Emma Sofie Wøldike

K, f. 24 marts 1851, d. 12 august 1924
Senest redigeret=21 Dec 2020
     Emma Sofie Wøldike blev født 24 marts 1851 i Stavnsholt, Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Hun var datter af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Anne Sofie Malvine Christiansdatter. Emma Sofie Wøldike blev døbt 29 maj 1851 i Farum Kirke, Kålundsvej 33, Farum, Ølstykke, Frederiksborg.1 Emma blev gift 12 oktober 1873 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg, med Carl Hendrik Larsen Bentsen, søn af Lars Bentsen og Mette Kirstine Hendriksen.1 Emma Sofie Wøldike døde 12 august 1924 i Amagerbrogade 36, København, i en alder af 73 år. Hun blev bisat fra Nathanael, Sokkelund, København, 19 august 1924.2
Far-Nat*Peter Frederik Ludvig Wøldike f. 30 Okt 1820, d. 4 Mar 1900
Mor-Nat*Anne Sofie Malvine Christiansdatter f. 26 Aug 1821, d. 31 Okt 1857

Børn af Emma Sofie Wøldike og Carl Hendrik Larsen Bentsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S3] , Med tak til Lis Christensen, Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Ludvig Wøldike, 40, gift, Tårnby, hjulmand, husfader
    Caroline Christiansen, 29, do, Maribo, hans kone
    Ane Sophie Wøldike, 12, ugift
    Emma Kirstine Wøldike, 9, do
    Hans Andreas Wøldike, 9, do
    Marius Christian Wøldike, 1, do.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Farum Mark, Afbyggerst, 22, Emma Wøldike, K, 19, U, Luther, Farum, Tjener.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Karl H.Bentsen, 40, Gift, Arbejdsmand, Brøndbyvester, Husfader, M
    Emma K.Bentsen, 34, Gift, , Stavnsholt, Husmoder, K
    Lars Bentsen, 11, Ugift, , Stavnsholt, , M
    Peter N.Bentsen, 8, Ugift, , Sundbyvester, , M
    Frederik L.Bentsen, 5, Ugift, , Sundbyvester, , M
    Malvine K.Bentsen, 2, Ugift, , Sundbyvester, , K
    Berta K.Bentsen, under 1 Aar, Ugift, , Sundbyvester, , K.
  7. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Emma Kirstine Bentzen, 24-3-1851, Staunsholt
    Stillinger: Enke
    Ægtefælle
    Carl Henrik Lars Bentzen, død 18-7-1911
    Stillinger: Arbejdsmand
    Barn
    Ella Viola Bertha Bentzen, 30-1-1904
    Barn
    Olga Dagny Bentzen, 21-4-1905
    Adresser
    1-5-1902: Amagerbrogade 106, Sidebygningen, 2.

Karen Johanne Wøldike

K, f. 2 december 1846, d. 15 november 1916
Senest redigeret=30 Sep 2019
     Karen Johanne Wøldike blev født 2 december 1846 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Hun var datter af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Anne Sofie Malvine Christiansdatter. Karen Johanne Wøldike blev døbt 17 januar 1847 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg.1 Karen blev gift 6 maj 1877 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Jens Sørensen, søn af Søren Jensen og Lise Olsdatter.1 Karen Johanne Wøldike døde 15 november 1916 i en alder af 69 år.
Far-Nat*Peter Frederik Ludvig Wøldike f. 30 Okt 1820, d. 4 Mar 1900
Mor-Nat*Anne Sofie Malvine Christiansdatter f. 26 Aug 1821, d. 31 Okt 1857

Børn af Karen Johanne Wøldike og Jens Sørensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Ludvig Vøldike, 30, Gift, , Hjulmand, husfader, Tårnby Sog, Kbh. Amt
    Sophie Halvine Klausen, 24, Gift, , Hans Hustru, Maribo Amt
    Karen Johanne Vøldike, 4, Ugift, , Deres barn, Farum Sogn
    Ane Sophie Vøldike, 2, Ugift, , Deres barn, Farum Sogn.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Christian Hartvig Korff, 65, gift, Halsted,
    Hanne Larsen, 64, gift, Stokkemarke
    Lars Korff Christiansen, 37, ugift, Gloslunde
    Karen Johanne Wøldike, 14, ugift, Farum.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Sørensen, 28, Gift, , Hørsholm Sogn
    Johanne Sørensen, 33, Gift, , Farum Sogn
    Ane Sofia Malvina Sørensen, 1, Ugift, , Hørsholm Sogn.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Sørensen, 38, Gift, Grønthandler, Vallerød, ,
    Karen Johanne Sørensen, 43, Gift, , Stavnsholdt?, ,
    Anna Sørensen, 11, Ugift, , Vallerød, ,
    Sørine Marie Sørensen, 9, Ugift, , Mikkelborg, ,
    Alma Mathilde Sørensen, 5, Ugift, , Mikkelborg, ,.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Ane Laurine Wøldike

K, f. 16 august 1857, d. 25 november 1857
Senest redigeret=12 Sep 2019
     Ane Laurine Wøldike blev født 16 august 1857 i Stavnsholt, Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Hun var datter af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Anne Sofie Malvine Christiansdatter. Ane Laurine Wøldike blev døbt 26 august 1857 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Hun døde 25 november 1857 i Stavnsholt, Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Hun blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 29 november 1857.1
Far-Nat*Peter Frederik Ludvig Wøldike f. 30 Okt 1820, d. 4 Mar 1900
Mor-Nat*Anne Sofie Malvine Christiansdatter f. 26 Aug 1821, d. 31 Okt 1857

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Ane Sofie Wøldike

K, f. 17 oktober 1848, d. 21 januar 1913
Senest redigeret=30 Sep 2019
     Ane Sofie Wøldike blev født 17 oktober 1848 i Stavnsholt, Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Hun var datter af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Anne Sofie Malvine Christiansdatter. Ane Sofie Wøldike blev døbt 18 november 1848 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg.1 Ane blev gift 7 maj 1876 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Hans Peder Andreassen, søn af Andreas Jacobsen og Inger Pedersdatter.1 Ane Sofie Wøldike døde 21 januar 1913 i Fredensgade 12, København, i en alder af 64 år. Hun blev bisat fra Filips Kirke, Kastrupvej 57, København, på Assistens Kirkegård 26 januar 1913.1
Far-Nat*Peter Frederik Ludvig Wøldike f. 30 Okt 1820, d. 4 Mar 1900
Mor-Nat*Anne Sofie Malvine Christiansdatter f. 26 Aug 1821, d. 31 Okt 1857

Børn af Ane Sofie Wøldike og Hans Peder Andreassen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Ludvig Vøldike, 30, Gift, , Hjulmand, husfader, Tårnby Sog, Kbh. Amt
    Sophie Halvine Klausen, 24, Gift, , Hans Hustru, Maribo Amt
    Karen Johanne Vøldike, 4, Ugift, , Deres barn, Farum Sogn
    Ane Sophie Vøldike, 2, Ugift, , Deres barn, Farum Sogn.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Ludvig Wøldike, 40, gift, Tårnby, hjulmand, husfader
    Caroline Christiansen, 29, do, Maribo, hans kone
    Ane Sophie Wøldike, 12, ugift
    Emma Kirstine Wøldike, 9, do
    Hans Andreas Wøldike, 9, do
    Marius Christian Wøldike, 1, do.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 44, Gift, Husfader, Detailhandler, Mehren Sogn
    Ane Sophie Andersen, 31, Gift, hans Hustru, , Stausholt
    Anna Caroline Andersen, 14, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Villiam Valdemar Andersen, 11, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Laura Frederikke Henriette Andersen, 8, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Marie Christine Andersen, 2, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Peter Frederik Andersen, 1, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 48, M, Gift, Husfader, Detailhandler, ??en Sogn, Præstø Amt, 21, København,
    Ane Sophie Andersen, 36, K, Gift, Husmoder, Stavnsholh, Frb. Amt, 22,
    Viliam Valt. Andersen, 16, M, Ugift, Barn, København
    Laura Frederikke Andersen, 13, K, Ugift, Barn, København
    Marie Kristine Andersen, 7, K, Ugift, Barn, København
    Peter Fred. R. Andersen, 6, M, Ugift, Barn, København
    Christian Fred. Andersen, 4, M, Ugift, Barn, København
    Ane Sophie Andersen, 2, K, Ugift, Barn, København
    Carl Thorvald Andersen, under 1 aar, M, Ugift, Barn, København.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  7. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, 5 levende og et dødt barn.
    Ane Sofie ejede ejendommen.

Anne Sofie Malvine Christiansdatter1

K, f. 26 august 1821, d. 31 oktober 1857
Senest redigeret=21 Sep 2019
     Anne Sofie Malvine Christiansdatter blev født 26 august 1821 i Stokkemarke, Lollands Sønder, Maribo. Hun var datter af Christian Hartvigsen Korff og Johanne Larsdatter. Anne Sofie Malvine Christiansdatter blev konfirmeret 10 april 1836 i Birket Kirke, Lyngmosevej 15, Birket, Lollands Nørre, Maribo. Anne blev gift 31 juli 1846 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Peter Frederik Ludvig Wøldike, søn af Hans Christopher Martin Wøldike og Karen Pedersen.2 Anne Sofie Malvine Christiansdatter døde 31 oktober 1857 i Stavnsholt, Farum, Ølstykke, Frederiksborg, i en alder af 36 år. Hun blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 6 november 1857.2
Far-Nat*Christian Hartvigsen Korff f. 21 Okt 1795, d. 16 Jul 1864
Mor-Nat*Johanne Larsdatter f. 23 Feb 1797, d. 21 Jun 1863

Børn af Anne Sofie Malvine Christiansdatter og Peter Frederik Ludvig Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S190] Tom Stryhn, online https://slaegts-data.dk/html/drupaltng6/
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Hartvigsen,39,Gift,,Væver
    Hanne Larsdatter,36,Gift,,hans Kone
    Ane Sophie Malvine Christiansdatter,13,Ugift,,deres Barn
    Lars Korf Christiansen,11,Ugift,,deres Barn
    Marius Hartvig Christiansen,6,Ugift,,deres Barn
    Caroline Christiansen,3,Ugift,,deres Barn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Carsten Ludvig Ottesen, 35, Gift, Gårdejer, Nørholm, Aalborg Amt, M

    Ane Sophie Christiansen, 24, Ugift, Tjenestepige, Stokkemarke, Maribo Amt, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Ludvig Vøldike, 30, Gift, , Hjulmand, husfader, Tårnby Sog, Kbh. Amt
    Sophie Halvine Klausen, 24, Gift, , Hans Hustru, Maribo Amt
    Karen Johanne Vøldike, 4, Ugift, , Deres barn, Farum Sogn
    Ane Sophie Vøldike, 2, Ugift, , Deres barn, Farum Sogn.

Johanne Sofie Caroline Malvine Wøldike

K, f. 28 februar 1887
Senest redigeret=14 Sep 2019
     Johanne Sofie Caroline Malvine Wøldike blev kaldt Sophie. Hun blev født 28 februar 1887 i Stavnsholt, Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Hun var datter af Johan Julian Wøldike og Ellen Marie Bodil Christine Jensen. Johanne Sofie Caroline Malvine Wøldike blev døbt 11 marts 1887 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg, bevidnet af Peter Hartvig Wøldike.1 Sophie Wøldike var fadder ved dåben af Ejnar Ludvig Wøldike 1 september 1901 Farum, Ølstykke, Frederiksborg.1 Johanne blev gift 27 maj 1906 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg, med Anders Laurits Andersen, søn af Jens Peter Jensen og Sidse Marie Anna Andersdatter.1 Johanne Sofie Caroline Malvine Wøldike var fadder ved dåben af Gudrun Julie Alfrida Wøldike 11 april 1909 Farum, Ølstykke, Frederiksborg.1 Johanne Sofie Caroline Malvine Wøldike var fadder ved dåben af Alfred Wøldike 22 maj 1910 Farum, Ølstykke, Frederiksborg.1 Johanne Sofie Caroline Malvine Wøldike overværede Ove Laurits Voldfrom's konfirmation 1 oktober 1933 Birkerød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.1
Far-Nat*Johan Julian Wøldike f. 3 Jul 1861, d. 1 Jun 1946
Mor-Nat*Ellen Marie Bodil Christine Jensen f. 8 Nov 1863, d. 10 Jun 1926

Børn af Johanne Sofie Caroline Malvine Wøldike og Anders Laurits Andersen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Julian Vøldike, 28, Farum, drejermester
    Ellen Marie Bodil Christine Jensen, 26, Søllerød
    Peter Frederik Ludvig Vøldike, 6
    Johanne Sophie Vøldike, 2.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Tjenestepige hos Niels Andersen.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Sofie Wøldike, K, 28-02-1887, U, Tjenestetyende.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Dagny overstreget.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Karoline Klaudia Nyborg

K, f. 23 januar 1820, d. 15 februar 1891
Senest redigeret=29 Apr 2008
     Karoline Klaudia Nyborg blev født 23 januar 1820 i Nyborg. Hun blev døbt 9 februar 1820 i Nyborg.1 Karoline blev gift 4 august 1849 i Skt. Knuds Kirke, Klosterbakken 2, Odense, med Peter Elias Rosenstand. Karoline Klaudia Nyborg døde 15 februar 1891 i en alder af 71 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Kirkestrædet, Nyborg2
Folketælling1840Slotsgaden, Nyborg3
Folketælling1850Odense
Folketælling1880fattiggården, Tyrsted Mark, Tyrsted, Hatting, Vejle

Barn af Karoline Klaudia Nyborg og Peter Elias Rosenstand

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anne Catrine Nyborg, 43, Enke(mand), , pension,
    Caroline Claudia, 15, Ugift, , hendes datter,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anne C. Nyborg, 50, Enke(mand), , pension,
    Caroline, 20, Ugift, , hendes datter,.

Johan Friedrich Høsche

M, f. cirka 1738
Senest redigeret=2 Jan 2010
     Johan Friedrich Høsche var grosserer i København. Han blev født cirka 1738 i Leipzig, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Johan blev gift 21 oktober 1778 med Mette Cathrine Wøldike, datter af Christopher Andreasen Wøldike og Elisabeth Lund. Johan Friedrich Høsche blev nævnt i skiftet efter Andreas Wøldike 28 juli 1779.1 Johan Friedrich Høsche døde af apopleksi. Han blev bisat fra Frederiks Tyske Kirke, Strandgade 1, Christianshavn, København, 10 januar 1795.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Strandgade, København3

Familie: Johan Friedrich Høsche og Mette Cathrine Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , Andreas Christoffersen Wøldike, ugift fuldmægtig på Hanstedgård.
    A: mor Lisbeth Lund g.m. major Vinding på Ørndrup på Mors,
    søskende Peder Henrik Wøldike, 1770 rejst til Ostindien,
    Johan Peder Wøldike i København,
    Mette Cathrine Wøldike forlovet med købmand Horche i København,
    Marie Sofie Wøldike i København.
    FM: farbror Jacob Andreasen Wøldike, præst i Gunderup og Nøvling,
    Laurids Laurberg, konsumptionsforpagter i Skanderborg.

    28.7.1779, fol.669.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Friedrich Høske, 49, Gift, Grosserer, 1, Hosbonde, M
    Cathrine, 35, Gift, 1, Hans Kone, K.

