     Erland Munch-Petersen blev født 28 august 1930 i København. Han var søn af Erwin Julius Carl Munch-Petersen og Asta Betty Fibiger. Erland Munch-Petersen tog eksamen som student i 1949 i Holte, Søllerød, København. Han tog eksamen som bibliotekar fra Statens Biblioteksskole i 1956. Han tog eksamen som mag. art. i almen og sammenlignende litteraturhistorie i 1962 i København. Han var i 1969 fagleder ved Danmarks Biblioteksskole. Han tog eksamen som dr. phil. på afhandlingen Romanens århundrede. Studier i den masselæste oversatte roman i Danmark 1800-1870. i 1978. Han var i 1990 konstitueret professor ved Göteborg universitet i Göteborg, Sverige. Han var i 1993 adjungeret professor ved Göteborg universitet i Göteborg. Han døde 12 maj 1997 i en alder af 66 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1930Kronprinsessegade 40, København2
Far-Nat*Erwin Julius Carl Munch-Petersen f. 17 Jul 1900, d. 26 Feb 1956
Mor-Nat*Asta Betty Fibiger f. 6 Aug 1900, d. 22 Jul 1982

Barn af Erland Munch-Petersen og Marie-Elise Nordentoft

Kildehenvisninger

  1. [S486] Munch-Petersen, online http://www.munch-petersen.dk/
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Merete Munch-Petersen1

K
     Merete Munch-Petersen er datter af Erland Munch-Petersen og Marie-Elise Nordentoft.
Far-Nat*Erland Munch-Petersen f. 28 Aug 1930, d. 12 Maj 1997
Mor-Nat*Marie-Elise Nordentoft

Barn af Merete Munch-Petersen og Steen Arend Sørensen

Kildehenvisninger

  1. [S486] Munch-Petersen, online http://www.munch-petersen.dk/