Christina Frambo1

K
Senest redigeret=3 Maj 2011
     Christina Frambo er datter af John Frambo og Lise Lotte Erlandsen.1
Far-Nat*John Frambo1
Mor-Nat*Lise Lotte Erlandsen1

Kildehenvisninger

  1. [S503] Annie Kyhl, online http://www.anniekyhl.dk/legacy/annie%20kyhl5/index.htm

Christian Martin Frambo1

M
Senest redigeret=3 Maj 2011
     Christian Martin Frambo er søn af John Frambo og Lise Lotte Erlandsen.1
Far-Nat*John Frambo1
Mor-Nat*Lise Lotte Erlandsen1

Kildehenvisninger

  1. [S503] Annie Kyhl, online http://www.anniekyhl.dk/legacy/annie%20kyhl5/index.htm

Henrik Erlandsen1

M
Senest redigeret=3 Maj 2011
     Henrik Erlandsen er søn af Cyril Erlandsen og Jytte Knudsen.1
Far-Nat*Cyril Erlandsen1 f. 2 Maj 1930, d. 1999
Mor-Nat*Jytte Knudsen1 f. 8 Feb 1931, d. Nov 1996

Børn af Henrik Erlandsen og Anne Holtorp

Kildehenvisninger

  1. [S503] Annie Kyhl, online http://www.anniekyhl.dk/legacy/annie%20kyhl5/index.htm

Anne Holtorp1

K
Senest redigeret=3 Maj 2011

Kildehenvisninger

  1. [S503] Annie Kyhl, online http://www.anniekyhl.dk/legacy/annie%20kyhl5/index.htm

Mark Erlandsen1

M
Senest redigeret=3 Maj 2011
     Mark Erlandsen er søn af Henrik Erlandsen og Anne Holtorp.1
Far-Nat*Henrik Erlandsen1
Mor-Nat*Anne Holtorp1

Kildehenvisninger

  1. [S503] Annie Kyhl, online http://www.anniekyhl.dk/legacy/annie%20kyhl5/index.htm

Peter Ilsøe1,2,3,4

M, f. 29 juli 1893, d. 5 februar 1968
Senest redigeret=15 Mar 2020
     Litt. Arb.: Udgiver af Ottosens Nordens Historie; hist. Vægkort over Danmark, Nordens Historie for Gymnasiet og (sammen med O. Andrup og Paul Nørlund) Danmarks Historie i Billeder.
Peter Ilsøe var medl. Af bestyrelsen for Historisk Samfund f. Kbhvns. Amt. Han blev født 29 juli 1893 i Strandgade, Sæby. Han var søn af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Peter Ilsøe blev døbt 27 august 1893 i Sæby.5 Han tog eksamen som student i 1910 i Hjørring. Han var fadder ved dåben af Vilhelm Løwe Ilsøe 27 november 1910 Skt. Hans Kirke, Kirkegårdsvej 20A, Hjørring.5 Peter Ilsøe tog eksamen som cand. mag. i dansk, historie og engelsk i 1919. Han var 1 august 1919 adjunkt i statsskolen, Birkerød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han var 1 august 1921 adjunkt i Roskilde Katedralskole, Roskilde. Peter blev gift 15 oktober 1921 med Gerda Christoffersen, datter af Christian Christoffersen og Juliane Marie Petersen. Peter Ilsøe var mellem 1930 og 1937 medlem af bestyrelsen for foren. af historielærere for gymnasier og seminarier. Han var 1 februar 1932 lektor i Lyngby Statsskole, Kongens Lyngby, Sokkelund, København. Han var mellem 1936 og 1939 medlem af kommissionen til afholdelse af studentereks. for privatister. Han var fadder ved dåben af Inger Johanne Thorsager 13 april 1936 Åker, Sønder, Bornholm.5 Peter Ilsøe var i 1938 rektor i Skt. Jørgens Gymnasium, København. Han overværede vielsen af Vilhelm Løwe Ilsøe og Edel Nielsen 26 februar 1938 Åker, Sønder, Bornholm.5 Peter Ilsøe var mellem 1940 og 1948 formand for dansklærerforeningen. Peter blev gift 18 september 1941 med Ingeborg Katrine Johanne Funder, datter af Georg Frederik Erhard Funder og Johanne Mathea Nielsine Andersen. Peter Ilsøe var i 1951 medlem af opgavekommissionen for studentereks. Han gik på pension 23 juni 1961. Han døde 5 februar 1968 i en alder af 74 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Kirkegårdsvej 16, Hjørring6
Folketælling1906Skt. Hans præstegård, Kirkegårdsvej 16, Hjørring
Bolig1 maj 1914Sortedamsgade 19, København7
Folketælling1916Sortedamsgade 19, København8
Far-Nat*Peter Ilsøe f. 22 Okt 1864, d. 14 Dec 1917
Mor-Nat*Ingeborg Løwe f. 1 Aug 1869, d. 1 Sep 1960

Barn af Peter Ilsøe og Gerda Christoffersen

Kildehenvisninger

  1. [S335] Frants Fugmann, "Peter Ilsøe," e-mail til Michael Erichsen, 22 Oktober 2008.
  2. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, ILSØE Peter Rektor, R.; f. 29. Juli 1893 i Sæby: Søn af Provst Peter Ilsøe (død 1917) og Hustru Ingeborg f. Løwe; gift 1. Gang (15. Okt. 1921) m. Faglærerinde Gerda L, f. 31. Maj 1894 i Vejle, død 1938, Datter af Murermester Chr. Christoffersen (død 1923) og Hustru Marie f. Petersen; 2. Gang (18. Sept. 1941) m. Ingeborg I., f. 2. Sept. 1889, Datter af afd. Forpagter Frits Funder og Hustru Johanne f. Hee Andersen.
    Student (Hjørring) 1910; cand. mag. 1919; Adjunkt ved Statsskolen i Birkerød s. A.; ved Roskilde Katedralskole 1921; Lektor ved Statsskolen i Lyngby 1932; Rektor ved Sankt Jørgens Gymnasium 1938. Medlem af Bestyrelsen for Historielærerforeningen 1930-37, af Opgavekommissionen og af Kommissionen til Afholdelse af Studentereksamen for Privatister 1936-39; Formand for Dansklærerforeningen 1940-48. Har udgivet: Nordens Historie for Gymnasiet og (s. m. O Andrup og P Nørlund) Danmarks Historie i Billeder.
  3. [S649] Erik Krapper og Erik Strøby Albert Fabritius, Magisterstat 1951, Ilsoe, Peter, rektor. F. 29. 7. 1893 Saby (F: provst Peter I. og Ingeborg Lowe). G. 1‹ 15. 10. 1921 Vejle m. faglarer Gerda Christoffersen, f. 31. 5. 1894 Vejle, f 30. 11. 1938 Kbh. (F: murermester Chr. C. og Marie Petersen). G. 2° 18. 9. 1941 Frederiksborg m. Ingeborg Funder, f. 2. 9. 1889 Spjellerup (F : forpagter Frits F. og Johanne Hee Andersen).— St. (n) Hjørring 1910, c. m. 1919 (da. hist. eng.) 1. k. 711/16, stud.oph. London 1913.— Adj. v. Birkerød Kostsk. 1. 8. 1919, v. Roskilde Katedralsk. 1. 8. 1921, lkt. v. Lyngby Statssk. 1. 8. 1932, rektor f. St. Jørgens Gymn. 1. 8. 1938. — Medl. af: opgavekomm. og komm. t. afh. af stud.eks. f. priv. 1936—39, best. f. Historielærerforen. 1930—37, form. f. Dansklærerforen. 1940— 48. — Litt, virks: (s. m. O. Andrup og P. Nørlund) Danmarks Historie i Billeder m. kommentarhefter; Nordens Historie for gymnasiet. — R*.Kraks blå bog.Ingemann Jensen.
  4. [S651] E. H. C. Mikkelsen, Dansk Skole-Stat.
  5. [S3] , Kirkebog.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Ilsøe, G, Sognepræst, Vejlby Sogn ved Randers. Randers Amt, Husfader, Folkekirken, , M, Kirkegaardsvej, 0, 4, 1900, 18640722, 1872, Sæby, ,
    Ingeborg Ilsøe. født Løwe, G, , København, Husmoder, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 4, 1900, 18690801, 1872, Sæby, ,
    Peter Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , M, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18930729, , Sæby, ,
    Karen Elisabeth Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18950415, , Sæby, ,
    Johanne Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18970723, , Sæby, ,
    Gudrun Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18990423, , Sæby, ,.
  7. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Gerda Christoffersen

K, f. 31 maj 1894, d. 1938
Senest redigeret=23 Okt 2008
     Gerda Christoffersen var faglærerinde. Hun blev født 31 maj 1894 i Strandgade, Vejle. Hun var datter af Christian Christoffersen og Juliane Marie Petersen. Gerda Christoffersen blev døbt 28 juli 1894 i Skt. Nicolai Kirke, Kirketorvet 1, Vejle.1 Gerda blev gift 15 oktober 1921 med Peter Ilsøe, søn af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Gerda Christoffersen var fadder ved dåben af Inger Johanne Thorsager 13 april 1936 Åker, Sønder, Bornholm.1 Gerda Christoffersen døde i 1938.
Far-Nat*Christian Christoffersen f. 1 Apr 1857, d. 17 Jul 1922
Mor-Nat*Juliane Marie Petersen f. c 1857

Barn af Gerda Christoffersen og Peter Ilsøe

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Christian Christoffersen

M, f. 1 april 1857, d. 17 juli 1922
Peder Udesen oplyser, at i "Vejle Bys Historie" af C.V. Petersen fra 1927 kan man på siderne 365-366 finde følgende:

Vejle Cementvarefabrik

Murermester og Cementvarefabrikant C. Christoffersen (død 17. Juli 1922) var en Mand, som i fremtrædende Grad har været medvirkende til at skabe "det nye Vejle". Han var Vejlenser af Fødsel (Søn af Tømrermester Christoffersen) og nedsatte sig -- efter 7 Aars Uddannelse i København -- som Murermester i Vejle i Aaret 1882, hvor han snart ved Energi og Dygtighed oparbejdede en stor Virksomhed. I Løbet af 40 Aar opførte han den ene store Bygning i Vejle efter den anden. Et af hans første større Arbejder var Opførelsen af St. Nicolaj Kirkes nye Taarn (1886-88).

Derefter fulgte en Række af andre større Byggeforetagender, hvoriblandt kan fremhæves: Vejle Margarinefabrik og Fabrikant H. Steensens Villa, Vejle Amts og Bys Sygehus, Kommuneskolen ved Langelinie, Vejle Saalelæderfabrik, Vejle Banks nye Bygning, Fabrikant Hess' nye Fabrik og Villa, "De danske Blodfoderfabrikker"s Bygning, Konsul Windfeld-Hansens Privatejendom, St. Maria Hospital, Vejle Bolte- og Møtrikfabrik, Vor Frelsers Kirke, Vejle nye Gasværk, Worning & Petersens Jernbeton-Fabriksbygning, "Paladsteatret" osv. Ogsaa uden for Vejle By har han udført store Byggearbejder.

Allerede i 1892 havde Christoffersen anlagt en Cementtagstensfabrik ved Havnepladsen, i 1896 Cementvarefabrikken ved Strandgade, og endelig købte han i 1905 Cementvarefabrikken "Svanholm". Fremhæves bør det, at han var den første, der i Jylland begyndte at udføre Jernbetonarbejder, og "Vejle Cementvarefabrik" har i Aarenes Løb udført en Mængde større og mindre Arbejder af denne Art Landet over.

Sønnerne Aage og Arne Christoffersen fører nu den store dobbelte Virksomhed videre.

Senest redigeret=3 Nov 2008
     Christian Christoffersen var murermester. Han blev født 1 april 1857 i Vejle. Han blev døbt 19 maj 1857 i Vejle. Christian blev gift 2 oktober 1884 i Vejle med Juliane Marie Petersen. Christian Christoffersen døde 17 juli 1922 i en alder af 65 år.

Barn af Christian Christoffersen og Juliane Marie Petersen

Juliane Marie Petersen

K, f. cirka 1857
Senest redigeret=3 Nov 2008
     Juliane Marie Petersen blev født cirka 1857; 13 jan 1858? Dynes Petersen & Caroline Sørensen. Juliane blev gift 2 oktober 1884 i Vejle med Christian Christoffersen.

Barn af Juliane Marie Petersen og Christian Christoffersen

Ingeborg Katrine Johanne Funder

K, f. 2 september 1889, d. 24 maj 1979
Senest redigeret=30 Nov 2016
     Ingeborg Katrine Johanne Funder blev født 2 september 1889 i Spjellerup, Fakse, Præstø. Hun var datter af Georg Frederik Erhard Funder og Johanne Mathea Nielsine Andersen. Ingeborg blev gift 18 september 1941 med Peter Ilsøe, søn af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Ingeborg Katrine Johanne Funder døde 24 maj 1979 i en alder af 89 år.
Far-Nat*Georg Frederik Erhard Funder f. 27 Maj 1852, d. 2 Jun 1908
Mor-Nat*Johanne Mathea Nielsine Andersen f. 14 Jan 1861, d. 19 Okt 1953

Familie: Ingeborg Katrine Johanne Funder og Peter Ilsøe

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  2. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Ingeborg Cathrine Johanne Funder, 2-9-1889, Spjellerup
    Adresser
    1-5-1916: Ingolfs Allé 24, stuen hos Schrøder
    1-11-1917: Frameldt.

Georg Frederik Erhard Funder

M, f. 27 maj 1852, d. 2 juni 1908
Senest redigeret=15 Aug 2016
     Georg Frederik Erhard Funder var forpagter af faderens præstegård i Spjellerup, senere handelsmand. Han blev kaldt Frits Funder. Han blev født 27 maj 1852 i Tamdrup, Nim, Skanderborg. Han blev døbt 18 juli 1852 i Tamdrup, Nim, Skanderborg.1 Georg blev gift 21 november 1898 med Johanne Mathea Nielsine Andersen. Georg Frederik Erhard Funder døde 2 juni 1908 i en alder af 56 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1860Lund, Tamdrup, Nim, Skanderborg2
Folketælling1880Ellingegården, Højby, Ods, Holbæk3

Barn af Georg Frederik Erhard Funder og Johanne Mathea Nielsine Andersen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jakob Holm, 65, Gift, København, Husfader, Proprietair
    Emma Hendrine Dorthea Holm, f. Trock, 62, Gift, København, Hans hustru

    Georg Frederik Erhard Funder, 27, Ugift, Pamdrup [Pandrup], Underforvalter.

Johanne Mathea Nielsine Andersen

K, f. 14 januar 1861, d. 19 oktober 1953
Senest redigeret=21 Nov 2016
     Johanne Mathea Nielsine Andersen blev født 14 januar 1861 i Hallebygård, Sæby, Løve, Holbæk. Johanne blev gift 21 november 1898 med Georg Frederik Erhard Funder. Johanne Mathea Nielsine Andersen døde 19 oktober 1953 i en alder af 92 år.

Folketællinger og boliger

Bolig1 november 1909Amager Boulevard 4, København1
Folketælling1911Vesterbrogade 94, København2
Folketælling1916Vesterbrogade 91, København2

Barn af Johanne Mathea Nielsine Andersen og Georg Frederik Erhard Funder

Kildehenvisninger

  1. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Johanne Mathea Funder, 11-1-1861, Sæby, Holbæk Amt
    Adresser
    1-11-1909: Amager Boulevard 4, stuen th.
    1-5-1910: Frameldt.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Peter Ilsøe1

M, f. 29 januar 1923, d. 9 marts 2007
Mindeord på Birger Grøsfjelds Blog om Ældrepolitik:

En sand hædersmand og aktiv fighter er gået bort. Peter Ilsøe døde fredag på Roskilde Sygehus efter kort tids sygeleje og dermed mistede byens svage ældre en indsigtsfuld talsmand.

Efter deltagelse i modstandsbevægelsen (Holger Danske) og den britiske hær (SOE) samt været med ved befrielsen af Danmark fik den tyveårige cand.polit. ansættelse i forsvaret og havde en flot "civil" karriere sluttende som direktør for NATO Defence College i Rom og som Forsvarschefens sikkerhedspolitiske rådgiver.

Peter Ilsøe trådte sine første barnesko i Roskilde og vendte tilbage som pensionist. Efter en mislykket rygoperation blev han og hustruen beboere på Frihedsfondens plejehjem, Bernadottegården. Det skete omtrent samtidigt med, at Bernadottegården fra at være et privat plejehjem blev et ældrecenter i den ny integrerede kommunale ordning. Peter Ilsøe stillede op til valg til det lovpligtige bruger- og pårørenderåd, blev valgt ind og var næsten til sin død en aktiv, dygtig og sikker formand for rådet.

Peter Ilsøe kæmpede for at bevare alle de gode ting fra den gamle Bernadottegård mod jantelovs tendenser. Han arbejdede aktivt for en madordning, hvor der på plejehjemmet atter kunne brede sig den liflige duft af mad, tilberedt i plejehjemmets eget køkken. Han ønskede at beholde beboerbussen, hvor man med en ansat eller frivillig bag rattet kunne køre småture med beboerne. Han ville bevare beboerbanken, så svage beboere kunne få styr på lommepengene. Han ønskede flere hænder til pleje og omsorg og advarede mod, at statens penge til ældreområdet forsvandt i administration, kontrol og tilsyn.

Typisk nok handlede arbejdet i rådet aldrig om Peter Ilsøe og hans egne problemer. Præcis, saglig, ordholdende og dertil et varmt menneske altid parat til at slås for de gamle KZ-fanger og tidligere modstandsfolk, men uden at glemme de øvrige beboere. Et fint menneske er kaldt bort. Bruger- og Pårørende Rådet på Bernadottegården vil vide at ære hans minde.

Olav Mernild refererer fra et møde i Roskilde Østre Rotary Klub 13.07.2005:

Vor præsident bød først velkommen til dagens Rotary møde – incl. vor foredragsholder
Peter Ilsøe og vore 3 gæster fra Roskilde Rotary Klub.

Herefter gik vi omgående i gang med vores smørrebrød – vi var åbenbart meget sultne.

Sang nr. 148 – ”En yndig og frydefuld sommerdag” blev herefter sunget i et lidt for lavt toneleje,
så hvor godt det lød, må guderne vide, men det gik nu meget godt alligevel.

Herefter introducerede Niels Bundgaard dagens foredragsholder Peter Ilsøe.

Peter Ilsøe er Roskildenser og født i 1923 og han er døbt i Roskilde Domkirke.

PI har en bror – han er også Roskildenser, men på hans dåbsattest står, at han er født i Roskilde Domkirke - en fejl, som de har moret sig over.

PI er ridder af dannebrog af første grad.

Det PI fortalte om, var jo hans tid i modstandsbevægelsen i gruppen ”Holger Danske nr. 4”

PI’s lille barnebarn spurgte ham en gang om, om han havde kendt Holger Danske.

Under krigen gik PI under jorden, men blev senere anholdt i Glostrup - af Gestapo.

PI undslap – og Gestapo var efter ham. Han bankene på døren på til en lejlighed på 3. sal. Her boede en bager og kun konen var hjemme. PI spurgte hende, om hun ville skjule ham et sikkert sted, og det blev i bagerkonens seng. Gestapo troede det var bagerkonens mand, der lå der.
Herefter flygtede Peter Ilsøe til Sverige – og kom herfra til England hvor han skulle uddanne sig til de allierede tropper.

PI uddannede sig i militære færdigheder så som faldskærmsudspring – sprængning – fysisk udholdenhed m.m. – alt sammen meget målrettet.

PI vendte tilbage til Danmark i 1945, lige før krigen stoppede.

PI fortalte om mange spændende episoder under besættelsen og meget detaljeret om sin flugt til Sverige.

PI gik på pension i 1993 og bor i dag på plejehjemmet Bernadottegården i Roskilde.

Her boede han sammen med sin kone, der døde for ca. 2 år siden.

Bernadottegården er bygget i 1976 og er bygget til krigsveteraner.

I dag bor der ca. 60 modstandsfolk samt ca. 60 alm. plejehjemsbeboere.

Bernadottegården er i dag kommunaliseret – og underlagt Roskilde Kommune.
Det er ikke altid lige heldigt fortalte PI.
Der er ikke den ledelse og de forhold, som der tidligere har været.
Roskilde kommune har skåret ned og ned – bl.a. på personalet.
PI påpeger, at ledelsen på Bernadottegården er meget dårlig, men at personalet i den udstrækning der er tid – gør alt hvad de kan for beboerne.
PI fortalte, at personalet er nede på 0-punktet – hvilket betyder, at der er 2 personaler for hver 20 beboere.
Hvorimod på det nye Christiansminde er det helt anderledes – her er der 3 personaler for hver 10 beboere.
Det er beboerne meget utilfredse med på Bernadottegården.

PI er i dag handicappet og sidder i kørestol, men har det ellers godt og er fantastisk frisk, bortset fra sit fysiske handicap.
PI oplyste, at de meget gerne ville have nogle besøgsvenner på Bernadottegården – måske her blandt vore Rotary-medlemmer.
Rigmor Kildemoes – står for besøgsvenner på plejehjemmet og vil meget gerne kontaktes, hvis nogen her skulle få lyst til at blive besøgsven på Bernadottegården.

Et meget spændende foredrag af en gammel krigsveteran, som havde en masse at fortælle, og samtidig gjorde det på en meget dygtig måde.


Peter Ilsøe
Peter Ilsøe blev interviewet af Claus Arboe-Rasmussen, informationschef i Folk & Forsvar, i ”De Befriede os”:

Uddannelse til Jedburg på kun 14 dage

Den 23. marts 1944 bliver stud.polit. Peter Ilsøe, der er flygtet til Sverige efter at have haft Gestapo i hælene, indkaldt til et afgørende møde i sit liv. Ilsøe har meldt sig til Den Danske Brigade den 28. juni 1943, der lå i lejr ved Sofielund i Konga, Småland. Forinden havde Peter Ilsøe været med til flere aktioner i Danmark, og havde allerede som 17-årig og 2. G. på Sct. Jørgens Gymnasium i København meldt sig som Finlandsfrivillig. Han fik dog besked på, at han var for ung. Så hjertet bankede lidt hurtigere den dag i 1944, da han som ung rekrut i 3. bataljon, 2. kompagni af The Munterian Commandos, som de kaldte sig for sjov, pludselig stod øje til øje med den legendariske kaptajn P. Bosse, der var hans bataljonschef.

Bosse startede med at spørge Ilsøe, om han gik til engelskkursus. Ilsøe svarede, at han havde tænkt på at melde sig. Bosse spurgte igen om Ilsøe kunne tale engelsk. »Jeg kan ikke andet end det, jeg har lært i skolen. Men jeg er student om end matematisk, så lidt hænger der vel ved,« svarer Ilsøe. »Nå, er De bange for at blive slået ihjel,« spørger Bosse.»Det er jo lidt svært at svare på. Det afhænger vel bl.a. af hvilket formål, der ligger bag«, svarer Ilsøe. »Kunne De tænke Dem at komme over på den anden side dammen, lære et og andet og så dale ned derhjemme,« spørger Bosse. »Absolut«, svarer Ilsøe. Det var jo enhver brigadesoldats store ønske at komme ud, hvor der foregik noget mere end i de svenske fyrretræsskove. Langt de fleste havde jo selv, men forgæves prøvet at komme af sted.

Så gik det pludselig stærkt. Peter Ilsøe var sammen med en kammerat (68) udtaget. I øvrigt som de to eneste ud af kompagniets tre studenter. De mødte op i Stockholm hos Kommandoen for militære flygtninge, hvor de mødte brigadens chef, generalmajor Kristian Knudtzon. Det var indledning til en uges forhør hos oberstløjtnant E. M. Nordentoft, hr. Albertsen(OSS) fra den amerikanske legation og major Ray (SOE) fra den britiske samt ritmester N. Leschly og kaptajn E. Wolff fra brigadestaben. Her fik de at vide, at inden afrejsen til London burde de købe alle de barberblade, de kunne få fat i, da der var mangel på disse i England samt ligeså mange silkestrømper. »Men lyt til vort råd. Forær aldrig mere end en strømpe ad gangen«, sagde officererne.

Efter en sorteringsproces var der nu kun premierløjtnant H. E. Hansen, løjtnanterne S. O. Nielsen og Overgaard, sergent Schøndorff og underkorporalerne Lange, Loft, Grundtvig Christensen, Mogens Auning-Hansen og Peter Ilsøe tilbage. Men så blev Schøndorff, Grundtvig Christensen, Auning-Hansen og Ilsøe den 5. april 1945 sendt tilbage til deres enhed. Der var ikke pt. brug for dem. Det samme var sket for (68). Skuffelsen var stor.

Af sted igen

Større blev glæden da Ilsøe den 11. april igen blev sendt af sted. Hurtigt fik han visum og nyt pas. Hans gamle pas var blevet opsnappet af tyskerne, der havde infiltreret det svenske postvæsen. Det blev i øvrigt efter krigen fundet i den tyske censur i Sønderborg.

»Vi skulle gennem mange formaliteter og bl.a. skrive under på, at vi var indforstået med, at ligegyldig hvilken rang vi havde i den danske hær, så måtte vi starte som menige i den engelske. Det havde vi som underkorporaler ingen problemer med. Det var trods alt sværere for vore officersvenner«, siger Ilsøe.

Den 14. april bliver danskerne kørt til Bromma, der var Stockholms officielle lufthavn. Blandt de nyankomne var bl.a. skuespilleren Mogens Wieth, der tidligere som elev på Det kgl. Teaters elevskole havde været instruktør på skolekomedien på Sct. Jørgens Gymnasium, hvor også Ilsøe havde gået. Peter Ilsøes udrejse af Sverige var dog lige ved at blive forpurret af en emsig svensk pasembedsmand, da der ikke i hans nye pas var stemplet en opholdstilladelse i Sverige. Det hjalp ikke meget, at Ilsøe på et separat dokument havde opholdstilladelse i Stockholm. »Jeg gjorde vedkommende opmærksom på, at Stockholm var beliggende i Sverige, og så måtte jeg jo i sagens natur også have haft opholdstilladelse her,« fortæller Peter Ilsøe med et smil. Situationen blev reddet ud og Ilsøe gik ombord i en DC3 Dakota med tilkalkede ruder. Da maskinen var i luften skiftede besætningen deres British Airways uniformer ud med Royal Air Forces. Turen gik over Trondhjem i Norge og de landede i Skotland. Herfra fortsatte danskerne videre med tog til London.

Destinationen var SOE og en uddannelse som Jedburgs. Ordet stammer fra en lille by i den sydøstlige del af Skotland umiddelbart nord for grænsen til England og begrebet dækkede over de såkaldte Jedburg-teams.

Disse teams, der bestod af tre mand, blev kastet ned over Frankrig og Holland. Holdene i Danmark skulle bestå af en allieret officer, en allieret officer af dansk nationalitet og en radiotelegrafist. I Danmark skulle Jedburgs nedkastes inden egentlige kamphandlinger opstod som en slags forbindelsesofficerer til modstandsbevægelsen. De skulle optræde i uniform og indsamle efterretningsstof om troppebevægelser og styrkekoncentrationer. Deres overlevelseschancer blev i de officielle papirer betegnet som minimale. Inden vi går videre med Peter Ilsøes uddannelse til Jedburg, er det på sin plads lige at sætte hans forhistorie i relief.

9. april 1940 på Frederiksberg – et tilbageblik

Den 9. april 1940 stod Peter Ilsøe på øverste etage af Sct. Jørgens Gymnasium på Frederiksberg og så de tyske fly smide flyveblade ud. Peters far var rektor for skolen og Peter boede derfor i faderens tjenestebolig.

»Jeg gik i 3. g og løb straks ned for at samle et flyveblad op. På den ene side læste jeg, at budskabet i Opropét kun gjaldt Norge. Heldigvis tænkte jeg, men da jeg vendte bladet om kunne jeg læse, at det også var beregnet til Danmark,« siger Peter Ilsøe.

Meget hurtigt kommer Ilsøe ind i illegalt bladarbejde. Han er efter studentereksamen begyndt at læse til cand.polit. på Københavns Universitet og kommer her i kontakt med en korrekturlæser på Dagens Nyheder, der forsyner ham med alle de historier, tyskerne har censureret fra i de daglige aviser. Ilsøe oplever også det engelske angreb på B&W værftet på afstand og hører senere om, hvordan ingeniørerne på værftet havde sprøjtet saltvand på motorerne, der anvendtes i de tyske ubåde. Meget hurtigt begynder disse motorer at ruste, og tyskerne tror fejlagtigt, at årsagen hertil er, at B&W-værftet ligger så tæt på Øresund, at saltvandet havde ødelagt motorerne.

Han begynder også i Akademisk Skyttekorps Terrænsportsafdeling og får her en både god fysisk uddannelse og mulighed for at lære at skyde på skydebanerne på Amager. I 1941 har tyskerne intet imod skytteforeninger. Ilsøe bliver gruppefører og deltager også i de to ugentlige gymnastiktimer for at holde sig i form. Egentligt modstandsarbejde bliver det ikke til. Ilsøe og mange andre må slå sig til tåls med at træde ind i ventegrupperne.

»Det var et generelt tyskerhad i den danske befolkning. Årsagen kan føres helt tilbage til 1864. Jeg kommer med i Holger Danskes gruppe 4., hvor jeg møder Bob Ramsing. Min største aktion var den berømte biografboykot. Her møder vi på samme dag op i elleve københavnske biografer og truer filmoperatøren til at stoppe filmene. I stedet vises et karikaturlysbillede af Hitler og der afspilles en grammofonplade med opfordring til at hjælpe den danske modstandsbevægelse. De steder, hvor biografen viste en tysk film, beslaglagde vi denne. Hvor det var en dansk film, låste vi den blot inde. Tyskerne blev rasende og lukkede de københavnske biografer i tre uger,« siger Peter Ilsøe.

Aktion i H. C. Ørstedsparken den 29. april 1944

Næste gang Ilsøe er i aktion er den 29. april 1944. Den dag fødes prinsesse Benedikte. Da tyskerne havde lukket Sixtusbatteriet på Holmen kunne der ikke affyres en 21 skuds kongesalut. Det ville Holger Danske drengene gøre i stedet.

De affyrer 21 sprængladninger i H. C. Ørstedsparken, der får ruderne til at splintres i naboejendommene. Så aktionen bedømmes som en betinget succes hos københavnerne.

I mellemtiden forsøger andre fra Holger Danske-gruppen at befri deres leder, idol og forbillede Christian Ulrik Hansen, der sad fanget hos Gestapo i Aalborg.

Modstandsfolkene når helt ind til hans celle iklædt murertøj, men Christian Uha (som de kaldte ham) ville ikke flygte, da det kunne betyde døden for de øvrige tilfangetagne kammerater (de blev dog alle skudt alligevel). Gestapo får trævlet yderligere op i Holger Danske-gruppen, der må gå under jorden.

Efter i en uge at have sovet på en feltseng i et kontorlokale på Sct. Jørgens Gymnasium, tør Peter Ilsøe godt vende tilbage til forældrenes tjenestebolig på øverste etage, men kl. 6. næste morgen ringer det på døren. Gestapo vil tale med Peter Ilsøe. Han går selv ned til den låste dør, men råber tilbage til tyskerne, at han først lige skal se om Peter Ilsøe er hjemme og finde nøglen. Den tror de på, så Ilsøe skynder sig kun iført pyjamas at få samlet lidt tøj, løber ned i gymnastiksalen og finder et par brugte sko.

»Dernæst lykkedes det mig at slippe ud over nogle plankeværk og jeg løber ind i en bagerforretning og beder bagersvendene hjælpe mig. De ser på mig, som om jeg er faldet ned fra månen og foreslår, at jeg i stedet går op til bageren selv på 3. sal. Her lukker bagerens kone op. Hun forstår straks situationens alvor og gemmer mig i sin seng. Dog uden hende selv. Bagersvendene har i mellemtiden fået skik på sig selv, og det lykkes dem at nå helt op til min far med morgenbrød og beskeden om, at jeg er i live. Jeg skifter tøj og låner en cykel af bagersvendene og opsøger en farbror på Østerbro, advarer nogle kammerater, går under jorden og gemmes på et husmandssted uden for Roskilde. Her hører jeg om D-dagen den 6. juni 1944, og jeg når atter lige at undslippe, da Gestapo en dag pludselig dukker op på husmandsstedet«, fortæller Ilsøe.

Med til historien hører også, at Peter Ilsøes far og søster tages af Gestapo som gidsler, men at det lykkes Undervisningsministeriet at få dem fri. Peter Ilsøe får herefter besked på at flygte til Sverige. Det foregår via Wilders Plads ombord på en fiskerkutter, hvor Ilsøe og en engelsk pilot bliver gemt godt af vejen bag et skjult panel. Tyskerne kommer ombord med hunde men opdager intet.

Ankomst til Den Danske Brigade i Sverige

»I Malmø modtages jeg af en dansk kriminalbetjent, der instruerer mig i at fortælle svenskerne, at jeg har været med til bombningen af Forum. Det var der alligevel to tusinde andre, der også havde brugt som undskyldning, når de søgte asyl i Sverige. I Sverige kommer jeg først til flygtningelejren Nissafors i juni 1944 og siden videre til brigaden. Her møder jeg også fire af mine kammerater fra Holger Danske. De andre fra gruppen som Gestapo i mellemtiden har optrævlet bliver henrettet ved Rorup den 9. august 1944«, siger Peter Ilsøe.

Men hvad var egentlig baggrunden for den uddannelse som Jedburg, Peter Ilsøe i 1944 begynder på i England? Winston Churchill skabte den 22. juli 1940 »SOE-Special Operations Executive« også kendt som »Special Forces«. Med ordene: »Set Europe ablaze« lanceres en organisation som i de kommende år skal hjælpe og understøtte modstandsfolkene på kontinentet. »SOE« oprettes med en række country sections bemandet med folk, der kendte disse lande. I den skandinaviske sektion er det den kendte Lt-Commander R. C. Hollingworth, der i foråret 1940 bliver chef for den danske sektion. Hans første medarbejder bliver journalisten og diplomaten Ronald Turnbull, der hurtigt finder sammen med et kendt dansk navn, Ebbe Munck. Turnbull bliver leder af Stockholmskontoret. Derudover kommer Reginald Spink til sektionen og dansk-amerikanerne Kai Winkelhorn kommer til fra OSS. Den første danske chef for SOE bliver Carl Johan Bruhn, hvis faldskærm ikke folder sig ud, da han i december 1941 springer ud sammen med Mogens Hammer ved Haslev. Hans efterfølger Chr. Michael Rottbøll dræbes af dansk politi i september 1942. Først da Flemming B. Muus i marts 1943 kommer til Danmark, bliver der sat system i efterretningsarbejdet og der kommer bedre tilgang af sprængstof og våben.

I 1944 fusionerer SOE med OSS, Office of Strategic Services, der er en amerikansk søsterorganisation til den britiske hemmelige tjeneste MI6. Samme år råder SOE over 13.000 mand, hvor 5.000 virkede bag fjendens linjer i 30 lande. I Danmark blev der overført 57 agenter og 8000 ton materiel i løbet af besættelsen.

Ifølge historieprofessor Knud J. V. Jespersens bog »Med hjælp fra England« og »Den væbnede kamp« var der i 1941 kun to agenter i Danmark, der som sagt begge bliver dræbt. I 1942 er tallet syv, hvoraf tre fanges og to dræbes. I 1943 er der 20. Fire fanges og to dræbes.1944 er der 20, hvoraf seks fanges og en dræbes. I befrielsesåret 1945 er der i alt otte. Alt i alt har der været 57 SOE folk i Danmark. 11 evakueres, 13 fanges og seks dræbes.

I 1943/44 ændres SOEs opgaver i Danmark som optræk til invasionen i Normandiet. Hidtil havde det været brandstifteropgaver, nu bliver der øget fokus på jernbanesabotager, opbygning af undergrundshæren etc. I december 1944 må Muus lade sig evakuere og efterfølges af den sidste SOE-chef i Danmark, faldskærmschefen Ole Lippmann. SOE arbejder også i disse år på at få Danmark anerkendt som en allieret nation. Det får således feltmarskal Montgomery til at udtrykke de berømte ord om den danske efterretningstjeneste. »Second to none« godt hjulpet på vej af Ebbe Muncks indflydelse fra Stockholm via hans indberetningerne til SOE i London.

Et liv som Jedburg er et farligt liv

»Da jeg sagde ja til at blive Jedburg, sagde jeg samtidig ja til et farligt liv. SOE havde brug for mandskab og primært officerer som var hovedbestanddelen i Jedburg-grupperne. Englænderne havde bedt om ti officerer fra Den Danske Brigade i Sverige, men havde kun fået to. Derfor manglede de officerer og ville gerne udnævne os, da vi endelig kom derover. Vi var meget glade, da vor rang jo på det tidspunkt kun var underkorporaler. Vi fik fire Peps, to til hver skulder og var dermed premierløjtnanter. Magen til karriere skulle man lede længe efter. Samtidig kunne vi godt glemme, at vi i Sverige havde skrevet under på, at uanset rang skulle vi starte som menige. Det kostede os ikke mange overvejelser at skrive under. Vi blev også bedt om at udfylde en ansøgning til Kong George den 5. om en Temporary Commision i the Emergency Reserve. Vi fik i øvrigt aldrig svar tilbage fra kongen«, fortæller Ilsøe.

De kommende Jedburgs var nu på »agentløn« og fik et pund om dagen. Ilsøe og kammeraterne følte sig som verdens rigeste med første ugeløn udbetalt. Det var ti gange mere, end de havde regnet med. Den 18. april 1945 kørte holdet til hærens depot i Camberley, hvor de blev udstyret med uniform, skjorter, undertøj, sweater, sokker, støvler, kappe, våben, bælte, pistolhylster og køjesæk.

»Vi blev derefter overflyttet til Hatherop Castle, STS 45, Special training School, et gammelt engelsk herresæde. Jeg følte mig som Jeppe i Baronens seng. For os var det en luksustilværelse med hver dag, der ofte sluttede i baren, som tilsyneladende ikke kunne tømmes for øl eller whisky. I Sverige kunne man først få lov at drikke, når man var enten gift og 21 år eller 25. Vi gik rundt i engelske uniformer med Dannebrog på den ene skulder og Denmark på den anden. Englænderne var meget glade for os, og det betød virkelig noget for os, at de nu accepterede, at danskerne også var villig til at slås som allierede. Vore informationer om tilstanden i Danmark, fik vi enten fra de militære efterretninger eller fra den danske radioudsendelse hos BBC. Chefen på skolen var en engelsk oberstløjtnant, der havde været professor i latin og græsk på Oxford Universitetet og ekspert i Roman Order of Battle.

Før han kom til Hatherop havde han været leder i den franske modstandsbevægelse Maquisen. For ham gjaldt det først og fremmest om at få gjort os kampduelige i en gevaldig fart«
, siger Ilsøe.

Arbejdsdagen startede kl. 9. og sluttede kl. 16.30. Undervisningen var pistolskydning, våbenlære, sabotage, motorlære, motorcykelkørsel, guerillataktik, orientering, felttjeneste etc. Sikkerhedsforanstaltningerne var meget stramme, og sikkerhedsafstanden ved sprængninger var den dobbelte af, hvad danskerne havde lært i Brigaden. Englænderne ville ikke på et så sent tidpunkt i krigen miste mandskab for en bagatels skyld.

Filosofien bag uddannelsen var »hit and run« og aldrig at lade sig provokere til åben kamp, hvor man var dømt til at tabe. Derimod hurtigt videre til næste baghold og lade fjenden bruge kræfter til at rense området. Den tyske hærs feltreglement for bekæmpelse af modstandsstyrker var en god hjælp for underviserne på skolen. Det var nemlig sjældent set, at tyskerne afveg fra reglementets anvisninger.

Uddannelse på to uger til faldskærmssoldat

Den fysiske træning af kandidaterne blev der lagt meget lidt vægt på. Englænderne gik ud fra, at danskerne allerede i Brigaden var helt på toppen. Derfor var det kun een daglig gymnastiktime, hvor halvdelen foregik med fodbold og den anden halvdel med rugby af hensyn til de amerikanske elever.

I midten af marts 1945 var man ved at forme de danske Jedburg-teams. På det tidspunkt rådede man over ni briter, seks amerikanere og to danskere. Der var sat en tidsfrist til den 18. april 1945 for afslutning af træningen. Denne tidsfrist kunne naturligvis ikke nås, da danskerne først ankom til Hatherop Castle den 18. april. Det gik derfor meget hurtigt op for de danske elever, at de snart skulle sendes til Danmark i fuld uniform, som man havde gjort det med Jedburg-holdene i Frankrig. Danskerne argumenterede dog for, at de hellere ville nedkastes i civil, for så kunne de bedre udføre deres forbindelsesarbejde. Modargumentet var, at så var de ikke beskyttet af Genevekonventionen og kunne blive henrettet øjeblikkelig af tyskerne. Det lykkedes dog at overtale englænderne til at danskerne skulle nedkastes i civil og de fik derfor falske legitimationskort.

»Med til forholdene dengang skal også bemærkes, at omtalte kongelige skuespiller Mogens Wieth var med på uddannelsen. I starten var det med lidt betænkelighed fra os andre, fordi vi syntes det trak vores standard ned, men Wieth duperede virkelig vore engelske foresatte. Han havde før krigen spillet teater i London og havde erhvervet sig en skræddersyet udgangsuniform, mens vi andre gik rundt i battledress og han talte et formfuldt engelsk. Med til rollen havde Mogens Wieth også forsynet sig med kasket, stav og lædertøj, så han af skolens ledelse blev opfattet som den mest kvikke af os. Han var en god kammerat, men det var ideen, der var dødfødt. Han var jo i Danmark kendt af Gud og hvermand. Hvordan skulle han kunne fungere som forbindelsesofficer i det skjulte? Han havde nok en endnu mindre chance end os for at komme fra indsatsen med livet i behold«, siger Peter Ilsøe.

Den 22. april rejste holdet til Wilmslow en af flyvepladserne omkring Ringway nær Manchester. Her skulle de have grunduddannelse i faldskærmsspring.

»Vi ankom søndag aften og fik grundtræning mandag formiddag. Vi skulle blandt andet lære at springe fra tårne af forskellige højde med faldskærmsseler på. Vi så også en film om, hvordan man skulle springe. Om tirsdagen fortsatte grundtræningen med spring fra 2-3 etagers højde. Det var ikke videre behageligt, da bremsen på seleremmen var meget lille og svag. Vi hadede det og gjorde alt for at forsvinde på vej op i tårnet. Tirsdag eftermiddag havde vi vort første rigtige spring og det var en fantastisk fornemmelse, men ikke når jorden pludselig nærmede sig hurtigt. Om onsdagen foretog vi andet spring ud af de krævede seks spring. Men en af mine kammerater Grundtvig Christensen, der sprang lige efter mig blev liggende. Han havde brækket benet. Jeg måtte skære bukserne af ham, og han røg på hospitalet, hvor der i forvejen lå 400 andre brækkede ben, fik vi bagefter at vide. Det næste spring skulle have været nat og vandspring. De blev aflyst for Jedburg kunne ikke tåle at miste flere folk«, siger Peter Ilsøe.

Den 25. april sendtes holdet tilbage til Hatherop, hvor uddannelsen fortsatte. Den 2. maj hørte eleverne, at der var ved at komme gang i våbentilstandsforhandlingerne, så de skulle ikke være alt for sikre på at komme hjem på den måde, alle havde set frem til. Det var en stor skuffelse for holdet.

Befrielsesbudskabet den 4. maj via BBC i London

»Fredag den 4. maj kom befrielsesbudskabet over BBC. Skuffelsen var stor. En af kammeraterne sagde, at den bedste livsforsikring man kunne tegne var at gå ind i den danske hær. Han havde været med den 9. april og 29. august uden at have fået mulighed for at løsne et skud.

Bedre blev det heller ikke, at vi var overbevist om, at vore brigadekammerater kæmpede i Københavns gader, mens vi andre, der troede at vi nu endelig havde trukket det store lod i lotteriet stod helt totalt uvirksomme tilbage, så langt fra hjemmet«
, siger Peter Ilsøe.

Efter den værste skuffelse havde lagt sig, gik det op for danskerne, at det nok alligevel var den bedste løsning for landet som helhed. Det tog langt tid for hol det at erkende, at Befrielsesbudskabet havde reddet deres liv. Den 5.- og 6. maj gik med uvirksomhed. BBC havde standset sine danske udsendelser og holdet kunne ikke tage Kalundborg Langbølgesender. Tirsdagen den 9. var krigen endelig afsluttet og danskerne kunne slå sig løs med soldater fra hele verden i London og glæde sig over et utroligt godt fællesskab. Alle Londons pubber havde sparet spiritus sammen i det sidste halve år, og det blev udskænket i rigt mål. I det norske hus på Picadilly udskænkede man således gratis Lysholmer snaps til danskerne.

»Vi vandrede med andre danskere frem til Buckingham Palace, hvor kongefamilien og Winston Churchill kom frem på balkonen og blev hyldet. Næste dag blev vi kørt til en amerikansk flyveplads nær Nottingham. Med ombord var også Flemming og Varinka Wichfeld Muus. Flemming havde været SOE chef i Danmark.

Turen over Tyskland var en stor oplevelse. Ødelagte byer og larvefodsspor, der røbede hvor kamphandlingerne havde fundet sted. Da vi nærmede os Lolland kunne jeg fortælle navigatøren, hvor vi var. De mange Dannebrogsflag imponerede. Det var som om Danmark var blevet en stor søndagskolonihave. Vi landede i Kastrup og blev kørt til Hotel Astoria. Selv drog jeg hjem til min far, der havde tilbragt hele 5. maj ventende på Hellerup Station for at se mig vende tilbage med Brigaden. Da jeg ikke kom, havde han efterlyst mig, så han blev lidt overrasket, da jeg dukkede op«
, fortæller Ilsøe.

Ilsøe blev derefter sendt til Nordjylland for at optælle tyske efterladenskaber. han var indkvarteret på Hotel Phønix i Aalborg, en etage over Toldstrups hovedkvarter. Den 1. september blev Ilsøe hjemsendt og kunne genoptage sine afbrudte cand.polit- studier fra 1944. Han blev kandidat i 1949.

Vi gjorde en forskel trods alt

»Vi gjorde en forskel, selvom vi ikke kom i kamp. Vi var blevet uddannet som Jedburgs. Min baggrund fra Akademisk Skyttekorps kom mig til nytte. Jeg var fysisk i topform og havde fået suppleret mine militære færdigheder i Den Danske Brigade i Sverige. På Jedburguddannelsen var vi alle på lige fod og ingen svigtede. Den afgørende prøve på vor kunnen havde været en nedkastning i Danmark. Den oplevede vi ikke. Men jeg tror nu ikke,at vi var faldet igennem, hvis det virkelig havde været alvor«, slutter Peter Ilsøe.

Den 4. maj 1945 skrev en af Peter Ilsøes kammerater Jørgen Halck et digt på Hatherup Castle. Her er et par vers.

De er trænet så længe med våben og kort
De har ventet så længe på dagen.
Derfor er humøret lidt surt
De ønsker at komme til sagen.

For den, der må vente bliver uger til år
Især for en faldskærmsspringer
At livet skal voves de alle forstår
De knægte har fortjent deres vinger.

De føler at slaget for Tysklands jord
Er forbi-dog er de forstemte
Thi kampen vil sikkert rase mod nord
Mens de sidder rede men glemte.


Interview med Peter Ilsøe
Ilsøes beretninger om Jedburgs i Brigadeforeningens blade.
Gads leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-45, Gads forlag
Knud J. V. Jespersen Med hjælp fra England
Peter Birkelund og Henrik Dethlefsen. »Faldskærmsfolk. SOE's arbejde i Danmark 1941-45«.


Senest redigeret=5 Dec 2016
     Peter Ilsøe blev født 29 januar 1923 i "Sparekassen", Stændertorvet, Roskilde. Han var søn af Peter Ilsøe og Gerda Christoffersen. Peter Ilsøe blev døbt 2 april 1923 i Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, Roskilde, bevidnet af Ingeborg Løwe.2 Peter Ilsøe tog eksamen som student i 1941 i Skt. Jørgens Gymnasium, København. Han tog eksamen som cand. polit. i 1949. Han var i 1949 sekretær i Det Udenrigspolitiske Selskab. Han var i 1952 fuldmægtig i forsvarsstaben. Peter blev gift 10 februar 1952 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Anna Margrethe Bek, datter af Rasmus Kristian Bek og Johanne Elisabeth Christensen. Peter Ilsøe var i 1968 kontorchef i forsvarsstaben. Han var i 1969 souschef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Han var i 1982 studierektor ved NATO's akademi i Roma, Lazio, Italien. Han var i 1985 generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Han gik på pension i 1993. Han døde 9 marts 2007 i en alder af 84 år.
Far-Nat*Peter Ilsøe f. 29 Jul 1893, d. 5 Feb 1968
Mor-Nat*Gerda Christoffersen f. 31 Maj 1894, d. 1938

Familie: Peter Ilsøe og Anna Margrethe Bek

Kildehenvisninger

  1. [S316] Sveinbjørnsson & Lynge Andersen Garde, Juridisk Stat 1981.
  2. [S3] , Kirkebog.

Niels Halvor Ilsøe1,2

M, f. 1 januar 1905, d. 11 august 1966
Niels Halvor Ilsøe
Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

Niels Halvor Ilsøe
Født 01-01-1905
Inspektør
Region V (Sjælland)

Tilknytning til undergrundshæren

Region V (Sjælland), Holbæk Amt, Kalundborg distrikt , Depotdelingen

Modstandsaktivitet

Militærgruppe

Rigsarkivet, 1035-061, Styrkeliste for Kalundborg Distrikt, Pk. V-5, s. 111
Senest redigeret=15 Mar 2020
     Niels Halvor Ilsøe blev født 1 januar 1905 i Skt. Hans præstegård, Kirkegårdsvej 16, Hjørring. Han var søn af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Niels Halvor Ilsøe blev døbt 29 januar 1905 i Skt. Hans Kirke, Kirkegårdsvej 20A, Hjørring.3 Han tog eksamen som lærereksamen i 1926 i Haderslev Seminarium, Haderslev. Han var 1 januar 1927 lærervikar i Grenå. Han var 1 september 1927 lærervikar i Hobro. Han var 1 marts 1928 lærervikar i Korsør. Han var 1 april 1928 timelærer i Korsør. Han var fadder ved dåben af Poul Jesper Thorsager 30 juni 1929 Herrested, Vindinge, Svendborg.3 Niels Halvor Ilsøe var 1 februar 1931 lærer i Roskilde kommunale Mellem- og Realskole, Roskilde. Niels blev gift 18 oktober 1931 i Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå, med Else Marie Ehrenreich, datter af Harald Alfred Ehrenreich og Ellen Marie Andrea Jacobsen.3 Niels Halvor Ilsøe var i 1941 overlærer ved Det kgl. Opfostringshus. Han var i 1944 Inspektør ved Det kgl. Blindeinstitut i Røsnæs, Ars, Holbæk. Han var i 1946 forstander ved Det kgl. Blindeinstitut i Røsnæs, Ars, Holbæk. Niels blev gift 2 juni 1956 i Åker, Sønder, Bornholm, med Else Marie Lund, datter af Ejnar Karl Lund og Thora Klitgaard.3 Niels Halvor Ilsøe døde 11 august 1966 i Rønne Sygehus, Rønne, i en alder af 61 år. Han blev bisat fra Rønne 15 august 1966.4
Far-Nat*Peter Ilsøe f. 22 Okt 1864, d. 14 Dec 1917
Mor-Nat*Ingeborg Løwe f. 1 Aug 1869, d. 1 Sep 1960

Familie: Niels Halvor Ilsøe og Else Marie Lund

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, ILSØE Niels Halvor Forstander; f. 1. Jan. 1905 i Hjørring; Søn af Provst Peter Ilsøe (død 1917) og Hustru Ingeborg f. Løwe; gift (18. Okt. 1931) ni. Else Marie I., f. 5. Okt. 1909 i Grenaa, Datter af Sparekassedirektør, Købmand Harald Ehrenreich og Hustru Ellen f. Jacobsen. Lærereks. (Haderslev) 1926; Kursus paa Statens Lærerhøjskole og Dansk Sløjdlærerskole; Timelærer i Korsør 1928; ansat ved Roskilde kommunale Skolevæsen 1931; Overlærer ved Det kgl. Opfostringshus 1941; Inspektør ved Det kgl. Blindeinstitut paa Refsnæs 1944, Forstander 1946.
  2. [S651] E. H. C. Mikkelsen, Dansk Skole-Stat.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S3] , Sidste bopæl: Sveasvej 58, Rønne, Kirkebog.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Else Marie Lund

K, f. 3 marts 1923, d. 21 maj 1988
Senest redigeret=27 Dec 2012
     Else Marie Lund var overlærer. Hun blev født uden for ægteskab 3 marts 1923 Østerlars, Øster, Bornholm. Hun var datter af Ejnar Karl Lund og Thora Klitgaard. Else blev gift 2 juni 1956 i Åker, Sønder, Bornholm, med Niels Halvor Ilsøe, søn af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe.1 Else Marie Lund døde 21 maj 1988 i Sveasvej 38, Rønne, i en alder af 65 år.
Far-Nat*Ejnar Karl Lund f. 8 Maj 1896, d. 9 Jan 1964
Mor-Nat*Thora Klitgaard f. 20 Maj 1898

Familie: Else Marie Lund og Niels Halvor Ilsøe

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Ejnar Karl Lund

M, f. 8 maj 1896, d. 9 januar 1964
Senest redigeret=29 Dec 2012
     Ejnar Karl Lund blev født 8 maj 1896 i 08. Sg. Agerbygård, Østerlars, Øster, Bornholm. Han blev døbt 16 maj 1896 i Østerlars, Øster, Bornholm.1 Ejnar blev gift 15 april 1923 i Nexø med Thora Klitgaard.1 Ejnar Karl Lund døde 9 januar 1964 i Toftevej, Gudhjem, i en alder af 67 år. Han blev bisat fra Gudhjem 15 januar 1964.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1921Buggemølle, Østerlars, Øster, Bornholm2

Barn af Ejnar Karl Lund og Thora Klitgaard

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Martin Andreas Elleby, Ugift, Møller, Østermarie, Husfader, M, 1920, 1893, 27/10, -, Østermarie

    Ejnar Carl Lund, Ugift, Landbrug, Østerlars, Tjenestekarl, M, -, 1896, 8/5, do [Buggemølle], -.

Thora Klitgaard

K, f. 20 maj 1898
Senest redigeret=29 Dec 2012
     Thora Klitgaard blev født 20 maj 1898 i Villerslev, Hassing, Thisted. Hun blev døbt 12 juni 1898 i Villerslev, Hassing, Thisted.1 Thora blev gift 15 april 1923 i Nexø med Ejnar Karl Lund.1

Barn af Thora Klitgaard og Ejnar Karl Lund

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Anna Margrethe Bek1

K, f. 26 februar 1926, d. 5 august 2004
Senest redigeret=24 Okt 2008
     Anna Margrethe Bek blev født 26 februar 1926 i Brønsholm, Karlebo, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Hun var datter af Rasmus Kristian Bek og Johanne Elisabeth Christensen. Anna Margrethe Bek blev døbt 30 maj 1926 i Karlebo, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.2 Hun tog eksamen som student i 1944 i Rungsted, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Hun tog eksamen som cand. med. i 1952. Anna blev gift 10 februar 1952 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Peter Ilsøe, søn af Peter Ilsøe og Gerda Christoffersen. Anna Margrethe Bek var januar 1968 skolelæge i Frederiksborg Amt. Hun var august 1973 skolelæge i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Hun døde 5 august 2004 i en alder af 78 år.
Far-Nat*Rasmus Kristian Bek f. 4 Sep 1892
Mor-Nat*Johanne Elisabeth Christensen f. 18 Apr 1891

Familie: Anna Margrethe Bek og Peter Ilsøe

Kildehenvisninger

  1. [S312] Elisabeth Jeppesen, Lægestanden 1965-1982.
  2. [S3] , Kirkebog.

Rasmus Kristian Bek

M, f. 4 september 1892
Senest redigeret=18 Jun 2010
     Rasmus Kristian Bek var gårdejer i Brønsholm, Karlebo, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han tog eksamen som landbrugskandidat. Han blev født 4 september 1892 i Skaber mølle, Rind, Middelsom, Viborg. Han blev døbt 9 oktober 1892 i Rind, Middelsom, Viborg.1 Rasmus blev gift i 1918 med Johanne Elisabeth Christensen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1925Brønsholm, Karlebo, Lynge-Kronborg, Frederiksborg2

Barn af Rasmus Kristian Bek og Johanne Elisabeth Christensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Johanne Elisabeth Christensen

K, f. 18 april 1891
Senest redigeret=6 Mar 2016
     Johanne Elisabeth Christensen var husholdningslærerinde. Hun blev født 18 april 1891 i Amagersvej 69, Christianshavn, København.1 Hun blev døbt 27 december 1891 i Sundby Kirke, Amagerbrogade 71, København. Johanne blev gift i 1918 med Rasmus Kristian Bek.

Folketællinger og boliger

Bolig1 maj 1916Rhodosvej 63, København2
Folketælling1925Brønsholm, Karlebo, Lynge-Kronborg, Frederiksborg

Barn af Johanne Elisabeth Christensen og Rasmus Kristian Bek

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Laura Ilsøe

K, f. 15 december 1901
Senest redigeret=16 Okt 2016
     Laura Ilsøe blev født 15 december 1901 i Skt. Hans præstegård, Kirkegårdsvej 16, Hjørring. Hun var datter af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Laura Ilsøe blev døbt 12 januar 1902 i Skt. Hans Kirke, Kirkegårdsvej 20A, Hjørring.1
Far-Nat*Peter Ilsøe f. 22 Okt 1864, d. 14 Dec 1917
Mor-Nat*Ingeborg Løwe f. 1 Aug 1869, d. 1 Sep 1960

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Vilhelm Løwe Ilsøe1

M, f. 27 oktober 1910, d. 16 august 1953
Vilhelm Løve Ilsøe
Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

Vilhelm Ilsøe

Født 25-10-1910
Repræsentant
Rønne
Region VII (Bornholm)

Tilknytning til undergrundshæren

Region VII (Bornholm) , 4. Kompagni, 1. Deling, 1. Gruppe


Modstandsaktivitet

Flugthjælp (situationsbetinget)
Militærgruppe

Kildehenvisninger

Bornholms Lokalhistoriske Arkiv, 1976-40, 4. Kompagni [Udateret styrkeliste, specificeret på gruppeniveau], Æske 7
Bornholms Lokalhistoriske Arkiv, 1976-40, Fortegnelse over de Vaaben, der er udleveret til de ved 4. Kompagni staaende Styrker, Æske 7

Litteraturhenvisninger
Et centrum i periferien. Modstandsbevægelsen på Bornholm. (Jørgen H. Barfod), 191

Jørgen H. Barfoed fortæller2:

Det var i øvrigt ikke bare danskere, men også to hollændere og nogle franskmænd, som han fik sendt af sted på denne måde. Hollænderne havde først boet nogle dage i repræsentant Ilsøes vaskehus, men overførtes derefter til frk. Marie Sommers hjem, hvor de fik overladt hele lejligheden, samtidig med at hun skaffede dem både mad og andet, som de behøvede, indtil ”Nora” kunne sejle dem til Sverige.
Senest redigeret=15 Mar 2020
     Vilhelm Løwe Ilsøe var repræsentant i Rønne. Han blev født 27 oktober 1910 i Skt. Hans præstegård, Kirkegårdsvej 16, Hjørring. Han var søn af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Vilhelm Løwe Ilsøe blev døbt 27 november 1910 i Skt. Hans Kirke, Kirkegårdsvej 20A, Hjørring, bevidnet af Peter Ilsøe.3 Vilhelm Løwe Ilsøe var 1 oktober 1932 lærer i Flakkebjerg Ungdomshjem, Slagelsevej 13, Flakkebjerg, Vester Flakkebjerg, Sorø. Vilhelm blev gift 26 februar 1938 i Åker, Sønder, Bornholm, med Edel Nielsen.3 Vilhelm Løwe Ilsøe døde 16 august 1953 i en alder af 42 år.
Far-Nat*Peter Ilsøe f. 22 Okt 1864, d. 14 Dec 1917
Mor-Nat*Ingeborg Løwe f. 1 Aug 1869, d. 1 Sep 1960

Barn af Vilhelm Løwe Ilsøe og Edel Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S651] E. H. C. Mikkelsen, Dansk Skole-Stat.
  2. [S414] Charlotte Nielsen, "Charlotte Nielsen," e-mail til Michael Erichsen, 2009.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Else Marie Ehrenreich

K, f. 5 oktober 1909, d. 31 oktober 1955
Senest redigeret=30 Dec 2016
     Else Marie Ehrenreich blev født 5 oktober 1909 i Lillegade 2, Grenå. Hun var datter af Harald Alfred Ehrenreich og Ellen Marie Andrea Jacobsen. Else Marie Ehrenreich blev døbt 14 november 1909 i Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå.1 Else blev gift 18 oktober 1931 i Grenå med Niels Halvor Ilsøe, søn af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe.1 Else Marie Ehrenreich døde 31 oktober 1955 i Grenå i en alder af 46 år. Hun blev bisat fra Grenå 5 november 1955.1
Far-Nat*Harald Alfred Ehrenreich f. 25 Jan 1875
Mor-Nat*Ellen Marie Andrea Jacobsen f. 8 Aug 1879

Familie: Else Marie Ehrenreich og Niels Halvor Ilsøe

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Harald Alfred Ehrenreich

M, f. 25 januar 1875
Senest redigeret=14 Apr 2013
     Harald Alfred Ehrenreich var sparekassedirektør og købmand i Grenå. Han blev født 25 januar 1875 i Grenå. Harald blev gift med Ellen Marie Andrea Jacobsen. Harald Alfred Ehrenreich overværede vielsen af Niels Halvor Ilsøe og Else Marie Ehrenreich 18 oktober 1931 Grenå Kirke, Torvet 12, Grenå.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Lillegade 2, Grenå2

Barn af Harald Alfred Ehrenreich og Ellen Marie Andrea Jacobsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Frederik Ehrenreich, Gift, Købmand (kolonial og isenkram), Auning Sogn, Randers Amt, husfader, M, 23-05-1840
    Margarethe Rebekka Ehrenreich, Født Hass, Gift, , Laboe v/ Kiel, Slesvig-Holsten, husmoder, K, 27-09-1842
    Anna Sophie Ehrenreich, Ugift, husjomfru, Grenaa Købstad, Randers Amt, barn, K, 12-11-1867
    Hans Gustav Ehrenreich, Ugift, handelsbogholder, Grenaa Købstad, Randers Amt, barn, M, 09-03-1870
    Harald Alfred Ehrenreich, Ugift, handelskommis, Grenaa Købstad, Randers Amt, barn, M, 25-01-1875.

Ellen Marie Andrea Jacobsen

K, f. 8 august 1879
Senest redigeret=14 Apr 2013
     Ellen Marie Andrea Jacobsen blev født 8 august 1879 i Århus. Ellen blev gift med Harald Alfred Ehrenreich.

Barn af Ellen Marie Andrea Jacobsen og Harald Alfred Ehrenreich

Marie Louise Cathrine Herbst

K, f. 22 september 1899
Senest redigeret=20 Apr 2014
     Marie Louise Cathrine Herbst blev født 22 september 1899 i Vedskølle, Herfølge, Bjæverskov, Præstø. Hun var datter af Peder Christian Herbst og Anna Karoline Villaume. Marie Louise Cathrine Herbst blev døbt 12 november 1899 i Herfølge, Bjæverskov, Præstø, bevidnet af Carl August Adolph Herbst.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Tessebølle, Herfølge, Bjæverskov, Præstø
Far-Nat*Peder Christian Herbst f. 18 Okt 1873
Mor-Nat*Anna Karoline Villaume f. 25 Dec 1878, d. e 1933

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Helle Rixen Rossau

K
Senest redigeret=29 Okt 2008
     Helle Rixen Rossau er datter af Laurits Arthur Lauritsen og Grethe (?)
Far-Ado*Laurits Arthur Lauritsen f. 29 Aug 1931, d. 6 Dec 1995
Mor-Nat*Grethe (?)

Ellen Johanne Jørgensen

K
Senest redigeret=1 Jan 2017
     Ellen Johanne Jørgensen er datter af Ole Ferdinand Jørgensen og Jacobine Christine Larsen.
Far-Nat*Ole Ferdinand Jørgensen f. 8 Apr 1875
Mor-Nat*Jacobine Christine Larsen f. 19 Nov 1878

Karen Elisabeth Ilsøe

K, f. 15 april 1895, d. 4 september 1988
Senest redigeret=3 Mar 2018
     Karen Elisabeth Ilsøe blev født 15 april 1895 i Strandgade, Sæby. Hun var datter af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Karen Elisabeth Ilsøe blev døbt 12 maj 1895 i Sæby.1 Karen blev gift i 1919 med Niels Ove Nielsen. Karen Elisabeth Ilsøe var fadder ved dåben af Poul Jesper Thorsager 30 juni 1929 Herrested, Vindinge, Svendborg.1 Karen Elisabeth Ilsøe døde 4 september 1988 i en alder af 93 år. Hun blev bisat fra Nørre Nissum, Skodborg, Ringkøbing.
Far-Nat*Peter Ilsøe f. 22 Okt 1864, d. 14 Dec 1917
Mor-Nat*Ingeborg Løwe f. 1 Aug 1869, d. 1 Sep 1960

Familie: Karen Elisabeth Ilsøe og Niels Ove Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Ilsøe, G, Sognepræst, Vejlby Sogn ved Randers. Randers Amt, Husfader, Folkekirken, , M, Kirkegaardsvej, 0, 4, 1900, 18640722, 1872, Sæby, ,
    Ingeborg Ilsøe. født Løwe, G, , København, Husmoder, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 4, 1900, 18690801, 1872, Sæby, ,
    Peter Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , M, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18930729, , Sæby, ,
    Karen Elisabeth Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18950415, , Sæby, ,
    Johanne Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18970723, , Sæby, ,
    Gudrun Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18990423, , Sæby, ,.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Gudrun Ilsøe

K, f. 23 april 1899, d. 7 september 1950
Senest redigeret=3 Feb 2017
     Gudrun Ilsøe blev født 23 april 1899 i Algade, Sæby. Hun var datter af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Gudrun Ilsøe blev døbt 28 maj 1899 i Sæby.1 Gudrun blev gift 27 juli 1923 med Asger Lund-Sørensen. Gudrun Ilsøe døde 7 september 1950 i Ålborg i en alder af 51 år.
Far-Nat*Peter Ilsøe f. 22 Okt 1864, d. 14 Dec 1917
Mor-Nat*Ingeborg Løwe f. 1 Aug 1869, d. 1 Sep 1960

Familie: Gudrun Ilsøe og Asger Lund-Sørensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Ilsøe, G, Sognepræst, Vejlby Sogn ved Randers. Randers Amt, Husfader, Folkekirken, , M, Kirkegaardsvej, 0, 4, 1900, 18640722, 1872, Sæby, ,
    Ingeborg Ilsøe. født Løwe, G, , København, Husmoder, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 4, 1900, 18690801, 1872, Sæby, ,
    Peter Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , M, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18930729, , Sæby, ,
    Karen Elisabeth Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18950415, , Sæby, ,
    Johanne Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18970723, , Sæby, ,
    Gudrun Ilsøe, U, , Sæby, Barn, Folkekirken, , K, Kirkegaardsvej, 0, 0, 1900, 18990423, , Sæby, ,.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside