Urban Bruun Aaskov1,2,3

M, f. 28 april 1742, d. 31 maj 1806
Fra Dansk Biografisk Lexikon:4

Aaskow, Urban Bruun, 1742-1806, Læge, Søn af Sognepræst Hieronymus Larsen A. (d. 1744) og Anne Marie f. Bruun, fødtes 28. April 1742 i Brønshøj. Efter at have deponeret fra Herlufsholms Skole i 1758 og derefter paabegyndt sine medicinske Studier i Kjøbenhavn ledsagede han 1761 Professor Th. Bugge til Throndhjem paa en astronomisk Exkursion. Efter nogle Aars Kandidattjeneste paa Frederiks Hospital blev han 1770 Marinelæge paa den til Algier afsendte Eskadre og´beskrev senere i sin 1774 publicerede Doktordisputats de Sygdomme, der hærgede Flaadens Besætninger. Han avancerede hurtig til Admiralitetsmedikus, blev 1775 Livmedikus hos Dronning Juliane Marie, 1776 Medlem af Landhusholdningsselskabet og endnu samme Aar Medlem af en vigtig Kommission til Ophjælpning af Kirurgien; 1779 blev han Medlem af Direktionen for Kvæsthuset og snart efter ogsaa af Direktionen for Frederiks Hospital. 1782 fik han Etatsraads Rang og døde 31. Maj 1806. 1774 havde han ægtet Anne Marie Kall (f. 1741 d. 1801), en Datter af Konferensraad J. C. K. Af Fødselshjælpens Fremme i Danmark har A. for saa vidt væsentlig Fortjeneste, som det var paa hans og hans Kollega Guldbrands Tilskyndelse, at Dronning Juliane Marie i 1785 skjænkede en ved Siden af Frederiks Hospital beliggende Gaard til Indretning af en selvstændig Fødselsstiftelse. Sin betydelige lægevidenskabelige Bogsamling afstod han mod en aarlig Pension til det kgl. Bibliothek.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg., S. 1 f.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 530 f.


Jul. Petersen.
Fra 527 kendte kjøbenhavnske kvinder og mænd i 100 år: 1770 - 1870. Uddrag af Kjøbenhavnske vejvisere 1770 - 1870

År 1770 udnævntes han til læge på den eskadre, der var bestemt til Algier, blev samme år admiralitetsmedicus, senere kongelig livmedicus, og døde 1806 som Etatsråd.

Han var i sin tid en Særdeles anset practicus i København, besad megen videnskabelig dannelse og udviklede en ikke ringe forfattervirksomhed: Han skrev "De dysenteria epidemica Havniæ et per Sjællandiam 1766 grassante" (2.D.Kbhvn:1767 - 68) en Inauguraldissertation: "Diarium medicum navale" o.s.v. (Kbhvn.1774), og en del afhandlinger i det kgl. medicinske Selskabs skrifter.

Kilde: Nordisk Conversations Lexicon 1858.
     Urban Bruun Aaskov blev født 28 april 1742 i Brønshøj, København. Han var søn af Hieronymus Larsen Aaskov og Anne Marie Urbansdatter Bruun. Urban Bruun Aaskov tog eksamen som student i 1758 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.5 Han blev immatrikuleret 24 juli 1759 Universitetet, København.6 Han sendt med Th. Bugge til Trondhjem for at observere Venus's gang forbi solen i 1761. Han var i 1770 marinelæge på den til Algier afsendte Eskadre. Urban blev gift 3 marts 1774 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Anna Maria Kall, datter af Johan Christian Kall og Elsebeth Andreasdatter Wøldike. Urban Bruun Aaskov var fadder ved dåben af Johanne Elisabet Christiane Kall 27 november 1775 Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.7 Urban Bruun Aaskov døde 31 maj 1806 i en alder af 64 år.

Folketællinger og boliger

Boligmellem 11 juni 1763 og 11 juni 1768Borchs Kollegium, Store Kannikestræde, København8
Folketælling1787Nytorv, København9
Folketælling1801Det Kgl. Palæ, Frederiksholms Kanal, København10
Far-Nat*Hieronymus Larsen Aaskov f. 8 Feb 1709, d. 11 Nov 1744
Mor-Nat*Anne Marie Urbansdatter Bruun f. 24 Nov 1721, d. 8 Jan 1756

Børn af Urban Bruun Aaskov og Anna Maria Kall

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Aaskow, Urban Bruun, 1742—1806, Læge. F. 28. April 1742 i Brønshøj, d. 31. Maj 1806 paa Prinsens Palæ i Kbh., begr. i Asminderød. Forældre: Sognepræst Hieronymus Larsen A. (1709 —44) og Anne Marie Bruun (1721—56, gift 2° 1746 med Sognepræst Hans Mossin Rasmussen Lange, 1711—54). Sønnesøns Søn af J. L. Aaskov (s. d.). Gift 2. Marts 1774 i Kbh. (Holmens) med Anne Marie Kali, døbt 31. Marts 1742 i Kbh. (Frue), d. 30. Sept. 1801 i Fredensborg, D. af Professor, Konferensraad J. C. K. (s. d.) og Hustru.

    A. blev Student 1758 fra Herlufsholm. Han undersøgte 1763 sammen med Jens Bang den i Kbh.s Amt grasserende, for Landbruget alvorlige Kvægsyge og udgav herom »En Afhandling om Qyægsygen« (1765). 1766 tog han Lægeeksamen og blev 1770 — som den første Læge (Ikke-Kirurg), der fik Ansættelse i Søværnet — udsendt for at undersøge de katastrofale smitsomme Sygdomme, der hærgede den til Algier afsendte Eskadre, og som han beskrev i sin Doktordisputats 1774. Han blev 1770 Admiralitetsmedicus, 1776 Livmedicus hos Dronning Juliane Marie, s. A. Medlem af Landhusholdningsselskabet og tillige af en Kommission til Ophjælpning af Kirurgien, 1779 Medlem af Direktionen for Kvæst-huset og kort efter af Direktionen for Frederiks Hospital, 1801 Medlem af Vaccinationskommissionen, 1803 af Sundhedskollegiet og Æresmedlem af Det kgl. medicinske Selskab. A. har gjort sig fortjent af Fødselshjælpens Fremme i Danmark ved tillige med sin Kollega Guldbrand at formaa Dronning Juliane Marie til 1785 at skænke den ved Siden af Frederiks Hospital liggende Gaard til Indretning af en selvstændig Fødselsstiftelse. 1804 afstod han sin betydelige lægevidenskabelige Bogsamling til Det kgl. Bibliotek mod en aarlig Pension. Foruden den omtalte Disputats, som har haft Betydning for sin Tid, har han udgivet talrige Afhandlinger af medicinsk Indhold. — Etatsraadsrang 1782. Virkelig Etatsraad 1802.

    Benedicte Arnesen-Kali : Livserindringer, 1889, S. 300—08. E. Ehlers i Tidsskr. f. Søv., LXXXII, 1911, S. 549—59.

    V. Meisen (Jul. Petersen).
  3. [S361] Lexicon, Jens Worm.
  4. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  5. [S71] Albert Leth & G. L. Wad, Dimitterede fra Herlufsholm.
  6. [S507] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel, E schola Herloviana.
    Urbanus Bruun Aascov.
  7. [S3] , Kirkebog.
  8. [S207] Hans Olrik m.fl., Borchs kollegium.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Urban Bruun Aaskov M 46 Gift 1 Liv Medicus og Etatz Raad
    Anna Maria fød.Kall K 46 Gift 1
    Juliana Maria Aaskov K 8 Ugift.
  10. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Urban Bruun Aaskou, 59, Gift, ??, Liv Medicus, Husbond, M
    Anne Marie Aaskou fød Kall, 59, Gift, hans Kone, K
    Juliane Marie Aaskou, 21, Ugift, deres Datter, K.

Nicolai Knudsen Heniochus1,2

M, f. 1590, d. 1646
     Nicolai Knudsen Heniochus blev født i 1590 i Haderslev. Han var søn af Knud Nielsen. Nicolai Knudsen Heniochus tog eksamen som teolog i 1610 i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Han var 27 januar 1610 præst i Sommersted, Gram, Haderslev. Han døde i 1646 i Haderslev.
Far-Nat*Knud Nielsen

Barn af Nicolai Knudsen Heniochus

Kildehenvisninger

  1. [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.
  2. [S72] Paul Nedergaard, Dansk præste- og sognehistorie 1849-1949.

Sidse Hansdatter

K
     Sidse blev gift med en ukendt person. Sidse blev gift med Ole Nielsen.

Børn af Sidse Hansdatter og Ole Nielsen

Ingeborg Jeremiasdatter Wulff1,2

K, f. 8 august 1708, d. 28 marts 1770
     Ingeborg Jeremiasdatter Wulff blev født 8 august 1708 i Vejle. Hun var datter af Jeremias Hansen Wulff og Kirsten Sørensdatter Seerup. Ingeborg blev gift 4 juli 1730 med Marcus Pedersen Wøldike, søn af Peder Wøldike og Catharina Magdalena Buch. Ingeborg Jeremiasdatter Wulff var fadder ved dåben af Marcus Wøldike Kall 23 september 1752 Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.3 Ingeborg Jeremiasdatter Wulff døde 28 marts 1770 i København, i en alder af 61 år. Hun blev bisat fra København, 4 april 1770.3
Far-Nat*Jeremias Hansen Wulff f. 1664, d. 19 Jan 1714
Mor-Nat*Kirsten Sørensdatter Seerup f. 10 Okt 1682, d. 6 Sep 1725

Børn af Ingeborg Jeremiasdatter Wulff og Marcus Pedersen Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S15] Carsten Friis Fischer, "Carsten Friis Fischer," e-mail til Michael Erichsen, 2008.
  2. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  3. [S3] , Kirkebog.

Sigga Johannesdatter

K, f. cirka 1801, d. 19 april 1873
     Sigga Johannesdatter blev født cirka 1801 i Fuglafjørður, Eysturoy, Færøerne. Sigga blev gift 26 maj 1831 med Michel Michelsen.1 Sigga Johannesdatter døde 19 april 1873 i Tórshavn, Streymoy, Færøerne. Hun blev bisat fra Tórshavn, Streymoy, 22 april 1873.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Tórshavn, Streymoy, Færøerne2
Folketælling1840Tórshavn, Streymoy, Færøerne3
Folketælling1845Tórshavn, Streymoy, Færøerne4
Folketælling1850Tórshavn, Streymoy, Færøerne5

Barn af Sigga Johannesdatter og Michel Michelsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Michel Michelsen, 44, Gift, Arbeidsmand, M
    Sigge Johannesdatter, 34, Gift, hans Kone, K
    Johannes Michael Michelsen, 3, Ugift, deres Søn, M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Sigga Johannessen, 39, Enke, fattiglem, K
    Poul Michelsen, 6, Ugift, hendes børn, M
    Anna Michelsen, 1, Ugift, hendes børn, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Sigge Johannesdatter, 43, Enke, Fattiglem, Fuglefjord, K
    Anne Michelsdatter, 6, Ugift, hendes Barn, Thorshavn, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Sigga Johannesdatter, 49, Enke, Lever af Haandarbeide, Fuglefjord,
    Anna Michelsdatter, 11, Ugift, hendes Barn, Thorshavn,.

Michel Michelsen

M, f. 30 juli 1791, d. 2 juli 1839
     Michel Michelsen blev døbt 30 juli 1791 i Tórshavn, Streymoy, Færøerne.1 Michel blev gift 26 maj 1831 med Sigga Johannesdatter.1 Michel Michelsen døde 2 juli 1839 i Tórshavn, Streymoy, i en alder af 47 år. Han blev bisat fra Tórshavn, Streymoy, 5 juli 1839.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Tórshavn, Streymoy, Færøerne2

Barn af Michel Michelsen og Sigga Johannesdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Michel Michelsen, 44, Gift, Arbeidsmand, M
    Sigge Johannesdatter, 34, Gift, hans Kone, K
    Johannes Michael Michelsen, 3, Ugift, deres Søn, M.

Niels Olufsen Bild

M, f. før 1265
Fra Dansk Biografisk Lexikon:1

Bild, Niels Olufsen, --1300--, Drost. I den talrige Række af mægtige og ansete Stormænds Navne, som vort Fædrelands Historie i det 14. Aarhundrede fremviser, indtager det ovennævnte Navn en fremragende Plads. Om dets Bærers Herkomst og Slægtskabsforhold er ikke meget at berette. Huitfeldt vil vide, at han hørte hjemme i Skaane og her havde stor Slægt, men da han ikke blot førte den jysk-fynske Slægt Bild eller Strangesens Vaaben, men ogsaa allerede i samtidige Dokumenter benævnes Biler, Bille, Billier, Bilre osv., har han rimeligvis hørt til denne Slægt. Han var da ogsaa knyttet baade til Jylland og Fyn, thi han ejede Hovedgaarden Elkjær i Vendsyssel, og i Fyn var hans Broder Johannes Biskop. Her nævnes ogsaa Hr. N. O. selv første Gang, i det han 1288 med flere andre fynske adelige funderede et Kapel i Svendborg. 1297 var han Kong Erik Menveds Drost og beklædte nu dette Embede, Landets højeste, indtil 1318, dog maaske med nogle Afbrydelser, thi ikke blot nævnes han 1303 uden nogen Embedstitel, men 1304-6 kaldes han Kongens Kammermester, og 1314 og 1317 var han Marsk. Som hørende til Kongens nærmeste Omgivelser findes hans Navn i en stor Del af Datidens historiske Aktstykker, og han var en trofast Tilhænger af Kong Erik Menved. I Aaret 1309 var han Kongens Høvedsmand i Rostock og 1311 Befalingsmand paa den af Kongen her anlagte Fæstning Danskeborg, men her fra blev han fordreven af Rostockerne, og 1313 kæmpede han ligeledes uheldig mod de oprørske Bønder i Jylland, hvorimod han 2 Aar senere tilføjede dem et afgjørende Nederlag. I de over Bønderne afsagte Domme nævnes hans Navn blandt de fornemste Dommeres. Hidtil havde han bevaret Kongens Tillid, han havde 1313 faaet Landet Wustrow i Meklenborg i Forlening, og 1317 var han atter Lensmand paa Danskeborg og paa Warnemünde; men da han 1318 blev sendt imod Kongens oprørske Broder Hertug Christoffer og efter at have indtaget Hertugens Slotte Laholm og Falkenberg lod disses Besætninger drage bort, synes hans Fjender og Misundere at have benyttet sig heraf til at berøve ham Kongens Gunst. Han maatte nedlægge sit Drostembede og fraskrive sig alt sit Gods i Danmark og Tyskland, men beholdt dog mod Kongens Vilje flere af de Fæstninger, som han havde i Forlening. Da begge sagtens ønskede Forlig, kom et saadant meget hurtig i Stand ved Mægling af Biskop Herman af Schwerin, og efter at N. O. havde gjort Kongen Regnskab for de Indtægter og Udgifter, han havde haft for Kongen, fik han af denne Pantebrev paa Warnemiinde, Danskeborg, Stege og Glambæk som Sikkerhed for sit meget betydelige Tilgodehavende hos Kongen. Aaret efter døde Kong Erik, og Hertug Christoffer besteg nu Tronen. Han havde selvfølgelig ikke forglemt, at N. O. havde indtaget hans Slotte, og han satte derfor igjennem, at denne blev undtaget fra den almindelige Tilgivelse, som han ved sin Haandfæstning forpligtede sig til at vise sine tidligere Modstandere. N. O. maatte derfor foreløbig opgive at vende tilbage til sit Fødeland og tog fast Bopæl i Nordtyskland. Her indtog han imidlertid ved sine store Pantebesiddelser og Ejendomme -- han havde bl. a. 1319 tillige med Hr. Wedege v. Wedel kjøbt Slottet, Byen og Landet Schievelbein i Pommern af Markgrev Valdemar -- og ved sine talrige Forbindelser i Danmark en saa mægtig Stilling, at man har sammenlignet hans Forhold til hans Fædreland med en uafhængig fremmed Fyrstes, skjønt han officielt kun var en af Hertug Henrik af Meklenborgs Vasaller. De urolige Forhold i Danmark gave ham dog snart Lejlighed til Indblanding. Da hans Herre, Hertug Henrik, 1321 paa Baahus sluttede et mod Danmark fjendtligt Forbund med den svenske Enkehertuginde Ingeborg, var N. O. en af Hertugens Forlovere, og Aaret efter gjorde han paa egen Haand aabenlyst fælles Sag med Enkehertugindens Yndling, den bekjendte Hr. Knud Porse. I Forening gjorde de Indfald i Skaane, men bleve dog atter udjagne af Kong Christoffers Marsk, Hr. Peder Vendelbo. Kort efter maa N. O. være død, thi hans Navn forekommer ikke oftere; derimod nævnes 1338 en Søn af ham, der førte Faderens Embedstitel som Tilnavn og kaldte sig Matthæus Drost; men alt, hvad der vides om ham, er, at han da gav Gods til Kirken i Schievelbein.

Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 72 f.

Thiset
Sigvard Mahler Dam skriver i ”Strangesønnerne”2:

Kong Erik Menveds tro mand gennem 20 år var Hr. Niels Olufsen Bild, hvis segl i dag er slægtens ældst bevarede, der viser det tværdelte våben, og han var tilmed den første, der blev kaldt "Bild".



Først efter sin broders, bispens, død vinder Niels Olufsen frem. I 1288 er han med ved oprettelsen af et kapel i Svendborg, og ni år senere befinder han sig på tindernes top som kong Eriks drost, og fra 1304 er han i tre år tilmed kongens kammermester, et højt betroet hverv.

I 1309 finder vi på borgen Rostock "Hr. Niels Bild ridder og den herre kongen af Danmarks slotshøvedsmand", to år senere blev han dog fordrevet af de rostocker borgere, der "imod deres lejdebrev har frataget Hr. Niels Olufsen og Hr. Peder Nielsen af Tåsinge deres gods og tjenere."

Hr. Niels blev atter kongens drost, men var uheldig i 1313:

"Kongen drog til Nørrejylland med en hær; nogle af jyderne havde nemlig forenet sig mod kongens drost Niels og kæmpet med ham ved Kolding, hvor de dræbte grev Henrik af Gleichens søn og nogle andre af drostens fæller, og han selv flygtede med resten."

Snart efter blev jyderne nedkæmpet, og kongen forlener som belønning sin "elskede og tro drost Hr. Niels Olufsen" med en halvø Wustrow i Venden nær byen Ribnitz.

Kort efter erklærer drost Niels og 44 adelsmænd, at kongen sluttede forlig med de oprørske bønder i Jylland, men året efter kom sagen for landstinget ved Viborg, hvor man dømte ridderen Niels Brok og de medskyldige oprørske adelsmænd fra liv og gods. Om man fangede dem, eller om de undveg for at tilslutte sig tidens mange landflygtige stormænd er uvist. Drosten var nærværende på tinge, men da han var personligt involveret, var han ikke blandt dommerne, hvor man havde udpeget 29 stormænd, hvoraf 5 tilhørte Strangesønnernes æt: Strange Esgesen, Ebbe Balle (hvis han er identisk med Ebbe Aggesen), Oluf Esgesen, Anders Esgesen og Esger Frost.

De følgende år blev mere og mere anstrengende. Pantsætningen af Danmark var begyndt, og kongen trak store veksler på sine tro mænd. Danskborg i Warnemynde fik Hr. Niels i pant for en stor sum penge. I 1318 flød bægeret dog over. Drosten havde ellers ydet kongen en stor tjeneste i dennes kamp mod sin egen broder, hertug Christoffer, i Halland:

"Kongens drost, Niels Olufsen, tog tårnet Laholm og borgen Falkenberg, men Eskild Krage og de andre, der havde været i de to fæstninger, tilstod han fri udgang med deres ejendele."

Hvad der præcist er sket mellem konge og drost, får vi aldrig at vide, officielt var stridens æble kongens store gæld til Hr. Niels, mon kongen bebrejdede ham hans mildhed mod de fangne stormænd? Det må jo have været usædvanligt, siden krønikøren nævner det i de ellers kortfattede oplysninger.

Et eller andet drastisk er sket, for Hr. Niels nedlagde sit embede og forlod landet med sine venner, og til kongens store fortrydelse holdt han stadig kongsborgene besat, hvilke ellers skulle have været over givet til den nye drost. Det skete senest i juni, for da er Hr. Niels vidne i en privat sag i slægten Maltzan i Venden. Der blev mæglet til forlig i august, hvor brødrene Maltzan og 30 tyske stormænd var Hr. Nielses forlovere, og to måneder efter udgav kongen et pantebrev på borgene Warnemynde, Glambeck og Stegeborg på Møn, men det var kun en officiel bekræftelse på de faktiske tilstande, for Hr. Niels havde dem besat i forvejen!

Forholdet mellem konge og drost nåede aldrig at blive godt igen, og det må efter 20 års oplevelser sammen havde været trist for begge. En vendekåbe var Hr. Niels imidlertid ikke. Han kunne som så mange andre blot have tilsluttet sig hertug Christoffer, men han kunne tilsyneladende ikke fordrage ham og fører senere krig mod ham efter dennes tronbestigelse.

I 1318-forliget blev omtalt nogle indenlandske fjender, der modarbejdede Hr. Niels og gjorde alt for at vedligeholde kongens unåde, og det må være de samme fjender blandt de mægtigste i landet, der var med til at for fatte efterfølgeren, kong Christoffers, håndfæstning, for der står i § 17:

"hvis nogen har pådraget sig noget fjendskab på grund af den afdøde konge, skal han frigøres herfor af den nye konge, herfra undtages dog Niels Olufsen, den forhenværende drost"!

Hr. Niels var blevet en for mægtig mand, man ønskede ham ikke hjem igen, hvilket han også selv indstillede sig på, for i 1319 købte han i fællesskab med Hr. Wedege von Wedel slottet og byen Schievelbein af markgreven af Brandenburg. En søn af ham blev i øvrigt kaldt "Mathæus Drost", og han bosatte sig i Venden, hvor han nævnes i 1338.

Den sidste kraftanstrengelse for at hævne uretten skete i 1322:

"Knud Porse og Niels Olufsen, der havde samlet en hær i Venden og Holsten, faldt med ufred ind i Skåne og Hærgede der."

De blev snart fordrevet af den nye marsk - også fra Nørrejylland - Hr. Peder Vendelbo. Der høres nu intet til Hr. Niels mere, han må også have været en gammel mand nu, og har vel trukket sig tilbage til sine nordtyske besiddelser.

På grund af en vist henkastet bemærkning af Arild Huitfeld, at "drosten Niels Olufsen hørte hjemme i Skåne, hvor han havde en stor slægt", har man altid knyttet ham til denne landsdel. Der findes dog ingen dokumenter, der forbinder ham med Skåne, hvor han kun sætter sin fod, når han er på hærfærd. Tværtimod har han hovedgård i Nørrejylland, arvegods ved Ribe, er sjællandsk gift og køber gods på Sjælland og i Venden!

Da drosten vred forlod riget, inddrog kongen hans private gods som forbrudt! I Vendsyssel drejede det sig om hovedgården Elkær med 12 tilliggende bøndergårde. Det må være hans fædrene hovedgård lige midt i Strangesønnernes hjemegn!

Kong Erik tilskødede bispen i Roskilde en del gårde, som han havde "fået med retmæssig adkomst" fra den landflygtige drost. Retmæssigheden er dog så usikker, at fravindes bispen i en retssag Hr. Nielses afdøde hustrus gods, så skal kongen erstatte bispen det tabte. Det er strøgods i Københavns amt, i Tune, Ramsø og Sømme herreder og i Præstø amt: Bjæverskov, Bårse og Faxe herreder.

Den afdøde hustru var sandsynligvis en datter af ridderen Hr. Niels Rane, der i 1316 blev henrettet af kongen, beskyldt for forræderi og sammensvoret, men nordjyden Tyge Vind, hvis slægt tidligt var forbundet Strangesønnernes (se senere). Måske denne henrettelse var medvirkende til drost Nielses landflygtighed.
     Niels Olufsen Bild blev født før 1265.3 Han var søn af Oluf Haraldsen Litle og Cecilie Strangesdatter Ulfeldt. Niels Olufsen Bild var mellem 1297 og 1318 Kong Eriks drost. Han var mellem 1304 og 1306 Kong Eriks kammermester. Niels blev gift cirka 1305 i Sjælland med Nielsdatter Rani, datter af Niels Rani og Edle Blåfod. Niels Olufsen Bild var mellem 1314 og 1317 marsk. Han gjorde indfald i Skåne sammen med Knud Porse i 1322.

Folketællinger og boliger

Boligmellem 1300 og 1310Sønder Elkær, Sulsted, Kær, Ålborg
Far-Nat*Oluf Haraldsen Litle f. f 1235, d. 1279
Mor-Nat*Cecilie Strangesdatter Ulfeldt d. e 1279

Barn af Niels Olufsen Bild og Nielsdatter Rani

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S62] Pastor Aage Dahls præstehistoriske samlinger, 1975 Rigsarkivet.
  3. [S59] Sigvard Mahler Dam, "Strangesønnerne."

Anne Thøgersdatter

K, f. 8 juli 1775, d. før 1860
     Anne Thøgersdatter blev født 8 juli 1775 i Vestervig, Refs, Thisted. Hun var datter af Thøger Poulsen og Maren Knudsen. Anne Thøgersdatter blev døbt 23 juli 1775 i Vestervig, Refs, Thisted. Anne blev gift 7 februar 1802 i Vestervig, Refs, Thisted, med Anders Madsen, søn af Mads (?).1 Anne Thøgersdatter døde før 1860.
Far-Nat*Thøger Poulsen f. 1744, d. 4 Mar 1807
Mor-Nat*Maren Knudsen f. 19 Nov 1747, d. 20 Dec 1808

Børn af Anne Thøgersdatter og Anders Madsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thøger Poulsen, 43, Gift, Bonde og gaardbeboer, mand, M
    Maren Knudsdaater, 38, Gift, , hands kone, K
    Anne Thøgersdaater, 11, -, , deres ægte barn, K
    Poul Thøgersen, 9, -, , deres ægte barn, M
    Knud Thøgersen, 5, -, , deres ægte barn, M
    Maren Thøgersdaater, 3, -, , deres ægte barn, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thøger Poulsen, 57, Gift, Bonde og gaardbeboer, Huusbonde
    Maren Knudsdatter, 52, Gift, hans kone
    Anne Thøgersdatter, 25, Ugift, deres barn
    Poul Thøgersen, 23, Ugift, deres barn
    Maren Thøgersdatter, 17, Ugift, deres barn
    Anders Thøgersen, 13, Ugift, deres barn
    Karen Poulsdatter, 62, Ugift, hans søster.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Christian Mikkelsen, 45, Gift, Huusmand, M
    Ane Thøgersdatter, 59, Gift, Hans Kone, K
    Ane Magrethe Henriksen, 5, Ugift, Pleiebarn, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Christian Mikkelsen, 50 aar, Gift, Huusmand, M
    Ane Thøgersdatter, 64 aar, Gift, hans kone, K
    Ane Margrethe Henriksdatter, 10 aar, Ugift, Pleiedatter,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Chr: Michelsen, 55, Gift, Huusmand, Hurup sogn Thisted amt, M
    Ane Thøgersdatter, 69, Gift, Hans kone, Heri sognet, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Christian Mikkelsen, 61, Gift, Inderste og dagleier, Hurup, Th.a., M
    Ane Thøgersdatter, 76, Gift, Hans kone, Vestervig, Th.a., K.
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, 55. Hus. Sammen med ægtemanden Ole Christian Michelsen.

Alfred Bent Christensen

M, f. 17 november 1932, d. 3 maj 1997
Bent Christensen
     Alfred Bent Christensen var værkfører i Søborg, Gladsaxe, København. Han var maskinarbejder i København. Han blev født 17 november 1932 i Rigshospitalet, København. Han var søn af Lars Christian Christensen og Else Marie Kirstine Wøldike. Alfred Bent Christensen blev døbt 29 januar 1933 i Frederiks Kirke, Frederiksgade 4, København, bevidnet af Gudrun Julie Alfrida Wøldike.1 Alfred Bent Christensen blev konfirmeret 13 oktober 1946 i Tårbæk, København.1 Alfred blev gift 2 oktober 1954 i Gladsaxe Rådhus, Rådhus Alle 7, Gladsaxe, København, med Sonja Randi Hedegård Petersen, datter af Jørgen Sigvald Ejner Petersen og Laura Marie Emma Nielsine Kamilla Petersen. Alfred Bent Christensen døde 3 maj 1997 i Gladsaxe, København, i en alder af 64 år. Han blev bisat fra Gladsaxe, København.

Folketællinger og boliger

Folketælling1940Rådvad 36, Kongens Lyngby, København1
Far-Nat*Lars Christian Christensen f. 9 Aug 1902, d. 25 Nov 1967
Mor-Nat*Else Marie Kirstine Wøldike f. 29 Jan 1911, d. 16 Dec 1992

Barn af Alfred Bent Christensen og Sonja Randi Hedegård Petersen

Børn af Alfred Bent Christensen og Karen Larsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Joen Nielsen Bild

M, f. cirka 1305, d. efter 1335
     Joen Nielsen Bild blev født cirka 1305 i Elkjær, Sulsted, Kær, Ålborg.1 Han var søn af Niels Olufsen Bild og Nielsdatter Rani. Joen Nielsen Bild døde efter 1335 i Skåne.2

Folketællinger og boliger

Boligcirka 1330Jylland
Far-Nat*Niels Olufsen Bild f. f 1265
Mor-Nat*Nielsdatter Rani

Barn af Joen Nielsen Bild

Kildehenvisninger

  1. [S57] Sigvard Mahler Dam, "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid."
  2. [S59] Sigvard Mahler Dam, "Strangesønnerne."

Thøger Poulsen

M, f. 1744, d. 4 marts 1807
     Thøger Poulsen blev født i 1744. Thøger blev gift 11 november 1772 i Vestervig, Refs, Thisted, med Maren Knudsen. Thøger Poulsen døde 4 marts 1807. Han blev bisat 11 marts 1807.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Villerup, Vestervig, Refs, Thisted1
Folketælling1801Villerup, Vestervig, Refs, Thisted2

Barn af Thøger Poulsen og Maren Knudsen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thøger Poulsen, 43, Gift, Bonde og gaardbeboer, mand, M
    Maren Knudsdaater, 38, Gift, , hands kone, K
    Anne Thøgersdaater, 11, -, , deres ægte barn, K
    Poul Thøgersen, 9, -, , deres ægte barn, M
    Knud Thøgersen, 5, -, , deres ægte barn, M
    Maren Thøgersdaater, 3, -, , deres ægte barn, K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thøger Poulsen, 57, Gift, Bonde og gaardbeboer, Huusbonde
    Maren Knudsdatter, 52, Gift, hans kone
    Anne Thøgersdatter, 25, Ugift, deres barn
    Poul Thøgersen, 23, Ugift, deres barn
    Maren Thøgersdatter, 17, Ugift, deres barn
    Anders Thøgersen, 13, Ugift, deres barn
    Karen Poulsdatter, 62, Ugift, hans søster.

Cecilie Uf

K, f. cirka 1370, d. efter 1427
     Cecilie Uf blev født cirka 1370 i Skåne.1 Hun var datter af Johannes Lawesen Uf. Cecilie blev gift cirka 1387 i Bornholm med Tue Pedersen Rani, søn af Peder Tuesen Rani. Cecilie Uf døde efter 1427.2
Far-Nat*Johannes Lawesen Uf f. c 1345

Familie: Cecilie Uf og Tue Pedersen Rani

Kildehenvisninger

  1. [S51] S. Otto Brenner, Nachkommen.
  2. [S47] Sigvard Mahler Dam, "Landet Borringholm I."

Catharina Truelsdatter

K, f. 1530
     Catharina blev gift med Matthias Hack. Catharina Truelsdatter blev født i 1530. Hun var datter af Trogels Nigelsen.
Far-Nat*Trogels Nigelsen f. a 1490, d. a 1565

Familie: Catharina Truelsdatter og Matthias Hack

Jens Sørensen

M, f. 14 september 1851
     Jens Sørensen var grønthandler, havemand og tækkemand i Vallerød, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han blev født 14 september 1851 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han var søn af Søren Jensen og Lise Olsdatter. Jens Sørensen blev døbt 19 oktober 1851 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.1 Jens blev gift 6 maj 1877 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Karen Johanne Wøldike, datter af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Anne Sofie Malvine Christiansdatter.1
Far-Nat*Søren Jensen f. 19 Okt 1828, d. e 1890
Mor-Nat*Lise Olsdatter f. c 1827

Børn af Jens Sørensen og Karen Johanne Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Sørensen, 28, Gift, , Hørsholm Sogn
    Johanne Sørensen, 33, Gift, , Farum Sogn
    Ane Sofia Malvina Sørensen, 1, Ugift, , Hørsholm Sogn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Sørensen, 38, Gift, Grønthandler, Vallerød, ,
    Karen Johanne Sørensen, 43, Gift, , Stavnsholdt?, ,
    Anna Sørensen, 11, Ugift, , Vallerød, ,
    Sørine Marie Sørensen, 9, Ugift, , Mikkelborg, ,
    Alma Mathilde Sørensen, 5, Ugift, , Mikkelborg, ,.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Hans Jacobsen Buch1,2

M, f. cirka 1620, d. 26 december 1684
Sommested Kirke
Hans Jacobsen Buch blev imm. Kbh 9/12 1643. I 1646 blev han pastor adjunctus i Sommersted, så det er nok ikke så mærkeligt, at han blev gift med forgængerens datter, ligesom hans egen datter blev gift med efterfølgeren.

Året 1654 havde han en strid med provst Rehefeld, som havde holdt en liigprædiken i hans kirke. Det gik til kongen, som reskribereede, at provsterne i hertugdømmerne havde tilladelse at prædike i alle deres kirker, når forlangtes, når præsten derved intet afgik.

Senere blev han inddraget i en sag , der vist ikke er helt klart belyst. I hvert fald havde præsten to heste, som var stjålne fra Gramgård. I år 1664, den 16. november blev det vidnet imod ham, at han havde sagt på prædikestolen: Den har stjålet hestene, som bespiser arbejdsfolkene i Kastvraa. Han måtte på prædikestolen gøre afbigt, at han ingen i sær havde ment.

I 1669 den 21. januar blev han suspenderet i fire uger, fordi han havde spurgt én som sad offentlig skrifte, om han ville forbedre sig og tage den besvangrede til ægte, med flere spørgsmål imod den forordnede formular.

     Hans Jacobsen Buch blev født cirka 1620 i Skanderup, Anst, Ribe. Han var søn af Jacob Jensen Buch og Kirsten Truelsdatter Nissen. Hans Jacobsen Buch tog eksamen som student i Sorø. Han blev immatrikuleret 9 december 1643 Universitetet, København.3 Han var i 1646 sognepræst i Sommersted, Gram, Haderslev. Hans blev gift i 1647 i Sommersted?, Gram, Haderslev, med Magdalene Nielsdatter Heniochus, datter af Nicolai Knudsen Heniochus. Hans Jacobsen Buch døde 26 december 1684 i Sommersted, Gram, Haderslev.
Far-Nat*Jacob Jensen Buch f. 1585, d. 1654
Mor-Nat*Kirsten Truelsdatter Nissen f. 1595, d. e 1620

Børn af Hans Jacobsen Buch og Magdalene Nielsdatter Heniochus

Kildehenvisninger

  1. [S73] Inger Marie Toft, 2005.
  2. [S26] Otto Fr. Arends, Gejstligheden i Slesvig og Holsten.
  3. [S507] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel, e schola Sorana
    Iohannes Buchius.

Hans Jørgensen1

M, f. 17 januar 1867, d. 6 juni 1939
     Hans Jørgensen blev født 17 januar 1867 i Ringsted. Han var søn af Christian Jørgensen og Caroline Sørensen. Hans Jørgensen blev døbt 25 marts 1867 i Ringsted.2 Han blev konfirmeret 24 april 1881 i Ringsted.2 Han immigrerede i 1889 til Australia. Hans blev gift 9 april 1911 i Brisbane, Queensland, Australia, med (?) Lonergan. Hans Jørgensen døde 6 juni 1939 i Brisbane, Queensland, i en alder af 72 år. Han blev bisat fra Toowong, Queensland, Australia, 8 juni 1939.

Folketællinger og boliger

Folketælling1870fattighuset, Søgade 2, Ringsted
Folketælling1880Matr. 89, Søgade 6, Ringsted3
Far-Nat*Christian Jørgensen f. 4 Nov 1832, d. 14 Jul 1869
Mor-Nat*Caroline Sørensen f. 13 Jan 1842, d. 27 Jun 1894

Familie: Hans Jørgensen og (?) Lonergan

Kildehenvisninger

  1. [S420] Deborah Jorgensen.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Jørgensen F. Sørensen, 38, Enke, Ringsted, Husmoder, K
    Hans Jørgensen, 13, Ugift, Ringsted, Søn, M
    Christine Elisabeth Rasmussen, 2, Ugift, Ringsted, Datter, K.

Peter Marcussen Wøldike

M, f. 7 februar 1735
     Peter Marcussen Wøldike blev døbt 7 februar 1735 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.1 Han blev født 7 februar 1735 i København. Han var søn af Marcus Pedersen Wøldike og Ingeborg Jeremiasdatter Wulff. Peter Marcussen Wøldike blev bisat fra København, 18 maj 1740.1
Far-Nat*Marcus Pedersen Wøldike f. 25 Nov 1699, d. 26 Sep 1750
Mor-Nat*Ingeborg Jeremiasdatter Wulff f. 8 Aug 1708, d. 28 Mar 1770

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

(?) Galen

K, f. før 1295
     (?) Galen blev født før 1295 i Lyngbygård, Lyngby, Hasle, Århus.1 Hun var datter af Torbern Jonsen Litle og Christine Jensdatter Sjællandsfar. (?) blev gift cirka 1315 i Danmark med Anders Jensen Galen, søn af Jens Hvide Nielsen Galen og Christine (?).
Far-Nat*Torbern Jonsen Litle f. f 1275
Mor-Nat*Christine Jensdatter Sjællandsfar f. f 1275, d. e 1316

Barn af (?) Galen og Anders Jensen Galen

Kildehenvisninger

  1. [S37] Edvard Fabricius Sonne Skovgaard, 1000 Aner til en Skovgårdsslægt.

Emil Bonnevie Hansen

M, f. 13 december 1893
     Emil Bonnevie Hansen blev født 13 december 1893 i Fredericia. Han var søn af Holger Julius Hansen og Marie Caroline Bonnevie. Emil blev gift 28 marts 1920 med Ella Nielsen, datter af Christen Nielsen og Borthilline J. Nielsen.
Far-Nat*Holger Julius Hansen f. 28 Jan 1863, d. 13 Nov 1956
Mor-Nat*Marie Caroline Bonnevie f. 9 Jun 1869, d. 28 Sep 1931

Familie: Emil Bonnevie Hansen og Ella Nielsen

Niels Olsen

M, f. 30 januar 1816, d. 25 oktober 1874
     Niels Olsen blev født 30 januar 1816 i Rungsted, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han var søn af Ole Nielsen og Sidse Hansdatter. Niels Olsen blev døbt 25 februar 1816 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.1 Niels blev gift 29 maj 1854 i Søllerød, København, med Boline Frederiksen, datter af Frederik Konrad Bøye og Ellen Maria Pedersen. Niels Olsen døde 25 oktober 1874 i Holte, Søllerød, København, i en alder af 58 år af brystsyge. Han blev bisat fra Søllerød, København, 1 november 1874.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1855Holte, Søllerød, København2
Folketælling1860Holte, Søllerød, København3
Far-Nat*Ole Nielsen
Mor-Nat*Sidse Hansdatter

Familie: Niels Olsen og Boline Frederiksen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Niels Olsen, 39, gift, Birkerød, daglejer
    Boline Frederiksen, 27, gift, her i sognet, hans kone.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Ellen Marie Pedersen, 57, enke, Asminderød, Frederiksborg, indsidder
    Niels Olsen, 45, gift, Hirschholm, indsidder, daglejer, huslejer
    Boline Frederiksen, 32, do., her i sognet, hans kone.

Jacob Andreasen Wøldike

M, f. 22 juni 1728, d. 9 maj 1786
Gunderup Kirke
Foto fra Wikipedia af "Haros"
     Jacob Andreasen Wøldike blev født 22 juni 1728 i Helsingør. Han var søn af Andreas Pedersen Wøldike og Anna Maria Christophersdatter Kruse. Jacob Andreasen Wøldike blev døbt 30 juni 1728 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør.1 Han tog eksamen som student i 1746 i Viborg.2 Han blev immatrikuleret 30 juli 1746 Universitetet, København.3 Han blev nævnt i skiftet efter Anna Maria Christophersdatter Kruse 17 juni 1748.4 Jacob Andreasen Wøldike var fadder ved dåben af Nicolai Christopher Kall 28 september 1749 Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.1 Jacob Andreasen Wøldike var 14 juni 1754 sognepræst i Gunderup-Nøvling, Fleskum, Ålborg.5 Han blev nævnt i skiftet efter Andreas Wøldike 28 juli 1779.6 Jacob Andreasen Wøldike døde 9 maj 1786 i Gunderup, Fleskum, Ålborg, i en alder af 57 år.7 Hans ejendele blev skiftet 6 juni 1786.8
Far-Nat*Andreas Pedersen Wøldike f. 29 Aug 1687, d. 13 Okt 1770
Mor-Nat*Anna Maria Christophersdatter Kruse f. 21 Dec 1688, d. 6 Jun 1748

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S74] J. Chr. Sixhøj, Viborg Katedralskoles Dimittender.
  3. [S507] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel, Iacobus Voldike, e sehola Wiburg.
  4. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , 112 Anne Marie [Christoffersdatter Kruse] i Viborg. 18.6.1748, fol.185.
    E: Andreas [Pedersen] Wøldike, biskop i Viborg stift.
    Afkald fra B:
    1) Peder Wøldike i København
    2) Jacob Wøldike i København
    3) Christoffer Wøldike, præst i Vive, Ove og Valsgård
    4) Elisabeth Wøldike g.m. J[ohan Christian] Kall, [professor i København]
    5) Regine Dorthe Wøldike g.m. Johan [Johansen] Rehling, [præst i Koldby på Samsø].
  5. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  6. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , Andreas Christoffersen Wøldike, ugift fuldmægtig på Hanstedgård. 28.7.1779, fol.669.
    A: mor Lisbeth Lund g.m. major Vinding på Ørndrup på Mors, søskende Peder Henrik Wøldike, 1770
    rejst til Ostindien, Johan Peder Wøldike i København, Mette Cathrine Wøldike forlovet med købmand
    Horche i København, Marie Sofie Wøldike i København. FM: farbror Jacob Andreasen Wøldike,
    præst i Gunderup og Nøvling, Laurids Laurberg, konsumptionsforpagter i Skanderborg.
  7. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  8. [S75] Skifteprotokol (Horlacher).

Hans Andreas Jensen Thorsager

M, f. 23 januar 1871, d. 24 august 1948
     Hans Andreas Jensen Thorsager blev født 23 januar 1871 i Svaneke. Han var søn af Conrad Zinck Jensen Thorsager og Oliva Birgitte Holst. Hans Andreas Jensen Thorsager blev døbt 19 marts 1871 i Svaneke.1 Han var fadder ved dåben af Elise Sophie Jensen 15 november 1892 Skt. Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, København.1 Hans Andreas Jensen Thorsager var fadder ved dåben af Poul Thorsager Jensen 17 oktober 1894 København.1 Hans Andreas Jensen Thorsager var fadder ved dåben af Otto Sølling 12 juni 1904 Skt. Markus Kirke, Skt. Markus Alle 8, Frederiksberg, København.1 Hans Andreas Jensen Thorsager var før 1906 fuldmægtig. Hans blev gift før 1910 med Johanne Margrethe Sølling, datter af Hans Christian Mauritzen Sølling og Christiane Helene Caroline Antonie Sølling. Hans Andreas Jensen Thorsager var i 1911 medindehaver af T. P. Thomsen, papir en gros i Pilestræde 19, København.2 Han var maj 1920 eneindehaver af T. P. Thomsen, papir en gros i København.2 Han udtraadt af Firmaet T. P. Thomsen, der fortsættes uforandret af den hidtidige Deltager Hans Adolf Thorsager. marts 1948.3 Han døde 24 august 1948 i Onsgårdsvej 7, Hellerup, København, i en alder af 77 år. Han blev bisat fra Hellerup, København, 28 august 1948.1
Far-Nat*Conrad Zinck Jensen Thorsager f. 26 Nov 1832, d. 19 Sep 1908
Mor-Nat*Oliva Birgitte Holst f. 14 Nov 1838, d. 1 Dec 1908

Børn af Hans Andreas Jensen Thorsager og Johanne Margrethe Sølling

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S509] Ukendt author, Danmarks Ældste Forretninger.
  3. [S200] Statstidende, online http://www.statstidende.dk
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Conrad Zink Jensen Thorsager, 37, Gift, Husfader, Førstelærer og Organist, Neksø
    Oliva Bergitte Thorsager F. Holst, 31, Gift, Husmoder, , Svaneke
    Marie Bertha Jensen Thorsager, 8, Ugift, Datter, , Svaneke
    Nicoline Sophie Jensen Thorsager, 7, Ugift, Datter, , Svaneke
    Carl Nicolei Jensen Thorsager, 5, Ugift, Søn, , Svaneke
    Johanne Elna Jensen Thorsager, 3, Ugift, Datter, , Svaneke
    Andria Oliva Jensen Thorsager, 2, Ugift, Datter, , Svaneke
    Conrad Niels Jensen Thorsager, under et aar, Ugift, Søn, , Svaneke.
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  6. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Udgår 1.11.1893.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Jørgen Pedersen Wøldike1,2,3

M, f. 25 november 1699
     Jørgen Pedersen Wøldike var også kendt som Georgius Wøldike.
Han var en lærd talmudist.
Han blev født 25 november 1699 i præstegården, Sommersted, Gram, Haderslev. Han var søn af Peder Wøldike og Catharina Magdalena Buch. Jørgen Pedersen Wøldike tog eksamen som student i 1716 i København. Han blev immatrikuleret i 1719 Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland.4 Han tog eksamen som cand. theol. 9 oktober 1720. Han var fadder ved dåben af Elsebeth Andreasdatter Wøldike 20 februar 1721 Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør.5 Jørgen Pedersen Wøldike tog eksamen som magister 19 juni 1726. Han var 4 marts 1729 rektor i Frederiksborg. Han blev bisat fra Hillerød 18 april 1730.5

Folketællinger og boliger

Bolig1726Ulvegade, Nyboder, København6
Far-Nat*Peder Wøldike f. 1654
Mor-Nat*Catharina Magdalena Buch f. 1664, d. 1749

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S69] Holger Ehrencron-Müller, Forfatterlexicon indtil 1814.
  3. [S361] Lexicon, Jens Worm.
  4. [S508] Anders Petersen, Sjællands Stifts Degnehistorie.
  5. [S3] , Kirkebog.
  6. [S76] Fritz Jürgensen West og H. C. Roede G. L. Lunde, Kjøbenhavns huse og indvaanere efter branden 1728, Georgius Wøldike, Collega ved 6te Lectie ved vor Frue Latinske Skole.

Corfitz Holmer Kock1

M, f. cirka 1637, d. mellem 1676 og 1678
     Corfitz Holmer Kock blev født cirka 1637 i Christianshavn, København. Han var søn af Nikkel Helmer Kock og Else Jensdatter. Corfitz Holmer Kock var juli 1664 regimentsadjudant i Dronningens Livregiment. Han døde mellem 1676 og 1678.
Far-Nat*Nikkel Helmer Kock f. c 1590, d. 1645
Mor-Nat*Else Jensdatter f. e 1613, d. 3 Sep 1690

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Regina Topp1

K
     Regina blev gift med Andreas Wøldike, søn af Andreas Wøldike og Catharina Worm.

Børn af Regina Topp og Andreas Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).

Christian Gotthilf Jensen Thorsager

M, f. 15 februar 1836, d. 18 oktober 1881
Christian Thorsager
Christian Thorsager
Foto fra Holbæk Museum
C. G. J. Thorsager, 1862
Christian Thorsagers signatur
Albert Thomsen skriver i "Holbæk købstads historie" 1:

Kalundborg, der havde langt bedre betingelser end Holbæk, var førende indtil 1860; Efter den tid havde Holbæk de fleste og de største skibe.

Det skibsbyggeri, som H. P. Mortensen 1855 anlagde på de opfyldte arealer øst for havnen, fik nok at bestille. Lensbaron Zytphen-Adeler lod samme sommer sluppen "Draxholm" (22 C.-L.) bygge af egetømmer fra godsets skove, og den skal være det første skib, der blev bygget i Holbæk. I 1857 var skonnerten "Marie" færdig (56½ C.-L.); redere var kbmd. H. L. Smith og skibsførerne Kjær og N. Hansen. Det løb af stabelen d. 7. nov. "under hurraråb af den forsamlede menneskemasse, der have indfundet sig såvel fra byen som fra landet for at se dette interessante skue, der endmere forhøjedes derved, at maskerne og en del af takkelagen var påsat skibet", fortæller avisen. I okt. 1859 løb kbmd. Smiths jagt "Isabella" (22½ C.-L.) af stabelen, i aug. 1863 skonnerten "Anna" (64½ C.-L.), i 1866 skonnertbriggen "Mathilde" (137 reg. tons), i 1867 skonnerten "Harald" (143½ reg. tons), i 1869 skonnerten "Caroline" (112½ reg. tons), i 1870 skonnerten "Axel" (116 reg. tons), i 1872 skonnerten "Louise" (115 re. tons), i 1874 skonnerten "Osvald" (113 reg. tons) og skonnerten "Christian" (76½ reg. tons). Desuden en mængde mindre både.

De største redere var købmændene Jac. Kornerup (1860 skonnerterne "Comet" og "Nancy"), agent P. Chr. Petersen (skonnerterne "Frithiof", "Camilla" og "Marie") og H.L. Smith, der 1879 ejede skonnerterne "Harald", "Anna", "Axel" og "Louise", "Osvald", "Caroline", "Maria", "Elise" og "Christian" samt briggen "Saga", ialt 10 skibe på 1229 reg. tons, en efter byens forhold eventyrlig stor flåde. Også købmænd som F. W. Jensen, P. N. Munch, C. Flindt, C. Thorsager, L. Frandsen, H. P. Petersen, W. R. Tidemand, S. C. Hansen og sagfører I. Ohlmann ejede skibe eller skibsparter. Kendte skibsførere var N. M. Kjær, P. O. Petersen, J. A. Petersen, J. Bugge, A. I. Kragh, L. I. Lauritsen, F. Thorsager, P. Hansen, N. E. Hansen, H. C. Hansen og F. A. Christensen. Flere af dem var til tider selv redere for deres fartøj eller havde del i det.

Oplysninger fra "Officiel fortegnelse over danske krigs- og handelsskibe" og "Statistisk oversigt over de… for danske skibe i danske og fremmede farvande samt for fremmede skibe i danske farvande indtrufne søulykker" for diverse år:
Elise
Skibsportræt fra Holbæk Museum
Elise 1863-1881 (NKBW)

Den tomastede skonnerta "Elise" blev bygget af eg i Karrebæksminde 1863 af Jacob Eisenreich Sandersenb under navnet "Prindsesse Alexandra".
Forskibet var middelfyldigt med glat stævn. Agterskibet var hækbyggetc med fladt spejl.
Hun målte 69 fod i længden, 19 fod i bredden og 9’6 fod i dybden med en vægt på 84 tons.

Fra 1864 var Harald Lunding Smith bestyrende reder. Christian Thorsager ejede en tredjepart. Fra 1873 ejede han en femtepart. Ved hans død overtoges hans part af hans enke.

Hun forliste 30. september 1881 ved Høfsøs i Island på rejse fra Island til København, da skibet under en stærk storm drev på land ved ankerkædernes sprængning.
Besætningen, 5 mand, reddet i egen båd. Casco 10.000 kr. assureret for 9.000 kr. Ladningen, tran, klipfisk og kød i tønder og skind af værdi 2.156 kr. 90 øre, hvis assurance ikke kendes. Vraget solgt ved auktion for 625 kr., ladningen ligeledes solgt, summen kendes ikke.
Glitner
Skibsportræt fra Holbæk Museum
Glittner 1864-1880 (NHTF)

Glittner blev bygget af eg og fyr som jagt af Jens Hansen Brandt i Nexø 1857d. Hun blev ombygget til galeasee af Hans Larsen Blem af Nexø i 1862.
Forskibet havde en middelfyldig bov og glat stævn. Agterskibet var platgattetf.
Hun målte 64’9 fod i længden, 15’9 fod i bredden og 6’7 fod i dybden med en vægt på 52 tons.

Hun ejedes fra 1864 af Christian Thorsager.

Hun blev solgt til Sverige i 1880.

Alexia 1868-1883 (NBML)

Den tomastede bramsejlsskonnert Alexia var bygget af egetræ i 1868 af Jens Christian Sørensen i Karrebæksminde.
Agterskibet havde halvrundt spejlg.
Hun målte 89’4 fod i længden, 20’2 fod i bredden og 10’4 fod i dybden med en vægt på 128 tons.

Hun førtes 1868-1883 af Carl Thorsager.
Hun ejedes fra 1868 af Christian og Carl Thorsager og 10 andre.
Hun blev solgt i 1883 til Svendborg.

Skibet skiftede siden navn til "Anna Kirstine", "Portia" og "Valand". Det forliste ved minesprængning i Kattegat 19. aug. 1919.


Axel 1870-1901 (NFRM)

Den tomastede skonnert Axel af Holbæk blev bygget af eg i 1870 i Holbæk af Hans Peter Mortensen.
Forskibet havde krølle. Agterskibet var hækbygget med fladt spejl.
Hun målte 86’4 fod i længden, 20’1 fod i bredden og 9’9 fod i dybden med en vægt på 124 tons.

Hun blev ført af Niels Elias Hansen.
Købmand Harald Lunding Smith var korresponderende reder med 2/32,
Christian Thorsager ejede 4/32, og lodsoldermand Peter Jensen i Rørvig ejede 4/32. Dennes søn, Jacob Jensen, blev gift 3 september 1888 i Svaneke med Nikoline Sofie Jensen Thorsager, datter af Conrad Zinck Jensen Thorsager og Oliva Birgitte Holst.

18. november 1901 forliste det under en nordøstlig storm af ukendte årsager ved Berwick on Tweed på vej fra Falkenberg til Methil i Skotland med en ladning mineafstivninger. Hele besætningen omkom: Kaptajn H. J. Olsen af Svaneke, Styrmand R. From-Andersen af Vester Åby, Letmatros Peter C. H. Petersen af Stege, Ungmand A. E. W. Andersen, Ungmand H. P. Petersen af Norge og Kok Peder M. Hjæresen af Lunde.

Abel 1871-1893 (NKGS)

Jagtenj Abel var bygget af eg i Svaneke 1853 af Henrik Hansenk. Hun havde været hjemmehørende i Svaneke, Svendborg og Rørvig.
Forskibet var middelfyldigt med glat stævn. Agterskibet var platgattet.
Hun målte 47’7 fod i længden, 15’4 fod i bredden og 6’3 fod i dybden med en vægt på 32 tons.

Fra 1871 ejede Christian Thorsager 1/16 og lodsoldermand Peter Jensen 2/16.


En farvelagt tegning, tegnet i 1854 af Jacob Petersen, blev solgt hos Bruun Rasmussen i 1986 for 6500 kr.

Louise
Skibsportræt fra Holbæk Museum
Louise 1872-1913 (NJKP)

Den tomastede skonnert Louise blev bygget af eg i Holbæk 1872 af O. Chr. Mortensen, der havde overtaget skibsbyggeriet 1870, da broderen Hans Peter Mortensen døde.
Forskibet havde skarp stævn med krølleh. Agterskibet var hækbygget med afrundet spejl.
Hun målte 86’2 fod i længden, 19’9 fod i bredden og 10’0 fod i dybden med en vægt på 124 tons.

Hun blev ført af Jeppe Signius Holsti, svoger til Conrad Thorsager fra 1860. Han ejede 4/32, og Christian Thorsager ejede 1/32.

Hun grundstødte 3. november 1913 ved Gotland på vej fra Nykøbing F. til Nystad uden last.
En halv Time efter at Karlsø's fyr, som fejlagtigt antoges for Ølands Norra-Udde-Fyr Kl. 730 EM. var blevet pejlet i N.t.W., blev L.'s kurs ændret ca. 1 1/2 Streg E. over og derefter holdt NE.t.N., indtil Skibet Kl. 9 1/2 EM. grundstødte hårdt, som det senere viste sig, på Holmudden. Sejlene fastgjordes, og i løbet af natten afgaves nødsignal. D. 4. Lykkedes det kapt. at ro i land og få tilkaldt en bjærgningsdamper, som derpå d. 5. bragte L. af grund og efter en midlertidig tætning til Oskarshamn for reparation.
Osvald løber af stabelen 18. januar 1874
Skibsportræt fra Holbæk Museum
Osvald 1873-1904 (NLCW)

Den tomastede skonnert Osvald blev bygget i Holbæk 1873/74 af O. Chr. Mortensen.
Forskibet havde skarp stævn med krølle. Agterskibet var hækbygget med fladt spejl.
Hun målte 86’1 fod i længden, 20’7 fod i bredden og 9’8 fod i dybden med en vægt på 123 tons.

Harald Lunding Smith var bestyrende reder med 7/100. Christian Thorsager havde 5/100, Jeppe Signius Holst havde 4/100 og P. Jensen 4/100.
1892 havde Alexia Thorsager 10/200.

Osvald kolliderede 22. april 1904 ved havnen i Halmstad på vej fra Holbæk til Halmstad uden last.
Under Indsejling til Havnen med Lods om Bord sås pludselig omtr. Kl. 7½ EM. en Damper — "Neptun" af Halmstad — for Udgående svinge ud i Strømmen, samtidig med at den afgav 3 korte Damppibetoner. Roret lagdes i Borde, et Anker sattes, og Sejlene bjærgedes så hurtigt som muligt, men Afstanden var for kort til at Kollision kunde undgås. Ved at tørne med B.B.’s Bov mod N.’s Stævn, fik O. en Del Skade på det opstående for ude, medens N. blev ubeskadiget.

Christian
Skibsportræt fra Holbæk Museum
Konstruktionstegning til Christian
Billede fra Holbæk Museum
Konstruktionstegning til Christian
Billede fra Holbæk Museum
Christian 1874-1919 (NMFV)

Den tomastede skonnert Christian blev bygget af eg i Holbæk 1874 af O. Chr. Mortensen.
Forskibet var middelfyldigt med krølle. Agterskibet var hækbygget med afrundet spejl.
Hun målte 75’3 fod i længden, 18’2 fod i bredden og 8’5 fod i dybden med en vægt på 83 tons.

Harald Lunding Smith var bestyrende reder fra 1874 med 5/100. Christian Thorsager ejede 10/100, Conrad Thorsager ejede 7/100, Jeppe Signius Holst 5/100 og Carl Thorsager 5/l00.
I 1875 sælger Margrethe M. Hansen 1/100 og Niels Elias Hansen 2/100 til købmand Christian Thorsager. I 1881 registreres enken som ejer af hans 13/100.

11. november 1919 blev hun påsejet i Newcastle on Tyne.
Kl. 5 FM. drev S/S "Stambul" af London, hvis Fortøjninger sprængtes, ind på C., der lå fortøjet langs Siden af en Damper. C. fik flere overbords Havarier. Besætningen på S. viste sig først l1/2 Time efter Påsejlingen. Vinden gik da om i N., hvorfor S. drev fra C.

7. december 1919 sprang hun læk på Rejse fra Newcastle til Assens med 120 Tons Kul.
Sprunget læk, forladt af Besætningen og stukket i Brand d. 7/12 19 i Nordsøen.
Søforhør i Kjøbenhavn d. 16/12 19. Forlisanmeldelse, dat. Holbæk d. 16/2 20.
Kl. 7 emd. pejledes 12” Vand ved Pumpen. Da Vandet trods fortsat Pumpning stadig steg blev en vestgående Damper — S/S "Scania" af Norrkøbing — tilkaldt og anmodet om at tage C. på Slæb. Da dette blev afslået, og da der Kl. 12 Mn. pejledes 20” Vand i Skibet, blev C. stukket i Brand For og Agter og forladt af Besætningen, der blev taget om Bord i S. og landsat i Grimsby.

Saga 1877-1883 (NQWH)

Den tomastede brigl Saga blev bygget af eg og fyr i Sira i Grækenland 1868. Hun blev indført fra Antwerpen i 1877 under navnet "Senne Amais".
Forskibet havde en middelfyldig bov med skæg og en kvindelig figur. Agterskibet var hækbygget med fladt spejl.
Hun målte 88’9 fod i længden, 23’5 fod i bredden og 15’7 fod i dybden med en vægt på 257 tons.

Købmand Christian Thorsager ejede 4/100.

Hun blev solgt til England 1883.



  1. En skonnert er i skibsterminologi betegnelsen for et skib rigget med to eller flere skonnertriggede master; et hurtigtgående fartøj med minimum fokkemast og stormast som bærer langskibs sejl på alle master, som dog også kan føre råsejl på fokkemasten enten som topsejl eller som en bredfok.

  2. I Karrebæksminde blev en forbedret havn indviet i 1812, men der var begrænset skibsbygningsaktivitet indtil midten af århundredet, hvorfra der til første fjerdedel af 1900-tallet blev bygget omkring 50 fartøjer over bådstørrelse.
    Fra 1847 byggede skibsbygmester Lars Hansen til 1876 godt et dusin skibe, og hans konkurrent skibsbygmester Jens Christian Sørensen nogle enkelte skibe mellem 1865 og 1880. Af andre navne kendt fra havnen er skibsbygmester Frederik Christian Sørensen, ca. 1875. Skibsbygmester Hans Jacobsen, ca. 1880. Skibsbygmester Peter Grønvold Hermansen, ca. 1890-1900. Skibsbygmester Erik Magnus Jacobsen, ca. 1900 til 1925.
    Skibsbygmester Jacob Eisenreich Sandersen byggede 1858 skonnerten De To Søstre.

  3. Forsynet med hæk, dvs. øverste og agterste del af et skib (agten for rorhullet); det bageste rum i en båd (ml. rygbrættet (hækbrættet) og spejlet), som benyttes af rorgængeren, eller som er lukket med et tremmeværk, røstværk; tidligere også en udbygning over agterstævnen på ældre træskibe.

  4. I Nexø blev der en periode bygget større skibe. Det var af skibsbygmester J. H. Brandt, der var virksom fra omkring 1870 til 1890'ernes slutning. Efter hans virksomheds ophør blev der kun bygget mindre fartøjer hovedsageligt til fiskeri.

  5. En galease er et tomastet sejlskib med skrog som en jagt og rigget med gaffelsejl. Den forreste mast, Stormasten, er lidt Højere end den agterste, Mesan.

  6. Et bredt, skarpt afskåret agterparti (gat).

  7. Den brede flade, der afslutter et fartøj bagtil over vandet.

  8. Udskårne forsiringer på et skibs skrog eller inventar. VSO, specielt forlængelse af forstavnen i tilfælde, hvor der ingen galionsfigur bruges.

  9. Han er født i Svaneke på Bornholm 8. august 1841 som søn af købmand Ole Nicolai Holst og hustru Bertha, født Rasmussen.
    Gift 23. februar 1876 i Rørvig kirke med Ane Sophie Petrine Jensen, født den 5. februar 1854, som datter af Lodsoldermand Peter Jensen gift med Ane Thygesdatter.
    Overtog i 1893 embedet som lodsoldermand i Rørvig efter sin svigerfar, Peter Jensen.
    Jeppe Signius Holst døde den 22. juli 1917 i Rørvig.

  10. Yacht eller jagt (hollandsk: jacht "jagt/jæger") var oprindeligt betegnelsen for et hurtigt etmastet sejlskib.

  11. Svaneke var i midten af 1900-tallet, næst efter Rønne, centrum for bornholmsk skibsbyggeri og hundredvis af skibstømrer, riggere og arbejdsmænd sørgede for at det ene store sejlskib efter det andet rejste sig på skibsbyggerpladserne.
    Og skibene fra Svaneke havde et særligt ry for godt, gedigent og kunstfærdigt håndværk, som Bornholms Avis kunne berette i 1852.
    En stor del af æren for det havde Hendrich Hansen. Han kom til tilbage til byen i 1850 efter at have været til søs og senere lært skibsbyggerfaget, først på Orlovsværftet på Holmen i København og efterfølgende hos skibsbygger Bech i Rønne.
    Hendrich blev den første uddannede skibsbygger i byen, selvom konsul Jens Müller Nansen gennem flere år havde givet sig af med faget og havde mange nybygninger bag sig. Det viste sig hurtigt, at den nye mand havde styr på tingene og to år efter overtager han faktisk Nansens værft på den nordre side af den dengang meget lille havn.
    Udtrykkene "værft" og "skibsbyggeri" lyder måske af store industribygninger, beddingsanlæg, kontorer og voldsomme stationære kraner, men sådan var det imidlertid ikke. Værftet bestod blot af den bare plads, hvorpå kølen blev lagt og skibet bygget op. Skure, trækraner, dampkasser etc. blev bygget op til lejligheden og nedrevet igen, når der ikke var brug for dem, eller når de brædder og bjælker de var bygget af skulle bruges til nybygningen.
    Værftet voksede og svandt med andre ord i takt med det enkelte skibsbyggeri. En enkelt fast installation fandtes dog ved det sydlige værft, hvor der var gravet en stor grøft, så skibsbyggerne kunne bruge deres lange tomandssave både oppe og nedefra.
    Pladsen, hvor Hendrich Hansen byggede sine store skibe, eksisterer ikke mere. Den lå hvor den nuværende yderhavn er i dag, neden for Siemsens Gård, hvor konsul Nansen i øvrigt havde sin private bopæl. Det var ganske belejligt, da Hendrich gik i gang med sit livs største opgave, nemlig bygningen af en tremastet bark til grosserer Heering i København.
    Af Poul Friis. Citeret fra Trille Nielsen: Nantsen Web Site på Myheritage

  12. En brig er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj der fører råsejl på begge master.



Tekande fra Christian
Billede fra Holbæk Museum
Christians skibsdagbog
Billede fra Holbæk Museum
Christians skibsdagbog
Billede fra Holbæk Museum
Christians bemandingsliste
Billede fra Holbæk Museum
Christians bemandingsliste
Billede fra Holbæk Museum
Konsul Smiths gård ca. 1870. Til v. for porten ses butikken, som 1861-1881 dreves af købmand Thorsager.
Foto fra Holbæk Museum
Gengivet efter Holbæk købstads historie
Butikken i Ahlgade i 1870'erne med Thorsagers navneskilt over døren
Billede fra Holbæk Museum
Butikken i Ahlgade i 1880'erne, dvs. hos ChristianThorsagers efterfølgere
Billede fra Holbæk Museum
Breve fra Christian Thorsager til Carl Thorsager juli 1879-juli 1881

Se et kort over stederne her


19. juli 1879

Kjære Carl!

Imorges bragte endelig Telegrafen Meddelelse om Alexias lykkelige Ankomst. Det har ganske vist været en lang og besværlig Reise, og maae jeg tilstaa, at jeg virkelig ikke endnu havde ventet at høre fra Dig.

Jeg fristes næsten til, at Du er gaaet norden om Skotland, thi efter Vinden at dømme, her ved Afgangen fra Halmstad tænkte jeg mig det.

Saga passerede Dover den 11. Juli, og have vi endnu ikke hørt fra den Tykkea, skjøndt Saga gik mindst én Dag førend Dig.

At det sikkert har været for Anna en ubehagelig Reise, derom kan der intet Spørgsmaal være, thi Vinden har været høist forskjællig i Styrke og spr(u)nget hver Dag fra SV til NNV og har jeg havt en rædsom Gikt (5 a 6 Uger) i Hovedet og Nakken. Nu er det dog bedre, og Veiret er ogsaa nu fint med NV flou Kuling.

Jeg har ikke faaet een Seiltur med Svanen siden jeg kom hjem fra Sverrig 8. Juni, men imorgen skal alle Baadene en Tour til Kongsøreb.

Vor lille Harald er Gudskelov nu noget bedre og saavidt, at han imorgen skal op af Sengen, men han maae dog ikke gaa paa Benet. Det har været 6 drøie Uger for ham, men han er og har været mageløs taalmodig og haabe vi det ikke vil genere ham i Fremtiden.

Vi have ofte talt om hvorledes mon Din Annac har det; thi at Veiret har været koldt veed vi og saa ustadigt at I have ofte maattet havt baade høi Sø og tvers paa Livet. Vi have selvfølgelig ofte beklaget hende og har Anna sikkert ofte været kjed af slig Seilads.

Børnene her ere alle raske. Jeg skal hilse mange Gange fra Schumannsd, Moder og Marie, der nu er flyttet i den ny Leilighed i gamle Posthus, hvor de have det meget hyggeligt.

Hos Conrads have de det ogsaa godt. Conrad og Sophie komme herover først i August.

"Maria"e Petersen kom den 17 Juli til Archangel. Louise og Annaf samt Axel ere passerede forbi Kjøbh. fra Petersborg og Libaug. Christian venter jeg hvert Øieblik ankomme til Brygge herfra med Havre. Carolineh lossede i Veile og er gaaet til Carlskrona og studlede(?).Glitner er paa Veien fra Geflei hertil. Osvald er paa Reise til Poulj i Canalen. Elise er paa Reise fra Roeskilde til Nordköping.

Haabende snart at høre hvorledes I have havt det(.) Forbliver med de venligste Hilsener fra hele Huset til Dig og Anna. Hos Styrmandensk har de det godt og kan hilse. Der er kommet en lille Pige for 3 Uger sidenl.     

Din hengivne Broder,
C. G. J. Thorsager

Jeg har havt Brev fra Papa & Co(?)m





4 Aug 1879

Kjære Carl!

Tak for dit Brev. Jeg haaber disse Linier endnu maae træffe Dig i Cardiff, men at du maae være færdig til at stikke af. Fragten Du har faaet er jo slet ikke saa gal endda, thi Alt er skidt i denne Tid.

"Saga" faaer vel kun 5 lst.n til Pillauo. Louise er i Leithp og skal hjem med Kul. Anna gaar fra Yarmouth til Newcastle og hjem. Christian, der maatte vente flere Dage ved Brygge, da Sluserne ikke kunde aabnes, er nu paa Veien til Newcastle. Caroline der har lastet i Carlskrona, var ogsaa paa Kjøbh. Rhed. Osvald var ret heldig med at komme til Povl 9 dage fra Helsingborg med flou Kuling. det samme havde Christian for godt Veir. Det er mere en(d) Alexia og Saga kan lade sige.

Vi have her fremdeles et fælt Veir, meget ustadig og Gigten i Hovedet mangler jeg ikke jeg har døiet meget de sidste to Maaneder. Vor lille Harald er Gudskelov hel qvik og kan begynde at at gaa paa Benet og vil det næppe genere ham. Han ligger i disse Dage har havt Saar i Halsen som begge Hansens Børn ogsaa have havt Bugges Annaq der og er en fæl Omgangssyge. Oliva har ligget. CEr ligeledes. Olga har ligget for Wandkoppers som LMt har haft for 14 dage siden og nu har Harald dem ogsaa.

Elise gjorde en Lysttour forleden, den havde sluttet Fragt og losse Havre i Söderköpping og seilede Larsenu op med Vinden stik i Stævn krydsende hele Veien til Söderhamn, men der var Ingen der vilde vedkjende sig Elise og her(?) maatte L. og gik der vist et Lys op for L. maaske han nu maa krydse tilbage igjen.

Ellers er her intet Nyt. Conrad og Sophie reiser imorgen fra Svaneke.

Vi gratulerer Anna med Fødselsdagenv. Lev vel og lykkelig Reise.

Modtag de hjærteligste hilsener fra hele Huset.

Din heng. Broder
C. G. J. Thorsager

Wintherw modtog Dit Brev idag




28 Novbr 1879

Kjære Carl!

Winther telegraferede Dig nok om at slutte til Forttet, men der er stor Sandsynlighed for en Ladning Kager fra Dynkirkenx, saa hvis Du ikke har sluttet, troer jeg Du skal tøve thi paa Forttet er der galt med Masser af Skibe og lang Turn, og ved at tage Kager er der dog Udsigt Du kan komme hjem til Julen.

Tak for Dit Brev af 22. ds. Vi have det nu bedre alle.

Hilsen
Din Christian

Viliam Sy er her i dette Øiebl(ik)




Den 9 Decb 1879

Kjære Carl!

Tak for Dit Brev af 4. ds. & haaber jeg Du snart maae naa Dunkerque.
Fjorden er nu saa stærk, at man kan kjøre med Hest over Fjorden. Saa hvis vi ikke faar Tøveir, kan Du rigtig stikke til Kallundborg, som endnu er seilbar.


Harald
Skibsportræt fra Holbæk Museum
Haraldz, Louise og Axel var i gaar paa Salteriet(?) og fik Ordre til Kallundborg.

Det er en mageløs streng Vinter vi have(.) det har frosset 17o Jylland og 15o her flere dage. Alle Fyrskibene er saavidt slæbte til Frederikshavn og baade Seil og Dampskibe have siddet fast i Isen i Sundet, og ved Frederikshavn kan kun Dampskibe komme ind. Grenaa er ogsaa fri.

Vi have det nu bedre, men det vil dog vare længe, førend Carl Emil kommer paa Benene og kommer i ethvert Fald ikke ud i Vinter. Han maa stadig holde Sengen.

"Christian" kom igaar til Newcastle og skal hjem og haaber jeg hele Flaaden maae samles i Kallundborg i det heldigste Tilfælde. Kul faae vi pr Bane alle Vegne fra.

Ellers inttet Nyt. Anna har det godt.

Lev vel og modtag venlig hilsen

Din heng. Broder
Christian




15 Decbr 1879

Kjære Carl!

Tak for Dit venlige Brev. Vi have forgæves ventet at høre Din Afsejling fra Rouen og er det et forbandet langt Ophold der.

Nu veed Du det for en anden Gang(s) Skyld ikke at gaa paa den Vildmand (Rouen incl.) Til Julen kan der jo ikke være Tale om at Du kan komme hjem og saa maae Gud vide til hvilken Tid thi Vinteren har jo bidt godt fat, men forresten have vi faaet dygtig Tø saa med Held kan Du maaske slippe hjem mens Omslaget staar paa.

Caroline og Saga har ogsaa lange Ophold intet Afseilingsbre(v) fra nogen af dem endnu Axel Maria og Camillaaa ligger i Skandsekrogenab og venter paa Isen skal bryde og som der er Sandsynlighed for med det Veir vi have.

Harald Anna og Louise losse i Kallundborg. Det er derfor bedst Du søger til Rørvig hvis det vedbliver at Tø, da der bliver en 8 a 9 Skibe og der kan da nok gaa et Par Tusinde Kroner ud for at faa Skibene herop. Vi betale hver Dag 200 Kr ud i Jernbanefragt for Kul i denne Tid hver Tønde Kul koster 45 Øre + dels Extraudgivten der er kjøn.

Haabende Dig snart i Dunkerque og der faa en hurtigt Expederen hjem

Med venlig Hilsen fra alle

Din hengivne
C G J Thorsager




20. Jan 1880

Kjære Carl!

I Eftermiddag Kl. 3 modtog jeg Telegram, som meldte Din lykkelige Ankomst til Dunkerque, og da Oliekagerneac have ligget disponible 2 Maaneder faaer Du vel hurtig Expedition.

Vor Fjord er da atter tillagt med Is, saaledes at Damperen ikke kan bryde den uden vi først faae Tøeveir. Du skal vel saaledes gaae lige til Kallundborg, som er Isfri for Øieblikket,

Vi leve vel. Anna ligeledesad.

Venlig hilsen og lykkelig Rejse,
Din Christian




12. Juli 1881.

Kjære Carl!

Tak for dit brev fra Skagbugtenae og havde vi her en Storm og tænkte mig Muligheden af at Du red den af da jeg og fik Telegram fra Stationen. Jeg haaber at Du har havt Vinden saa nordvestlig at Du har kunnet løbe væk en Gang imellem.

"Christian" afgik den 27. Juni fra Hernösand, men han er vist bleven distanceret

Her hjemme leve vi saavidt vel, vel Andreas gaar med Klap for Øiet og bliver neppe normalt da der vedblivende holder sig en Blødhed som ikke er rigtigt. Baade Andreas og Olga maa stadig ind i Kjøbhavn.

Ifølge Telegram ankom Moder Marie og Laura igaar Morges med "Erna"af alt vel til Svaneke.

Harald og Marie ere ankomne til Archangel Caroline paa Veien dertil Osvald do til London Louise endnu ikke ankommet til Leith. Axel idag afseilet herfra med Byg til Cam(p)beltownag (?)/9(?) paa Vestkysten.

Ved Fugleskydning, hvor jeg kun deltog i Skydningen en Timestid og af Helbredshensyn ikke deltog i Frokosten, nedskjød jeg dog Ringen til Kiøbmand Petersen og høire Vinge fik den Nederlandske Consul ved Kinchsah Skud som jeg engagerede for mig da jeg tog hjem Kl. 10½ Formiddag. Fugleskydningen var 1. Juli den Dag I var ved Svaneke.

Ellers intet nyt. Haaber Du, Anna og Alexia have det vel.

Der er solgt mange Klid fra Belgien, men Fragten er vist lille derpaa.

Med hjærteligst Hilsen fra hele Consulatet.

Din hengivn(e) Broder
Christianai

Brevene er transkriberet med stor hjælp fra Jørgen Thue Pedersen.

Kort over de nævnte steder




  1. Formentlig Sagas skibsfører Niels Elias Hansen, født i Svaneke 1832.

  2. På den modsatte side af Holbæk Fjord.

  3. Carl Thorsager var blevet gift med Anna Krause den 3. juni 1879.

  4. Friedrich Theodor Andreas Schumann og Andrea Jensdatter Poulsen.

  5. Skonnerten Maria, NFHB, bygget 1856 i Holbæk, sprang læk den 21. november 1916 og forliste i Nordsøen på vej fra Newcastle til Holbæk med kul.

  6. Skonnerten Anna, NGRB, bygget 1863 i Holbæk, var ejet af H. L. Smith, P. Jensen og tre andre. Solgt til Kalmar 1906, strandet og forlist ved Tjurkö nær Karlskrona 1911.

  7. Libau i Litauen (nu Liepāja).

  8. Skonnerten Caroline, NDFT, bygget 1869 i Holbæk, var ejet af H. L. Smith, P. Jensen, Jacob Jensen og 6 andre. Forlist ved Skagen 31. december 1911 paa vej fra Bridgeness til Holbæk med kul.

  9. Gävle.

  10. Formentlig Saint-Pol-de-Léon i Bretagne.

  11. Ole Christian Jensen, styrmand på Alexia.

  12. Julie Hansine Christiane Jensen, senere gift med Christian Thorsagers søn Christian.

  13. Må være en fejllæsning, da faderen var død i 1851.

  14. En læst er et mål for skibes drægtighed (4000 pund eller af trælast 5200 pund).

  15. Hedder nu Baltiysk i Rusland.

  16. I Skotland nær Edinburgh.

  17. Anna Nielsine Mathilde Bugge, datter af Julius Bugge, skibsfører på Caroline, så hidsig og skrap, at han var kendt som "Fanden fra Holbæk".

  18. Carl Emil.

  19. Skoldkopper.

  20. Laura Marie.

  21. Elises skibsfører Frederik Wilhelm Larsen.

  22. 31. juli.

  23. Købmand Søren Ancher Winther, født i Nexø 1840, købmand i Smedelundsgade 1874, senere byrådsmedlem i Holbæk.

  24. Dunkerque.

  25. Muligvis William Høegh Smith, 11882, broder til Laura Olivia født Smith, Christians svigermoder.

  26. Skonnerten Harald, NHDK, bygget 1867 i Holbæk, solgt til Stavanger 1911.

  27. Skonnertbriggen Camilla, NFGP, bygget 1870 i Malmø, solgt til Larvik i Norge 1888.

  28. Bugt ved Rørvig.

  29. Tynde kager, fremstillet af de rester, som bliver tilbage ved udpresning af olie af frø, og anvendt som kraftfoder for kreaturerne.

  30. Anna var på dette tidspunkt i sjette måned med deres første barn Alexia.

  31. Ålbæk Bugt ved Frederikshavn.

  32. S/S Erna, bygget 1877 på Kockum i Malmø til Det Østbornholmske Dampskibsselskab i Nexø.

  33. Nær Glasgow i Skotland.

  34. Købmand Otto Peter Kinch.

  35. Christian døde 18. oktober 1881.


Fra Christian Thorsagers begravelse
Foto fra Holbæk Museum
Fra Christian Thorsagers begravelse, side 2-3
Foto fra Holbæk Museum
     Christian Gotthilf Jensen Thorsager blev født 15 februar 1836 i Nexø. Han var søn af Niels Jensen og Anne Marie Koefod. Christian Gotthilf Jensen Thorsager blev døbt 5 april 1836 i Nexø Kirke, Kirkestræde 2, Nexø.2 Han var i 1861 købmand i Holbæk.1 Christian blev gift 21 marts 1869 i Klarup Kirke, Klarup Kirkevej 9, Klarup, Fleskum, Ålborg, med Alexia Regina Bendz, datter af Christian Emil Bendz og Aline Sophie Agier.2 Christian Gotthilf Jensen Thorsager var fadder ved dåben af Alexia Maria Anna Jensen Thorsager 23 maj 1880 Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, Holbæk.2 Christian Gotthilf Jensen Thorsager døde 18 oktober 1881 i Holbæk, i en alder af 45 år. Hans ejendele blev skiftet 24 oktober 1881.3 Han blev bisat fra Holbæk, 25 oktober 1881.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Søndergade, Nexø4
Folketælling1845Søndergade, Nexø5
Folketælling1850Søndergade, Nexø6
Bolig24 september 1850Holbæk7
Folketælling1855Ahlgade, Holbæk8
Folketælling1860Ahlgade 19, Holbæk9
Folketælling1870Ahlgade 19-21, Holbæk10
Folketælling1880Ahlgade 17, Holbæk11
Far-Nat*Niels Jensen f. 23 Nov 1791, d. 21 Dec 1851
Mor-Nat*Anne Marie Koefod f. 23 Dec 1809, d. 10 Nov 1888

Børn af Christian Gotthilf Jensen Thorsager og Alexia Regina Bendz

Kildehenvisninger

  1. [S634] Albert Thomsen, Holbæks Historie.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Holbæk Byfoged skifteprotokol 1876-1885, s.627
    Enken fik lov at sidde i uskiftet bo.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Husstand: Bornholm, Sønder, Neksø Købstad, 1840, 107921, 1ste Qvarter, Søndergade No 35

    (Nexø bygrunde matr. 35 hedder i dag Bredgade 14)

    Kildenavn, Alder, Civilstand, Kildeerhverv, Køn
    Niels Jensen, 49, Gift, Skolelærer og Kirkesanger, M
    Ane Marie Koefoed, 31, Gift, hans Kone, K
    Konrad Zink Jensen Thorsager, 8, Ugift, deres Børn, M
    Christian Gottlib Jensen Thorsager, 4, Ugift, deres Børn, M
    Frederik Carl Jensen Thorsager, 1, Ugift, deres Børn, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Jensen, 54, gift, , Skolelærer og Kirkesanger, Asnæs Sogn - Ods Herred - Holbæk Amt
    Ane Marie Jensen, 36, gift, , hans kone [Niels Jensen], Neksø Købstad - Bornholms Amt
    Conrad Sink Jensen Torsager, 12, -, , deres søn, Neksø Købstad - Bornholms Amt
    Christian Gotthilf Jensen Torsager, 9, -, , deres søn, Neksø Købstad - Bornholms Amt
    Frederik Carl Jensen Torsager, 6, -, , deres søn, Neksø Købstad - Bornholms Amt.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Jensen, 59, Gift, , Skolelærer og Kirkesanger Huusfader, Asnæs sogn Odsherred
    Ane M. Jensen, 41, Gift, , Hans Kone, Nexøe
    Canrad S. J. Thorsager, 18, Ugift, , Deres Søn, Nexøe
    Christian G. J. Thorsager, 14, Ugift, , Deres Søn, Nexøe
    Fredrich C. J. Thorsager, 11, Ugift, , Deres Søn, Nexøe
    Hans A. J. Thorsager, 3, Ugift, , Deres Søn, Nexøe.
  7. [S3] , Tilgang, handelslærling hos L. C. Smith, Kirkebog.
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Christian Thorsager, 19, do. Bornholm, handelslærling.
  9. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Christian Jensen Thorsager, 24, ugift, Nexø, handelsbetjent.
  10. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, kjøbmand

    skibsfører Frederik Carl Jensen Thorsager midlertidigt i London (32 dage).
  11. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Huset ejes af Købmand H. L. Smiths enke, Isabella Smith, f. Galschjøt
    Christian Gotthilf Jensen Thorsager, 43, Nexø, Kjøbmand
    Alexia Regina Thorsager, 31, Lindholtgård, Holbæk amt, hans kone
    Laura Marie Jensen Thorsager, 9, Holbæk
    Niels Christian Jensen Thorsager, 8, Holbæk
    Olga Jensen Thorsager, 6, Holbæk
    Harald Lunding Smith Jensen Thorsager, 5, Holbæk
    Hans Andreas Jensen Thorsager, 4, Holbæk
    Carl Emil Jensen Thorsager, 2, Holbæk
    Oliva Jensen Thorsager, 1, Holbæk
    Carl Nicolai Jensen Thorsager, 15, Svaneke, handelselev

    Ahlgade 24
    Anne Marie Jensen Thorsager, 70, Nexø, enke
    Marie Bertha Jensen Thorsager, 18, Svaneke, sønnedatter

    Kirkestræde 131
    Frederik Carl Jensen Thorsager, 41, Bornholm, Skibscaptain (Midlertidigt fraværende)
    Anna Johanne Frederikke Thorsager, f. Krause, 21, Berlin, hans kone.

Maren Knudsen

K, f. 19 november 1747, d. 20 december 1808
     Maren Knudsen blev født 19 november 1747 i Vestervig, Refs, Thisted. Maren blev gift 11 november 1772 i Vestervig, Refs, Thisted, med Thøger Poulsen. Maren Knudsen døde 20 december 1808 i en alder af 61 år. Hun blev bisat 29 december 1808.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Villerup, Vestervig, Refs, Thisted1
Folketælling1801Villerup, Vestervig, Refs, Thisted2

Barn af Maren Knudsen og Thøger Poulsen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thøger Poulsen, 43, Gift, Bonde og gaardbeboer, mand, M
    Maren Knudsdaater, 38, Gift, , hands kone, K
    Anne Thøgersdaater, 11, -, , deres ægte barn, K
    Poul Thøgersen, 9, -, , deres ægte barn, M
    Knud Thøgersen, 5, -, , deres ægte barn, M
    Maren Thøgersdaater, 3, -, , deres ægte barn, K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thøger Poulsen, 57, Gift, Bonde og gaardbeboer, Huusbonde
    Maren Knudsdatter, 52, Gift, hans kone
    Anne Thøgersdatter, 25, Ugift, deres barn
    Poul Thøgersen, 23, Ugift, deres barn
    Maren Thøgersdatter, 17, Ugift, deres barn
    Anders Thøgersen, 13, Ugift, deres barn
    Karen Poulsdatter, 62, Ugift, hans søster.

Charlotte Elisabeth Gjødvad

K, f. cirka 1845
     Charlotte Elisabeth Gjødvad blev født cirka 1845 i Hamburg, Tyskland. Charlotte blev gift med Otto Christian Haaber Boserup Wind.

Barn af Charlotte Elisabeth Gjødvad og Otto Christian Haaber Boserup Wind

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Otto Chr. Haaber Wind, 40, Gift, Her i Sognet, Husfader, Skovrider, M
    Charlotte C. Gjødvad, 35, Gift, Hamborg, hans Hustru, K
    Adam Wind, 5, Ugift, Her i Sognet, Deres Barn, M
    Kathrine M. Wind, 3, Ugift, Her i Sognet, Deres Barn, K
    Jørgen Wind, 1, Ugift, Her i Sognet, Deres Barn, M.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Vind, 50, Gift, Skovrider, Herlufholm, , M
    Charlotte Giodvad, 45, Gift, , Hamborg, , K
    Adam Vind, 15, Ugift, , Herlufholm, , M
    Katrine Vind, 12, Ugift, , Do [Herlufholm], Barn, K
    Jørgen Vind, 11, Ugift, , Do [Herlufholm], do [Barn], M
    Lauritz Vind, 8, Ugift, , Do [Herlufholm], do [Barn], M.

Louise Friis Jørgensen

K
     Louise Friis Jørgensen er datter af Peter Jørgensen og Birgit Edda Marie Friis Jespersen.
Far-Nat*Peter Jørgensen
Mor-Nat*Birgit Edda Marie Friis Jespersen

Mariane Andersdatter

K, f. 2 april 1816
     Mariane Andersdatter blev født 2 april 1816 i Villerup, Vestervig, Refs, Thisted. Hun var datter af Anders Madsen og Anne Thøgersdatter. Mariane Andersdatter blev døbt 4 august 1816 i Vestervig Kirke, Klostergade 1, Vestervig, Refs, Thisted.1 Hun blev konfirmeret 18 april 1830 i Vestervig, Refs, Thisted.1

Folketællinger og boliger

Bolig2 november 1833Grurup, Hassing, Thisted2
Folketælling1834Grurup, Hassing, Thisted3
Bolig1 november 1836Heltborg, Refs, Thisted1
Bolig2 april 1837Holstebro1
Far-Nat*Anders Madsen f. c 1761, d. 12 Aug 1825
Mor-Nat*Anne Thøgersdatter f. 8 Jul 1775, d. f 1860

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S3] , hos Laust Clausen, Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Lauritz Clausen Vestergaard, 43, Gift, Gaardmand, M
    Mette Marie Pedersdatter, 35, Gift, hans kone, K

    Mariane Andersdatter, 19, Ugift, Tjenestefolk, K.