Rasmus Jensen

M, f. 2 oktober 1832, d. 25 november 1895
     Rasmus Jensen var viktualiehandler i København. Han blev født 2 oktober 1832 i Løth, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring. Han blev døbt 28 oktober 1832 i Jetsmark, Hvetbo, Hjørring.1 Rasmus blev gift 21 oktober 1866 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København, med Anna Marie Olsen.1 Rasmus Jensen døde 25 november 1895 i Store Regnegade 17, København, i en alder af 63 år.2 Han blev bisat fra Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København, på Assistens Kirkegård 29 november 1895.

Barn af Rasmus Jensen og Anna Marie Olsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Rasmussen, 32, Gift, Gaardmand, M
    Maren Jensdatter, 32, Gift, Hans Kone, K
    Johanne Jensdatter, 5, Ugift, Hans Børn, K
    Rasmus Jensen, 2, Ugift, Hans Børn, M
    Maren Sørensdatter, 60, Enke, Forsørges af Manden som Aftægtskone, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Rasmussen, 38, Gift, Gaardmand, M
    Maren Jensdatter, 38, Gift, Hans Kone, K
    Johanne Jensdatter, 10, Ugift, deres Barn, K
    Rasmus Jensen, 8, Ugift, deres Barn, M
    Kirsten Jensdatter, 6, Ugift, deres Barn, K
    Jens Thomsen Jensen, 4, Ugift, deres Barn, M
    Anders Christian Jensen, 1, Ugift, deres Barn, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Rasmusen, 43, Gift, Gaardmand, Heri sognet, M
    Maren Jensdatter, 43, Gift, Hans kone, Vraae sogn, K
    Johanne Jensdatter, 15, Ugift, Deres børn, Heri sognet, K
    Rasmus Jensen, 13, Ugift, Deres børn, Heri sognet, M
    Kirsten Jensdatter, 11, Ugift, Deres børn, Heri sognet, K
    Jens Thomsen Jensen, 9, Ugift, Deres børn, Heri sognet, M
    Anders Christian Jensen, 6, Ugift, Deres børn, Heri sognet, M
    Thomas Jensen, 4, Ugift, Deres børn, Heri sognet, M.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ane Kirstine Laursdatter, 17, Ugift, Fæsterske af Gaarden, her i Sognet, K

    Rasmus Jensen, 18, Ugift, Gaardskarle [Ane Kirstine Laursdatter], do [her i Sognet], M.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Jensen, Gift, Jetsmark, Hjørring Amt, Husfader, M, 1, 5, 48, 1866
    Anna Marie Jensen, Gift, Kjøbenhavn, Husmoder, K, 39, 1866
    Anna Elisabeth Jensen, Ugift, Kjøbenhavn, Datter, K, 13,
    Maren Johanne Jensen, Ugift, Kjøbenhavn, Datter, K, 10,
    Jens Nikolai Løth Jensen, Ugift, Kjøbenhavn, Søn, M, 5,
    Thomas Marius Jensen, Ugift, Kjøbenhavn, Søn, M, 3,
    Rasmus Alfred Jensen, Ugift, Kjøbenhavn, Søn, M, 4 Maaneder,.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rasmus Jensen, 52, Gift, Høker, Jetsmark, Hjørring Amt, Husfader, Folkekirken, M, 19, Kjøbenhavn
    Anna Marie Jensen, 46, Gift, , Kjøbenhavn, Husmoder, Folkekirken, K, ,
    Anna Elisabeth Jensen, 16, Ugift, , Kjøbenhavn, Datter, Folkekirken, K, ,
    Maren Johanne Jensen, 14, Ugift, , Kjøbenhavn, Datter, Folkekirken, K, ,
    Jens Løth Nikolai Jensen, 10, Ugift, , Kjøbenhavn, Søn, Folkekirken, M, ,
    Thomas Marus Jensen, 7, Ugift, , Kjøbenhavn, Søn, Folkekirken, M, ,
    Rasmus Alfred Jensen, 5, Ugift, , Kjøbenhavn, Søn, Folkekirken, M, ,.

Ida Sophie Adriane Margrete Strange

K, f. 7 december 1842, d. januar 1936
     Ida blev gift med Johan Frederik Marius Munk. Ida Sophie Adriane Margrete Strange blev født 7 december 1842 i Kragsberg, Vor Frue Landsogn, Odense, Odense. Hun døde januar 1936 i en alder af 93 år.

Barn af Ida Sophie Adriane Margrete Strange og Johan Frederik Marius Munk

Cæcilie Marie Glahn1

K, f. 19 januar 1886, d. 26 december 1939
     Cæcilie Marie Glahn blev kaldt Cici. Hun blev født 19 januar 1886 i Nykøbing F. Hun var datter af Henrik Christopher Glahn og Louise Dorothea Leuning. Cæcilie blev gift 10 juli 1918 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Erik Stæhr-Nielsen, søn af Rasmus Nielsen og Augusta Olsen. Cæcilie Marie Glahn døde 26 december 1939 i København, i en alder af 53 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Slotsgade, Nykøbing F.2
Folketælling1906Slotsgade 37, Nykøbing F.3
Bolig1 november 1907Ny Østergade 10, København4
Folketælling1916Skt. Thomas Allé 16, Frederiksberg, København5
Far-Nat*Henrik Christopher Glahn f. 12 Apr 1850, d. 14 Okt 1931
Mor-Nat*Louise Dorothea Leuning f. 3 Okt 1851, d. 3 Feb 1931

Familie: Cæcilie Marie Glahn og Erik Stæhr-Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S152] Merete Bodelsen og Povl Engelstoft, Weilbach.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrik Christoffer Glahn, 39 , Gift, husfader, arkitekt og tømmermand, Nykøbing Falster
    Louise Dorthea Glahn født Lemming, 38 , Gift, husmoder, , Nykøbing Falster
    Otte Michael Glahn, 7 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Edvard Johannes Glahn, 6 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Carl Ejnar Glahn, 5 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Cæcilie Marie Glahn, 4 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Inger Christine Glahn, 2 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, pladsforvalter.

Louise Dorothea Leuning1

K, f. 3 oktober 1851, d. 3 februar 1931
     Louise Dorothea Leuning blev født 3 oktober 1851 i Nykøbing F. Hun var datter af Edward William Leuning og Mette Louise Blicher. Louise Dorothea Leuning blev døbt 12 november 1851 i Nykøbing F. Louise blev gift 20 maj 1881 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Henrik Christopher Glahn, søn af Otto Michael Glahn og Eccardine Maria Gram.2 Louise Dorothea Leuning døde 3 februar 1931 i Nykøbing F. i en alder af 79 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Dannebrogsgade 14, København3
Folketælling1890Slotsgade, Nykøbing F.4
Folketælling1906Slotsgade 37, Nykøbing F.5
Folketælling1916Slotsgade 37, Nykøbing F.
Far-Nat*Edward William Leuning f. 4 Jan 1801, d. 28 Jul 1877
Mor-Nat*Mette Louise Blicher f. 18 Aug 1815, d. 28 Nov 1883

Børn af Louise Dorothea Leuning og Henrik Christopher Glahn

Kildehenvisninger

  1. [S152] Merete Bodelsen og Povl Engelstoft, Weilbach.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mette Louise Leuning, Enke, justitsraadsinde, Nørre Broby Sogn, Odense Amt, K, 2, 1878, 65, 1846,
    Louise Dorothea Leuning, Ugift, , Nykjøbing Falster, K, 28,
    Peter Christopher Gram Leuning, Ugift, cand. phild. lærer, Kjøbenhavn, M, 32,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrik Christoffer Glahn, 39 , Gift, husfader, arkitekt og tømmermand, Nykøbing Falster
    Louise Dorthea Glahn født Lemming, 38 , Gift, husmoder, , Nykøbing Falster
    Otte Michael Glahn, 7 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Edvard Johannes Glahn, 6 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Carl Ejnar Glahn, 5 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Cæcilie Marie Glahn, 4 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Inger Christine Glahn, 2 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Inger Christine Glahn1

K, f. 20 november 1887, d. 1 januar 1964
     Inger Christine Glahn var assistent. Hun blev født 20 november 1887 i Nykøbing F. Hun var datter af Henrik Christopher Glahn og Louise Dorothea Leuning. Inger Christine Glahn immigrerede 13 september 1917 til New York, New York, USA.2 Inger blev gift 21 september 1917 i Natick, Middlesex, Massachusetts, USA, med Axel Georg Rudolph Jønsson, søn af Niels Jønsson og Anna Kathrine Christensen. Inger Christine Glahn døde 1 januar 1964 i en alder af 76 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Slotsgade, Nykøbing F.3
Folketælling1906Slotsgade 37, Nykøbing F.4
Folketælling1921Norgesgade 52, København4
Folketælling1925Norgesgade 52, København4
Far-Nat*Henrik Christopher Glahn f. 12 Apr 1850, d. 14 Okt 1931
Mor-Nat*Louise Dorothea Leuning f. 3 Okt 1851, d. 3 Feb 1931

Familie: Inger Christine Glahn og Axel Georg Rudolph Jønsson

Kildehenvisninger

  1. [S389] Smidth Familien, online http://www.smidths.dk
  2. [S115] Ellis Island, online http://www.ellisisland.org/
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrik Christoffer Glahn, 39 , Gift, husfader, arkitekt og tømmermand, Nykøbing Falster
    Louise Dorthea Glahn født Lemming, 38 , Gift, husmoder, , Nykøbing Falster
    Otte Michael Glahn, 7 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Edvard Johannes Glahn, 6 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Carl Ejnar Glahn, 5 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Cæcilie Marie Glahn, 4 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster
    Inger Christine Glahn, 2 , Ugift, barn, , Nykøbing Falster.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Johan Frederik Marius Munk

M, f. 11 marts 1834, d. 5 september 1909
     Johan Frederik Marius Munk var ritmester. Johan blev gift med Ida Sophie Adriane Margrete Strange. Johan Frederik Marius Munk blev født 11 marts 1834. Han døde 5 september 1909 i Århus i en alder af 75 år.

