Annie Rehling1

K
     Annie Rehling var datter af August Carl Johan Nosky Rehling og Eliza Johanna (?)
Far-Nat*August Carl Johan Nosky Rehling f. 16 Jan 1839, d. 1913
Mor-Nat*Eliza Johanna (?)

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.

Alfred Albert Kofoed

M, f. 25 august 1884, d. 18 september 1959
     Alfred Albert Kofoed var direktionssekretær for Østifternes Kreditforening i København. Han blev født 25 august 1884 i 21. Sg. Langemyregård, Åker, Sønder, Bornholm. Han var søn af Niels Adolph Kofoed og Gundil Petrea Kofoed. Alfred blev gift 19 oktober 1911 med Johanne Fischer, datter af Ulrik Frederik Bremer Fischer og Meta Marie Christine Rehling. Alfred Albert Kofoed døde 18 september 1959 i en alder af 75 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Vodroffsvej 41, Frederiksberg, København1
Far-Nat*Niels Adolph Kofoed f. 3 Nov 1837, d. 5 Okt 1924
Mor-Nat*Gundil Petrea Kofoed f. 20 Jun 1837, d. 2 Nov 1884

Børn af Alfred Albert Kofoed og Johanne Fischer

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Johanne Margrethe Marie Schmidt1

K, f. 27 april 1824, d. 17 april 1897
     Johanne Margrethe Marie Schmidt blev kaldt Hanne. Hun blev født 27 april 1824 i Lykkeholm, Lyngby, Djurs Sønder, Randers. Hun blev døbt 4 juli 1824 i Lyngby, Djurs Sønder, Randers.2 Hun blev konfirmeret i 1839 i Harlev, Framlev, Århus. Johanne blev gift 6 juli 1849 i Tarskov Mølle, Harlev, Framlev, Århus, med Christian Peter Georg Kampmann. Johanne Margrethe Marie Schmidt døde 17 april 1897 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, i en alder af 72 år.

Barn af Johanne Margrethe Marie Schmidt og Christian Peter Georg Kampmann

Kildehenvisninger

  1. [S302] Axel Nørlit, Kampmann 1965.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thomas Secher Schmidt, 38, Gift, Møller
    Johanne Bollette Mønsted, 36 Gift, hans Kone
    Johanne Margethe Marie Schmidt, 10, Ugift, deres Børn
    Sophie Henriche Schmidt, 7, Ugift, deres Børn
    Peder Otte Schmidt, 9, Ugift, deres Børn
    Jens Birger Schmidt, 3, Ugift, deres Børn
    Rasmus Johannes Schmidt, 1, Ugift, deres Børn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thomas Secher Schmidt, 44, Gift, Møller,
    Johanne Bolette Schmidt født Mønsted, 42, Gift, Hans kone,
    Johanne Margrethe Schmidt, 16, Ugift, Deres barn,
    Peder Otto Schmidt, 15, Ugift, Deres barn,
    Sophie Hennerikke Schmidt, 13, Ugift, Deres barn,
    Jens Birger Schmidt, 9, Ugift, Deres barn,
    Rasmus Johannes Schmidt, 8, Ugift, Deres barn,
    Kirstine Georgine Schmidt, 6, Ugift, Deres barn,
    Frederikke Petrine Schmidt, 2, Ugift, Deres barn,
    Theodor August Secher Schmidt, 1, Ugift, Deres barn,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thomas Schmidt, 48, Gift, møller, Egaae, Randers, M
    Johanne Bolette Schmidt, 46, Gift, hans kone, Wielby, Randers, K
    Johanne Schmidt, 20, Ugift, deres datter, Lyngby, Rand., K
    Otto Schmidt, 19, Ugift, deres søn, Dronningborg, M
    Jens Birger Schmidt, 12, Ugift, deres søn, Heri Sognet, M
    Rasmus Schmidt, 10, Ugift, deres søn, Heri Sognet, M
    Kerstine Schmidt, 9, Ugift, deres datter, Heri Sognet, K
    Fredericke Schmidt, 8, Ugift, deres datter, Heri Sognet, K
    Theodor Schmidt, 6, Ugift, deres søn, Heri Sognet, M
    Thomas Schmidt, 3, Ugift, deres søn, Heri Sognet, M
    Sophia Schmidt, 17, Ugift, deres datter, Dronningborg, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Peder Georg Karstensen, 33, Gift, Sognepræst, Huusfader, Sneum Sogn, Ribe Amt, , , M Johanne Margrethe Marie Kampmann, 26, Gift, hans Kone, Lyngby Sogn, Randers Amt, , , K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Peder Georg Kampman, 39, Gift, , Sneum Sogn, Ribe Amt, Sognepræst, M
    Johanne Margrethe Marie Kampmann, 31, Gift, , Lyngbye Sogn, Randers Amt, hans Kone, K
    Anne Christiane Hedevig Kampmann, 4, Ugift, , Sejling Sogn, Viborg Amt, deres Datter, K
    Johanne Bolette Kampmann, 5, Ugift, , Sejling Sogn, Viborg Amt, deres Datter, K
    Niels Øllgaard Kampmann, 2, Ugift, , Sejling Sogn, Viborg Amt, deres Søn, M.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Peter Georg Kampmann, 63, Gift, , Svenningaard, Ribe Amt, Sognepræst, Provst, Husfader, M
    Johanne Margrethe Marie Kampmann, født Schmidt, 55, Gift, , Lyngby Sogn, Randers Amt, hans Kone, K
    Ane Christiane Hedevig Kampmann, 28, Ugift, , Seiling Sogn, Viborg Amt, deres Datter, K
    Johanne Margrethe Marie Kampmann, 18, Ugift, , Ebeltoft, Provst Kampmanns Datter, K.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Peter Georg Kampman, 73, Gift, Sognepræst, Sneum Sogn Ribe Amt, Husfader, M
    Johanne Margrethe Marie Kampman født Schmidt, 65, Gift, Sognepræstens Hustru, Lyngby Sogn Randers Amt, Husmoder, K
    Ane Christiane Hedevig Kampman, 38, Ugift, , Tostrup Sogn Viborg Amt, Datter, K
    Johanne Margrethe Marie Kampman, 28, Ugift, , Ebeltoft Sogn Randers Amt, Datter, K
    Johanne Bolette Brendstrup født Kampman, 39, Gift, Borgmester Brandstrups Hustru, Tørstrup Sogn Randers Amt, Husmoder, K
    Thora Cathrine Brendstrup, 10, Ugift, , Blokhus Hjørring Amt, Datter, K
    Niels Øllegaard Kampman, 36, Gift, Kjøbmand, Seiling Sogn Randers Amt, Husfader, M.

Børge Johannes Louis Rehling1,2

M, f. 28 august 1859, d. 18 april 1938
Fra “Stamtavler over danske slægter Fich” af Peter, Benta og Poul Fich:

Neeltje Fichs Mand, Johan Rehling, Søn af Herredsfoged Gerhardt Rehling i Odder, var Læge og virkede som sådan i 40 År i en stor Praksis i Kvarteret omkring St. Kongensgade. Han var Typen på den afholdte gamle Huslæge, som kendte alle, han kom til i de mange forskellige Hjem — og ikke alene deres Sygdomme, men også deres store og små Sorger. Ved hans Begravelse holdt hans Søn, Pastor Rehling, en stærk personlig følt Tale og takkede for det Eksempel, han havde givet sin Børn og Børnebørn: »flittig, beskeden, hensynsfuld og retfærdig«. Han havde et kærligt Sind og en dyb, menneskelig Forståelse. Hans Hustru har igennem mange År været knyttet til Frederikskirkens Menighedsråds Arbejde og kom således til at virke i samme Kvarter, hvor hendes Mand virkede som Læge.
     Børge Johannes Louis Rehling blev født 28 august 1859 i Odder, Hads, Århus. Han var søn af Gerhardt Sigvardt Rehling og Frederikke Regine Lund. Børge Johannes Louis Rehling tog eksamen som student i 1878 i Århus. Han tog eksamen som cand. med. juni 1885. Han var november 1887 praktiserende læge i København. Børge blev gift 3 april 1889 i Skt. Matthæus Kirke, Matthæusgade 31, København, med Neeltje Johanne Fich, datter af Johan Christian Fich og Neeltje Charlotte Kierboe. Børge Johannes Louis Rehling døde 18 april 1938 i København, i en alder af 78 år.
Far-Nat*Gerhardt Sigvardt Rehling f. 16 Sep 1815, d. 15 Jan 1895
Mor-Nat*Frederikke Regine Lund f. 19 Dec 1817, d. 21 Feb 1887

Børn af Børge Johannes Louis Rehling og Neeltje Johanne Fich

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  2. [S278] John Johnsson og Karl Dehlholm, Lægestanden 1907.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Gerhard Sigvart Rehling, 44, gift, Ostindien, Cancelliraad, Herredsfoged i Hads Herred, Huusfader, M
    Frederikke Regine Lund, 42, gift, Helsingør, hans Hustru, K
    Hertha Johanne Elisabeth Rehling, 5, ugift, Thorshavn, Færøerne, [deres datter], K
    Hertha Marie Christine Rehling, 4, ugift, [Thorshavn, Færøerne], [deres datter], K
    Børge Johannes Louis Rehling, 1, ugift, her i Sognet, [deres søn], M
    Andrea Lund, 31, ugift, Helsingør, Huusfaders Svigerinde, der af ham forsørges, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Ludvig Tiemroth, 60 , Enkemand, Husfader, Tømmerhandler, Kjøbenhavn
    Carl Julius Tiemroth, 24 , Ugift, hans søn, Handelsbogholder, Kjøbenhavn
    Adolph Frederik Tiemroth, 22 , Ugift, do [hans søn], Handels[c]ontorist, Do [Kjøbenhavn]
    Otto Georg Tiemroth, 12 , Ugift, do [hans søn], Skoleelev, Do [Kjøbenhavn]
    Johanne Frederikke Kiørboe, 40 , Ugift, hans Svigerinde, bestyrer Husvæsenet, Helsingør
    Børge Johannes Louis Rehling, 20 , Ugift, Søn af justitsraad og Herredsfoged Rehling i Odder, Student, Odder.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  6. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Carl August Møller

M, f. 6 juni 1810, d. 12 november 1904
     Carl August Møller blev født 6 juni 1810 i Odense. Han var søn af Niels Møller og Marie Kirstine Carlsen. Carl August Møller blev døbt 8 juni 1810 i Vor Frue Kirke, Frue Kirkestræde 10, Odense. Han tog eksamen som student i 1827 i Odense. Han tog eksamen som cand. jur. 25 april 1832. Han var 13 august 1836 fuldmægtig ved Gouvernementet i Trankebar, Tamil Nadu, Indien. Carl blev gift 9 maj 1841 i Trankebar, Tamil Nadu, med Frederikke Augusta Rehling, datter af Johan Rehling og Mette Marie Stricker. Carl August Møller var 27 august 1855 underretsprøveprokurator i Helsingør. Han var 8 november 1857 underretsprokurator og kancelliråd i Helsingør. Han overværede vielsen af Jacob Olrik Löwe og Laura Mary Jane Møller 16 maj 1878 Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør. Carl August Møller gik på pension juni 1886 København. Han døde 12 november 1904 i København, i en alder af 94 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Overgade, Odense1
Folketælling1850Nørrevold 45, København2
Folketælling1855Stjernegade og Brøndstræde, Helsingør3
Folketælling1880Sudergade, Helsingør4
Bolig1 maj 1892Holsteinsgade 9, København5
Bolig1 maj 1902Willemoesgade 46, København5
Far-Nat*Niels Møller f. c 1767
Mor-Nat*Marie Kirstine Carlsen f. c 1778

Børn af Carl August Møller og Frederikke Augusta Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Møller, 67, Gift, kjøbmand, M, ,
    Marie Christine Karlsen, 56, Gift, hans kone, K, ,
    Carl August Møller, 24, Ugift, cand juris., søn, M, ,
    Ane Lovise Møller, 32, Ugift, datter, K, ,
    Caroline Marie Møller, 23, Ugift, ditto [datter], K, ,
    Ane Marie Carlsen, 92, Enke(mand), huusmoderens moder, K, ,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl August Möller, 40, Gift, førhen registreringsassesor ?? i Tranquebar, Odense, M
    Frederikke Augusta Møller født Rehling, 25, Gift, ---, Tranquebar, K
    Johanne Nicoline Rehling Møller, 8, Ugift, børn, Tranquebar, K
    Carl August Møller, 5, Ugift, børn, Tranquebar, M
    Marie Christina Møller, 4, Ugift, børn, Odense, K
    Otto Christian Rehling Møller, 3, Ugift, børn, Kjøbenhavn, M
    En Udøbt Pige, 1, Ugift, børn, Do., K
    Mette Marie Rehling født S??, 54, Enke, enke efter oberst og guveneur J. Rehling, Tranquebar, K
    Charlotte Mantze Regine Rehling, 24, Ugift, datter, Tranquebar, K
    Carl Johan August Nosby Rehling, 12, Ugift, sønnesøn, Batavia i Ostindien, M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl A. Møller, 45, Gift, Odense, På wærtpenge, forhen fuldmægtig og const. reg. råd i T
    Frederikke Rehling, 30, Gift, Tranquebar, Hans kone
    Johanne Møller, 13, Ugift, Tranquebar, Deres datter
    C. August Møller, 10, Ugift, Tranquebar, Deres søn
    Marie C. Møller, 9, Ugift, Odense, Deres datter
    Otto C. Møller, 8, Ugift, København, Deres søn
    Metha C. Møller, 6, Ugift, København, Deres datter
    F. August Møller, 3, Ugift, Helsingør, Deres søn
    Agnes C. Møller, 2, Ugift, Helsingør, Deres datter
    Metha Maria Rehling, 59, Enke, Tranquebar, Gouverneur-enke
    Mantze Charlotte Regine Rehling, 29, Ugift, Tranquebar, Fornævntes datter !!
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl August Møller, 69, Enkemand, Husfader, Procurator, , Odense
    Julie Frederikke Møller, 21, Ugift, Datter, , Helsingør
    Eigil Møller, 16, Ugift, Maskinlærling, , Helsingør.
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Erik Johan Gerhardt Rehling1,2

M, f. 12 februar 1890, d. 25 marts 1978
     Erik Johan Gerhardt Rehling blev født 12 februar 1890 i Fredericiagade 57, København. Han var søn af Børge Johannes Louis Rehling og Neeltje Johanne Fich. Erik Johan Gerhardt Rehling blev døbt 17 april 1890 i Skt. Pauls Kirke, Gernersgade 33, København.3 Han tog eksamen som student i 1908 i Metropolitanskolen, København. Erik blev gift 31 maj 1911 i Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, Frederiksberg, København, med Gudrun Schneekloth, datter af Karl Andreas Schneekloth og Halvordine Elisa Tuxen. Erik Johan Gerhardt Rehling tog eksamen som mag. art. juni 1915. Han var i 1929 lærer ved Danmarks lærerhøjskole. Han var i 1932 lektor i Østre Borgerdyd, Stockholmsgade 59, København. Han og Gudrun blev skilt i 1936. Erik blev gift 23 maj 1936 i Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, Gentofte, København, med Marikke Dagny Hansen, datter af Christian Mathiesen Hansen og Hansine Nielsen. Erik Johan Gerhardt Rehling og Marikke blev skilt i 1951. Erik blev gift 21 december 1951 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Else Margrethe Ida Anna Herlev, datter af Peter Valdemar Herlev og Harriet Johanne Conradine Egedius. Erik Johan Gerhardt Rehling døde 25 marts 1978 i Gentofte, København, i en alder af 88 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Store Kongensgade 93, København4
Folketælling1906Store Kongensgade 93, København4
Folketælling1911Store Kongensgade 93, København
Folketælling1916Jagtvej 147, København4
Folketælling1925Sundvænget 33, Gentofte, København4
Folketælling1930Sundvænget 33, Gentofte, København4
Far-Nat*Børge Johannes Louis Rehling f. 28 Aug 1859, d. 18 Apr 1938
Mor-Nat*Neeltje Johanne Fich f. 17 Apr 1869, d. 1952

Børn af Erik Johan Gerhardt Rehling og Gudrun Schneekloth

Familie: Erik Johan Gerhardt Rehling og Marikke Dagny Hansen

Familie: Erik Johan Gerhardt Rehling og Else Margrethe Ida Anna Herlev

Kildehenvisninger

  1. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Rehling, Erik Johan Gerhard, f. 1890, Skolemand og Filolog.

    F. 12. Febr. 1890 i Kbh. (Pauls). Forældre: Læge Børge Johannes Louis R. (1859—1938) og Neeltje Johanne Fich (f. 1869). Gift i° 31. Maj 1911 paa Frbg. (b. v.) med Gudrun Schneekloth, f. 21. Nov. 1887 paa Frbg., D. af Skolebestyrer Karl Andreas S. (1849—1912) og Halvordine Schneekloth Tuxen (f. 1854). Ægteskabet opløst. 20 23. Maj 1936 i Charlottenlund (b. v.) med Marikke Dagny Hansen, f. 25. Sept. 1907 i Jels, D. af Kreaturhandler Christian Mathisen H. (f. 1866) og Hansine Nielsen (f. 1873).

    R. blev Student 1908 fra Metropolitanskolen, cand. mag. 1915 (Dansk, Tysk, Engelsk), Gymnasielærer ved Østre Borgerdydskole 1916, Adjunkt 1920 og Lektor sst. 1932, var desuden Lærer ved Købmandsskolen 1915—18, ved Faglærerindekursus ved N. Zahles Skole 1919—32 og er fra 1929 Lærer ved Statens Lærerhøjskole. R. er Elev af Verner Dahlerup og Otto Jespersen og sluttede sig til den Kreds af unge og yngre Filologer, der navnlig kastede sig over moderne Dansk (den »synkroniske« Skole) og byggede videre paa det af H. G. Wiwel i Bogen »Synspunkter for dansk Sproglære« (1901) og Otto Jespersen i forskellige Værker skabte Grundlag for moderne Sprogbeskrivelse. Den deskriptive Grammatiks Gennembrud i Forskningen affødte adskillige Forsøg paa Omlægning af Sproglæreundervisningen i Skolen. For Danskens Vedkommende blev det R.s Lærebøger, der bragte Synspunkterne til Sejr. Med »Dansk Grammatik. Med Øvelser« (1924), en forkortet Udgave af samme Bog »Dansk Grammatik for Begyndere« (1925) og en omarbejdet delvis ny Fremstilling »Dansk Grammatik til Skolebrug« (1937) gav han Skolen et Hjælpemiddel ved den sproglige Danskundervisning, som bevirkede noget i Retning af en Epoke. Det pædagogiske Selskab nedsatte 1925 et Udvalg, hvori R. blev den ledende Kraft, til at undersøge Muligheden for at omlægge Undervisningen efter de Wiwel'ske Synspunkter, et Udvalg, der senere tiltraadtes af Lærerorganisationerne, og som 1928 afgav sin Betænkning, »Mindstefordringer i dansk Grammatik«, der blev Grundlaget for den n. A. reviderede Læseplan for Kbh.s Kommuneskoler og 1936 optoges som Bilag i Betænkningen »Den praktiske Mellemskole«, afgivet af et af Ministeriet nedsat Udvalg til Udarbejdelse af Læseplaner for den udvidede Folkeskole. At de R.ske Princippers Anerkendelse bragte større Klarhed og Frugtbarhed ind i Skolens Arbejde med dansk Grammatik, er utvivlsomt, og Vægten af R.s Indsats ses deraf, at saa at sige ethvert pædagogisk Hjælpemiddel, der siden 1924 er fremkommet inden for Faget, har været præget af hans Synspunkter, om end disse endnu ikke har formaaet at skabe den enkle og faste Nomenklatur, der er en nødvendig Betingelse for, at Skolegrammatikken kan komme i fast Leje. Værdien af R.s Arbejde hviler imidlertid ikke alene paa, at han fra sin Ungdom har haft Held til at gøre Wiwels Synspunkter (og dermed Sproglæren) frugtbringende i pædagogisk Arbejde, men mindst lige saa meget paa, at han som Forsker har fulgt med i den stærke Udvikling, det videnskabelige Studium har faaet i det samme Tidsrum (han var Medstifter af og i Aarene 1913—20 Medlem af Bestyrelsen for Selskab for nordisk Filologi, 1926—28 dets Formand). Han er derved ikke alene blevet en betydelig Kraft for Gymnasieundervisningen, hvor han ogsaa har været med til gennem nye Lærebøger (»Modersmaalet«, I—II, 1936, sammen med Einer Andersen; »Svenske Forfattere i Udvalg«, 1930, sammen med G. Hasselberg) at bringe Skolens Undervisning paa Højde med Udviklingen, men har ogsaa været medvirkende ved Uddannelsen af Folkeskolens Lærere dels gennem en med Ministeriets Støtte 1932 udgivet grammatisk Haandbog for Seminarierne (»Det danske Sprog«), dels ved en interesseret Lærervirksomhed paa Statens Lærerhøjskole og Deltagelse i Censuren i Dansk ved Lærereksamen (fra 1924). Med sin faglige Indsigt og pædagogiske Evne staar han i første Række blandt de kyndige Popularisatorer af Forskningens Resultater, som intet Fag kan undvære.

    Personalhist. Tidsskr., 6. Rk., VI, 1915, S. 185.

    F. C. Kaalund-Jørgensen.
  2. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, REHLING Erik Lektor: f. 12. Febr. 1890 i Kbhvn.; Søn af Læge Johan Rehling (død 1938) o z Hustru Neeltje f. Fich; gift (23. Maj 1936) m. Marikka R., f. Hansen, f. 27. Sept. 1907 i Jels. Student (Metropolitanskolen) 1908; cand. mag. 1915: Lærer ved Østre Borgerdydskole 1916, Adjunkt amstds. 1920, 79 Lektor 1932; tillige Lærer ved Danmarks Lærerhøjskole fra 1929. Medlem af Bestyrelsen for Selskab for nordisk Filologi 1913 -20, dets Formand 1926-28. Litterære Arbejder: Dansk Grammatik; Det danske Sprog; Svenske Forfattere i Udvalg; Svensk Ordliste og Svensk Læsning for Mellemskolen (s. m. Gudmar Hasselberg); Modersmaalet I -II (s. m. Einer Andersen); Skriftlig Form.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Ella Rehling

K, f. 3 marts 1891

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Store Kongensgade 93, København2
Folketælling1906Store Kongensgade 93, København2
Folketælling1911Store Kongensgade 93, København
Folketælling1916Store Kongensgade 93, København2
Far-Nat*Børge Johannes Louis Rehling f. 28 Aug 1859, d. 18 Apr 1938
Mor-Nat*Neeltje Johanne Fich f. 17 Apr 1869, d. 1952

Barn af Ella Rehling og Paul Julius Fich

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Svend Rehling1,2,3

M, f. 27 marts 1893, d. 10 april 1957
     Svend Rehling blev født 27 marts 1893 i Store Kongensgade 57, København. Han var søn af Børge Johannes Louis Rehling og Neeltje Johanne Fich. Svend Rehling blev døbt 1 juni 1893 i Skt. Pauls Kirke, Gernersgade 33, København, bevidnet af Neeltje Charlotte Kierboe, Meta Marie Christine Rehling og Gerhardt Sigvardt Rehling.4 Svend Rehling tog eksamen som student i 1911 i Metropolitanskolen, København. Han debuterede i bogform med digtsamlingen Stækkede vinger i 1913. Han tog eksamen som cand. theol. i 1917. Svend blev gift 10 august 1917 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København, med Bertha Emilie Elisabeth Salto, datter af Hans Christian Salto og Ingeborg Heide. Svend Rehling var i 1918 præst i Grenå. Han var i 1925 sognepræst i Strynø, Sunds, Svendborg. Han var i 1930 sognepræst i Citadelskirken, Kastellet 50, København. Han var i 1937 sognepræst i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København. Han var i 1944 sognepræst i København. Han døde 10 april 1957 i en alder af 64 år. Han blev bisat på Garnisons Kirkegård.5

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Store Kongensgade 93, København6
Folketælling1906Store Kongensgade 93, København6
Far-Nat*Børge Johannes Louis Rehling f. 28 Aug 1859, d. 18 Apr 1938
Mor-Nat*Neeltje Johanne Fich f. 17 Apr 1869, d. 1952

Børn af Svend Rehling og Bertha Emilie Elisabeth Salto

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  2. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Rehling, Svend, f. 1893, Præst.

    F. 27. Marts 1893 i Kbh. (Pauls). Broder til Erik R. (s. d.). Gift 10. Aug. 1917 i Kbh. (Johs.) med Bertha Emilie Elisabeth Salto, f. 30. Juli 1893 i Kbh., D. af Kaptajn, senere Oberst, Direktør i Hærens tekniske Korps Hans Christian S. (1854—1925, gift 2° 1916 med Agnes Noe, f. 1877) og Ingeborg Heide (1859—1911).

    R. blev Student 1911 fra Metropolitanskolen og cand. theol. 1917. Han var præsteviet Medhjælper i Grenaa 1918-20, Landssekretær for K.F.U.M. i Danmark 1921—25, Sognepræst paa Strynø 1925-30 og ved Citadelskirken i Kbh. 1930—37, er fra 1937 Sognepræst ved Garnisons Kirke sst. Han var tidligt blevet knyttet til det kristelige Ungdomsarbejde, 1920—26 var han Sekretær for De kristelige Seminaristmøder og 1926—28 deres Formand, 1929 blev han Medlem af Fællesstyrelsen for K.F.U.M. og K. i Danmark og er fra 1937 Formand for K.F.U.M. i Danmark. Han var Formand for Landsudvalget for Alverdens Drenges Dag 1925—37 og er Medlem af Hovedbestyrelsen for Foreningen Dannevirke fra 1931. Samtidig med at R. i alt dette Ungdomsarbejde udfoldede en betydelig Energi, udgav han en Række Digtsamlinger, bl. a. »Druer af Torne« (1920), »Det evige Liv« (1923), »Lykkens Børn« (1928), »Et Aar i Digt og Sang« (1930) og »David synger for Saul« (1936). Endvidere har han bl. a. udgivet »Giv dig helt. En Ungdomsforkyndelse « (1925), »Tydelig Kristendom« (1932) og Fortællingen »Et sønderbrudt Hjerte« (1922). Han var Medudgiver af Andagtsbogen »Bækken ved Vejen« (1924) og er Redaktør af »De unges Julebog« (1923 ff.). Endelig har han bl. a. oversat Auk. Oravala: »Ødemarkens Profet« (I—II, 1921—22), Hilja Haahti: »Israels Døtre« (1924), E. Fogelklou: »Frelseren« (1926) og Olle Nystedt: »Nathan Soderblom« (1932).

    Studenterne 1911, 1936, S. 27 f.

    Hans Koch.
  3. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, REHLING Svend Sognepræst, R.p.p.; f. 27. Marts 1893 i Kbhvn.; Søn af Læge Joh. Rehling (død 1938) og Hustru Neeltje f. Fich; gift (10. Aug. 1917) m. Bertha K., f. 30. Juli 1893 i Kbhvn., Datter af Oberst, Direktør i Hærens tekniske Korps H C Salto (død 1925, se Kraks Blaa Bog 1925) og Hustru Ingeborg f. Heide (død 1911). Student (Metropolitanskolen) 1911; cand. theol. 1917; præsteviet Medhjælper i Grenaa 1918-20: Landssekretær for K.F.U.M. i Danmark 1921 -25; Sognepræst paa Strynø 1925, ved Citadelskirken 1930, ved Garnisons Kirke 1937, atter ved Citadelskirken 1944. Kirkelig Redaktør af Kristeligt Dagblad 1936-37. Sekretær for Komitéen for de kristelige Seminaristmøder 1921-26, Formand 1926-28; Medlem af Fællesbestyrelsen for K.F.U.M. og K.F.U.K. i Danmark fra 1929; Formand for K.F.U.M. i Danmark 1937-43; Formand for Landsudvalget for Alverdens Drenges Dag 1925-32; Medlem af Hovedbestyrelsen for Foreningen Dannevirke fra 1931; Medlem af Landsudvalget for K. F. U. M.'s Soldatermission fra 1936; Medlem af Komiteen for Den danske Menigheds Hjælpearbejde under Krigen 1939-45. Har udgivet: Druer af Torne, Digte; Det evige Liv, Digte; Lykkens Børn, Digte; Et Aar i Digt op Sang; Et Aar i Danmark, Digte: David synger for Saul; Glædelig Jul, Digte; Giv dig helt; Tydelig Kristendom; Fra Dag til Dag; Der staar skrevet -. Nytter det at bede?; Fadervor; Medudgive r af Andagtsbogen Bækken ved Vejen; redigeret : Olfert Ricard, I 70-Aaret for hans Fødsel; Guds Kald. I - II Samling; Bedakter af De Unges Julebog fra 1923. Oversættelser : Oravala : Ødemarkens Profet; Haahti: Israels Døtre; Dixelius.: Synderinden; Fogelklou : Frelseren ; Melander : Lyndrengen; Nystedt: Nathan Soderblom: Wennstrøm : Vaarfloden; Arne Fjellbu: Lidelsens Mening.
  4. [S3] , Kirkebog.
  5. [S41] Gravsten.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Sigrid Rehling

K, f. 20 maj 1896
     Sigrid Rehling blev født 20 maj 1896 i Store Kongensgade 93, København. Hun var datter af Børge Johannes Louis Rehling og Neeltje Johanne Fich. Sigrid Rehling blev døbt 3 juli 1896 i Skt. Pauls Kirke, Gernersgade 33, København, bevidnet af Neeltje Charlotte Kierboe.1 Sigrid Rehling var assistent ved Det Kgl. Bibliotek. Sigrid blev gift med Orla Karl Torvald Hylsenberg. Sigrid blev gift 7 februar 1927 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Ernst Octavius Brusendorff, søn af Ernst Octavius Brusendorff og Jacobine Oline Larssen.2
Far-Nat*Børge Johannes Louis Rehling f. 28 Aug 1859, d. 18 Apr 1938
Mor-Nat*Neeltje Johanne Fich f. 17 Apr 1869, d. 1952

Familie: Sigrid Rehling og Orla Karl Torvald Hylsenberg

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Gudrun Schneekloth

K, f. 21 november 1887, d. 1 april 1979
     Gudrun Schneekloth blev født 21 november 1887 i Værnedamsvej 13, København. Hun var datter af Karl Andreas Schneekloth og Halvordine Elisa Tuxen. Gudrun Schneekloth blev døbt 11 november 1888 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København.1 Hun tog eksamen som student i 1907. Hun var udtrådte af folkekirken 3 april 1911. Gudrun blev gift 31 maj 1911 i Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, Frederiksberg, København, med Erik Johan Gerhardt Rehling, søn af Børge Johannes Louis Rehling og Neeltje Johanne Fich. Gudrun Schneekloth var i 1917 lærerinde på N. Zahles og I. Jespersens skoler. Hun tog eksamen som mag. art i nordisk filologi i 1917. Hun og Erik blev skilt i 1936. Gudrun Schneekloth døde 1 april 1979 i en alder af 91 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Værnedamsvej 13, København2
Folketælling1916Jagtvej 147, København2
Folketælling1925Sundvænget 33, Gentofte, København2
Folketælling1930Sundvænget 33, Gentofte, København2
Far-Nat*Karl Andreas Schneekloth f. 28 Jan 1849, d. 25 Dec 1912
Mor-Nat*Halvordine Elisa Tuxen f. 27 Apr 1854, d. Aug 1947

Børn af Gudrun Schneekloth og Erik Johan Gerhardt Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Vagn Rehling

M, f. 12 juli 1913, d. juni 1999
     Vagn Rehling var talepædagog. Han tog eksamen som cand. mag. Han blev født 12 juli 1913 i Helligånds Sogn, København. Han var søn af Erik Johan Gerhardt Rehling og Gudrun Schneekloth. Vagn blev gift 15 maj 1939 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Kirsten Brøndum. Vagn Rehling døde juni 1999 i Helsinge, Holbo, Frederiksborg, i en alder af 85 år.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Jagtvej 147, København2
Folketælling1925Sundvænget 33, Gentofte, København2
Folketælling1930Sundvænget 33, Gentofte, København2
Far-Nat*Erik Johan Gerhardt Rehling f. 12 Feb 1890, d. 25 Mar 1978
Mor-Nat*Gudrun Schneekloth f. 21 Nov 1887, d. 1 Apr 1979

Barn af Vagn Rehling og Kirsten Brøndum

Kildehenvisninger

  1. [S370] Nekrolog, Tidligere afdelingsleder og lektor, cand.mag. Vagn Rehling, Helsinge, er død. Han blev 85 år. Vagn Rehling var cand.mag. i dansk og musik. I flere år stod han for de sprogkurser, der blev tilbudt medarbejderne ved Danmarks Radio, så de kunne lære at tale et mere korrekt dansk. Vagn Rehling var medlem af Radiokoret, og gennem en årrække var han lektor ved Københvans Folkemusikskole og Teaterdirektørernes Skuespillerskole.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Andreas Rehling

M, f. 2 juli 1920, d. 13 juni 1988
David Rehling skrev i Information 3. juli 2011 om sin far i Drengen, der blev opdrættet til at elske sproget:

Der var engang en dreng, som blev opdrættet til at elske sproget, og den dreng var jeg.

Min mor var bibliotekar, og min far var forfatter og magister i litteratur. De havde mødt hinanden, da min far kom for at låne en bog.

Mit barndomshjem blev peppet op af, at min mor hjembragte de mest interessante af bibliotekets nyindkøbte bøger. Så læste min far dem og gav min mor og mig råd om, hvilke af dem vi burde læse.

Min fars egen debutroman var udkommet til blandet modtagelse i 1943. Den bar titlen En dag er det glemt og handlede om rastløs og letsindig ungdom. Siden morede min far sig over titlen, i betragtning af den skæbne, der overgik bogen. Heller ikke jeg har læst den, for jeg har været bekymret ved udsigten til, at den afslører noget, som en søn ikke bør vide om sin far.

På linje med bogen lå min fars valg af emne til sin magisterkonferens: Flanøren i dansk litteratur. Altså de selvspejlende skildringer fra typer som Gustav Esmann, Peter Nansen og Herman Bang, der lapsede op og ned ad Strøget i 1880’ernes København.

Min far udfoldede sig ikke på Strøget, men susede rundt i en åben sportsvogn og gengældte pigernes smil. Nu og da forbarmede han sig over mig og tog mig med i bilen.

Når min far havde råd til sportsvognen, skyldtes det, at han afstod fra at leve af sin magisterkonferens. En af hans ungdomsvenner var blevet ansat som romanredaktør på Familie Journalen og skaffede min far ind. Først som oversætter fra tysk og engelsk; så begyndte min far selv at skrive roman-føljetoner, for til sidst at blive romanredaktør for Aller-koncernes ugeblade i Skandinavien.

Dengang i 1960’erne og 70’erne var ugebladenes romaner, hvad tv’s løbende serier er i dag. Oplagene var svimlende, og udgivelsen en guldgrube mest for familien Aller, men lidt dryppede også på min familie.

Min far havde en vis ironisk distance til sit givtige håndværk. Det har vel udøverne af enhver profession. For at holde hverdagen ud må murerne nødvendigvis grine ad de skæve hjørner og lægerne ad de døende patienter. Men min far tog det også alvorligt.

»Der skal snot på ærmet,« sagde han.

Hvis der ikke var lagt en ægte følelse i romanerne og deres menneskeskildringer, ville læseren sidde tilbage med tomhed.

Det hele lå i sproget, forklarede min far mig: Den måde, ordene var kædet sammen på, enkelte udtryk, der brændte som en fakkel i teksten, og så frem for alt »verberne«, som min far kaldte dem. I mine skolebøger hed de udsagnsordene.

»Verberne er de vigtigste,« sagde min far. »Det er dem, der driver sætningen frem og river læseren med.«

Som eksempel nævnte han:

»Hvis man om en pige, der går over til en fyr, skriver: ‘Hun gik over til ham’, så er der er ingen, der kan se hende for sig. Det kan de derimod, hvis man skriver: ‘Hun gyngede over til ham.’«

Min far havde som motto: »Elsk sproget og sproget vil elske dig igen.«

En af mine skolebøger rummede en samling brudstykker fra danske forfatteres skriverier. Min far og jeg begyndte den leg, at jeg læste tre-fire linjers tekst op for ham, og så skulle han gætte, hvem der havde skrevet det. Jeg var himmelfalden over, at han praktisk talt altid ramte rigtigt. Teksterne var ikke andet end en lille penneprøve, der sjældent indeholdt navne på personer eller steder, der kunne hjælpe med afsløringen. Hvis de endelig gjorde, måtte jeg gerne udelade navnet. Det var på sprogtonen, min far kendte forfatteren.

»Det er ligesom med fingeraftryk,« forklarede min far mig. »Der er ikke to mennesker, der er ens.« Når han havde frydet mig ved at gætte rigtigt, viste han mig, hvor det var i teksten, han havde fundet aftryk af forfatten: Sætningskæden, de markante udtryk og de gyngende verber.

Min far forklarede mig også, at det er nødvendigt, at man lærer sig mindst et sprog til.

»Ellers kan man ikke værdsætte sit eget,« sagde han.
Fra
Information
:

Padleturen til den sidste ø

Et telefonopkald om et blomstrende gravsted på øen Strynø er en dønning fra befrielsessommeren 1945, hvor et smukt nygift par padlede ud af Skovshoved Havn

Skrevet af: David Rehling


Min desværre afdøde fætters dejlige enke ringer mig op for at sige, at mine forældres gravsted har det godt.

Hun har været på besøg på Strynø, den ø i Det Sydfynske Øhav, hvor mine forældre ligger i jorden.

Hun fortæller, at min kusine, der bor på Strynø, sidste år flyttede to gule blomsterplanter fra sin have og op til mine forældres gravsten.

»Og nu har de bredt sig over det hele. Det ser vældigt flot ud,« siger min fætters enke.

Mens jeg siger, at jeg er glad for, at mine forældres gravsted ser flot ud, kigger jeg åndsfraværende på et fotografi, der hænger på min væg.

Det går op for mig, at der er noget absurd i situationen. Fotografiet er af mine forældre. De er unge, i midten af 20’erne.

De padler i kajak ud af Skovshoved Havn. Min mors kajak er påmalet navnet K56. Min fars K57.

Det er det eneste billede, jeg har af mine forældre sammen.

Jeg var ikke til stede, da billedet blev taget. Det var i befrielsessommeren 1945. Det år, mine forældre blev gift, og fire år forud for min ankomst blandt de levende.

Mine forældre er på fotoet slående smukke. Min mor er både vilter og porcelænsagtig. Min far er følsomt maskulin.

Min mor har fortalt mig, at når de rejste sammen i Tyskland lige efter Anden Verdenskrig, spurgte folk, om de var danske filmskuespillere.

Det måtte de jo svare nej til — al den stund, at min mor var bibliotekar og min far journalist.

Lykkelige, fjerne år

Når mine forældre ligger begravet på Strynø, skyldes det, at min farfar var sognepræst på øen fra 1925 til 1930.

Det må have været en lykkelig tid. Min far, hans lillesøster og hans storebror ønskede sig resten af livet tilbage til øen.

De endte alle tre med få sig et hus på Strynø; min forældres var et bittelille, hvidkalket stråtækt bindingsværkshus fra 1610.

Min farmor blev ved med at komme på Strynø højt oppe i sine enkeår. Efterhånden blev hun den eneste sommergæst på Strynø Afholdshjem. På øen var der respekt om min families navn. Min farfars prædikener må have gjort indtryk.

Da jeg og en kammerat i foråret 1968 lånte mine forældres hus på Strynø, insisterede Afholdshjemmet på, at vi hver dag kom og spiste et ordentligt måltid dér. Afholdshjemmets indehavere havde i generationer været to ugifte søstre, der i 1968 var omkring de 90 år. Folk bliver gamle på Strynø.

Den ene af søstrene underholdt os med, hvad hendes bedstefar havde fortalt hende om sine oplevelser under krigen. Det var den danske søkrig mod England 1801-14, bedstefaderen havde fortalt erindringer om.

De to søstre havde selv været i krigstjeneste. Under den tyske besættelse af Danmark havde de på deres afholdshjem givet husly til modstandsfolk, der var på flugt fra nazisterne. Strynø var et godt sted at gemme sig. Besættelsesmagten nåede aldrig at indtage øen.

Jordens dejligste sted

Min fars opvækstår på Strynø fik øen til at stå for ham som jordens dejligste sted. Han mistede sin dømmekraft, når det drejede sig om Strynø. Det grinede min bror og jeg ad. Jo, jo, der var da smukt på Strynø, markerne og digerne ombølget af hav, landsbyen med de stramt disciplinerede hvidkalkede huse, min farfars kirke knejsende over den vemodigt blide kirkegård.

Men når man er gået turen den ene vej øen rundt og turen den anden vej øen rundt, hvad skal man så lave? Især min bror blev grebet af en næsten desperat rastløshed, når sidste færge var sejlet fra Strynø Havn ved 17.30-tiden.

Efter aftensmaden gik strynboerne rundt og drak kaffe hos hinanden og talte lavmælt strynsk-sydfynsk om dagens begivenheder og gamle dage.

Min far havde en plan om at virkeliggøre sig selv. Når han fyldte 60, ville han gå på pension og flytte over i det bittelille bindingsværkshus. Min mor gjorde det klart, at hun ikke ville følge med. Hun ville ikke på pension på Strynø. Hun var glad for at arbejde som bibliotekar og bo i et nutidigt hus i Dragør tæt ved København.

Trods det sagde min far, at han ville flytte til Strynø.

Den sommer, min far fyldte 60, holdt mine forældre ferie på øen. Min mor kom hjem alene. Min far var blevet tilbage som fastboende.

De næste måneder hørte vi ikke noget fra ham. Der var ikke telefon i bindingsværkshuset.

En dag var min far hjemme igen. Han kommenterede ikke sit afbrudte otium, og vi sagde ikke noget. Min fars arbejdsplads havde ikke fået besat hans redaktørjob, så han vendte tilbage til sin egen stilling.

Varm erindring

Jeg har en varm erindring om et sommerbesøg hos mine forældre på Strynø. Det må have været i 1978, nogle år inden min fars mislykkede bosætningsforsøg.

Vi havde aftalt, at jeg tog til Rudkøbing, hvor de ved sidste busankomst ville ligge med deres sejlbåd og vente på mig ved den langelandske havnekaj. På den lange rejse fra København — indbefattet storebæltsfærge — holdt jeg mig munter ved at læse en bog, som min far havde anbefalet. Den handlede om den klassiske oldtids orakel i Delfi. Bogen var gribende: Poesien; sandsigersken på sin trefod i euforiserende dampe; de intrigante tempelpræster, der tolkede hendes tågede ord til tvetydige spådomme.

Min tur til Rudkøbing blev en rejse ind i den levende græske fortid.

Ved havnekajen lå som aftalt mine forældre. Det var en lun sommernat med lys i horisonten. Med en brise gled vi mod Strynø så rapt som en snekke på kryds i Ægæerhavet.

Vi drak varm kaffe og tynd whisky. Mine forældre var unge og glade.

Oppe i det bittelille bindingsværkshus havde min mor på forhånd stillet natmad klar. Vi spiste og spøgte. Da min mor gik i seng, sad min far og jeg til langt ud på morgenen og drøftede oraklet og lavede vores egne Delfi-spådomme om aktuelle begivenheder. Profetierne skulle være som originalen: Ikke advare tydeligt og dog passe uanset hvor tragisk udfaldet; teksten rytmet og rimet. Det sidste var min far god til, hvorimod jeg var bedre som tvetydig spåmand. Vi lo. Den sommer forlod jeg Strynø med en glad følelse af at tilhøre en familie.

Udmattet ironi

Da min far ti års tid senere, i 1988, lå på hospitalet efter sin store og ikke vellykkede operation, sagde han udmattet ironisk: »Jeg har to huse, to biler og to både, og så ligger jeg her.«

Han tilføjede, at han håbede at komme over på Strynø: »Bare sidde på bænken i gårdhaven, i en sprække sol.«

Min far kom til Strynø igen, men det var i sin kiste. Gravkaffen holdt vi i bindingsværkshuset.

Min mor blev ved i sit bibliotekarjob, indtil hun fyldte 70. Da vi fejrede hendes fødselsdag, nævnte gæsterne meget min far i deres taler. Mere end jeg brød mig om. Min mor endte med at drikke sig beruset, hvad hun ellers aldrig gjorde. Jeg måtte slæbe hende hjem og lægge hende i seng. Da jeg vendte tilbage til det noget opløste fødselsdagsselskab, sagde nogle af gæsterne, at de ikke mente, at min mor havde drukket sig fuld, men at hun snarere var blevet ramt af en lettere hjerneblødning.

Hvorom alting var, gik min mors helbred hurtigt ned ad bakke. Min far havde ellers sagt til mig — i sin vante ironiske form: »Vor mor er stærk som en okse. Hun lever, til hun bliver 90.«

Det gjorde min mor ikke, men i sine sene svækkede år gav hun sig til at sige sandheder om sit ægteskab: »Vi var en skuffelse for hinanden. Det blev vi hurtigt klar over.«

Det kunne min bror og jeg ikke lide at høre. Heller ikke, at min mor sagde: »Jeg har været en ravnemor.«

Nej, nej forsikrede vi hende. Selv om der var noget om snakken. Hun havde haft vigtigere ting at tage sig til end os.

For alvor utilpas

Når min mor kom i nærheden af at tale om de kærester, mine forældre havde haft ved siden af ægteskabet, blev jeg for alvor utilpas.

En dag måtte jeg bringe min mor den nyhed, at min fars bedste ven var død. Jeg havde set annoncen i avisen. Hun fortalte, at vennen havde ringet hende op fra sit dødsleje.

»Det var jo ham, jeg elskede,« sagde hun.

Det gav en slags forklaring på nogle mærkelige stemningspust i mit barndomshjem, hvor min fars bedste ven boede to husnumre fra vores. Min mor hadede hans kone med en vildskab, jeg ikke kunne begribe.

De sidste 23 år har jeg kun været på Strynø til jordefærd. Min fars, hans søsters mands, hans søsters, min mors. Min far fandt fortrøstning i, at han som kistebegravet blev til strynsk muld. Min mor affandt sig med at komme i jorden på Strynø, men insisterede på at blive brændt og nedsat i urne. Selv i det hinsidige er mine forældre ikke på fælles form.

For mig er Strynø blevet en dødeø, som jeg skæver over til, når jeg passerer Langelands-broen. Et besøg har jeg ikke lyst til. Det er derfor, jeg ikke har set min kusines smukke gule blomster, der slynger sig om mine forældres grav.

Til gengæld sidder jeg og ser på fotografiet af mine unge og smukke forældre, der i kajak fra Skovshoved Havn stævner ud i verden 1945. Hvad ville det delfiske orakel have spået dem? Havde oraklet fanget, at mine forældre nok drog ud sammen, men at de gjorde det i hvert sit fartøj? En spådom i retning af:

Som I padler nu
mod den krappe sø
hver for sig
skal I pø om pø
nå den sidste ø.


     Andreas Rehling var redaktør. Han blev født 2 juli 1920 i Storegade 7, Grenå. Han var søn af Svend Rehling og Bertha Emilie Elisabeth Salto. Andreas Rehling blev døbt 22 august 1920 i Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå.1 Han tog eksamen som student i 1938 i Metropolitanskolen, København. Han debuterede med romanen "En dag er det glemt" i 1943. Han tog eksamen som mag.art. i alm. og smlgn. litt.hist. i 1945. Andreas blev gift 28 marts 1945 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Agnete Fabricius, datter af Lars Peter Fabricius og Emilie Simmelhag. Andreas Rehling døde 13 juni 1988 i en alder af 67 år. Han blev bisat fra Strynø, Sunds, Svendborg.

Folketællinger og boliger

Bolig1952Engparken, Dragør, København
Far-Nat*Svend Rehling f. 27 Mar 1893, d. 10 Apr 1957
Mor-Nat*Bertha Emilie Elisabeth Salto f. 30 Jul 1893, d. 1987

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Ernst Octavius Brusendorff

M, f. 15 april 1899
     Ernst Octavius Brusendorff var afdelingschef. Han blev født 15 april 1899 i Danmarksgade 26, Frederikshavn. Han var søn af Ernst Octavius Brusendorff og Jacobine Oline Larssen. Ernst Octavius Brusendorff blev døbt 28 maj 1899 i Frederikshavns Kirke, Kirkepladsen 6, Frederikshavn.1 Ernst blev gift 7 februar 1927 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Sigrid Rehling, datter af Børge Johannes Louis Rehling og Neeltje Johanne Fich.2
Far-Nat*Ernst Octavius Brusendorff f. 16 Sep 1867, d. 1 Okt 1934
Mor-Nat*Jacobine Oline Larssen f. 24 Dec 1866, d. 19 Okt 1951

Familie: Ernst Octavius Brusendorff og Sigrid Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Orla Karl Torvald Hylsenberg

M, f. 1897
     Orla Karl Torvald Hylsenberg var fabrikant. Han blev født i 1897. Orla blev gift med Sigrid Rehling, datter af Børge Johannes Louis Rehling og Neeltje Johanne Fich.

Familie: Orla Karl Torvald Hylsenberg og Sigrid Rehling

Bertha Emilie Elisabeth Salto

K, f. 30 juli 1893, d. 1987
     Bertha Emilie Elisabeth Salto blev født 30 juli 1893 i København. Hun var datter af Hans Christian Salto og Ingeborg Heide. Bertha blev gift 10 august 1917 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København, med Svend Rehling, søn af Børge Johannes Louis Rehling og Neeltje Johanne Fich.
Hun var søster til maleren og keramikeren Axel Salto.
Bertha Emilie Elisabeth Salto døde i 1987. Hun blev bisat fra Garnisons Kirkegård, Dag Hammarskjölds Alle 10, København.

Folketællinger og boliger

Bolig1 november 1915Strandboulevarden 105, København1
Far-Nat*Hans Christian Salto f. 11 Aug 1854, d. 21 Dec 1925
Mor-Nat*Ingeborg Heide f. 27 Jul 1859, d. 30 Okt 1911

Børn af Bertha Emilie Elisabeth Salto og Svend Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Kirsten Brøndum

K, f. 7 september 1913
     Kirsten Brøndum var keramiker. Hun blev født 7 september 1913 i Skt. Johannes Sogn, Århus. Kirsten blev gift 15 maj 1939 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Vagn Rehling, søn af Erik Johan Gerhardt Rehling og Gudrun Schneekloth.

Barn af Kirsten Brøndum og Vagn Rehling

Johanne Obel

K, f. 3 februar 1832, d. 30 april 1886
     Johanne Obel blev født 3 februar 1832 i Ålborg. Hun var datter af Christian Winther Obel og Barbara Herskind. Johanne blev gift 7 juni 1854 med Søren Jensen Schmidt Fischer. Johanne Obel døde 30 april 1886 i Viborg i en alder af 54 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Algade, Ålborg1
Folketælling1840Algade, Ålborg2
Folketælling1845Algade, Ålborg3
Folketælling1880Nytorv 3, Viborg4
Far-Nat*Christian Winther Obel f. 30 Sep 1800, d. 8 Jan 1860
Mor-Nat*Barbara Herskind f. 13 Mar 1808, d. 28 Jun 1847

Barn af Johanne Obel og Søren Jensen Schmidt Fischer

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Winther Obel, 34, Gift, Tobaksfabrikkøer,
    Barbra Herskind, 26, Gift, Hans kone,
    Johanne Obel, 3, Ugift, Deres børn,
    Frederik Christian Obel, 2, Ugift, Deres børn,
    Uden navn, 1, Ugift, Deres børn,
    Frederik Christian Obel, 27, Ugift, Handelsbetjent,
    Ida Obel, 78, Ugift, Lever af pension,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Winding Obel, 40, Gift, Tobaksfabriqeier, M, ,
    Barbara Obel, 32, Gift, hans Kone, K,
    Johanne Obel, 8, Ugift, deres Børn, K,
    Frederik Obel, 7, Ugift, deres Børn, M,
    Anders Obel, 6, Ugift, deres Børn, M,
    Anne Obel, 4, Ugift, deres Børn, M,
    Andrea Obel, 3, Ugift, deres Børn, K,

    Frederik Obel, 33, Ugift, Tobaksintrepruar Logere, M,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Chr. Vinther Obel, 45, Gift, Tobaksfabrikant, Aalborg,
    Barbra Obel, 36, Gift, hans Kone, Aalborg,
    Johanne Obel, 13, Ugift, deres Bar, Aalborg,
    Fr. C. Obel, 12, Ugift, deres Barn, Søn, Aalborg,
    And. C. Obel, 11, Ugift, deres Barn, Søn, Aalborg,
    Ane Magrethe Obel, 9, Ugift, deres Barn, Aalborg,
    Andrea Fredr. Obel, 8, Ugift, deres Barn, Aalborg,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Jensen Schmidt Fischer, 50 , Gift, Apotheker, Huusfader, , Aalborg
    Johanne Fischer, 47 , Gift, Hustru, Huusmoder, , Aalborg
    Ulrik Bramer Frederik Fischer, 24 , Ugift, Pharm. Candidat Søn, , Viborg
    Dagmar Fischer, 14 , Ugift, Datter, , Viborg.

Søren Jensen Schmidt Fischer

M, f. 22 februar 1829, d. 30 juli 1899
     Søren Jensen Schmidt Fischer blev født 22 februar 1829 i Ålborg. Søren blev gift 7 juni 1854 med Johanne Obel, datter af Christian Winther Obel og Barbara Herskind. Søren Jensen Schmidt Fischer var mellem 9 december 1854 og 10 oktober 1886 apoteker i Viborg. Han var mellem 20 februar 1877 og 10 oktober 1886 apoteker i Bjerringbro, Middelsom, Viborg. Han overværede vielsen af Ulrik Frederik Bremer Fischer og Meta Marie Christine Rehling 10 maj 1882 Odder, Hads, Århus. Søren Jensen Schmidt Fischer døde 30 juli 1899 i Gothersgade 137, København, i en alder af 70 år.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Ålborg2
Folketælling1880Nytorv 3, Viborg3
Bolig1 november 1890Gothersgade 137, København1

Barn af Søren Jensen Schmidt Fischer og Johanne Obel

Kildehenvisninger

  1. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ulrik Friderik Fischer, 36, Gift, Kjøbmand, Ane Schmidt Herskind, 32, Gift, Hans kone, Mette Marie Fischer, 54, Ugift, Huusjomfrue, Jørgine Marie Bærentz, 13, Ugift, Deres børn, Søren Jensen Fischer, 5, Ugift, Deres børn, Jens Herskind Elmqvist, 4, Ugift, Pleiesøn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Jensen Schmidt Fischer, 50 , Gift, Apotheker, Huusfader, , Aalborg
    Johanne Fischer, 47 , Gift, Hustru, Huusmoder, , Aalborg
    Ulrik Bramer Frederik Fischer, 24 , Ugift, Pharm. Candidat Søn, , Viborg
    Dagmar Fischer, 14 , Ugift, Datter, , Viborg.

Neeltje Johanne Fich

K, f. 17 april 1869, d. 1952
     Neeltje Johanne Fich blev født 17 april 1869 i København. Hun var datter af Johan Christian Fich og Neeltje Charlotte Kierboe. Neeltje Johanne Fich blev døbt 30 maj 1869 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København. Neeltje blev gift 3 april 1889 i Skt. Matthæus Kirke, Matthæusgade 31, København, med Børge Johannes Louis Rehling, søn af Gerhardt Sigvardt Rehling og Frederikke Regine Lund. Neeltje Johanne Fich var fadder ved dåben af Johannes Rehling 18 august 1918 Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå.1 Neeltje Johanne Fich døde i 1952.
Far-Nat*Johan Christian Fich f. 23 Feb 1836, d. 30 Dec 1886
Mor-Nat*Neeltje Charlotte Kierboe f. 16 Nov 1841, d. 19 Maj 1927

Børn af Neeltje Johanne Fich og Børge Johannes Louis Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Christian Fich, Gift, 43, 5/5 1864, Grosserer, Trinitatis Sogn, Kbh., M
    Neltje Charlotte Fich, [f. Kierboe], Gift, 38, , Hans hustru, Helsingør, K
    Charles Ludvig Fich, Ugift, 14, , Deres barn, København, M
    Neltje Johannes Fich, Ugift, 10, , Deres barn, København, K.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Johan Christian Fich

M, f. 23 februar 1836, d. 30 december 1886
Fra “Stamtavler over danske slægter Fich” af Peter, Benta og Poul Fich:

Johan Christian Fich løste den 24. 4. 1862 Borgerskab som Tømmerhandler i København og den 9. 11. 1871 Borgerskab som Grosserer og Detailhandler i Tømmerbranchen. Han skildres som et hjælpsomt og gæstfrit Menneske, »fra hvem ingen er gået uhjulpet bort«. Efter i nogle År at have boet på Hjørnet af Frederiksberggade og Nytorv flyttede han til sin Villa i Lykkesholms Allé på Frederiksberg, hvor han ofte samlede Familie og Venner til hyggelige Middagsselskaber. Han blev Lillejuleaften 1886 pludselig syg og døde efter en Operation den 30. 12. 1886.

Hans Hustru var Datter af Møllermester Kierboe i Helsingør, hvor hun var vokset op blandt mange Søstre. På sine gamle Dage kunde hun ofte fortælle sine Børnebørn om sine egne Barndomsår på Møllen i det gamle Helsingør. Til Trods for at hun efter sin Mands Død måtte leve i beskedne Kår, var det hende en Glæde til sine sidste År at se sine Børn og Børnebørn og den øvrige Familie til Middagsselskaber i sit Hjem. For Børnebørnene står disse hyggelige Sammenkomster i Skæret af brændende Lys, blinkende Krystal og Sølvtøj ved det festlige Bord, som det smukke Symbol for en svunden Generations Festglæde og Familiesammenhold. Selv var hun en meget dygtig og sparsommelig Husmoder. Det var en stor Sorg for hendes nærmeste at se hende i de sidste Leveår, hvor hun led af Hjerneforkalkning. Med hende døde det sidste Samlingspunkt af Slægten, hun var da 86 år.
     Johan Christian Fich var grosserer i København. Han blev født 23 februar 1836 i København. Han blev døbt 15 april 1836 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København. Johan blev gift 5 maj 1864 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør, med Neeltje Charlotte Kierboe. Johan Christian Fich døde 30 december 1886 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, i en alder af 50 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Nørregade, København1
Folketælling1850Krystalgade, København2
Folketælling1880Lykkesholms Allé 1, København3
Folketælling1885Lykkesholms Allé 1, København3

Børn af Johan Christian Fich og Neeltje Charlotte Kierboe

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Odin Nicolai Fick, 46, M, Gift, Capitain og Borgerli Infanteri og Tømmersvend, Kjøbenhavn
    Johanne Regine f. Kreyser, 48, K, Gift, Kone, Kjøbenhavn
    Sophie Catharine Rebekka Fick, 10, K, Ugift, Barn, Kjøbenhavn
    Johann Christian Fick, 9, M, Ugift, Barn, Kjøbenhavn
    Odin Fick, 7, M, Ugift, Barn, Kjøbenhavn.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Odin Nicolay Fich, 50, Gift, , major af borl. Infanteri pg Bataillonscommandeur,flise ?? handler, Kjøbenhavn Johanne Regine født Kayser, 53, Gift, , hans konen, Kjøbenhavn Sophie Cathrine Rebecca Fich, 15, Ugift, , deres datter, Kjøbenhavn Johan Christian Fich, 14, Ugift, , skolediscipel, deres sønner, Kjøbenhavn Odin Fich, 12, Ugift, , skolediscipel, deres sønner, Kjøbenhavn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Christian Fich, Gift, 43, 5/5 1864, Grosserer, Trinitatis Sogn, Kbh., M
    Neltje Charlotte Fich, [f. Kierboe], Gift, 38, , Hans hustru, Helsingør, K
    Charles Ludvig Fich, Ugift, 14, , Deres barn, København, M
    Neltje Johannes Fich, Ugift, 10, , Deres barn, København, K.

Neeltje Charlotte Kierboe

K, f. 16 november 1841, d. 19 maj 1927
     Neeltje Charlotte Kierboe blev født 16 november 1841 i Helsingør. Neeltje blev gift 5 maj 1864 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør, med Johan Christian Fich. Neeltje Charlotte Kierboe var fadder ved dåben af Svend Rehling 1 juni 1893 Skt. Pauls Kirke, Gernersgade 33, København.1 Neeltje Charlotte Kierboe var fadder ved dåben af Sigrid Rehling 3 juli 1896 København.1 Neeltje Charlotte Kierboe døde 19 maj 1927 i København, i en alder af 85 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Uden for Svingelporten, Helsingør2
Folketælling1855Helsingør3
Folketælling1880Lykkesholms Allé 1, København4
Folketælling1885Lykkesholms Allé 1, København4
Folketælling1906Borgergade 134, København5

Børn af Neeltje Charlotte Kierboe og Johan Christian Fich

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Ludvig Kjærboe., 45, Gift, Møller., Helsingør.
    Charlotte Amalie Kjærboe., 37, Gift, Hans kone., Helsingør.
    Otto George Kjærboe., 22, Ugift, Deres søn, tømrersvend. Helsingør.
    Chathrine Meline Kjærboe., 14, Ugift, Deres datter. Helsingør.
    Emilie Eleonore Kjærboe., 12, Ugift, Deres datter. Helsingør.
    Berthe Emilie Augusta Kjærboe., 10, Ugift, Deres datter. Helsingør.
    Juliane Marie Kjærboe., 8, Ugift, Deres datter. Helsingør.
    Johanne Frederikke Kjærboe., 6, Ugift, Deres datter. Helsingør.
    Neltje Charlotte Kjærboe., 4, Ugift, Deres datter. Helsingør.
    Lovise Christine Marie Kjærboe., 1, Ugift, Deres datter. Helsingør.
    Johanne Wilhelmine Streicker., 32, Ugift, Konens søster., Usserød, Hirsholm amt. [Hørsholm]
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, C. L. Kierboe, 55, Gift, Mølleeier, Helsingør
    C. A. Kierboe, 47, Gift, Hans kone, Helsingør
    O. G. Kierboe, 31, Ugift, Tømmersvend, søn, Helsingør
    C. M. Kierboe, 24, Ugift, Datter, Helsingør
    B. E. A. Kierboe, 20, Ugift, Datter, Helsingør
    J. M. Kierboe, 18, Ugift, Møller Kierboes datter, Helsingør
    J. F. Kierboe, 16, Ugift, Møller Kierboes datter, Helsingør
    N. C. Kierboe, 14, Ugift, Møller Kierboes datter, Helsingør
    E. H. Kierboe, 7, Ugift, Møller Kierboes datter, Helsingør.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Christian Fich, Gift, 43, 5/5 1864, Grosserer, Trinitatis Sogn, Kbh., M
    Neltje Charlotte Fich, [f. Kierboe], Gift, 38, , Hans hustru, Helsingør, K
    Charles Ludvig Fich, Ugift, 14, , Deres barn, København, M
    Neltje Johannes Fich, Ugift, 10, , Deres barn, København, K.
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Eliza Johanna (?)

K

August Carl Johan Nosky Rehling1,2

M, f. 16 januar 1839, d. 1913
     August Carl Johan Nosky Rehling var havde en indigo plantage i Nellore, Madras, Indien.3 Han blev født 16 januar 1839 i Indien. Han var søn af August Frederik Rehling og Charlotte Nosky Jansen. August blev gift med Eliza Johanna (?) August Carl Johan Nosky Rehling immigrerede i 1889 til England. August blev gift med Edith Harriet Edwards. August Carl Johan Nosky Rehling døde i 1913 i Wandsworth, Surrey, England.3
Far-Nat*August Frederik Rehling f. 25 Dec 1808, d. 11 Nov 1846
Mor-Nat*Charlotte Nosky Jansen

Børn af August Carl Johan Nosky Rehling og Eliza Johanna (?)

Børn af August Carl Johan Nosky Rehling og Edith Harriet Edwards

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  2. [S399] Peter Moore, "Peter Moore," e-mail til Michael Erichsen, 18. dec 2007.
  3. [S306] Peter Moore, "ACJN Rehling," e-mail til Michael Erichsen, 2007.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl August Möller, 40, Gift, førhen registreringsassesor ?? i Tranquebar, Odense, M
    Frederikke Augusta Møller født Rehling, 25, Gift, ---, Tranquebar, K
    Johanne Nicoline Rehling Møller, 8, Ugift, børn, Tranquebar, K
    Carl August Møller, 5, Ugift, børn, Tranquebar, M
    Marie Christina Møller, 4, Ugift, børn, Odense, K
    Otto Christian Rehling Møller, 3, Ugift, børn, Kjøbenhavn, M
    En Udøbt Pige, 1, Ugift, børn, Do., K
    Mette Marie Rehling født S??, 54, Enke, enke efter oberst og guveneur J. Rehling, Tranquebar, K
    Charlotte Mantze Regine Rehling, 24, Ugift, datter, Tranquebar, K
    Carl Johan August Nosby Rehling, 12, Ugift, sønnesøn, Batavia i Ostindien, M.
  5. [S259] Folketælling.

Christiana Herrens Rehling1

K, f. 13 maj 1862
     Christiana Herrens Rehling blev født 13 maj 1862. Hun var datter af August Carl Johan Nosky Rehling og Eliza Johanna (?) Christiana Herrens Rehling blev døbt 23 september 1863 i Newtown, Tamil Nadu, Indien.
Far-Nat*August Carl Johan Nosky Rehling f. 16 Jan 1839, d. 1913
Mor-Nat*Eliza Johanna (?)

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.

Philip Peter Jakobsen

M, f. 7 oktober 1919, d. 1985
     Philip Peter Jakobsen var fabrikant. Han blev født 7 oktober 1919. Han var søn af Ludvig Anders Jakobsen og Rosa Vilhelmine Charlotte Nielsen. Philip Peter Jakobsen døde i 1985.
Far-Nat*Ludvig Anders Jakobsen f. 6 Jun 1889, d. 11 Sep 1968
Mor-Nat*Rosa Vilhelmine Charlotte Nielsen f. 10 Maj 1897

Børn af Philip Peter Jakobsen og Edith Lisa Wøldike Christensen

Cathrine Agathe Hansen1

K, f. 1 oktober 1824, d. 29 juni 1890
     Cathrine Agathe Hansen blev døbt 1 oktober 1824 i Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Cathrine blev gift 23 oktober 1846 i Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Børge Thor Carl Stricker. Cathrine Agathe Hansen døde 29 juni 1890 i præstegården, Gjerlev, Gjerlev, Randers, i en alder af 65 år.2

Barn af Cathrine Agathe Hansen og Børge Thor Carl Stricker

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  2. [S282] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Ditlev Hansen, 57, Gift, Skovfoged, M, Ellen Marie Holm, 39, Gift, hans Kone, K, Thrine Agathe Hansen, 10, Ugift, Deres Børn, K, Henrik Ferdinant Hansen, 7, Ugift, Deres Børn, M, August Ferdinant Hansen, 4, Ugift, Deres Børn, M, Wilhelmine Marie Hansen, 1, Ugift, Deres Børn, K,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marie Holm, 47, Enke, Eierinde af Gaarden, Wilhelm Hansen, 26, Ugift, Enkens Børn, Christian Hansen, 21, Ugift, Enkens Børn, Agathe Hansen, 16, Ugift, Enkens Børn, Hermann Hansen, 14, Ugift, Enkens Børn, August Hansen, 11, Ugift, Enkens Børn,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ellen Marie Holm, 50, Enke, , Eierinde af Gaarden, Helsingør
    Wilhelm Hansen, 31, Ugift, , Enkens Børn, Her i Sognet [Tikøb]
    August Hansen, 16, Ugift, , Enkens Børn, Her i Sognet [Tikøb]
    Agatha Hansen, 21, Ugift, , Enkens Børn, Her i Sognet [Tikøb].
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Adolph Stricher, 29, Ugift, Tikøb Sogn Frederiksborg Amt, sognepræst, M
    Børge Thor Carl Stricher, 58, Gift, Føllensslev Sogn Holbæk Amt, landmand, M
    Cathrine Agathe Stricher, 55, Gift, Tikøb Sogn Frederiksborg Amt, fornævntes hustru, K.

Ulrik Frederik Bremer Fischer1

M, f. 12 januar 1856, d. 19 august 1899
     Ulrik Frederik Bremer Fischer blev født 12 januar 1856 i Viborg. Han var søn af Søren Jensen Schmidt Fischer og Johanne Obel. Ulrik Frederik Bremer Fischer blev døbt 8 juli 1856 i domsognet, Viborg. Han tog eksamen som student i 1874 i Viborg.2 Han tog eksamen som cand. pharm. i 1880. Han var i 1881 apoteksbestyrer i Bjerringbro, Hjermind, Middelsom, Viborg. Ulrik blev gift 10 maj 1882 i Odder, Hads, Århus, med Meta Marie Christine Rehling, datter af Gerhardt Sigvardt Rehling og Frederikke Regine Lund. Ulrik Frederik Bremer Fischer var 12 januar 1888 apoteker i Rønne. Han døde 19 august 1899 i Storegade 36, Rønne, i en alder af 43 år. Han blev bisat fra Rønne på Holmens Kirkegård i København 24 august 1899.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Nytorv 3, Viborg3
Folketælling1890Storegade 36, Rønne4
Far-Nat*Søren Jensen Schmidt Fischer f. 22 Feb 1829, d. 30 Jul 1899
Mor-Nat*Johanne Obel f. 3 Feb 1832, d. 30 Apr 1886

Børn af Ulrik Frederik Bremer Fischer og Meta Marie Christine Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  2. [S74] J. Chr. Sixhøj, Viborg Katedralskoles Dimittender.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Jensen Schmidt Fischer, 50 , Gift, Apotheker, Huusfader, , Aalborg
    Johanne Fischer, 47 , Gift, Hustru, Huusmoder, , Aalborg
    Ulrik Bramer Frederik Fischer, 24 , Ugift, Pharm. Candidat Søn, , Viborg
    Dagmar Fischer, 14 , Ugift, Datter, , Viborg.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ulrich Fischer, 34, gift, Apoteker i Rønne, Viborg Købstad, Viborg amt, Husfader, M
    Meta Fischer, 33, gift, , Færøerne, Husmoder, K
    Knud Rehling Fischer, 7, ugift, , Bjerringbro, Hjermund, Viborg amt, Barn, M
    Poul Rehling Fischer, 5, ugift, , Bjerringbro, Hjermund, Viborg amt, Barn, M
    Johanne Fischer, 3, ugift, , Bjerringbro, Hjermund, Viborg amt, Barn, K.

Johanne Fischer

K, f. 10 marts 1886
     Johanne Fischer blev født 10 marts 1886 i Bjerringbro, Hjermind, Middelsom, Viborg. Hun var datter af Ulrik Frederik Bremer Fischer og Meta Marie Christine Rehling. Johanne Fischer blev døbt 15 august 1886 i Hjermind, Middelsom, Viborg.1 Johanne blev gift 19 oktober 1911 med Alfred Albert Kofoed, søn af Niels Adolph Kofoed og Gundil Petrea Kofoed.

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Storegade 36, Rønne2
Folketælling1901Storegade 36, Rønne3
Folketælling1916Vodroffsvej 41, Frederiksberg, København3
Far-Nat*Ulrik Frederik Bremer Fischer f. 12 Jan 1856, d. 19 Aug 1899
Mor-Nat*Meta Marie Christine Rehling f. 26 Apr 1857, d. 28 Jul 1929

Børn af Johanne Fischer og Alfred Albert Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ulrich Fischer, 34, gift, Apoteker i Rønne, Viborg Købstad, Viborg amt, Husfader, M
    Meta Fischer, 33, gift, , Færøerne, Husmoder, K
    Knud Rehling Fischer, 7, ugift, , Bjerringbro, Hjermund, Viborg amt, Barn, M
    Poul Rehling Fischer, 5, ugift, , Bjerringbro, Hjermund, Viborg amt, Barn, M
    Johanne Fischer, 3, ugift, , Bjerringbro, Hjermund, Viborg amt, Barn, K.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Barbara Herskind

K, f. 13 marts 1808, d. 28 juni 1847
     Barbara Herskind blev født 13 marts 1808 i Ålborg. Hun blev døbt 2 maj 1808 i Ålborg. Barbara blev gift 27 oktober 1830 i Ålborg med Christian Winther Obel, søn af Frederik Christian Obel og Anne Margrethe Berlin. Barbara Herskind døde 28 juni 1847 i Ålborg i en alder af 39 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Algade, Ålborg1
Folketælling1840Algade, Ålborg2
Folketælling1845Algade, Ålborg3

Barn af Barbara Herskind og Christian Winther Obel

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Winther Obel, 34, Gift, Tobaksfabrikkøer,
    Barbra Herskind, 26, Gift, Hans kone,
    Johanne Obel, 3, Ugift, Deres børn,
    Frederik Christian Obel, 2, Ugift, Deres børn,
    Uden navn, 1, Ugift, Deres børn,
    Frederik Christian Obel, 27, Ugift, Handelsbetjent,
    Ida Obel, 78, Ugift, Lever af pension,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Winding Obel, 40, Gift, Tobaksfabriqeier, M, ,
    Barbara Obel, 32, Gift, hans Kone, K,
    Johanne Obel, 8, Ugift, deres Børn, K,
    Frederik Obel, 7, Ugift, deres Børn, M,
    Anders Obel, 6, Ugift, deres Børn, M,
    Anne Obel, 4, Ugift, deres Børn, M,
    Andrea Obel, 3, Ugift, deres Børn, K,

    Frederik Obel, 33, Ugift, Tobaksintrepruar Logere, M,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Chr. Vinther Obel, 45, Gift, Tobaksfabrikant, Aalborg,
    Barbra Obel, 36, Gift, hans Kone, Aalborg,
    Johanne Obel, 13, Ugift, deres Bar, Aalborg,
    Fr. C. Obel, 12, Ugift, deres Barn, Søn, Aalborg,
    And. C. Obel, 11, Ugift, deres Barn, Søn, Aalborg,
    Ane Magrethe Obel, 9, Ugift, deres Barn, Aalborg,
    Andrea Fredr. Obel, 8, Ugift, deres Barn, Aalborg,.

Thomas Schmidt Kampmann1,2,3,4

M, f. 2 april 1855, d. 16 april 1921
Taulov Kirke
Foto fra Wikipedia af "Ultraman"
     Thomas Schmidt Kampmann blev født 2 april 1855 i præstegården, Sejling, Hids, Viborg. Han var søn af Christian Peter Georg Kampmann og Johanne Margrethe Marie Schmidt. Thomas Schmidt Kampmann tog eksamen som student i 1873 i Ålborg Katedralskole, Sankt Jørgens Gade 5, Ålborg.5 Han tog eksamen som cand. theol. 22 januar 1879. Han var 13 februar 1883 personnel kapellan i Odder, Hads, Århus. Han var 3 marts 1885 sognepræst i Vejlby-Homå, Djurs Sønder, Randers. Thomas blev gift 29 oktober 1885 i Odder, Hads, Århus, med Julie Augusta Frederikke Rehling, datter af Gerhardt Sigvardt Rehling og Frederikke Regine Lund. Thomas Schmidt Kampmann var 6 januar 1897 sognepræst i Egtved, Jerlev, Vejle. Han var 17 maj 1905 sognepræst i Taulov, Elbo, Vejle. Han døde 16 april 1921 i København, i en alder af 66 år af perniciøs anæmi.

Folketællinger og boliger

Boligmellem 6 oktober 1880 og 1 februar 1882Borchs Kollegium, Store Kannikestræde, København6
Far-Nat*Christian Peter Georg Kampmann f. 17 Aug 1816, d. 30 Okt 1897
Mor-Nat*Johanne Margrethe Marie Schmidt f. 27 Apr 1824, d. 17 Apr 1897

Børn af Thomas Schmidt Kampmann og Julie Augusta Frederikke Rehling

Kildehenvisninger

  1. [S89] Sofus Elvius, Danmarks Præstehistorie i årene 1869-1884.
  2. [S113] Max Grohshennig og Th. Hauch-Fausbøll, Grohshennig.
  3. [S111] Arne Gamst, online http://genealogy.arga.dk
  4. [S302] Axel Nørlit, Kampmann 1965.
  5. [S388] Ålborgleksikon, online http://www.aalborgleksikon.dk/gymnasier/aalborgkathedralskole/studenter.htm
  6. [S207] Hans Olrik m.fl., Borchs kollegium.