Ingeborg Bredenberg1

K, f. 4 september 1773, d. 7 oktober 1846
     Ingeborg Bredenberg blev født 4 september 1773 i Rorup, Ramsø, Roskilde. Hun var datter af Knud Andresen Bredenberg og Cathrine Malene Wøldike. Ingeborg blev gift 7 november 1796 i Maribo med Edvard Sidenius, søn af Isak Abrahamsen Sidenius og Anne Margrethe Hincheldey. Ingeborg Bredenberg døde 7 oktober 1846 i Maribo i en alder af 73 år af alderdom.2 Hun blev bisat fra Maribo 14 oktober 1846.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Rorup, Ramsø, Roskilde4
Folketælling1801Klostergade, Maribo5
Folketælling1834Klostergade, Maribo6
Folketælling1840Klostergade, Maribo
Folketælling1845Klostergade, Maribo7
Far-Nat*Knud Andresen Bredenberg f. 15 Apr 1743, d. 30 Apr 1797
Mor-Nat*Cathrine Malene Wøldike f. 24 Nov 1744, d. 28 Jul 1789

Børn af Ingeborg Bredenberg og Edvard Sidenius

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Knud Bredenberg, 44, Gift, Hosbonde, Magister, Sognepræst for Roerup og Glim Menigheder og Præst i Ramsøe Herred.,
    Cathrine Magdalene Wøldike, 43, Gift, Hans Kone, -,
    Ingeborg Bredenberg, 14, Ugift, Deres Børn, -,
    Andrea Bredenberg, 8, Ugift, Deres Børn, -,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Edvart Sidenius M Huusbonde 41 Gift 1 Kiøbmand
    Ingeborg Biedenberg K hans kone [Edvart Sidenius] 28 Gift 1
    Anne Magrethe Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 12 Ugift
    Andrea Catrine Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 11 Ugift
    Lisette Marie Magdalene Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 10 Ugift
    Christiane Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 8 Ugift
    Ecardine Marie Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 6 Ugift
    Johan Arent Sidenius M hans Søn [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 7 Ugift
    Carine Magdalene Sidenius K deres datter [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 3 Ugift
    Karen Hinckelbey K Tienestefolk Huusbondens Sødskende Barn [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 28 Ugift Huusjomfrue.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ingeborg Sidenius, 61, Enke, lever af sine Midler, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ingeborg Brechenberg Cedenius, 72, Enke, , Lever af sine Midler, Borup Sogn , Kjøbenhavns Amt.

Georg Jens Leth Rasmussen1,2

M, f. 14 januar 1879, d. 13 august 1948
     Georg Jens Leth Rasmussen blev født 14 januar 1879 i Haraldsted, Ringsted, Sorø. Han var søn af Hans Rasmussen og Emilie Josefine Quistgaard. Georg Jens Leth Rasmussen blev døbt 16 februar 1879 i Haraldsted, Ringsted, Sorø, bevidnet af Theodor Martin Sofus Qvistgaard.3 Georg Jens Leth Rasmussen tog eksamen som student i 1896 i Roskilde. Hans navn blev officielt ændret til Georg Jens Lett den 7 juni 1901. Han tog eksamen som cand. jur. 11 februar 1902. Han var 1 juli 1902 amtsfuldmægtig i Bornholm. Georg blev gift 11 oktober 1905 i Østerlars, Øster, Bornholm, med Ulla Kirketerp, datter af Morten Emil Kirketerp og Sophie Margrethe Jespersen. Georg Jens Leth Rasmussen var 1 maj 1913 amtsfuldmægtig i Sorø. Han var 25 september 1919 statsadvokat ved Vestre Landsret.4 Han var 25 marts 1933 højesteretsdommer. Han døde 13 august 1948 i Finseninsttuttet, Strandboulevarden 47, København, i en alder af 69 år. Han blev bisat fra Lutherkirken, Randersgade 3, København, på Hellerup Kirkegård 17 august 1948.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1880skolen, Haraldsted, Ringsted, Sorø5
Bolig1 november 1896Willemoesgade 59, København6
Folketælling1916Johnstrupsvej 6, Sorø7
Far-Nat*Hans Rasmussen f. 23 Jun 1831, d. 14 Maj 1902
Mor-Nat*Emilie Josefine Quistgaard f. 13 Mar 1839, d. 1931

Børn af Georg Jens Leth Rasmussen og Ulla Kirketerp

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog.
  2. [S480] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Lett, Georg Jens, f. 14. Jan. 1879 i Haraldsted, d. 13. Aug. 1948 i Kbh. (Rosenvængets). Navneforandr. 7. Juni 1901 (kgl. Bevill.). S. af Gaardejer Hans Rasmussen og 2. Hustru Emilie Josephine Qvistgaard, g. 11. Okt. 1905 i Østerlarsker Ulla Kirketerp, f. 19. Marts 1881 sst., D. af Proprietær til Lehnsgaard, Jægermester Morten Emil K. og Sophie Margrethe Jespersen.
    1896 Student, Roskilde, 11. Feb. 1902 cand. jur. (1.), 1. Juli s. A. Fuldm. ved Bornholms Amt, 1. Maj 1913 ved Sorø Amt, 21. Juli 1919 (fra 1. Okt.) Statsadvokat for 3. Statsadvokatur under Vestre Landsret (Vejle, Aarhus og Ribe Amter), 27. Maj 1925 Statsadvokat ved Højesteret, 25. Marts 1933 Dommer i Højesteret.
    25. Sep. 1919 Sagfører, Beskik, depon. 1. Okt. s. A.
    1915-19 Branddirektør for Sorø Købstad, 1918-19 Form. for Sorø Amts Overhuslejenævn; i 1919 Medl. af Sorø Byraad; 1921-23 Form. for Bestyr, for Den sydjydske radikale Venstrepresses Trykkeriaktieselsk.; 1927- 28 Censorsuppl. ved jur. Eks.; 1929-30 Medl. af et Udvalg til Forberedelse af Ændringer i Retsplejeloven; 1933-35 Form. for et af Marinemin. nedsat Undersøgelsesudvalg; 11. Nov. 1936 Medl. af Overfredningsnævnet; 1936-38 Form. for Erhvervsskatteudvalget for Kbh., 1937 for Jernbaneerstatningskomm.; 17. Feb. 1938 (fra 1. Marts) Medl. af Klasselotterinævnet; 2. Juni s. A. Form. for Udvalget vedr. Kbh.s grønne Omraader; 1939-42 Form. for Bestyr, for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, vedblev som Medl. af Bestyr.; 29. Marts 1940 Form. for Reguleringskomm. vedr. Byggeforhold i Kbh., 1945 for Reguleringskomm. for Rønne og Neksø, 1947 for Eengangsskat-Nævnet.
    Søn: Erik Lett.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S479] H. Hjorth-Nielsen, Danske sagførere 1869 - 1919.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Rasmussen, 48, Gift, Hersom, Viborg, husfader, skolelærer, do [lutheran], M
    Emilie Josephine Qvistgaard, 40, Gift, Hersom, Viborg, husmoder, hans kone, do [lutheran], K
    Georg Jens Leth Rasmussen, 1, Ugift, Haraldsted, deres barn, do [lutheran], M.
  6. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Carl Harald von Baggesen1

M, f. 7 december 1818, d. 25 juli 1850
     Carl Harald von Baggesen blev født 7 december 1818 i Vor Frue Sogn, København; eller 1817? Han var 1 maj 1832 kadet. Han var 1 maj 1837 Sekondløitnant i slesv. Inf reg. Carl blev gift 8 november 1840 i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København, med Frederikke Dorothea Charlotte Elisabet Ellertsen.2 Carl Harald von Baggesen var 1 juli 1842 ansat i 13.Bat. Han var 4 november 1844 Premierløitnant i 16. Bat. Han var 1 marts 1849 ansat i l.Bat. Han var 2 juli 1849 Kaptains Karakter og Anciennitet. Han var 10 januar 1850 (3.Bat.) Kaptain II. Han døde 25 juli 1850 i en alder af 31 år da han faldt i slaget ved Isted.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Akademigade, København3
Folketælling1840Nørrebro 43, København4
Folketælling1845Vendersgade, Fredericia5
Folketælling1850Østerbro 6, København6

Barn af Carl Harald von Baggesen og Frederikke Dorothea Charlotte Elisabet Ellertsen

Kildehenvisninger

  1. [S666] Vilhelm Richter, Den Danske Landmilitæretat.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Kirstine Baggesen, 67, K, Enke, lever af Pension
    Carl Baggesen, 17, M, Ugift, Cadet.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan David Bohn, 33, Gift, Gartner, M
    Ane Marie Baggesen, 27, Gift, hans Kone, K
    Sophie Frederike -, 4, Ugift, Børn, K
    Hermine Benedicte -, 3, Ugift, Børn, K

    Carl Harald Baggesen, 24, Ugift, Secondlieutenant af det Slesvigske Inft. Regt, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Friderika Ellertsen, 26, Gift, Hans kone, Kiøbenhavn, K, 1
    Carl Baggesen, 27, Gift, Forsendt til den 16 batallion Rensborg,Premier leutenant, Kiøbenhavn, M, 1
    Hermine Baggesen, 4, Ugift, Deres barn, Slesvig, K, 1
    Hellene Baggesen, 1, Ugift, Deres barn, Fredericia, K, 1.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl v Baggesen, 32, Gift, liunt. ved 3die batt, ridder af d., Kjøbenhavn, M
    Frederikke Baggesen, 30, Gift, hans kone, Ditto, K
    Hermine Baggesen, 9, Ugift, deres datter, Slesvig, K
    Helene Baggesen, 6, Ugift, ditto, Fredericia, K.

Helene Schmidt1

K, f. 28 september 1806, d. 14 juli 1848
     Helene Schmidt blev født 28 september 1806 i Århus. Helene blev gift 24 september 1831 i Herlufmagle, Tybjerg, Præstø, med Henrik Posselt. Helene Schmidt døde 14 juli 1848 i Holeby, Fuglse, Maribo, i en alder af 41 år druknede sig i præstegårdshavens sø.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Nørregade, Nyborg2
Folketælling1845præstegården, Holeby, Fuglse, Maribo3

Barn af Helene Schmidt og Henrik Posselt

Kildehenvisninger

  1. [S151] Bengt Eschricht, online http://eschricht.eu/
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrich Posselt, 32 , Gift, , kapellan,
    Helena Smidt, 32 , Gift, , hans kone,
    Clemenie, 5 , Ugift, , deres barn,
    Dorothea, 3 , Ugift, , deres barn,
    Ida, 1 , Ugift, , deres barn,
    Grethe Smidt, 25 , Ugift, , husmoderens søster,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrik Posselt, 38, Gift, Sognepræst for Holeby og Bursøe, Nestved
    Helene Schmidt, 38, Gift, hans Kone , Harhuus,
    Clementia Henriette Posselt, 10, Ugift, deres Børn Nyborg
    Dorthea Helene Posselt, 8, Ugift, deres Børn, Nyborg,
    Ida Margrethe Posselt, 6, Ugift, deres Børn, Nyborg,
    Theodor Frederik Posselt, 3, Ugift, deres Børn, Holeby,.

Christine Pedersdatter

K, d. 1745
     Christine Pedersdatter var datter af Peder Henrichsen og Karen Larsdatter. Christine Pedersdatter døde i 1745 i Østerlars, Øster, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 7 januar 1746.1
Far-Nat*Peder Henrichsen d. f 1754
Mor-Nat*Karen Larsdatter d. 1754

Familie: Christine Pedersdatter og Hans Pedersen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Christine Pedersdatter, 14. Sg. Østerlars.
    Hans Pedersen.
    1 søn. 3 døt.
    A: Peder Hansen, f. 1744.
    B: Kirsten Hansdatter, f. 1736.
    C: Siselle Hansdatter, f. 1739.
    D: Bodil Hansdatter, f. 1741. Værge: Far. Tilsynsv: Moders næst søsk.barn, Hans Hansen Heiner, 3. Vg. Østerlars.

Georg Heinrich Horst

M, f. 16 september 1819, d. 27 januar 1887
Fra Herlev Kommunes Lokalarkivs hjemmeside:

Herlevs første skole

Herlev fik sin første skole i 1759.

Den første skole i Herlev lå ved kirkepladsen. Den blev oprettet på Frederik d. 5.’s befaling i 1759 efter andragende fra 17 bønder og 21 husmænd i Herlev. Et gammelt kirkehus, der blev lejet af kromanden Olle Perssøn, dannede den fysiske ramme. Det blev indrettet med en skolestue og en lejlighed til læreren. Omkostningerne til driften blev primært dækket af andragerne, men kirken spyttede på kongens befaling også i kassen og kongen selv bidrog med naturalier. Sognepræsten Niels Foss Nielsen, der havde været blandt de meget aktive for skolesagen, leverede en kakkelovn, en bibel samt et eksemplar af Christian d. 5.’s lov, og senere overdorg han til skolen halvdelen af indtægterne fra et lille gadehus i Buddinge.

Skolen havde til huse i denne bygning helt frem til 1906, hvor der blev opført en helt ny bygning til formålet. Den gamle skolebygning tjente som præstebolig til den blev revet ned i 1923.
     Georg Heinrich Horst blev født 16 september 1819 i Overgaden neden Vandet 41, København. Han blev døbt 30 juni 1820 i Frederiks Tyske Kirke, Strandgade 1, Christianshavn, København.1 Han tog eksamen som lærer i 1840 i Jonstrup Seminarium, Værløse, Smørum, København.2 Han var 26 april 1840 lærer i Værløse, Smørum, København. Georg blev gift 3 januar 1844 i Værløse, Smørum, København, med Hertha Sonnenschmidt.1 Georg Heinrich Horst var 7 december 1847 lærer og organist i Herlev, København. Han Dannebrogsmand 9 januar 1860. Han døde 27 januar 1887 i Herlev, København, i en alder af 67 år pneumonia. Han blev bisat fra Herlev, København, 3 februar 1887.1

Barn af Georg Heinrich Horst og Hertha Sonnenschmidt

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S10] Anders Petersen, Den jonstrupske Stat.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Georg Horst, 21, Ugift, Seminarieelev.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Georg Heinrich Horst, 26, Gift, lærer ved seminariets skole, København,
    Martha Sonnenschmidt, 25, Gift, hans kone, København,
    Heinrich Georg Horst, 1, Ugift, deres søn Værløse,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Georg Heinrich Horst, 31, Gift, Skolelærer og Organist, Kiøbenhavn,
    Hertha ( F ??.) Sonnenschmidt, 30, Gift, Hans kone, Kiøbenhavn,
    Henrich Georg Horst, 6, Ugift, deres børn, Kirkeværløse Kjøbenh. Amt,
    Andreas Frederik Horst, 4, Ugift, deres børn, Kirkeværløse Kjøbenh. Amt,
    Hertha Maria Horst, 1, Ugift, deres børn, Her i Sognet,
    Heinrich Ludvig ???, 14, Ugift, Konens søstersøn???, Kiøbenhavn,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Georg Heinrich Horst, 36, Gift, København, Skolelærer, M
    Hertha f. Sonnenschmidt, 35, Gift, København, Hans Kone, K
    Heinrich Georg Horst, 11, Ugift, Værløse Sogn, Københavns Amt, Deres Barn, M
    Andreas Frederik Horst, 9, Ugift, Værløse Sogn, Københavns Amt, Deres Barn, M
    Hertha Marie Horst, 6, Ugift, Herlev Sogn, Københavns Amt, Deres Barn, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Georg Heinrich Horst, 60, Gift, København,, Skolelærer, husfader, M
    Hertha Sonneschmidt, 59, Gift, København, Hans hustru, K.