Barn af Johan Frederik Marius Munk og Ida Sophie Adriane Margrete Strange

Thora Brøseth

K, f. 1860
     Thora Brøseth blev født i 1860. Thora blev gift 28 februar 1884 i Ibestad, Troms, Norge, med Petter Johan Johansen.

Folketællinger og boliger

BoligHamvik, Hamnvik, Troms, Norge

Barn af Thora Brøseth og Petter Johan Johansen

Peder Christensen

M, f. cirka 1755
     Peder Christensen var daglejer i Fredericia. Han blev født cirka 1755. Peder blev gift efter 1797 med Anna Christophersdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Jyllandsgade, Fredericia1

Barn af Peder Christensen og Anna Christophersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Christensen, 46, Gift, Dagleier, 2, Huusbonde, M
    Anna Christophersdatter, 46, Gift, 2, Hans kone, K
    Hans Jørgen, 11, Ugift, Hendes søn i 1ste ægteskab, M
    Karen Pedersdatter, 9, Ugift, Med hosbondens kone i 1ste ægteskab, K
    Iver Pedersen, 5, Ugift, Med hosbondens kone i 1ste ægteskab, M
    Maren Sørensdatter, 74, Enke, Spinderske, 1, Har frie huusværelse, K.

Anna Christophersdatter

K, f. cirka 1755
     Anna Christophersdatter blev født cirka 1755. Anna blev gift efter 1797 med Peder Christensen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Jyllandsgade, Fredericia

Barn af Anna Christophersdatter og Peder Christensen

Emilie Christine Elisabeth Johnsen

K, f. 24 marts 1870, d. 23 september 1958
Mille Johnsen
Emilie Johnsen
Tegnet af Ellen Gunner 1922
Mille Johnsen sammen med Carl og Betty ved Himmelbjerget
Emilie Johnsen
Tegnet af Ellen Gunner 1923
     Emilie Christine Elisabeth Johnsen var strygerske. Hun blev kaldt Mille. Hun blev født 24 marts 1870 i Osby, Östra Göinge, Skåne.1 Hun var datter af Hans Andreas Joensen og Wilhelmine Caroline Ide. Emilie Christine Elisabeth Johnsen blev døbt 10 maj 1870 i Osby, Östra Göinge, Skåne.2 Hun døde 23 september 1958 i en alder af 88 år. Hun blev bisat 27 september 1958.

Folketællinger og boliger

Bolig2 juli 1872Kristianstad, Skåne, Sverige2
Bolig4 april 1874Landskrona, Skåne3
Bolig7 oktober 1875København4,5
Folketælling1880Gartnergade, København6
Folketælling1885Gartnergade 1, København7
Bolig1 maj 1892Fiskergade 11, København8
Bolig1 november 1899Fiskergade 17, København8
Folketælling1901Fiskergade 17, København9
Folketælling1906Fiskergade 17, København10
Folketælling1911Fiskergade 17, København10
Folketælling1916Fiskergade 17, København10
Folketælling1921Fiskergade 17, København10
Folketælling1925Fiskergade 17, København10
Folketælling1930Fiskergade 17, København10
Folketælling1940Fiskergade 17, København10
Far-Nat*Hans Andreas Joensen f. 19 Mar 1820, d. 26 Apr 1878
Mor-Nat*Wilhelmine Caroline Ide f. 15 Feb 1831, d. 5 Jul 1916

Kildehenvisninger

  1. [S262] DDSS, online http://www.ddss.nu, Födda i Osby församling
    1771 - 1895

    Datum     1870-03-24     Datum avser     födelse

    Barnet
    Namn     Emilie Christiane Elisabeth     Kön     kvinna
    Äktenskaplig börd     inom äktenskapet     

    Fadern
    Namn     Hans Andreas Johnsson
    Titel     garfvaregesäll
    Ort     Ousby
         
    Modern
    Namn     Carolina Wilhelmina Ide
    Ålder/födelseår     39

    Dopvittnen
    Factor O. Andren och Husegaren och Lars Brandin i Ousby.
  2. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/
  3. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Frameldt Helsingborg 31. marts 1874.
  4. [S492] Flyttebevis.
  5. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Fra 88 N R.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Wilhelmine Johnsen, 48, Enke, Lever af håndarbejde, København
    Alma Marie Johnsen, 23, Ugift, Hendes datter, Norge
    Wilhelm Frants Johnsen, 16, Ugift, Hendes søn, København
    Carl Christian Johnsen, 13, Ugift, Hendes søn, København
    Emilie Elisabeth Johnsen, 9, Ugift, Hendes datter, Sverige.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Vilhelmine Johnsen, 53 , Enke, Husmoder, Haandarbeide S??stikæsker, Kjøbenhavn
    Vilhelm Frantz Johnsen, 21 , Ugift, Barn, Garversvend, Kjøbenhavn
    Carl Chr. Joseph Johnsen, 18 , Ugift, Barn, Garverlærling, Kjøbenhavn
    Emilie Christine Johnsen, 14 , Ugift, Barn, Klistre Æsker, Sverige.
  8. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  9. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Caroline gift 1855, enke 1877, 4 levende og 4 døde børn.
  10. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Carl Christian Josef Joensen

M, f. 10 juni 1866, d. 25 maj 1934
Carl Joensen
Carl og Betty Joensen
Carl Joensen
Carl Joensen
Tegnet af Ellen Gunner 1923
Carl Joensen som ældre
     Carl Christian Josef Joensen var garverværkfører, senere læderhandler. Han blev født 10 juni 1866 i Thorupsgade 8, København. Han var søn af Hans Andreas Joensen og Wilhelmine Caroline Ide. Carl Christian Josef Joensen blev døbt 30 september 1866 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.1 Carl blev gift 15 februar 1891 i Skt. Stefans Kirke, Nørrebrogade 191, København, med Betty Jønsson.2 Carl Christian Josef Joensen overværede vielsen af Vilhelm Frants Ferdinand Johnsen og Ane Christensen 5 marts 1911 Solbjerg Kirke, Howitzvej 30A, Frederiksberg, København.3 Carl Christian Josef Joensen var fadder ved dåben af Ella Johnsen 4 april 1912 Frederiksberg, København.3 Carl Christian Josef Joensen døde 25 maj 1934 i Prinsesse Charlottes Gade 57, København, i en alder af 67 år. Han blev bisat fra København, på Bispebjerg 29 maj 1934.3 Hans ejendele blev skiftet 12 juni 1934.4
Far-Nat*Hans Andreas Joensen f. 19 Mar 1820, d. 26 Apr 1878
Mor-Nat*Wilhelmine Caroline Ide f. 15 Feb 1831, d. 5 Jul 1916

Familie: Carl Christian Josef Joensen og Betty Jønsson

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Faderen først skrevet som Johnsen, men rettet til Joensen, Kirkebog.
  2. [S3] , Hans bolig: Fiskergade 11
    Hendes bolig: Thorsgade 30
    Hun angivet som 30 år, Kirkebog.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  5. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Frameldt Landskrona 24. juli 1868.
  6. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/
  7. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Frameldt Helsingborg 31. marts 1874.
  8. [S492] Flyttebevis.
  9. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Fra 88 N R.
  10. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Wilhelmine Johnsen, 48, Enke, Lever af håndarbejde, København
    Alma Marie Johnsen, 23, Ugift, Hendes datter, Norge
    Wilhelm Frants Johnsen, 16, Ugift, Hendes søn, København
    Carl Christian Johnsen, 13, Ugift, Hendes søn, København
    Emilie Elisabeth Johnsen, 9, Ugift, Hendes datter, Sverige.
  11. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Vilhelmine Johnsen, 53 , Enke, Husmoder, Haandarbeide S??stikæsker, Kjøbenhavn
    Vilhelm Frantz Johnsen, 21 , Ugift, Barn, Garversvend, Kjøbenhavn
    Carl Chr. Joseph Johnsen, 18 , Ugift, Barn, Garverlærling, Kjøbenhavn
    Emilie Christine Johnsen, 14 , Ugift, Barn, Klistre Æsker, Sverige.
  12. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  13. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Garversvend hos A/S Løvengrens Garveri.
  14. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, garverværkfører hos A/S H. P. Løvengreen, Roskildevej 47.
  15. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, læderhandler.

Vilhelm Frants Ferdinand Johnsen

M, f. 29 marts 1863, d. 25 juni 1941
Vilhelm Johnsen som ung
Vilhelm Johnsen, formentlig med Mariane
Vilhelm Johnsen som ældre
Vilhelm Johnsen
Tegnet af Ellen Gunner
     Vilhelm Frants Ferdinand Johnsen blev født 29 marts 1863 i Strandvejen 12, København. Han var søn af Hans Andreas Joensen og Wilhelmine Caroline Ide. Vilhelm Frants Ferdinand Johnsen blev døbt 3 maj 1863 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.1 Han var i 1884 garversvend i København. Han var fadder ved dåben af Thorvald Vilhelm Erichsen 7 december 1884 Skt. Matthæus Kirke, Matthæusgade 31, København.1 Vilhelm Frants Ferdinand Johnsen var fadder ved dåben af Ellen Emilie Hulda Erichsen 19 december 1886 København.1 Vilhelm blev gift med Mariane Jensen, datter af Thomas Jensen og Ane Christiansen.2 Vilhelm blev gift 5 marts 1911 i Solbjerg Kirke, Howitzvej 30A, Frederiksberg, København, med Ane Christensen, datter af Christen Ludvigsen og Else Marie Pedersdatter.1 Vilhelm Frants Ferdinand Johnsen var cirka 1927 cigarhandler i Nordre Fasanvej 136, Frederiksberg, København. Han var i 1940 tobaks- og vinhandler i Falkonér Allé 108, Frederiksberg, København.3 Han døde 25 juni 1941 i Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, Frederiksberg, København, i en alder af 78 år af hjertelammelse. Hans ejendele blev skiftet 27 juni 1941. Han blev bisat fra Lindevang Kirke, Hattensens Alle 12, København, på Solbjerg Kirkegård 29 juni 1941.1
Far-Nat*Hans Andreas Joensen f. 19 Mar 1820, d. 26 Apr 1878
Mor-Nat*Wilhelmine Caroline Ide f. 15 Feb 1831, d. 5 Jul 1916

Familie: Vilhelm Frants Ferdinand Johnsen og Mariane Jensen

Barn af Vilhelm Frants Ferdinand Johnsen og Ane Christensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S116] Slægten Erichsen Michael Erichsens arkiv.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/
  5. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Frameldt Helsingborg 31. marts 1874.
  6. [S492] Flyttebevis.
  7. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/, Fra 88 N R.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Wilhelmine Johnsen, 48, Enke, Lever af håndarbejde, København
    Alma Marie Johnsen, 23, Ugift, Hendes datter, Norge
    Wilhelm Frants Johnsen, 16, Ugift, Hendes søn, København
    Carl Christian Johnsen, 13, Ugift, Hendes søn, København
    Emilie Elisabeth Johnsen, 9, Ugift, Hendes datter, Sverige.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Vilhelmine Johnsen, 53 , Enke, Husmoder, Haandarbeide S??stikæsker, Kjøbenhavn
    Vilhelm Frantz Johnsen, 21 , Ugift, Barn, Garversvend, Kjøbenhavn
    Carl Chr. Joseph Johnsen, 18 , Ugift, Barn, Garverlærling, Kjøbenhavn
    Emilie Christine Johnsen, 14 , Ugift, Barn, Klistre Æsker, Sverige.
  10. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  11. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, garversvend i Henry Erichsens garveri.
  12. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, garversvend hos A/S H. P. Løvengreen, Roskildevej 47.

Emilie Wilhelmine Frederikke Redsted

K, f. 12 august 1819, d. 5 august 1910
     Emilie Wilhelmine Frederikke Redsted blev født 12 august 1819 i København. Hun blev døbt 29 september 1819 i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København. Emilie blev gift 2 december 1845 i København, med Peter Andreas Colding. Emilie Wilhelmine Frederikke Redsted døde 5 august 1910 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, i en alder af 90 år.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Akademigade, København2
Folketælling1845Vestergade, København3
Folketælling1850Præstegården, Anholt, Djurs Nørre, Randers4
Folketælling1880Køng, Båg, Odense

Barn af Emilie Wilhelmine Frederikke Redsted og Peter Andreas Colding

Kildehenvisninger

  1. [S282] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Frederik Redsted, 42, Gift, , Captain i 1.Jydske Inf.Regem.,
    Anna Chr.B.Redsted, 42, Gift, , hans Kone,
    Oline Margarethe Leopoldine, 19, Ugift, , deres Barn,
    Anna Marie Henriette, 16, Ugift, , deres Barn,
    Emilie Wilhelmine Frederikke, 14, Ugift, , deres Barn,
    Oluf Ansteen Frederik Leopold, 12, Ugift, , deres Barn,
    Nicoline Elisabeth Augusta, 11, Ugift, , deres Barn,
    Christian Ferdinand Waldemar, 8, Ugift, , deres Barn, 1834, Sankt AnnæØster Kvarter, Amaliegade 120, 2.Sahl.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Fr. Redsted, 55, Gift, Oberstlieutenant og Kommandør for den 3die Inf. Bataillon, Fredericia, , , M Polly Quist, 55, Gift, Hans Kone, Kiøbenhavn, , , K Wilhelmine Redsted, 26, Ugift, Deres Datter, Kiøbenhavn, , , K Leopold Redsted, 24, Ugift, Studiosus theologiæ, Deres Søn, Kiøbenhavn, , , M Nicoline Redsted, 22, Ugift, Deres Datter, Kiøbenhavn, , , K Emilie Redsted, 12, Ugift, Deres Datter, Kiøbenhavn, , , K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Andreas Colding, 37, Gift, Sognepræst. Huusfader, Kjøbenhavn, M
    Wilhelmine Frederikke Emilie Redsted, 31, Gift, hans Kone, Kjøbenhavn, K
    Johan Frederik Andreas Colding, 4, Ugift, deres Søn, Her i Sognet, M.

Ernst Schalburg

M, f. 25 februar 1888, d. 1974
     Ernst Schalburg blev født 25 februar 1888 i Nyborg. Han var søn af Christian Frederik Schalburg og Augusta Jørgensen. Ernst Schalburg blev døbt 21 maj 1888 i Nyborg, bevidnet af Johanne Schalburg.1 Ernst Schalburg var i 1911 landbrugsvareimportør i Birmingham, Warwickshire, England. Ernst blev gift 12 november 1920 i Skt. Knuds Kirke, Klosterbakken 2, Odense, med Marion Glover Watson, datter af Charles Wood Watson og Jessie Isabella Atkin.2 Ernst Schalburg var i 1940 Pilot Officer i RAF i England. Han var maj 1944 leder af the Danish recruitment office i London, London, England. Han døde i 1974 i Danmark.

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Adelgade 5, Nyborg3
Far-Nat*Christian Frederik Schalburg f. 22 Sep 1841, d. 4 Feb 1908
Mor-Nat*Augusta Jørgensen f. 11 Aug 1848, d. 10 Okt 1932

Børn af Ernst Schalburg og Marion Glover Watson

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S3] , Ernst Schalburg angives som ungkarl, ikke som fraskilt. Det tyder på, at et formodet tidligere ægteskab med en Beatrice Ridgeway ikke er rigtigt.

    Marion Glover Watson er opgivet som født i Plymouth. En anden kilde opgiver hende som født på Falkland Islands, Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Beate Albertine Sporon Fiedler

K, f. 28 januar 1841, d. 25 januar 1917
Beate Albertine Sporon Fiedler
Portrætsamlingen, Det Kongelige Bibliotek
     Beate Albertine Sporon Fiedler blev født 28 januar 1841 i Sevedø, Magleby, Vester Flakkebjerg, Sorø. Hun var datter af Harald Valdemar Fiedler og Ane Cathrine Olsen. Beate blev gift 8 marts 1867 med Harald Emil Høst, søn af Peter Christian Abildgaard Høst og Sophie Henriette Schalburg. Beate Albertine Sporon Fiedler døde 25 januar 1917 i Frederiksberg Bredegade 5, København, i en alder af 75 år af cancer uteri.1 Hun blev bisat fra Vestre Kirkegård, Vestre Kirkegårds Allé 15, København, 30 januar 1917.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Vestergade, Odense3
Folketælling1860Jernstøberiet, Halsskov, Tårnborg, Slagelse, Sorø4
Folketælling1880Østergade, Hjørring5
Folketælling1890Strandgade, Helsingør6
Folketælling1916Gammel Kongevej 167, Frederiksberg, København7
Far-Nat*Harald Valdemar Fiedler f. 13 Jun 1808, d. 29 Maj 1887
Mor-Nat*Ane Cathrine Olsen f. 13 Feb 1818, d. 21 Jul 1893

Børn af Beate Albertine Sporon Fiedler og Harald Emil Høst

Kildehenvisninger

  1. [S282] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Bagger, 38, Gift, Radacktaur, København,
    Mora Fiedler, 35, Gift, hans kone, Badnæs,
    Carl Christian Bagger, 16, Ugift, deres Søn,Steenvad,
    Bertha Albertine Fiedler, 4, Ugift, Pleiedatter, Steenvad,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thora født Fiedler, 50, Enke, , K, Basnæs, Enke efter Støberiets afdøde Eier L. W. Borum Villiam, 8, Ugift, , M, Odense, hendes Søn Beate Fiedler, 20, Ugift, , K, Sevede Ø, hendes Broderdatter.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 44, Gift, Nyborg, Borgmester og Byfoged i Hjørring, Husfader, M
    Beate Albertine Sporon Høst, født Fiedler, 39, Gift, Magleby Sogn, Sorø Amt, hans Kone, K
    Vibeke Thorveiga Høst, 10, Ugift, Fuglebjerg Sogn Sorø Amt, deres Datter, K
    Vagn Abildgaard Høst, 8, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Søn, M
    Heralda Beate Høst, 6, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K
    Ada Sunneva Høst, 3, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 54, Gift, Byfoged, Politimester, M, Nyborg, Husfader
    Beate Albertine Sporon Høst F. Fiedler, 49, Gift, , K, Mageby Sogn Sorø Amt, Husmoder
    Vibeke Thorveiga Høst, 20, Ugift, , K, Fuglebjerg Sorø Amt, Barn
    Vagn Abildgaard Høst, 18, Ugift, , M, Thorshavn Færøerne, Barn
    Horalda? Beate Høst, 16, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn
    Ada Sunneva? Høst, 13, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Fanny Marie Teodora Hansen

K, f. 28 december 1855, d. 12 november 1922
     Fanny Marie Teodora Hansen blev født 28 december 1855 i Stubbekøbing. Fanny blev gift 1 juni 1879 i Stubbekøbing med Johannes Michael Anders Christian Frisenette. Fanny Marie Teodora Hansen døde 12 november 1922 i København, i en alder af 66 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Axeltorv, Middelfart

Barn af Fanny Marie Teodora Hansen og Johannes Michael Anders Christian Frisenette

Svend Cordt Dyrkov

M

Ane Cathrine Olsen

K, f. 13 februar 1818, d. 21 juli 1893
     Ane Cathrine Olsen blev født 13 februar 1818 i Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø. Ane blev gift i 1837 i Magleby, Vester Flakkebjerg, Sorø, med Harald Valdemar Fiedler. Ane Cathrine Olsen og Harald blev skilt 26 marts 1860. Ane Cathrine Olsen døde 21 juli 1893 i Frederiksberg, København, i en alder af 75 år.

Barn af Ane Cathrine Olsen og Harald Valdemar Fiedler

Rudolph Theobald Zielian1

M, f. 14 maj 1820, d. 25 oktober 1875
     Rudolph Theobald Zielian blev født 14 maj 1820 i Århus. Han blev døbt i Århus Domkirke, Store Torv, Århus. Han var søn af Johann Gottlieb Bernhard Zielian og Christine Marie Terchildsen. Rudolph Theobald Zielian tog eksamen som exam. jur. 11 november 1847. Rudolph blev gift 2 september 1850 med Frederikke Malvine Høst, datter af Peter Christian Abildgaard Høst og Sophie Henriette Schalburg. Rudolph Theobald Zielian var 10 december 1855 prøveprokurator i Silkeborg. Han var mellem 1860 og 1868 formand for borgerrepræsentationen i Silkeborg. Han døde 25 oktober 1875 i Silkeborg i en alder af 55 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Nygade, Århus
Folketælling1840Åen, Århus2
Folketælling1845Marselisborg, Viby, Ning, Århus3
Folketælling1850Adelgade, Skanderborg4
Folketælling1860Østergade, Silkeborg5
Folketælling1870Østergade, Silkeborg6
Far-Nat*Johann Gottlieb Bernhard Zielian f. c 1791, d. e 1834
Mor-Nat*Christine Marie Terchildsen f. c 1789

Børn af Rudolph Theobald Zielian og Frederikke Malvine Høst

Kildehenvisninger

  1. [S97] H. Hjorth-Nielsen, Danske Prokuratorer.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob W. Engelsted, 54, gift, cancelliraad, raadmand, byskriver, E. Susanne Neergaard, 46, gift, hans kone, Rudolph Zilian, 20, ugift, kontorist,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Graah, 56, Ugift, kammerherre, stiftamtmand, M, Kjøbenhavn, Rudolph Theobald Zilian, 25, Ugift, kontorist, M, Aarhuus,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Ustrup, 43, Gift, Gjæstgiver, M, Skanderborg, Anette Ustrup, 37, Gift, Hans kone, K, Aalborg, Rudolph Silian, 28, Ugift, Amtsfuldmægtig, M, Aarhuus,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rudolph Zielian, 34, Gift, , M, Århus, Prokurator, Husfader Frederikke Høst, 29, Gift, , K, Nyborg Sogn Svendborg Amt, Hans Kone Christian Zielian, 10, Ugift, , M, Skanderborg, Deres Søn Sophus Zielian, 6, Ugift, , M, Skanderborg, Deres Søn Harald Zielian, 3, Ugift, , M, Silkeborg, Deres Søn Udøbt Datter, 1, Ugift, , K, Silkeborg, Deres Datter.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Rudolf Theobald Zielian, 49, Gift, , M, Århus, Frederikke Emilie Zielian, 39, Gift, , K, Nyborg Sogn, Svendborg Amt, Husmoder Sophus Emil Zielian, 15, Ugift, , M, Skanderborg, Barn Harald Zielian, 12, Ugift, , M, Silkeborg, Barn Valdborg Zielian, 10, Ugift, , K, Silkeborg, Barn Ebba Zielian, 8, Ugift, , K, Silkeborg, Barn Frederik Valdemar Zielian, 6, Ugift, , M, Silkeborg, Barn Egil Zielian, 3, Ugift, , M, Silkeborg, Barn Asta Zielian, 2, Ugift, , K, Silkeborg, Barn Gudrum Zielian, 1, Ugift, , K, Silkeborg, Barn.

Christian Frederik von Schalburg1,2

M, f. 15 april 1906, d. 2 juni 1942
Christian Larsen har skrevet denne biografi:

Christian Frederik von Schalburg blev født i det kejserlige Rusland den 15. april 1906. Der er flere forskellige kilder der nævner fødestedet, men jf. de tyske arkiver, blev von Schalburg født ved Zmilingorsk, Ukraine. Eftersom faderen var tilknyttet Sibirisk Kompagni, og udsendt af staten til at varetage driften af en række mejerier i Sibirien, voksede Schalburg op i det østlige Rusland. I sine selvbiografiske optegnelser, udgivet af SS under krigen, skrev han at han trådte sine barnesko ved Altaibjergene. Familien flyttede dog senere til St. Petersborg (tidl. Leningrad), hvor visse kilder også hævder han blev født. Faderen var godsejer, og direktør, August Theodor Schalburg og moderen Elena Vasiljevna.  Moderen var  af adelig herkomst (født  Starizki von Siemianowska). Hendes familie var ud af fyrstehuset Rurik.
 
Schalburg var, som navnet indikerer, i familie med dansk-tyske Schalburgslægt, der blandt andet var indehavere af Schalburgs vinhandel i København. Familien stammede fra Fyn, nærmere bestemt Nyborgegnen, hvor slægten blandt andet havde bestyret hotel Postgården. Her etableredes også vinfirmaet, der senere ekspanderede med butik i København. Familien var i kontakt med de royale kredse, ligesom flere af Schalburgs forfædre deltog i konflikter hvori Danmark var involveret. Blandt andet deltog v. Schalburgs bedstefar, som officer i den dansk-tyske krig 1864.
 
Hvorledes von blev tillagt Schalburgnavnet, er ikke umiddelbart kendt, selvom mange efterkrigsværker har forsøgt at forklare titlen, Her kan nævnes, at titlen dels kan være en erhvervelse Schalburg gjorde under sin tjeneste i Waffen-SS, eller også, tillagde han sig navnet ved ægteskabet med sin tyskfødte hustru, der bar titlen friherreinde. En anden forklaring, og mere plausibel, er, at hans far tillagde sig von ved vielsen med den adelige Elena, der som før nævnt bar von, i sit fødenavn. (Ydermere forekommer der en historisk Von Schalburg-slægt i Tyskland, hvorfra Schalburgfamilien oprindeligt stammer). Jeg vil i denne fremstilling benytte von (v.) gennem hele teksten, og blot konstatere, at han selv benyttede denne titel.
 
I St. Petersborg kom Christian Frederik von Schalburg som ung dreng på Zarens kadetkorps, hvor han uddannedes i militære færdigheder. Han var ved dette korps i flere år, indtil revolutionen brød ud. Han oplevede ifølge ham selv, også at møde zaren i 1915, da fyrstinde Olga af Rusland havde introduceret ham for Zar Nicolai. Denne sorgløse tid fik dog en brat ende, da først verdenskrigen brød ud. Von Schalburg mistede adskillige onkler og fætre under første verdenskrig. Senere under revolutionen, da den kommunistiske revolution omstyrtede det kejserlige Rusland, omkom flere af familiemedlemmerne, da de gjorde tjeneste i zarens garde. Kun få mandlige familiemedlemmer overlevede således krigen og den efterfølgende revolution. Da revolutionen udspillede sig og den efterfølgende kommunistiske magtovertagelse var en realitet, mistede Schalburgfamilien al status og tidligere rigdom. Efter den revolutionen blev alle Rurikslægtens besiddelser i Ukraine, også beslaglagt. Revolutionen ændrede således situationen voldsomt for familien Schalburg, og efter den kommunistiske magtovertagelse i 1917, var familien nød til  at flygte fra St. Petersborg til Danmark, hvilket skete i 1918. I Danmark bevægede familien sig i det højere borgerskab og adelige kredse, fra det hedengangne kejserrige. Schalburg flygtede til Danmark med sin mor, far og søster.
 
Oplevelsen af fordrivelsen og kommunismen gjorde v. Schalburg til passioneret anti-kommunist, og han gjorde, som jeg senere vil behandle, alt for at få hævn over kommunisterne, som havde tvunget hans familie på flugt. Oplevelserne skulle få afgørende betydning for von Schalburgs under den 2. Verdenskrig.  Flere familiemedlemmer døde, som før nævnt, under omvæltningerne i Rusland, ligesom flere af hans kammerater ved kadetskolen mistede livet i kampe mod de kommunistiske revolutionære styrker. Schalburg skrev senere i en dagbog, der skulle være ført ved officersskolen, følgende passage:
 
"Jeg følte, at det var en pligt at hævne min familie og det land, jeg elskede. Derfor søgte jeg en grundig militær uddannelse, så jeg senere kunne kæmpe mod bolsjevikkerne, enten i den hvide hær eller sammen med et andet land, der ville bekæmpe bolsjevismen. Hvert år har jeg håbet, at det måtte være slut med bolsjevismen, men alle syntes at være af den opfattelse, at Rusland nu endelig var blevet civiliseret. 70 procent af befolkningen kan nu læse og skrive Sovjet, men 70 procent af alle børn mellem 11 og 17 år lider af syfilis. Enhver af os burde være gået i døden for kejseren, og det er vor største skam, at vi ikke gjorde det. Det kan kun sones, ved at vi besejrer hans mordere eller selv dør”.
 
Årstallet på ovenstående tekst er usikker, da referencen til "et andet land", foregriber Schalburgs tjeneste i det tyske Waffen-SS. Eftersom teksten sandsynligvis er fra en SS-publikation, må den er skrevet under tjenesten i Waffen-SS og ikke på den danske officersskole. I teksten er det fremtrædende, hvor stort et had, han havde til kommunismen. Og endvidere hvor stor hans kærlighed var til Rusland, og for den sags skyld det russiske monarki. Det skulle senere blive til stor nytte, at han kendte til russiske forhold og jævnfør opvæksten kunne tale det russiske sprog flydende.

Von Schalburg var, efter alt at dømme, dansk statsborger, da familien kom til Danmark i 1918. Ved ankomsten til Danmark blev han sat i jesuitterskole i København, som han imidlertid forlod efter to år. I 1923 fik han sin studentereksamen og påbegyndte medicinstudier, efter familiens ønsker. Han ønskede dog ikke selv at blive læge, og sprang senere fra medicinstudiet , for i stedet, at melde sig til hæren.
Han meldte sig således til hæren 11/1 1925, hvor han blev rekrut i den Kongelige Livgarde. Som færdiguddannet soldat, blev han sendt på kornetskole, og efterfølgende stationeret i Tønder.

Han kom dernæst, i 1927, på officersskole og som færdigudannet løjtnant forrettede han tjeneste ved Slagelse kaserne. Han forflyttedes dog senere tilbage til Livgarden, hvor han havde påbegyndt sin militære karriere. I denne periode gjorde han tjeneste ved 1. bataljon, 3. regiment ved Livgarden. Ifølge Schalburgs soldaterbog,  "Lærebog for Hærens Menige", blev han hjemsendt i 1934, men er givetvis blev genindkaldt og har efterfølgende forsat sin karriere som officer. Efter officersskolen blev han linjeofficer og udnævnt til Kaptajnløjtnant i den danske Livgarde. Samtidigt med sit virke som officer var han blevet medlem af D.N.S.A.P. (Danmarks National-socialistiske Arbejder Parti), og var meget involveret i partiets ungdomsafdeling, N.S.U. (National-socialistisk Ungdom), hvor han blev udnævnt til landsungdomsfører. Den sidste genindkaldelse til sit tjenestested i Livgarden, er registreret som værende 2/1 1940, hvor han forrettede tjeneste i Finland som frivillig.

I mellemtiden var Schalburg blevet gift. Han havde mødt datteren af en tysk friherre, Helga Frederikke Herzogin von Bülow, (født 2/2 1910), der efter vielsen tillagde sig det mere danske fornavn Helle. De fik i 1934 sønnen Aleksander. Schalburg havde endvidere en meget udtrykt samhørighed med det russiske aristokrati, og han konverterede således også til den græsk-katolske tro, der er nært beslægtet med den russiske ortodokse kirke. Ved dåbsceremonien i forbindelse med konverteringsritualet, var Schalburgs gudmoder storfyrstinde Olga af Rusland. Alt tyder på at Schalburg, modsat størstedelen af sine tyske SS-kolleger, forblev kristen, på trods af SS afstandtagen til religion. Ægteskabet  blev senere sat på en hård prøve, da Schalburg meldte sig til Waffen-SS. Under orlov var han altid dybt engageret i agitations arbejde for Frikorps Danmark og D.N.S.A.P., hvilket ikke gav megen tid til privatlivet. Schalburg var soldat med hele sin sjæl, hvilket givetvis havde store familiemæssige omkostninger.
 
Von Schalburg blev landsfører for N.S.U., der var ungdomsafdelingen under partiet D.N.S.A.P., i 1939.  Han havde oprindeligt været politisk aktiv, som leder i konservativ ungdom på Vesterbro, København, men han blev efterhånden overbevist nationalsocialist og meldte sig ind i D.N.S.A.P.  sidst i 30'erne. Flere af de unge konservative fulgte Schalburg ind i D.N.S.A.P. og N.S.U. Som leder var han engageret og motiverende. Han var et forbillede for de unge nationalsocialister og repræsenterede den kompromisløse nazistiske overbevisning. Han formulerede sine tanker om ungdommen i nationalsocialisternes talerør, avisen "Fædrelandet". Nedenstående er citeret fra Fædrelandet 18/9 1940 under overskriften "Ungdommen skal bære alt. Det nationalt værdifulde Fædreland kan kun frelses ved Arbejde og Ofre." Vi får her et indblik i Schalburgs holdninger til demokrati, opdragelse, fædrelandet og meget mere:
 
”Ynglinge i Plade, Drenge klædt i Staal ......". Det var den Retningslinje, en sand dansk Digter, anviste vort Fædreland efter Ulykkesaaret 1864. Var denne linie blevet fulgt af det danske folk og dets Regering, havde meget været anderledes I Dag. Istedet for er ungdommen Aar for Aar blevet opdraget til kun at have Respekt for materielle Værdier. Konge og Fædreland havde de kapitalistiske Kredse taget patent paa. Socialdemokratiet lærde sin Ungdom at hade Konge, Fædreland og Dannebrog. De Radikale forsynede alle befolkningslag med pseudovidenskabeligt, antinationalt stof, skabte Selvopgivelsens Aand, fremelskede Trællens dumme Grin, og Pengebegærlighed, skabte kort sagt den jødiske Aandsretning” Den eneste nationale Ungdomsskole -Hæren- blev haanet. I 70 Aar har Systemet, virket for at sætte et punktum for Danmarks ærerige Historie og det saa ud til, at det var lykkedes for dem.

Skal Danmark leve videre, maa det have en Ungdom, der er i stand til ubetinget at ofre sig for Landet, være opdraget i den nye tids Aand, og i sig selv bære alt det nationalt værdifulde i den danske Tradition. D.N.S.A.P. har skabt denne Ungdom i "Danske Drenge" og "Danske Piger", der er samlet i N.S.U. -National-Socialistisk Ungdom. Arbejdersønnen og Direktørsønnen gaar i Rækkeog Geled, deler ondt og godt sammen og gør det frivilligt, fordi de har fædrenes Arv at værne -den fælles Arv - fordi de er National-Socialister.

N.S.U. har som eneste Ungdomsorganisation konsekvent gjort op med den gamle Tids "danske" Mentalitet. N.S.U. har sat Grundtvig i Stedet for Brandes, Rolf Krake i Stedet for Orla Lehmann, og har vakt den Danske kampaand til Live.

I fuld erkendelse af, at Hestgarder Jørgen Bay, der faldt i Slaget ved Lund, er mere værd som Forbillede og har gjort mere for vort land end Brødrene Brandes eller Hørup, har N.S.U. fra første Færd fundet faldne danske Soldaters Navne frem af Arkivernes Glemsel og givet hver dansk dreng i N.S.U. en Fadder -en falden dansk Kriger -at mindes.
Gennem Feltsport bliver danske Drenge trænet i Disciplin og Soldateraand til Udholdenhed og Viljestyrke. Foran Stammerne i N.S.U. vajer nedlagte danske Regimenters Faner og Standarter, og med den danske Traditions hele Kampkraft forenes den nye Tids Aand.
Kun en national-socialistisk opdraget dansk Ungdom, der erkender, at Fædrelandet skal frelses ved Arbejde, Kamp og Ofre, der erkender, at Dannebrog er et helligt Tegn -kun denne Ungdom tjener i Dag Konge, Fædreland og Folk.
N.S.U. er denne Ungdom. Modig og besjælet af en klar Idé vokser den danske Dreng op under det krævende Valgsprog, N.S.U. har formet, og som han skal leve hele sit Liv efter -Beredt for Danmark.
 
                            C. F. v. Schalburg, N.S.U. Landsfører“
 

Fra N.S.U. kom flere af de ældre drenge til Frikorps Danmark. De unge nazister der havde fulgt v. Schalburg kaldtes "Bloddrengene". Denne gruppe af SS-frivillige var de mest fanatiske, da de fulgte ham i tykt og tyndt og, ved v. Schalburgs død, selv ofrede deres liv for at bjærge liget af ham. Bloddrengene fik deres navn efter slagsmål ved N.S.U.'s landsstævne i Kolding. En gruppe drenge under ledelse af den daværende landsungdomsfører var kommet i voldsomme klammerier med kommunistiske grupper, og fik derefter navnet "bloddrengene". Disse "Bloddrenge" meldte sig til Frikorps Danmark og udgjorde 6. gruppe i 3. kompagni.
 
Schalburg var involveret i alle lag af den nationalsocialistiske propaganda. Han var også lejlighedsdigter. Både digte og sange blev forfattet til diverse nazistiske publikationer og sangbøger. Alle teksterne drejer sig om den nazistiske fokusering på folket og militarismen. I N.S.U.'s sangbog, havde han forfattet fire tekster og til Frikorps Danmarks sangbog stod han bag en tekst. Også hustruen skrev en enkelt tekst til N.S.U. sangbogen. Schalburg digtning skulle bidrage til kampånden, og var forankret i den danske historie. Blandt andet nr. 68 i N.S.U. sangbogen:
 
N.S.U. fatter du
Sproget i de gamle Faner
der til evig Tro dig mane
mod dit Land og mod dit Folk
Landet sviges af de svorne
der for Penge skifter Flag
Aldrig svige vil de baarne
Danmarks Sag
 
Dybbøls Jord, du har talt
og dit tavse Sprog vi hørte
paa din Ager Kampen førte,
Slesvigs Rytterregiment
Sproget i den gamle Fane
Mer i Gerning end i Ord
skal os mane frem til Kamp for
Danmarks Jord
 
N.S.U. for vort Land
vi med Liv og Lyst vil stride,
paa vor Tro kan Danmark lide,
vi staar sammen Mand ved Mand.
Vi gaar frem til Kamp mod Jøden,
i vor Fane skrevet staar:
Tro til Døden
naar i Flok med os du gaar
 
N.S.U. Danske Dreng,
Kammeratskab sammen binder,
saa i Nødens Stund vi finde,
Mand ved Mand og Ven ved Ven,
vi gaar paa, naar Faren truer,
bryder Hadets røde Lejr.
Fanen luer, gaa igennem
Kamp til Sejr 


Ovenstående tekst er ikke blot et eksempel på v. Schalburg nationale sindelag, men også et bevis på at antisemitismen var en del af hans begrebsverden. Von Schalburgs idealisme vakte stor beundring hos de unge nazister. Han kaldte også krigen "stor og skøn". De unge nazister blev således opdraget til at ønske krigen og kampen på Østfronten. Von Schalburg havde blandt de unge i NSU en gudelig status, som han til fulde udnyttede til at hverve til krigen mod Sovjetrusland. Blandt andet hvervede han senere med slet skjulte løfter om jord til de danske frivillige efter sejren over Sovjetrusland. I en SS-publikation "Germansk Budstikke", der var et tidsskrift for hovedsagelige nordvesteuropæiske frivillige, bliver Schalburg citeret for følgende udtalelse  til den nationalsocialistiske avis "Fædrelandet", den 23/4 1942. En udtalelse der også gør det klart at Tysklands "Livsrumspolitik", der havde til opgave at skabe plads til tyskerne og "den germanske race", var en vigtig bestanddel i hvervepropagandaen:
 
”De unge danske Bønder, der kæmper i den danske Legions Rækker, er med til at skabe nyt Livsrum i Østområderne, og de skaber det ogsaa for den danske Bondestand. Danske Bønder vil engang, naar Ploven kan afløse Sværdet, gøre deres anerkendte Dygtighed gældende derude paa de vældige Vidder, under de gunstige Forhold, som Tysklands og Europas Sejr da vil have skabt, og det er klart, at de Familier, hvis Mænd har kæmpet derude, først og fremmest vil komme i Betragtning, naar den store Nyordning af Østområderne sætter ind for Alvor. Og hjemme i Danmark kan man være forvisset om, at de Danske, som allerede kæmper eller snart skal kæmpe derude, ikke vil glemme den Rod, de er kommet af. De Folk, der er uddannet i Waffen-SS, og som vil være Nybyggere derude, de vil danne kernen i de danske Kolonier, og de vil bane Vejen for andre, der saa kan pløje, hvor Danske har kæmpet og vundet Sejr. Ikke mindst paa denne Maade føler mine Folk i den danske Legion, at de er med til at gøre Danmark større og er med til at skabe Agtelse om vort danske Lands Navn”.
 
Som overbevidst nazist meldte han sig til Waffen-SS allerede før Frikorps Danmark blev oprettet, for igen at kunne bekæmpe bolsjevismen (kommunismen). Flere af de Finlandsfrivillige meldte sig, som før nævnt, for at bekrige kommunisterne igen, og mange af de unge drenge, der igennem N.S.U. havde hørt og set den karismatiske Schalburg, meldte sig også til tjeneste i deres hengivenhed til ham. Schalburg var således karismatisk og soldatermæssigt påskønnet af de danske nazister og han fik i SS-Division Wiking muligheden for, at vise sit værd og være et eksempel for den nazistiske danske ungdom, han havde repræsenteret.

Billedet viser v. Schalburg i den finske uniform. Han havde som før omtalt et anstrengt forhold til Sovjetunionen og kommunisterne. Da Finland den 30. november 1939 blev angrebet af Sovjet-Rusland, meldte v. Schalburg, og flere hundrede andre, sig til tjeneste i krigen på finsk side.

Vinteren 1939-1940 ankom v. Schalburg til Finland. De danske frivillige deltog dog kun meget lidt inden våbenhvilen mellem Sovjet og Finland, men de havde meldt sig for at kæmpe. Der anedes en vis skuffelse over ikke at havde vist sit værd, blandt de danske frivillige, og en del af de Finlandsfrivillige meldte sig senere til tjeneste i Waffen-SS. Schalburg var i Finland, da Danmark den 9. april 1940 blev invaderet og besat af Tyskland. Dybt frustreret rejste han, og de andre frivillige, tilbage til Danmark.
 
Han var skuffet over den ikke-kæmpende og ydmygede danske hær fra den 9. april 1940. Schalburg er en af mange danske soldater, som eksempelvis også C. P. Kryssing (Frikorps Danmarks første chef), der meldte sig hos besættelsesmagten for at vise deres værd som soldater. Denne, på mange måder omvendte logik, gjorde det legitimt for de frivillige, at melde sig til hærstyrker fra det land som havde besat Danmark. De ville på denne måde "kæmpe for Danmarks placering i det nye Europa". Med von Schalburg var sagen dog endnu mere tilspidset. Von Schalburg havde et blakket rygte blandt sine foresatte i Livgarden. Ikke pga. sin formåen som soldat og officer, men fordi hans nazistiske holdninger gjorde ham ”uligevægtig og farlig for hæren”, som hans foresatte udtrykte det. Ovenstående betragtninger er elementer, der måske kan forklare von Schalburg bevægegrunde for at melde sig til tjeneste i Waffen-SS.
 
Som overbevidst og kompromisløs antikommunist og nazist, kan det ikke undre, at von Schalburg meldte sig til tysk tjeneste, men der var flere lignende grunde. Hans store had til kommunismen (bolsjevismen), var på grund af de familiemæssige omstændigheder, hvilket er beskrevet tidligere. Man må dog holde for øje at von Schalburg meldte sig til SS i 1940. På et tidspunkt, hvor Sovjetrusland og Nazityskland, havde delt Polen, og før dette havde indgået en ikke-angrebspagt. Schalburgs grunde til at melde sig var derfor også af Ideologisk art. Nationalsocialismen havde aldrig lagt skjul på dens had til kommunisterne og denne grund var tilstrækkelig for von Schalburg. At Schalburg, med de frivillige fra før Tyskland angreb Sovjet, skulle have været sikre på at dette ville ske, er langt hen af vejen efterrationaliseringer, for at betone det antikommunistiske i at melde sig til tjeneste hos tyskerne.
 
Han søgte i juni 1940 permission (orlov), for at rejse til Belgien, hvor hans søster var bosiddende, men efterlod blot sine breve i Bruxelles. Disse blev efterfølgende sendt til tjenestestedet i Danmark for, at sløre hans egentlige motiv for rejsen; at melde sig til tjeneste i Waffen-SS. Schalburgs sløringsforsøg blev dog opdaget. Hvorfor han af denne grund ikke blev afskediget af den danske hær, kan vi kun gisne om, men det må tilskrives den tyske besættelse og den politiske situation i der herskede i Danmark. Det havde været en provokation mod de tyske myndigheder, om man havde fyret en dansk officer, som forrettede tjeneste i den tyske hær. Hvorvidt v. Schalburg efterfølgende "trådte uden for nummer", (fik orlov fra den danske hær), med tilladelse fra hæren eller ej, er omdiskuteret. Blot skal det nævnes, at han under påskud af et besøg hos familien i Belgien, lod sig hverve til Waffen-SS i 1940, og blev indsat med SS-division Wiking.
 
SS-division "Wiking", (den femte af i alt 40 opstillede SS-divisioner 1939-1945), bestod hovedsageligt af tyskere og folketyskere, men også et væsentligt antal frivillige fra de besatte nordvest Europa. Her var frivillige fra Holland, Belgien, Norge, Finland og således også danskere. Blandt disse frivillige var, udover von Schalburg, også  den senere eftersøgte Søren Kam. De frivillige blev uddannet og gjorde tjeneste ved SS-regiment Germania under division Wiking. Søren Kam er i dag, til stadighed i medierne p.g.a. sin involvering i mordet på journalisten Clemmensen, der fandt sted da Kam, i 1943, var chef for Schalburgskolen der var blevet opkaldt efter von Schalburg. Senere skulle Schalburgkorpset opstå på baggrund af Schalburgskolen, men det må nødvendigvis siges, at von Schalburg absolut intet havde med Schalburgkorpset at gøre. Søren Kam var en af "Bloddrengene" og han havde været  Bannführer i N.S.U. og var særdeles inspireret af von Schalburg, under dennes virke som landsfører i samme organisation.
 
Før v. Schalburg blev indsat ved divisionsstaben i Wiking, var han på et kursus ved en SS-officersskole i Tyskland (Sandsynligvis Bad Tölz). Ved division "Wiking" blev han efterfølgende den første ordonnansofficer, ved divisionschefen Felix Steiners stab, men feltmæssigt kom han også til at lede en bataljon i kamp under vinteroffensiven i det sydlige Rusland 1941.
 
Von Schalburg indtrådte i division Wiking som Hauptsturmführer (Kaptajn) med funktion som ordonnansofficer, og han fik i sin tid som officer ved division Wiking både jernkorset 2. klasse og jernkorset af 1. klasse. Sidstnævnte for egenhændigt at tilfangetage et større antal russere, gennem en tale hvor han fortalte dem, at al modstand var nyttesløs. Disse ordner bar han sammen med Finlandskorset, som han fik da han var frivillig i Vinterkrigen 1939-1940.
 
Under Nürnbergprocessen, (den 6/8 1946 under retssagen mod SS-organisationen, herunder Waffen-SS, (den 196. dag af Nürnbergprocessen)), optrådte Schalburgs navn i retsprotokollen, side 331. En vidneforklaring fra en SS-soldat nævner Schalburg. Soldaten havde med en kollega, imod retningslinjerne, brudt ind af et vindue, ved en ukrainsk kvinde, under eftersøgningen af en partisan. Kvinden havde efterfølgende beklaget ødelæggelsen til division Wiking. Schalburg modtog rapport fra de to soldater, efter de blev frifundet og talte kort til dem:
 
”Det er godt at jeres opførsel var korrekt; ellers kunne I regne med alvorlige straffe. General Steiner har gjort mig ansvarlig for at rapportere efterforskningens resultat, og jeg er glad for ikke, at skulle viderebringe noget negativt om hans vikingemænd. Fortæl alle jeres kammerater at division Wiking kæmper ridderligt og rent”.
 
Schalburg mødte under sin tid i Wiking også chefen for hele SS, SS-Reichführer Heinrich Himmler. Han diskuterede, skrev han til sin kone, "Danmarks placering i det nye Europa med Himmler":
 
"Rigsfører SS har besøgt os. Han er en stor idealist, og har han noget at sige over Danmarks Fremtid, er Sagen i Orden. Vi talte længe sammen”.
 
Rigsføreren introducerede også v. Schalburg for den tyske fører Adolf Hitler den 22 februar 1941, og Hitler havde taget godt imod ham. Himmler var senere drivkraften bag v. Schalburgs indsættelse som chef for Frikorps Danmark. Der er på denne måde stærke indikationer på at de tyske ledere så en mulighed i von Schalburg, i kraft af den karismatiske udstråling han havde. Ingen kunne betvivle hans loyalitet overfor nazismen eller hans had til Sovjetunionen.
 
Von Schalburg var militært set meget nationalt orienteret, og allerede ved division "Wiking" forsøgte han, at organisere de enkelte landes frivillige i rene nationale grupper og kompagnier. Motivet må fra v. Schalburg side var den nationale enheds motivation, når de som samlet gruppe kæmper sammen hen imod et fælles mål. Man havde fra SS side forsøgt at blande mandskabet på tværs af nationale tilhørsforhold. Et argument for denne praksis var den tyske hærledelses anvendelse af nationale enheder. For det første kunne enkelte omstrejfende (selvstændige) nationale enheder ikke forvente at blive sparet på nogen måde af generaler, der havde lånt en sådan enhed. For det andet var det lettere, at bibeholde den tyske befolknings støtte, såfremt der kun var minimale tab blandt rigstyskere. Tab i de nationale enheder var et problem i de enkelte lande, og derfor ikke i den tyske hvervning. For det tredje, og måske vigtigste, var der blandt dele af SS-ledelsen en aversion, mod ikke-tyskere i SS og såfremt nationale enheder blev oprettet villle de være svære at styre. Det lykkedes derfor aldrig v. Schalburg at samle nationale enheder. Om end ikke før han selv overtog kommandoen af Frikorps Danmark.
 
Han var imidlertid højt værdsat af sine overordnede i division "Wiking". Chefen for divisionen, Steiner, skrev i forbindelse med v. Schalburgs død, et notat i dagsbefalingen til divisionen:
 
SS-Division Wiking Divisionskommandoen 9. Juni 1942
 
Den 2. Juni døde
SS-OBERSTURMBANNFÜHRER I WAFFEN-SS
CHRISTIAN von SCHALBURG
 
Heltedøden foran Leningrad som kommandør for Frikorps Danmark. Opfyldt af Storheden i det germanske Fællesskabs Idé traadte han, den tidligere Kaptajn i den danske Livgarde, ind i vore rækker.
Som divisionens første Ordonnansofficer deltog han i Ruslandfelttoget, for i Begyndelsen af Februar  at overtage Frikorps Danmark.
De fleste af Jer kendte denne prægtige mand, der paa ansvarsfuldt Sted i Arbejdet med at føre Divisionen, i Opbygningen af den og i Felttoget uophørligt arbejde for jeres Vel, Bevægelseskrigen overalt opretholdt forbindelsen, overbragte vigtige befalinger og Dag og Nat anstrengte sig for at støtte mig i Føringen af Divisionen.
Han var Forbilledet paa den pligtopfyldende, kække og begejstrede Soldat. Som forkæmper for vor fælles germanske Sag gik han i Spidsen for alle germanske Frivillige og for sit Folk.
Han være Divisionen et Forbillede paa en heltemodig, uegennyttig og tro germansk Mand.
Han var og han forbliver en af vore.
Os Vikinger tilhører han i Livet som i Døden.
Christian von Schalburg vil evigt være tilknyttet Livet og Historien i vore Vikingers Division.
Vi hilser ham, Vikinger.

 
(Underskrevet Steiner)
 
Schalburg var dog hele tiden nationalt indstillet. I brevvekslinger imellem v. Schalburg og partimedlemmer i Danmark, nævner v.Schalburg allerede i oktober 1940, at han ønskede en dansk bataljon ved Waffen-SS, og da han senere, det efterfølgende år, fik at vide at Frikorps Danmark var oprettet, blev han "ærgerlig" over ikke at han ikke blev chef ved korpset.

Frikorps Danmark fik hurtigt problemer med mandskabet ved uddannelseslejren på en tidlige sindssygeanstalt i Treskau. Den fanatiske del af nazisterne, foragtede Chefen, C. P. Kryssing for at afvise et tæt samarbejde med nazistpartiet i Danmark D.N.S.A.P. (Danmarks National-socialistiske Arbejder Parti). Intriger og klager foranstaltet af disse nazister gjorde at SS-ledelsen i Berlin, fandt det nødvendigt af erstatte Kryssing med en mere pro-nazistisk chef for Frikorpset. Von Schalburg havde afvist at overtage Frikorps Danmark allerede i December 1941, for at få en nazistisk ledelse af korpset, men han skulle angiveligt have afvist det for ikke at miste soldaterære ved at fortrænge en dansk officerkollega. Det kan her nævnes at Schalburg var tilstede da Frikorps Danmark foretog sin edsaflæggelse på Langerhorn kasernen. Von Schalburg  blev forfremmet og tiltrådte alligevel sit hverv som Frikorpsets kommandør med rang af Sturmbannführer (Major), i starten af marts 1942. Han havde forinden været på en mindre orlov fra division Wiking. Under denne orlov var Schalburg, sammen med den tyske gesandt i Danmark, Renthe-Fink, i audiens hos kongen, da Renthe-Fink ville præsentere kongen for denne mand. Set i lyset af at Schalburg havde været officer i Livgarden, og tilmed kammerjunker, synes denne præsentation, at have været noget overflødig.
 
V. Schalburgs overtagelse af Frikorps Danmark markerede en mere nazistisk linje i korpset. Da v. Schalburg overtog kommandoen i Frikorpset, forfremmede han en af de fremtrædende nazister. Denne nazistiske officer og partisekretær i D.N.S.A.P., Erling Hallas, var af den tidligere chef blevet arresteret for krybskytteri, og skulle statuere et eksempel overfor nazisternes uroskabende opførsel. SS-ledelsen løsladte imidlertid Hallas, og underminerede således Kryssing position endnu mere, end det allerede var tilfældet. De Kryssingtro officerer i rækkerne blev sendt på kurser med videre, og spredte således opbakningen til et mere upolitisk Frikorps Danmark. Det lykkedes imidlertid hurtigt v. Schalburg at skabe ro i geledderne og efterfølgende gøre frikorpset klar til frontindsats.
 
Von Schalburg nød godt af sine erfaringer fra division "Wiking", da han skulle færdiguddanne "Frikorps Danmark". Træningen og øvelserne blev intensiverede og ved stabsaftener, med plan og krigsspil, blev officererne uddannet og gjort beredte til frontindsatsen. Endvidere underviste v. Schalburg sine officerer i russisk, som han, som før nævnt, beherskede flydende.
 
Von Schalburg, havde været i kamp, og var derfor meget respekteret af officerskorpset og det menige mandskab. Under sin tjeneste ved Wiking var han, som før nævnt, også blevet tildelt to ordner: Jernkorset af 2. klasse og Jernkorset af 1. klasse. Med erfaringer fra fronten gjorde v. Schalburg meget ud af træningen. Han gennemførte større øvelser, der altid var kombineret med støtte fra eget artilleri (75 mm fodfolkskanoner eller/og 81 mm mortérer) og endvidere iværksatte han natøvelser og øvede kamp fra midlertidige kampstillinger. V. Schalburg lagde vægt på at øve de to sidstnævnte discipliner, da han ikke mente, at dette var en svag side ved den tyske infanteriuddannelse.
 
