Claus Kames

M, f. før 1495, d. efter 1558
     A record dating 1558 states that Claus Kames (also spelled Kamitz) was a ship-owner (skibsreder). He was also mayor (borgmester) of Rønne. He moved to Bornholm from Scotland, where Kames was a fishing-village on the Clyde River in the Greenoch region. Probably owned Store Almegård, 26' Slg. in Knudsker parish. He must have been a man of wealth and position in order for his daughter Elsebeth to have married the nobleman Henning Gagge.1
Claus Kames blev født før 1495 i Kames, Greenoch, Renfrewshire, Skotland.2 Claus blev gift cirka 1525 i Bornholm med Margrethe (?) Claus Kames var i 1558 skibsreder. Han døde efter 1558 i Rønne.

Folketællinger og boliger

Bolig26. Sg. Store Almegård, Knudsker, Vester, Bornholm

Børn af Claus Kames og Margrethe (?)

Kildehenvisninger

  1. [S39] Norman Lee Madsen, online http://www3.sympatico.ca/colin.swift
  2. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.

Martinus Jeppesen

M, f. 28 november 1884
     Martinus Jeppesen blev født uden for ægteskab 28 november 1884 Tingstrup, Thisted Landsogn, Hundborg, Thisted. Han var søn af Else Marie Jeppesen. Martinus Jeppesen blev døbt 14 december 1884 i Thisted Landsogn, Hundborg, Thisted.1 Martinus blev gift 24 november 1907 i Tilsted, Hundborg, Thisted, med Mette Marie Lauritzen, datter af Jens Peter Jensen Lauritzen og Kirstine Maria Ernstsdatter.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Østerbakken 8, Thisted2
Mor-Nat*Else Marie Jeppesen f. 24 Nov 1859

Børn af Martinus Jeppesen og Mette Marie Lauritzen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Hans Olufsen

M, f. før 1665
     Hans Olufsen blev født før 1665 i Bornholm. Hans blev gift i Bornholm med Margrethe Jensdatter Kofoed, datter af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler. Hans Olufsen blev nævnt i skiftet efter Jens Pedersen Kofoed 22 januar 1691.1 Hans Olufsen blev nævnt i skiftet efter Margrethe Jensdatter Kofoed 2 juni 1692.2

Folketællinger og boliger

Bolig30. Sg. Brogård, Østermarie, Øster, Bornholm

Familie: Hans Olufsen og Margrethe Jensdatter Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Koefoed Pedersen, capitain, 5. Vg. Østermarie.
    Elisabeth Ackeleje. Laugv: Casper Henrich Westerwalt, capitain.
    Ved første ægt med afg. ?. 5 søn. 8 døt.
    A: Hans Koefoed, fendrich, myndig, København. Værge: Svoger, Christen Nielsen.
    B: Sander Koefoed, København. Værge: Jens Ollufsen.
    C: Jørgen Koefoed, sergeant, marier. Værge: Svoger Hans Jensen.
    D: Detlef Koefoed, rejst til Ostindien. Værge. Svoger, Hans Ollufsen.
    E: Mathias Koefoed, f. 1672. Værge: Hans Koefoed, capitain, Østermarie.
    F: Margrethe ?, gm. Hans Ollufsen, Øster Sogn.
    G: Sidzele ?, gm. Hans Jensen, Aaker.
    H: Lisebeth ?, gm. Jens Ollufsen, Ibsker.
    I: Anne ?, død, var gm. Afg. Lorrent Tyrvalt. 4 søn. 1 dat.
    J: Magdalene ?, død, var gm. Christen Nielsen, corporal, Ibsker. 1søn. 3 døt.
    K: Kirstene, Jens Koefoedsdatter, trolovet med Petter Tiesen. Værge: Peder Mogensen, Bodilsker.
    L: Karen, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. Værge: Søstermand, Hans Ollufsen.
    M: Johanna, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. ( Tvilling.). Værge:Søstermand, Hans Jensen.
    Ved ægt med enken. 1 dat.
    N: Elisabeth, Jens Koefoedsdatter. Værge: Hans Koefoed, capitain, Pedersker .
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Margrethe Jensdatter, 30. Sg. Østermarie.
    Hans Ollufsen.
    Ved ægt. Niels Christensen. 1 søn. 4 døt.
    A: Christen Nielsen, f. 1677. Værge: Mads Nielsen.
    B: Boel Nielsdatter, gm. Lars Andersen, Øster Sogn.
    C: Lisebeth Nielsdatter, f. 1675. Værge: Hans Holst, Øster Sogn.
    D: Margrethe Nielsdatter, f. 1682. Værge: Mogens Hansen, Øster Sogn.
    E: Ellene Nielsdatter, f. 1686. Værge: Søstermand, Lars Andersen.

    Schifte og deeling efter Hans Ollufsens salig hustru, MargretteJensdaatter, som til forn var i echteskab med salig Niels Christensen, ogboede, og ved døden afgik paa dend 30' Jord Eiendomsgård, der er assignerit pro officio til Capitain Hans Koefoed Hansen self var her tilstede, og ofuer verende, beligende udi Østermariæ Sogn. Imellem dend salig quindis efter latte mand forhen Hans Ollufsen paa eene side, og paa anden side dend salig quindis børn som er Hans Ollufsens stifbørn. Nemblig en søn, og 4 døttre. Sønnen Christen Nielsen nu paa 15 aar gammel som Madtz Nielsen tilforn var verge for, og nu til hans verge forordnet hans søstermand Lars Andersen. Dend eldste daatter Boel Nielsdaatter, som er i echteskab med Lars Andersen i ØsterM Sogn, som ver her til stede. Dend anden daatter, Lisebeth Nielsdaatter nu paa 17 aa rgammel, for hende verger Hans Holst i ØsterM Sogn. Dend 3' daatter Margrete Nielsdaatter paa 10 aar gammel, for hende verger Mogens Hansen i ØsterM Sogn. Dend yngste daatter Ellene Nielsdaatter paa 6 aar gammel, for hende verger søstermanden forhen Lars Andersen.

Elisabeth Jensdatter Kofoed1

K, f. januar 1658, d. december 1719
     Elisabeth Jensdatter Kofoed blev født januar 1658 i Hasle, Nørre, Bornholm. Hun var datter af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler. Elisabeth blev gift cirka 1679 i Bornholm med Hans Clausen Kjøller, søn af Claus Hansen Kjøller og Boel Svendsdatter. Elisabeth Jensdatter Kofoed blev nævnt i skiftet efter Hans Clausen Kjøller 16 juni 1690.2 Elisabeth blev gift 28 december 1690 i Ibsker, Øster, Bornholm, med Jens Olufsen, søn af Oluf Jensen Aalborig og Sidsel (?). Elisabeth Jensdatter Kofoed blev nævnt i skiftet efter Jens Pedersen Kofoed 22 januar 1691.3 Elisabeth Jensdatter Kofoed blev nævnt i skiftet efter Jens Olufsen 22 marts 1703.4 Elisabeth blev gift 22 december 1710 i Ibsker, Øster, Bornholm, med Jep Erichsen, søn af Erik Pedersen og Karen Ipsdatter. Elisabeth Jensdatter Kofoed døde december 1719 i 13. Sg. Kjølleregård, Ibsker, Øster, Bornholm, i en alder af 61 år.5 Hun blev bisat fra Ibsker, Øster, Bornholm, 11 december 1719. Hendes ejendele blev skiftet 13 december 1719.6
Far-Nat*Jens Pedersen Kofoed f. 3 Nov 1628, d. 23 Maj 1691
Mor-Nat*Margrethe Sandersdatter Lesler f. 18 Maj 1635, d. 28 Jul 1678

Familie: Elisabeth Jensdatter Kofoed og Hans Clausen Kjøller

Kildehenvisninger

  1. [S93] Margit Tobberup, Kjøllerslægterne.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Kjøller, 13. Sg. Ibsker.
    Lisabeth, Jens Kofodsdatter. Laugv: Far. Jens Kofod, capitain.
    1 søn. 2 døt.
    A: Peder Hansen Kjøller, f. 1677. Værge: Farbror, Jens Kjøller, Rø.
    B: Magrethe Hansdatter, f. 1679. Værge: Farbror, Rasmus Kjøller, Bodilsker.
    C: Bartha Hansdatter, f. 1683. Værge: Hans Kjøller, Klemensker

    Schifte og Deeling efter erlig og mandhafte Fenrich Hans Køllere, som boede og ved døden afgich paa dend 13 Jord Ejend gård liggende udi Ibsker Sogn. Imellum dend sahl. mands efterlatte hustru, dydige Matrona Lisebeth Capitain Jens Kofods daatter, for hende laug verger hendis fader Vel Ermelte Capitain Jens Kofod, de paa ene side og paa dend anden side, deris sammen auflede børn. Som er en søn og døtrre. Sønnen Peder Hansen Køller paa 13 aar gal., for hannem verger faderbroderen Jep Køllere i Røe Sogn. Dend elste daatter Margrete Hansdaatter paa 11 aar gammel, for hende verger Rasmus Køllere i Bolsker Sogn, faderbroderen. Dend yngste daatter Bartha Hansdaatter paa 7 aar gammel, for hende verger Hans Køllere i Clemmedsker Sogn. . . . End og angaf enchen at hendis sahl. mand, hafuer kiøbt af sin hustrus søster, Sidzele sahl. Hans Isachsens i Skøttegården i Pedersker Sogn. Paa sahl. Lorentz Tyrwaldz barns vegnes nom sahl. Hans Køllere var verger for. . . . efter skiftebrefins udvising dend 7 January '88. . . . Endo og fore gifuer Petter Thiesen at sahl. Hans Køller var verger for sin søster Thrine Jochumsdatter. . . .
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Koefoed Pedersen, capitain, 5. Vg. Østermarie.
    Elisabeth Ackeleje. Laugv: Casper Henrich Westerwalt, capitain.
    Ved første ægt med afg. ?. 5 søn. 8 døt.
    A: Hans Koefoed, fendrich, myndig, København. Værge: Svoger, Christen Nielsen.
    B: Sander Koefoed, København. Værge: Jens Ollufsen.
    C: Jørgen Koefoed, sergeant, marier. Værge: Svoger Hans Jensen.
    D: Detlef Koefoed, rejst til Ostindien. Værge. Svoger, Hans Ollufsen.
    E: Mathias Koefoed, f. 1672. Værge: Hans Koefoed, capitain, Østermarie.
    F: Margrethe ?, gm. Hans Ollufsen, Øster Sogn.
    G: Sidzele ?, gm. Hans Jensen, Aaker.
    H: Lisebeth ?, gm. Jens Ollufsen, Ibsker.
    I: Anne ?, død, var gm. Afg. Lorrent Tyrvalt. 4 søn. 1 dat.
    J: Magdalene ?, død, var gm. Christen Nielsen, corporal, Ibsker. 1søn. 3 døt.
    K: Kirstene, Jens Koefoedsdatter, trolovet med Petter Tiesen. Værge: Peder Mogensen, Bodilsker.
    L: Karen, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. Værge: Søstermand, Hans Ollufsen.
    M: Johanna, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. ( Tvilling.). Værge:Søstermand, Hans Jensen.
    Ved ægt med enken. 1 dat.
    N: Elisabeth, Jens Koefoedsdatter. Værge: Hans Koefoed, capitain, Pedersker .
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Olsen, 13. Sg. Ibsker.
    Elisabeth Jens Kofodsdatter. Laugv: Bror, Hans Kofod Jensen, løjtnant.
    2 søn. 2 døt.
    A: Olluf Jensen, f. 1696. Værge: Farfar, Olluf Jensen Aalborg, sognepræst, Klemensker.
    B: Hans Jensen, f. 1697. Værge: Haagen Ollufsen Smed, Rønne.
    C: Zidsele Jensdatter, f. 1691. Værge: Niels Pedersen, Åker.
    D: Anna Jensdatter, f. 1702. (½ År.). Værge: Valentin Decher, Ibsker.
  5. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
  6. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Elisabeth Jensdatter, 13. Sg. Ibsker.
    Jep Erichsen.
    Ved første ægt med afg. Hans Kjøller. 1 søn. 2 døt.
    A: Peder Kjøller, egen værge, Ibsker.
    B: Margrethe Hansdatter, gm. Peder ...., Ibsker.
    C: Dorte Hansdatter, gm. Morten Esbersen, København.
    Ved andet ægt med afg. Jens Olsen. 2 søn. 1 dat.
    D: Olle Jensen, udenlands. Værge: Bror, Hans Jensen.
    E: Hans Jensen, Svaneke.
    F: Sidsele Jensdatter, f. 1691. Værge: Hans Pedersen, Ibsker.

Jens Pedersen

M, f. 1745, d. 13 marts 1826
     Jens Pedersen blev født i 1745 i 16. Sg. Tyskegård, Rø, Nørre, Bornholm. Han var søn af Peder Pedersen og Maren Kirstine Hansdatter. Jens blev gift cirka 1787 med Anne Margrethe Marcusdatter, datter af Marcus Marcussen og Ellen Kirstine Nielsdatter. Jens Pedersen døde 13 marts 1826 i 17. Sg. Bondegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 14 marts 1826.1 Han blev bisat fra Rø, Nørre, Bornholm, 20 marts 1826.2

Folketællinger og boliger

Folketælling178717. Sg. Bondegård, Rø, Nørre, Bornholm3
Folketælling180117. Sg. Bondegård, Rø, Nørre, Bornholm4
Far-Nat*Peder Pedersen f. c 1707, d. 1767
Mor-Nat*Maren Kirstine Hansdatter f. 1717, d. e 1787

Familie: Jens Pedersen og Anne Margrethe Marcusdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Pedersen, undertagsmand, 7. Sg.g. Rø.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Pedersen, 42, gift, 1, Bonde og gårdbeboer, Husbonde
    Anne Mariusdatter, 40, gift, 2, (en ukendt værdi), Madmoder
    Jens Hansen, 20, ugift, , [F: Anne Mariusdatter], Hendes barn af 1.ægteskab
    Magrete Hansdatter, 17, ugift, , [F: Anne Mariusdatter], Hendes barn af 1.ægteskab
    Ellen Hansdatter, 14, ugift, , [F: Anne Mariusdatter], Hendes barn af 1.ægteskab
    Marius Hansen, 11, ugift, , [F: Anne Mariusdatter], Hendes barn af 1.ægteskab
    Ingeborg Hansdatter, 9, ugift, , [F: Anne Mariusdatter], Hendes barn af 1.ægteskab
    Niels Hansen, 5, ugift, , [F: Anne Mariusdatter], Hendes barn af 1.ægteskab
    Hans Hartvig Jensen, 2, ugift, , [F: Jens Pedersen / Anne Mariusdatter], Barn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Pedersen, M, Husbonde, 53, gift, 1, Bonde,
    Anna Marchusdatter, K, Hans kone, 53, gift, 2, M:Jens Pedersen
    Jens Hansen, M, Deres børn, 33, ugift, , F:?Jens Pedersen/Anna Marchusdatter
    Marchus Hansen, M, Deres børn, 24, ugift, , F:?Jens Pedersen/Anna Marchusdatter
    Niels Hansen, M, Deres børn, 18, ugift, , F:?Jens Pedersen/Anna Marchusdatter
    Hans Harthvig Hansen, M, Deres børn, 14, ugift, , F:?Jens Pedersen/Anna Marchusdatter
    Ingeborg Hansdatter, K, Deres børn, 21, ugift, , F:?Jens Pedersen/Anna Marchusdatter
    Maren Jensdatter, K, Deres børn, 10, ugift, , F:Jens Pedersen/Anna Marchusdatter.

Herman Bohn1

M, f. cirka 1530, d. efter 1609
Fra ”Slægten Bohn Fra Rønne” af M. K. Zartmann. 1897, her citeret efter Familien Anker & Bidstrup:

Slægten Bohn fra Rønne er en Navnebetegnelse, som ikke kalder noget Billede frem for de fleste nulevendes Blik; men da denne Slægt i sin Midte har talt nogle af Bornholms mest ansete Mænd og Kvinder i de sidste 300 År, fortjener den at mindes.

Den mundtlige Overlevering giver Slægten en tysk Oprindelse; selve Slægtsnavnet, såvel som de i Slægten nedarvede Fornavne, Herman, Klavs, Henning, Jørgen og Morten, synes at støtte Troværdigheden heraf. En Mængde andre bornholmske Slægtsnavne tyde ligeledes på en udenlandsk Oprindelse, således Boss, Colberg (findes nævnt 1594 i Svaneke), Dick (Sander D., født i Skotland 1571, bosat i Svaneke og død her 12/5 1612), Engel (Mester Baltzer E., bosat i Hasle i Slutningen af det syttende Århundrede), Kuhre, Rasch (to Brødre Mathias og Filip R. i Rønne i sidste Halvdel af det syttende Århundrede), Stender (Jørgen S., født i Sønderborg 3/8 1702 bosatte sig 1726 i Rønne), Theisen, Wichmann (en Ligsten i Rønne Kirke med tyske Bibelsprog fortalte, at Nicolaus W., Rådmand i Rønne, var gift med Catharina Schudepelten og døde 1/11 1646), og Wolfsen (David W., rimeligvis født i Skotland, var 1648 Rådmand i Svaneke). Andre bornholmske Slægter nedstamme fra Øens Embedsmænd, således Slægterne Arboe (fra Konduktørlieutenant Otto Johan A., som 1688 sendtes over til Øen for at bygge Rønne Fæstning), Anker (fra Provst Povl Hansen A., født i Skåne, Præst i Hasle og Rutsker Sogn 1654-97), Dam (fra Kaptajn Kristian Pedersen D. i Åkirkeby, født 6/11 1695 på Christiansø), Madvig (fra Hans Olufsen M., som under den skånske Krig fordreves fra Skåne og 9/3 1681 beskikkedes til Skovrider på Bornholm), Schor (fra Hans Henriksen S., beskikket 1689 til Amtsskriver og Proviantsforvalter på Bornholm), Sode (fra Jens Hansen S., født i Skåne, Præst i Hasle og Rutsker Sogn 1632-54), og Sonne (fra Oluf Nielsen S., født 1626, død 29/9 1672 som Præst i Østerlarsker Sogn og Gudhjem). Mens Besiddelsen af Bornholm 1525-76 var overdraget Lybæk, på hvilken Hansestad Øen endnu langt senere dreven betydelig Handel, bosatte mange tyske Købmænd sig her; det nævnes således 1545, at Colbergerne havde stiftet et Gilde i Nexø, på hvilken By de i mange År have handlet, og 7/12 1573 opbrød Rønne Borgere med Borgermestrene i Spidsen de lybske Købmænds Roder og ødelagde deres Varer i Forbitrelse over Lybækkernes Overgreb på deres Rettigheder, mens de lod Greifswaldernes, Stratsundernes og Colbergernes Boder urørte.

Den Mulighed ligger nær, at Slægten Bohns Stamfader har været en af disse Købmænd. En Overlevering nævner udtrykkelig Lybæk som Slægtens Hjemstavn; dens Fortælling om, at to Brødre Bohn fra Lybæk nedsatte sig på Bornholm som Møllebyggere og viste sig så dygtige i deres Fag, at de også fik Arbejde på Sjælland, finder i øvrigt intet Sted nogen Støtte. Den er sikkert en Fabel ligesom en anden Overlevering, der kun anfører, at Slægtens Stamfader, Morten Bohn; kom 1648 fra Rygen til Bomholm; denne sidste findes vel i et i 1849 trykt Uddrag af "en Stamtavle om den agtbare Familie", hvilken dens Medlemmer skulde have opbevaret og udfyldt gennem de forløbne 230 År, men dette Uddrag viser sig upålideligt i mange Punkter. Mange kunde fristes til at sætte Slægten i Forbindelse med Herman Bonnus, født 1504, død 1548, Lybæks første lutherske Superintendant, der opholdt sig i Danmark 1528-29 som Lærer hos Prins Hans, Kong Frederik den Førstes Søn. Han havde 3 Sønner, men ingen Sønnesønner; således må Tanken om de bornholmske Bohners lige Nedstamning fra ham opgives som uholdbar. I hans nærmeste Familie findes heller ikke de for den bornholmske Slægt særegne Fornavne. I Lehnsherren Hendrik Brahes Regnskab for Året 1585-86 findes Navnet Bohn nævnet første Gang på Bornholm; blandt Udgiftsposterne anføres her: "giffuet Harmenn Bonne ij rønnde for xm Mursteen hand kiøffte ij lipke Cxxx dall". I Følge dette var Herman Bohn 1586 Købmand i Rønne og rimeligvis en af Byens største; endvidere er der Grund til at antage, at han selv som Skipper på eget Skib har hentet denne betydelige Last i Lybæk. Således findes lige op mod vore Dage Skipper og Købmandsstillingen ofte på Bornholm forenede. Købmanden henter selv på sit eget Skib sine Varer hjem og forhandler dem fra sin egen Bod.

Den her brugte Form for Købmand Bohns Fornavn, Harmen, er endnu den Dag i Dag gængs i den bornholmske Udtale af Navnet Herman. Når denne oprindelig plattyske Form findes anvendt af den danske Lehnsherre, kan man måske dog heri finde et Fingerpeg på, at Harmenn Bonne var en til Bornholm indvandret Tysker. Også den Omstændighed, at Herman Bohn hverken her eller andet Steds. særtegnes med sin Faders Navn, taler for, at han har været Slægtens første Mand på Bornholm og derfor ikke har kunnet i Navnet forvexles med nogen anden. og at hans Fader har været Bornholmerne ukendt. Denne Omstændighed træder så meget des mere frem, som alt i det nærmest følgende Slægtled, Klavs Bohn 1611, nævnes alene som Claus Hermandsen uden Tilføjelse af Slægtsnavnet; af hans Signet, med Bogstaverne C B, som også kendes andet Steds fra, ses det, at hans fulde Navn har været Claus Hermandsen Bohn. Formen Bonne er en af de talrige Former, under hvilke Navnet Bohn lige til Midten af forrige Århundrede forputter sig. Boen synes at være den ældste af Slægten selv brugte Form, og først i det attende Århundrede gør Formen Bohn sig mere og mere gældende. De ældste Led af Slægten føre i deres Signet kun ganske simple Bomærker, dannede af nogle få lige Streger; den synes da nedrunden fra Småfolk i Borger- eller Bondestanden, og Tanken om dens Afstamning fra en af de tyske Adelsslægter af Navnet Bohn eller fra en af de hanseatiske Patricierslægter, må afvises.

En senere Mand af Slægten, Jørgen Hermansen Bohn, Borger i Rønne, bortskødede 28/2 1684 Bakkegården i Østerlarsker Sogn, hvilken han havde arvet efter sin Fader Herman Klausen Bohn, og som hans Forfædre, den ene efter den anden, havde arvet, så vidt længst erfares kunde. Jørgen Bohn tilhørte Slægtens fjerde bornholmske Led, og hans Udtalelser her: "så vidt længst erfares kan", behøver ikke at strække sig over mere end Hundrede År. Heraf modbevises da ikke Formodningen om, at Lensherren Harmenn Bonne fra 1586 var en indvandret Mand på Bornholm.

Noget Bevis herfor foreligger dog ikke. Man kan kun formode, at Herman Bohn nedstammede fra Småkårsfolk i de tyske Østersølande, at han i den sidste Trediedel af det sextende Århundrede nedsatte sig som Skipper og Købmand i Rønne, og at han her blev Stamfader til den bornholmske Slægt Bohn.

Han vandt Indflydelse og Anseelse hos sine Medborgere og blev Rådmand i Rønne; hans Underskrift som sådan findes på Aktstykker fra 4/9 1604 og 28/4 1609, og han skriver sig i disse: Hermand boen.

Spørges der, hvorledes Henning og Klavs Bohn 1622 erhvervede sig Henning Gagges Gravplads i Rønne Kirke, kan denne Erhvervelse tænkes sket på en af to Måder: enten ved Køb, mulig til Betaling af en Gældsfordring, eller ved Arv. I sidste Fald må de to Bohner have arvet den efter deres Moder. Stamfaderen Herman Bohn har da været gift med en Henningdatter Gagge, og hun må antages at være død omtrent 1622. Dette Ægtepar har da opkaldt sin Søn Henning efter hans Morfader. Der er en Del, som taler for denne Formodning; hvorfor lod Bohnerne ellers Gagges Gravsten ligge urørt? hvorfor fandtes der ellers på Stenen ikke den mindste Antydning af, at de eller deres Arvinger var begravet under den? Imidlertid findes denne Formodning ikke bekræftet andetstedsfra. Den er ikke urimelig; Henning Gagges Hustru tilhørte Borgerslægten Kames (Kamb, Kam) i Rønne, og Elsebet Henningsdatter Gagge, der døde 1585, var gift med Peder Kofoed til Kofoedgård i Østermarker Sogn, hvis Adelskab alt den Gang var omtvistet. Adelsfolk, som af Skæbnen førtes til Bornholm, var i deres Ægteskabsforbindelser henviste til de anseligste bornholmske Slægter af Borger- og Bondeæt. Sådanne Forbindelser findes derfor indgåede af Medlemmer af de danske Adelsslægter Gagge, Akeleye og Makkabæus. Fra forrige Århundrede kan anføres, at en Datter, Elisabeth Sofie Holck, af den til Bornholm for Ægteskabsbrud (propter peccatum in puncto sexto) for Livstid 1697 forviste Friherreinde Holck, født Wind, (hendes Mand var Gehejmeråd, Generalmajor Ejler Holck) blev gift 11/10 1715 med Præsten Hans Rasmussen Marcher i Nyker Sogn. Til Adels Trivsel er Samlivet på Øens lille Område for trangt. Indskriften på Henning Gagges Gravsten kan derfor tyde på, at de to Bohner var hans Dattersønner. Denne Henning Gagge var Hofsinde hos Kong Kristian den tredje og blev 2/7 1551 forlenet med St. Jørgens Hospital på Bornholm, nu Spidlegård i Åker, mod at bo i Hospitalsgården og der underholde så mange fattige, som Gårdens Indtægter kunde tåle. De af Kongens Bønder og Tjenere, som ikke svarede til den lybske Foged på Hammershus, skulde svare til Gagge. Fra samme Tid af optrådte denne som Kongens Jurisdiktsfoged på Bornholm, og som sådan lod han skyde Vildt til Kongens Hofholdning og forebragte Bornholmernes og den lybske Fogeds gensidige Klager for Kongen. Ved at stå på Kongens Ret kom Gagge i et fjendtligt Forhold til den lybske Foged Herman Boitin, men forblev i Sit Embede til sin Død 29/6 1562. Sexten Dage senere udstedte Kong Frederik den anden en Befaling til hans Enke, der heri kaldtes Elline (Gravstenens Elsebet), om at aflægge Regnskab for de to sidste Års Indtægter, med hvilket Regnskab hendes afdøde Mand stod til Rest.

Om Medlemmerne af Slægten Bohns andet Led på Bornholm tør det siges, at de ere trådte i Stamfaderens Fodspor og have vidst, at holde Slægtens Anseelse og Indflydelse i Hævd. Har man Ret til at sammenligne Rønne Bys små Forhold med Forholdene i de store Handelshjemsteder, kan man sige, at de have arbejdet Slægten frem til en af de mest ansete Patricierslægter i Rønne. 26/6 1648 nævnes nemlig som Byens fem Rådmænd: Morten Bone, Claus Kamb sen., Claus Kamb jun., Herman Bon Mortensen, Hermand Boen Clausen; og 2/1 1664 træffes endelig Herman Motensen Bohn som Borgermester i Rønne.

For Fuldstændigheds Skyld tilføjes, at der fra Begyndelsen af det syttende Århundrede fandtes en Slægt Bonnde (Bonn, Bonne, Bohne, Boen) i Nexø. Hvad der vides om dens ældste Medlemmer er følgende:

Herman Bonnde, Borgermester i Nexø, fik 17/3 1610 sammen med to Nexø-Borgere sine Bysbørns Fuldmagt til at hylde Prins Kristian i Lund 15/4. Han døde i Nexø 25/2 1625, 55 År gammel, og hans Enke, Ingeborg, døde samme Steds 3/4 1646, 77 År gammel. Deres Søn, Jørgen Bonnde, var Byfoged i Nexø ved Byens ynkelige Plyndring af de svenske 9/6 1645 og fik som Rådmand 24/7 1655 Borgernes Fuldmagt til at hylde Prins Kristian i København. Han og hans Broder , Peder Bonnde, bortbyttede omtrent 1644 Ellegård i Åker Sogn til Sivert Gagge mod den fjortende Vornedgård i Bolsker Sogn. Peder Bonndes Del i denne Gård arvedes 21/9 1655 af hans Søn Herman og dennes Søskende, og bortsolgtes 30/4 1679 af Henning Bonnde, der var en af disse.

Byfoged Jørgen Bonnde betegner som sin Broder, Borgermester Kristofer Rømer i Nexø, der som Borgerkaptajn blev fængslet af Svenskerne ved deres Overfald på Nexø 9/6 1645 og som døde 2/12 1655; dennes Søn var Byfoged Jep Rømer i Nexø, død 6/1 1657.

Trods Ligheden, også i Fornavnene (Herman, Henning, Jørgen), er der Grund til at tvivle om en Forbindelse mellem disse og Rønneslægten Bohn. Om en sådan træffer man intet Steds noget Vidnesbyrd. Påfaldende er det, at Nexøslægten ofte skrev sit Navn med d - Bonnde - et Bogstav, som ikke træffes i Rønnebohnernes egenhændige Underskrifter. Skulde alligevel en Slægtskabsforbindelse være til Stede, er der intet til Hinder for, at Borgermester Bonnde i Nexø, født 1370, kan være en Søn af Herman Bohn, Købmand i Rønne 1586 og Rådmand samme Sted 1604-09. Formodningen om, at denne sidste er Slægtens første Mand på Bornholm, behøver ikke at forkastes derfor.

Rimeligere er det, at Nexøslægtens Navn er afledt af det middelalderlige danske Tilnavn Bonde, og at det intet har at gøre med Navnet Bohn, som må formodes at være hidført fra Tyskland.
     Herman Bohn blev født cirka 1530 i Lübeck, Tyskland.2 Herman blev gift cirka 1575 i Bornholm med Henningsdatter Gagge, datter af Henning Gagge og Elisabeth Elline Kames. Herman Bohn var i 1604 købmand, skipper og rådmand i Rønne. Han døde efter 1609 i Rønne.

Børn af Herman Bohn og Henningsdatter Gagge

Kildehenvisninger

  1. [S96] M. K. Zartmann, Slægten Bohn Fra Rønne. Tilgængelig på http://www.bidstrup.cc/slaegt/.
  2. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.

Jochum Sørensen1

M, f. 1688, d. 6 december 1758
     Jochum Sørensen var købmand i Svaneke. Han blev født i 1688 i præstegården, Østermarie, Øster, Bornholm.2 Han var søn af Søren Laursen Borringholm og Margrethe Jochumsdatter Thiesen. Jochum Sørensen blev døbt 3 august 1688 i Østermarie, Øster, Bornholm. Jochum blev gift 8 juni 1712 i Svaneke, med Johanne Jensdatter Kofoed, datter af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler. Hans ejendele blev skiftet 6 december 1758.3 Jochum Sørensen døde 6 december 1758 i Svaneke. Han blev bisat fra Svaneke, 10 december 1758.
Far-Nat*Søren Laursen Borringholm f. 1646
Mor-Nat*Margrethe Jochumsdatter Thiesen f. e 1650, d. 13 Sep 1736

Familie: Jochum Sørensen og Johanne Jensdatter Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jochum Sørensen, Svaneke.
    Anna, Peder Espersdatter. Laugv: Jørgen Borch.
    Ved 1. Ægt m/ ?     ?. 2 søn. 1 dat.
    A: Andreas Jochumsen, myndig, København. Tilsynsv: _ bror, Hans Friderich Fyhn, Svaneke.
    B: Sørren Jochumsen, f. 1752. Værge: Fastermand, Jens Pedersen, Klemensker.
    C: Margrethe Jochumsdatter, gm. Jens Pedersen, udb. Klemensker.
    Ved 2. Ægt. 1 dat.
    D: Johanne Dorthe Jochumsdatter, gm. Hintze Rasmusen, Svaneke..

Henry Jørgen Jensen1

M, f. 26 oktober 1888, d. 27 marts 1968
Henry Jensen som ung
Michael Mortensen fortæller:

Here's something you might find interesting. According to my research Henry's youngest sister, Vera Alfi (or Elfi) married Wilhelm Emil Nielsen who was a member of the Danish National Soccer Team that won the Master's Cup in 1925. One of their sons is Kurt Nielsen, the tennis player who twice reached the finals of Men's Singles at Winbledon in the 1950s. And of course Kurt's grandson Frederik is currently a member of Denmark's Davis Cup Team and this year has played in the Autralian and French Opens.
Henry Jensen
     Henry Jørgen Jensen var malermester i Gentofte, København. Han var formand for Københavns Malerlaugs Rejsefond.
Han var svend i Tyskland, Schweiz, Østrig, Palæstina og Afrika t. 1911. Gennem 17 år var han indehaver af malerarbejdet i Odd-Fellow Palæet, København, og i øvrigt medvirkede han ved restaureringen af samme. Var medlem af Odd-Fellow Ordenen i Danmark.
Han blev født 26 oktober 1888 i Ryesgade 83, København. Han var søn af Jørgen Peder Jensen og Dagmar Josephine Jacobine Mortensen. Henry Jørgen Jensen blev døbt 2 december 1888 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.2 Han blev konfirmeret 19 april 1903 i København.2 Henry blev uddannet som maleruddannelse i 1907 på Jørgen P. Jensen & Søn, Malerfirma, C. L. Ibsens Vej 11, Gentofte, København. Han var i 1913 kompagnon i Gentofte, København. Henry blev gift 2 juni 1914 med Anna Dorthea Jensen Thorsager, datter af Frederik Carl Jensen Thorsager og Anna Johanne Friederike Krause. Henry Jørgen Jensen var fadder ved dåben af Ingeborg Alexia Jensen Thorsager 18 september 1927 Skt. Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, København.3 Henry Jørgen Jensen døde 27 marts 1968 i sygehuset, Gentofte, København, i en alder af 79 år. Han blev bisat fra Hellerup, København, på Vestre Kirkegård 30 marts 1968.4
Far-Nat*Jørgen Peder Jensen f. 10 Nov 1861
Mor-Nat*Dagmar Josephine Jacobine Mortensen f. 6 Dec 1864

Barn af Henry Jørgen Jensen og Anna Dorthea Jensen Thorsager

Kildehenvisninger

  1. [S20] Bahne Preisler, Malererhvervet i Danmark 1957.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S3] , KB 1912-13, Folio 310, Kirkebog.
  4. [S3] , Bolig: Duntzfeldts Allé 12, Hellerup, Kirkebog.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  6. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  7. [S663] Ukendt agency, Telefonbog.

Hans Peder Andreassen

M, f. 26 august 1836, d. 1 oktober 1891
     Hans Peder Andreassen var høker. Han blev født 26 august 1836 i Sædder, Bjæverskov, Præstø. Han var søn af Andreas Jacobsen og Inger Pedersdatter. Hans Peder Andreassen blev døbt 16 oktober 1836 i Sædder, Bjæverskov, Præstø.1 Hans blev gift 7 maj 1876 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Ane Sofie Wøldike, datter af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Anne Sofie Malvine Christiansdatter.1 Hans Peder Andreassen døde 1 oktober 1891 i Stengade 9, København, i en alder af 55 år. Han blev bisat fra Hellig Kors Kirke, Kapelvej 38, København, 6 december 1891.1
Far-Nat*Andreas Jacobsen f. c 1782
Mor-Nat*Inger Pedersdatter f. 17 Apr 1800

Børn af Hans Peder Andreassen

Børn af Hans Peder Andreassen og Ane Sofie Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Jacobsen, 67, Ugift, Gaardmand, M
    Andreas Jacobsen, 57, Gift, Gaardbestyrer, M
    Inger Pedersdatter, 40, Gift, Hans kone, K
    Jacob Andreasen, 14, Ugift, Deres barn, M
    Maren Andreasdatter, 12, Ugift, Deres barn, K
    Johanne Andreasen, 10, Ugift, Deres barn, K
    Hans Peder Andreasen, 4, Ugift, Deres barn, M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Jacobsen, 63, Gift, Gaardmand, Her i sognet
    Inger Pedersdatter, 45, Gift, Hans kone, Her i sognet
    Jacob Andreasen, 19, Ugift, Deres barn, Her i sognet
    Maren Andreasdatter, 17, Ugift, Deres barn, Her i sognet
    Johanne Andreasen, 15, Ugift, Deres barn, Her i sognet
    Hans Peder Andreasen, 9, -, Deres barn, Her i sognet.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Jacobsen, 68, Gift, Gaardmand og huusfader, Her i sognet,
    Inger Pedersdatter, 50, Gift, Hans kone, Her i sognet,
    Jacob Andreasen, 24, Gift, Deres barn, Her i sognet,
    Maren Andreasdatter, 22, Ugift, Deres barn, Her i sognet,
    Johanne Andreasdatter, 20, Ugift, Deres barn, Her i sognet,
    Hans Peder Andreasen, 14, Ugift, Deres barn, Her i sognet,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 44, Gift, Husfader, Detailhandler, Mehren Sogn
    Ane Sophie Andersen, 31, Gift, hans Hustru, , Stausholt
    Anna Caroline Andersen, 14, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Villiam Valdemar Andersen, 11, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Laura Frederikke Henriette Andersen, 8, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Marie Christine Andersen, 2, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Peter Frederik Andersen, 1, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 48, M, Gift, Husfader, Detailhandler, ??en Sogn, Præstø Amt, 21, København,
    Ane Sophie Andersen, 36, K, Gift, Husmoder, Stavnsholh, Frb. Amt, 22,
    Viliam Valt. Andersen, 16, M, Ugift, Barn, København
    Laura Frederikke Andersen, 13, K, Ugift, Barn, København
    Marie Kristine Andersen, 7, K, Ugift, Barn, København
    Peter Fred. R. Andersen, 6, M, Ugift, Barn, København
    Christian Fred. Andersen, 4, M, Ugift, Barn, København
    Ane Sophie Andersen, 2, K, Ugift, Barn, København
    Carl Thorvald Andersen, under 1 aar, M, Ugift, Barn, København.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Boel Pedersdatter Kofoed

K, f. cirka 1637
     Boel Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1637 i Rønne.1 Hun var datter af Peder Hansen Kofoed og Elisabeth Madsdatter Ravn.
Far-Nat*Peder Hansen Kofoed f. 15 Jun 1598, d. 24 Dec 1648
Mor-Nat*Elisabeth Madsdatter Ravn f. c 1605

Familie: Boel Pedersdatter Kofoed og Jens Anskarsen

Kildehenvisninger

  1. [S66] K. Thorsen, "Borgmesterslægten Hartwig på Bornholm."

Seigne Madsdatter

K, f. cirka 1663, d. 31 december 1721
     Seigne Madsdatter blev født cirka 1663.1 Seigne blev gift i Bornholm med Peder Espersen, søn af Esber Esbersen. Seigne Madsdatter døde 31 december 1721 i 01. Vg. Bådstedgård, Rø, Nørre, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 8 januar 1722 Nørre, Bornholm.2

Familie: Seigne Madsdatter og Peder Espersen

Kildehenvisninger

  1. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Seigne Madsdatter. 1. Vg. Rø. Døde d. 31. december 1721 på 5. Vg. Rø.
    Peder Esbersen.
    7 søn. 4 døt.
    A: Mads Pedersen, f. 1687, hjemme.
    B: Peder Pedersen, f. 1690.
    C: Hans Pedersen, f. 1697.
    D: Jens Pedersen, f. 1700.
    E: Jørgen Pedersen, f. 1702.
    F: Mikel Pedersen, f. 1703.
    G: Lars Pedersen, f. 1707.
    H: Greta Pedersdatter, f. 1689, hjemme.
    I: Karen Pedersdatter, gm. Jens Jensen, Knudsker.
    J: Kirsten Pedersdatter, , f. 1694, hjemme.
    K: Anna Pedersdatter, f. 1704. Værge: Far. Tilsynsv: Afdøders brorsøn, Mads Mickelsen, Nylars.

Marius Christian Wøldike

M, f. 23 marts 1859
     Marius Christian Wøldike var konduktør og pakmester hos DSB. Han blev født 23 marts 1859 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Han var søn af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Caroline Christiansdatter. Marius Christian Wøldike blev døbt 19 juni 1859 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg.1 Han blev konfirmeret 20 april 1873 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg.1 Han overværede vielsen af Frederik Christoffer Wøldike og Anna Dorthea Pedersen 4 maj 1890 Skt. Matthæus Kirke, Matthæusgade 31, København.1 Marius blev gift med Eleonora Charlotte Bigum, datter af Johan Christian Bigum og Sophie Caroline Sindahl.
Far-Nat*Peter Frederik Ludvig Wøldike f. 30 Okt 1820, d. 4 Mar 1900
Mor-Nat*Caroline Christiansdatter f. 9 Apr 1831, d. 22 Jan 1897

Børn af Marius Christian Wøldike og Eleonora Charlotte Bigum

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Ludvig Wøldike, 40, gift, Tårnby, hjulmand, husfader
    Caroline Christiansen, 29, do, Maribo, hans kone
    Ane Sophie Wøldike, 12, ugift
    Emma Kirstine Wøldike, 9, do
    Hans Andreas Wøldike, 9, do
    Marius Christian Wøldike, 1, do.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, hjulmand.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Peter Frederik Ludvig Voldige, M, 59, G, do (Lutheraner), Tårnby Sogn, Husfader,
    Caroline Voldige f. Christensen, K, 48, do., Vesterborg, Maribo, hans hustru
    Marius Christian Voldige, M, 20, do, Farum, deres børn
    Frederik Christoffer Voldige, M, 10, do.
    Jens Ludvig Voldige, 7, do,
    Lars Otto Voldige, 4, do.
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Elisabeth Elline Kames

K, f. cirka 1518, d. 23 oktober 1578
     Elisabeth Elline Kames blev født cirka 1518 i Nylars, Vester, Bornholm.1 Hun var datter af Claus Kames og Margrethe (?) Elisabeth blev gift i 1552 i Rønne med Henning Gagge, søn af Jørgen Erichsen Gagge. Elisabeth Elline Kames døde 23 oktober 1578 i Pg. Store Almegård, Knudsker, Vester, Bornholm. Hun blev bisat fra Rønne i 1578.
Far-Nat*Claus Kames f. f 1495, d. e 1558
Mor-Nat*Margrethe (?) f. c 1525, d. 10 Maj 1593

Børn af Elisabeth Elline Kames og Henning Gagge

Kildehenvisninger

  1. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.

Laura Antoinette Erichsen

K, f. 10 april 1848, d. 29 april 1848
     Blev hjemmedøbt af faderen.
Laura Antoinette Erichsen blev født 10 april 1848 i København. Hun var datter af Ludvig Mylius Erichsen og Josephine Frederikke Mathiesen. Laura Antoinette Erichsen døde 29 april 1848 i København. Hendes ejendele blev skiftet 1 maj 1848.1 Hun blev bisat fra Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, København, 3 maj 1848.2
Far-Nat*Ludvig Mylius Erichsen f. 6 Maj 1812, d. 2 Maj 1848
Mor-Nat*Josephine Frederikke Mathiesen f. 24 Mar 1808, d. 5 Mar 1877

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Københavns Skiftekommission, 1. 3. 1847-24. 8. 1848, side 453.
  2. [S3] , Kirkebog.

Johanne Kirstine Bøgh

K, f. 4 januar 1749
     Johanne Kirstine Bøgh blev født 4 januar 1749 i Kerteminde. Hun var datter af Nicol Seidelin Bøgh og Cecilia Marie Bentzen. Johanne Kirstine Bøgh blev døbt 10 januar 1749 i Kerteminde, bevidnet af Bent Bentzen og Niels Bøgh.1 Johanne Kirstine Bøgh blev bisat fra Kerteminde 11 august 1756.1
Far-Nat*Nicol Seidelin Bøgh f. 17 Aug 1717, d. 23 Aug 1778
Mor-Nat*Cecilia Marie Bentzen f. 8 Maj 1719, d. 10 Aug 1756

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Peter Frederik Ludvig Villaume

M, f. 20 februar 1811
     Peter Frederik Ludvig Villaume blev døbt 20 februar 1811 i Marie Magdalene, Sønderhald, Randers.1 Han var søn af Charles Antoine Villaume og Kirstine Munch. Peter Frederik Ludvig Villaume blev bisat fra Marie Magdalene, Sønderhald, Randers, 20 marts 1811.2
Far-Nat*Charles Antoine Villaume f. 14 Dec 1773, d. 12 Jul 1851
Mor-Nat*Kirstine Munch f. 30 Jul 1786, d. 1 Dec 1852

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Marie Magdalene
    1811, Kirkebog.
  2. [S3] , Kirkebog.

Ernst Julius Villaume

M, f. 16 januar 1814, d. 30 november 1852
Martin Blom Hansen skrev i Berlingske Tidende den 3. november 2001 under titlen ”Strengenes herrer” om bogen »Danske guitarer - og deres byggere« af Kenneth Brögger:

En dansk guitar er i dag en sjældenhed. Men der er blevet produceret guitarer herhjemme i over 200 år, og faget har oplevet fremgang midt i en jazztid samt i guldalderen, hvor komponisten Niels W. Gades far og onkel var landets fineste guitarbyggere.


Men Bröggers ærinde er dog ikke primært at fortælle sjove sidehistorier om de ofte egensindige og stolte mænd bag instrumenterne. Først og fremmest er »Danske guitarer - og deres byggere« en hyldest til kunsthåndværket og en minutiøs gennemgang af de mest fornemme eksemplarer af danske guitarer fra 1777 og frem til i dag.

Bogen rummer billeder og beskrivelser af 98 danskbyggede guitarer. Fra det lille fine eksemplar bygget af Johannes Peter Link i 1777 til den Fender Stratocaster-lignende elspade bygget af Peter Rahbek i 2000. Samt ikke mindst en kort biografi af 37 danske guitarbyggere, der har haft håndværksmæssig, produktionsmæssig og kunstnerisk betydning for dansk guitarbygning.



Den danske klassiske koncertguitarist Erling Møldrup ejer to Gade-guitarer. Han rejser i sin bog fra 1997 »Guitaren. Et eksotisk instrument i den danske musik« tvivl om ægtheden af Gade-guitarernes oprindelse. For under en restaurering af instrumenterne dukkede der dybt i de værdifulde gamle guitarers indre en blyantspåskrift op med ordlyden »1. maj 1838 Villaume«.



Nu gik den vilde signaturjagt, og byggeren fra Birkerød undersøgte yderligere 16 Gade-guitarer for indre blyantsstreger. En del af guitarerne havde ingen indre signatur, mens resten var signeret af Jung, Knudsen og Villaume. Th. Jung og Carl Knudsen var bevisligt ansat som svende på Gades værksted. Men Villaume?

Turen gik ind til Rigsarkivet, og her fandt Kenneth Brögger frem til en snedkersvend Ernst Julius Villaume, født i Danmark i 1814 og bosat på forskellige adresser i området tæt ved Gades værksted i København. Altså måtte det være ham, der havde arbejdet hos Gade, og ligesom de andre snedkersvende havde han sat sin personlige signatur på nogle af guitarer, han var med til at fremstille.

     Ernst Julius Villaume var snedker.
2. bryllup ikke fundet i Helligånd kirkebog på det tidspunkt.
Han blev født 16 januar 1814 i Marie Magdalene, Sønderhald, Randers. Han var søn af Charles Antoine Villaume og Kirstine Munch. Ernst Julius Villaume blev døbt 29 juli 1814 i Marie Magdalene, Sønderhald, Randers.1 Ernst blev gift 28 november 1834 i Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, København, med Anne Elizabeth Jensdatter.1 Ernst blev gift 25 oktober 1844 i Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København, med Emilie Caroline Nielsen, datter af Johanne Marie Nielsen. Ernst Julius Villaume døde 30 november 1852 i Frederiks Hospital, Bredgade 68, København, i en alder af 38 år af brystsvindsot. Han blev bisat fra Assistens Kirkegård, Kapelvej 4, København, 5 december 1852.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Helsingørsgade 11, København2
Boligfør 1 januar 1842Lille Regnegade, København1
Folketælling1850Amagergade 2, Christianshavn, København3
Far-Nat*Charles Antoine Villaume f. 14 Dec 1773, d. 12 Jul 1851
Mor-Nat*Kirstine Munch f. 30 Jul 1786, d. 1 Dec 1852

Børn af Ernst Julius Villaume og Anne Elizabeth Jensdatter

Børn af Ernst Julius Villaume og Emilie Caroline Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Erenst Julius Villaume, 27, Gift, Snekersvend, M
    Anne Elisebet Jensen, 31, Gift, hans Kone, K
    Johan Carl Anton Villaume, 4, Ugift, deres Søn, M
    Eme Lassine Villaume, 2, Ugift, deres Datter, K
    Alfred Valdemar Villaume, 1, Ugift, deres Søn, M

    Matr. 317, Skt. Annæ Vester.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ernst Willoume, 37, Gift, snedkerswend, huusfader, Magdalene, Randers Amt, M
    Emilie Nielsen, 28, Gift, hans kone, Kjöbenhavn, K
    Alfred Waldemar, 11, Ugift, deres börn, Dito, M
    Hanne Antonia, 6, Ugift, deres börn, Dito, K
    Emma Wilhelmine, 4, Ugift, deres börn, Dito, K
    Ludvig Wilhelm, 2, Ugift, deres börn, Dito, M.

Lovise Adelaide Villaume

K, f. 11 august 1817, d. 3 september 1880
     Lovise Adelaide Villaume blev født 11 august 1817 i København. Hun var datter af Charles Antoine Villaume og Kirstine Munch. Lovise Adelaide Villaume blev døbt 30 oktober 1817 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.1 Hun var i 1845 kammerjomfru hos hofdame von Rosen i Amalienborg, København. Hun døde 3 september 1880 i Københavns Sygehjem, Rolighedsvej 23, Frederiksberg, København, i en alder af 63 år af cholerine (akut maveinfektion.) Hun blev bisat fra Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, 9 september 1880.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Knabrostræde, København
Folketælling1840Knabrostræde, København2
Folketælling1845H. M. Kongens Palads på Amalienborg, København3
Folketælling1850Amalienborg, København4
Folketælling1870Kongens Lyngby, København5
Far-Nat*Charles Antoine Villaume f. 14 Dec 1773, d. 12 Jul 1851
Mor-Nat*Kirstine Munch f. 30 Jul 1786, d. 1 Dec 1852

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Charles Antoine Villaume, 67 , Gift, Sproglærer,
    Christine født Munck, 54 , Gift, hans Kone,
    Carl Christian Villaume, 21 , Ugift, deres Søn, Snedkersvend,
    Louise Adelaide, 23 , Ugift, deres Døttre,
    Henriette Wilhelmine, 19 , Ugift, deres Døttre.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frøken Dorothea Hermine Charlotte von Rosen, 21, Ugift, Hofdame, Segeberg

    Louise Villaume, 27, Ugift, Hendes Jomfrue, Kiøbenhavn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Dorothea Hermine Chalotte V. Rosen, 26, Ugift, hofdame, Segeberg

    Louise Villaume, 32, Ugift hendes kammerjomfru, Kjøbenhavn.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Henriette Wilhemine Caroline Villaume

K, f. 3 december 1821, d. 2 august 1891
     Henriette Wilhemine Caroline Villaume blev født 3 december 1821 i Krystalgade, København. Hun var datter af Charles Antoine Villaume og Kirstine Munch. Henriette Wilhemine Caroline Villaume blev døbt 31 marts 1822 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.1 Hun døde 2 august 1891 i Vartov Hospital, Farvergade 27, København, i en alder af 69 år. Hun blev bisat fra Vartov Kirke, Løngangstræde 24, København, 8 august 1891.1
Far-Nat*Charles Antoine Villaume f. 14 Dec 1773, d. 12 Jul 1851
Mor-Nat*Kirstine Munch f. 30 Jul 1786, d. 1 Dec 1852

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Charles Antoine Villaume, 67 , Gift, Sproglærer,
    Christine født Munck, 54 , Gift, hans Kone,
    Carl Christian Villaume, 21 , Ugift, deres Søn, Snedkersvend,
    Louise Adelaide, 23 , Ugift, deres Døttre,
    Henriette Wilhelmine, 19 , Ugift, deres Døttre.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Georg Flemming Windersleff, 39, Gift, lever af jordbrug, M, Frederiksberg,
    Maria født Langberg, 36, Gift, hans Kone, K, Kjøbenhavn,

    Maria Gjertrud v Rütten, 29, Ugift, Huusholderske, K, Holland,
    Henriette Wilhelmine Caroline Williaume, 24, Ugift, Huusjomfru, K, Kjøbenhavn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henriette Vilhelmine Caroline Willaume, 58, Ugift, Vartovlem, København.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henriette Villaume, 63, Ugift, Lemmer i væsentlig grad af Understøttelse.

Elisabeth Pedersdatter Ulfeldt

K, f. cirka 1230, d. 1310
     Elisabeth Pedersdatter Ulfeldt blev født cirka 1230 i Kalundborg.1 Hun var datter af Peder Strangesen Ulfeldt og Ingeborg Esbernsdatter af Kalundborg. Elisabeth blev gift før 1255 med Niels Erlandsen Galen, søn af Erland Galen og Cecilie Herlogsdatter. Elisabeth Pedersdatter Ulfeldt døde i 1310 i Ellinge, Västra Sallerup, Harjager, Skåne.
Far-Nat*Peder Strangesen Ulfeldt f. 1170, d. 1241
Mor-Nat*Ingeborg Esbernsdatter af Kalundborg f. f 1195, d. 1267

Børn af Elisabeth Pedersdatter Ulfeldt og Niels Erlandsen Galen

Kildehenvisninger

  1. [S51] S. Otto Brenner, Nachkommen.

Kirstine Munch

K, f. 30 juli 1786, d. 1 december 1852
Henning Kristensen fortæller:

I Sjørslev v/ Viborg findes ganske rigtig en Kirstine Munch hjemmedøbt 7.s. e. Trin. 1786 i Sjørslev sg., Lysgaard hrd., Viborg amt. Dåben blev publiceret 9. s. e. Trin. s.å.. Hendes forældre var Jens Munch og Karen Nielsdatter. Iøvrigt betegnes Charles Antoine Villaumes svigerfar i noget af det ældre research materiale som herremand

I den forbindelse skal man nok lige være obs på at herregården Aunsbjerg netop ligger i sognet. Her var det på samme tidspunkt vist også en Munch som var ejer; men ikke Jens Munch! Pudsigt nok kan jeg ikke spore Hendes forældre senere i Sjørslev sg., så hvor de kanske er flyttet er uvist - men måske et sted på Djursland, da det jo er her Charles Antoine og Frk. Munch blev gift!
     Kirstine Munch blev døbt 30 juli 1786 i Sjørslev, Lysgård, Viborg.1 Hun var datter af Jens Munch og Karen Nielsdatter. Kirstine blev gift 16 august 1810 i Marie Magdalene, Sønderhald, Randers, med Charles Antoine Villaume, søn af Peter Villaume og Susanne Marre.1 Kirstine Munch døde 1 december 1852 i Almindeligt Hospital, København, i en alder af 66 år. Hun blev bisat fra Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København, 7 december 1852.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Knabrostræde, København2
Folketælling1845Borgergade 118, København3
Folketælling1850Citadelsvej, København4
Far-Nat*Jens Munch
Mor-Nat*Karen Nielsdatter

Børn af Kirstine Munch og Charles Antoine Villaume

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Charles Antoine Villaume, 67 , Gift, Sproglærer,
    Christine født Munck, 54 , Gift, hans Kone,
    Carl Christian Villaume, 21 , Ugift, deres Søn, Snedkersvend,
    Louise Adelaide, 23 , Ugift, deres Døttre,
    Henriette Wilhelmine, 19 , Ugift, deres Døttre.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Charles Willaume, 72, Gift, Underviisning, Schwedt
    Christine Munk, 39, Gift, hans Kone, Søerløv
    Alfred Willaume, 6, deres Sønnesøn, Kjøbenhavn

    Matr. 147, Skt. Annæ Vester.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Anton William, 77, Gift, sproglærer, Sweitz, M
    Christine William, 66, Gift, hans kone, Sörslev ved Wiborg, K.

Karen Jensdatter

K, f. cirka 1590, d. cirka 1653
     Karen Jensdatter blev født cirka 1590 i Bornholm.1 Hun var datter af Jens Jespersen. Karen blev gift cirka 1610 i Bornholm med Ared Pedersen. Karen blev gift cirka 1622 i Bornholm med Peder Christensen. Karen Jensdatter døde cirka 1653 i 69. Sg. Vester Pilegård, Klemensker, Nørre, Bornholm.
Far-Nat*Jens Jespersen f. f 1570, d. c 1610

Børn af Karen Jensdatter og Ared Pedersen

Barn af Karen Jensdatter og Peder Christensen

Kildehenvisninger

  1. [S83] Flemming Jørgensen, Pihl (Piil)-slægten på Bornholm.

Hans Espersen

M, f. før 1610, d. efter 1662
     Hans Espersen blev født før 1610 i Bornholm.1 Han var søn af Esper Hansen og Kirsten Jørgensdatter. Hans Espersen døde efter 1662 i Bornholm.

Folketællinger og boliger

Bolig03. Vg. Pellegård, Rønne, Vester, Bornholm
Far-Nat*Esper Hansen f. 1587
Mor-Nat*Kirsten Jørgensdatter f. c 1575, d. e 1620

Kildehenvisninger

  1. [S55] Aneklubben Rundetårn, online http://www.aneklubben.dk

Karen Jensdatter Kofoed1

K, f. august 1675, d. 1715
     Karen Jensdatter Kofoed blev født august 1675 i 05. Vg. Maglegård, Østermarie, Øster, Bornholm. Hun var datter af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler. Karen Jensdatter Kofoed blev nævnt i skiftet efter Jens Pedersen Kofoed 22 januar 1691.2 Karen blev gift cirka 1694 i Bornholm med Jørgen Jensen. Karen Jensdatter Kofoed døde i 1715 i Rønne.
Far-Nat*Jens Pedersen Kofoed f. 3 Nov 1628, d. 23 Maj 1691
Mor-Nat*Margrethe Sandersdatter Lesler f. 18 Maj 1635, d. 28 Jul 1678

Familie: Karen Jensdatter Kofoed og Jørgen Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Koefoed Pedersen, capitain, 5. Vg. Østermarie.
    Elisabeth Ackeleje. Laugv: Casper Henrich Westerwalt, capitain.
    Ved første ægt med afg. ?. 5 søn. 8 døt.
    A: Hans Koefoed, fendrich, myndig, København. Værge: Svoger, Christen Nielsen.
    B: Sander Koefoed, København. Værge: Jens Ollufsen.
    C: Jørgen Koefoed, sergeant, marier. Værge: Svoger Hans Jensen.
    D: Detlef Koefoed, rejst til Ostindien. Værge. Svoger, Hans Ollufsen.
    E: Mathias Koefoed, f. 1672. Værge: Hans Koefoed, capitain, Østermarie.
    F: Margrethe ?, gm. Hans Ollufsen, Øster Sogn.
    G: Sidzele ?, gm. Hans Jensen, Aaker.
    H: Lisebeth ?, gm. Jens Ollufsen, Ibsker.
    I: Anne ?, død, var gm. Afg. Lorrent Tyrvalt. 4 søn. 1 dat.
    J: Magdalene ?, død, var gm. Christen Nielsen, corporal, Ibsker. 1søn. 3 døt.
    K: Kirstene, Jens Koefoedsdatter, trolovet med Petter Tiesen. Værge: Peder Mogensen, Bodilsker.
    L: Karen, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. Værge: Søstermand, Hans Ollufsen.
    M: Johanna, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. ( Tvilling.). Værge:Søstermand, Hans Jensen.
    Ved ægt med enken. 1 dat.
    N: Elisabeth, Jens Koefoedsdatter. Værge: Hans Koefoed, capitain, Pedersker .

Peder Espersen

M, f. cirka 1645, d. 1731
     Peder Espersen blev født cirka 1645.1 Han var søn af Esber Esbersen. Peder blev gift cirka 1677 i Bornholm med Margrethe Andersdatter, datter af Anders Nielsen og Anna Hansdatter. Peder Espersen blev nævnt i skiftet efter Dorthe Esbersdatter 9 november 1683.2 Peder Espersen blev nævnt i skiftet efter Margrethe Andersdatter 2 oktober 1685.3 Peder blev gift i Bornholm med Seigne Madsdatter. Peder Espersen blev nævnt i skiftet efter Seigne Madsdatter 8 januar 1722 Nørre, Bornholm.4 Peder Espersen døde i 1731 i 02. Vg. Spællingegård, Rø, Nørre, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 12 juni 1731.5

Folketællinger og boliger

Bolig166801. Vg. Bådstedgård, Rø, Nørre, Bornholm
Far-Nat*Esber Esbersen f. f 1615, d. c 1668

Familie: Peder Espersen og Margrethe Andersdatter

Familie: Peder Espersen og Seigne Madsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Dorthe     ?, 1. Vg. Rø.
    Christen Jensen.
    3 søn. 5 døt.
    A: Jens Christensen. Værge: ? Ibsen, Klemensker.
    B: Esper Christensen. Værge: Per Espersen.
    C: Per Christensen. Værge: Jens Persen, Raadmand, Åkirkeby.
    D: Christen     ?. værge: Hans Larsen, Pedersker.
    E: Seigne ?. Værge: Christen Hansen, Østermarie.
    F: Karne ?. Værge: Peder Larsen, Pedersker.
    G: Margrethe. Værge: Per Espersen, Rø.
    H: Bente Christensdatter. Værge: Rasmus Hansen, Rø.

    Skifte og deehling efter sal. Dorethe Christen Jens som ved døden afgick paa ded 1 Vorned hoes Per Espersen i Røe Sogn. Imellom hendis efterlatte børn som er 3 sønner, og femb døttre. Dend eldste søn Jens Christensen, for hannem verger Mons Ibsen i Clemmedsker Sogn. Dend anden søn Esper Christensen, for hannem verger Per Espersen. Dend yngste søn Per Christensen, for hannem verger Jens Persen, Raadmand i Aakirkebye. Dend eldste daatter Chirstene, for hende verger Hans Lassen i Persker Sogn.Dend anden Seigne, for hende verger Christen Hansen i Østermarie Sogn. Dend tredie Karne, for hende verger Peder Lassen i Persker Sogn. Dend fierde Margrette, for hende verger Per Espersen i Røe Sogn. Dend yngste daatter Bente Christensdaatter, for hende verger Rasmus Hansen i Aakier Sogn, hendes sødskende barn. . . Kongl. Majst. Amptskriver og Ridefouged vel ermelte Augustus Dechner, fordred resterende skatter for dend 27 gaard i Aakier Sogn for Anno 1680. . . Ambiørn Jensen fordred for ded hand var paa skifte paa Amptskrifverens veigne. . . .
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Enkemand Peder Espersen 1 vornedegaard i Rø Sogn.
    Arvinger: 1 søn og 1 datter.
    A) Esper Pedersen, 1/2 aar.
    B) Karen Pederdatter, 6 aar.
    . . . skiftebrev 5 Maj 1681 efter Anders Nielsen paa Samsinggaard iKlemensker Sogn. . .
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Seigne Madsdatter. 1. Vg. Rø. Døde d. 31. december 1721 på 5. Vg. Rø.
    Peder Esbersen.
    7 søn. 4 døt.
    A: Mads Pedersen, f. 1687, hjemme.
    B: Peder Pedersen, f. 1690.
    C: Hans Pedersen, f. 1697.
    D: Jens Pedersen, f. 1700.
    E: Jørgen Pedersen, f. 1702.
    F: Mikel Pedersen, f. 1703.
    G: Lars Pedersen, f. 1707.
    H: Greta Pedersdatter, f. 1689, hjemme.
    I: Karen Pedersdatter, gm. Jens Jensen, Knudsker.
    J: Kirsten Pedersdatter, , f. 1694, hjemme.
    K: Anna Pedersdatter, f. 1704. Værge: Far. Tilsynsv: Afdøders brorsøn, Mads Mickelsen, Nylars.
  5. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Peder Espersen, 1. Vg. Rø.
    Ved ægt med første hustru Margrethe Andersdatter. 1 dat.
    A: Karen Pedersdatter, gm. Anders Knudsen, 1. Vg. Rø.
    Ved næste ægt. 7 søn. 4 døt.
    B: Mads Pedersen, egen værge, Allinge.
    C: Peder Pedersen, egen værge.
    D: Hans Pedersen, Pilegård, Åker, egen værge.
    E: Jens Pedersen, egen værge. 1. Vg. – Sognenavn,
    F: Jørgen Pedersen, København. Værge: bror, Mads Pedersen.
    G: Michel Pedersen, f. 1703, København. Værge: Bror, Hans Pedersen.
    H: Lars Pedersen, f. 1707. Værge: Søstermand, Mons Pedersen.
    I: Margrethe Pedersdatter, f. 1689. Værge: Bror, Jens Pedersen.
    J: Karen Pedersdatter, gm. Jens Jensen, Knudsker.
    K: Kirsten Pedersdatter, gm. Mons Pedersen, Krogholmsgård, Rutsker.
    L: Anne Pedersdatter, gm. Jochum Sørensen, Svaneke.

Peder Andersen

M, f. 1693, d. 1741
     Peder Andersen blev født i 1693 i 58. Sg. Lille Pilegård, Vestermarie, Vester, Bornholm. Peder blev gift cirka 1718 med Anne Frederichsdatter, datter af Frederich Hansen og Kirsten Mogensdatter. Peder Andersen blev nævnt i skiftet efter Kirsten Mogensdatter 7 september 1719.1 Peder Andersen blev nævnt i skiftet efter Barbara Monsdatter 11 januar 1729.2 Peder Andersen blev nævnt i skiftet efter Frederich Hansen 13 juli 1730.3 Peder Andersen døde i 1741 i Vestermarie, Vester, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 29 juli 1741.4

Folketællinger og boliger

Bolig173055. Sg. Tingsted, Vestermarie, Vester, Bornholm

Familie: Peder Andersen og Anne Frederichsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Kirstene Mogensdatter, 3. Sg. Rø.
    Friderich Hansen.
    3 søn. 6 døt.
    A: Niels Friderichsen, egen værge, Olsker.
    B: Mons Friderichsen, f. 1698, hjemme.
    C: Friderich Friderichsen, f. 1704, hjemme.
    D: Margrethe Friderichsdatter, gm. Bent Jacobsen, 3. Sg.g. Rø.
    E: Giertrud Friderichsdatter, gm. Anders Hansen, Rø.
    F: Kirstene Friderichsdatter, gm. Hans Olsen, 3. Sg.g. Rø.
    G: Karen Friderichsdatter, gm. Hans Simonsen, Klemensker.
    H: Anne Friderichsdatter, gm. Peder Andersen, Vestermarie.
    I: Birgit Friderichsdatter, f. 1702.
    For de umyndige værger: Far.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Barbra Monsdatter, Rutsker.
    Anders Davidsen.
    3 brødre, 2 søstre.
    A: Lars Monsen, 24. Sg. Rutsker.
    B: Peder Monsen, 5. Vg. Rutsker.
    C: Esper Monsen, udhus, Rutsker.
    D: Kierstene Monsdatter, død, var gm. Friderich Hansen, Rø. 3 søn. 5 døt.
    1: Niels Friderichsen, egen værge, Olsker.
    2: Mons Frederichsen, egen værge, Rønne.
    3: Fridrich Friderichsen, egen værge, Rø.
    4: Margrethe Friderichsdatter, død, var gm. Bendt Johnsen, Rø. 2 søn. 2 døt.
    a: Hans Bentzen , gm. Hans Simensen, Klemensker.
    7: Kierstene Friderichsdatter, gm. Hans Olsen, Rø.
    8: Anne Friderichsdatter, gm. Peder Andersen, Tingsted, Vestermarie.
    E: Karen Monsdatter, død, var gm. Afg. John Pedersen. 1 søn. 2 døt.
    1: Mons Johnsen, egen værge, Klemensker.
    2: Kierstene Johnsdatter. Værge: Morbror, Lars Monsen.
    3: Anne Johnsdatter. Værge: Morbror, Peder Monsen.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Fridrich Hansen, 3. Sg. Rø.
    3 søn. 5 døt.
    A: Niels Fridrichsen, egen værge, Olsker.
    B: Mons Fridrichsen, egen værge, Rønne.
    C: Fridrich Fridrichsen, egen værge, 3. Sg. Rø.
    D: Margrethe Fridrichsdatter, død, var gm. Bent Joensen, 3. Sg.g. Rø. 2 søn. 2 døt.
    1: Hans Bentzen, f. 1714.
    2: Fridrich Bentzen, f. 1718.
    3: Kirstene Bentzdatter, f. 1712.
    4: Birte Bentzdatter, f. 1716. Værge: Far.
    E: Gjertrud Fridrichsdatter, gm. Anders Hansen, 3. Sg.g. Rø.
    F: Kirstene Friderichsdatter, gm. Hans Olsen, Røsta, Rø.
    G: Karen Fridrichsdatter, gm. Peder Andersen, Klemensker.
    H: Anne Fridrichsdatter, gm. Peder Andersen, Tingsted, Vestermarie.
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Peder Andersen, 58. Sg. Vestermarie.
    Ane Friderichsdatter. Laugv: Bror, Friderich Friderichsen, Rø.
    2 søn. 2 døt.
    A: Anders Pedersen, f. 1722. Værge: Moders søsk.barn, Morten Larsen, 10. Sg. Klemensker.
    B: Friderich Pedersen, f. 1724. Værge: Moders søsk.barn. Lars Larsen, 4. Sg. Klemensker.
    C: Karen ?, f. 1719. Ugift. Værge: Moders søsk.barn, Friderich Poulsen, 27. Sg. Rø.
    D: Kirstina ?, f. 1728. Værge: Moders søsk.barn, Hans Nielsen, 11. Sg. Rø. 29. Juli 1742.

Hans Pedersen Kofoed1

M, f. cirka 1627, d. 1681
Norman Lee Madsen skriver:2

The swedish King Karl Gustav X ordered his forces, headed by General Wrangel, to invade Jylland from the south early in 1658. They took Fredriksodde fortress and from there marched across the ice (an unprecedented feat, possible only because of the unusual cold) to the island of Fyn, and hence on to Lolland and then Sjælland. That meant that København was open to attack; which forced the Danish government to sue for peace, and in the resulting 'Peace of Roskilde' (February 1658) Danmark lost its provinces Skåne and Blekinge, the district of Bohus, Trondheim (in Norge/Norway), and the island of Bornholm.

As the sea-ice prevented any communication with Bornholm, no one there knew of this incredible turn of events. Not until April 16, when the ice broke and a fishing-boat from Skåne brought the news did the Bornholmers realize that they, without being asked, had been made Swedish by the stroke of a feather-quill! On April 29 the new Swedish Colonel (Oberst) & Commandant, Johan Printzensköld, landed with 120 Musketeers and began exploring their new province; all the while preparing the Bornholmers for their new nationality.

By May 18, 1658, delegates had been chosen to make a journey to Malmö and stand before Corfits Ulfeld and swear allegiance to the Swedish King. The delegates included Hans Pedersen Kofoed and his cousins: Mads Madsen Kofoed (c.1616-before 1665) of Eskildsgård, Hans Olufsen Kofoed(1625-1694) of Blykobbegård, and Peder Madsen Kofoed (c.1622-1688) of Svaneke.

When the Swedes, despite the recently signed peace treaty, renewed their attach on Danmark a group of Bornholmer decided that now was the best chance for rebellion. Due to their quick and decisive actions on December 8, 1658, they succeeded - for more detailed information on the uprising see the entry for Hans' brother Jens Pedersen Kofoed(1628-1691). After the rebellion Hans Pedersen Kofoed was instrumental in the writing, and was a co-signer, of Bornholm's declaration of fidelity to Danmark, which was sent to King Frederik III on January 19,1659 after the uprising against Sverige/Sweden.

Historian M. K. Zahrtmann tells in his book 'Rønne City and Citizen'(1927), that Hans Pedersen Kofoed is mentioned in 1658 as a customs-officer (tolder) and alderman (rådmand) in Rønne, and in 1673 as mayor (borgmester). Further, Hans Kofoed was the first mayor appointed by the now 'Absolute Monarch' on November 23, 1670. Up to that time there had long been great discontent with the earlier self-appointed alderman-government, which consisted of the city's property-owners and ship-owners.

Unfortunately, Hans Kofoed did not live up to expectations, for on December 4, 1672, a judgement was handed down on him by Bornholm's Upper House of Parliament '. . . for voldelig retskrænkelse at stande i Kongens naade og unaade'! The Supreme Court allowed him on July 17, 1673, release to '. . . afbøde det stedfundne Retsbrud, gjøre Landsdommeren en Afbøn, og udrede Sagsomkostninger, Kost og Tæring'. In spite of all this, he did not lose his mayorial office, but rather occupied it until his death circa 1680.

     Hans Pedersen Kofoed blev født cirka 1627 i Rønne. Han var søn af Peder Hansen Kofoed og Elisabeth Madsdatter Ravn. Hans blev gift cirka 1648 i Rønne med Mette Absalonsdatter Bagge, datter af Absalon Bagge. Hans Pedersen Kofoed var i 1658 tolder og rådmand i Rønne. Han var i 1673 borgmester i Rønne. Han døde i 1681 i Rønne.3
Far-Nat*Peder Hansen Kofoed f. 15 Jun 1598, d. 24 Dec 1648
Mor-Nat*Elisabeth Madsdatter Ravn f. c 1605

Børn af Hans Pedersen Kofoed og Mette Absalonsdatter Bagge

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S40] Kristian Kure, Kures Gårdfortegnelser.
  3. [S98] M. K. Zahrtmann, Rønne By og Borgere.

Albrecht Hansen

M, f. før 1590, d. efter 1625
     Albrecht Hansen var borgmester i Åkirkeby. Albrecht blev gift med Karen Michelsdatter Hartvig, datter af Michel Augustin Hartwig og Clausdatter Kames. Albrecht Hansen blev født før 1590 i Bornholm.1 Albrecht blev gift før 1625 i Bornholm med Karina Mikkelsdatter, datter af Mikkel Abraham og Anniche Madsdatter Kofoed. Albrecht Hansen døde efter 1625 i Bornholm.

Familie: Albrecht Hansen og Karen Michelsdatter Hartvig

Familie: Albrecht Hansen og Karina Mikkelsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S66] K. Thorsen, "Borgmesterslægten Hartwig på Bornholm."

Mendel Levin Nathansen1,2,3

M, f. 20 november 1780, d. 6 oktober 1868
Fra Dansk Biografisk Lexikon:4

Nathanson, Mendel Levin, 1780-1868, Kjøbmand, nationaløkonomisk Forfatter, Bladredaktør. Hans Fader var Kjøbmand i Altona Levin Nathan, gift med en Søster til den senere Hofraad David Amsel Meyer, og han blev født i Altona 20. Nov. 1780. Hans Opdragelse i det tarvelige og patriarkalske Hjem var den den Gang for ubemidlede jødiske Drenge almindelige; han lærte lidt Hebraisk og Bibellæsning, parret med nogen thalmudistisk Tankeøvelse, og ellers intet. Ved 12 Aars Alder satte Faderen ham i en kristen Aftenskole, men da han efter et halvt Aar forlod den, havde han ikke bragt det videre end til at kunne skrive Tal og Bogstaver og læse lidt Tysk, da Skolen og Læreren ikke kunde præstere mere. Da kom Mormoderen tilfældig til Altona, og hun tog ham med sig til Kjøbenhavn, hvor Morfaderen den Gang var Chef for det ret betydelige Handelshus A. J. Meyer & Søn. Drengen var altsaa ganske blottet for Kundskaber og kunde ikke ét Ord Dansk, men saa hurtig udviklede han sig under god Vejledning, at han allerede i sit 15. Aar var Bogholder og førte Korrespondancen i Morfaderens Forretning. Det var navnlig Onkelen D. A. Meyer, som tog sig af hans Undervisning, holdt Lærere til ham i alle Fag og praktisk indviede ham i Handelen; dermed vedblev han i en lang Række Aar, og sjælden har vel en Elev gjort raskere Fremskridt. Forbavsende tidlig modnedes han til selvstændig Virksomhed, og han var kun 18 Aar, da han med Onkelens Hjælp etablerede en egen Manufakturhandel en gros (1798). Allerede her brød han en ny Bane; i Steden for, som da var Skik, at hente sine Varer fra Hamborg søgte han lige til Kilden og rejste (1799) – uden at kunne et Ord Engelsk - til Fabrikkerne i Manchester og Leeds. Dette Besøg i England, der efterfulgtes af mange følgende, fik en betydelig Indflydelse paa hans Aand. Han kom der over som en begejstret Tilhænger af den franske Revolution og en ivrig Beundrer af General Bonaparte. Men alt som Aarene gik, fik han større Sympathi for alt engelsk, ikke blot de storartede Handelsforhold, men ogsaa det politiske Liv, Theatret, Litteraturen. I England hentede han sin kommercielle og nationaløkonomiske Tro, sin Forkjærlighed for den konstitutionelle Statsordning, som han vel under den første Del af sin redaktionelle Virksomhed maatte skjule, men aldrig fornægtede, og sin varme Kjærlighed til den danske Skueplads, hvis store gyldne Tid han aldrig blev træt af at prise.

Han ægtede 1799 Esther Herfurth (f. 18. Dec. 1777 d. 1. Jan. 1849) og fik med hende en talrig Børneflok. Handelsforretningen, der 1799 var gaaet over til Firmaet Meyer & Nathanson, gjennemgik meget kritiske Tider, men han stod dem igjennem, og inden ret mange Aar var han Associé af det store Hus Meyer & Trier (1806), hvis Virksomhed afbrødes ved en Fallit 1820 og standsedes ved en anden 1831. Det var i Aarhundredets første Tiaar, at han fattede Planen til og gjennemførte, hvad der blev hans Livs Stordaad og altid vil bevare ham et hæderligt Eftermæle. Jødernes Stilling var i Danmark ikke saa forkuet som i mange andre Lande, men de manglede dog i høj Grad Betingelserne for at kunne staa som ligeberettigede med andre Statsborgere. Først og fremmest laa dette i Børnenes Undervisning, der var lige saa slet, som N.s egen havde været. N. tog her fat med en beundringsværdig Energi. Han stiftede 1805 den mosaiske Friskole for Drenge, deltog 1810 i Stiftelsen af Carolineskolen for Piger, og med utrættelig Iver holdt han disse Skoler oppe, selv i Tider, hvor hans egne Kaar vare knappe; ikke blot Skolerne fulgte han omhyggelig, men ogsaa Børnene, som udgik fra dem, og han var især nidkjær for at faa Drengene anbragte ved Haandværk. Den Velsignelse, disse Skoler have bragt, lader sig kun til fulde vurdere af den, der kan sammenligne Nutiden med de tidligere Tilstande. Ogsaa den mosaiske Gudstjeneste, som var sunken ned til uforstaaede Ceremonier i den mest forældede Form og foregik i en halv Snes usle, indbyrdes fejdende Smaasynagoger, lykkedes det N., under stærk Modstand fra selv dannede Trosfæller, men ogsaa med Bistand af mere klartskuende Mænd, at faa reformeret. Det hængte sammen med disse Bestræbelser, at Jødernes Omgangssprog, der hidtil havde været en Blanding af slet Hebraisk og endnu slettere Tysk, blev Dansk. Det kan uden Overdrivelse siges, at Jøderne, der hidtil faktisk havde levet i et aandeligt og nationalt Ghetto, væsentlig ved N.s Fortjeneste ere blevne jævnbyrdige Statsborgere og danske. Netop paa dette sidste lagde N. den største Vægt, thi han følte trods sin tyske Fødsel varmt for Danmark og den danske Nationalitet, for vor Historie, Kunst og Litteratur, for hele vort aandelige og materielle Liv. Det var ham derfor en Sorg og en Krænkelse, da i Aarene før Tyverne den antisemitiske Stemning, der altid ulmer hos Raaheden og Misundelsen, førte til flere uhyggelige «Jødefejder». Det var vistnok under Indtrykket af disse, at han lod døbe 3 af sine Sønner (med Efternavnet Nansen) og 5 af sine Døtre.

I N.s Velmagtstid var hans Hus et gjæstfrit Hjem for mange af Kunstens og Litteraturens fremragende Mænd, og han havde en aaben Haand til alle Sider. Af Digterne var vel Baggesen den, der stod ham nærmest og mest støttedes af ham; Henrik Hertz, der var af hans Slægt, var som en Søn af Huset; Skuespilleren P. Foersom opmuntredes og understøttedes til Udgivelsen af den fortjenstfulde Oversættelse af Shakspeare; Malerne Lorentzen og Eckersberg udførte større Arbejder for ham; Komponisten Kuhlau var daglig Gjæst. Til Kredsen hørte mange dygtige og fremragende Embedsmænd, med hvem N. stod i den venskabeligste Forbindelse.

Det var N.s nationaløkonomiske Forfatterskab i Tiden efter Handelshusets Fallit - hvorom der nedenfor vil blive fortalt -, som 1838 ledede til Valget af ham som Redaktør af «Berlingske Tidende». Dette nu saa anselige og udbredte Blad var den Gang sunket dybt ned; det var et lille, magert Ark, knap saa stort som en af Nutidens mindste Provinsaviser, fattigt af Udseende og endnu fattigere i Indhold. N., der sagtens staar for den nulevende Slægt som Inkarnationen af det forældede og konservative, var i Virkeligheden paa det journalistiske Omraade en dristig Fremgangsmand, og den danske Presse har meget at takke ham for. Han optog til Behandling Æmner, der hidtil havde ligget hen uden Omtale, spredte Lys i mange hidtil ukjendte Forhold og hævdede ufortrødent Pressens Ret overalt, hvor den tilsidesattes. I Politik maatte «Berlingske Tidende» under ham som under enhver anden Redaktør følge Regeringens Retning, men paa adskillige andre Omraader vistes der en ikke ringe Uafhængighed. Bladet udvidedes stadig, det voxede til 2 Nummere daglig, Kredsen af dets Abonnenter forøgedes hvert Aar, og det blev, hvad det er endnu, uundværligt for et stort Publikum. Dets svageste Side var vel Polemikken, som kunde være skrap med de national-liberale Organer, og der var af og til en ufrivillig Komik i dets Optræden. Men der var tillige udbredt over det en vis godmodig Elskværdighed, og «Gamle Berlingske», som N. kaldtes, var - ikke mindst ved «Korsarens» Tegninger - bleven en højst populær Skikkelse, hvis glade Fremhæven af det danske Smør og de danske Fedevarer, som han med rigtigt Blik paa Fremtiden erklærede for Danmarks største Rigdomskilder, og hvis uforfærdede Kritik af de undervægtige Hvedetvebakker paaskjønnedes, om end med et Smil. Personlig var N. en lige saa interessant som fornøjelig Mand; hvad han i sit lange Liv havde oplevet og erfaret, fortalte han med Liv, han var rig paa Anekdoter. Han var i Ordets bedste Forstand liberal, hans Ro lod sig ikke forstyrre ved noget polemisk Uvejr, maaske med Undtagelse af en enkelt Tordenkile fra «Fædrelandet», og han bevarede indtil sin høje Alder sit gode, joviale Humør, sin Ungdommelighed, man kunde gjærne sige sin Barnlighed.

Han fratraadte Redaktionen af «Berlingske Tidende» ved Slutningen af 1858, men efter adskillige Omskiftelser overtog han, som 1860 havde faaet Titel af Etatsraad, den igjen i April 1865. Da vare dog hans Kræfter udtømte, den høje Alder gjorde ham det umuligt at udføre det anstrængende daglige Arbejde, og allerede i Jan. 1866 trak han sig tilbage. Hans sidste Aar vare ikke saa lykkelige, som han havde fortjent dem. Han døde 6. Okt. 1868 og blev, under stor Deltagelse fra alle Sider, begravet fra sin kjære Drenge-Friskole.

M. L. Nathanson, Hofraad D. A. Meyers Levnet.
G. Siesby, M. L. N. (1845).
Kal. Danmark 1887.
Erslew, Forf. Lex.


Til Belysning af Pengevæsenets, Finansernes og Handelens Tilstand og Udvikling har M. L. Nathanson udfoldet en meget omfangsrig litterær Virksomhed. Han havde allerede 1813 henledet Opmærksomheden paa sig ved en (anonym) «Forerindring» til Høsts Oversættelse af Lueders Skrift om Jødernes Forædling, i hvilken han gav en fortræffelig, kort Oversigt over den danske Handelshistorie i 25 Aar, ligesom der i hans 3 Aar senere udgivne Skrift om D. A. Meyer findes adskillige Bemærkninger om Pengevæsenet. «Forerindringen» blev velvillig modtaget og var medvirkende til, at der gaves ham Adgang til Arkiver, og at han i en Aarrække kom til at skrive Indledningerne til de handelsstatistiske Tabelværker. Han udgav senere «Danmarks Handel, Skibsfart, Penge- og Finansvæsen fra 1730-1830)) i 3 Bind og flere andre Skrifter, men hans Hovedværk er: «Historisk-statistisk Fremstilling af Danmarks National- og Statshusholdning fra Frederik IV’s Tid indtil Nutiden», der udkom i 1. Udgave 1836, i 2. 1844.

Hans Skrifter vidne om den store Flid, hvormed han har samlet et ikke tidligere foreliggende Materiale, men de lide under den Mangel, at han ikke altid i tilstrækkelig Grad har ordnet og systematisk bearbejdet dette Materiale. En væsentlig Betydning har det, særlig for Finans- og Bankhistorien, at N. i Følge sin Stilling som Associé i Firmaet Meyer & Trier ikke alene havde erhvervet sig en fortrinlig praktisk Indsigt i disse Ting, men at han i Skildringen af sin egen Tid staar som den, der baade kjendte Sagerne af Øjesyn og endog havde taget personlig virksom Del i flere af de vigtigere Finansoperationer. End videre havde han, skjønt han savnede videnskabelig Uddannelse, dog et godt Kjendskab til sin Tids Nationaløkonomi (han har bl. a. oversat Murhards «Handelens Theori og Politik»). Ved Siden af megen Anerkjendelse var han ogsaa Gjenstand for skarp Kritik. Hans Skrifter om Danmarks Handel osv. kritiseredes af C. N. David i « Maanedsskrift for Litteratur», og hans Fremstilling af Penge- og Finansforholdene ved Aarhundredets Begyndelse angrebes senere af A. S. Ørsted i dennes Levnedsskildring. N. gav i Regelen Svar paa Tiltale, over for Ørsted bl. a. ved et lille Stridsskrift: «Børsoperationerne og Kursens Gang» (1857). Bortset fra de virkelige Mangler i hans Skrifter har N. vistnok nogen Ret, naar han i Stridsskriftet mod Ørsted antyder, at Davids Angreb var paavirket af den daværende Oppositions Antipathi mod hans optimistiske Syn paa Forholdene i Frederik VI’s senere Tid, medens Ørsted var utilfreds med hans Angreb paa Schimmelmann og andre Embedsmænd fra den tidligere Periode.

N.s Mangel paa litterær Uddannelse viser sig navnlig i hans Stil, der er forældet og uden Finhed, men paa den anden Side er dog hans Sprog saa klart, at man endnu i vore Dage læser hans Skrifter uden Anstrængelse. Og deres største Ros ligger i, at man virkelig læser dem endnu. Mange senere Forfattere have benyttet disse Skrifter som Kilde, og for væsentlige Perioders Vedkommende har man i Virkeligheden ingen senere Skrifter at ty til. Og selv paa de Omraader, hvor den historisk-statistiske Forskning har frembragt og vel ogsaa vil frembringe Undersøgelser, der ere baserede paa Arkivstudier, som ikke stode til N.s Raadighed, og som behandle Kilderne mere systematisk og videnskabelig - og ogsaa mere upartisk - end N., vil man dog benytte hans Skrifter for at finde Oplysninger af en samtidig, der besad theoretisk og praktisk Forstaaelse af sin Tids økonomiske og finansielle Forhold.

Med NATHANSON (Mendel Levin, 1780-1868), Forretningsdrivende, Redakteur af »Berlingske Tidende« 1838-58 og 1865-66, Medudgiver af »Handels- og Søfartstidende« 1842-45, ere vi inde i snevrere Farvande, ret fjernt fra de store socialøkonomiske Verdensstrømninger. Forfatteren giver i sine omfangsrige, med stor Samlerflid opbyggede Værker en historisk-statistisk Fremstilling af Danmarks finansielle og kommercielle Forhold, Arbejder, som paa Grund af deres værdifulde Materialsamling endnu yde Forskeren betydelig Nytte, medens de iøvrigt, brede og autodidaktiske, bugnende af Tal og ikke farvede af livlig Stil eller aandfuld Fremstilling, kun ere lidet tilgængelige for Almenheden (»Danmarks Handel, Skibsfart, Penge- og Finantsvæsen fra 1730-1830«, 3 Dele 1832-34, disse Dele sammenarbejdede i »Historisk statistisk Fremstilling af Danmarks National- og Statshusholdning fra Frederik den Fjerdes Tid indtil Nutiden« (1836), i ny omarbejdet Udgave »National- og Statshusholdning« (1844); »Om Klagerne over Næringsløshed« (1838), »Om Mynt- og Bankvæsen, Finantsvæsen, Handel og Industrie« (1861) m. m.). I hans Skrifter finder man mange interessante Udtalelser til Belysning af hans Tid.

Født 20. November 1780 i Altona, død 6. Oktober 1868. Søn af købmand Levin Nathan. Kom til København som 12-årig, fik senere plads på sin morfaders kontor og stiftede sammen med sin fætter og svoger M. Meyer en manufakturhandel. Rejste flere gange til England og blev 1806 associé af handelshuset Meyer & Trier i København. Han så meget tidligt sine trosfællers dårlige stilling i samfundet og det blev en af hans livs store opgaver at virke til forbedring af denne, især ved oprettelsen af gode skoler. Ved gode eksempler lærte han dem at assimilere sig med ikke-jødiske landsmænd så de ikke som tidligere, kom til at udgøre en afsondret klasse i befolkningen.

De dårlige tider og statsbankerotten fremkaldte firmaets fald i 1820, hvorefter Nathanson kastede sig over socialøkonomiske studier, og han blev efterhånden en habil forfatter på dette område. I 1838 blev han således redaktør på "Berlingske Tidende" der under ham tog et betydeligt opsving. Bladet, der da var regeringens officielle talerør, fik således indført emner der ikke hørte under politik. Ridder af Dannebrog i 1855. Han fratrådte redaktionen 1858 og blev Dannebrogsmand i anledning af sit 50 års jubilæum som direktør for den jødiske "Carolineskole" for piger, hvis oprettelse væsentligt skyldtes Nathanson. I 1860 hædredes han med udnævnelse til etatsråd. Hans børn gik over til kristendommen og tog navnet Nansen, blandt dem: Præsten Ferdinand Peter Nikolai Nansen, fader til forfatteren Peter Nansen.

     Mendel Levin Nathansen blev født 20 november 1780 i Altona, Pinneberg, Holsten. Han var søn af Levin Nathan og Hitzelia Mayer. Mendel Levin Nathansen var i 1798 manufakturforhandler en gros i København. Mendel blev gift 28 oktober 1799 med Ester Herfurth, datter af Jacob Levin Herfort og Rosine Hertz. Mendel Levin Nathansen var i 1806 kompagnion i Meyer og Trier. Han var i 1838 redaktør, Berlingske Tidende i København. Han døde 6 oktober 1868 i en alder af 87 år.

Folketællinger og boliger

Bolig1792København
Folketælling1801Nygade, København5
Bolig1807Frederiksholms Kanal, København
Bolig1833Nørregade, København
Folketælling1845Nørregade, København6
Far-Nat*Levin Nathan d. c 1833
Mor-Nat*Hitzelia Mayer f. c 1752, d. 4 Apr 1834

Familie: Mendel Levin Nathansen og Ester Herfurth

Kildehenvisninger

  1. [S99] Janni Andreassen, Mylius.
  2. [S211] P. Hansen, Illustreret dansk Litteraturhistorie.
  3. [S216] 527 kendte kjøbenhavnere, online http://www.zeus2.dk/
  4. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mendel Levin Nathansen, 21, Gift, , Købmand,
    Ester Jacob Herforth, 24, Gift, , g M.L.Nathansen,
    Mayer Moses Meyer, 20, Gift, , Købmand,
    Bela Levin Nathan, 19, Gift, , g Mayer M.Meyer,
    Jacobine Meyer, 1, Ugift, , Fader Mayer M.M,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mendel Nathansen, 63, Gift, , Grosserer, Redacteur af Berlingske Tidende, Altona Ester Nathansen, 53, Gift, , Hans Kone, Kjøbhavn. Karel Nansen [Nathansen], 21, Ugift, , Cand: theol:, deres Børn, Kjøbhavn. Indemand Peter Nansen [Nathanson], 20, Ugift, , Student, deres Børn, Kjøbhavn.

Kirstine Jensdatter Kofoed1,2

K, f. 1670, d. cirka 1709
     Kirstine Jensdatter Kofoed blev født i 1670 i 05. Vg. Maglegård, Østermarie, Øster, Bornholm. Hun var datter af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler. Kirstine Jensdatter Kofoed blev nævnt i skiftet efter Jens Pedersen Kofoed 22 januar 1691.3 Kirstine blev gift 27 marts 1691 i Østermarie, Øster, Bornholm, med Peder Jochumsen Thiesen, søn af Jochum Thiesen og Margrethe Clausdatter Kjøller. Kirstine Jensdatter Kofoed døde cirka 1709 i Svaneke.4
Far-Nat*Jens Pedersen Kofoed f. 3 Nov 1628, d. 23 Maj 1691
Mor-Nat*Margrethe Sandersdatter Lesler f. 18 Maj 1635, d. 28 Jul 1678

Familie: Kirstine Jensdatter Kofoed og Peder Jochumsen Thiesen

Kildehenvisninger

  1. [S22] Julius Bidstrup, Familien Koefoed.
  2. [S93] Margit Tobberup, Kjøllerslægterne.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jens Koefoed Pedersen, capitain, 5. Vg. Østermarie.
    Elisabeth Ackeleje. Laugv: Casper Henrich Westerwalt, capitain.
    Ved første ægt med afg. ?. 5 søn. 8 døt.
    A: Hans Koefoed, fendrich, myndig, København. Værge: Svoger, Christen Nielsen.
    B: Sander Koefoed, København. Værge: Jens Ollufsen.
    C: Jørgen Koefoed, sergeant, marier. Værge: Svoger Hans Jensen.
    D: Detlef Koefoed, rejst til Ostindien. Værge. Svoger, Hans Ollufsen.
    E: Mathias Koefoed, f. 1672. Værge: Hans Koefoed, capitain, Østermarie.
    F: Margrethe ?, gm. Hans Ollufsen, Øster Sogn.
    G: Sidzele ?, gm. Hans Jensen, Aaker.
    H: Lisebeth ?, gm. Jens Ollufsen, Ibsker.
    I: Anne ?, død, var gm. Afg. Lorrent Tyrvalt. 4 søn. 1 dat.
    J: Magdalene ?, død, var gm. Christen Nielsen, corporal, Ibsker. 1søn. 3 døt.
    K: Kirstene, Jens Koefoedsdatter, trolovet med Petter Tiesen. Værge: Peder Mogensen, Bodilsker.
    L: Karen, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. Værge: Søstermand, Hans Ollufsen.
    M: Johanna, Jens Koefoedsdatter, f. 1675. ( Tvilling.). Værge:Søstermand, Hans Jensen.
    Ved ægt med enken. 1 dat.
    N: Elisabeth, Jens Koefoedsdatter. Værge: Hans Koefoed, capitain, Pedersker .
  4. [S55] Aneklubben Rundetårn, online http://www.aneklubben.dk