Christiana Sophia Bertelsen

K, f. cirka 1755, d. 1855
Senest redigeret=2 Jan 2010
     Christiana Sophia Bertelsen blev født cirka 1755 i Tyrstrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Hun var datter af Anthon Bertelsen og Christiane Marie Lottrup. Christiana blev gift 5 december 1780 med Johan Peter Krahe, søn af Henrich Krahe og Helene Catherina van den Hardt. Christiana Sophia Bertelsen døde i 1855.

Folketællinger og boliger

Folketælling1803Christiansfeld1
Far-Nat*Anthon Bertelsen f. 7 Jan 1718, d. 3 Sep 1775
Mor-Nat*Christiane Marie Lottrup f. 1731, d. 28 Jul 1757

Familie: Christiana Sophia Bertelsen og Johan Peter Krahe

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Müller, 34, Gift, Hausvater, Doctor Medicinæ,
    Anna Nicoline Arboe, 36, Gift, Dessen Frau, ,
    Ellen Christine Müller geb. Bruun, 71, Enke, Mutter des Hausvaters, ,
    Gertraud Christine Müller, 32, Ugift, Schwester des Hausvaters, ,

    Christiana Sophia Krahe, 48, Enke, Miethsleute, ,.

Anna Elisabeth Dyhrberg1

K, f. 19 februar 1809, d. 22 februar 1887
Senest redigeret=7 Dec 2009
     Anna Elisabeth Dyhrberg blev født 19 februar 1809 i Håsum, Rødding, Viborg. Hun blev døbt 3 april 1809 i Håsum, Rødding, Viborg. Anna blev gift 20 januar 1831 i Håsum, Rødding, Viborg, med Rasmus Rasmussen. Anna Elisabeth Dyhrberg døde 22 februar 1887 i Hem, Hindborg, Viborg, i en alder af 78 år. Hun blev bisat fra Hem, Hindborg, Viborg, 3 marts 1887.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834præstegården, Håsum, Rødding, Viborg2
Folketælling1840præstegården, Håsum, Rødding, Viborg3
Folketælling1845præstegården, Håsum, Rødding, Viborg4
Folketælling1880Hem, Hindborg, Viborg5

Barn af Anna Elisabeth Dyhrberg og Rasmus Rasmussen

Kildehenvisninger

  1. [S191] Annette Fabricius, "Annette Fabricius," e-mail.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Rasmussen, 47, M, Gift, Sognepræst
    Anne Elisabeth Dyhrberg, 25, K, Gift, Hans Kone
    Hans Rasmussen, 3, M, Ugift, Deres Børn
    Else Kathrine Rasmussen, 2, K, Ugift, Deres Børn
    Niels Dyhrberg Rasmussen, 1, M, Ugift, Deres Børn
    Anne Helvig Krogh, 61, K, Enke, Degne Enke, Huusmoder, Moder
    Pauline Dyhrberg, 21, K, Ugift, Huusmoderens Sødster
    Georgine Marie Dyhrberg, 19, K, Ugift, Huusmoderens Sødster
    Helene Sørensdatter, 17, K, Ugift, Huusmoderens Sødster Datter.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Rasmussen, 53, M, Gift, sognepræst for Haasum og Ramsing menigheder
    Ane Elisabeth Rasmussen, 31, K, Gift, hans kone
    Hans Rasmussen, 9, M, Ugift, deres barn
    Trine Rasmussen, 8, K, Ugift, deres barn
    Niels Rasmussen, 7, M, Ugift, deres barn
    Geogine Rasmussen, 5, K, Ugift, deres barn
    Christiane Rasmussen, 4, K, Ugift, deres barn
    Ane Rasmussen, 2, K, Ugift, deres barn
    Cecilie Rasmussen, 1, K, Ugift, deres barn
    Ane Helvig Dyhrberg, 67, K, Enke, degneenke, husmors stifmoder
    Pouline Dyhrberg, 27, K, Ugift, tjenestepiger husmors stifsøster og søsterdatter
    Georgine Dyhrberg, 25, K, Ugift, tjenestepiger husmors stifsøster og søsterdatter
    Helene Sørensdatter, 23, K, Ugift, tjenestepiger husmors stifsøster og søsterdatter.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Rasmussen, 58, M, Gift, Sognepræst
    Ane Elisabeth Ramussen, 36, K, Gift, Hans Kone
    Hans Rasmussen, 14, M, Ugift, Deres Barn
    Else Kathrine Rasmussen, 13, K, Ugift, Deres Barn
    Niels Dyhrberg Rasmussen, 12, M, Ugift, Deres Barn
    Georgine Marie Rasmussen, 10, K, Ugift, Deres Barn
    Christiane Rasmussen, 9, K, Ugift, Deres Barn
    Ane Helvig Rasmussen, 7, K, Ugift, Deres Barn
    Cæcilia Rasmussen, 6, K, Ugift, Deres Barn
    Jens Dalsgaard Rasmussen, 5, M, Ugift, Deres Barn
    Jens Leth Rasmussen, 1, M, Ugift, Deres Barn
    Ane Helvig Dyhrberg, 72, K, Enke, Husmoderens Moder
    Pauline Dyhrberg, 32, K, Ugift, Husmoderens Søster
    Georgine Marie Dyhrberg, 30, K, Ugift, Husmoderens Søster.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Neils Pedersen, 43, Gift, Brøndom S Vibg A, Husfader Gaardeier, M
    Ane Pedersen, 41, Gift, Hosum?? Vibg A, Husmoder, K
    Jens Løth Pedersen, 7, Ugift, Hem S Vibg A, Deres Børn, M
    Ane Elisebæt Pedersen, 2, Ugift, Hem S Vibg A, Deres Børn, K
    Ane Elisebæt Rasmussen, 71, Enke, Hosom?? Vibg A, Hans Svigermoder, K.

Rasmus Rasmussen1

M, f. 1 maj 1787, d. 1 juli 1849
Senest redigeret=7 Dec 2009
     Rasmus Rasmussen blev født 1 maj 1787 i Krabbesholm, Resen, Hindborg, Viborg. Han tog eksamen som student i 1808 i Århus. Han tog eksamen som cand. theol. 21 juni 1812. Han var i 1816 førstelærer i Skive. Han var 12 januar 1825 sognepræst i Håsum-Ramsing, Rødding, Viborg. Rasmus blev gift 20 januar 1831 i Håsum, Rødding, Viborg, med Anna Elisabeth Dyhrberg. Rasmus Rasmussen døde 1 juli 1849 i Håsum, Rødding, Viborg, i en alder af 62 år. Han blev bisat fra Håsum, Rødding, Viborg, 11 juli 1849.

Barn af Rasmus Rasmussen og Anna Elisabeth Dyhrberg

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Rasmussen, 52, M, Enke, Husbonde, Proprietair, 2
    Rasmus, 13, M, Ugift, Hans barn,
    Christiane, 12, K, Ugift, Hans barn,
    Hans, 7, M, Ugift, Hans barn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Rasmussen, 47, M, Gift, Sognepræst
    Anne Elisabeth Dyhrberg, 25, K, Gift, Hans Kone
    Hans Rasmussen, 3, M, Ugift, Deres Børn
    Else Kathrine Rasmussen, 2, K, Ugift, Deres Børn
    Niels Dyhrberg Rasmussen, 1, M, Ugift, Deres Børn
    Anne Helvig Krogh, 61, K, Enke, Degne Enke, Huusmoder, Moder
    Pauline Dyhrberg, 21, K, Ugift, Huusmoderens Sødster
    Georgine Marie Dyhrberg, 19, K, Ugift, Huusmoderens Sødster
    Helene Sørensdatter, 17, K, Ugift, Huusmoderens Sødster Datter.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Rasmussen, 53, M, Gift, sognepræst for Haasum og Ramsing menigheder
    Ane Elisabeth Rasmussen, 31, K, Gift, hans kone
    Hans Rasmussen, 9, M, Ugift, deres barn
    Trine Rasmussen, 8, K, Ugift, deres barn
    Niels Rasmussen, 7, M, Ugift, deres barn
    Geogine Rasmussen, 5, K, Ugift, deres barn
    Christiane Rasmussen, 4, K, Ugift, deres barn
    Ane Rasmussen, 2, K, Ugift, deres barn
    Cecilie Rasmussen, 1, K, Ugift, deres barn
    Ane Helvig Dyhrberg, 67, K, Enke, degneenke, husmors stifmoder
    Pouline Dyhrberg, 27, K, Ugift, tjenestepiger husmors stifsøster og søsterdatter
    Georgine Dyhrberg, 25, K, Ugift, tjenestepiger husmors stifsøster og søsterdatter
    Helene Sørensdatter, 23, K, Ugift, tjenestepiger husmors stifsøster og søsterdatter.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Rasmussen, 58, M, Gift, Sognepræst
    Ane Elisabeth Ramussen, 36, K, Gift, Hans Kone
    Hans Rasmussen, 14, M, Ugift, Deres Barn
    Else Kathrine Rasmussen, 13, K, Ugift, Deres Barn
    Niels Dyhrberg Rasmussen, 12, M, Ugift, Deres Barn
    Georgine Marie Rasmussen, 10, K, Ugift, Deres Barn
    Christiane Rasmussen, 9, K, Ugift, Deres Barn
    Ane Helvig Rasmussen, 7, K, Ugift, Deres Barn
    Cæcilia Rasmussen, 6, K, Ugift, Deres Barn
    Jens Dalsgaard Rasmussen, 5, M, Ugift, Deres Barn
    Jens Leth Rasmussen, 1, M, Ugift, Deres Barn
    Ane Helvig Dyhrberg, 72, K, Enke, Husmoderens Moder
    Pauline Dyhrberg, 32, K, Ugift, Husmoderens Søster
    Georgine Marie Dyhrberg, 30, K, Ugift, Husmoderens Søster.

Astrid Christiane Andersen

K, f. 6 oktober 1912
Senest redigeret=12 Dec 2019
     Astrid Christiane Andersen blev født 6 oktober 1912 i Klintholm, Magleby, Mønbo, Præstø. Hun var datter af Hans Andersen og Hansine Martine Thomsen. Astrid Christiane Andersen blev døbt 17 november 1912 i Magleby Kirke, Magleby, Mønbo, Præstø.1 Hun blev konfirmeret 3 oktober 1926 i Vedbæk Kirke, Enrumvej 30, Vedbæk, København.1
Far-Nat*Hans Andersen f. 1 Sep 1879
Mor-Nat*Hansine Martine Thomsen f. 21 Dec 1875

Barn af Astrid Christiane Andersen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Husassistent hos inspektør Poul Claudius Nielsen.

Andreas Frederik Rudbech Bruun1

M, f. 7 september 1796, d. 6 oktober 1848
Tom Brøndsted fortæller:

Andreas Frederik Rudbech Bruun var løjtnant og postfører samt 1823-1830 konstitueret vejer, måler og vrager i Aalborg. 1826 postfører på ruten Kolding-Aalborg og 1839 på ruten Kolding-Hamburg. Bror til Fritz Bruun.

Faderen var Johan Jacob Bruun, postmester. Født 28. juni 1770 i København. Død 29. april 1842 i København. Oberstløjtnant, senere postmester i Aalborg. ~ 11. september 1795 med Christine Margrethe VON BÜLOW (1775-1851). Fænrik 1788, løjtnant ved det 3. jyske infanteriregiment 1789, landmålereksamen 1794, generaladjudant og løjtnant ved den kommanderende general Moltke i Jylland 1802, stabskaptajn 1804 og major 1807. Var i krigen 1807-14 ansat ved generalkommandoen med station i Randers. 1807 var han beskikket til kongelig postmester i Aalborg, men han overtog først denne post sommeren 1814, da forgængeren døde.

I Aalborg blev han kendt som en "dygtig og i alle kredse agtet embedsmand". I 1824 blev han imidlertid suspenderet og 1829 afgik han ifølge højesterets dom. Baggrunden (skildret i Aalborgbogen 1971 s. 60 f.) var et uventet besøg af de kongelige revisorer i Aalborg i 1824. Stiftsamtmand Frederik Moltke lånte et betydeligt beløb i toldboden hos J.J. Bruun for at undgå en "højst pinagtig situation". Men uheldigvis begyndte visitationen netop i toldboden, hvor man konstaterede den klækkelige manko. Moltke nægtede at have modtaget pengene, og J.J. Bruun sad i kastelfængslet i København i "mange år". Den rette sammenhæng var imidlertid almindelig kendt, og Frederik VI skal have ytret: "Jeg har megen agtelse for den mand (J.J. Bruun), thi jeg ved, at han lider for en andens brøde, - men jeg kunne ikke frelse ham. Den skyldige må Han deroppe dømme".
Senest redigeret=15 Aug 2016
     Andreas Frederik Rudbech Bruun blev født 7 september 1796 i Ålborg. Han blev døbt 18 oktober 1796 i Vor Frue Kirke, Vor Frue Plads 1, Ålborg. Han var premierløjtnant. Andreas blev gift 8 maj 1819 i Ålborg med Theodora Ferdinandine Beate Karmark.2 Andreas Frederik Rudbech Bruun var 1 januar 1827 postfører på ruten Kolding-Ålborg. Han døde 6 oktober 1848 i København i en alder af 52 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Nørregade, Ålborg3
Folketælling1834Torvet, Kolding4
Folketælling1840Låsbygade, Kolding5
Folketælling1845Vestergade, Kolding6

Barn af Andreas Frederik Rudbech Bruun og Theodora Ferdinandine Beate Karmark

Kildehenvisninger

  1. [S332] Toke Nørby, DDPE.
  2. [S344] Nygaards sedler.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Joh: Jacob Brun, 30, Gift, Leutenant ved Regimentet, Hosbond, M
    Christine Magrethe, 25, Gift, , hans Kone, K
    Andreas F. Rubein, 4, Ugift, , deres Søn, M
    Adam Ludwig Uldriek, 3, Ugift, , deres Søn, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Bruhn, 38, Gift, Lieutenant og Postfører, M,
    Theodore Ferdinandine Karmark, 36, Gift, Hans Kone, K,
    Jacob Bruhn, 14, Ugift, Deres Børn, M,
    Lovisa Bruhn, 11, Ugift, Deres Børn, K,
    Peter Bruhn, 9, Ugift, Deres Børn, M,
    Erik Bruhn, 7, Ugift, Deres Børn, M,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas F. R. Bruun, 44, Gift, Lieutenant og Postfører, M,
    Theodora F. B. Karmark, 42, Gift, Hans Kone, K,
    Johan Jacob Bruun, 20, Ugift, Deres Børn, M,
    Jens Peter K. Bruun, 15, Ugift, Deres Børn, M,
    Jacob C. J. H. G. Bruun, 5, Ugift, Deres Børn, M,
    Frederikke Louise Bruun, 18, Ugift, Deres Børn, K,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Bruun, 49, Gift, postfører, Aaborg,
    Theodore Karmark, 46, Gift, hans kone, do [Aaborg],
    Lovise Bruun, 21, Ugift, hans børn, do [Aaborg],
    Gundelack Bruun, 9, Ugift, hans børn, Kolding,.

Johan Balthasar Bruun1,2

M, f. 7 november 1854, d. 21 december 1915
Senest redigeret=24 Jun 2017
     Johan Balthasar Bruun blev født 7 november 1854 i Tugthuset, Horsens. Han var søn af Frederik Bruun og Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen. Johan Balthasar Bruun blev døbt 31 maj 1855 i Horsens.3 Johan blev uddannet som smedesvend i 1873 på Horsens. Han var i 1879 lærer ved latinskolen i Vejle. Han tog eksamen som cand. polyt. i 1879. Han var september 1880 bestyrer af et dampbødkeri i København. Han var maj 1881 bestyrer af en gærfabrik i København. Han var i 1882 bestyrer af en gærfabrik i Carlisle, England. Johan blev gift 27 april 1882 i Skt. Hans Kirke, Skt. Hans Plads 1, Odense, med Johanne Jacobsen, datter af Johannes Erasmus Jacobsen og Suzette Wilhelmine Jensen.3 Johan Balthasar Bruun var 1 december 1883 surnummerær aspirant ved Statsbanerne. Han var i 1885 fuldmægtig ved Statsbanerne. Han var i 1887 maskininspektør og leder af lokomotivtjenesten på Sjælland. Han var 1 april 1893 maskiningeniør ved Statsbanernes maskinafdeling.4 Han var 1 april 1893 regnskabsfører og materialforvalter under linieforvaltningernes baneafdeling ved Statsbanerne.4 Johan blev gift 29 april 1903 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Marie Nielsine Bruun, datter af Jens Peter Karmark Bruun og Ingeborg Marie Sidenius. Johan Balthasar Bruun døde 21 december 1915 i Frederiksberg, København, i en alder af 61 år. Han blev bisat på Vestre Kirkegård.

Folketællinger og boliger

Bolig1883København
Folketælling1885Schacksgade 3, København5
Boligfør 1 november 1905Roskilde
Bolig1 november 1905Havnegade 11, København6
Folketælling1906Havnegade 11, København7
Bolig1 november 1907Rysensteensgade 1, København6
Far-Nat*Frederik Bruun f. 22 Jul 1816, d. 21 Dec 1891
Mor-Nat*Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen f. 31 Maj 1823, d. 10 Mar 1899

Familie: Johan Balthasar Bruun og Johanne Jacobsen

Familie: Johan Balthasar Bruun og Marie Nielsine Bruun

Kildehenvisninger

  1. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Bruun, Johan Balthasar, 1854—1915, Statsbaneingeniør, Kommissionsformand.

    F. 7. Nov. 1854 i Horsens, d. 21. Dec. 1915 paa Frbg., begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Fængselsinspektør, senere -direktør og Justitsraad Frederik (Frits) B. (s. d.) og Hustru.

    Gift 1° 27. April 1882 i Odense med Johanne Jacobsen, f. 28. Marts 1862 i Odense, d. 11. Maj 1895 i Kbh., D. af Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Johannes Erasmus J. (1830-92) og Suzette Vilhelmine Jensen (1833—1907). 2° 29. April 1903 paa Frbg. med Marie Nielsine Bruun, f. 21. Juli 1862 i Maribo, D. af cand. jur., senere Overretssagfører Jens Peter Karmark B. (1825—95, gift 2° 1867 med Henrikke Theodora Johanne Karmark, 1832—1903) og Ingeborg (Inga) Marie Sidenius (1832—-65).

    B. kom 1870 i Smedelære i sin Fødeby og blev Svend 1873. 1874 tog han polyteknisk Adgangseksamen, og 1879 blev han polyteknisk Kandidat som Maskiningeniør. Efter Eksamen var han til Sept. 1880 Lærer ved Latinskolen i Vejle, derefter var han til April 1881 Bestyrer af et Dampbødkeri i Kbh., fra Maj 1881 til 1882 bestyrede han en Gærfabrik i Kbh., og 1882—83 var han Bestyrer af en Gærfabrik i Carlisle i England, som han selv havde været med til at bygge. 1. Dec. 1883 kom han i Statsbanernes Tjeneste som surnummerær Aspirant. 1885 blev han Fuldmægtig og 1887 Maskininspektør og Leder af Lokomotivtjenesten paa Sjælland. Da den sjællandsk-falsterske og den jysk-fynske Maskinafdeling blev sluttet sammen 1892, blev B. 1. Okt. s. A. meget mod sin Villie overflyttet til Baneafdelingen som Regnskabsfører og Materialforvalter, en Stilling, der slet ikke svarede til hans Kvalifikationer. Imidlertid kom der hurtigt en Opgave, som lagde Beslag paa alle hans Kræfter. Anvendelsen af elektrisk Stations- og Togbelysning var nu begyndt at blive almindelig, og der var Værker i Kbh. og Aarhus under Maskinafdelingen, mens det nye Anlæg i Helsingør laa under Baneafdelingen. Fra 1. April 1894 samledes imidlertid Statsbanernes Belysnings- og Opvarmningsanlæg under en fælles Ledelse, og den hertil oprettede nye Maskiningeniørstilling besattes med B., der beklædte Stillingen, til han 1. April 1909 udtraadte af Statsbanernes Tjeneste. Han bestred sin Stilling med stor Dygtighed; en Tid lang var Statsbanernes Togbelysning forud for Udlandets. De første Forsøg hermed havde B. allerede gjort 1891, mens han var Maskininspektør, og paa dette Tidspunkt var det kun meget faa Baner i Udlandet, der havde forsøgt dette. B. udfoldede ogsaa en betydelig litterær Virksomhed; han var Medarbejder ved inden- og udenlandske Fagtidsskrifter, ved Salmonsens Leksikon og ved »Opfindelsernes Bog« og udgav selv »Elektrisk Belysning i Teori og Praksis« (1896), hvis 3. Udg. kom 1903 under Titelen »Elektriske Anlæg til Stærkstrøm «. B. blev af Ministeriet for offentlige Arbejder udnævnt til Medlem af den 1905 nedsatte Kommission, der forberedte Stærkstrømsloven af 1907, og blev efter Poul la Cours Død 1908 Formand for den 1. Juni 1907 nedsatte Elektricitetskommission; han konstitueredes 22. Maj 1908 og udnævntes 1. April 1909 samtidig med sin Afgang fra Statsbanerne. Ligeledes blev han Formand for den 1911 af samme Ministerium nedsatte Kommission angaaendc Elektrificeringen af Boulevardbanen og af Kbh.s Nærtrafik, idet han havde arbejdet med denne Opgave siden Midten af Halvfemserne. Kommissionens Betænkning kom 1915. 1913 blev han Medlem af Kommissionen angaaende Sikkerhedsforholdene ved Statsbanerne. Af Patentkommissionen var han Medlem fra dens Oprettelse 1894.

    R. 1904. DM. 1912.

    Tegning af Knud Agger.

    Elektroteknisk Tidsskrift, 1905. C. Sæbye i Ingeniøren, 1916, S. 1 f. Teknisk Tidsskrift, 1916, S. 4 ff. Elektricitetskommissionen 1907—32, 1932.

    Povl Vinding.
  2. [S313] Georg Dithmer, Dansk Civilingeniørstat 1955.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S617] Ingeniøren, online.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Balthasar Bruun, 30, Gift, Cand.polyt.Fuldmægtig ved sjæl.Statsbaner, Horsens, , Husfader, Folkekirken, M, Kjøbenhavn
    Johanne Bruun, 22, Gift, Odense, Husmoder, Folkekirken, K,.
  6. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Frederik Bruun1

M, f. 22 juli 1816, d. 21 december 1891
Fritz Bruun blev 1845 assistent og 1850 direktør ved Viborg Straffeanstalt, 1853 inspektør ved den nyopførte straffeanstalt i Horsens, 1859 overinspektør for fængselsvæsenet og chef for justitsministeriets fængselskontor. Formodentlig er han med familien flyttet til Københavnsområdet straks ved tiltrædelsen i 1859.

Hans indflydelse på dansk fængselsvæsen betegnes som 'meget betydelig ... Særlig må fremhæves hans indsats for gennemførelsen af det såkaldt progressive system, efter hvilket straffuldbyrdelsen tilrettelægges i forskellige stadier med stigende grad af frihed og fællesskab'. Foruden flere artikler om fængselsvæsenet udgav han 1867 bogen 'Fuldbyrdelse af Strafarbeide', der blev oversat til tysk.

Senest redigeret=15 Apr 2014
     Frederik Bruun var justitsraad, direktør i Statens Fængselsvæsen. Han blev kaldt Fritz. Han blev født 22 juli 1816 i Ålborg. Han blev døbt 7 december 1816 i Ålborg. Han tog eksamen som student i 1837 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.2 Han tog eksamen som cand. theol. 23 januar 1844. Frederik blev gift 4 september 1850 i Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, Roskilde, med Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen. Frederik Bruun døde 21 december 1891 i Norgesminde, Gentofte, Sokkelund, København, i en alder af 75 år. Han blev bisat fra Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København.3

Barn af Frederik Bruun og Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen

Kildehenvisninger

  1. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Bruun, Frederik (Fritz), 1816—91, Fængselskyndig. F. 22. Juli 1816 i Aalborg, d. 21. Dec. 1891 paa Norgesminde, Gentofte Sogn, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Oberstløjtnant, Toldkasserer Johannes Jacob B. (1770—1842) og Christiane Margrethe Bülow (1775—1851). Gift 4. Sept. 1850 i Roskilde med Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen, f. 31. Maj 1823 i Aalborg, d. 10. Marts 1899 i Kbh., D. af Kaptajnløjtnant, senere Toldinspektør og Generalkrigskommissær Broder Knud Brodersen W. (1787—1867) og Karen Magdalene Fangen (1793—1869).

    B. blev Student 1837 fra Herlufsholm, cand. theol. 1844, blev 1845 Assistent ved Viborg Straffeanstalt, 1850 Inspektør sst., 1853 ved den nyopførte Straffeanstalt i Horsens, foretog 1858 en Rejse til Udlandet for — med Forholdene paa Vridsløselille for Øje — at studere Ordningen af Cellefængsler, blev 1859 Leder af Vridsløselille Cellefængsel, 1861 definitivt forflyttet dertil, var 1873—90 Inspektør for Straffeanstalten for Kvinder paa Christianshavn.

    1858 blev han Medlem af en under A. F. Tschernings Forsæde nedsat Kommission til Overvejelse af Straffeanstalternes finansielle og økonomiske Stilling og 1859 C. N. Davids Efterfølger som Styrer af Danmarks Fængsler, først som Overinspektør, senere som Chef for det under Justitsministeriet sorterende Fængselskontor. Det var David, der havde »opdaget« B., og denne førte som Fængselsmand de af hans Forgænger indledede Reformer videre.

    Det var B.s Kongstanke, at en moralsk Opdragelse, som fremkalder Liv og Virksomhed, som udvikler Fangens Karakter, som lærer ham at kende sig selv og sine Svagheder, som vækker og befæster Tilliden til sig selv og sin egen Kraft, ikke kan udføres, hvor Frihedsberøvelsen, Tugten og Tvangen er den samme paa Straffens første og sidste Dag, og ikke naas der, hvor Fangen bestandig maa forholde sig passiv. Det var de Tanker, der laa til Grund for det progressive Straffesystem, hvis Indførelse i Danmark skyldes B.

    Han var Fader til den kgl. Anordning af 13. Febr. 1873 angaaende Fuldbyrdelsen af Strafarbejde i Fællesskab, og det faldt i hans Lod at gennemføre Straffeloven af 10. Febr. 1866 paa Fængselsvæsenets Omraade. Ogsaa Arresthusenes Mangler søgte B. at afhjælpe, og han havde et klart Blik for Fængselsselskabernes Opgaver og Betydning. Sine rige Erfaringer som Fængselsmand nedlagde B. foruden i embedsmæssige Indberetninger o. 1. i sit Skrift »Om Fuldbyrdelse af Strafarbeide« (1867), oversat paa Tysk af J. A. Elvers i »Blåtter fur Gefangniskunde«, IV, 1868—69, S. 283—644 (ogsaa som Særudgave 1869), der indtager en smuk Plads i europæisk Faglitteratur. I »Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen og øvrige penitentiære Institutioner« (IV, 1881) drøftede han i Afhandlingen »Om Aarsagerne til og Midlerne imod Tilbagefald« et af den moderne Kriminologis mest brændende Spørgsmaal. Af historisk Interesse er hans Fremstilling af det danske Fængselsvæsens Udvikling til 1840 i »Actes du congrés pénitentiaire de Rome (1885)«, II, 1 (1888), S. 257—-310, medens Tidsrummet fra 1840 behandledes af Goos; i »Juristen« (1922) og i »Nordisk Tidsskrift for Strafferet«, XI (1923) har Sigurd Bruun efter Optegnelser af B. offentliggjort Artiklen »Et dansk Fængsel før Fængselsreformen«.

    B. deltog i forskellige af de mellemfolkelige Fængselskongresser, bl. a. i London og Stockholm. Baade ved sin personlige Optræden og ved sin anerkendte Dygtighed skabte han sig et kendt og anset Navn, ikke alene i den nordiske Penitentiærforening, men i hele det internationale Fængselssamfund. Han var en praktisk og sundt skuende Begavelse, ingen stuelærd Teoretiker, ingen fremfusende eller radikal Reformator eller Eksperimentator, men en Mand, der i Tanke og Virke fulgte Sætningen »Festina lente«.

    Justitsraad 1860.

    R. 1864. DM. 1878. K.2 1890.

    Maleri af Aug. Jerndorff ca. 1890 i Privateje. Blyantstegning af E. Fortling paa Fr.borg. Litografi af samme 1862.

    C. Goos i Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen og praktisk Strafferet, XIII, 1890, S. 2-12. Samme: F. B. Notice biographique, 1890 (ogsaa paa Italiensk). Cab. i Ill. Tid. 3. jan. 1892.
    Frantz Dahl.
  2. [S71] Albert Leth & G. L. Wad, Dimitterede fra Herlufsholm.
  3. [S41] Gravsten.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Bruun, 18, Ugift, Disciple i Herlufsholms Skole,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christine Maria Bruun, 69, Enke, Obertslieutenantinde, har pension, K, Kolding, Eva Henriette Bruun, 29, Ugift, Hendes datter, K, Aalborg, Frederik Bruun, 27, Ugift, Hendes søn, cand. theol, M, Aalborg, Hans Peter Kofoed Møller, 35, Gift, Cancellist, M, København, Juliane Maria Møller født Bruun, 32, Gift, Hans kone, K, Randers,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Bruun, 68, Gift, Fængselsdirektør, Aalborg, Taget ophold i København som 56 Aarig, Husfader, M, København
    Elisabeth Catharine Thalitta Bruun Født Wigelsen, 61, Gift, Aalborg, Taget ophold i København som 49 Aarig, Husmoder, K, København
    Johan Jacob Bruun, 33, Ugift, Muremester, Viborg, Taget ophold i København som 26 Aarig, Søn, M, København
    Broder Wigelsen Bruun, 31, Gift, Tandlæge, Viborg, Taget ophold i København som 30 Aarig, Søn, M, København
    Signe Bruun Født Kugler, 28, Gift, Svendborg, Taget ophold i København som 28 Aarig, Svigerdatter, K,
    Emil Viktor Schru Bruun, 20, Ugift, Cand. phil, Vridsløselille, Taget ophold i København som 8 Aarig, Søn, M, København
    Antoinette Wilhelmine Mathilde Wigelsen, 58, Ugift, København, Søster til sin, K,
    Emmy Augusta Wigelsen, 53, Ugift, Lærerinde på Straffeanst., København, Husmoder, K, København
    Constance Emilie Dorthea Bruun, 17, Ugift, København, Tyende, K,
    Eva Henriette Møller Født Bruun, 70, Gift, Aalborg, Taget ophold i København som 65 Aarig, Husmoder, K,.

Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen

K, f. 31 maj 1823, d. 10 marts 1899
Senest redigeret=9 Mar 2008
     Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen blev født 31 maj 1823 i Ålborg. Elisabeth blev gift 4 september 1850 i Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, Roskilde, med Frederik Bruun. Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen døde 10 marts 1899 i København i en alder af 75 år. Hun blev bisat fra Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Straffeanstalten, Christianshavns Torv 1, Christianshavn, København

Barn af Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen og Frederik Bruun

Kildehenvisninger

  1. [S41] Gravsten.

Theodora Ferdinandine Beate Karmark

K, f. 1798, d. 1881
Senest redigeret=3 Apr 2010
     Theodora Ferdinandine Beate Karmark blev født i 1798. Theodora blev gift 8 maj 1819 i Ålborg med Andreas Frederik Rudbech Bruun.1 Theodora Ferdinandine Beate Karmark døde i 1881.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Sohngårdshol, Nørre Tranders, Fleskum, Ålborg3
Folketælling1834Torvet, Kolding4
Folketælling1840Låsbygade, Kolding5
Folketælling1845Vestergade, Kolding6
Folketælling1850Nørrevold, København7

Barn af Theodora Ferdinandine Beate Karmark og Andreas Frederik Rudbech Bruun

Kildehenvisninger

  1. [S344] Nygaards sedler.
  2. [S367] Smidth Familien, online http://www.smidths.dk
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Theodorus Adeler, 56 , Gift, Huusholder, Kammer Herre og Søe-Capitain og Eyer,
    Ferdinandine Jacobine Bentzen, 49 , Gift, Hans Kone,
    Jens Karmark, 45 , Gift, Forvalter,
    Johanne Margrethe Pedersdatter, 40 , Gift, Hs Kone,
    Jens Peter Karmark, 7 , Ugift, Deres Børn,
    Theodora Karmark, 3 , Ugift, Deres Børn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Bruhn, 38, Gift, Lieutenant og Postfører, M,
    Theodore Ferdinandine Karmark, 36, Gift, Hans Kone, K,
    Jacob Bruhn, 14, Ugift, Deres Børn, M,
    Lovisa Bruhn, 11, Ugift, Deres Børn, K,
    Peter Bruhn, 9, Ugift, Deres Børn, M,
    Erik Bruhn, 7, Ugift, Deres Børn, M,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas F. R. Bruun, 44, Gift, Lieutenant og Postfører, M,
    Theodora F. B. Karmark, 42, Gift, Hans Kone, K,
    Johan Jacob Bruun, 20, Ugift, Deres Børn, M,
    Jens Peter K. Bruun, 15, Ugift, Deres Børn, M,
    Jacob C. J. H. G. Bruun, 5, Ugift, Deres Børn, M,
    Frederikke Louise Bruun, 18, Ugift, Deres Børn, K,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Bruun, 49, Gift, postfører, Aaborg,
    Theodore Karmark, 46, Gift, hans kone, do [Aaborg],
    Lovise Bruun, 21, Ugift, hans børn, do [Aaborg],
    Gundelack Bruun, 9, Ugift, hans børn, Kolding,.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Theodora Bruun, 52, Enke, pension efter hendes afdøde mand premier lieuntenant og postfører Bruun, K, Aalborg,
    Johan Jacob Bruun, 30, Ugift, student og assistent ved brand assurancen ??, M, Aalborg,
    Frederikke Louise Bruun, 28, Ugift, ---, K, Aalborg,
    Jacob Christian Johan Heinrich Gundelack Bruun, 15, Ugift, ---, M, Kolding,.

Ane Marie Rasmusdatter

K, f. cirka 1799
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Ane blev gift med Lars Christophersen. Ane Marie Rasmusdatter blev født cirka 1799.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834fattighuset, Kirke Syv, Syv, Ramsø, Roskilde1

Barn af Ane Marie Rasmusdatter og Lars Christophersen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ane Marie Rasmusdatter, 35, Separeret, almisselem, K, Sidse Marie Larsdatter, 11, Ugift, Ane Marie Rasmusdatters Børn, hendes ægte, hendes uægte børn, K, Rasmus Larsen, 7, Ugift, Ane Marie Rasmusdatters Børn, hendes ægte, hendes uægte børn, M, Jørgen Johansen, 4, Ugift, Ane Marie Rasmusdatters Børn, hendes ægte, hendes uægte børn, M, Maren Andersen, 3, Ugift, hendes søsters barn, K,.

Marie Emilie Sørensen

K, f. 12 august 1876, d. 28 marts 1916
Senest redigeret=11 Sep 2016
     Marie Emilie Sørensen var koncertsangerinde. Hun blev født 12 august 1876 i København. Hun var datter af Harald Alfred Sørensen og Johanne Augusta Andersen. Marie Emilie Sørensen blev døbt 10 september 1876 i Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København.1 Marie blev gift 1 november 1898 i København med Peter Christian Valdemar Hansen, søn af Peder Christensen Hansen og Emma Severine Jensen.1 Marie Emilie Sørensen døde 28 marts 1916 i København i en alder af 39 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Kristen Bernikows Gade, København2
Folketælling1885Kristen Bernikows Gade 14, København3
Folketælling1901Nybrogade 16, København4
Folketælling1906Ahlefeldtsgade 18, København4
Folketælling1916Dannebrogsgade 1, København4
Far-Nat*Harald Alfred Sørensen f. c 1847, d. 1886
Mor-Nat*Johanne Augusta Andersen f. c 1847

Familie: Marie Emilie Sørensen og Peter Christian Valdemar Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Alfred Sørensen, 33, Gift, Husfader, Lutheran, M, 1872
    Johanne Augusta f. Andersen, 33, Gift, hans Kone, Lutheran, K,
    Thorval Emil Sørensen, 5, Ugift, Søn, Lutheran, M,
    Marie Emilie Sørensen, 3, Ugift, Datter, Lutheran, K,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Alfred Sørensen, 38, Gift, Skomagermester, Kjøbenhavn, Fader, M, ,
    Johanne Augusta Sørensen, 38, Gift, , Kjøbenhavn, Moder, K, ,
    Thorvald Emil Sørensen, 11, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M, ,
    Marie Emilie Sørensen, 8, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, K, ,
    Martin Peter Søren Sørensen, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M, ,.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Iris Nathalie Olga Gilbe

K, f. 25 maj 1894
Senest redigeret=17 Apr 2016

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Holsteinsgade 2, København2
Bolig1 november 1908Livjæger Allé 18, København3
Folketælling1911Livjæger Allé 18, København2
Bolig1 november 1912Fortunstræde 5, København3
Bolig1 maj 1915Sølvgade 6, København3
Far-Nat*Julius Frederik Alexander Gilbe f. 2 Jan 1863, d. 28 Jun 1904
Mor-Nat*Amalie Marie Frederikke Martine Olesen f. 25 Feb 1868, d. 1924

Familie: Iris Nathalie Olga Gilbe og Peter Christian Valdemar Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Ane Jensdatter

K, f. cirka 1775, d. 9 januar 1858
Senest redigeret=14 Feb 2009
     Ane Jensdatter blev født cirka 1775 i Visby, Hassing, Thisted. Hun var datter af Jens Christian Hansen og Kirsten Andersdatter. Ane blev gift 26 september 1819 i Visby, Hassing, Thisted, med Thomas Christensen Uhrbrand, søn af Christian Jensen Støvring og Dorthe Marie Jensdatter.1 Ane Jensdatter døde 9 januar 1858 i Visby, Hassing, Thisted. Hun blev bisat fra Visby, Hassing, Thisted, 20 januar 1858.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Visby, Hassing, Thisted2
Folketælling1801Visby, Hassing, Thisted3
Folketælling1834Visby, Hassing, Thisted4
Folketælling1840Visby, Hassing, Thisted5
Folketælling1845Visby, Hassing, Thisted6
Folketælling1850Visby, Hassing, Thisted7
Folketælling1855Visby, Hassing, Thisted8
Far-Nat*Jens Christian Hansen f. c 1745
Mor-Nat*Kirsten Andersdatter f. c 1739

Familie: Ane Jensdatter og Thomas Christensen Uhrbrand

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christian Hansen, 42, Gift, Bonde og gaardbeboer, M, hosbonde
    Kirsten Andersdatter, 48, Gift, K, madmoder
    Anne Jensdatter, 12, , K, deres barn
    Hans Jensen, 8, , M, deres barn
    Niels Jensen, 2, , M, deres barn
    Anders Jensen, 80, Enke, M, konens fader.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christian Hansen, 60, Gift, bonde og gårdbeboer, M, mand
    Kirsten Andersdatter, 63, Gift, K, hans kone
    Hans Christian Jensen, 22, Ugift, M, deres barn
    Niels Jensen, 17, Ugift, M, deres barn
    Anne Jensdatter, 26, Ugift, K, deres barn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thomas Christensen, 45, Gift, Gaardmand, M,
    Ane Jensdatter, 62, Gift, hans kone, K,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thomas Christensen, 51, Gift, Gaardmand,
    Ane Jensdatter, 68, Gift, hans Kone,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thomas Christensen, 56, Gift, Gaardmand, M, Tilsted sogn Thisted amt,
    Ane Jensdatter, 73, Gift, Hans kone, K, Født i sognet,.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Thomas Christensen, 61, gift, Silstrup, Thisted amt, gårdmand
    Ane Jensdatter, 79, gift, her i sognet, hans kone
    Maren Jensdatter, 26, ugift, Silstrup, Thisted amt, tjenestepige.
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Thomas Christensen, 61, gift, Sildstrup, Thisted amt, gårdmand
    Ane Jensdatter, 83, do., her i sognet, hans kone.

Christen Pedersen

M, f. cirka 1783, d. 5 november 1851
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Christen Pedersen blev født cirka 1783 i Sjørring, Hundborg, Thisted. Han var søn af Peder Christensen og Anne Christensdatter. Christen blev gift 22 november 1817 i Tilsted, Hundborg, Thisted, med Maren Christensdatter, datter af Christian Jensen Støvring og Maren Christensdatter. Christen Pedersen døde 5 november 1851 i Silstrup, Tilsted, Hundborg, Thisted. Han blev bisat fra Tilsted, Hundborg, Thisted, 17 november 1851.1
Far-Nat*Peder Christensen f. c 1749
Mor-Nat*Anne Christensdatter f. c 1751

Familie: Christen Pedersen og Maren Christensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Pedersen, 51, Gift, Gaardmand og Kirkeværge, M, Maren Christensdatter, 36, Gift, hans Kone, K, Peder Christian Christensen, 10, Ugift, deres Børn, M, Maren Christensdatter, 8, Ugift, deres Børn, K, Ane Christensdatter, 6, Ugift, deres Børn, K, Jens Christensen, 4, Ugift, deres Børn, M, Udøbt, 1, Ugift, deres Børn, ??,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Pedersen, 57, Gift, Gaardmand og Sognefoged, M, Maren Christensdatter, 42, Gift, hans Kone, K, Peder Christian Christensen, 16, Ugift, deres Børn, M, Maren Christensdatter, 14, Ugift, deres Børn, K, Ane Christensdatter, 12, Ugift, deres Børn, K, Jens Støvring Christensen, 10, Ugift, deres Børn, M, Poul Christensen, 7, Ugift, deres Børn, M,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Pedersen, 62, Gift, Gaardmand, M, Sjørup, Maren Christensdatter, 47, Gift, Hans kone [Christen Pedersen], K, Tilsted, Maren Christensdatter, 19, Ugift, Deres børn [Christen Pedersen og Maren Christensdatter], K, Tilsted, Ane Christensdatter, 17, Ugift, Deres børn [Christen Pedersen og Maren Christensdatter], K, Tilsted, Peder Chr: Christensen, 21, Ugift, Deres børn [Christen Pedersen og Maren Christensdatter], M, Tilsted, Jens Størr: Christensen, 15, Ugift, Deres børn [Christen Pedersen og Maren Christensdatter], M, Tilsted, Poul Christensen, 12, Ugift, Deres børn [Christen Pedersen og Maren Christensdatter], M, Tilsted,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Pedersen, 69, Gift, Sognef., Gaardmd., Huusfader, M, Sjørr. Sogn, Th. Amt, Maren Christensdatter, 51, Gift, hans Kone, K, her i Sog., Peder Chr. Christensen, 26, -, deres Børn, M, her i Sog., Jens Støvr. Christensen ??, 19, -, deres Børn, M, her i Sog., Ane Christensdatter, 22, -, deres Børn, K, her i Sog.,.

Peder Christensen

M, f. cirka 1749
Senest redigeret=20 Mar 2008
     Peder blev gift med Anne Christensdatter. Peder Christensen blev født cirka 1749.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Næstrup, Sjørring, Hundborg, Thisted1
Folketælling1801Næstrup, Sjørring, Hundborg, Thisted2

Barn af Peder Christensen og Anne Christensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Christensen, 38, Gift, Selvejer og boelsbeboer, M, mand Anne Christensdatter, 36, Gift, K, hans kone Christen Pedersen, 6, M, deres barn Karen Pedersdatter, 8, K, deres barn.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Christensen, 52, Gift, boelsbeboer, M, huusbonde Anne Christensdatter, 51, Gift, K, hans kone Karen Pedersdatter, 21, Ugift, K, deres barn Christen Pedersen, 19, Ugift, M, deres barn Jens Pedersen, 11, Ugift, M, deres barn Mads Pedersen, 11, Ugift, M, deres barn Maren Christensdatter, 52, Ugift, spindepige, K, konens syster.

Anne Christensdatter

K, f. cirka 1751
Senest redigeret=20 Mar 2008
     Anne blev gift med Peder Christensen. Anne Christensdatter blev født cirka 1751.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Næstrup, Sjørring, Hundborg, Thisted
Folketælling1801Næstrup, Sjørring, Hundborg, Thisted

Barn af Anne Christensdatter og Peder Christensen

Sidsel Madsdatter

K, f. cirka 1739, d. mellem 1801 og 1806
Senest redigeret=4 Mar 2009
     Sidsel Madsdatter blev født cirka 1739. Sidsel blev gift 13 oktober 1781 i Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing, med Jeppe Clemensen, søn af Clemen Bertelsen Skidenvad og Else Jacobsdatter.1 Sidsel Madsdatter døde mellem 1801 og 1806.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Langerhus, Røns, Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing2
Folketælling1801Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing3

Familie: Sidsel Madsdatter og Jeppe Clemensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jeppe Clemmensen, 33, Gift, Gaardfæster, M, Mand
    Zidsel Madsdatter, 57, Gift, K, Hans kone
    Anne Christensdatter, 24, Ugift, K, af første ægteskab
    Ane D. Christensdatter, 22, Ugift, K, af første ægteskab.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jeppe Clemensen Trellingsgaard, 50, gift, Gaardbeboer og møller, M, husbonde
    Zidsel Madsdatter, 72, gift, K, hans kone.

Lars Christophersen

M
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Lars blev gift med Ane Marie Rasmusdatter.

Barn af Lars Christophersen og Ane Marie Rasmusdatter

Harald Alfred Sørensen

M, f. cirka 1847, d. 1886
Senest redigeret=11 Sep 2016
     Harald Alfred Sørensen var skomagermester. Harald blev gift med Johanne Augusta Andersen. Harald Alfred Sørensen blev født cirka 1847 i København. Han døde i 1886.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Kristen Bernikows Gade, København1
Folketælling1885Kristen Bernikows Gade 14, København2

Barn af Harald Alfred Sørensen og Johanne Augusta Andersen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Alfred Sørensen, 33, Gift, Husfader, Lutheran, M, 1872
    Johanne Augusta f. Andersen, 33, Gift, hans Kone, Lutheran, K,
    Thorval Emil Sørensen, 5, Ugift, Søn, Lutheran, M,
    Marie Emilie Sørensen, 3, Ugift, Datter, Lutheran, K,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Alfred Sørensen, 38, Gift, Skomagermester, Kjøbenhavn, Fader, M, ,
    Johanne Augusta Sørensen, 38, Gift, , Kjøbenhavn, Moder, K, ,
    Thorvald Emil Sørensen, 11, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M, ,
    Marie Emilie Sørensen, 8, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, K, ,
    Martin Peter Søren Sørensen, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M, ,.

Johanne Augusta Andersen

K, f. cirka 1847
Senest redigeret=11 Sep 2016
     Johanne blev gift med Harald Alfred Sørensen. Johanne Augusta Andersen blev født cirka 1847 i København.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Kristen Bernikows Gade, København1
Folketælling1885Kristen Bernikows Gade 14, København2

Barn af Johanne Augusta Andersen og Harald Alfred Sørensen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Alfred Sørensen, 33, Gift, Husfader, Lutheran, M, 1872
    Johanne Augusta f. Andersen, 33, Gift, hans Kone, Lutheran, K,
    Thorval Emil Sørensen, 5, Ugift, Søn, Lutheran, M,
    Marie Emilie Sørensen, 3, Ugift, Datter, Lutheran, K,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Alfred Sørensen, 38, Gift, Skomagermester, Kjøbenhavn, Fader, M, ,
    Johanne Augusta Sørensen, 38, Gift, , Kjøbenhavn, Moder, K, ,
    Thorvald Emil Sørensen, 11, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M, ,
    Marie Emilie Sørensen, 8, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, K, ,
    Martin Peter Søren Sørensen, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, Barn, M, ,.

Julius Frederik Alexander Gilbe1

M, f. 2 januar 1863, d. 28 juni 1904
Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn,
den 24. December


Overretsprokurator Steinthal som Aktor

mod

Føreren af Dampskibet "Norge": Kaptajn Valdemar Joh. Gundel og
Bestyrelsen og Direktionen for det forenede Dampskibsselskab
paa dettes Vegne.

(Defensor for Kapt. Gundel: Overretssagfører Sinding).

(Defensor for det forenede Dampskibsselskabs Bestyrelse og Direktion:
Overretssagfører L. Simonsen).

Føreren af S/S "Norge", som den 28de Juni 1904 grundstødte og sank ved Rockall med Tab af mange Menneskeliv, ansees ved Uforsigtigheder og feilagtige Handlinger at have bidraget til at fremkalde og forøge den stedfundne Ulykke. Retten finder imidlertid tillige, at disse Feil og disse Uforsigtigheder, uanseet Følgerne, ikke kan siges at have været af en saadan Størrelse og en saadan Natur, at der bor idømmes Kapteinen nogen Straf efter Sølovens § 293. Retten tog i saa Henseende tillige væsentligt Hensyn til saavel den Maade, hvorpaa Kapteinen til det sidste bestræbte sig for med Ro at opfylde sine Pligter, indtil han selv gik ned med Skibet, hvorefter han kun ved et mærkeligt Held blev reddet, og endnu mere til den aandelige Lidelse, som selve Ulykken maa antages at have paaført ham. Derimod finder Retten at maatte idømme Kapteinen Sagens Omkostninger.

Den 28de Juni d. A. Kl. ca. 8/4 Formiddag stødte S/S "Norge", tilhørende det forenede Dampskibsselskab, hvilken Damper plejede at sejle som Udvandrerskib paa New York, og som da var paa Vej dertil, paa "en undersøisk Hindring" ("a submarine obstruction") paa "Rockall Banken" og sank kort efter, hvorved ikke blot Skibet og dets Ladning gik til Grunde, men 45 af dets Besætning (paa 69 Personer) og 584 Passagerer af 727 druknede; kun 24 af Besætningen og 143 Passagerer (deraf, saa vidt vides, 16 Kvinder, 36 Børn og 91 Mænd) bleve reddede.

Efterhaanden som de reddede af Besætningen kom hertil, bleve de afhørte her ved Retten, der tillige ad anden Vej søgte i saa stort Omfang som muligt at tilveiebringe Oplysning om de med Ulykken forbundne Forhold, hvorved imidlertid ikke blot den Omstændighed lagde Hindringer i Vejen, at Forholdene ved Rockall Banken ere ret ubekendte, men hvortil ogsaa bidrog at ikke blot Skibets Dagbøger, Deviationstabeller og andre Papirer vare gaaede tabte, men at, foruden flere Matroser og samtlige 4 Maskinmestre, tillige 1ste Styrmand, der netop havde Vagt, da Ulykken indtraf, druknede. (Kaptajnen blev derimod reddet og ligeledes 2den og 3die Styrmand).

Efter at det egentlige Søforhør var blevet sluttet, blev der af Formanden paa Rettens Vegne den 22de August tilstillet Anklagemyndigheden en Udskrift af samme med tilhørende Bilag, idet det bemærkedes, at han og de Medlemmer, som havde deltaget i Søforhøret, under Hensyn baade til Ulykkens Omfang og til samtlige de med den i Forbindelse staaende Forhold ansaa det for at være rigtigt og af Betydning, at der - ganske bortset fra hvorvidt der vilde kunne blive Tale om at gøre Ansvar gældende mod nogen i den Anledning - af det Offentlige rejstes Tiltale mod Skibets Fører af dets Rhederi, for at det ved Dom kunde blive afgjort, om nogen af de Paagældende havde tilsidesat eller forsømt sine Pligter med Hensyn til Skibet paa en Maade, der havde bidraget til at fremkalde eller forøge Ulykken.

Idet Anklagemyndigheden tog denne Henstilling til Følge, beskikkede den Overretsprokurator Steinthal til som Aktor at foretage det i saa Henseende videre fornødne, og har han derpaa i Henhold til den givne Ordre den 25de Oktober d. A. indstævnet Føreren af "Norge": Kaptajn Valdemar Johannes Gundel og Bestyrelsen og Direktionen for det forenede Dampskibsselskab paa dettes Vegne, idet han har anført Navnene paa samtlige 6 daværende Medlemmer af Bestyrelsen - hvoraf iøvrigt det ene er afgaaet ved Døden inden Paadømmelsen - og de 3 Medlemmer af Direktionen til at lide Dom til Straf for Tilsidesættelse og Forsømmelse af Pligter med Hensyn til Skibet paa en Maade, der har bidraget til at fremkalde eller forøge den Skibet tilstødte Ulykke, og idet han derhos har paastaaet de Tiltalte dømte til at betale Sagens Omkostninger. Medens Overretssagfører Sinding har givet Møde for Kaptajn Gundel som beskikket Defensor, har det forenede Dampskibsselskab ved dets Bestyrelse og Direktion ladet møde ved Overretssagfører L. Simonsen som af dem privat antagen Defensor, og have begge disse Defensorer nedlagt Paastand paa fuldstændig Frifindelse af hver især af de Tiltalte, for hvem de have givet Møde, saaledes at Sagens Omkostninger for deres Vedkommende afholdes af det Offentlige. Aktor og den beskikkede Defensor have derhos paastaaet sig tilkendt Salær.

Foreløbig skal det bemærkes, at det under Proceduren for Dampskibsselskabets Vedkommende er anført, at, hvis der overhovedet, hvad der samtidig er benægtet, kunde være Tale om Ansvar for Pligtforsømmelser med Hensyn til Dampskibet "Norge", kunde saadant Ansvar i det foreliggende Tilfælde i alt Fald ikke paahvile Selskabets Bestyrelse eller Direktion, men maatte da eventuelt falde foruden paa Skibets Fører dels paa forskellige Funktionærer ved Selskabet, dels, jfr. § 1 i Reglementet for Tilsyn med Befordring af Udvandrere af 28de Marts 1870, paa den Agent, hvem Tilladelse til saadan Befordring til Nordamerika med Selskabets Skibe, derunder "Norge", er meddelt af Justitsministeriet den 17de Oktober 1898, se Tilladelsens §§ 3 og 4. Retten finder dog, som Sagen foreligger, slet ikke Anledning til at komme ind derpaa, idet det kun skal fremhæves, at, selv om der kunde være Tale om saadant Ansvar for andre ved Selskabet ansatte og særlig ogsaa, for den nævnte Agent, vilde dette ikke i og for sig, jfr. Sølovens § 292, sidste Stykke, og Lovene og Bekendtgørelserne om Tilsyn med Dampfartøjer, kunne frigøre Rhederiet, ): Selskabet, for tillige at have saadant Ansvar. Det er dernæst endvidere paa Forhaand paa Selskabets Vegne fremhævet, at Aktionsordren formentlig er uklar, da et Aktieselskab som saadant ikke kan tiltales til Straf og dets Bestyrelse og Direktion heller ikke som saadan kan straffes paa dets Vegne, dog med Tilføjende, at der ikke ønskes bygget nogen Frifindelsespaastand derpaa, idet Bestyrelsens og Direktionens Medlemmer intet havde imod, at Aktionsordren eventuelt opfattedes som sigtende til dem personlig og enkeltvis, og det uagtet de ikke vare blevne afhørte eller havde haft Lejlighed til at udtale sig. Retten finder imidlertid heller ikke, som Sagen foreligger, og ganske bortset fra den nysnævnte Indrømmelse, Anledning til nu at komme ind derpaa, saa længe det ikke i første Række er afgjort, om der overhovedet foreligger nogen Pligtforsømmelse ved den stedfundne Udsendelse af "Norge". Dog maa Retten, næst ogsaa her at henvise til de nysanførte Lovbestemmelser, bemærke, at, ligesom der var givet Selskabet Lejlighed til uafbrudt at være repræsenteret ved dets Skibsinspektør, saaledes er der fra Rettens Side skriftlig blevet indhentet en Mængde Oplysninger fra Selskabet om de herhen hørende Forhold, som dets Direktion ogsaa uden videre i stort Omfang har meddelt, uden at udtale noget Ønske om at fremkomme med mere eller om at faa Adgang til at afgive mundtlige Forklaringer.

Efter hvad der er oplyst, var "Norge" blevet bygget i 1881 i Glasgow af Stephen & Sons af Jærn og fra først af bestemt til at bruges som Udvandrerskib af et hollandsk eller belgisk Firma. I 1889 blev det imidlertid af det omtalte Firma solgt til det da her bestaaende saakaldte "Thingvallaselskab", men overgik i 1898 tilligemed det nævnte Selskabs øvrige Skibe til det forenede Dampskibsselskab. Det havde i al den Tid, hvori det var hjemmehørende her, været brugt som Udvandrerskib til New York og tilbage. Det undergik i 1901/1902 en større Reparation i Helsingør. Skibet var 337,6' langt, 40,8' bredt og 30,2' samt 35' dybt (sædvanlige engelske Kendingsmaal) og var forsynet med en Maskine paa 1500 indicerede Hestes Kraft, hvormed det under normale Forhold, naar Maskinen gik med fuld Kraft frem, gjorde en Fart af henved 11 Kvartmil i Timen (ca. 43 i 4 Timer). Dets Bruttotonnage var 3318, dets Netto 2121 Tons. Skibet havde 5 vandtætte Skotter, der strakte sig fra Køl til Hoveddæk (1 Kollisionsskot helt forude, 1 mellem Lastrum Nr. 2, hvilket Rum under Garneringen gik i ét med Lastrum Nr. 1, og Højtanken, 1 med 3 á 4 vandtætte Døre mellem denne og Maskinen, 1 agten for Maskinen og 1 endelig agten for det agterste Lastrum); der var derhos endnu 1 vandtæt Skot i den skarpe Del af Agterskibet, men som kun naaede op til Mellemdækket. Skibet havde derhos dobbelt Bund agten fra og til Højtanken, men derimod ikke foran for denne. Det havde Klasse 1 3/3 1 - 1* i Bureau Veritas, senest fra August 1901 for 4 Aar, men det var ikke optaget mellem de Skibe i sammes Register, som kunde flyde med et hvilketsomhelst Rum fyldt med Vand.

Skibet var den 26de Februar 1904 blevet underkastet det ved Loven af 13de Februar 1903, jfr. Bekendtgørelse af 5te Oktober s. A. om Tilsyn med Dampfartøier, foreskrevne aarlige Eftersyn, og der var derhos tillige den 22de Juni 1904 blevet foretaget den for Udvandrerskibe bestemte Undersøgelse af samme, hvorefter det, da enkelte derved forefundne Mangler vare blevne afhjulpne, havde faaet den fornødne Udklareringsattest med Ret til at have indtil 800 Personer ombord.

Det er derhos oplyst, at Skibet ved sin Afgang herfra var forsynet med fornødne Loddeapparater og Patentlog (denne skal sædvanlig have vist en 4 % for meget) og med 4 Kompasser, hvoraf det ene (et Lord Kelvins), hvorefter der altid styredes, var anbragt i et særligt Hus paa øverste Bro (efter Opgivende meget godt), medens det andet var opstillet i Bestiklukafgangen paa nederste Bro (dette - et Spritkompas - var paa Grund af Jærndele i Nærheden mindre paalideligt, men blev dog for Kontrollens Skyld stadig sammenholdt med Hovedkompasset). Det 3die og 4de Kompas opbevaredes derimod i selve Bestiklukafet som Reserve. Kompasserne vare paa Grund af indtrufne Omstændigheder senest blevne undersøgte af den sædvanlige udenfor staaende Kontrollør i Januar 1903. De vare blevne fundne i Orden, og, ligesom Kaptajnen selv skal have omkompenseret dem i Januar 1904, saaledes skal der ogsaa efter den Tid stadig og endnu daglig paa den den 22de Juni d. A. begyndte Rejse være foretaget nøjagtige Deviationsundersøgelser, hvorved alt fandtes i Orden, og der kun var meget ringe Deviationer.

Endvidere fremgaar det af de omtalte Eftersyn og af, hvad der iøvrigt foreligger, at der ved Skibets Afgang herfra den 22de Juni var 8 Baade ombord, en Redningsflaade, bestemt til 25 Personer, 843 Redningsbælter og 10 Redningskranse foruden de sædvanlige forskellige løse Redningsmidler (løse Bænke, Flager, Luger, Planker etc.), der af Synet erkendtes at være tilfredsstillende. Af de 8 Baade vare de 4: Nr. 1, 3, 5 og 7 anbragte om Styrbord, de 4: Nr. 2, 4, 6 og 8 om Bagbord, nemlig Nr. 1 til 6 paa Promenadedækket og Nr. 7 og 8 paa Agterdækket med Redningsflaaden mellem disse to. Baadene Nr. 1 og 2, hver paa 485 Kubikfod og hver bestemt til 48 Personer, samt Nr. 3 og 4, hvor paa 283 Kubikfod og hver til 28 Personer, vare egentlige Redningsbaade, forsynede med lufttætte Kasser. Baadene Nr. 5 og 6 paa henholdsvis 268 og 272 Kubikfod og bestemte til henholdsvis 26 og 27 Personer vare spejlgattede og Nr. 7 og 8, hver paa 231 Kubikfod og hver bestemt til 23 Personer, vare spidsgattede Joller. Alle 8 Baade vare altsaa tilsammen paa 2538 Kubikfod og beregnede til ialt 251 Personer. De vare ophængte i Jærndavider med Træblokke, Jærnstropper og Manillaløbere, og de bleve ved Eftersynet her i Juni 1904 svungne ud i Daviderne og en af dem derhos som sædvanlig (- der skiftedes mellem dem i saa Henseende ved Eftersynene -) sat i Vandet og roet rundt. Kun de 4 egentlige Redningsbaade vare forsynede med Master og Sejl. Det er derhos givet, at der i disse 4 Baade var de foreskrevne Brødrationer (Skonrogger og Ankere med Vand, ligesom der ogsaa maa antages ved Afgangen herfra at have været saadanne Ankre i de to Joller (No. 5 og 6) og maaske tillige de fornødne Brødrationer, hvorimod det ikke er oplyst, om der da var Vandankre i Jollerne Nr. 7 og 8. Der savnedes i alt Fald efter Skibets Undergang Vandanker i Baad Nr. 8, uden at det lader sig afgøre, om det mulig er blevet kastet ud, dengang Baaden da blev sat i Vandet. Paa lignende Maade stiller det sig med Hensyn til Brødrationer i de 4 Joller. Der savnedes efter Skibets Undergang saadanne i Baadene Nr. 5 og 8. Men det er givet, at der henstod Sække med Brød, parate til Anbringelse i Baadene, i Proviantrummet, som dog var ca. 120' fra Baadene Nr. 5 og 6, ca. 70' fra Nr. 7 og 8.

Endelig var der vel 8 til Baadene bestemte Kompasser - saakaldte tørre Kompasser - ombord, men de vare, for at bevare dem mod Fugtighed, af Kaptajnen foranledigede anbragte i et Skab.

Skibets Besætning bestod ved Afgangen herfra af 69 Personer, nemlig foruden af Kaptajn Gundel, der var 40 Aar gammel og som havde ført Skibet siden 1901, af 3 Styrmænd, 4 Maskinmestre og 3 Maskinassistenter, af 15 Mand hørende til Dæksbesætningen (1 Tømmermand, 1 Baadsmand, 11 Matroser og 2 Ungmænd), af 14 Fyrbødere, 1 Læge og 28 Personer, hørende til Regnskabs-, Køkken- og Opvarterpersonalet.

Da Skibet den 22de Juni ved Middagstid afgik herfra, havde det 405 Passagerer ombord, hvoraf 134 Børn, ): Personer paa under 12 Aar. Det gik først til Kristiania, hvor der den 23de Juni endvidere kom 232 Passagerer ombord, hvoraf 70 Børn, og saa til Kristianssand, hvor der yderligere kom 90 Passagerer ombord, hvoraf 19 Børn. Passagerantallet var saaledes ialt blevet 727, hvoraf 223 Børn, nemlig 23 Børn paa under 1 Aar og endvidere 200 paa under 12 Aar. Da imidlertid efter de danske reglementariske Bestemmelser af 1870 Børn paa under i Aar slet ikke tælles med og Børn paa under 12 Aar kun ansættes til det halve Antal, var Passagerantallet kun beregnet til 604 (efter de norske Regler kun til 599 1/2, idet alle Personer paa under 14 Aar efter de dersteds gældende Regler betragtes som Børn). Af disse 727 Personer skulle 72 have været Danske, 284 Nordmænd, 103 Svenske, 259 Russere og Finner, 2 Tyskere, 2 Englændere og 5 Amerikanere. Inden Afgangen fra Kristianssand blev der iøvrigt, som sædvanlig, i Henhold til § 9 i den norske Lov af 23de Maj 1863 om Fart med Passagerer bestemte til fremmede Verdensdele, af Søretten dersteds foretaget en fornyet Besigtigelse af "Norge", hvorefter det i dens Kendelse udtaltes, at der intet var til Hinder for, at Skibet afgik til New-York med et Antal af indtil 700 Passagerer. Paa denne Besigtigelse er der dog ikke Grund til at komme nærmere ind her, tilmed da de ved den nævnte norske Lov stillede Krav (f. Ex. med Hensyn til Baade etc.) i det hele ere noget mindre, end hvad der fordres efter de nugældende danske Love.

Den 25de Juni 1904 Kl. 10 1/2 Aften afgik "Norge" fra Kristianssand (dets Amning var da 17' for og 21' agter). Den 26de Juni om Aftenen passerede Skibet, der gik Syd om Orkneyøerne mellem dem og Scotland, Duncansbyhead, og den 27de Juni Kl. 8 Formiddag var det tværs af Butt of Lewis, hvorfra der rapporteredes hjem. Kl. 11.40' samme Formiddag var Skibet dernæst tværs af Flannan Islands, der ligger ca. 40 Kvartmil i vestsydvestlig Retning af Butt of Lewis - efter en 4 Stregers Peiling 3 Kvartmil fra samme -, og det befandt sig saaledes paa ca. 58º 22' nordlig Bredde og 7º 38' vestlig Længde. Indtil da var Rejsen forløben i alle Retninger normalt, og Deviationen havde været som sædvanlig paa den Kurs. Vejret var og vedblev hele den 27de Juni og Natten til den 28de at være godt og i det hele klart, med sydlig Brise (Styrke ikke over 4) og med noget urolig Dønning af S.V. Fra Flannan Islands satte Kapteinen Kursen V. til N. dev., ): N. 78,8º V, hvad der, idet han regnede med en Deviation af 2,7º V. og en Misvisning af 24,5º V., vilde svare til retvisende Kurs S. 74º V. Det var nemlig hans Hensigt at styre Syd om Rockall Klippen, og efter sin Forklaring mente han, at han med den saaledes udsatte Kurs vilde, selv om Skibet blev forsat en 3 á 4 Kvartmil nordover, passere ca. 6 á 7 Kvartmil Syd om Klippen, saaledes at han, hvis Vejret vedblev at være sigtbart, hvad han ventede, vilde faa selve Klippen at se. Det skal i denne Forbindelse bemærkes, at Rockall Klippen, der ligger ca. 220 Kvartmil fra Flannan Island paa 57º 36' 20" nordlig Bredde og 13º 41' 32" vestlig Længde, rager ca. 70 Fod (engelsk) op over Havet, men kun har et Omfang af ca. 220 Fod. Henved et Par Kvartmil i Øst for den, men lidt sydligere ligger det saakaldte St. Helens reef, en formentlig temmelig lodret, undersjøisk Klippe, hvorover der ved Lavvande kun er 6', men ved Højvande hyppig 12' Vand og sædvanlig en Del Brænding, dog i smult Vejr og med østlige Vinde kun med Mellemrum. Begge disse Klipper ligge paa den saakaldte "Rockall Banke", der er indtil 45 Kvartmil bred og indtil over 150 Kvartmil lang fra N.Ø. til S.V., saaledes at Rockall Klippen ligger ca. 20 Kvartmil fra dens Nordende. Selve denne Banke er iøvrigt, uagtet der er foretaget en Mængde Dybdemaalinger paa den, der vise indtil 50 Favnes Dybde og derover endnu nær ved Klippen og Revet, i Virkeligheden ret ubekendt, og navnlig vides det ikke nøje, om der maatte findes andre Klipper end de nævnte paa samme og da hvor.

Efter at "Norge" havde sat den omtalte Kurs fra Flannan Islands, passerede Skibet, der uafbrudt sejlede med fuld Fart, ca. Kl. 3 1/2 Eftermiddag St. Kilda Øerne i en Afstand efter en 4 Stregers Pejling af ca. 21 Kvartmil, da havde 2den Styrmand, Otte, Vagt, idet han havde overtaget den Kl. 1 og beholdt den til Kl. 7 Aften, medens 1ste Styrmand Gilbe derpaa havde Vagt fra Kl. 7 til Midnat (- paa denne Vagt vil Kaptajnen Kl. 7 1/2 endnu have haft St. Kilda i Kimingen, og saaledes at Skibet da formentlig ikke var forsat -). Kl. 12 Midnat fik 2den Styrmand paany Vagten indtil Kl. 4 Morgen (fra Kl. 12 til 1 var Kaptajnen da tillige paa Broen), hvorpaa 1ste Styrmand atter overtog Vagten. Medens denne endnu ved Solnedgang den 27de skal have undersøgt Deviationen ved en Amplitudeobservation og ikke heller da have fundet nogen Uregelmæssighed, blev der derimod ikke beordret foretaget nogen Observation om Natten, fordi Kaptajnen, som Forholdene vare, ikke fandt nogen særlig Grund dertil.

Da 1ste Styrmand Kl. 4 Morgen overtog Vagten (- til hans Vagt hørte ogsaa 3die Styrmand, men denne var kun af og til ganske midlertidig paa Broen, medens han iøyrigt udførte andet Arbeide -), blev Kaptajnen i Henhold til, hvad han tidligere havde beordret, varskoet. Da var Himlen vel overskyet, men det skal endnu have være sigtbart. Kl. 5 Morgen blev det derimod diset og mindre sigtbart, og, da Kaptajnen, som paa det Tidspunkt var nede, blev underrettet derom, beordrede han, idet han da opgav Tanken paa at faa Rockall Klippe at se, af Forsigtighed Kursen ændret til V. S. V. dev., ): S. 67,5º V. Skibet havde efter Patentloggen da fra Flannan Islands udsejlet ca. 186 Kvartmil eller med Fradrag af de tidligere omtalte. 4 % som Loggen formentlig viste for meget, ca. 178 Kvartmil (hvad der svarede til dets normale fulde Fart), og Skibet skulde derefter endnu være noget over 20 Kvartmil fra Rockall Klippen. Med den saaledes ændrede Kurs, som, idet Kaptajnen da regnede med 1º østlig Deviation og 26,2º vestlig Misvisning, svarede til S. 42,3' V. retvisende Kurs, skulde man efter Kaptajnens Beregning passere ca. 20 Kvartmil Syd om Rockall Klippen.

Strax efter blev det dog, efter hvad Kaptajnen har anført, igen godt sigtbart, saa at man efter hans Skøn kunde se en 6 á 7 Kvartmil fremefter, hvorfor han ikke fandt Anledning til at lodde, hvorimod han, da han tænkte, at der dog mulig kunde komme et nyt Kast af Dis Vest fra, fandt det rigtigst foreløbig at beholde den ændrede Kurs V. S. V. devierende, hvormed Skibet saa indtil Kl. 7 1/2 udløb ca. 27 Kvartmil. I Løbet af den Tid havde man fra Skibet faaet Øje paa en Fiskedamper forude, som "Norge" passerede ca. Kl. 6 (- den nævnte Damper laa da efter Kaptajnens Fremstilling og drev med Stævnen i nordostlig Retning ca. 1 á 2 Kvartmil om Bagbord -), og den havdes endnu i Sigte ca. Kl. 7.

Kaptajnen, der havde været paa Dækket fra Kl. 5 1/2 og paa Broen uafbrudt fra Kl. 6 1/4 Formiddag, følte sig, da Klokken var bleven 7 1/2, fuldstændig sikker paa, at der nu ikke var nogen Risiko, og han beordrede derfor da paany Kursen ændret, som den havde været indtil Kl. 5, nemlig til V. t. N. devierende, og der sejledes derpaa med denne Kurs vel en 2 1/2 á 3 Kvartmil. Saa tørnede Skibet pludselig haardt mod noget og stoppede, uden at der forinden var set noeret enten af Kaptajnen eller af Rorgængeren eller, saavidt oplyst, af nogen anden. Efter Kaptajnens Anbringende vare han og 1ste Styrmand, som strax vexlede et Par Ord derom, enige i, at det da endnu var sigtbart, hvad den Matros, der da stod til Rors, og som blev reddet, intet nærmere har kunnet sige om, medens derimod en ligeledes reddet Matros, der var kommen paa Udkig en 10 Minutter, før Skibet stødte, har forklaret, at det dengang var og vedblev at være tykt. Det skal i denne Forbindelse mevnes, at der i Tiden forinden ogsaa, kun havde været holdt Udkig af og til, naar det blev tykt. Det maa i alt Fald anses som givet, at det, omtrent samtidig med eller lige efter at Skibet stødte, blev tykt og Regn, hvad der saa varede med Afbrydelser i længere Tid.

Strax efter at Skibet var stødt, saa Kaptajnen, at der drev nogle Plankestykker, formentlig med Bolte i foran for Skibet, hvad iøvrigt ogsaa en Passager, som lige efter kom op, vil have set. Der mærkedes i alt Fald to Stød ganske kort efter hinanden, og Kaptajuen mærkede derhos strax efter at Skibet var stødt, at Dønningen hævede Forskibet noget. Da han, som lige forinden havde beordret stop, deraf sluttede, at Skibet ikke stod fast, beordrede han saa fuld Kraft bak. Efter at der var bakket, formentlig et Par Minutter (enkelte andre af Besætningen have ment lidt mere), kom Skibet fri, og Kaptajnen beordrede saa, foruden stop, haardt Bagbords Ror, idet han da fik den Tanke at søge hen til den Fiskedamper, som endnu havde været i Sigte Kl. 7, men som da ikke saas længere. Han gav dog tillige samtidig Ordre til at pejle, og, efter at en første Pejling var bleven uden Resultat, viste en derpaa af 1ste Styrmand og en af Matroserne foretagen ny Pejling i Agterkanten af Storlugen (- ): Lastrum Nr. 2 - der dog, som tidligere omtalt, havde Forbindelse med Lastrum Nr. 1 -), at der var 5 Fod Vand, uden at det lod sig nærmere sige, hvor Bundskaden var sket. Kaptajnen havde imidlertid tillige givet Ordre til at lade hele Mandskabet og alle Passagererne purre med Opfordring til at komme op, medtagende deres Redningsbælter. Endvidere havde han givet Ordre til Maskinen om at pumpe fra Forskibet og derhos Ordre til at gjøre Baadene klare og til at forsyne dem af disse, der ikke havde Proviant o.s.v. dermed, hvilket sidste dog ikke blev fuldført. Efter at Skibet for det Bagbords Ror og ved at arbejde frem og tilbage med Maskinen var drejet ca. 8 Streger nordover (til N. til Ø.), ophørte det imidlertid med at dreje, og Forskibet begyndte samtidig at synke hurtig. Kaptajnen maatte da opgive Tanken om at søge hen til Fiskedamperen, om hvis Afstand der slet intet kunde vides, og han beordrede saa Baadene satte i Vandet, og at Passagererne skulde gaa i dem med udtrykkeligt Tilføjende: "Kvinder og Børn først". Han beordrede tillige Maskinen stoppet, de vandtætte Døre i Skottet til Kulbunkerne lukkede, og at Maskinfolkene skulde komme op, hvad der maa antages i det hele at være blevet udført. Kl. 8,5 Minutter sank Skibet, efter at dets Agterdel med Skruen var kommen helt op af Vandet, men Broen, hvorpaa Kaptajnen endnu stod, derimod under samme.

Forinden Skibet sank, var det lykkedes at faa sat Skibets Baade Nr. 1, 3 og 5 samt Nr. 2, 4 og 8 ud, hvorimod Tallieløberne brast paa Baad Nr. 7 under Udsætningen, fordi der forinden var sprunget en stor Mængde Personer i den, saa at de faldt i Vandet og selve Baaden blev knust. Det er derhos omtvistet, om det lykkedes at faa Baad Nr. 6, hvori der ligeledes var kommet en Del Personer, sat ud; givet er det i alt Fald, at den og de Personer, der var i samme, forsvandt. Det samme blev Tilfældet med Baad Nr. 2, i hvilken der under Udsætningen kom en Del Vand, fordi det blev nødvendigt at kappe den ene Tallie, uden at der iøvrigt vides noget nærmere om denne Baad, der, som omtalt, var en egentlig Redningsbaad. Det maa derhos antages, at Redningsflaaden kom ud, idet der bagefter skal være set nogle Personer drive om paa, den, samt at ligeledes nogle løse Planker og Flager, der i sidste Øjeblik af Lægen og et Par af Maskinpersonalet vare blevne tildannede til et Slags Flaader, kom i Vandet. Naar det fra enkelt Side er omtalt, at Daviderne vistnok delvis vare rustne o.s.v., da er der i Virkeligheden slet intet godtgjort derom, hvorimod det maa antages, at Baadudsætningen var forbunden med andre Vanskeligheder, dels fordi Skibets Stilling dengang - med Forskibet stærkt sænket - i og for sig fremkaldte saadanne, dels fordi flere af de Personer, der deltog i Udsætningen, kun i ringe Grad vare øvede deri og forstod sig derpaa, dels endelig fordi mange af Passagererne, om der end slet ikke gjorde sig nogen Panik gældende, i Angst, Forvirring og Uvidenhed (en stor Mængde af dem forstod formentlig slet ikke dansk) trængte voldsomt paa, hvad der f. Ex. fremkaldte Ødelæggelsen af Baad Nr. 7. Det skal iøvrigt i denne Forbindelse bemærkes, at adskillige af de reddede have omtalt, at saa godt som alle ombord, efter hvad de saa, havde faaet Redningsbælter paa, og endvidere skal det bemærkes, at i alt Fald nogle enkelte af de reddede bleve optagne i Baadene efter forinden at have ligget i kortere eller længere Tid i Vandet.

Baadene Nr. 1, 3, 4, 5 og 8, i hvilke alle de reddede vare, bleve i Løbet af de følgende Dage efter forinden at være blevne skilte fra hinanden, efterhaanden optagne af forskjellige Skibe og indbragte: Nr. 1 og 8 til Stornoway (paa Hebriderne), Nr. 3 til Grimsby, Nr. 4 til Færøerne og Nr. 5 til Aberdeen, men alle først i Dagene fra den 4de til den 5te Juli, og efter at de ombordværende havde lidt betydelig, dels fordi de for en stor Del kun vare meget mangelfuldt paaklædte, medens Vejret var blevet ugunstigt med Blæst og Regn, dels fordi Kosten var saa, knap, hvad der særlig gjaldt Baadene Nr. 4, 5 og 8, af hvilke Nr. 5 og 8 slet ikke havde Brød og Nr. 8 derhos ikke havde Vand ombord og derfor maatte nøjes med, hvad de deraf kunde faa fra Baad Nr. 4, med hvilken de i Begyndelsen fulgtes, men hvis egen Beholdning derved ogsaa blev meget ringe.

I Baad Nr. 1, der - se tidligere - var beregnet paa 48 Personer, var der ialt 71 Personer ombord, nemlig 62 Passagerer (hvoraf dog 28 Børn - foruden 1, der døde ombord -, 8 Kvinder og 26 Mænd) samt 9 af Besætningen, nemlig i Matros, 2 Fyrbødere og 4 af Restaurationspersonalet foruden Kaptajnen og 1 Maskinassistent; disse to sidste, der var gaaede ned med Skibet, men kom op igen, bleve dog først optagne i Baaden henved en halvanden Time, efter at Skibet var sunket. I Baad Nr. 3, der var beregnet paa 28 Personer, var der netop dette Antal, nemlig 27 Passagerer (20 Mænd, 6 Kvinder og 1 Barn) samt 1 Matros. I Baad Nr. 4, som ligeledes var beregnet paa 28 Personer, var der kun 19 Personer, nemlig 11 Passagerer (10 Mænd og et Barn) og 8 af Mandskabet (2den Styrmand, 2 Matroser, 1 Ungmand, 3 Fyrbødere og Proviantmesteren). I Baad Nr. 5, beregnet paa 26 Personer, var der 17 saadanne, nemlig 11 Passagerer (alle Mænd) og 6 af Mandskabet (3die Styrmand, 3 Matroser og 2 Opvartere). I Baad Nr. 8, beregnet paa 23 Personer, var der endelig 33 saadanne, alle Passagerer (24 Mænd, 2 Kvinder og 7 Børn, hvoraf 1 døde i Baaden); af disse havde dog 1 - en Nordmand - tidligere været Sømand og kunde saaledes styre Baaden. I alt blev der saaledes reddet, som tidligere anført, 143 Passagerer (91 mænd, 16 Kvinder og 36 Børn) samt 24 af Skibets Besætning (Kaptajnen, 2 Styrmænd, 7 Matroser, 1 Ungmand, 1 Maskinassistent, 5 Fyrbødere, 1 Proviantmester og 6 hørende til Restaurationspersonalet).

I Forbindelse hermed skal det derhos endnu fremhæves, at, ligesom baade nævnte Nordmænd og 2den Styrmand have forklaret, at Vandet i Nærheden af, hvor Skibet sank, saa farvet (melkefarvet, "discoloured") ud, saaledes have baade disse to og Kaptajn Gundel samt Matrosen i Baad Nr. 3 forklaret, at de, da det et Par Timer eller noget mere efter et Øjeblik klarede, noget pludselig fra de forskellige Baade, hvori de vare, saa en Klippe - Rockall Klippen - en 2 til 4 Kvartmil borte, og efter den Retning, hvori deres Baade nu stævnede, nærmest i N.V. Nogle af Folkene i Baad Nr. 4 og 5 have forklaret, at de samtidig saa noget i samme Retning, der for dem nærmest tog sig ud som en Sejler, men som 2den Styrmand erklærede var Rockall Klippen; det tilføjes, at denne Klippe ogsaa efter andres Skildringer skal kunne ses saaledes.

Naar Retten nu efter alt, hvad der foreligger, skal afgøre, hvorvidt de Tiltalte, som af Aktor paa, Grundlag af Aktionsordren anbragt, have gjort sig skyldige i Tilsidesættelse og Forsømmelse af deres Pligter med Hensyn til "Norge" paa en Maade, der har bidraget til at fremkalde eller forøge den den 28de Juni i Aar indtrufne Ulykke, da bliver først det Spørgsmaal at besvare, om "Norge" ved sin Afgang herfra var saaledes indrettet og udstyret, at det var fuldt berettiget at foretage den paatænkte Rejse med det ombordværende Antal Passagerer.

Det skal i saa Henseende strax fremhæves, at, ligesom "Norge" hvad ovenfor er omtalt, fra først af skal have været bygget til og, lige fra det blev dansk Ejendom, med fortsat offentlig Sanktion uafbrudt havde været benyttet som Udvandrerskib og i den ovennævnte Udvandringsagentbevilling af 17de Oktober 1898 ogsaa var opført blandt de Skibe, tilhørende det paagældende Selskab, som erkendtes at opfylde Betingelserne af 28de Marts 1870 for Tilsynet med direkte Befordring af Udvandrere (jfr. Lovene af 1ste Maj 1868, særlig dens § 3, og af 25de Marts 1872 om Befordring af Udvandrere), saaledes var "Norge" som ligeledes omtalt blevet underkastet de befalede Eftersyn baade den 26de Februar og den 22de Juni 1904 og havde faaet den fornødne Udklareringsattest med Ret til at medtage indtil 800 Personer. Det skal derhos bemærkes, at der ikke er fremkommet noget, som lader antage, at Eftersynene ikke vare foretagne med fornøden Omhu, og at der heller ikke foreligger det allermindste, som kunde endog blot fremkalde en Formodning om, at nogen Mangel ved Skibet var bleven holdt skjult, saaledes at dette kunde fremkalde Ansvar. Men det skal derhos tillige fremhæves, at vel fyldestgjorde "Norge" ikke enkelte af Forskrifterne i den nye Lov af 13de Februar 1903 om Tilsyn med Dampfartøjer, men at dette heller ikke kunde fordres, da det i nævnte Lovs § 7, jfr. § 32, udtrykkelig er udtalt, at de Bestemmelser i denne Lov, som angaar Skibets og Maskineriets Bygning og Indretning samt Baadenes Antal, ikke skulde være gældende for Skibe, som ved Lovens Ikrafttræden allerede vare danske, men at saadanne Skibe forsaavidt kun skulde fyldestgjøre Bestemmelserne i den tidligere Lov om Tilsyn med Dampfartøjer af 24de Marts 1875, hvorimod de skulde fyldestgjøre den nye Lovs Bestemmelser om Baadenes Rumindhold og Tilbehør, hvorhos Skibe, der vare klassificerede i visse anerkjendte Selskaber (deriblandt "Bureau Veritas", hvori "Norge", som anført, var optagen), uden videre skulde anses for at have opfyldt visse af Fordringerne i § 2 af Loven af 1903, - jfr. Bekendtgørelsen af 5te Oktober 1903 om nærmere Forskrifter for Tilsynet §§ 83 til 85. - Som Følge deraf bliver det her under Sagen uden Betydning, at "Norge" der ikke var nogen "Hurtigdamper" i den Betydning, hvori denne Betegnelse bruges i Loven af 13de Februar 1903, som omtalt, ikke havde dobbelt Bund under hele Skibet og ikke Flydeevne, naar et eller flere, af dens Rum kom i Forbindelse med Søen, jfr. § 24 og § 31 i Loven af 13de Februar 1903, og det bliver ligeledes uden Betydning, at, Skibet, skønt over 330 Fod langt, ikke havde 6 vandtætte Skotter, naar det agterste, der kun gik op til Mellemdækket, ikke betragtedes som et saadant, jfr. Lovens § 2 b. Og Bestemmelserne i den tidligere Lov af 24de Marts 1875 med den sig dertil (jfr. Lovens § 4) sluttende Bekendtgørelse af 28de Juni 1875 om saadanne Passagerfartøjer og deres Maskineris Bygning og Indretning maa "Norge", som allerede udtalt, antages fuldt ud at have opfyldt.

Forsaavidt der dernæst spørges, om "Norge" ogsaa iøvrigt var behørig udrustet og forsynet saaledes, som det kunde fordres, skal det bemærkes, at der i Virkeligheden kun er rejst Anker og Tvivl i denne Retning med Hensyn til enkelte Punkter, og at Retten derfor finder det overflødigt at komme ind paa alt andet i saa Henseende. Det skal derhos tillige fremhæves, at de derom givne Forskrifter, som tidligere nævnt, dels indeholdes i det tidligere nævnte Reglement af 28de Marts 1870, dels i den ligeledes nævnte Lov af 24de Marts 1875 og Bekendtgørelse og 28de Juni s. A., dels endelig i Loven af 13de Februar 1903 og Bekendtgørelsen af 5te October, hvoraf de sidste paa flere Punkter forandre de ældre Bestemmelser, f. Ex. med Hensyn til Redningsmidlerne ombord, medens de i andre Retninger supplere hinanden, hvorved der dog ikke ganske er undgaaet noget Uklarhed.

Foreløbig bemærkes det, at Skibet, jfr. § 21 i Reglementet af 1870 Nr. 2 og 3, maa antages ved Afgangen herfra at have haft en fuldt ud tilstrækkelig Besætning og navnlig paalidelige og i den Fart erfarne og dygtige Officerer, hvad der ikke mindst gjaldt om Kaptajnen, der i en Række af Aar havde faret først som Styrmand og derpaa som Fører med den Slags Skibe. Det skal i denne Forbindelse derhos nævnes at Rhederiet ganske havde lagt alt, hvad der vedkom Navigationen, derunder den nærmere Bestemmelse af Ruten, i Førerens Haand. - Da det efter Skibets Rumforbold m.m. var tilladt, at det havde indtil 800 Personer ombord, og da Besætningen, som omtalt, bestod af 69 Personer, kunde der dernæst, naar tillige fornødent Hensyn toges til det Forraad af Proviant m.m., som ifølge Synsforretningerne skal have været ombord, ikke med Føje gøres nogen Indsigelse imod, at der faktisk var 727 Passagerer ombord, ganske bortset fra, at disse Antal, som tidligere omtalt, efter Reglementet af 1870 § 8 kun skulde beregnes til 604, men efter Bekendtgørelsen af 1903 § 14 derimod, som det synes, nærmest til 653 voxne Personer. Der findes derfor slet ingen Anledning til at komme ind paa det Spørgsmaal, hvorvidt overhovedet Ansvaret for det Antal Passagerer, som var ombord ved Afgangen fra Kristianssand, kunde paahvile andre end Kaptajnen.

Naar det dernæst er fremhævet, at det var en ubetinget Fejl, at Kompasserne ombord ikke vare blevne officielt undersøgte siden Januar 1903, skal det først bemærkes, at, ligesom der maa antages fuldtud at have været det foreskrevne Antal Kompasser ombord, saaledes maa det ogsaa antages, at særlig Hovedkompasset har været, som det burde være, og i god Stand og tilbørlig anbragt, og der findes ikke nogen Grund til at betvivle, at dette derhos, som af Kaptajnen omtalt, har været fuldstændig undersøgt og kompenseret af ham i Begyndelsen af 1904, samt at der til enhver Tid i det hele er foretaget de tilbørlige Deviationsundersøgelser og at disse have givet tilfredsstillende Resultater - hvad ogsaa den første Del af Skibets sidste Rejse tyder paa -, medens der selvfølgelig ikke nu har kunnet foretages nogen nærmere Undersøgelse i saa Henseende, da Deviationstabellerne, hvori de skulde have været indførte, ere gaaede tabte med Skibet. Men der findes i alt Fald ikke at kunne gøres noget Ansvar gældende, fordi en officiel Undersøgelse af Kompasserne ikke havde fundet Sted i Aar, da en saadan "officiel" Undersøgelse eller Undersøgelser ved en Udenforstaaende overhovedet ikke ses at være foreskreven, jfr. § 11 i Bekendtgørelsen af 5te Oktober 1903, sammenholdt med § 2 n og § 5 i Loven af 13de Februar 1903 og § 3 f i Loven af 24de Marts 1875. Det skal i denne Forbindelse endnu bemærkes, at forsaavidt Deviationstabellerne og Skibets Dagbøger og øvrige Papirer ere gaaede tabte - for hvilket der iøvrigt i alt Fald ikke kunde gøres noget Ansvar gældende mod Rhederiet -, da findes der, hvor uheldigt dette Tab end har været med Hensyn til Forholdenes Oplysning, dog ikke, uanset Sølovens § 43, at burde blive Tale om Ansvar i saa, Henseende i nærværende Tilfælde, hvor det i første Række maatte dreje sig om Redningen af de mange Menneskeliv.

Hovedanken imod Skibets Udrustning har imidlertid været rettet mod Tilstrækkeligheden af de ombordværende Redningsmidler og Anbringelsen af disse og af deres Tilbehør m.m.

Det skal i saa Henseende nu først bemærkes, at der efter § 10 i Bekendtgørelsen af 28de Juni 1875, som ifølge § 7 i Loven af 13de Februar 1903 paa dette Punkt kun kunde fordres bragt til Anvendelse, i Virkeligheden ikke havde behøvet at være mere end 5 Baade ombord og det af tildels ringere Dimensioner, end "Norge" havde, Skibet havde imidlertid netop det Antal Baade, som efter dets Bruttotonnage (3318) svarede til Forskriften i Bekendtgørelsen af 5te Oktober 1903 (§ 8), nemlig 8 Baade, og netop med det for disse krævede Kubikindhold, mindst 2500 Kubikfod, ): med Plads til 251 Personer (det ses ikke, om Bekendtgørelsen derved har villet gøre Forskel mellem Voxne og Børn), og Skibets Baade havde altsaa faktisk Plads til flere, end der kunde fordres. Skibet havde derhos ved Afgangen herfra 843 som gode akeepterede Redningsbælter (omend ved Eftersynet et Par Dage før kun 750), ): adskillig flere end nødvendigt, og, det bliver forsaavidt uden Betydning, at der ved Afgangen kun var 10 Redningskrandse ombord som forlangt af Synsmændene, hvem, Ansvaret i saa Henseende nærmest maatte paahvile, nemlig 2 forhver af de 5 Baade, som Skibet var pligtigt at have, og ikke 16, som Aktor har paastaaet, at der skulde være, nemlig 2 for hver af de 8 Baade, som Skibet faktisk havde, jfr. § 9 I c. i Bekendtgørelsen af 5te Oktober 1903. Hvad endelig angaar Spørgsmaalet om Tilstrækkeligheden af de i nysnævnte § 9 I a, omtalte "andre Flydemidler, saasom Redningsflaader, - - - løst Træværk paa, Dækket o.s.v., saa at disse i Forening med de - - forlangte Baade havde Bæreevne til alle ombordværende Personer (- - af mindst 20 Pd. for hver)", da foreligger der i Virkeligheden intet, paa Grundlag hvoraf Retten nu kan dømme derom, men Meningen maa ogsaa antages nærmest at have været den at overlade Afgørelsen deraf til de paagældende Synsmænds Skøn, der, som tidligere anført, gik ud paa, at saadanne Midler vare tilstede i tilstrækkeligt Omfang. - Det maa endelig antages, at der har været det til hver af de 8 Baade nødvendige Tilbehør ombord i Skibet (- i alt Fald er der intet oplyst om det modsatte -), jfr. § 8 i Bekendtgørelsen af 5te Oktober 1903, og, skønt det maa misbilliges, at de 8 Baadkompasser ikke vare ombord i Baadene (- den hertil paaberaabte Grund, Hensynet til Fugtighed, findes ikke at have været fyldestgørende -), og skønt det ligeledes maa misbilliges, forsaavidt nogle af Baadene, f. Ex. Nr. 5 og Nr. 8, ikke maatte have været forsynede paa Rejsen med det fornødne Brød og Vand - hvad der dog, som ovenfor omtalt, delvis er omtvistet -, idet Tilbehøret som ikke kunde siges at have være som foreskrevet, "klart til øieblikkelig Brug", finder Retten dog ikke at kunne gøre Ansvar til Straf gældende i saa Henseende, da Synsmændene ikke ses at have stillet noget, Krav i denne Retning, og da derhos selve den nævnte § 8 i Bekendtgørelsen af 1903 overhovedet stiller meget færre Krav med Hensyn til "de øvrige Baade" end til "Redningsbaadene" og overhovedet kun taler om Kompasser, Brødbeholdere med Brød og Vandankere med Vand for disse Baades Vedkommende, hvilke sidste to Tiner det er givet, at der var ombord i "Norge"s Redningsbaade Nr. 1 til 4. Som allerede tidligere omtalt, maa Baadene derhos efter de foretagne Syn antages at have været anbragte paa behørig Maade som foreskrevet sidst i § 8 af den titnævnte Bekendtgørelse af 1903, saa at de Uheld og Ulykker, der indtraadte ved flere af Baadenes Udsættelse, kun skyldtes de Forhold, hvorunder Udsættelsen skete, og Mangel paa Ro og paa Øvelse hos de Paagældende. Derimod maa det antages, uagtet der var sørget for Opslag og Anbringelse af Numre til Oplysning om, til hvilke Baade de enkelte af Mandskabet hørte, jfr. § 80 i Bekendtgørelsen af 5te Oktober 1903, at der ikke er gjort tilstrækkeligt for at forvisse sig, om de virkelig vare indøvede deri og i Baadenes Benyttelse i det hele. Men heller ikke i denne Retning finder Retten dog at kunne gøre Strafansvar gældende. Det skal nemlig i denne Forbindelse endnu bemærkes, at det med Hensyn til de ved Baadenes Tilbehør o.s.v. omtalte Mangler ikke efter det foreliggende kan siges at være godtgjort, at disse Mangler have fremkaldt eller bidraget til at forøge den indtraadte Ulykke. Ansvar i saa Henseende vilde derhos i alt Fald ikke have kunnet paalægges Rhederiet.

Som Følge deraf og da der selvfølgelig ikke kan blive Tale om at gøre Ansvar gældende mod Rederiet for det paa selve Rejsen passerede, da Kaptajnen forsaavidt ene havde Ledelsen, vil det forenede Dampskibsselskabs Bestyrelse og Direktionen paa dets Vegne i det hele blive at frifinde, og Sagens Omkostninger ville forsaavidt, derunder 100 Kr. i Salær til Aktor for denne Del af Sagen, blive at paalægge det Offentlige.

Som tidligere omtalt, indtraf der slet intet af Betydning paa "Norge"s Rejse herfra, indtil Skibet var tværs af Flannan Islands Kl. 11.40 Formiddag den 27de Juni, og navnlig blev der slet ikke iagttaget nogen extraordinær Paavirkning af Kompasset hverken da eller i Løbet af Tiden derefter, indtil Skibet stødte den 28de Juni Kl. 7 3/4 Formiddag. Der er heller ikke ved de under Forhøret og bagefter anstillede Undersøgelser fremkommet nogen Oplysning, som for Retten gjør det i nogen Maade antageligt, at Ulykken skulde skyldes enten nogen extraordinær Misvisning eller nogen særlig magnetisk Paavirkning, selv om Rockall Klippen med Omgivelser maatte være noget magnetisk, hvad der ikke er nærmere oplyst, men hvad der i alt Fald maatte advare mod at komme samme nær.

Det var som tidligere omtalt, Kaptajn Gundels Hensigt at styre Syd om Rockall Klippen, hvad han ogsaa har gjort paa tidligere Rejser ikke blot for hjemgaaende fra New York, men ogsaa 1 á 2 Gange for udgaaende og hvad han vil have gjort for at undgaa at komme i Nærheden af forskellige "Rocks" (Klipper), som antages muligt at findes nord for Rockall, men hvis Beliggenhed i alt Fald er tvivlsom, - hvorved det maa bemærkes, at det ingenlunde er givet, at der ikke ogsaa findes saadanne "Rocks" - foruden det tidligere omtalte St. Helens reef - paa andre Sider af Rockall Klippen, særlig ogsaa i Syd og Sydøst af samme. Det maa tillige ansees for givet, at i alt Fald ikke paa andre Dampskibe (deriblandt flere af det forenede Selskabs) i de senere Aar ere passerede Syd om "Rockall" for udgaaende til Amerika, uden at man iøvrigt har hørt om derved indtraadte Ulykkestilfælde. - Retten er nu ogsaa af den Mening, at der i og for sig ikke kan være noget til Hinder for, at Dampskibe baade for udgaaende og for hjemgaaende passere den nævnte Vei. Men Spørgsmaalet bliver, lige saa vel som naar der passeres Nord om "Rockall", om der i det enkelte Tilfælde navigeres med fornøden Forsigtighed og under fornøden Hensyntagen til de foreliggende forskellige Omstændigheder og tillige til de i forskellige Retninger mere og mindre ukendte Forhold, og det kan ikke faa nogen afgørende Betydning, at andre Skibe under tilsyneladende lignende Omstændigheder med Held have passeret den samme Rute.

Retten skal dernæst strax bemærke, at den maa anse det for givet, at "Norge", ved den omtalte Leilighed, stødte paa et undervands Rev og ikke paa et Vrag, hvilket sidste ingenlunde kan støttes paa, at nogle Træstumper (mulig Vragstumper) drev op. Det maa anses for ganske usandsynligt, at "Norge", som kom med fuld Fart, ikke hvis det kun var stødt. paa et Vrag skulde være passeret videre fremefter, men strax, som det skete, være standset. - At det nævnte Undervandsrev derhos ikke har befundet sig mere end faa Kvartmil fra Rockall Klippen, maa Retten, efter hvad der, som omtalt, faa Timer efter blev iagttaget om den af forskellige uafhængig af hinanden, derunder af Kaptajn Gundel selv, anse som givet, og Retten anser det i for sig for sandsynligst, at det nævnte Rev har været selve "St. Helens reef". Men selv om det maatte have været et andet, hidtil ukendt, Rev ikke langt derfra og i Syd derfor, hvad der, som ovenfor nævnt efter Forholdene slet ikke er udelukket, ses dette slet ikke at medføre nogen Forskel med Hensyn til Bedømmelsen af Tilfældet.

Det maa vel erkendes, at Skibet med de udsatte Kurser under almindelige Forhold og hvis alt var gaaet som forudsat, vilde være kommet et godt Stykke S. om Rockall, forudsat at den affarende Plads har været nøjagtig beregnet, og at de udløbne Distancer samt de virkelig styrede Kurser og de forudsatte Deviationer hele Tiden have været nøjagtig stemmende med de opgivne, hvad der, da Skibets Papirer ere gaaede tabt, slet ikke nu lader sig kontrollere, men hvad Retten i for sig ikke har nogen Grund til at betvivle. Men det maa antages, at Vejret i alt Fald i de sidste Timer før Ulykken, om end i visse Øieblikke tilsyneladende sigtbart, saa at Kaptajn Gundel, som omtalt, har ment endnu da at kunne se en 5 á 6 Kvartmil frem, dog i Virkeligheden da i det hele har været stærkt diset, særlig hen i Retningen, mod Rockall, saa at Kursforandringen Kl. 7 1/2 i alt Fald var uheldig. Men dertil kommer, ganske bortset fra, at Kurserne mulig have været noget nordligere end forudsat, fordi der er regnet med ikke ganske nøjagtige Deviationer og Misvisninger, at Skibet, efter hvad der ubetinget er sandsynligt, maa antages efterhaanden at være blevet forsat adskillige Kvartmil nordover, hvorved det maa tages i Betragtning, at Kaptajnen selv har forklaret, at han slet ikke tog noget Hensyn til mulig Paavirkning enten af Ebbe og Flod eller af Strømforhold, hvorom der intet eller næsten intet vidstes paa den Strækning.

Retten skal ikke komme nærmere ind paa, hvorvidt det har havt nogen videre Betydning, at der slet ikke blev tagen nogen Maaneobservation, medens det var klart om Natten, og at der under paagældende Forhold uafbrudt blev gaaet med fuld Fart og slet ikke blev taget noget Lodskud, da man maatte antage at være naaet ind paa Rockall Banken, samt at der kun af og til blev holdt Udkig. Men Retten maa derimod fremhæve, at der, netop fordi "Norge" var en Udvandrerdamper med en saa stor Mængde Passagerer foruden den betydelige Besætning, burde have været navigeret med den størst mulige Forsigtighed, og at Kursen derfor burde have været sat langt uden om Rockall Klippen, som der i Virkeligheden ikke for "Norge" var nogen Grund til at søge at faa i Sigte.

Retten kan derhos heller ikke anse det for rigtigt, at Kaptajnen ikke strax, da "Skibet stødte, lod lodde rundt om Skibet for at skaffe sig Klarhed over, hvorledes Skibet stod, og tillige strax lod pejle for at forvisse sig om, hvorvidt "Norge", der, som ham bekendt, ikke havde dobbelt Bund i Forskibet, endnu kunde flyde, da det ellers vilde synke paa meget dybt Vand. Havde han undladt strax at bakke og endog efter at have opdaget den stedfundne Læk ladet Maskinen gaa frem, kunde han mulig, om det end ingenlunde er givet, have holdt Skibet staaende paa Grunden endog i længere Tid, da der ikke var videre Sø, og han kunde derved maaske have opnaaet, at adskillig flere kunde blive reddede. Det synes end ikke at have været udelukket, at han, da han efter at være kommen flot, opdagede Lækagen, ikke paany kunde være kommen til at staa fast ved strax at gaa frem igen med fuld Kraft, men det maa samtidig erkendes, at de ved Skibets Grundstødning indtraadte Forhold vare saa fortvivlede, at der kun var meget ringe Tid til nærmere Overvejelse i saa Henseende.

Det vil af det Anførte fremgaa, at Retten finder, at Kaptajn Gundel maa siges at have gjort sig skyldig i Uforsigtigheder og i fejlagtige Handlinger som maa erkendes at have bidraget til at fremkalde og forøge den stedfundne Ulykke.

Retten finder imidlertid tillige, at disse Fejl og disse Uforsigtigheder, uanset Følgerne, ikke kunde siges at have været af en saadan Størrelse og en saadan Natur, at der bør idømmes Kaptajnen nogen Straf efter Sølovens § 293, hvorved Retten bemærker, at den, hvad der iøvrigt ikke hører under dens Kompetence, mener at turde gaa ud fra, at der heller ikke vilde blive Spørgsmaal om nogen tilsvarende Straf efter Straffelovens § 289, jfr. §§ 286 og 198. Retten har tillige ment i saa Henseende at burde tage væsentlig Hensyn baade til den Maade, hvorpaa Kaptajnen til det sidste bestræbte sig for med Ro at opfylde sine Pligter, indtil han selv gik ned med Skibet, hvorefter han kun ved et mærkeligt Held blev reddet, dog med en mindre legemlig Beskadigelse, og endnu mere til den aandelige Lidelse, som selve Ulykken maa antages at have paaført ham. Derimod finder Retten, at han maa betale Sagens Omkostninger for sit Vedkommende, særlig Salær til Aktor og hans Defensor, hvis Sagførelse har været fuldt ud fyldestgørende, med 300 Kr. til hver.

Thi kendes for Ret:


De Tiltalte: Bestyrelsen og Direktionen for det forenede Dampskibsselskab paa dettes Vegne og Føreren af Dampskibet "Norge": Kaptajn Valdemar Joh. Gundel bør hver især for Aktors Tiltale i denne Sag frie at være. Tiltalte Kaptajn Gundel bør dog betale Sagens Omkostninger for sit Vedkommende, derunder i Salær til Aktor: Overretsprokurator Steinthal og til hans Defensor: Overretssagfører Sinding 300 Kr. til hver. Til Aktor betaler Statskassen derhos for Tiltalen mod Dampskibsselskabet i Salær 100 Kr.

At efterkomme under Adfærd efter Loven.
Senest redigeret=22 Apr 2016
     Julius Frederik Alexander Gilbe var styrmand. Han blev født 2 januar 1863 i Store Kongensgade 101, København. Han blev døbt 2 april 1863 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København.2 Julius blev gift 11 august 1891 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Amalie Marie Frederikke Martine Olesen.3 Julius Frederik Alexander Gilbe døde 28 juni 1904 i Skt. Helens rev, Rockall, Atlanterhavet, i en alder af 41 år druknede, da D/S Norge sank.4

Folketællinger og boliger

Bolig1 maj 1892Ryesgade 12, København5
Bolig1 november 1895Ryesgade 56, København5
Bolig1 maj 1896Østerbrogade 32, København5
Bolig1 maj 1897Ole Suhrs Gade 23, København5
Boligfør 1904Aggersborggade 9, København

Barn af Julius Frederik Alexander Gilbe og Amalie Marie Frederikke Martine Olesen

Kildehenvisninger

  1. [S249] Foreningen Norge, online http://home.online.no/~fndbadm/norgdom.htm
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S3] , Opført i Kirkebogen for Vesterborg, Kirkebog.
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Julius Frederik Aleksander Gilbe
    styrmand
    Født: 02-01-1863 Fødested: København
    Død: 28-06-1904 Adresse ved død: Aggersborggade 9, 2
    Ægtefælle: Marie Amalie Født: 25-02-1868 Fødested: Vesterborg
    Antal hjemmeboende børn: 1
    Anmærkninger: Dødsdato iflg. søforhør i Thorshavn 6/7 1904.
  5. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk