Fanny Sidenius

K, f. 7 juni 1872
     Fanny Sidenius blev født 7 juni 1872. Hun var datter af Laurids Nicolai Balslev Sidenius og Emma Adelaide Sidenius.

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Frederiksborggade 41, København1
Far-Nat*Laurids Nicolai Balslev Sidenius f. 24 Dec 1835, d. 13 Aug 1892
Mor-Nat*Emma Adelaide Sidenius f. 22 Nov 1837, d. 23 Dec 1912

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Lauritz Nicolai Balslev Sidenius, 49, Gift, Husfader, Procurator, Lyngby pt Grenaa
    Emma Adelaide Sidenius, 47, Gift, Husmoder, Ereby pr Bogense
    Anna Sidenius, 18, Ugift, Barn, Fredericia
    Fanny Sidenius, 13, Ugift, Barn, Fredericia
    Agnes Sidenius, 10, Ugift, Barn, Fredericia
    Otto Chr.Rasmus Sidenius, 5, Ugift, Barn, Fredericia.

Agnes Sidenius

K, f. 26 februar 1874
     Agnes Sidenius var sygeplejerske. Hun blev født 26 februar 1874 i Bülowsvej, København. Hun var datter af Laurids Nicolai Balslev Sidenius og Emma Adelaide Sidenius. Agnes Sidenius blev døbt 3 april 1874 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København.1
Far-Nat*Laurids Nicolai Balslev Sidenius f. 24 Dec 1835, d. 13 Aug 1892
Mor-Nat*Emma Adelaide Sidenius f. 22 Nov 1837, d. 23 Dec 1912

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Lauritz Nicolai Balslev Sidenius, 49, Gift, Husfader, Procurator, Lyngby pt Grenaa
    Emma Adelaide Sidenius, 47, Gift, Husmoder, Ereby pr Bogense
    Anna Sidenius, 18, Ugift, Barn, Fredericia
    Fanny Sidenius, 13, Ugift, Barn, Fredericia
    Agnes Sidenius, 10, Ugift, Barn, Fredericia
    Otto Chr.Rasmus Sidenius, 5, Ugift, Barn, Fredericia.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Otto Christian Ramus Sidenius

M, f. 30 oktober 1879
     Otto Christian Ramus Sidenius var kontorchef i De Forenede Vagtselskaber. Han blev født 30 oktober 1879 i Randersgade, København. Han var søn af Laurids Nicolai Balslev Sidenius og Emma Adelaide Sidenius. Otto Christian Ramus Sidenius blev døbt 6 juni 1880 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.1 Otto blev gift før 1909 med Inger (?) Otto blev gift 1 november 1920 med Paula Elly Hansine Iversen, datter af Iver Nikolaj Iversen og Hansine Mathilde Christensen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Frederiksborggade 41, København2
Bolig1 maj 1908Frederiksborggade 27, København3
Bolig1 november 1908Østergade 56, København3
Bolig1 maj 1909Vester Voldgade 92, København3
Boligfør 1 maj 1911Skovshoved, København3
Bolig1 maj 1911Anker Heegårds Gade 1, København3
Bolig11 oktober 1918Olufsvej 28, København3
Bolig1 november 1920Finlandsgade 28, København3
Folketælling1921Finlandsgade 28, København4
Bolig1 november 1921Ved Amagerport 8, København3
Far-Nat*Laurids Nicolai Balslev Sidenius f. 24 Dec 1835, d. 13 Aug 1892
Mor-Nat*Emma Adelaide Sidenius f. 22 Nov 1837, d. 23 Dec 1912

Familie: Otto Christian Ramus Sidenius og Inger (?)

Barn af Otto Christian Ramus Sidenius og Paula Elly Hansine Iversen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Lauritz Nicolai Balslev Sidenius, 49, Gift, Husfader, Procurator, Lyngby pt Grenaa
    Emma Adelaide Sidenius, 47, Gift, Husmoder, Ereby pr Bogense
    Anna Sidenius, 18, Ugift, Barn, Fredericia
    Fanny Sidenius, 13, Ugift, Barn, Fredericia
    Agnes Sidenius, 10, Ugift, Barn, Fredericia
    Otto Chr.Rasmus Sidenius, 5, Ugift, Barn, Fredericia.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

William Edward Erichsen

M, f. 8 maj 1891, d. 16 august 1983
Willie Erichsen i skytteuniform 1909
     William Edward Erichsen blev født 8 maj 1891 i Broken Hill, New South Wales, Australia. Han var søn af William Theodor Erichsen og Rose Catherine Jones. William blev gift 21 juli 1913 i Williams Street, Broken Hill, New South Wales, Australia, med Ada Gladys Friend, datter af James Friend og Alice Wooley. William Edward Erichsen døde 16 august 1983 i Broken Hill, New South Wales, i en alder af 92 år.
Far-Nat*William Theodor Erichsen f. 3 Dec 1856, d. 15 Nov 1934
Mor-Nat*Rose Catherine Jones f. 29 Maj 1867, d. 28 Aug 1966

Barn af William Edward Erichsen og Ada Gladys Friend

Kildehenvisninger

  1. [S116] Slægten Erichsen Michael Erichsens arkiv.

Lis Tove Jørgensen1

K, f. 2 juli 1923, d. 30 juli 2003
Babette Bentley fortæller:

Lis Tove Jørgensen, gift med Arne Wøldike Schmith, var boghandler. Hun ejede således Kleins Boghandel på Frederiksberg fra 1958 til 1979. Hun var uddannet i bankelev og havde været på Sorøs Husholdningsskole i 1937/1938. Hun var ligeledes som sin svigermor en sorgløs og glad kvinde, højt værdsat af alle, der kom i hendes nærhed.
     Lis Tove Jørgensen blev født 2 juli 1923. Hun var datter af William Jørgensen og Mary Jensen. Lis blev gift 16 juni 1945 med Arne Gunnar Wøldike Schmith, søn af Gunnar Wøldike Schmith og Marie Olsen. Lis Tove Jørgensen døde 30 juli 2003 i Østerskov, Tostenæs, Fanefjord, Mønbo, Præstø, i en alder af 80 år. Hun blev bisat fra Fanefjord, Mønbo, Præstø.
Far-Nat*William Jørgensen d. 1956
Mor-Nat*Mary Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S469] Babette Bentley, "Herman Wøldikes efterkommere," e-mail til Michael Erichsen, 2010.

Marie Olsen

K, f. 28 maj 1890, d. 1976
Babette Bentley fortæller:

Marie var blevet gift med Knuds tvillingebror Gunnar, men sidstnævnte var rendt fra Marie, og var i stedet flyttet sammen med Carly, der var mor til en af Gunnars sønners klassekammerater.

Om Marie Olsen, gift Wøldike Schmith, kan jeg fortælle, at hun var en meget afholdt og geschæftig dame. Da hun blev forladt af sin mand i starten af 30'erne, stod hun uden penge, og med tre drenge at forsørge. Hun åbnede en boghandel i Istedgade, hvor hun og de tre drenge måtte bo oppe i baglokalet. Det var i denne tid Farbror Knud kom den lille familie til hjælp. Hun åbnede også et pensionat, og lavede glimrende mad. Hun fik med tiden en stor dejlig lejlighed i Stampesgade på Vesterbro, hvor der altid var venner på besøg, og min mormor, gift med hendes ældste dreng - Arne - fortæller, at bedre svigermor kunne ikke fås. Alle hendes tre sønner elskede hende livet igennem meget højt.
     Marie Olsen blev født uden for ægteskab 28 maj 1890 Nørlykke, Barrit, Bjerre, Vejle. Hun var datter af August Olsen og Nikoline Kirstine Rass. Marie blev gift 1 januar 1911 med Gunnar Wøldike Schmith, søn af Ivar Joachim Gustav Schmith og Martha Wøldike. Marie Olsen døde i 1976.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Solskrænten, Højvænget, Helsingør1
Far-Nat*August Olsen
Mor-Nat*Nikoline Kirstine Rass f. 14 Jul 1872

Børn af Marie Olsen og Gunnar Wøldike Schmith

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Eline Christiane Nielsen

K, f. cirka marts 1817, d. 27 januar 1895
     Eline Christiane Nielsen blev født cirka marts 1817 i København. Hun var datter af P. S. Nielsen. Eline blev gift 26 december 1852 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Peter Johan Monrad Galthen, søn af Eggert Galthen og Louise Sophie Friderique Wøldike.1 Eline Christiane Nielsen døde 27 januar 1895.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Bredgade, København3
Folketælling1860Nyby, Tureby, Fakse, Præstø4
Folketælling1880Turebyholm, Tureby, Fakse, Præstø5
Far-Nat*P. S. Nielsen

Børn af Eline Christiane Nielsen og Peter Johan Monrad Galthen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S282] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Elisabeth von Scholten, 54, Gift, Generalinde, K, Kjøbenhavn,

    Eline Christiane Nielsen, 27, Ugift, Tjenestefolk hos Generalinde von Scholten, K, Kjøbenhavn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Galthen, 41, Gift, Nakskov, gartner, husfader., M
    Eline Nielsen, 40, Gift, Kjøbenhavn, hans kone, K
    Eggert Galthen, 6, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M
    Anna Galthen, 3, Ugift, Her i Sognet, deres barn, K
    Peter Galthen, 1, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Johan Monrad Galthen, 60, Gift, , M, Nakskov, Gartner, Husfader
    Eline Christiane Galthen, 61, Gift, , K, Kjøbenhavn, hans Hustru
    Eggert Ludvig Anders Sigurd Galthen, 25, Ugift, , M, Tureby Sogn PræstøAmt, Søn
    Peder Johan Gathen, 20, Ugift, , M, Tureby Sogn PræstøAmt, Gartner Galthens Børn
    Anna Louise Nicoline Gathen, 22, Ugift, , K, Tureby Sogn PræstøAmt, Gartner Galthens Børn.

Ane Elisabeth Møller

K, f. 4 december 1806
     Ane Elisabeth Møller blev født 4 december 1806 i Gottesgabe, Kappel, Lollands Sønder, Maribo. Hun var datter af Peter Lauritsen Møller og Margrethe Cathrine Augusta von Prangen. Ane Elisabeth Møller blev døbt 20 februar 1807 i Kappel, Lollands Sønder, Maribo.1 Ane blev gift 3 april 1846 i Fjelsted, Vends, Odense, med Hans Jacob Mehl, søn af Mogens Rosenkrands Mehl og Louise Sophie Friderique Wøldike.1
Far-Nat*Peter Lauritsen Møller f. c 1771
Mor-Nat*Margrethe Cathrine Augusta von Prangen

Familie: Ane Elisabeth Møller og Hans Jacob Mehl

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Wied, 47, Gift, Proprietair,
    Ane Christine Hansen, 43, Gift, hans Kone,
    Ane Elisabeth Møller, 27, Ugift, Huusjomfrue,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Martin Lytzen, 45, Gift, Godsforvalter, M
    Jocobine Nielsen, 45, Gift, hans Kone, K

    Ane Elisabeth Møller, 34, Ugift, Huusjomfru, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Jacob Mehl, 44, Gift, Forpagter af Gaarden, Huusfader, Korsøer
    Ane Elisabeth Møller, 44, Gift, hans Kone, Cappel Sogn, Maribo Amt.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anna Elisabeth Mehl f Møller, 73, Enke, Kappel, Maribo.

Bobby Gebert

M
     Bobby Gebert er søn af Leopold Goldstein og Tatiana Erika Itkis.
Far-Nat*Leopold Goldstein f. 14 Apr 1909, d. 9 Jun 1998
Mor-Nat*Tatiana Erika Itkis f. 1 Jan 1922, d. 12 Jan 1992

Oscar Wøldike

M, f. 15 juli 1867, d. 13 januar 1915
     Oscar Wøldike blev født 15 juli 1867 i København. Han var søn af Frederik Wøldike og Sally Elisabeth Gundestrup. Oscar Wøldike blev døbt 4 oktober 1867 i Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København.1 Han var i 1886 kommis i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. Han var proprietær i Rahbeksminde, Sønder Omme, Nørvang, Vejle. Oscar blev gift 28 december 1893 i Århus Domkirke, Store Torv, Århus, med Laurine Henriette Kathrine Laursen, datter af Hans Laursen og Josephine Katrine Nielsen.1 Oscar Wøldike var skovfoged i Egensekloster Skov, Mou, Fleskum, Ålborg. Han var gasfitter i Ålborg. Han døde 13 januar 1915 i Århus Kommunehospital, Århus, i en alder af 47 år.2 Han blev bisat fra Nordre Kirkegårds kapel, Kirkegårdsvej 26, Århus, 18 januar 1915.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Frederiksberg Allé, Frederiksberg, København3
Folketælling1901Dannebrogsgade 3, Ålborg4
Folketælling1906Frederiksgade 8, Ålborg4
Bolig1 oktober 1910Guldsmedegade 17, Århus
Folketælling1911Guldsmedegade 17, Århus
Far-Nat*Frederik Wøldike f. 13 Aug 1832, d. 12 Mar 1883
Mor-Nat*Sally Elisabeth Gundestrup f. 24 Maj 1835, d. 10 Mar 1873

Børn af Oscar Wøldike og Laurine Henriette Kathrine Laursen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S14] Dødsannonce. Aarhuus Stifts-Tidende. 14. januar 1915.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Woldike, 47 , Enkemand, forlagsboghandler, , Lyngby
    Martha Wøldike, 14 , Ugift, Datteren, , Kjøbenhavn
    ?? Wøldike, 12 , Ugift, Sønnen, , Kjøbenhavn.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Hertha Johanne Agnethe Jensen

K, f. 2 maj 1921, d. 10 juli 2016
     Hertha Johanne Agnethe Jensen blev født 2 maj 1921 i Kildebrønde, Tune, Roskilde. Hun var datter af Hans Kristian Laurits Jensen og Betty Marie Hansen. Hertha blev gift 19 december 1953 i Gentofte, København, med Tage Wøldike Schmith, søn af Gunnar Wøldike Schmith og Marie Olsen. Hertha Johanne Agnethe Jensen døde 10 juli 2016 i Tesdorpfsvej 73, København, i en alder af 95 år.1,2
Far-Nat*Hans Kristian Laurits Jensen f. 1889, d. 1967
Mor-Nat*Betty Marie Hansen f. 1887, d. 1969

Børn af Hertha Johanne Agnethe Jensen og Tage Wøldike Schmith

Kildehenvisninger

  1. [S200] Statstidende, online http://www.statstidende.dk
  2. [S14] Dødsannonce.

Maria Annette Dorthea Tiedemann

K, f. 2 maj 1856
     Maria Annette Dorthea Tiedemann blev født 2 maj 1856 i Holsten. Hun blev konfirmeret i 1871. Maria blev gift 4 august 1883 i Tureby, Fakse, Præstø, med Eggert Ludvig Andreas Sigurd Galthen, søn af Peter Johan Monrad Galthen og Eline Christiane Nielsen.1

Børn af Maria Annette Dorthea Tiedemann og Eggert Ludvig Andreas Sigurd Galthen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eggert Ludvig Andreas Sigurd Galthen, 35, Gift, Gartner, M, Tureby Sogn, Husfader
    Marie Annette Dorvtea Galthen, 32, Gift, , K, ?? Holsten, Husmoder
    Eline Cecilie Galthen, 5, Ugift, , K, Aunslev, Barn
    Peter Carl Monrad Galthen, 3, Ugift, , M, Aunslev, Barn.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Friderica Augusta Ehrhardt1

K, f. 14 april 1783, d. 28 januar 1809
     Var søster til Catharine Charlotte Ehrhardt, som var gift med landskabsmaleren Elias Meyer.
Friderica Augusta Ehrhardt blev født 14 april 1783 i København. Hun var datter af Frantz Engelbrecht Ehrhardt og Sophie Elisabeth Borchhorst. Friderica Augusta Ehrhardt blev døbt 8 maj 1783 i Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København. Friderica blev gift 4 april 1805 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Johan Rehling, søn af Johan Andreas Rehling og Susanna Franck Beckmann. Friderica Augusta Ehrhardt døde 28 januar 1809 i Trankebar, Tamil Nadu, Indien, i en alder af 25 år.2 Hun blev bisat fra Zionskirken, Trankebar, Tamil Nadu, Indien, 29 januar 1809.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Adelgade, København3
Folketælling1801Farvergade, København4
Far-Nat*Frantz Engelbrecht Ehrhardt f. c 1739, d. 28 Apr 1800
Mor-Nat*Sophie Elisabeth Borchhorst f. c 1746, d. 27 Jul 1794

Barn af Friderica Augusta Ehrhardt og Johan Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  2. [S175] Den almindelige enkekasse, online http://www.fogsgaard.org, Policenummer: 7251
    Friderica Augusta Ehrhardt
    Født: 1783-05-08 Helliggeistets Kirke, Kiøbenhavn Stempelmærke: Danmark
    Død: 1810-01-01
    Notat: Dåbsattest i RA. Dødsdato usikker.

    Ægtefælle
    Pensionspolice oprettet: 1805-04-08
    Årlig Pension: 300 Indbetalt: 0 Afdragsordning: 1345
    Enkekassenummer: 17379
    Johan Rehling Chef for Etablisementet Frederiksnagore i Bengalen
    Født: 1775-08-17 Egeberg Stempelmærke: Danmark
    Død: 1841-06-19
    Notat: Dåbsattest i RA.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frans Engelb. Ehrhart, 48, Gift, Kongelig Secretier,1, Mand, M
    Sophie Elisabet Borchorst, 41, Gift, 1, Kone, K
    Lydert Engelbert, 16, Barn, M
    Anne Elisabeth, 15, Barn, K
    Maria Elisabeth, 13, Barn, K
    Catrine Charlotte, 12, Barn, K
    Frans Samuel, 11, Barn, M
    Ernst Anton, 6, Barn, M
    Friderica Augusta, 4, Barn, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Augusta Erhart, 18, Ugift, Pensionær,.

Peter Johan Monrad Galthen

M, f. 19 oktober 1859, d. 20 maj 1895
     Peter blev gift med Marie Caroline Frederikke Gottfredsen. Peter Johan Monrad Galthen blev født 19 oktober 1859 i Turebyholm, Tureby, Fakse, Præstø. Han var søn af Peter Johan Monrad Galthen og Eline Christiane Nielsen. Peter Johan Monrad Galthen blev døbt 4 november 1859 i Tureby, Fakse, Præstø.1 Han døde 20 maj 1895 i Nøjsomhed, Rolykke, Købelev, Lollands Nørre, Maribo, i en alder af 35 år. Han blev bisat fra Købelev, Lollands Nørre, Maribo, 25 maj 1895.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1860Nyby, Tureby, Fakse, Præstø2
Folketælling1880Turebyholm, Tureby, Fakse, Præstø3
Bolig1892Købelev, Lollands Nørre, Maribo
Far-Nat*Peter Johan Monrad Galthen f. 27 Aug 1819, d. 11 Maj 1895
Mor-Nat*Eline Christiane Nielsen f. c Mar 1817, d. 27 Jan 1895

Familie: Peter Johan Monrad Galthen og Marie Caroline Frederikke Gottfredsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Galthen, 41, Gift, Nakskov, gartner, husfader., M
    Eline Nielsen, 40, Gift, Kjøbenhavn, hans kone, K
    Eggert Galthen, 6, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M
    Anna Galthen, 3, Ugift, Her i Sognet, deres barn, K
    Peter Galthen, 1, Ugift, Her i Sognet, deres barn, M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Johan Monrad Galthen, 60, Gift, , M, Nakskov, Gartner, Husfader
    Eline Christiane Galthen, 61, Gift, , K, Kjøbenhavn, hans Hustru
    Eggert Ludvig Anders Sigurd Galthen, 25, Ugift, , M, Tureby Sogn PræstøAmt, Søn
    Peder Johan Gathen, 20, Ugift, , M, Tureby Sogn PræstøAmt, Gartner Galthens Børn
    Anna Louise Nicoline Gathen, 22, Ugift, , K, Tureby Sogn PræstøAmt, Gartner Galthens Børn.

Arne Gunnar Wøldike Schmith1

M, f. 13 november 1912, d. 20 juni 2008
     Arne Gunnar Wøldike Schmith blev født 13 november 1912 i København. Han var søn af Gunnar Wøldike Schmith og Marie Olsen. Arne Gunnar Wøldike Schmith var i 1945 forlagsleder på Grafisk Forlag i København. Arne blev gift 16 juni 1945 med Lis Tove Jørgensen, datter af William Jørgensen og Mary Jensen. Arne Gunnar Wøldike Schmith var i 1961 forlagsdirektør på forlaget Spektrum, derefter Martins og endelig Wøldike i København. Han døde 20 juni 2008 i Frederiksberg, København, i en alder af 95 år.2 Han blev bisat fra Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, på Fanefjord.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Solskrænten, Højvænget, Helsingør3
Far-Nat*Gunnar Wøldike Schmith f. 29 Jun 1886, d. 1973
Mor-Nat*Marie Olsen f. 28 Maj 1890, d. 1976

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, SCHMITH Ame Wøldike forlagsdirektør; f. 13/11 1912 i Kbh; søn af grosserer Gunnar Wøldike Schmith (død 1973) og hustru Marie f. Olsen; gift 16/6 1945 m. Lis Tove J., f. 2/7 1923, datter af maskinmester William Jørgensen og hustru Mary f. Jensen.

    Udgået fra Schneekloths skole; i lære hos kgl. hofboghandler Andreas Fred. Høst & Søn 1928-33; medhjælper i Boghallen, Alfred G Hassing 1933-39, Magasin du Nords bogafd. 1939-43; forlagssekr. på Grafisk Forlag 1943-45, forlagsleder 1945-61; indehaver af Bernhard E Kleins Boghandel fra 1958; direktør på Forlaget Spektrum A/S 1961-68, på Martins Forlag 1969, på Wøldikes Forlag sept. 1969.
  2. [S14] Dødsannonce.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Edith Josepha Ester Moritz

K, f. 23 marts 1893, d. 10 juni 1979
     Edith Josepha Ester Moritz blev født 23 marts 1893 i København. Hun var datter af Nicolai Joseph Moritz og Marie Margrethe Meyer. Edith blev gift 17 september 1920 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Mogens Anker Wøldike, søn af Uffe Hroar Wøldike og Christine Augusta Amalie Boisen.1 Edith Josepha Ester Moritz døde 10 juni 1979 i København, i en alder af 86 år. Hun blev bisat fra København.2

Folketællinger og boliger

Bolig1 november 1907Frederiksborggade 22, København3
Bolig1 maj 1911Frederiksborggade 32, København3
Bolig1 november 1914Puggårdsgade 8, København3
Bolig1 maj 1921Puggårdsgade 4, København3
Folketælling1925Tordenskjoldsgade 19, København
Far-Nat*Nicolai Joseph Moritz f. 4 Aug 1856, d. 31 Mar 1914
Mor-Nat*Marie Margrethe Meyer f. 1866, d. 1958

Børn af Edith Josepha Ester Moritz og Mogens Anker Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S41] Gravsten.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Tage Wøldike Schmith1

M, f. 10 juni 1915, d. 10 november 2010
Det rige ØK - engang landets største og mest prestigefyldte virksomhed med indbringende aktiviteter i fem verdensdele - har de sidste 25 år været på retur konstant. En i årevis godt skjult økonomisk nedtur forblev ukendt for aktionærer og offentlighed ved pænt organiserede regnskaber og mildest talt sparsom kommunikation til fondsbørs og medier. Da den barske virkelighed blev erkendt, først internt i Kompagniet og noget senere i offentligheden, udløste det kriser.

Den første kom i 1980-81, da det uhørte skete: Den magtfulde foresiddende direktør Mogens Pagh, der samtidig var formand for Bestyrelsesrådet, blev afsat ved et internt direktørkup i det ellers så autokratisk lededede og autoritetstro Kompagni, hvor loyalitet og korpsånd var nok så afgørende dyder. Under ledelse af direktør Henning H. Sparsøe gik den samlede direktion minus én mand til Bestyrelsesrådets næstformand Tage Wøldike Schmidt med et ultimatum: Det er Pagh eller os.

Efter tre dages overvejelser på sin gård på Møn lod Wøldike Schmidt modstræbende øksen falde over sin gamle ven og samarbejdspartner Mogens Pagh. Henning Sparsø kom til som ny ordførende direktør. Wøldike Schmidt blev formand. En uhørt paladsrevolution i et ellers autokratisk foretagende.

En oprydning begyndte derefter i 1982. Skjulte tab kom frem. Det viste sig, at under den voldsomme stigning i dollarkursen havde reserverne været tabt, og aktiekapitalen tæt på at være angrebet - uden at det var kommet frem.

En national redningsaktion blev sat i værk. De tre københavnske storbanker Den Danske Bank, hvor Pagh var næstformand og en kort tid formand, Handelsbanken og Privatbanken indgik i et usædvanligt samarbejde og garanterede en kapitaltilførsel på knap 400 millioner kr. Samtidig blev aktiviteter og virksomheder solgt fra, folk fyret på hovedkontoret, huller stoppet og virksomheder rationaliseret.

For første gang og som noget enestående med hjælp udefra - professor Louis Printz, Handelshøjskolen i Århus og konsulentfírmaet Liisberg Partners.

Derefter gik det tilsyneladende fremad. Aktiekursen steg, og der var tilsyneladende overskud. Direktør Sparsø lod sit lammefromme Bestyrelsesråd udnævne sig til formand, da Wøldike Schmidt som 75-årig gik af, så han - Sparsø - ligesom Pagh tidligere kunne indtage den magtfulde dobbeltpost i ØK. Uden opposition.

     Tage Wøldike Schmith blev født 10 juni 1915 i København. Han var søn af Gunnar Wøldike Schmith og Marie Olsen. Tage Wøldike Schmith blev døbt 12 september 1915 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør. Han blev konfirmeret 20 oktober 1929 i Kongens Lyngby, København.2 Han var i 1933 ansat i ØK. Han tog eksamen som student i 1933 i Schneekloth, Værnedamsvej 13 A, København. Tage blev gift 19 december 1953 i Gentofte, København, med Hertha Johanne Agnethe Jensen, datter af Hans Kristian Laurits Jensen og Betty Marie Hansen. Tage Wøldike Schmith var i 1961 underdirektør i ØK. Han var i 1964 adm. direktør i Ø.K. Han gik på pension i 1990 Frederiksberg, København. Han døde 10 november 2010 i Tesdorpfsvej 73, København, i en alder af 95 år.3 Han blev bisat fra Godthåbskirken, Nyelandsvej 51, København, 17 november 2010.4

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Solskrænten, Højvænget, Helsingør5
Far-Nat*Gunnar Wøldike Schmith f. 29 Jun 1886, d. 1973
Mor-Nat*Marie Olsen f. 28 Maj 1890, d. 1976

Børn af Tage Wøldike Schmith og Hertha Johanne Agnethe Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, SCHMITH Tage Wøldike direktør, Ri.; f. 10/6 1915 i Kbh; søn af grosserer Gunnar Wøldike Schmith (død 1973) og hustru Marie f. Olsen; gift 19/12 1953 m. Hertha S., f. 2/5 1921 i Kildebrønde, datter af gårdejer Laurits Jensen og hustru Betty f. Hansen.

    Student (Schneekloths skole) 1933; ansat i A/S Det Østasiatiske Kompagni s. å.; filialtjeneste i Dairen (Manchuriet). Tientsin, Shanghai, Karachi, Madras og Bombay 1937-61, filialdir. i Tientsin 1946-53. Karachi 1954-55. Madras 1956; adm. direktør for kompagniets virksomhed i Indien samt for medicinalfabriken Dumex Ltd. 1956; underdir. ved hovedkontoret i Kbh 1961, adm. direktør 1964.

    Medl. af bestyrelsen for The East Asiatic Co. (India) Private Ltd., Bombay, Précision Bearings India Ltd., Bombay, Turner, Hoare & Co. Ltd., Bombay, Tahsis Company Ltd., Vancouver, Dumex Ltd., Thailand, Indonesien og Malaya, Natal Oil & Soap Industries (Pty.) Ltd.. Durban.Robal Textiles Pty. Ltd., Melbourne, Oelmühle Hamburg A. G„ Hamburg, Neckelmann (S.A.) (Pty.) Ltd., Hammarsdale, Dansk Sojakagefabrik A/S, A/S Nakskov Skibsværft, A/S Kaj Neckelmann, Silkeborg, A/S Silkeborg Textilfarveri, A/S Varde Staalværk, A/S Burmeister & Wain's Motor- og Maskinfabrik af 1971, ScanDutch, Kbh, ScanAustral Høvik, Johnson ScanStar, Stockholm, ISA Internationale Schiffahrts-Agentur, Hamburg, Alfragt A/S, Kbh. Formand for Danmarks Rederiforening.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S200] Statstidende, online http://www.statstidende.dk
  4. [S14] Dødsannonce.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Jens Peter Larsen1

M, f. 14 juni 1902, d. 22 august 1988
John Wedell Horsner fortæller i artiklen ”Orgelbevægelsen - ideologisk og klangligt” i Organistbladet:

Jens Peter Larsens indlæg i Dansk Musik Tidsskrift har form som en anmeldelse af den lille håndbog, ”Orglet”, som orgelbygger Poul-Gerhard Andersen udgav i 1929. Andersen var på det tidspunkt 25 år, han var på det unge, fremadskuende hold ligesom Hamburger og Larsen og havde været ansat hos firmaet Marcussen & Søn i 4 år, altså i den turbulente overgangsperiode mellem tradition og nytænkning. 

Jens Peter Larsen nævner i sin anmeldelse, at ”der i Tyskland for Øjeblikket [er] en stærk Bevægelse, der tilsigter en Fornyelse af Orgelbygning (og Orgelspil), en Tilnærmelse til eller snarere Genoplivelse af den klassiske Type…Bestræbelserne gaar ikke mere ud paa at lave udtryksfulde Solostemmer (franske Rørstemmer, overblæsende Fløjter, udprægede Strygestemmer og Celester), saakaldte ”Karakterstemmer”, i Modsætning til de almindelige Stemmer, Principal, Gedakt o.s.v., men at give disse sidste, som er og maa være grundlæggende for hele Orgelklangen, en virkelig karakteristisk Udformning. Det ledende Princip ved Mensurering og Intonation bliver Klangsammensmelteligheden, ”Mixturen” i overført Betydning”.

Larsens udsagn viser, at orgelbevægelsen allerede i dette tidlige stadium søger at forklare/forsvare sig ved at opstille præmisser og definitioner, der ikke er holdbare. Udviklingen af karakterstemmer er foregået siden Praetorius’ dage og ikke ”i Modsætning til”, men altid i samspil med orglets øvrige stemmer. Og klangsammensmelteligheden var selvfølgelig også i det 19. århundrede en afgørende faktor ved mensurering og intonation. Der er intet principielt nyt i dette. Det nye er, at man nu simpelthen ikke kan lide messing-blæsere, strygere og svævende stemmer i orglerne, fordi de oser af en fortid, man undsiger med dens ”orkester-” eller ”fabriks-orgler”. Man vil nøgtern, ”objektiv”, lys klang under genoplivning af ”det klassiske orgel” med dets håndværksmæssige dyder fra tiden før der gik ”fabrik” i tingene. En egen form for yderligtgående romantisme.

Larsen mener videre i sin anmeldelse, at hvis der skal vælges mellem det ”klassiske” og det ”moderne” orgel, ”maa Valget falde paa den klassiske Type”, og det finder han ”egentlig ret indlysende” ud fra det noget begrænsede synspunkt, at ”baade til Gudstjenestebrug (det altovervejende Synspunkt for et Kirkeorgel) og til al Orgelmusik til og med Bach er denne Type langt at foretrække, mens de moderne Stemmer kun har deres Berettigelse i romantisk præget Musik”.

Det er jo let at påvise, at – ud fra et autenticitets-synspunkt – ikke blot al musik efter 1750, men endogså den største del af Bachs musik må være ladt i stikken hvis henvist til orgelbevægelsens (og Larsens) nordgermanske, racerene orgeltype. Begrænsninger i koncertrepertoiret har imidlertid næppe bekymret folk som Larsen, Hamburger eller Wöldike, da de næppe var kapable til koncerterende orgelspil i større stil. Og i gudstjenestesammenhæng kunne de ikke drømme om at spille efter-barok musik, med mindre Laub eller de selv havde skrevet den. Endog Bachs musik var i denne sammenhæng uacceptabel, fordi den var for ”subjektiv”. Også idolet Carl Nielsen’s små præludier op. 51 erklæredes uegnede til gudstjenestebrug, fordi ”Carl Nielsen ikke har formaaet at holde sin egen Individualitet tilstrækkeligt i Ave”.

J.P. Larsen konkluderer på tidstypisk og opdragende vis, at ”Organisterne maa opgive deres Lyst til Legetøj, baade det tekniske og det musikalske” og ligeledes deres ”særeste Ønsker om Trykknapper og Svævestemmer og alt muligt usædvanligt og spændende, og da de måske ikke er villige til det ad frivillighedens vej, formaner han, at ”man burde fra Konservatoriets Side foretage en lille Udvidelse af Eksamensfordringerne og indføre den foreliggende Bog [P.-G. Andersens ”Orglet”] som obligatorisk Lærestof for enhver, der indstiller sig til Organisteksamen”. Så kunne de lære det!

Det er interessant, at Larsen mener, at de tekniske hjælpemidler i form af faste og indstillelige kombinationer, under ét kaldet ”Trykknapper”, bare kan karakteriseres som noget ”Legetøj”, som åbenbart infantile eller musikalsk udrangerede organister kan tænkes at betjene sig af, uagtet at de faktisk var forudsætning for gengivelsen af den meste musik fra engang i 1850-erne og langt ind i det 20. århundrede og uagtet, at der var tale om hjælpemidler, der skulle levendegøre spillet ved at gøre hurtige klangnuanceringer mulige, ikke mindst i gudstjenestelig sammenhæng.

Men noget sådant var der ikke behov for i en ny tids simplicitet, der gjorde sig gældende ved få og enkle spillemæssige og klanglige virkemidler. Kun ”terrasse-dynamik” var acceptabel og ”orgelmæssig”. Simplicitetens højdepunkt nåedes i 1960-erne, da man uden noget plausibelt musikvidenskabeligt grundlag lancerede den omsiggribende idé at undlade manualskifter i Bachs præludier og fugaer (formidlet til danske organister af Povl Hamburger, og endnu i denne sene fase af orgelbevægelsen kunne en sådan klanglig indskrænkning af det interpretatoriske virkefelt vinde gehør, hvad den i øvrigt stadig i vidt omfang har.

Historisme, minimalisme, snæversyn og ensretning blev nogle af orgelbevægelsens (og Laubbevæ-gelsens) spor i dansk kirkemusik. De få, der ikke kunne eller ville indordne sig, havde vanskelige tider. De gjaldt de to markante kirkemusikere: Rued Langgaard og N. O. Raasted. Langgaard kunne naturligvis ikke eksistere på normal måde inden for dansk kirkemusiks daværende vilkår med udtalelser som f.eks. ”det er haardt at være Orgelspiller i Danmark, naar man ikke er Laubianer” og ”man har ødelagt, forfladiget vore Orgler med de stemningsforladte, skrigende Stemmer, der hørte til i Tiden før Bach. Tænke sig, at saadan noget faar en Renæssance”.

N.O. Raasted, som da kunne se gode sider af bevægelserne, fik i 1931 bygget et 84-stemmers orgel til Københavns domkirke, som i modsætning til tidens tendenser ikke var ”rent”, men som var et blandt de rettroende forhånet ”kompromis-orgel”, indeholdende elementer fra mange stilperioder. Han blev – som Langgaard – nedgjort i dags- og fagpresse med mere eller mindre ufine metoder. Efter besættelsen måtte han endda i Københavns byret værge sig mod beskyldninger om nazisme, fremsat i Dansk Musik Tidsskrift ( i en vittighedsspalte!). Raasted blev frifundet, og tidsskriftets redaktører (Gunnar Heerup og Søren Sørensen) måtte gå af.
Jens Peter Larsen studied at Copenhagen University and taught there, 1939-70. He worked on Danish music and Handel, but his central interest was Haydn, on whom he published many articles and did much to provide a sound base for future study.

Larsen, Jens Peter
Die Haydn-Überlieferung / Jens Peter Larsen. - Kopenhagen : Munksgård, 1939. - 335 sider

Den danske koralbog [node] : melodisamling til Den danske salmebog : i 4-stemmig udsættelse / ved \Jens Peter Larsen\ og Mogens Wöldike. - 3. reviderede udgave / ved Henrik Glahn. - Copenhagen : Wilhelm Hansen, 1992. - 346 sider ; 22-30 cm

Kildefortegnelse og kommentar: side 315-325

Larsen, Jens Peter, 1902-88
Messetoner efter gammel kirkelig tradition

Ideen om at DR skulle have en kendingsmelodi blev rejst i et dagblad allerede i 1929, da en sådan var gængs flere steder i udlandet. Radiorådets forretningsudvalg tog sagen op i 1931, og kendingen var altså første gang i æteren i slutningen af august samme år.

Det var musikhistorikeren Jens Peter Larsen, der foreslog, at man benyttede den ældste danske folkevise med tilhørende melodistrofe, man kender - nemlig ’Drømte mig en drøm i nat’. Strofen findes i et gammel lovhåndskrift fra cirka 1300, der bliver omtalt som ’Codex runicus’.

     Jens Peter Larsen var musikhistoriker. Han blev født 14 juni 1902 i Frederksberg, København. Han blev døbt i Skt. Lukas Kirke, Christian Richardts Vej 1, Frederksberg, København. Han var søn af Rasmus Peder Christian Larsen og Termanne Husted. Jens Peter Larsen tog eksamen som student i 1920 i Schneekloth, Værnedamsvej 13 A, København. Han tog eksamen som organist i 1923. Han tog eksamen som mag. art. i musikvidenskab i 1928. Han var i 1928 undervisningsassistent i Københavns Universitet, København. Han var mellem 1930 og 1945 organist i Vangede, København. Han var i 1939 lektor i København. Han tog eksamen som dr. phil. i 1939. Han var i 1945 professor i musikvidenskab i København. Jens blev gift 10 januar 1948 i Christiansborg Slotskirke, Prins Jørgens Gård 4, København, med Ruth Wøldike, datter af Mogens Anker Wøldike og Edith Josepha Ester Moritz. Jens Peter Larsen gik på pension i 1970. Han døde 22 august 1988 i København, i en alder af 86 år.
Far-Nat*Rasmus Peder Christian Larsen f. 24 Mar 1869, d. 2 Feb 1922
Mor-Nat*Termanne Husted f. 22 Dec 1867, d. 3 Sep 1947

Børn af Jens Peter Larsen og Ruth Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, LARSEN Jens Peter Professor, Dr. phil.; f. 14. Juni 1902 paa Frdbg.; Søn af Afdelingsingeniør R Larsen (død 1922) og Hustru Termanne f. Husted (død 1947); gift (10. Jan. 1948) m. Ruthj L., f. 12. Okt. 1924 i Kbhvn., Datter af Dirigent, Organist Mogens Woldike (se denne). Student (Schneekloths Skole) 1920; Organisteks. 1923; mag. art. (Musikvidenskab) 1928; Dr. phil. 1939; Undervisningsassistent ved Kbhvns Universitet 1928; Lektor 1939, Professor i Musikvidenskab 1945: Bestyrer for Kbhvns Universitets musikvidenskabelige Laboratorium; Organist ved Vangede Kirke 1930 -45; Lærer i Messesang ved Pastoralseminariet 1933, Lektor smstds 1943. Næstformand i Samfundet Dansk Kirkesang. Litterære Arbejder: Messetoner (1935); Die Haydn Überlieferung (Disputats.1939); Drei Haydn Katalopre (1941); Weyses Sange (1942); Medudgiver af Forslag til en dansk Højesseliturgi (1943); Tidsskriftartikler, forskellige praktiske Udgaver af Kirkemusik m. m.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Rasmus Nielsen

M, f. 12 november 1786, d. 13 april 1846
     Rasmus Nielsen blev født i Høve, Asnæs, Ods, Holbæk. Han blev døbt 12 november 1786 i Asnæs Kirke, Asnæs Kirkevej 12, Asnæs, Ods, Holbæk.1 Han var søn af Niels Jensen og Lisbeth Pedersdatter. Rasmus Nielsen var i 1815 arvefæster på Gyldenholm efter svigerfaderen Jens Madsen. Rasmus blev gift 10 september 1815 i Asnæs, Ods, Holbæk, med Maren Jensdatter, datter af Jens Madsen og Dorthe Jørgensdatter.1 Rasmus blev gift 3 juli 1840 i Asnæs, Ods, Holbæk, med Maren Madsdatter, datter af Mads Sørensen og Karen Nielsdatter.1 Rasmus Nielsen blev nævnt i skiftet efter Mads Rasmussen 11 december 1840 Ods, Holbæk.2 Rasmus Nielsen døde 13 april 1846 i Asnæs, Ods, Holbæk, i en alder af 59 år af brystsyge. Han blev bisat fra Asnæs, Ods, Holbæk, 20 april 1846.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Asnæs, Ods, Holbæk
Folketælling1801Asnæs, Ods, Holbæk
Folketælling1834Asnæs, Ods, Holbæk3
Folketælling1840Asnæs, Ods, Holbæk4
Folketælling1845Asnæs, Ods, Holbæk5
Far-Nat*Niels Jensen f. 19 Jun 1746, d. ml 1793 - 1801
Mor-Nat*Lisbeth Pedersdatter f. 26 Sep 1751, d. 22 Feb 1821

Børn af Rasmus Nielsen og Maren Jensdatter

Familie: Rasmus Nielsen og Maren Madsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Mads Rasmussen i Asnes myndl, beskikket Rasmus Nielsen gmd i Asnes.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Nielsen, 48, Gift, , Gaardmand,
    Lisbet Larsdatter, 28, Gift, , hans Kone,
    Jens Rasmussen, 19, Ugift, , deres Børn,
    Niels Rasmussen, 17, Ugift, , deres Børn,
    Mads Rasmussen, 14, Ugift, , deres Børn,
    Maren Rasmusdatter, 12, Ugift, , deres Børn,
    Hans Rasmussen, 10, Ugift, , deres Børn,
    Lise Rasmusdatter, 8, Ugift, , deres Børn,
    Jørgen Rasmussen, 5, Ugift, , deres Børn,
    Lars Rasmussen, 4, Ugift, , deres Børn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Nielsen, 54, Enkemand, , Gaardfæster,
    Mads Rasmussen, 21, Ugift, , hans Børn,
    Marie Rasmusdatter, 18, Ugift, , hans Børn,
    Hans Rasmussen, 16, Ugift, , hans Børn,
    Lise Rasmusdatter, 14, Ugift, , hans Børn,
    Jørgen Rasmussen, 10, Ugift, , hans Børn,
    Peder Rasmussen, 6, Ugift, , hans Børn,
    Anders Rasmussen, 4, Ugift, , hans Børn,
    Maren Rasmusdatter, 2, Ugift, , hans Børn,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Nielsen, 58, Gift, , Gårdfæster, Her i sognet
    Maren Madsdatter, 35, Gift, , Hans kone, Her i sognet
    Mads Rasmussen, 24, Ugift, , Deres børn, Her i sognet
    Hans Rasmussen, 20, Ugift, , Deres børn, Her i sognet
    Marie Rasmusdatter, 23, Ugift, , Deres børn, Her i sognet
    Sise Rasmusdatter, 19, Ugift, , Deres børn, Her i sognet
    Peder Rasmussen, 11, Ugift, , Deres børn, Her i sognet
    Anders Rasmussen, 9, Ugift, , Deres børn, Her i sognet
    Maren Rasmusdatter, 7, Ugift, , Deres børn, Her i sognet
    Christen Rasmusdatter, 5, Ugift, , Deres børn, Her i sognet
    Ole Rasmussen, 3, Ugift, , Deres børn, Her i sognet.

Ellen Marie Dinesen

K, f. 19 september 1777
     Ellen Marie Dinesen blev født 19 september 1777 i Gyldenholm, Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Hun var datter af Anders Dinesen til Gyldenholm og Severina Dorothea Kraft. Ellen Marie Dinesen blev døbt 26 oktober 1777 i Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø. Ellen blev gift 19 juli 1796 i Skørpinge, Vester Flakkebjerg, Sorø, med Ivar Qvistgaard, søn af Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård og Martha Rehling.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Gyldenholm, Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø
Folketælling1801Ågård, Gørlev, Løve, Holbæk2
Far-Nat*Anders Dinesen til Gyldenholm f. 4 Mar 1737, d. 7 Nov 1785
Mor-Nat*Severina Dorothea Kraft f. 23 Sep 1749, d. 19 Okt 1810

Børn af Ellen Marie Dinesen og Ivar Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S145] Ove Christensen, Jens Kraft.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Iver Quistgaard, M, huusbonde, 34, Gift, 1, cancelliesecretair og ejer af Aagaard og gods
    Marie Dinesen, K, hands kone, 24, Gift, 1,
    Theodor Martin Sophus Quistgaard, M, deres børn, 3, Ugift,
    Carl Wilhelm Quistgaard, M, deres børn, 2, -,Rønberg, 12, Ugift, Deres Datter, , Thy, Thisted Amt.

Gunnar Wøldike Schmith

M, f. 29 juni 1886, d. 1973
     Gunnar Wøldike Schmith var grosserer. Han blev født 29 juni 1886 i Vejle. Han var søn af Ivar Joachim Gustav Schmith og Martha Wøldike. Gunnar Wøldike Schmith blev døbt 22 september 1886 i Skt. Nicolai Kirke, Kirketorvet 1, Vejle.1 Gunnar blev gift 1 januar 1911 med Marie Olsen, datter af August Olsen og Nikoline Kirstine Rass. Gunnar Wøldike Schmith døde i 1973.
Far-Nat*Ivar Joachim Gustav Schmith f. 22 Maj 1853, d. 16 Jan 1934
Mor-Nat*Martha Wøldike f. 27 Jul 1861, d. 1941

Børn af Gunnar Wøldike Schmith og Marie Olsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S8] Kraks Legat, Kraks Vejviser.

Otto Michael Glahn

M, f. 19 december 1813, d. 27 maj 1879
     Otto Michael Glahn var arkitekt og tømrermester i Nykøbing F. Han blev født 19 december 1813 i Tårs, Musse, Maribo. Han var søn af Adam Wilhardt Glahn og Andrea Bredenberg. Otto blev gift 22 december 1847 med Eccardine Maria Gram, datter af Hans Arrebo Gram og Christiane Sidenius. Otto Michael Glahn døde 27 maj 1879 i Nykøbing F. i en alder af 65 år. Han blev bisat fra Nykøbing F. 31 maj 1879.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Nykøbing F.
Folketælling1850Nykøbing F. landsogn, Falsters Sønder, Maribo2
Far-Nat*Adam Wilhardt Glahn f. 10 Jul 1775, d. 19 Apr 1863
Mor-Nat*Andrea Bredenberg f. 31 Dec 1779, d. 9 Maj 1842

Børn af Otto Michael Glahn og Eccardine Maria Gram

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Otto Mikael Glahn, 37, Gift, Tømmermester, husfader, Taars, Lolland
    Ekkardine Marie Gram, 38, Gift, Hans kone, Nykøbing
    Adam Vilhadt Glahn, 2, Ugift, Deres søn, Nykøbing.

Nanna Sabine Wøldike Gade

K, f. 7 april 1892, d. 22 august 1892
     Nanna Sabine Wøldike Gade blev født 7 april 1892. Hun var datter af Niels Peter Andersen og Dorothea Elisabeth Wøldike. Nanna Sabine Wøldike Gade blev døbt 31 maj 1892 i Øster Hornum, Hornum, Ålborg. Hun døde 22 august 1892.
Far-Nat*Niels Peter Andersen f. 27 Sep 1854, d. 8 Sep 1935
Mor-Nat*Dorothea Elisabeth Wøldike f. 14 Sep 1855, d. 4 Mar 1928

Anders Thorsager

M
     Anders Thorsager er søn af Henning Thorsager og Anelise Larsen.
Far-Nat*Henning Thorsager f. 17 Aug 1927, d. 5 Maj 1985
Mor-Nat*Anelise Larsen

Harald Koefoed Thorsager1,2,3

M, f. 15 juli 1893, d. 20 august 1971
Harald Kofoed Thorsager og modstandsbevægelsen

I Frihedsmuseets Modstandsdatabase omtales

”H. Thorsager

Sognepræst
Region VII (Bornholm)

Modstandsaktivitet
Likvidering (situationsbetinget)”


Det kom dog ikke så vidt. Under hele besættelsen fandt der kun én likvidation sted på Bornholm, og den havde ikke med pastor Thorsager eller denne situation at gøre.

Jørgen H. Barfoed fortæller4:

Kort forinden var man blevet opskræmt af en landskendt stikkers ankomst til øen. Han var indlogeret på Dams Hotel som grosserer Sørensen, men vakte snart mistanke ved sin færden på øen, og Johs. Müller fik under et besøg i København identificeret ham som Arno Oskar Hammeken, der var gået i tysk tjeneste og var eftersøgt af modstandsbevægelsen overalt i landet som en særdeles farlig person. Müller fik i København at vide, at han endelig måtte sørge for at få ham skaffet af vejen på en eller anden måde.

Müller fortæller selv: ”Jeg rejste hjem og gik med pistolen og havde masser af lejlighed til at knalde ham ned, men jeg var et skrog. Jeg kunne ikke. Så kørte jeg op til pastor Thorsager og forklarede situationen og sagde: ’Jeg kan ikke, hvad skal jeg gøre?’ ’Lån mig pistolen,’ sagde han så. ’Nej,’ sagde jeg. ’så kan jeg selv. Så fej vil jeg dog ikke være.’ Så kørte jeg hjem.”

Pludselig var han blevet væk, men så optrådte han igen i Rønne, og med kongemærket i knaphullet gik han bl. a. på torvet og afkrævede folk deres legitimationskort. Han truede folk med sin revolver og slog på andre, der gjorde vrøvl. Nogle klagede til amtmanden, der atter klagede til Morath over Hammekens meriter. Denne erklærede imidlertid, at Hammeken var tolk for det tyske politi, og han havde ikke myndighed over ham. Da folk til sidste var blevet tilstrækkeligt irriterede, gik den en aften til angreb. Der samlede sig et stort opløb, og under indtryk af borgernes truende holdning trak han sig tilbage forfulgt af menneskemængden, der fulgte ham helt ned til missionshotellet, hvor han denne gang boede. Atter blev amtmanden indblandet, og da han kunne illustrere situationen over for Inselkommandanten ved at holde telefontragten ud af det åbne vindue, så Morath kunne høre det hujende menneskehav, der netop passerede uden for amtmandens vinduer, blev han åbenbart klar over, at der kunne opstå en uønsket situatione. Omgående kørte Morath til Missionshotellet, hvor han for øjnene af menneskemængden fjernede sig med provokatøren. Efter nogle dages ophold på Galløkken blev han sendt tilbage til København.

”Drabssager i Danmark” oplyses:

Torsdag den 15. september 1949 klokken 01.00 blev den 32-årige Arno Oskar Hammeken
(11. november 1906 - 15. september 1949) henrettet ved skydning i København.
Han var under krigen tolk og medhjælper ved Gestapo i København. Desuden deltog han i flere drab, og var med ved aktionen den 26. februar 1945, hvor 20 frihedskæmpere fra Holger Danske-gruppen blev anholdt i Skindergade 44 i København. Senere blev seks af dem henrettet i Ryvangen af Gestapo.

Erling Kristiansen fortæller om ”En Bornholmsk sognepræst”:

Da jeg i efteråret 1950 blev lærer ved Bornholms Højskole, kom jeg til at bo i Åker sogn. Min sognekirke var den store grå bygning, jeg havde set både fra toget og fra landevejen. Selvsagt havde jeg også læst om Å Kirke, bl.a. om den prægtige gotlandske døbefont med billederne af Jesu fødsels- og lidelseshistorie og teksten, som er skrevet med runer.

En af de første søndage jeg var på højskolen, var jeg for første gang inde i kirken. Jeg har været der mange gange siden. Jeg er ordineret i Å Kirke, og i flere år holdt jeg gudstjeneste i kirken engang om måneden. Jeg har også været der ved andre lejligheder, ved kirkelige handlinger og som guide for besøgende.

Ikke desto mindre står denne første gang tydeligt for mig. Det var en mørk formiddag, ret kølig. I hvert fald føltes det godt at komme i læ i den lune oplyste kirke. Det passede fint, syntes jeg, at vi skulle begynde med at synge "Hyggelig, rolig, / Gud, er din bolig, / inderlig skøn" (DDS 378).

Der var mange i kirke. På hver bænk sad der nogle. Der var ægtepar og enlige, unge og ældre. Meget forskellige mennesker, fælles om at være til gudstjeneste. Der var også en god sang. I nogle kirker hører man kun kirkesangeren - eller koret. Her var der mange, der sang med.

For alteret stod sognepræsten, pastor H. K. Thorsager. En høj statelig mand med en kraftig stemme. Man kunne tydeligt høre, hvad han sagde, både når han på menighedens vegne bad den såkaldte kollekt, fællesbønnen, og når han læste epistelen og evangeliet.

Under sidste strofe af salmen før prædiken trådte kirkesangeren hen og åbnede døren til prædikestolen. Han bukkede let, da præsten passerede, og lukkede derefter døren igen. Og nu stod præsten på prædikestolen. Han begyndte med at bekende troen og læste derefter dagens tekst.

Af Kristine og Aksel Lauridsen på højskolen havde jeg fået at vide, at H. K. Thorsager var en betydelig prædikant. Det havde de ret i, syntes jeg. Han havde noget på hjerte, og han havde omhyggeligt forberedt sig på at få det sagt.

Engang imellem fremhævede han et ord, han ligesom understregede det, men ellers brugte han ikke sådanne ydre virkemidler. Han gestikulerede ikke, og han hverken råbte eller hviskede. Ved at tænke tilbage kan jeg endnu genkalde mig hans rolige stemme med den klædelige bornholmske accent.

Han udlagde dagens tekst, så tilhørerne følte, at her var noget, der kom dem ved. Derfor var der meget stille i kirken. De forkølede glemte helt, at de skulle hoste! Efter prædikenen fulgte som andre steder kirkebønnen og den apostolske velsignelse.

Før præsten forlod prædikestolen, havde man i Å Kirke den skik, at man sang Niels Brorsons vers: "Amen, siger nu tilsammen: / Amen, Herren gøre så! / Amen, Jesus, svar nu amen! / Amen er dit segl derpå!/ Amen! sig: Kom i min favn! / Amen! ja, i Herrens navn! " (DDS 394).

Gudstjenesten fortsatte med altergang. Der var slet ikke så få, som gik til alters, hvad der i 1950 var noget af et særsyn. I løbet af 1930'erne og 1940'erne var antallet af altergæster mange steder gået stærkt tilbage. Der var de kirker, hvor der på grund af manglende tilslutning kun blev holdt altergang med flere måneders mellemrum.

Anderledes i Å Kirke. Her var der tradition for altergang ved gudstjenesten. Det var et af højdepunkterne, mærkede man, også for præsten. Pastor Thorsager anvendte en meget enkel liturgi, han var ikke højkirkelig, endsige ritualist, men over hans tjeneste ved alteret var der en egen værdighed.

Da jeg gik fra kirke den dag, var det med en beslutning om at komme igen. Det havde været en god oplevelse for mig at deltage i gudstjenesten i min sognekirke. Jeg var også glad for det indtryk, jeg havde fået af min sognepræst.

Harald Koefoed Thorsager var født den 15. juli 1893 i Svaneke som søn af købmand Carl Nikolaj Jensen Thorsager og hustru Anine Helene Koefoed. I 1910 blev han student fra Statsskolen i Rønne og godt otte år senere teologisk kandidat fra Universitetet i København.

Han blev ordineret den 11. maj 1919 i Helligåndskirken i København og kunne derefter overtage sit første embede som, hvad der kaldtes "præsteviet medhjælper" på Thurø i Svendborgsund. Her var han til 1923, da han blev sognepræst i Herrested på Østfyn. I 1926 blev han gift med den fire år yngre præstedatter Johanne Ilsøe, som var født og opvokset i Jylland.

I Gylling har jeg mødt en af hans konfirmander fra Herrested, en ældre mand, som døde for nogle år siden. Når han fortalte om sin barndom, plejede han også at komme ind på den tid, da han gik til præst. Det havde været en meget givende periode, forstod jeg.

I efteråret 1933 blev H. K. Thorsager sognepræst i Åker-Åkirkeby. Det var et større og derfor også mere krævende embede med mange kirkelige handlinger. Det sled på sin mand. Men trods arbejdsbyrden og en tiltagende skrøbelighed fik han alligevel kræfter til at blive i embedet i godt femogtyve år - til januar 1959, da han tog sin afsked og til fleres overraskelse igen forlod Bornholm for sammen med sin kone at bosætte sig i Næstved. Her døde han den 20. august 1971.

Teologisk følte pastor Thorsager sig hjemme i den grundtvigske fløj af folkekirken. "Døbefonten er dog stedet i menigheden", skrev han engang til mig. I sine første præsteår var han også blevet påvirket af Karl Barth. Ikke uden et vist glimt i øjet kunne han sige: "I dag er vi jo alle barthianere!"

Da han var kommet til Åkirkeby, viste det sig hurtigt, at også andre end grundtvigianerne kunne bruge ham. Mellem de trofaste kirkegængere var der medlemmer af såvel Luthersk som Evangelisk-luthersk Missionsforening. Han havde også venner i Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. Ved hans død skrev en af dem - J. Kjær Frederiksen - bl.a. følgende:

"Da jeg i 1947 kom til Åkirkeby som indremissionær, mødte jeg straks pastor Thorsager. Han blev min sjælesørger. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have klaret opgaven som missionær i Åkirkeby, om ikke jeg havde haft ham at tale med.

"Hvor var det festligt hver søndag til højmesse i Å Kirke, når pastor Thorsager prædikede. Han var en meget dygtig prædikant, og kirken var fyldt af en lovsyngende menighed. Vi var næsten naboer, og tit fulgtes vi ad fra kirke. Undertiden var jeg med indenfor i præstegården, og jeg har set, hvordan han tog det lille prædikenmanuskript, han havde i lommen, og puttede det i kakkelovnen. Det skulle brændes. Jeg undrede mig derover, men han kunne ikke bruge den samme prædiken mere end én gang."

J. Kjær Frederiksen nævner også et eksempel på Johanne og H. K. Thorsagers gæstfrihed: "Missionsboligen var solgt, og en overgang så det ud til, at vi ingen steder havde at bo. En dag jeg var i præstegården, sagde pastor Thorsager: De kan flytte ind hos os. På det tidspunkt havde vi fire børn hjemme. Den kærlighed og det vennesind, vi dér mødte, glemmer vi ikke i vor familie." (Indre Missions Tidende 10.oktober 1971)

Thorsagers kom ret ofte på Bornholms Højskole, dels for at deltage i møder, dels som venner af familien Lauridsen. Ved adventsmødet var der tradition for, at sognepræsten i Åker-Åkirkeby holdt det ene foredrag og valgmenighedspræsten det andet. Særlig husker jeg Thorsager sammen med Andreas Hansen. De supplerede hinanden så smukt. De kunne også drille hinanden i al godmodighed.

Som regel bidrog H. K. Thorsager til højskolens årsskrift med en betragtning. Det skete også, at Aksel Lauridsen fik vristet et prædikenmanuskript fra ham, før det blev puttet i kakkelovnen! I årsskriftet fra 1954 kan man læse hans prædiken ved en aftengudstjeneste i anledning af Dansk Kirkesangs årsmøde. Her omtaler han alterbilledet "hjemme i Svaneke", som han siger. Det er et maleri af Kristus og synderinden (Joh. 8: 3-11):

"En sensommeraften i min studentertid var der aftengudstjeneste. Vi var kun meget få i kirken...men vi fik en fælles oplevelse, som vi senere talte om. Præsten prædikede meget længe. Det skumrede mer og mer, men jo mørkere det blev, des klarere strålede de høje alterlys, og til sidst så vi intet andet end Jesu ansigt fra altertavlen... Synderinden så man ikke, kun Herrens ansigt, stærkere og klarere, lysende mere og mere, jo mørkere det blev på den regntunge aften."

I maj 1958 blev jeg opfordret til at blive præst for Bornholms Valgmenighed. Jeg sagde taknemmeligt ja til opfordringen, men på det tidspunkt var jeg endnu ikke færdig med mine studier, så der ville gå nogle år, før jeg kunne tiltræde stillingen. Da fik Aksel Lauridsen den tanke, at man skulle foreslå H. K. Thorsager at tage sin afsked som sognepræst og blive præst for Valgmenigheden.

Imidlertid blev Thorsager syg og indlagt på sygehuset. "Jeg har aldrig fået hans ja til mit forslag," skriver Aksel Lauridsen i årsskriftet fra 1958. "Men jeg tror selv på, at jeg ville have fået det, hvis ikke sygdom kom til at spille så stærkt ind i hans overvejelser. Og jeg følte, at jeg havde eller i hvert fald ville få hele Valgmenigheden med i opfordringen til Thorsager. Og jeg var sikker på, at Valgmenighedens medlemmer ville slutte op om Thorsager og om Erling Kristiansen, når han til sin tid kom."

I juni opfordrede Valgmenigheden Aksel Lauridsen til at blive præst. Han aflagde de nødvendige prøver og blev ordineret den 7. december i Å Kirke. En måned senere tog H. K. Thorsager sin afsked og rejste som nævnt til Næstved. Han blev altså ikke valgmenighedspræst på sine gamle dage. Han og jeg kom ikke til at arbejde sammen i Valgmenigheden. Derimod vekslede vi en række breve.

Efter at jeg var blevet ordineret - den 28. februar 1962 - modtog jeg et lykønskningsbrev, som for en stor del handler om forkyndelsen. Her skriver H. K. Thorsager bl.a.:

"Tænk altid, at det, der siges, kan blive mennesker til frelse eller fald - og skal blive det. Ellers er det bare noget hjemmestrikkeri uden interesse. Forudsætningen for at kunne prædike - det er ikke klogskab, der skal til - er at gengive, hvad ordet har sagt mig selv. Det kan føles som en afklædning til ens eget inderste, men "afklædte Gud sig ikke helt i Jesus Kristus?" Skulde vi som ordets forkyndere have det bedre?..

"Jeg ønsker Dem, at De altid må være ophængt mellem følelsen af ikke at slå til og glæden over at blive brugt... I øvrigt en gammel fyrs råd: arbejd med teksten hele ugen hver dag. Lad den slumre, lad den virke - ubevidst, og giv så, hvad der blev.”
     Vakte opsigt i Herrested sogn ved at gå i korte bukser om sommeren, fortælles det.
Harald Koefoed Thorsager blev født 15 juli 1893 i Brænderigænget 10, Svaneke. Han var søn af Carl Nikolaj Jensen Thorsager og Anine Helene Kofoed. Harald Koefoed Thorsager blev døbt 10 september 1893 i Svaneke, bevidnet af Ancher Georg Anton Koefoed og Conrad Zinck Jensen Thorsager.5 Harald Koefoed Thorsager tog eksamen som student i 1910 i Rønne. Han tog eksamen som cand. theol. 23 januar 1919 i København. Han var 6 maj 1919 hjælpepræst i Thurø, Sunds, Svendborg. Han var 15 august 1923 sognepræst i Herrested, Vindinge, Svendborg. Harald blev gift 1 september 1926 i Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, Roskilde, med Johanne Ilsøe, datter af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Harald Koefoed Thorsager var med til begravelsen af Anine Helene Kofoed 17 oktober 1930 Svaneke.5 Harald Koefoed Thorsager overværede vielsen af Niels Halvor Ilsøe og Else Marie Ehrenreich 18 oktober 1931 Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå.5 Harald Koefoed Thorsager var 27 oktober 1933 sognepræst i Åker, Sønder, Bornholm. Han forestod som præst bisættelsen af Emma Hermandine Jensen Thorsager 18 juni 1937 Skt. Markus Kirke, Skt. Markus Alle 8, Frederiksberg, København; Assistens Kirkegård.5 Harald Koefoed Thorsager overværede vielsen af Vilhelm Løwe Ilsøe og Edel Nielsen 26 februar 1938 Åker, Sønder, Bornholm.5 Harald Koefoed Thorsager forestod som præst bisættelsen af Jacob Jensen 1 august 1947 Ordrup Kirke, Fredensvej 52, Ordrup, København.5 Harald Koefoed Thorsager gik på pension 16 januar 1959 Næstved. Han forestod som præst bisættelsen af Nikoline Sofie Jensen Thorsager 18 marts 1964 Ordrup, København.5 Harald Koefoed Thorsager døde 20 august 1971 i Nyvej 18, Næstved, i en alder af 78 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Svaneke6
Folketælling1911Svaneke7
Folketælling1911Harsdorffsvej 2, Frederiksberg, København
Bolig1 november 1914Regensen, Store Kannikestræde, København8
Folketælling1916Regensen, Store Kannikestræde, København
Bolig8 november 1916Rosengården 2, København8
Bolig3 april 1919Thurø, Sunds, Svendborg8
Folketælling1925Herrested, Vindinge, Svendborg6
Folketælling1930Herrested, Vindinge, Svendborg6
Far-Nat*Carl Nikolaj Jensen Thorsager f. 16 Sep 1864, d. 7 Jun 1938
Mor-Nat*Anine Helene Kofoed f. 11 Feb 1868, d. 12 Okt 1930

Børn af Harald Koefoed Thorsager og Johanne Ilsøe

Kildehenvisninger

  1. [S72] Paul Nedergaard, Dansk præste- og sognehistorie 1849-1949.
  2. [S146] Hvem er hvem i Herrested, online http://www.nyborgbibliotek.dk/lokalweb/nbNyborgLokalarkiv/nyeorbeksider/hvemerhvemiherrested.htm
  3. [S412] Jørgen H. Barfoed, Et centrum i periferien.
  4. [S414] Tønnes Bekker-Nielsen, "Tezte Podebusk," e-mail til Michael Erichsen, 2009.
  5. [S3] , Kirkebog.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside,





    Carl Thorsager, Svaneke, Denmark, Male, Married, Head, 16 Sep 1864
    Anine Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Married, Wife, 11 Feb 1868
    Harald Thorsager, Svaneke, Denmark, Male, Single, Son, 15 Jul 1893
    Sophie Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Single, Daughter, 08 Dec 1894
    Karen Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Single, Daughter, 31 Oct 1896
    Edith Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Single, Daughter, 17 Feb 1901
    Knud Thorsager, Svaneke, Denmark, Male, Single, Son, 09 May 1909
    .
  8. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  9. [S586] Torben Juul Thorsager, "Torben Juul Thorsager," e-mail til Michael Erichsen, 2012.

Jørgen Thorsager Heilesen

M
     Jørgen Thorsager Heilesen er søn af Henry Arne Heilesen og Sonja Skyum Jensen.
Far-Nat*Henry Arne Heilesen
Mor-Nat*Sonja Skyum Jensen f. 22 Maj 1929, d. 8 Dec 2002

Familie: Jørgen Thorsager Heilesen og Annemarie Møller

Barn af Jørgen Thorsager Heilesen og Lene Strande Bech

Frederik Vestergaard1

M
     Frederik Vestergaard er søn af Henrik Vestergaard og Marie Thorsager.
Far-Nat*Henrik Vestergaard
Mor-Nat*Marie Thorsager

Kildehenvisninger

  1. [S452] Lauegaardsfamilien, online http://www.lauegaardsfamilien.dk/