Mary Pegler

K, f. 25 november 1831, d. 15 juli 1891
     Mary Pegler blev døbt 25 november 1831 i Christian Malford, Wiltshire, England. Mary blev gift cirka 1855 i Canowie, South Australia, Australia, med Jacob Jones, søn af William Jones og Hester (?). Mary Pegler døde 15 juli 1891 i en alder af 59 år.

Barn af Mary Pegler og Jacob Jones

Isidore Panduro

M, f. 7 april 1787, d. 23 juni 1859
I en artikel: En menig spansk soldats levned, har Isidoro Panduros søn, Hans Rudolf Panduro, i Nordslesvigsk Søndagsblad 1902 nr. 18-23 berettet om spaniernes ophold i Danmark 1808 samt om Isidoro Panduros levnedsløb.

Det skal dog bemærkes, at der i denne artikel findes forskellige fejlagtige oplysninger, bl.a. med hensyn til Isidoro Panduros fødselsdato, oplysninger om hans lillebror Augustin, der i virkeligheden var hans storebror, samt den ligeledes forkerte oplysning, at Isidoro Panduro var husar, - han var dragon.

Her følger så Hans Rudolf Panduros beskrivelse: Optegnelser om spaniernes ophold i Danmark.

Mindet om spaniernes ophold her i landet er endnu levende hos mange danske, og selv om den nulevende slægt ikke har nogen personlig erindring om disse sydboeres besøg i det kolde Norden, er dog det historiske ved dette ophold ofte blevet bearbejdet også af danske forfattere…

Forinden jeg imidlertid går over til at tale om denne mands livsførelse, vil jeg forsøge at belyse de historiske begivenheder, som var anledning til, at han, den menige soldat, blev omplantet fra la Mancha og Andalusiens sletter til det kolde Norden.

Napoleon den Førstes kæmpemæssige plan, at ville bekæmpe England, ikke ved hjælp af sine sejrrige legioner, der ikke kunne gå over havet, men ved den såkaldte fastlandsspærring, der skulle udelukke engelske varer fra fastlandets markeder, var allerede efter freden i Amiens 1802 begyndt at spire frem i dette på kæmpemæssige planer så rige hoved.

Med freden i Tilsit 1807 drog den franske kejser Rusland ind i sit net, og Aleksander af Rusland lod sig blænde af Napoleons mægtige geni og syntes stemt for at ville tvedele verden mellem Frankrig og Rusland. Kejser Napoleon fæstede efter Tilsit-freden sit øje på to punkter: den spanske halvø og Danmark, og han ville nu ved sin vældige magt drage begge disse lande ind i sit interesse-område. Skønt man den gang ikke havde jernbaner, tog den franske kejser dog ikke i betænkning at forbinde Europas sydligste land med Danmark ved hjælp af sine troppemasser.

I Portugal var huset Braganza blevet fordrevet, og general Junot rykkede efter sin herres ordre ned for at besætte dette land. I Spanien, hvor Karl den Fjerdes yndling og mægtige minister, Manuel Godoy, havde vakt stemningen imod sig, søgte Napoleon at vinde kongens hjerte for sine planer og fik ham til at sende 9000 mand af Spaniens bedste tropper mod Nordsøen for at forstærke den franske hær i kampen mod russerne. Da imidlertid freden i Tilsit gjorde dette overflødigt, blev de 9000 spaniere, forøgede med 5000, som stod i Etrurien, sendt til Danmark, for - som det hed - at tvinge Sverige til at opgive forbundet med England og støtte Danmark ved et indfald i Skåne. Med de spanske tropper skulle tillige forenes et hollandsk armekorps på 6000 mand og et fransk korps så at den hær, der skulle komme Danmark til hjælp, udgjorde 32.000 mand.

Overbefalingen over hele denne styrke blev givet til Bernadotte, Prins af Pontecorvo, en af Frankrigs berømteste marskaler. Han skulle angribe Sverige på samme tid, som russiske tropper faldt ind i Finland, idet man ville tvinge Kong Gustav den Fjerde af Sverige til at opgive alliancen med England og formå ham til at tiltræde fastlandsspærringen. De spanske tropper dannede avantgarden af den forenede hær under markisen af Romanas befaling.

Denne mand var født i Palma på Mallorca i året 1761 og hørte til en af øens fornemste familier. Hans fader var falden i spidsen for sit regiment ved spaniernes angreb på Algier i året 1775, og. blev forherliget i Spaniens romancer som en af fædrelandets største helteskikkelser. Den unge Romana blev i en alder af 10 år sendt til Lyon, drog derefter til universitetet i Salamanca og modtog sin senere uddannelse ved det adelige seminarium i Madrid. Han tjente i begyndelsen i flåden, og han drev det her til at blive orlogskaptajn. Under sine senere rejser opholdt han sig i München og Berlin og tilegnede sig stor færdighed i de levende sprog.

Romana var en helstøbt personlighed, der udmærkede sig ved sine sæders renhed og en fast karakter, og han var selvskreven til at blive sendt til Norden. Det spanske hjælpekorps dannede teten af Pontecorvos armé, og en del af de spanske tropper, omtrent 3000 mand, blev indkvarterede i Østjyllands byer lige op til Ålborg, medens 4000 blev ført til Fyn, og 2000 mand blev landsat på Langeland.

Planen om at gå over Storebælt til Sjælland strandede imidlertid, idet Kong Gustav, efter at have modtaget Danmarks krigserklæring af 29. februar 1808, fremskyndede afsendelsen fra Gøteborg til Storebælt af en engelsk brig og korvet, der med stort besvær blev iset ud af Gøteborgs havn. Disse skibe forhindrede de spanske troppers overførelse til Sjælland.

Den danske regering havde imidlertid endnu et linieskib tilbage, nemlig ”Prins Kristian”, der ved at være stationeret i Norge ikke var blevet røvet af englænderne. Chefen for vort sidste danske linieskib, kaptajn Jessen, fik nu befaling til at rense bæltet, men nåede kun til Sjællands Odde, hvor han blev angrebet af to engelske orlogsmænd, "Stately" og "Nassau" og aldeles tilintetgjort. Under disse kampe faldt den bekendte løjtnant Willemoes, der havde udmærket sig i slaget på Københavns red, den 22. april 1801, så han var blevet præsenteret for den berømte admiral Nelson.

Bernadotte havde, på den tid englænderne spærrede bæltet, ophold på Frederiksberg ved København for at forhandle med den danske regering og måtte nu over småøerne, vende tilbage til sit hovedkvarter i Hamborg.

Det lykkedes imidlertid at føre 4000 mand spanske tropper fra Svendborg over Langeland, Lolland og Falster til Sjælland. Denne hærafdeling bestod af regimenterne Asturien og Guadalajara og fik hovedkvarter i Roskilde, medens de øvrige tropper blev fordelte mellem Holbæk og Køge. 3 bataljoner slog lejr i telte på Bistrupgårds hovmark. Kommandoen over tropperne på Sjælland blev overdragen til franskmanden Fririon, der boede på palæet i Roskilde. Bernadotte bestræbte sig for at vinde spanierne, og i sit hovedkvarter i Hamborg var han altid omgivet af en æresvagt af spanske grenaderer. Han var ligefrem i sin optræden både imod officerer og menige, talte spansk som en indfødt og blev på grund af sit udseende af mange antaget for en spanier. Hans bestræbelser for at vinde spaniernes hengivenhed blev imidlertid ikke kronede med held på grund af de begivenheder, der var foregået i Spanien.

Ved oprøret i Aranjuez havde den spanske konge, Karl den Fjerde, måttet frasige sig tronen til fordel for prinsen af Asturien, der blev udråbt til Spaniens konge under navn af Ferdinand den Syvende.

Denne begivenhed fremkaldte Napoleons indblanding. Han indbød begge fyrsterne til en sammenkomst i Bayonne og fik her Karl den Fjerde til at afstå Spaniens trone til fordel for sig. Napoleon udnævnte da sin broder Josef til konge i Spanien. En fransk hær skulle rykke over Pyrenæerne frem til Madrid for at sætte Josef på den spanske trone. Napoleon kunne nu sige ligesom Ludvig den Fjortende: ”Nu er der ingen Pyrenæer mere!” Han havde fjernet over 14.000 af Spaniens bedste tropper, fået dem sendt mod Norden, og troede, at når hovedstaden var besat, ville alt bøje sig for den mægtiges vilje - men således skulle det ikke gå!

Napoleon kunne beregne sine planer med matematisk nøjagtighed, men han manglede øje for det dybeste i mennesket og kendte ikke nationalfølelse og fædrelandskærlighed som et folks bedste kraft. Spanierne rejste sig som én mand; opflammede af præsteskabet og af kærlighed til den gamle kongestamme, dannede der sig overalt i Spanien bander, der blev anførte af fædrelandskærlige mænd. Til trods for, at Josef i sin proklamation til det spanske folk havde lovet på ny at indføre landets gamle forfatning, dannede der sig foreninger overalt i Asturien og Sevilla, hvorfra der udgik opråb til alle fædrelandets venner om at rejse sig imod det fremmede herredømme og befri det truede fædreland. Opråbet fandt villige øren, og snart stod hele Spanien i lys lue mod Kong Josef.

I Spanien måtte Napoleon for første gang lære, hvad folkefølelsen formår. Han skulle erfare det samme i Rusland og Tyskland, men i Spanien viste det sig, at han vel kunne sejre i åbent slag, men måtte ligge under, når en hel nation rejste sig som én mand.

Medens disse begivenheder foregik i Spanien, nåede den officielle underretning om, at spanierne havde valgt Josef til konge, op til tropperne i Norden. Bernadottes meddelelse af 24. juni til den spanske overgeneral udtaler tillige fordringen om, at de spanske tropper skulle edfæstes til den nye konge.

Romana stillede sig den gang velvilligt til bevægelsen i Spanien og så på fremtiden med lyst håb, men snart skulle det blive ganske anderledes.

Castanos, som ledede bevægelsen i Andalusien, henvendte sig til den engelske øverstbefalende i Gibraltar med anmodning om, at den engelske regering ville skaffe general Romana underretning om sagernes virkelige stilling i Spanien. Den engelske regerings bestræbelser gik nu ud på at bringe en sådan meddelelse til de spanske troppers kundskab i Danmark. Omsider meldte der sig en engelsk jesuit, Robertson, der syntes vel skikket til dette hverv.

I forening med den engelske kommissionær Mackenzie, ville han forsøge at aflede kystvagtens opmærksomhed og snige sig frem til den spanske hærfører.

Det første forsøg mislykkedes imidlertid for Robertson på grund af kystvagtens påpasselighed, men omsider lykkedes det Mackenzie, der dengang opholdt sig på Helgoland, at tilvejebringe et pas for Robertson, som udgaves for en tysk skolelærer og i udseende kun lidt lignede en englænder.

Således lykkedes det Robertson at nå frem til Romana, der boede på postgården i Nyborg, og i en sildig nattetime at få generalen i tale. Romana havde mistro til Robertson, hvem han anså for en fransk spion, men omsider lod han sig overbevise. Samtalen blev ført på latin, og da markisen erfarede sagernes virkelige stilling, skiftede han fuldstændig mening, og kærligheden til det betrængte fædreland overvandt alle hans betænkeligheder.

For at gennemføre planen om de spanske troppers flugt fra Danmark, gjorde Romana regning på, at 10.000 mand engelske tropper skulle understøtte hans foretagende. Der blev i den anledning indledt forhandlinger med den engelske regering, der straks afsendte de fornødne depecher til Helgoland, til dens kommissionær Mackenzie. Denne anså det imidlertid for sikrest selv at overbringe depecherne i stedet for at afsende dem; men han blev skuffet, da han ved sin ankomst til Gøteborg erfarede, at de engelske tropper allerede for 3 dage siden var indskibet og afsejlet til England.

Skuffet i sit håb om engelsk hjælp, opgav Romana ingenlunde sin plan, men måtte rigtignok operere under meget vanskelige forhold, thi den 17. juli indtraf ordren fra Pontecorvo, at spanierne skulle sværge kong Josef troskabseden.

Romana forsøgte vel at omgå denne befaling, men da Pontecorvo fastholdt sin ordre, blev edsfæstelsen berammet til den l. august. En del af tropperne, som var samlede i Odense, aflagde også eden, men adskillige af dem vægrede sig derved og råbte: ”Ned med franskmændene!” aftog den franske kokarde, kastede den på jorden og trampede på den. I Jylland fremkaldte edsaflæggelsen ingen vanskeligheder, idet samtlige tropper på halvøen aflagde eden efter deres chefs opfordring.

På Sjælland gjorde regimenterne Asturien og Guadalajara åbenbart oprør. Størstedelen af tropperne på Sjælland var indkvarterede i Roskilde og på Bistrupsgård hovmark. Da bekendtgørelsen om edsaflæggelsen blev meddelt dem af deres chef, franskmanden Fririon, gjorde begge regimenterne oprør, stormede frem i palæets gård og skød imod vinduerne, hvor general Fririon, tillige med den franske stab og nogle danske officerer, boede.

Den danske officer d'Origny, der kunde tale spansk, kom til og søgte at tale de rasende soldater til rette. To franske officerer ville ile ind i palæets gård for at forsvare deres general, men den ene af dem blev gennemstukket af de rasende soldaters bajonetter, og en af spanierne gav ham nådestødet ved et kolbeslag; den anden blev reddet af løjtnant d'Origny, der senere af Napoleon blev dekoreret for denne heltedåd.

Fririon og de franske officerer blev af de danske ført ind domkirken ad en hemmelig gang, men da de spanske soldater opdagede dette, skød de gennem vinduerne og forsøgte at storme kongeporten. Angrebet ophørte dog snart, måske af ærefrygt for stedets hellighed. Danske tropper blev udsendt for at afvæbne spanierne, der fik ordre til at udlevere deres våben. Flere borgere i Roskilde bidrog til denne afvæbning ved at aflevere soldaternes våben, hvad flere af dem godmodig fandt sig i.

I København blev man i høj grad forskrækket ved begivenheden i Roskilde, da man frygtede et angreb på hovedstaden, og Frederik den Sjette gav ordre til, at de danske tropper i Frederiksborg og Køge skulle trække sammen til hovedstadens forsvar. Denne ordre blev imidlertid snart tilbagekaldt, da det viste sig, at spanierne ikke havde en sådan hensigt.

Den opblussende bevægelse blandt spanierne lagde sig lige så hurtigt, som den var opstået. Deres afvæbning fandt sted i Ringsted. 130 mand blev sendte til citadellet i København, medens de andre oprørske tropper blev udleveret til franskmændene og ført videre over Fyn og Jylland til franske fæstninger, hvor de vansmægtede lige til 1814.

Da Romana havde erfaret de engelske troppers afrejse, havde han foreløbig opgivet sin plan om flugten, men hos de spanske officerer gærede det overalt. Når man kom sammen, talte man kun om det betrængte fædreland. Det kom derfor an på at få Romana til på ny at optage sin plan og at få ham til at træde i forbindelse med chefen for den engelske flåde, som krydsede i Storebælt.

Det var lykkedes Mackenzie ved en personlig henvendelse til den øverstbefalende for den engelske flåde i Østersøen, Sir James Sommerset, at formå denne til at afsende viceadmiral Sir Richard Keats med en del linjeskibe, korvetter og brigger til Storebælt for at træde i forbindelse med Romana og de spanske officerer.

En spansk officer, Fabregues, var blevet afsendt med depecher til København; På tilbagevejen søgte han ud til Sjællands vestkyst og fik der et par fiskere til at sætte ham over til Langeland. Da han var kommen et par mil fra kysten, greb han en pistol og forlangte under trussel at blive ført ud til det nærmeste engelske skib. En spansk tjener, som ledsagede ham, var så optaget af denne scene, at han ikke passede på sit gevær, der blev grebet af en af sømændene. Det ville uden tvivl have været ude med Fabregues, dersom han ikke ved et heldigt slag med sin sabel havde lammet sømandens arm.

Han kom nu om bord på det engelske skib ”Edgar”, der var blevet bekendt i slaget på Københavns Red. Her traf han sammen med en spansk søofficer, som havde været i London og var sendt med depecher fra de spanske patriotiske foreninger til den engelske flåde. Disse breve gav oplysning om tilstandene i hjemlandet. Et brev fra Sir Richard Keats til Romana blev sendt til Nyborg. Det blev foreslået af den engelske admiral at vælge Hindsholm som udskibningssted for de spanske tropper. Dette forslag blev forkastet af Romana, der foretrak Langeland som indskibningssted.

I fjorden ved Nyborg lå to danske krigsskibe, briggen ”Fama” under løjtnant Rasch og kutteren ”Søormen” under løjtnant Rosenørn. Romana henvendte sig først til Rasch med anmodning om, at han ville lade sine matroser bemande de forefundne transportskibe, men han afslog det bestemt og erklærede, at ethvert forsøg på at bringe skibene ud af havnen ville blive mødt med den største modstand fra hans side. Derpå skrev den engelske viceadmiral, Keats, til den danske kommandant i Nyborg, at han, til trods for krigen mellem Danmark og England, ikke ville foretage sig noget fjendtligt skridt imod de danske, såfremt der ikke lagdes spaniernes indskibning nogen hindring i vejen, men at han i modsat fald ville bombardere Nyborg og bringe ødelæggelse over byens borgere. Da Rasch ikke ville adlyde kommandantskabets ordre, lod Keats nogle krigsskibe løbe ind i Nyborg fjord og samtidig rettede spanierne kanonerne mod Nyborgs volde og mod de danske skibe.

Englænderne tog transportskibene og gjorde dem sejlbare for at føre dem til Slipshavn, hvorfra indskibningen til Langeland skulle finde sted. Romana var betænkt på at skaffe sig proviant og vandtønder hos borgerne og lod derfor bekendtgøre, at alt, hvad der blev leveret, skulle blive betalt kontant. En del spanske tropper var imidlertid ankomne til Nyborg. Kanonerne blev fornaglede af spanierne, og de rykkede ad vejen til Slipshavn for derfra at fortsætte over til Langeland. Kavaleriets heste kunne imidlertid ikke tages med ombord, hvorfor Romana, som var en stor elsker af heste, gav befaling til, at de skulle slippes løs, da han ikke havde hjerte til at dræbe dem. Man så nu det forunderlige syn, at 100 andalusiske heste løb vrinskende omkring på marken, ordnede sig eskadronvis og angreb med forbenene nyborgensernes græssende heste, indtil de alle var dræbte, hvorpå de spanske heste begyndte en indbyrdes kamp, så marken og strandbredden blev bedækket med døde og lemlæstede heste. Romana gav da befaling til at dræbe dem, der endnu var i live, og nyborgenserne drog ud med bøsser for at give de stakkels dyr nådestødet.

Indskibningen fandt sted den 9. august, men de spanske tropper nåede først Spodsbjerg den 13. på grund af modvind. Forinden vi følger spanierne på deres videre flugt, vil vi endnu omtale et par episoder, der tildrog sig i Fredericia og Kertemindes omegn.

Regimentet Algarve, der havde ligget i kvarter i Horsens og Århus, fik af dets chef, Antonio Acoste, befaling til at rykke mod syd til Fredericia for at iværksætte overgangen til Fyn. Franskmændene og de danske havde imidlertid anet uråd, og da en del af regimentet nåede Fredericia, blev de omringede af danske og franske tropper. Chefen spurgte nu soldaterne, om de ville kæmpe til sidste mand og finde døden, men da de alle svarede nej, trådte Acoste frem for den franske kommanderende officer, Biaunié, og bad ham behandle de fangne spaniere godt, thi de havde altid opført sig som brave soldater. Derpå overrakte han Biaunié sin kårde, og denne omfavnede ham med anerkendende ord. Men efter at have givet sin tjener sin børs og sit ur, trak Acoste en pistol frem og skød sig. Han blev begravet på den katolske kirkegård i Fredericia, og hans tropper blev afvæbnede.

Den anden begivenhed foregik ved Kerteminde, hvorom major Friboe under 10. august beretter. Han siger, at løjtnant Preusser om natten klokken 12 havde taget 4 husarer af regiment Almanza til fange, desuden en spansk tjener og en spansk soldat, der lå med et brækket ben i en bondevogn. De var trufne ved Aunslev og ville formodentlig til Nyborg. Soldaten med det brækkede ben var Isidoro Panduro, han blev her i landet og vendte aldrig senere tilbage til Spanien.




Den 10. august 1808 modtog generalkommandoen for Fyn en rapport fra kommandanten i Kerteminde. Den begyndte således:

”I nat omtrent kl. 12 indbragte lieutenant Preusser med dragoner som fanger, 4 dragoner fra Almanza, som eskorterede en fransk proviantcommisair fra Nyborg til Odense. Lieutenant Preusser traf på eskorten på vejen til Aunslev. Den franske commisair ytrede sig meget glad over at være bleven befriet af de spanskes hænder og ført hertil, da han ansåe sig som deres krigsfange. De 3 af bemeldte Almanza dragoner ere under sikker bevogtning, den fierde er henlagt på sygestuen, da han havde brækket det ene been.”




Det var imidlertid lykkedes Romana at få størstedelen af tropperne samlet ved Nyborg og at få de spanske afdelinger i Sydfyn ført til Svendborg, hvorfra de i både kom til Langeland. Bevægelsen hos de spanske tropper vakte opmærksomhed, også hos den danske regering, men indskibningen til Langeland fandt dog sted, kun tropperne på Sjælland nåede ikke Halsskov, hvor de skulle forskanse sig indtil engelske skibe kunne tage dem om bord. De blev alle krigsfanger og overgivne til franskmændene.

Ved Stenvad strand på østsiden af Langeland mødtes admiralen for den såkaldte ”baltiske flåde”, James Sommerset, første gang med chefen for de spanske tropper, markis Romana. De komplimenterede hinanden for den vel udførte bedrift, der så heldigt havde krydset Napoleons politik.

Indskibningen havde fundet sted efter den aftalte plan, og størstedelen af spanierne kunne nu, om bord på engelske skibe, have håb om at deltage i deres fædrelands frihedskamp. Folk kunne, både på Fyn og Lolland, se transportflåden op gennem Storebælt. Målet var foreløbig Göteborg, hvor en anden transportflåde var mødt for at tage tropperne ombord og føre dem over Skagerrak, gennem Kanalen, forbi Spanske Sø (Biscaya Bugten) til La Coruna og Santander, hvor udskibningen fandt sted i oktober måned.

Romana, helten i dette drama, var imidlertid på et engelsk orlogsskib sejlet til London for at træffe aftale med regeringen om kampens førelse, når han kom hjem til sit fædreland. Generalen var i verdensbyen genstand for den største beundring og hyldest; Hvor han viste sig råbte man hurra for ham, han var med ét ord englændernes fejrede helt, fordi han havde lagt et stort lod i vægtskålen til at knuse Napoleons magt.

Spanierne fortsatte deres frihedskamp, og da Romana var stødt til de landsatte tropper, førte han dem snart mod franskmændene, og omsider lykkedes det ham at forene sine tropper med de engelske linjer. Men han var træt og hans helbred nedbrudt af krigens strabadser. Han døde samme år, som det var lykkedes ham at opnå forening med de engelske tropper (1811). Romana havde elsket sit fædreland højt og ved hele sin færd vist, at han hyldede sandheden af det ord: ”Sit fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette.”

Da Napoleon og Zaren af Rusland mødtes på en ø i Njemen - ligesom på grænsen mellem to verdensriger - og traf deres hemmelige aftale om benyttelsen af de endnu bestående sømagters (Danmarks, Norges, Sveriges og Portugals) flåder for at bibringe England, frihedens vugge, et dræbende stød, syntes alt at føje sig for den franske kejser. Men Tilsit-freden 1807 blev skæbnesvanger for ham. Dens hemmelige artikler gik først ud over Danmark og kostede det flåden, medens Rusland tog Finland.

For Napoleon blev Spanien den valplads, der bibragte ham det første knæk og lærte folkene i Europa, at den store kejser ikke var uovervindelig overfor et enigt folk.

Danmark mistede Norge ved freden i Kiel 1814. Rusland sluttede sig snart til Frankrigs fjender. Felttoget i Rusland gav det franske overherredømme banesåret. Alt dette var den udsæd, som freden i Tilsit bragte med sig. Napoleons magt begyndte alt dengang at vakle. Nederlaget ved Waterloo gjorde ende på Napoleons magt og det franske overherredømme i Europa.

En menig spaniers levnedsløb

Det var lille juleaften 1809. Man kunne se en mand med et fremmed præg om formiddagen begive sig fra Kerteminde Apotek, der var indrettet til lazaret, gennem Langgade ad den vej, der fører til herresædet Hverringe, som tilhørte stamhusbesidder H. R. Juel. Vandringsmanden var en menig spansk husar af regimentet Almanza, han var anbefalet til daværende kammerjunker Juel af major Friboe. Mandens navn var Isidoro Panduro, og hvordan det gik til, at han var blevet tilbage, da hans landsmænd var dragne bort, skal her fortælles.

Der blev ved besøget på Hverringe knyttet forhold, der for spanierens vedkommende skulle have store følger og velsignende virkninger; thi den herre, som Isidoro kom til at tjene, var fuldt ud en hædersmand. Spanieren var i civil dragt, men havde sin grønne uniform i en lille vadsæk; han så mager og udtæret ud, thi han havde ligget på lazarettet siden den 8. august 1808, den gang spanierne under markis Romana havde bemægtiget sig Nyborg. Det blev denne mands skæbne for livstid, at henflyttes fra Malagas varme luft og Hesperiens lande til det kolde Norden.

Isidoro Panduro var født i Alcazar de San Juan den 4. april 1788. Faderen hed Augustin Panduro, og moderens navn var Anna Dorthea Xemiene. Byen Alcazar har 7500 indbyggere og hører til den gamle provins la Mancha. Det er en meget gammel by, der i sin tid blev erobret af Araberne. Den hører til de spanske byer, der gør fordring på at være fødested for forfatteren af den komiske roman ”Don Quijote”. Der findes i Alcazar nogle fabrikker, som frembringer sæbe, salpeter m.m.; Den er midtpunktet for de store, endeløse sletter, som romanen har gjort mere berømt end historien.

Isidoros forældre døde tidligt, endog på samme dag. Han stod i en alder af 14 år på én gang fader- og moderløs. Isidoro havde endog en yngre broder Augustin på 10 år at sørge for. Et forsøg på at få sin ældre gifte søster Maria Immanuella til at tage sig af Augustin strandede med den erklæring, at det ville hendes mand aldrig tillade.

Isidoro var således henvist til sig selv og tillige til at forsørge broderen. Faderen havde været arbejder på salpeterfabrikken i Alcazar. Sønnen Isidoro havde fra sine tidligste år gået med til lettere arbejder, som en dreng kunne udføre. En onkel til Isidoro var ansat på fabrikken som tilsynshavende, og kunne som sådan på mange måder begunstige sin unge slægtning.

Denne fik et værelse i fabriksbygningen, hvor han og broderen boede. Han måtte sørge for den yngre, ganske som om han var hans moder. Augustin fulgte med til arbejdet, udrettede hvad han kunne, og fik en lille ugeløn, når hans ældre broder modtog sin større. At der under sådanne omstændigheder måtte udvikle sig en ganske særlig kærlighed mellem de to brødre, er let at forstå, navnlig hang den yngre broder med hele sin sjæl ved Isidoro, der bar så stor omsorg for ham. Brødrene besøgte vel af og til søsteren og onkelen, men et hjerteligt forhold til dem kunne ikke udvikle sig.

Almue-undervisningen, selv i købstæderne, stod som i de fleste katolske lande på et meget lavt trin; Den var overladt ganske til folks eget tykke. Det var derfor ikke så underligt, at et forsøg på skolegang strandede. Da drengen Isidoro i en alder af 7 år kom i skole og efter omtrent en uges forløb modtog en vistnok fortjent revselse, erklærede han ved sin hjemkomst, at han aldrig mere ville sætte sin fod på det sted, og hans forældre tog denne erklæring til følge og indstillede al undervisning. Det var først i den ældre alder og her i Danmark under sin tjeneste på Hverringe, at han lærte at læse, idet han deltog i den undervisning, som af en teologisk kandidat Bonnevie blev givet til kammerherre Juels sønner.

I boglig kunst drev han det aldrig vidt, men han havde dog lært så meget, at han kunne bibringe sine børn de første begyndelsesgrunde i læsning. Livets skole havde lært ham at regne, og han kunne benytte både den store og lille tabel. I hast kunne han regne ud i hovedet, hvad der tog andre tid at udregne på tavle, en operation, der altid fremkaldte hans spot.

Isidoros religiøse kundskaber var meget tarvelige, de indskrænkede sig til nogle legender om jomfru Maria og hovedpunkterne i vor tro. Læren om kirkens autoritet er som bekendt hovedpunktet i den katolske dogmatik, og i den henseende vedblev han hele sit liv, også da han var blevet protestant, at være kirkens tro søn.

Soldat i Spanien

Isidoro arbejdede i 4 år i den kongelige salpeterfabrik i Alcazar, hvor hans onkel var forstander. Hans forretning bestod mest i at forsyne en afdeling med vand, hvad der efterlod mærker i hans benbygning og gjorde ham meget kalveknæet. Han havde tillige det hverv både at være fader og moder for Augustin og måtte sørge for drengens pleje, når han blev syg. Imidlertid var der i Isidoros sjæl en længsel og higen efter at komme bort fra disse snævre og kvælende forhold, en længsel efter den store verden, hvor livet pulserede i stærke slag.

På den tid lignede hele Europa næsten en krigslejr, idet Napoleon, som førstekongen og fra 1804 de franskes kejser, satte verden i bevægelse og hævede den franske nation til den første i verden. Soldaterstanden betragtedes som vejen til rigdom og ære. Det var ganske naturligt, at Isidoros tanke blev henledt på at lade sig hverve til soldat og på den måde komme bort fra fabrikken.

Vi er nået til året 1805, Et år, som så meget krigerisk ud, idet en ny koalition havde dannet sig mod Frankrig. Spanien ville efter al sandsynlighed blive draget med i den franske politik. Ved freden i Basel 1795 havde nemlig spaniernes konge forpligtiget sig til en alliance med Frankrig under visse forudsætninger. Vel kom denne forpligtelse først til udførelse i 1808, men det blev nødvendigt for Spanien i tide at sørge for krigsberedskab og i det øjemed at hverve tropper. Det var jo endnu ikke den almindelige værnepligts tid således som nu.

Turen kom også til Alcazar. Isidoro modtog de temmelig betydelige hvervepenge og blev i en alder mellem 17 og 18 år soldat. Til garnisonssted fik han byen Malaga i det sydlige Spanien. Her tilbragte han 2½ år og blev indrulleret i Almanzas 3. husarregiment 2. kompagni, hvis løjtnant hed Don Augustin Mollan. Dennes fader var italiener af fødsel, medens moderen var en spanierinde, der som enke boede i nærheden af Barcelona. På marchen gennem Spanien besøgte Don Augustin sin moder og havde Isidoro med på denne udflugt. Moderen, som var en dame med spansk grandezza, var meget bevæget ved afskeden, og hun bad Isidoro at passe godt på sønnen, at han uskadt kunne vende tilbage til fædrelandet. Den unge løjtnant vendte imidlertid aldrig tilbage, idet han blev dræbt i Odense ved et vådeskud af den danske løjtnant Bloch, en søn af den daværende biskop over Fyn. Man troede straks, at det skete med forsæt, men det lykkedes at overbevise spanierne om, at løjtnant Bloch ikke med vilje dræbte sin bedste ven.

Isidoro blev under sit garnisonsliv indøvet i alle kavaleriets øvelser og afgav et stolt syn, når han sad til hest. Skilsmissen mellem de to brødre var meget bevæget; Augustin fulgte grædende med eskadronen flere mil i løb, indtil synsranden fjernede Isidoro fra ham.

Nu gik rejsen mod nord gennem Frankrig og Tyskland. Den hest, Isidoro benyttede, holdt ud lige til Hamborg, men var et ustyrligt dyr, der ikke ville gå i række med de andre; den både bed og slog og ville sikkert have ført sin herre ind i slagets tummel med den største hensynsløshed og forbitrelse.

I Hamborg fik han omsider en anden hest, og de spanske tropper fik der prinsen af Pontecorvo, der var chef for det forenede fransk-spanske hjælpekorps, at se. De spanske soldater antog prinsen for en spanier på grund af hans ejendommelige udseende, og fordi han talte spansk som en indfødt. Da regimentet Almanza nåede Fyn, blev det lagt i kvarter i Odense i det tidlige forår.

Imidlertid tildrog der sig forskellige begivenheder blandt spanierne, indtil markis Romana fattede sin plan, at slippe bort fra Danmark ved englændernes hjælp og om bord på engelske skibe.

I august 1808 fik Isidoro ordre til med en anden spansk rytter af hans regiment at ledsage en fransk kommissær til Nyborg. Han kom imidlertid kun til Åsum, en landsby, der ligger en halv mil fra Odense. På broen, der førte over åen, var der en stærk trængsel af tropper som bevægede sig fremad. Da skete det, at en dansk officer kom forbi med en hest bunden bag i en bondevogn, medens Isidoro holdt stille med sin kammerats hest på højre side. Idet vognen kørte forbi, slog hesten, som var bunden til vognen, bag ud; Slaget traf Isidoros venstre ben og knækkede det.

Man lagde ham i en vogn for at køre ham til Nyborg, der alt dengang var i spaniernes besiddelse, men en halv mil fra Nyborg kom en dansk officer, Preusser, i spidsen for nogle dragoner, omringede vognen og tog Isidoro til fange.

Løjtnant Preusser befalede, at Isidoro skulle føres til Kerteminde, hvor han blev indlagt på apoteket, der var indrettet som lazaret. Her tilbragte han nu tiden fra august 1808 til lillejuleaften 1809. Imod slutningen af dette ophold gjorde han en udflugt til Odense for at tale med en spansk officer, som ville vende tilbage til fædrelandet. Isidoro bad om at måtte deltage i hjemrejsen med ham, hvad officeren lovede; men han indfriede aldrig det givne løfte og rejste hjem uden at underrette Isidoro derom. Denne blev da alene tilbage i det fremmede land. Vi har set ham lille juleaften begive sig ud til Hindsholm med sin vadsæk i hånden og kun få penge i lommen. Derimod havde han en anbefaling fra major Friboe til kammerherre Juel på Hverringe, som også antog sig den spanske soldat, da han blev udskrevet af lazarettet i Kerteminde.

Efterladt på Fyn

Efter det lange sygeleje stod Isidoro blottet for alt, uden venner og uden kendskab til det folk og det land, som nu skulle blive hans andet fædreland. Endog sproget var ham nægtet, thi det danske sprog var jo meget uligt det mål, han kaldte sit, og som han havde lært på Kastiliens højslette. På Hverringe fandt dog den ensomme og forladte et hjemsted, og på det gods skulle han blive indtil sin død. Kammerherre Juel vidste først ikke ret, hvad han skulle gøre med denne spanier, men mente dog omsider, at kunne bruge ham i stalden, da han som kavalerist var vant til at behandle heste. Men spanieren, som endnu ikke kunne tale dansk og udtrykte sig på en, efter fynboernes mening, komisk måde, blev snart en skive for folkenes vittigheder og spottegloser. Kammerherreinden fik da sin mand overtalt til at tage Isidoro op på gården, fjerne ham fra stalden og dens omgivelser og anbringe ham i tjenerstuen for at benytte ham, når herskabet ville ride eller køre ud. Vor spanier opnåede derved at få en bedre omgang og en kærligere behandling, end samlivet med gårdens karle havde frembudt.

Tiden gik imidlertid sin gang, som bekendt under vore hjemsøgelser for landet. Der var stor pengemangel; og pengenes synkende værdi endte med en statsbankerot.

Der var Norges afståelse, spaniernes frihedskamp og endelige sejr over fremmedherredømmet. Alt dette kom til ham som fjerne dønninger, eller når hans herre berettede om det til sin kammertjener, hvad Isidoro var avanceret til under disse begivenheder.

Ægteskab

Året 1819 indgik Isidoro, med kammerherrens tilladelse og under hans garanti med hensyn til fremtidig forsørgelse, ægteskab med Maria Hansdatter. Hun var en fynsk gårdmandsdatter fra Odense omegn og tjente som sy- og væverpige på Hverringe, hvor hun ved sit venlige væsen og sin tro pligtopfyldelse i høj grad vandt sin frues gunst. Hun vandt også tjenerens hjerte, de blev ægtefæller og fik et samliv på 46 år. Det var på den tid ikke let for en udlænding og katolik at få et ægteskab i stand, og Isidoro måtte bestemme sig ved et skridt, som kostede ham megen overvindelse, men også ryddede vanskelighederne bort, nemlig at forlade ”moderkirken” og gå over til protestantismen.




Først i 1813 dukker navnet Isidoro Panduro op i arkivalierne: ”Anno 1813 den 6te april instillede sig for mig undertegnede byfoged Schou som stiftets notarius publicus sig i overværelse af medundertegnede 2de testes (vidner), hr. kammerherre Juel til Hverringe samt nuværende tjener navnlig Isidoro Panduro spanier af fødsel sand katolliker af religion, og i anledning af et forehavende ægteskab med et dansk og luthersk fruentimmer navnlig Marie Hansdatter på Broelykke, i følge de danske love erklærede at ville lade de børn som Gud i dette ægteskab ville forunde ham opdrage i den evangelisk lutherske troes bekjendelse, som han nu således haver forberedt sig til at efterkomme, og som nuværende dansk undersåt at ville i dette holde sig loven efterrettelig.”




Han kunde dog aldrig ganske frigøre sig for det tag, pavekirken og dens præstestab havde fået i ham, og han plejede, til trods for at han gik til herrens bord i sognekirken, dog atter og atter at skrifte hos den katolske præst i Fredericia. Denne var frisindet nok til at tage imod ham, skønt han hørte til de frafaldne. Han hængte altid ved sin gamle kirke, havde sit krucifiks, sit madonnabillede, som han kaldte sin "Mutter Marie", sit ave og sit paternoster (Fadervor).

Det var således ikke ifølge en religiøs overbevisning, at Isidoro sluttede sig til folkekirken, men af rent ydre grunde.

Han var i den henseende opportunist. Den ånd, som på den tid rådede i statskirken, nemlig rationalismens med dens kulde og ligegyldighed overfor den enkelte, skulle heller ikke bevirke, at præsten i folkekirken tog sig af den enkelte ved en sådan overgang af en simpel mand.

Hvad Isidoros hustru angik, da var hun fuldt ud en troende kvinde, om end hendes tro som islæt havde nogen overtro ved sig, en tro som den blodsottige kvindes i evangeliet. Men der var en bærende kraft ved denne tro, og når hun sad ved arnestedet om aftenen, omgivet af sine børn, og fortalte dem om Kristi liv og navnlig hans undere, når hun sang vore folkeviser med sin klare og fuldtonende stemme, følte hendes børn, at moders røst havde en liflig klang og kunne fremkalde det bedste, der rørte sig i barnehjertet. Hun skulle også senere få brug for troens bærekraft, ikke blot for at tåle de mange sorger og bekymringer, som faldt i hendes lod, men også for at kunne udholde de mange, mange år, da hendes øjnes lys var udslukt, og hun sad i mørke og kun havde ”Verdens lys” at holde sig til. Mon det var en anelse om, hvad der skulle komme, der så ofte bragte hende til at dvæle ved mesterens undergerninger og navnlig ved, at han ”åbnede den blindes øje”?

Isidoro var altså kommen i havn, ægteskabets havn. Som hele Europa var træt efter den megen krigstummel, som havde karakteriseret slutningen af det attende og begyndelsen af det nittende århundrede, således syntes han også nu at være kommen til ro, om end en vandrelyst, der var ham ejendommelig, ikke tillod ham ret at være rolig. Han fulgte om vinteren sin herre til København, hvor adelen i regelen samledes i nogle måneder. Herved kom Isidoro meget omkring, og da han tog sig godt ud i sit grønne liberi, var adræt og behændig, blev han ofte benyttet, når der af andre adelige end hans herre blev givet middags- eller aftenselskaber. Adelens damer kunne godt lide hans kvikke væsen, og holdt af at høre ham tale sin ejendommelige spansk-danske jargon.

Imidlertid fødte hans hustru ham det ene barn efter det andet. I alt 4 sønner og 3 døtre. Tre børn mistede han i den yngre alder. Han klagede undertiden over, at børneflokken ikke var nået dusinet, skønt forsørgelsen af dem, han beholdt, undertiden kunne falde vanskelig nok.

Kontakt til Spanien

Fra Spanien havde han i disse mange år intet hørt. På Scheelenborg, der også lå på Hindsholm, tjente en anden spanier, der var bleven her i landet efter spaniernes flugt, som kammertjener hos baron Juel-Brockdorff. Han hed Spinoza, og han tænkte stadig på at vende tilbage til fædrelandet, og fristede Isidoro til at gøre turen med. Han kunne, mente han, jo altid senere vende tilbage til Norden.

At hustruen betragtede denne hendes mands landsmand med de lynende øjne, Spinoza, som en fæl lokkedue, behøver ikke nogen forklaring, thi han ville jo, efter hendes opfattelse, berøve hende og børnene deres forsørger.

Spinoza satte omsider sin plan om tilbagerejsen i værk, idet han købte sig en hest og en vogn, læssede sine sager på vognen og ville således foretage hjemrejsen. På vejen kom han forbi Hverringe og gjorde endnu en gang forsøg på at få Isidoro med, et forsøg som dog ganske mislykkedes. Hvad der blev af den bortrejste, er aldrig senere oplyst. Et løfte han gav, om at sende brev, blev aldrig indfriet.

Omsider indtraf et brev fra Spanien, skrevet på fransk. Det var sendt fra Alcazar de St. Juan, og besørget af Isidoros fire år yngre broder Augustin, fra hvem han var blevet skilt, da han blev soldat.

Brevet gjorde stor opsigt i hollænderhuset; således kaldtes den bolig, der var indrømmet Isidoro med familie. Brevet meldte om en tantes død. Hun havde ved testamentarisk bestemmelse indsat Isidoro til eneste arving. Der spurgtes tillige om, hvad han ville, der skulle gøres.

Som svar herpå fik han affattet en skrivelse på fransk, hvori det udtaltes, at hvad der var af rede penge eller værdipapirer, ønskedes straks sendt gennem gesandtskabet, og resten kunne sendes, når realisationen af ejendommen havde fundet sted. Tanten ejede nemlig et sted i byen og tillige en landejendom udenfor på La Manchas stenede højsletter. Den ved testamentet givne gave var så meget mærkeligere, som Isidoro ikke engang havde taget afsked med sin tante, da han forlod sin fødeby; dog havde hun tænkt så kærligt på ham, der nu levede i det fjerne Norden.

På denne anvisning på forsendelsesmåde fulgte nu det svar, at testamentet tillige indeholdt den bestemmelse, at Isidoro i hvert fald selv skulle komme og hente sin arv. Da han hverken kunne eller ville gøre dette, døde sagen hen, og ethvert forsøg, som senere blev gjort, var uden resultat, skønt der blev foretaget store anstrengelser for gennem den spanske gesandt at blæse liv i denne forkludrede sag. Ingen oplysning om, hvor pengene var blevet af, kunne erholdes: Det hele endte i mørke.

Jeg erindrer endnu et besøg, som i 1839 blev aflagt hos den spanske gesandt hvor sagen på ny blev forhandlet, men uden at bringe nogen frugt. Jeg husker også den vanskelighed, min fader havde ved at udtrykke sig på spansk; han famlede efter ordene, måtte hjælpes af gesandtens frue, med hvem samtalen førtes, og det belærte ham om, hvor meget han havde glemt af sit modersmål.

Dagligliv på Hverringe

Livet gik imidlertid sin rolige gang under Isidoros forskellige beskæftigelser med at dyrke jorden ved huset og hans pligter som kammertjener. Forskellige rejser foretog han stadig med sin herre.

Hverringe var i de øvre etager bindingsværk, men i kælderen fandtes alentykke mure, som om man havde villet opføre en stærk fæstning, men manglet midler til at fuldende. Bygningen bestod af tre sammenbyggede fløje med en høj stentrappe foran midtfløjen. På den ene sidefløj var anbragt en klokke med så stærk en lyd, at dens kaldende røst kunne høres i Isidoros hjem, når hans herre uden for de sædvanlige tider ønskede hans nærværelse. Han mente endog på klokkens klang at kunne høre, om der var noget i vejen, eller hvorledes stemningen var.

Når Isidoros herre skændte på ham, var han altid i slet humør; thi spanieren var ærekær og stolt. Der kunne da blive stille i hjemmet. Stilheden blev kun afbrudt af hans ”karuko!”, der udtrykte han misstemning. Da jeg en gang spurgte ham, hvad dette ord skulle betyde, svarede han, at det egentlig ikke havde nogen betydning i retning af en ed, at der en gang i Spanien var nedsat en komite for at afgøre spørgsmålet om det tilbørlige eller utilbørlige i at bruge dette ord. Komiteen, der bestod af præster og munke, kom til det resultat, at ordet ikke indeholdt noget utilladeligt. Forklaringen er dog næppe rigtig, men brugen af ”karuko” var så almindelig, at ordet næppe kunne afskaffes, selv om det blev stemplet som synd.

Ved siden af sin tjenergerning havde Isidoro tillige noget jord, ikke blot en have ved huset, men også en humlehave og en grøftevold, som han dyrkede med spaden i sine ledige timer. Denne gerning drev han med så stor flid, at det kongelige landhusholdningsselskab skænkede ham et sølvbæger for hans landboflid. Hele det jordareal, som han dyrkede, kunne vel andrage en tønde land.

Skønt han ofte klagede over den bundne stilling, han som tjener indtog, og skønt hans herre en gang tilbød ham en fæstegård, ville han dog ikke for en usikker fremtidsudsigt opgive, hvad han havde. Om han end forstod at dyrke jorden med spaden, havde han vist næppe have været i stand til, med sine forudsætninger, at drive en hel bondegård. Humle og andre produkter bragte den største indtægt. Af erfaringens vej lærte han, hvorledes disse planter skulle behandles for at vie det største udbytte. Haven var derimod hans hustrus område; hun forstod at pode og opelske god træfrugt og havde megen glæde deraf.

På pension

I slutningen af 1838 tilstødte der Isidoro et uheld. Han var beskæftiget med at afveje humle og kom derved til at stikke sig på bismerkrogen i den højre hånds ene finger. Han agtede ikke derpå og anså sagen for en ren bagatel. Men efter nogle dages forløb svulmede hele armen op. Da lægen kom, erklærede han det for en alvorlig blodforgiftning. Der blev skåret i hånden, og det endte med, at han efter et langt sygeleje mistede brugen af hånden, så han fra 1839 matte fratræde sin plads som kammertjener, da han ikke mere kunne varte op. Kammerherren tilstod ham fuld pension efter 30 års tjeneste og lod ham beholde alle biindtægter.

Isidoro var altså nu frigjort fra sin virksomhed på herresædet, og han kunne nu ret tilfredsstille sin rejselyst, om jeg ikke hellere skulle kalde det vandrelyst, thi han gik næsten altid og i en egen gangart, halvt gåen, halvt løben; han plejede at sige, at han på denne måde havde tilbagelagt mere end 2000 danske mil til fods. Den spanske husar var blevet forvandlet til fodgænger, da han ikke mere kunne ride. Han rejste ofte til København og gik da næsten altid gennem Sjælland eller kørte med en eller anden vogn, han traf undervejs. Han kunne altid få audiens hos Kristian den Ottende gennem kammerherre Bülow, der synes at have været hans velynder, som senere hos Frederik den Syvende, og han gik aldrig tomhændet fra disse besøg; måske var det derfor, han holdt så meget af at gentage dem. Men udbyttet af disse kongelige gaver var ikke synderlig stort; han forsynede sig med nogle tøjer til hjemmet, noget te, sukker og chokolade til huset; men resten af pengene forsvandt altid på en for ham ubegribelig måde.

De sidste år

Isidoro var efterhånden blevet naturaliseret her i landet og havde antaget dansk nationalitet, skønt han altid bevarede sydlænderens præg. Heftig af karakter var han, tillige meget vekslende i stemning, ”snart i fald og snart i sæde”, hvad der mere og mere kom til syne i det sidste afsnit af hans liv, da han fik tiden til sin egen rådighed.

Han oplevede at se sønnen blive teologisk kandidat og senere kateket i Maribo, skønt det ikke ganske tilfredsstillede ham, da han havde drømt om at se ham som sognepræst, hvad han dog ikke skulle opleve.

Alle fem sanser beholdt han til sin død. Hår og skæg var endnu til stede i hele sin fylde, skønt det næsten var hvidt. Da man bar ham til graven, havde han endnu alle sine tender på én eneste nær…

Alderdommen med den skrøbeligheder var kommen; thi tiden er en stedse rindende strøm, der i nord som i syd forer ud til det store hav.

Hans sidste dage blev tunge og svære. Dog kom der endnu ligesom et lysglimt over hjemmet, da en datterdatter, Marie Oberbech, kom i huset. Hun voksede sig ind i den gamle mands hjerte. Hun blev lige som så mange af hans egne børn, sendt i Kerteminde skole. Hans omsorg og kærlighed for dette barn var rørende. Hun var også som en solstråle i huset, og det kunne i sandhed behøves.

Isidoros hustru havde modtaget i arv fra sin fader en ulykkelig øjensygdom, som fra hun var 60 år udviklede sig mere og mere, så hun ikke kunne sysle i huset og haven. Et forsøg med en operation, af en læge, der ikke var specialist i øjensygdomme, mislykkedes ganske og endte med fuldstændig blindhed.

Den samme ulykke ramte flere af børnene. Den grå stær med betændelse har i hele slægten udviklet sig ved 60 års alderen gennem mange generationer.

Under disse forhold kom den lille pige til stor nytte. Hun var hurtigt og villig til at besørge meget af det, som skulle besørges, og hun blev mesten uerstattelig for de to gamle mennesker.

Isidoro havde ofte om sommeren haft et sygdomsanfald, som mesten rege1mussigt vendte tilbage. Det ytrede sig med stor uro og søvnløshed. Hans utilbøjelighed til at bruge læge eller indtage nogen som helst medicin bidrog måske også til at forværre ondet.

Han endte da med at blive sindssyg. Sygdommen kom til udbrud i form af raseri, så han matte bevogtes. Ligesom den sindssyge ofte kan have sine åndsevner som hukommelse til rådighed, således også her.

Han blev under disse forhold ofte drillet af sine vogtere. Engang under en sådan strid truede Isidoro med at ville gå til kongen og indhente hans tilladelse til, at striden matte afgøres efter hans nations skik ved kniven, da han som gammel ikke kunne brydes eller udkæmpe striden på næverne.

Denne ytring bevirkede, at han blev erklæret farlig for den offentlige sikkerhed, ført til Kerteminde og der indsat i arresten. Snart kom han imidlertid atter ud. Han var da blevet roligere, og han blev på ny ført til hjemmet, hvor hans hustru sad med sine formørkede og tilslørede øjne. Hans raseri blev afløst af det mørkeste tungsind, men han var aldeles ikke farlig for sine omgivelser.

Under disse forhold formanede jeg hans ældste datter, der var ugift og havde fået tjeneste på forskellige herregårde på Fyn, til at tage hjem og pleje de gamle forældre.

Denne tilstand varede i omtrent 4 år. Isidoro var i den tid i høj grad et billede på en melankoliker og ville ikke nyde andet end smørrebrød og vand, men sad hensunken i tungsindig smerte.

En kunstmaler, som var på besøg i Hverringe, så ham tilfældig og talte nogle ord med ham, samt stillede den anmodning, at han måtte male ham, men forslaget blev afvist med største bestemthed.

Da hans herre døde, sneg han sig ud på vejen og så efter ligvognen, og hvem kan vide, hvilke tanker der rørte sig i ham. Den nye kammerherre Juel, som nu var kommet i besiddelse af godset, besøgte ham engang og spurgte ham da om grunden til hans dybe melankoli. Om det var, fordi han havde forladt moderkirken og var blevet protestant? Isidoro svarede ham hertil: “Ja, det skulle jeg ikke have gjort.”

Vi haster mod enden af et liv, som begyndte i Spanien og endte i Danmark. Et liv, som på underlig måde blev omtumlet, men til sidst kom til hvile og ro. Der kom et havblik i hans liv, og udgangen blev stille og rolig. I foråret 1859 fik han lungebetende1se, som gjorde ende på hans liv med dets sorg og smerte.

En morgen vågnede han efter en urolig nat og var nu aldeles klar. På spørgsmålet om, hvorledes han havde det, udbrød han: “Jo, nu har jeg det godt, men det har været fire lange og tunge år, de sidste af mit liv.”

Hans ældste datter, som var en født sygeplejerske, bar omsorg for ham, hjalp og trøstede ham på enhver made. Omsider kom opløsningens og skilsmissens stund.

Han blev kaldt bort den 23.juni 1859 og blev begravet på Viby kirkegård. Den søn, hvem han havde elsket så meget og bragt så mangt et offer, kom ikke til stede for at sige ham det sidste farvel. Han var dengang kateket i Maribo, og det traf sig således, at der var bispevisitats i de dage.

Isidoro var kommen til hvile i graven, og sognepræsten i Viby talte ham de sidste ord over ham. Hans grav på kirkegården findes ikke mere. Ved omlægning af kirkegården blev graven jævnet med jorden.

Isidoros hustru overlevede ham i mange år. Hun døde i Bogense, hvor hun var i huset hos sin ældste søn i sommeren 1872. Hun blev begravet på kirkegården i nærheden af det sted, hvor hendes mand i sin tid blev taget til fange. Hun opnåede en alder af 82 år; men hun sad i mørke, medens dog lyset fra det høje lyste for hende til trøst og glæde.



     Isidore Panduro blev født 7 april 1787 i Alcazar de San Juan, Ny Castilien, Spanien. Han blev døbt 9 april 1787 i Santa Quiteria, Alcazar de San Juan, Ny Castilien, Spanien. Isidore blev gift 2 maj 1813 i Viby med Marie Hansdatter. Isidore Panduro døde 23 juni 1859 i Hollænderhuset, Hverringe, Viby, Bjerge, Odense, i en alder af 72 år lungebetændelse. Han blev bisat fra Viby, Bjerge, Odense, 1 juli 1859.

Barn af Isidore Panduro og Marie Hansdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Isidorus Panduro, 45, Gift, , Tjener for hr. Kammerherre v.Juel,
    Maren Hansdatter, 43, Gift, , Hans kone,
    Augustin Panduro, 21, Ugift, , Deres søn, væver,
    Sine Panduro, 15, Ugift, , Deres datter,
    Hans Panduro, 7, Ugift, , Deres søn,
    Niels Panduro, 4, Ugift, , Deres søn,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Isidoru Banduro, 52, Gift, tjener,
    Marie Hansdatter, 49, Gift, hans kone,
    Niels Banduro, 9, Ugift, deres børn,
    Hans Banduro, 12, Ugift, deres børn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Isidor Banduro, 56, Gift, forhen tiener, Spanien,
    Marie Hansdatter, 54, Gift, Hans kone, Fraugde sogn,
    Ane Dorthea Banduro, 28, Gift, Deres datter, Hverringe Hollænderhus,
    Niels Banduro, 15, Ugift, Deres søn, Hverringe Hollænderhus,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Esedore Panduro, 62, Gift, , aftægtsmand, Spanien
    Marie Hansdatter, 60, Gift, , hans kone, Fraugde sogn
    Gregorsine Olavi Panduro, 30, Gift, , deres datter, Wiby sogn
    Marie Frederikke Oberbek, 5, Ugift, , sidstnævntes børn, do [Wiby sogn]
    Amalie Esidore Hansen, 2, Ugift, , sidstnævntes børn, Odense 1850.

Anne Margrethe Hincheldey

K, f. 24 juni 1731
     Anne Margrethe Hincheldey blev født 24 juni 1731 i Nykøbing F. Anne blev gift 6 juli 1758 med Isak Abrahamsen Sidenius. Anne Margrethe Hincheldey blev bisat fra Maribo 18 marts 1809.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Torvet, Maribo1
Folketælling1801Torvet, Maribo2

Børn af Anne Margrethe Hincheldey og Isak Abrahamsen Sidenius

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anna Margarethe Hinchelday, Provstinde Sidenius, 57, Enke, lever af Pension, 1, Madmoder, K Karen MariæSidenius, 19, Ugift, hendes Datter [Anna Margarethe Hinchelday, Provstinde Sidenius], K Abigael MariæSidenius, 11, Ugift, hendes Sl: Mands Sønne Datter [Anna Margarethe Hinchelday, Provstinde Sidenius], K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anne Magrete Hincheldey, 70, Enke, Provstinde, Pention af EnkeKasen og kaldet 113rd, , 1, Huusmoder, K Karen Marie Sidenius, 32, Ugift, , , , hendes Datter [Anne Magrete Hincheldey], K.

Hans Hansen

M, f. 1718
     Hans Hansen var fisker i Gudhjem. Han blev født i 1718. Han var søn af Hans Madsen og Kirstine Pedersdatter. Hans blev gift før 1775 med Karen Hansdatter, datter af Hans Pedersen og Kirsten Pedersen. Hans Hansen blev nævnt i skiftet efter Kirsten Pedersen 30 august 1775.1 Hans Hansen blev bisat fra Gudhjem 28 februar 1794.

Folketællinger og boliger

Boligved Stranden, Gudhjem
Far-Nat*Hans Madsen d. f 1774
Mor-Nat*Kirstine Pedersdatter d. 1774

Familie: Hans Hansen og Karen Hansdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Kirstine Pedersdatter, 15. Sg. Rø.
    Hans Friderichsen.

    Ved 1. Ægt. M/? ?. 6 søn. 3 døt.
    A: Lars Hansen, myndig.
    B: Jens Hansen, fravær. Curator: Lars Pedersen.
    C: Peder Hansen, myndig.
    D: Hans Hansen, myndig.
    E: Niels Hansen, fravær, Curator: Bror, Peder Hansen.
    F: Michel Hansen, myndig.
    G: Ellen Kirstine Hansdatter, gift m/ Christian Falster Halsen, forhv. Degn.
    H: Beriget Hansdatter, gift m/ Lars Pedersen, Gudhjem.
    I: Karen Hansdatter, gift m/ Hans Hansen.

    Ved ægt. M/ enkemanden. 1 søn.
    J: Friderich Hansen, f. 1754.

Peter Vilhelm Honoratus de Svanenskjold

M, f. 1 september 1839, d. 10 januar 1902
Wilhelm de Svanenskjolds gravsten i Farum
     Peter Vilhelm Honoratus de Svanenskjold var forpagter. Han blev født 1 september 1839 i Esrum, Esbønderup, Holbo, Frederiksborg. Han var søn af Niels Eduard Emil de Svanenskjold og Louise Grosskopff-Berner. Peter blev gift 20 juni 1867 i Viborg med Vittha Sophie Henriette Bertha Hoff, datter af Johan Anton Hoff og Hannibaline Cathrine Stockfleth. Peter Vilhelm Honoratus de Svanenskjold døde 10 januar 1902 i Kløvermarksvej 4, København, i en alder af 62 år. Han blev bisat fra Farum Kirke, Kålundsvej 33, Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 15 januar 1902.1
Far-Nat*Niels Eduard Emil de Svanenskjold f. 14 Feb 1806, d. 10 Nov 1864
Mor-Nat*Louise Grosskopff-Berner f. 5 Feb 1806, d. 19 Nov 1871

Børn af Peter Vilhelm Honoratus de Svanenskjold og Vittha Sophie Henriette Bertha Hoff

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eduvard Svannenskjold, 39, Gift, , Kammerjunker og Forstkandidat, Kjøbenhavn [København]
    Lovise Svanenskjold, 38, Gift, , hans Kone, Kjøbenhavn [København]
    Vilhelm Svanenskjold, 6, Ugift, , deres Børn, Esrom [Esbønderup sogn, Fborg amt]
    Regine Svanenskjold, 3, Ugift, , deres Børn, Esrom [Esbønderup sogn, Fborg amt].
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Edvard Emil Svanenskjold, 43 Gift, Kammerjunker, København
    Lovise Berner, 43 Gift, Hans Kone, København
    Peter Wilhelm Honesatus Svanenskjold, 11, Ugift, Deres Børn, Esbønderup Sogn Frederiksborg Amt
    Regine Svanenskjold, 8, Ugift, Deres Børn, Esbønderup Sogn Frederiksborg Amt
    Ulla Pauline Svanenskjold, 2 Ugift, Deres Børn, Linå Sogn Skanderborg Amt.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emanuel Bonnevie, 35, Gift, Proprietair, , ,
    Georgia Bonnevie, 27, Gift, hans Kone, Harboøre Sogn i Ringkjøbing Amt, Lutheran, K
    Honoratius Bonnevie, 4, Ugift, deres Søn, Her i Sognet, Lutheran, M
    Charlotte Bonnevie, 2, Ugift, deres Datter, Her i Sognet, Lutheran, K
    Wilhelm Svannskjold, 21, Ugift, Landvæsens Elev, Esrom, Lutheran, M 1860.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Honoratus Peter Wilhelm Svanenskjold, 45, Gift, Pensionat, Esrom
    Wittha Sophie Henriette Berthea Hoff Svanenskjold, 42, Gift, Viborg
    Inge Svanenskjold, 15, Ugift, Mørap,Skåne,Sverig
    Gerda Svanenskjold, 12, Ugift, Mørap,Skåne,Sverig
    Louis Edvard Hannibal Hoff Svanenskjold, 9, Ugift, Mørap,Skåne,Sverig
    Gudny Svanenskjold, 5, Ugift, Mørap,Skåne,Sverig
    Ella Svanenskjold, 3, Ugift, Mørap,Skåne,Sverig.

Hartvig Andersen

M, d. 1710
     Hartvig Andersen var søn af Anders Jensen og Signe Larsdatter. Hartvig blev gift med Margrethe Hendrichsdatter, datter af Henrich Albretsen. Hartvig Andersen døde i 1710 i 24. Sg. Stenbygård, Rø, Nørre, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 3 december 1710.1
Far-Nat*Anders Jensen f. c 1626, d. 16 Feb 1709
Mor-Nat*Signe Larsdatter d. 1682

Familie: Hartvig Andersen og Margrethe Hendrichsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hartvig Andersen, 24. Sg. Rø.
    Margrethe Hendrichsdatter. Laugv: Bror, Niels Hendrichsen.
    Ved første ægt med afg. Ellene Nielsdatter. 1 søn.
    A: Niels Hartvigsen, myndig, Rutsker.
    Ved ægt med enken, 1 dat.
    B: Ellene Hartvigsdatter, f. 1699. Værge: ½ bror, Niels Harvigsen.

Bjarne Thorstein Gudmundsen

M, f. 17 november 1828, d. 8 juli 1872
     Bjarne Thorstein Gudmundsen var gårdejer i Jylland. Han var fotograf i Nysted. Han blev født 17 november 1828 i København. Han var søn af Thorgeir Gudmundsen og Marie Langeland. Bjarne blev gift 28 september 1853 med Ingeborg Sidenius, datter af Niels Sidenius og Cathrine Magdalene Sidenius. Bjarne Thorstein Gudmundsen døde 8 juli 1872 i Nysted i en alder af 43 år.1
Far-Nat*Thorgeir Gudmundsen f. 27 Dec 1794, d. 28 Jan 1871
Mor-Nat*Marie Langeland f. 28 Feb 1806, d. 2 Apr 1873

Børn af Bjarne Thorstein Gudmundsen og Ingeborg Sidenius

Kildehenvisninger

  1. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hr. Castor Th. Gudmundsen 46 Gift Sognepræst
    Marie Gudmunsen f. Langeland 34 Gift Hans Kone
    Bjarne Gudmundsen 12 Ugift deres Barn
    Marie Gudmundsen 11 Ugift deres Barn
    Thorbjerg Gudmundsen 8 Ugift deres Barn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Bjarne Thorstein Gudmundsen M 22 Ugift Landoeconom Kiøbenhavn.

Thorbjörg Gudmundsen

K, f. 26 februar 1832
     Thorbjörg Gudmundsen blev født 26 februar 1832 i København. Hun var datter af Thorgeir Gudmundsen og Marie Langeland. Thorbjörg Gudmundsen blev døbt 28 februar 1833 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København. Thorbjörg blev gift 26 september 1852 i Nysted med Christian Benjamin Sidenius, søn af Niels Sidenius og Cathrine Magdalene Sidenius.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1840præstegården, Gloslunde, Lollands Sønder, Maribo2
Folketælling1845præstegården, Gloslunde, Lollands Sønder, Maribo3
Folketælling1850Østergade, Nysted4
Folketælling1880Adelgade, Nysted5
Far-Nat*Thorgeir Gudmundsen f. 27 Dec 1794, d. 28 Jan 1871
Mor-Nat*Marie Langeland f. 28 Feb 1806, d. 2 Apr 1873

Børn af Thorbjörg Gudmundsen og Christian Benjamin Sidenius

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hr. Castor Th. Gudmundsen 46 Gift Sognepræst
    Marie Gudmunsen f. Langeland 34 Gift Hans Kone
    Bjarne Gudmundsen 12 Ugift deres Barn
    Marie Gudmundsen 11 Ugift deres Barn
    Thorbjerg Gudmundsen 8 Ugift deres Barn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thorgeir Gudmundsen 51 Gift Island Sognepræst
    Marie f. Langeland 39 Gift Kjøbenhavn hans Kone
    Marie Gudmundsen 16 - Kjøbenhavn deres Barn
    Thorbjørg Gudmundsen 13 - Kjøbenhavn deres Barn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thorfin Gudmundsen, 56, Gift, præst, Island, M
    Marie Langeland, 44, Gift, hans kone, København, K
    Marie Gudmunsen, 21, Ugift, datter, København, K
    Thorbiørg Gudmundsen, 18, Ugift, datter, København, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Benjamin Sidenius, 53, Gift, Brandstrup, Kjøbmand, M
    Thorbjørg Sidenius, 47, Gift, Kjøbenhavn, Husmoder, K
    Marie Sidenius, 25, Ugift, Nysted, Barn, K
    Kirstine Sidenius, 19, Ugift, Nysted, Barn, K
    Thorgejer Sidenius, 10, Ugift, Nysted, Barn, M
    Johanne Margrethe Sidenius, 7, Ugift, Nysted, Barn, K.

Cathrine Magdalene Sidenius1

K, f. 2 august 1798, d. 27 juli 1857
     Cathrine Magdalene Sidenius blev født 2 august 1798 i Maribo. Hun var datter af Edvard Sidenius og Ingeborg Bredenberg. Cathrine Magdalene Sidenius blev døbt 28 september 1798 i Maribo. Cathrine blev gift 7 november 1821 i Hesselager, Gudme, Svendborg, med Niels Sidenius, søn af Jacob Sidenius og Nikoline Bech. Cathrine Magdalene Sidenius døde 27 juli 1857 i Hesselager, Gudme, Svendborg, i en alder af 58 år.2 Hun blev bisat fra Hesselager, Gudme, Svendborg, 3 august 1857.3
Far-Nat*Edvard Sidenius f. 28 Sep 1759, d. 2 Mar 1833
Mor-Nat*Ingeborg Bredenberg f. 4 Sep 1773, d. 7 Okt 1846

Børn af Cathrine Magdalene Sidenius og Niels Sidenius

Kildehenvisninger

  1. [S151] Bengt Eschricht, online http://eschricht.eu/
  2. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Edvart Sidenius M Huusbonde 41 Gift 1 Kiøbmand
    Ingeborg Biedenberg K hans kone [Edvart Sidenius] 28 Gift 1
    Anne Magrethe Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 12 Ugift
    Andrea Catrine Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 11 Ugift
    Lisette Marie Magdalene Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 10 Ugift
    Christiane Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 8 Ugift
    Ecardine Marie Sidenius K hans døttre [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 6 Ugift
    Johan Arent Sidenius M hans Søn [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 7 Ugift
    Carine Magdalene Sidenius K deres datter [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 3 Ugift
    Karen Hinckelbey K Tienestefolk Huusbondens Sødskende Barn [Edvart Sidenius og Ingeborg Biedenberg] 28 Ugift Huusjomfrue.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Sidenius, 39, Gift, , Seminarieforstander og Sognepræst,
    Cathrine Magdalene Sidenius, 36, Gift, , Præstens Kone,
    Anne Magrethe Sidenius, 31, Ugift, , Præstens Søster,
    Jacob Sidenius, 11, Ugift, , Præstens Børn,
    Edvard Sidenius, 9, Ugift, , Præstens Børn,
    Christjan Benjamin Sidenius, 9, Ugift, , Præstens Børn,
    Ingeborg Sidenius, 6, Ugift, , Præstens Børn,
    Nicoline Sidenius, 4, Ugift, , Præstens Børn,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Sidenius, 45, Gift, Sognepræst og Seminarieforstander, M
    Cathrine Magdalene Sidenius, 42, Gift, hans kone, K
    Christian Benjamin Sidenius, 14, Ugift, deres barn, M
    Ingeborg Sidenius, 12, Ugift, deres barn, K
    Nicoline Sidenius, 9, Ugift, deres barn, K
    Lauritz Nicolai Balslev Sidenius, 5, Ugift, deres barn, M.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Sidenius 50 Gift Lolland Sognepræst
    Cathrine Magd. Sidenius 47 Gift do [Lolland] Hans kone
    Nicoline Sidenius 14 Ugift do [Lolland] Deres børn
    Laurits Nicolai Bads. Sidenius 10 Ugift Lyngbye sogn.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Sidenius M 55 Gift Sognepræst
    Catharine Magdalene Sidenius. K 52 Gift hans Kone Maribo iMaribo Amt.
    Ingeborg Sidenius. K 22 Ugift deres Barn. Westerborg i Maribo amt
    Nicoline Sidenius. K 19 Ugift deres Barn. Westerborg i Maribo amt
    Edvard Sidenius. M 25 Ugift huslæge og Studios:Medici.Præstens Søn Brandstrup Maribo Amt.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Sidenius M 60 Gift Sognepræst
    Cathrine Magdalene Sidenius K 51 Gift Hans Kone Maribo iMaribo Amt.
    Nicoline Sidenius K 22 Ugift Deres Datter Westerborg i Maribo amt
    Emilie Sidenius K 22 Ugift Præstens Broderdatter.

Christian Falster Hansen

M, f. 1729, d. før 1794
     Christian Falster Hansen var degn. Han blev født i 1729. Han var i 1766 degn i Olsker-Allinge, Nørre, Bornholm. Christian blev gift før 1775 med Ellen Kirstine Hansdatter, datter af Hans Pedersen og Kirsten Pedersen. Christian Falster Hansen blev nævnt i skiftet efter Kirsten Pedersen 30 august 1775.1 Christian Falster Hansen døde før 1794.

Familie: Christian Falster Hansen og Ellen Kirstine Hansdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Kirstine Pedersdatter, 15. Sg. Rø.
    Hans Friderichsen.

    Ved 1. Ægt. M/? ?. 6 søn. 3 døt.
    A: Lars Hansen, myndig.
    B: Jens Hansen, fravær. Curator: Lars Pedersen.
    C: Peder Hansen, myndig.
    D: Hans Hansen, myndig.
    E: Niels Hansen, fravær, Curator: Bror, Peder Hansen.
    F: Michel Hansen, myndig.
    G: Ellen Kirstine Hansdatter, gift m/ Christian Falster Halsen, forhv. Degn.
    H: Beriget Hansdatter, gift m/ Lars Pedersen, Gudhjem.
    I: Karen Hansdatter, gift m/ Hans Hansen.

    Ved ægt. M/ enkemanden. 1 søn.
    J: Friderich Hansen, f. 1754.

Kirstine Marie Sidenius

K, f. 20 februar 1860
     Kirstine Marie Sidenius blev født 20 februar 1860 i Nysted. Hun var datter af Christian Benjamin Sidenius og Thorbjörg Gudmundsen. Kirstine Marie Sidenius blev døbt 4 maj 1860 i Nysted.1 Kirstine blev gift 2 maj 1890 i Nysted med Hans Adolph Møller, søn af Carl Edvard Møller og Georgine Clod.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Adelgade, Nysted2
Far-Nat*Christian Benjamin Sidenius f. 23 Jul 1826, d. 9 Mar 1908
Mor-Nat*Thorbjörg Gudmundsen f. 26 Feb 1832

Familie: Kirstine Marie Sidenius og Hans Adolph Møller

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Benjamin Sidenius, 53, Gift, Brandstrup, Kjøbmand, M
    Thorbjørg Sidenius, 47, Gift, Kjøbenhavn, Husmoder, K
    Marie Sidenius, 25, Ugift, Nysted, Barn, K
    Kirstine Sidenius, 19, Ugift, Nysted, Barn, K
    Thorgejer Sidenius, 10, Ugift, Nysted, Barn, M
    Johanne Margrethe Sidenius, 7, Ugift, Nysted, Barn, K.

Cathrine Magdalene Sidenius

K, f. 20 februar 1858, d. 8 oktober 1860
     Cathrine Magdalene Sidenius blev født 20 februar 1858 i Nysted. Hun var datter af Christian Benjamin Sidenius og Thorbjörg Gudmundsen. Cathrine Magdalene Sidenius blev døbt 2 maj 1858 i Nysted.1 Hun døde 8 oktober 1860 i Nysted i en alder af 2 år. Hun blev bisat fra Nysted 12 oktober 1860.1
Far-Nat*Christian Benjamin Sidenius f. 23 Jul 1826, d. 9 Mar 1908
Mor-Nat*Thorbjörg Gudmundsen f. 26 Feb 1832

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Caroline Amalie Petersen

K, f. 30 april 1836, d. 20 marts 1914
     Caroline Amalie Petersen blev født 30 april 1836 i Ulriksholm, Kølstrup, Bjerge, Odense. Hun var datter af Rasmus Høeg Petersen og Ernestine Johanne Frederikke Syberg. Caroline Amalie Petersen blev døbt 14 juli 1836. Caroline blev gift 21 juni 1865 i Søllerød, København, med Frederik Carl Gutfeld Bonnevie, søn af Honoratus Bonnevie og Martha Regine Jonanine de Svanenskjold.1 Caroline Amalie Petersen døde 20 marts 1914 i Hobrogade 2, København, i en alder af 77 år. Hun blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 25 marts 1914.1
Far-Nat*Rasmus Høeg Petersen f. 21 Mar 1802, d. 5 Apr 1869
Mor-Nat*Ernestine Johanne Frederikke Syberg f. 14 Jul 1807, d. 26 Maj 1887

Børn af Caroline Amalie Petersen og Frederik Carl Gutfeld Bonnevie

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Pedersen, 37, Gift, , Eier af Gaarden,
    Erstine Pedersen født Syberg, 32, Gift, , Hans Hustru,
    Theodor Pedersen, 9, Ugift, , Deres Børn,
    Amalie Pedersen, 8, Ugift, , Deres Børn,
    Rasmus Pedersen, 7, Ugift, , Deres Børn,
    Frederikke Pedersen, 5, Ugift, , Deres Børn,
    Caroline Pedersen, 4, Ugift, , Deres Børn,
    Christian Pedersen, 4, Ugift, , Deres Børn, Johannes Bloch, 12, Ugift, , Pleiebarn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Pedersen, 42, Gift, , Godsejer, Rynkeby,Odense amt
    E. Pedersen født Syberg, 37, Gift, , Hans kone, Svendborg
    Theodor Pedersen, 14, Ugift, , Deres børn, Kjølstrup
    Amalie Pedersen, 13, Ugift, , Deres børn, Kjølstrup
    Rasmus Pedersen, 12, Ugift, , Deres børn, Kjølstrup
    Frederikke Pedersen, 10, Ugift, , Deres børn, Kjølstrup
    Caroline Pedersen, 9, Ugift, , Deres børn, Kjølstrup
    Christian Pedersen, 9, Ugift, , Deres børn, Kjølstrup
    Pouline Pedersen, 5, Ugift, , Deres børn, Kjølstrup
    Octavia Pedersen, 3, Ugift, , Deres børn, Kjølstrup
    Elvira Pedersen, 1, Ugift, , Deres børn, Kjølstrup.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Pedersen, 47, Gift, , Eier af Gaarden, Jægermester, Rynkebye, Odense Amt
    E. Pedersen, født Syberg, 42, Gift, , Hans Kone, Svendborg
    Theodor Pedersen, 20, Ugift, , Deres Børn, Forvalter paa Gaarden, Kølstrup
    Amalie Pedersen, 18, Ugift, , Deres Børn, Kølstrup
    Frederikke Pedersen, 15, Ugift, , Deres Børn, Kølstrup
    Caroline Pedersen, 14, Ugift, , Deres Børn, Kølstrup
    Pouline Pedersen, 9, Ugift, , Deres Børn, Kølstrup
    Octavia Pedersen, 7, Ugift, , Deres Børn, Kølstrup
    Fritz Pedersen, 4, Ugift, , Deres Børn, Kølstrup.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Pedersen, 52, Gift, Godsejer, Jægermester, Rynkeby,Odense Amt, 1, Huusfader, M
    Ernestine Pedersen, født Syberg, 47, Gift, , Svendborg, 1, Hans Kone, K
    Rasmus Pedersen (Syberg), 22, Ugift, Forvalter, Kølstrup, 0, Deres Søn, M
    Theodor Pedersen, 25, Ugift, , Kølstrup, 0, Deres Søn, M
    Frederikke Pedersen, 20, Ugift, , Kølstrup, 0, Deres Datter, K
    Caroline Pedersen, 19, Ugift, , Kølstrup, 0, Deres Datter, K
    Povline Pedersen, 14, Ugift, , Kølstrup, 0, Deres Datter, K
    Octavia Pedersen, 13, Ugift, , Kølstrup, 0, Deres Datter, K
    Fritz Pedersen, 9, Ugift, , Kølstrup, 0, Deres Søn, M.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Gotfeld Bonnevie, 48, Gift, Vallekilde Holbæk Amt, Husfader, Skovridder, M
    Caroline Amalie F. Petersen, 44, Gift, Ulriksholm Fyn, Hans Kone, K
    Honoratus Carl Bonnevie, 13, Ugift, Frederiksborg, Deres Søn, M
    Asker Edvard Bonnevie, 11, Ugift, Lyngby Sogn Københavns Amt, Deres Søn, M
    Nanna Ernestine Jonanine Bonnevie, 2, Ugift, Rudforbi? Søllerød Søgn Københavns Amt, Deres Datter, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Carl Gutselør? Bonnevie, 58, Gift, Husfader, Kgl. Skovridder, Vallekilde Holbæk Amt
    Caroline Amalie Bonnevie, 53, Gift, Husmoder, , Ulriksholm
    Nanna Ernestine Johnanine Bonnevie, 15, Ugift, Datter, , Søllerød Sogn.
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  9. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Eigil Helge Wøldike1

M, f. 27 juni 1861, d. 6 maj 1923
     Eigil Helge Wøldike blev født 27 juni 1861 i Flensborg. Han var søn af Heinrich Christian Piehl Wøldike og Anna Catharina Hansine Wøldike. Eigil Helge Wøldike tog eksamen som student i 1879 i katedralskolen, Ålborg.2 Han tog eksamen som forsteksamen i 1884. Han var i 1888 assistent ved statsskovvæsenet i Palsgård, Hampen, Vrads, Skanderborg. Eigil blev gift 29 maj 1896 i Nørre Snede, Vrads, Skanderborg, med Kirsten Georgia Fabricius, datter af Wilhelm Fabricius og Elisabeth Cathrine Klüver.3 Eigil Helge Wøldike var 12 maj 1899 skovrider i Viborg Statsskovdistrikt.4 Han døde 6 maj 1923 i sygehuset, Viborg, i en alder af 61 år.5 Han blev bisat fra Viborg.6

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Gammel Kongevej 91, København7
Folketælling1885Svanholmsvej 6, København8
Folketælling1906Stendalgård, Vium, Lysgård, Viborg
Folketælling1911Stendalgård, Vium, Lysgård, Viborg9
Folketælling1916Stendalgård, Vium, Lysgård, Viborg9
Far-Nat*Heinrich Christian Piehl Wøldike f. 10 Jan 1818, d. 22 Sep 1887
Mor-Nat*Anna Catharina Hansine Wøldike f. 25 Jul 1830, d. 1892

Børn af Eigil Helge Wøldike og Kirsten Georgia Fabricius

Kildehenvisninger

  1. [S285] Chr. Gandil, Danske forstkandidater 1786-1936.
  2. [S388] Ålborgleksikon, online http://www.aalborgleksikon.dk/gymnasier/aalborgkathedralskole/studenter.htm
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S79] Svend Balslev, Danske skovfolk.
  5. [S282] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  6. [S41] Gravsten.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jutta Nathalie Becker, 51, Ugift, Husmoder, Holder pensionat, Køge
    Sofie Hedvig Becker, 45, Ugift, Søster, Køge
    Rolf Askur Wøldike, 28, Ugift, Logerende, Assistent ved Kommunehospitalet, Flensborg
    Uffe Hevar Wøldike, 23, Ugift, Logerende, Cand.phil., Flensborg
    Knud Hjalmar Wøldike, 22, Ugift, Logerende, Stud.jur., Flensborg
    Eigil Helge Wøldike, 18, Ugift, Logerende, Forststuderende, Flensborg.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hernrich Christian Piehe Wöldske, 67, Gift, Herredsfoged, Brunshütte i Holsten, Husfader, M, 65,
    Anna Catharina Hansine Wöldske, 54, Gift, , København, Husmoder, K, 53,
    Uffe Hroar Wöldske, 28, Ugift, Skoleinspektør, Slesvig, Flensborg, Søn, M, 26, Frederiksberg
    Eigil Helge Wöldske, 23, Ugift, Forstkandidat, Slesvig, Flensborg, Søn, M, 21, Frederiksberg
    Rigmor Helga Wöldske, 21, Ugift, Musiklærerinde, Slesvig, Flensborg, Datter, K, 20, Frederiksberg.
  9. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Mezelia Schwartz

K
Far-Nat*Axel Vilhelm Frederik Christian Schwartz f. 25 Nov 1866, d. 28 Sep 1912
Mor-Nat*Sophie Anna Christine Hansen f. 14 Dec 1867

Erik Schwartz

M, f. 12 februar 1898
     Erik Schwartz var kontorist. Han blev født 12 februar 1898 i København. Han var søn af Axel Vilhelm Frederik Christian Schwartz og Sophie Anna Christine Hansen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Adolph Steens Allé 7, København1
Folketælling1911Blågårdsgade 44, København1
Bolig1 november 1912Blegdamsvej 8, København2
Bolig1 maj 1917Østerbrogade 74, København2
Folketælling1921Øster Søgade 74, København1
Bolig14 august 1922Ole Suhrs Gade 4, København2
Far-Nat*Axel Vilhelm Frederik Christian Schwartz f. 25 Nov 1866, d. 28 Sep 1912
Mor-Nat*Sophie Anna Christine Hansen f. 14 Dec 1867

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  2. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Bertha Rasmussen

K, f. 5 oktober 1804, d. 16 november 1887
     Bertha Rasmussen blev født 5 oktober 1804 i Svaneke.1 Bertha blev gift cirka 1835 med Ole Nicolai Holst. Bertha Rasmussen døde 16 november 1887 i Svaneke, i en alder af 83 år.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Svaneke3
Folketælling1845Svaneke4
Folketælling1850Svaneke5
Folketælling1855Svaneke6
Folketælling1860Svaneke7
Folketælling1870Svaneke8
Folketælling1880Svaneke9

Børn af Bertha Rasmussen og Ole Nicolai Holst

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  2. [S17] Per Sølling, "Per Sølling," e-mail.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Davitzen, 35, Gift, Avlsbruger, M,
    Birtha Rasmussen, 30, Gift, Hans Kone, K,
    Mathias Andreas Davitzen, 2, Ugift, Deres Søn, M,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Nicolai Holst, 39, gift, Købmand, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Berthe Rasmussen, 41, gift, hans kone [Ole Nicolai Holst], , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Mathias Andreas Davidsen, 13, -, husfaderens stedsøn [Ole Nicolai Holst], , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Marie Johanne Holst, 9, -, deres datter, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Signe Sophie Holst, 8, -, deres datter, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Oliva Bergithe Holst, 7, -, deres datter, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Jeppe Signius Holst, 4, -, deres søn, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Rasmus Andreas Holst, 2, -, deres søn, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Bertha Ja. Holst, 46, Enke, Købmandsenke, Huusmoder, Svaneke
    Mathias Andreas Davidsen, 18, Ugift, Hendes Søn, Svaneke
    Marie Johanne Holst, 14, Ugift, Hendes Datter, Svaneke
    Signe Sophie Holst, 13, Ugift, Hendes Datter, Svaneke
    Oliva Birgitta Holst, 12, Ugift, Hendes Datter, Svaneke
    Jeppe Signius Holst, 9, Ugift, Hendes Søn, Svaneke
    Rasmus Andreas Holst, 7, Ugift, Hendes Søn, Svaneke
    Emma Nicoline Holst, 6, Ugift, Hendes Datter, Svaneke
    Otto August Holst, 4, Ugift, Hendes Søn, Svaneke.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Bertha ? Holst, 51, Enke, Svaneke, Husmoder, Handel
    Mathias A. Davidsen, 23, Ugift, Svaneke, Hendes Søn, Avlsbestyrer
    Maria J. Holst, 18, Ugift, Svaneke, Hendes Datter
    Signe S. Holst, 17, Ugift, Svaneke, Hendes Datter
    Oliva B. Holst, 16, Ugift, Svaneke, Hendes Datter
    Jeppe S. Holst, 14, Ugift, Svaneke, Hendes Søn
    Rasmus A. Holst, 12, Ugift, Svaneke, Hendes Søn
    Emma N. Holst, 11, Ugift, Svaneke, Hendes Datter
    Otto A. Holst, 9, Ugift, Svaneke, Hendes Søn.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Berthe Holst, 56, Enke, , K, Svaneke, Husmoder, Handlerske
    Mathias Andreas Danielsen, 28, Ugift, , M, Svaneke, Forvalter
    Maria Johanne Holst, 24, Ugift, , K, Svaneke, Hendes Datter
    Oliva Bergithe Holst, 22, Ugift, , K, Svaneke, Hendes Datter
    Jeppe Signius Holst, 19, Ugift, , M, Svaneke, Hendes Søn, fraværende til Søs
    Emma Nikoline Holst, 15, Ugift, , K, Svaneke, Hendes Datter
    Otto August Holst, 14, Ugift, , M, Svaneke, Hendes Søn.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Bertha Holst F. Rasmussen, 65, Enke, Købmandsforretning og Agerbruger, K, Svaneke, Husmoder
    Mathias Andreas Davitzen, 37, Ugift, Bestyrer af Agerbruget, M, Svaneke, Søn
    Rasmus Andreas Holst, 26, Ugift, Bestyrer af Købmandsforretningen, M, Svaneke, Søn
    Jeppe Signius Holst, 28, Ugift, Kan ikke læse det, M, Svaneke, Søn
    Otto August Holst, 23, Ugift, Landsbrugscandidat, M, Svaneke, Søn
    Emma Nicoline Holst, 25, Ugift, , K, Svaneke, Datter
    Marius Johan Holst Sonne, 3, Ugift, , M, Svaneke, Datterbarn.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Birtha Holst F. Rasmussen, 75, Enke, , K, Svaneke, Enke efter Købmand O. N. Holst, Husmoder
    Emma Nicoline Holst, 35, Ugift, , K, Svaneke, Hendes Datter
    Marius Johan Holst Sonne, 13, Ugift, , M, Svaneke, Plejesøn.

Ole Nicolai Holst

M, f. 5 april 1806, d. 24 oktober 1847
     Ole Nicolai Holst var købmand i Svaneke. Han blev født 5 april 1806 i Svaneke. Han blev døbt 15 april 1806 i Svaneke. Ole blev gift cirka 1835 med Bertha Rasmussen. Ole Nicolai Holst døde 24 oktober 1847 i Svaneke, i en alder af 41 år.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1815Svaneke2
Folketælling1834Svaneke3
Folketælling1845Svaneke4

Børn af Ole Nicolai Holst og Bertha Rasmussen

Kildehenvisninger

  1. [S17] Per Sølling, "Per Sølling," e-mail.
  2. [S55] Aneklubben Rundetårn, online http://www.aneklubben.dk, Lb.nr. Navn Antal Mandkøn Antal Kvindekøn Kvarter 3 Kjøbmand Holst 6 8 søndre.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Nicolai Holst, 28, Ugift, Avlsbruger, M, ,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Nicolai Holst, 39, gift, Købmand, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Berthe Rasmussen, 41, gift, hans kone [Ole Nicolai Holst], , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Mathias Andreas Davidsen, 13, -, husfaderens stedsøn [Ole Nicolai Holst], , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Marie Johanne Holst, 9, -, deres datter, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Signe Sophie Holst, 8, -, deres datter, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Oliva Bergithe Holst, 7, -, deres datter, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Jeppe Signius Holst, 4, -, deres søn, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,
    Rasmus Andreas Holst, 2, -, deres søn, , Svaneke Købstad - Bornholms Amt,.

Thorgejr Gudmundsen

M, f. 14 november 1854
     Thorgejr Gudmundsen var jernbanearbejder i Buenos Aires, Distrito Federal, Argentina. Han var kirkeværge i Nysted. Han blev født 14 november 1854 i Island. Han var søn af Bjarne Thorstein Gudmundsen og Ingeborg Sidenius. Thorgejr Gudmundsen var i 1909 medlem af ligningskommissionen i Nysted.
Far-Nat*Bjarne Thorstein Gudmundsen f. 17 Nov 1828, d. 8 Jul 1872
Mor-Nat*Ingeborg Sidenius f. 4 Maj 1828, d. 9 Jul 1911

Lisbeth Pedersdatter

K, f. 26 september 1751, d. 22 februar 1821
     Lisbeth Pedersdatter blev døbt 26 september 1751 i Asnæs Kirke, Asnæs Kirkevej 12, Asnæs, Ods, Holbæk. Lisbeth blev gift 3 november 1771 i Asnæs, Ods, Holbæk, med Niels Jensen. Lisbeth Pedersdatter døde 22 februar 1821 i Høve, Asnæs, Ods, Holbæk, i en alder af 69 år alderdom. Hun blev bisat fra Asnæs, Ods, Holbæk, 28 februar 1821.1 Hendes ejendele blev skiftet 3 marts 1821 Asnæs-Grevinge, Ods, Holbæk.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Asnæs, Ods, Holbæk
Folketælling1801Asnæs, Ods, Holbæk3

Barn af Lisbeth Pedersdatter og Niels Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Lisbeth Pedersdtr i Hove 3 Mar 1821 pg 593 600
    2HUSB: Jens Hansen gmd
    1HUSB: Niels Jensen
    CH: Birthe Nielsdtr 28 (= Hans Christensen gmd i Hove - by 19 Dec 1821)
    Peder Nielsen hmd i Kieldstrup
    Niels Nielsen hmd i Asnaes
    Maren Nielsdtr = Jens Nielsen hmd i Aastofte
    Ole Nielsen gmd i Asnaes
    Rasmus Nielsen gmd i Asnaes
    Dorthe Nielsdtr = Hans Michelsen hmd i Bjergene, i kongel. tjeneste
    Hans Nielsen (dod)
    CH: Anders Hansen 14
    guard: Niels Jensen gmd i Hove & Ole Nielsen gmd i Asnaes
    [Ods Herred, Asnaes-Grevinge, Holbaek; Book 5 1790-1828; FHL film 49415].
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Unge Jens Hansen, 35, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer,
    Lisbeth Pedersdatter, 50, Gift, Hans kone, ,
    Hans Nielsen, 24, Ugift, Hendes barn, National Soldat,
    Rasmus Nielsen, 15, Ugift, Hendes barn, ,
    Dorthe Nielsdatter, 12, Ugift, Hendes barn, ,
    Birthe Nielsdatter, 8, Ugift, Hendes barn, ,.

Ancher Georg Anton Koefoed

M, f. 30 april 1843
     Ancher Georg Anton Koefoed blev født 30 april 1843 i 13. Vg. Frennegård, Ibsker, Øster, Bornholm. Ancher blev gift 25 november 1864 i Ibsker, Øster, Bornholm, med Kirstine Margrethe Cecilie Ipsen. Ancher Georg Anton Koefoed overværede vielsen af Carl Nikolaj Jensen Thorsager og Anine Helene Kofoed 14 oktober 1892 Skt. Ibs Kirke, Hans Thygesensvej 26, Ibsker, Øster, Bornholm.1 Ancher Georg Anton Koefoed var fadder ved dåben af Harald Koefoed Thorsager 10 september 1893 Svaneke.1 Ancher Georg Anton Koefoed var fadder ved dåben af Sophie Margrethe Thorsager 10 februar 1895 Svaneke.1 Ancher Georg Anton Koefoed Dannebrogsmand 14 maj 1901.

Barn af Ancher Georg Anton Koefoed og Kirstine Margrethe Cecilie Ipsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Eccardine Maria Gram

K, f. 18 oktober 1811, d. 24 december 1890
     Eccardine Maria Gram blev født 18 oktober 1811 i Nykøbing F. Hun var datter af Hans Arrebo Gram og Christiane Sidenius. Eccardine blev gift 22 december 1847 med Otto Michael Glahn, søn af Adam Wilhardt Glahn og Andrea Bredenberg. Eccardine Maria Gram døde 24 december 1890 i Nykøbing F. i en alder af 79 år. Hun blev bisat fra Nykøbing F. 29 december 1890.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Østergade, Nykøbing F.
Folketælling1845Nykøbing F.
Folketælling1850Nykøbing F. landsogn, Falsters Sønder, Maribo2
Folketælling1880Slotsgade, Nykøbing F.3
Folketælling1890Slotsgade, Nykøbing F.4
Far-Nat*Hans Arrebo Gram f. 26 Jun 1774, d. 3 Mar 1842
Mor-Nat*Christiane Sidenius f. 9 Jan 1794, d. 27 Jan 1858

Børn af Eccardine Maria Gram og Otto Michael Glahn

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Otto Mikael Glahn, 37, Gift, Tømmermester, husfader, Taars, Lolland
    Ekkardine Marie Gram, 38, Gift, Hans kone, Nykøbing
    Adam Vilhadt Glahn, 2, Ugift, Deres søn, Nykøbing.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eckardine Marie Glahn født Gram, 68 , Enke, husmoder,
    Henrik Christopher Glahn, 29 , Ugift, arkitekt. leder moderens forretning, søn,
    Andrea Christiane Sophie Glahn, 28 , Ugift, datter,
    Johanne Edvardine Glahn, 22 , Ugift, datter,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggeline Marie Glahn født Gran, 78 , Enke, husmoder, Nykøbing Falster
    Sophie Andrea Christiane Glahn, 38 , Ugift, datter, Nykøbing Falster.

Henrik Christopher Glahn1,2

M, f. 12 april 1850, d. 14 oktober 1931
Fra Weilbachs kunstnerleksikon3:

Henrik Christopher Glahn var i Tømrerlære hos Faderen; Svend 1870; kom til Kbh., tegn. paa Tekn. Sk. og dimitt. af Vilh. Kyhn til Akad.; opt. Jan. 1870; Afgang som Arkitekt Dec. 1877; 1874-77 Konduktør hos J. D. Herholdt ved Restaureringen af Herlufsholm. Stipendier: 1878 Classenske Fideikommis, Raben-Levetzau og Landhusholdningsselskabet. Rejser: 1878 Tyskland og Østrig. Udstillinger: Charl. 1879 (m. 1 Arb.); Raadhusudst. 1901. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best.; Formand for Tekn. Skole i Nykøbing F.; 1929 Æresmedl. af Industri- og Haandværkerfor.

Arbejder: Sædingegaards Hovedbygning (1881); Gyldenbjerg Kirke ved Orehoved (1889); Stensby Kirke ved Vordingborg (189091); Sygehuse i Nykøbing F. (1893) og Maribo (1894); Pandebjergs Hovedbygning; Bygning ved Nykøbing F.s Hospital (1895); Arresthuset i Nysted (1895-96); Maribo Katolske Kirke (1897) og Præstebolig (1900); Kommuneskoler i Nykøbing F. (1898); Restaurering af Tsarens Hus i Nykøbing F. (1898); Spir paa Radsted Kirke (1898) og paa Nakskov Kirke (1906); Mindestøtte for Erhard Frederiksen (d. 1903) i Maribo; Frimurerlogen og Nationalbankens Filial (begge 1908 i Nykøbing F.); Sakskøbing Sukkerfabrik (1909-10); Nakskov Amtssygehus (1911-12) og Katolsk Kirke (1921); Stald og Ladebygninger paa Næsbyholm, Ladebygninger paa Højbygaard (1898); Christiansdal (1903); Rosenlund (1907); Saunsøgaard (1908) og Saksfjedgaard (1910); Stakhjælm paa Fuglsang (1904) og Svanholm (1908).

H. C. Glahn overtog 1879 sin Faders Forretning og levede derefter i Nykøbing F. som Tømmerhandler og Arkitekt. Han var en habil Bygmester og byggede for det meste i ganske nøgterne Former eller betjente sig af en eklektisk Stil. Hans egentlige Indsats kom til at ligge paa Landbrugsbygningernes Omraade. I Nykøbing lærte han den fremragende Skibsbygmester E. C. Benzons Konstruktioner at kende, og paa sine Studierejser, først og fremmest i Meklenborg og Hannover, stiftede han Bekendtskab med en moderne Type Landbrugsbygninger med flade Tage, dækket med Tagpap. Ved en Kombination af sine Erfaringer skabte G. fra omkr. Midten af 90'erne paa Lolland-Falsters Storgaarde de anselige Lader og Stakhjælme med lette Trækonstruktioner og firkantet Profil, som ogsaa i æstetisk Henseende blev en Nyskabelse.

     Henrik Christopher Glahn var arkitekt, tømrermester i Nykøbing F. Han blev født 12 april 1850 i Nykøbing F. Han var søn af Otto Michael Glahn og Eccardine Maria Gram. Henrik blev uddannet som tømrer i 1870 på Nykøbing F. Han tog eksamen som arkitekt i 1877 i Kunstakademiet, København. Henrik blev gift 20 maj 1881 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Louise Dorothea Leuning, datter af Edward William Leuning og Mette Louise Blicher.4 Henrik Christopher Glahn var mellem 1900 og 1907 byrådsmedlem i Nykøbing F. Han døde 14 oktober 1931 i Nykøbing F. i en alder af 81 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Slotsgade, Nykøbing F.5
Folketælling1890Slotsgade, Nykøbing F.6
Folketælling1906Slotsgade 37, Nykøbing F.7
Folketælling1916Slotsgade 37, Nykøbing F.
Far-Nat*Otto Michael Glahn f. 19 Dec 1813, d. 27 Maj 1879
Mor-Nat*Eccardine Maria Gram f. 18 Okt 1811, d. 24 Dec 1890

Børn af Henrik Christopher Glahn og Louise Dorothea Leuning

Kildehenvisninger

  1. [S152] Merete Bodelsen og Povl Engelstoft, Weilbach.
  2. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog.
  3. [S169] Winsløw, online http://www.winslow.dk
  4. [S3] , Kirkebog.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eckardine Marie Glahn født Gram, 68 , Enke, husmoder,
    Henrik Christopher Glahn, 29 , Ugift, arkitekt. leder moderens forretning, søn,
    Andrea Christiane Sophie Glahn, 28 , Ugift, datter,
    Johanne Edvardine Glahn, 22 , Ugift, datter,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrik Christoffer Glahn, 39 , Gift, husfader, arkitekt og tømmermand, Nykøbing Falster
    Louise Dorthea Glahn født Lemming, 38 , Gift, husmoder, , Nykøbing Falster
    Otte Michael Glahn, 7 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Edvard Johannes Glahn, 6 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Carl Ejnar Glahn, 5 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Cæcilie Marie Glahn, 4 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Inger Christine Glahn, 2 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Hans Arrebo Gram

M, f. 26 juni 1774, d. 3 marts 1842
     Hans Arrebo Gram blev født 26 juni 1774 i Hårslev, Skovby, Odense. Hans blev gift 23 september 1810 med Christiane Sidenius, datter af Edvard Sidenius og Egardina Maria Dyssel. Hans Arrebo Gram døde 3 marts 1842 i Nykøbing F. i en alder af 67 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Klostergade, Maribo
Folketælling1834Østergade, Nykøbing F.1

Barn af Hans Arrebo Gram og Christiane Sidenius

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Arreboe Gram, 61, Gift, forhenværende Kiøbmand, M, Christiane Sidenius, 41, Gift, hans Kone, lever af Haandarbeide, K, Edvard Sidenius Gram, 21, Ugift, Matros i Udlandet, deres Børn, M, Ekkardine?? Marie Gram, 22, Ugift, ved Haandarbeide, deres Børn, K, Johanne Margrethe Gram, 10, Ugift, deres Børn, K, Jens Sandøe Gram, 15, Ugift, Dissippel i den Lærde??Skole, deres Børn, M,.