Efter hver øvelse blev begivenhederne gennemgået og evalueret minutiøst. Skrivebordsarbejde var imidlertid ikke noget for v. Schalburg, og derfor blev K. B. Martinsen en kærkommen støtte til papirarbejdet ved "Frikorps Danmark". Martinsen var, modsat v. Schalburg, uddannet generalstabsofficer ved den danske hær, hvilket naturligvis var en fordel i denne sammenhæng. Schalburg var med i alle dele af Frikorpset og engagerede sig i alle begivenheder, fra øvelser i terræn, til sociale begivenheder på kasernebygningen i Treskau. Næsten alle kilder der beskriver v. Schalburg, nævner hans evne til at være engageret i den enkelte soldat, og at han var venner, både med officerer og de menige. Han indtog en slags faderrolle for sine soldater. I "Frikorps Danmark", under v. Schalburgs ledelse, ophørte de synlige stridighederne der havde hersket mellem den nazistiske og den deciderede antikommunistiske fløj i korpset. En stridighed der som før nævnt var grunden til at v. Schalburg tiltrådte som chef i stedet for C.P. Kryssing.
 
Den 26. april 1942 afholdte D.N.S.A.P. et møde i København (Forum), hvor v. Schalburg, ledsaget af 28 SS-frivillige fra Frikorps Danmark og Regiment Nordland under orlov, holdt tale til forsamlingen. De frivillige måtte ikke bære uniform under orlov, og tilladelsen til Schalburgs gruppe, var givet på dispensation ved general Lüdke. Imidlertid resulterede mødet, i så store uroligheder, at v. Schalburg blev kaldt til en reprimande hos  SS, der efterfølgende forbød enhver frikorpssoldat at deltage i politisk møder. General Lüdke skrev i en rapport til Berlin, at Schalburg havde fået en formaning ifht. uroligheder, men da Keitel i relation til rapporten brokkede sig til Himmler, fandt sidstnævnte ingen grund til bekymring, og pålagde DNSAP hovedansvaret. Imidlertid var politiet blevet angrebet af frikorpsfolk, da de forsøgte at dæmpe gemytterne, mellem de stridende parter. General Lüdke beordrede derfor Schalburg til den danske justitsminister Thune Jakobsen, for at give ham en undskyldning., hvilket han gjorde. Efter mødet og efterdønningerne drog Schalburg med sine soldater tilbage til Treskau.
 
Den hårde træning v. Schalburg iværksatte blev efter to måneder indstillet, da Frikorpset, under protester fra frikorpsets ledelse, af SS var meldt klar til kamp og efter ordre fra den 4, maj 1942, skulle afgå til Østfronten. Frikorpset skulle indsættes ved Demjansk-kedlen, hvor flere tyske enheder i en frontlomme, var truet med omringning. Underlagt den 3. SS-Division "Totenkopf", skulle korpset bremse russiske forsøg på at lukke denne "kedel" og fuldende omringningen.
 
Ilddåben, den første kampindsats, var et stort ønske for de frivillige, der ønskede at vise deres evner som soldater. Først senere blev det klart at fronten havde alvorlige konsekvenser i død og ødelæggelse.
 
(NB: Her tilgår en redegørelse for Frikorps Danmarks  kampe, idet omfang det har relevans for biografien, Forf.)
 
Det kan her nævnes at, hver anden af de danske frivillige der meldte sig til tysk tjeneste under 2. verdenskrig, blev dræbt, hvilket samlet er anslået til at være knap 4000 mand.

Billede af Frikorpskommandøren i sløringsjakke, (Se ARKIVET), er det sidste kendte af v. Schalburg og skæbnen indhentede ham ved en mindre flod 200 km syd for St. Petersborg.  Under kampe om et brohoved ved Robiafloden, mistede Frikorps Danmark 21 mand, heriblandt v. Schalburg, og frikorpset havde endvidere 58 sårede. I Frikorps Danmarks dagbog noterer K. B. Martinsen (Stedfortrædende, senere permanent efterfølger som chef for Frikorps Danmark), efter v. Schalburgs død, hvorledes tingene var foregået de 2. juni 1942:
 
"For at lægge HKL (Hovedkamplinjen: forf.) delvis fem til bredden af Robia blev om natten ved 2-tiden 2 stødtroppe fra 1. og 2. kp.(kompagni: forf.) sat an. Disse foretagender blev støttet af eget artilleri, I.G. (Infanterie Geschütz /Infanterikanon), og svære granatkastere + svære maskingeværer. Det lykkedes forholdsvis let at støde frem til flodbredden og at sprænge russernes stillinger der, idet russerne blev fuldstændig overraskede. De befæstigede russiske stillinger blev  besat med 150-180 mand. Der indkom 10 fanger, medens resten flygtede. Desuden blev 7 bunkere sprængt. Indtil da var vort forehavende gennemført næsten uden tab, da 3-4 SS-frivillige kort før Robia var nået, havde fjernet russiske miner fra HKL.

Kommandøren, SS Obersturmbannführer v. Schalburg, lå i stødtroppens udgangsstilling, og her fik han øjensynligt det indtryk, at stødtroppens fremstød var i fare. Han løb derfor hurtigt fremad og satte sig i spidsen for sine folk, der fulgte hans eksempel, blev revet med af hans tapperhed og trængte ind i den fjendtlige stilling. Kort forinden løb kommandøren selv på en russisk mine, der sårede ham i venstre side. I det samme øjeblik eksploderede en granat tæt ved ham, og dette afstedkom hans hurtige død.

Kommandører for SS-Division Totenkopf, som Frikorps Danmark var underlagt ved Demjansk, SS-Oberführer Theodor Eicke skrev et takkebrev til korpset. Han nævnte også v. Schalburg; "..I den derpå følgende tid faldt, under et af de talrige stødtropforetagender, SS-Obersturmbannführer von Schalburg som et forbillede  på germansk heltedød i spidsen for sine mænd.” 


Der er flere kilder der beskriver omstændigheder vedrørende v. Schalburg død og vi vil her medtage en samlet fremstilling af v. Schalburgs død den 2. juni 1942.

V. Schalburg var i bagterrænet  ved stødtroppens udgangspunkt. Selvom angrebet forløb planmæssigt var der dog tab. Russiske miner forårsagede alvorlige læsioner hos flere soldater, som efterfølgende blev bragt tilbage til udgangsstillingen. V. Schalburg havde ikke et direkte udsyn til slugten hvor kampene foregik, men tolkede de sårede soldater som, at angrebet er ved at bryde sammen. Sammenholdt med at radiokommunikationen brød sammen, troede Schalburg at tingene var gået helt galt. Dette var dog ikke tilfældet, men han rejste sig og løb, med en reservegruppe, fremad, for at opildne sine mænd og gennemføre angrebet. Angrebet gik fremad, men v. Schalburg trådte på en landmine, der læderede hans ene side. Umiddelbart efter indledte russisk artilleri/mortérer et bombardement af frontlinjen og v. Schalburg blev ramt af granatsplinter i blandt andet hovedet, og døde på stedet sammen med to andre frivillige. Tre pionersoldater løb direkte ud i minefeltet for at bjærge v. Schalburg, men alle tre døde ved mineeksplosioner. Det lykkes dog Sturmmann Jonstrup og to andre pionersoldater, under beskydning fra russiske maskingeværer, at bjærge liget og føre det tilbage til hovedkvarteret. SS-veteranen Erik Herløv-Nielsen beskriver hvordan Schalburgs lig bliver transporteren tilbage fra kampområdet på en båre lavet af grene og sløringsjakker:
 
"Jeg genkendte ikke den faldne straks. Først da mit blik faldt på de danske fedtlæderstøvler til at snøre, som Schalburg altid gik rundt med i sumpen, forstod jeg hvem der lå der. Jeg stirrede forfærdet på ansigtet, som var stivnet i døden og som al farve havde forladt - det havde så lidt af det djærve, mandige, fanden-i-voldske udtryk, vi alle kendte så godt. Og det var ikke længere siden end i går, at han havde siddet i vor ungdomskreds og drukket Steinhäger med os.. vi havde sunget danske sange og kampsange fra NSU og han havde venskabeligt dunket takten til sangen i vore hoveder (...) Og nu lå han altså her. Eller resterne af ham. Det ene ben var revet af ved hoften og lagt op på båren i en helt akavet stilling, som slet ikke passede til resten af kroppen. Det andet manglede foden, som landminen, han havde trådt på som den første, havde revet bort. Sejre eller dø! var hans motto og da vi ikke havde kunnet sejre, var det altså blevet døden.”
 
Ved hovedkvarteret organiseres v. Schalburgs begravelse. Man fremskaffede en kærre hvorefter kisten blev ført til gravstedet i Biakowo, hvor Frikorps Danmark havde sin kirkegård. Man havde sammentømret en grov kiste til den afdøde v. Schalburg og havde svøbt kisten med et Dannebrogsflag. Ved en mindre højtidelighed, med det personel der til rådighed væk fra fronten, sænkedes v. Schalburgs kiste ned med patronbælter fra russiske maskingeværer.

Ved von Schalburgs død blev han den 3/6 1942, forfremmet til Obersturmbannführer (Oberstløjtnant) af SS føreren Heinrich Himmler. Denne forfremmelse var med tilbagevirkende kraft og gældende fra den 1.  juni.

Der afholdtes i Danmark efterfølgende en mindehøjtidelighed den 18. juni for von Schalburg. Begivenheden blev arrangeret af den rigsbefuldmægtige, gesandt Renthe-Fink og General Lüdke, med ekspertrådgivning fra det tyske propagandaministerium. Der fastlagdes et program for begivenheden, der skulle foregå i Odd Fellowpalæet, med start kl. 11.30:
 
Musik: Beethovens Eroica
Oplæsning af et digt, skrevet af afdøde
Tale: Gesandt Renthe-Fink
Musik: Händels Largo
Tale: Søren Kam (NB: Det er forfatteren ubekendt, hvor i programmet Kam talte)
Tale: Fritz Clausen (NB: Det er forfatteren ubekendt, hvor i programmet Clausen talte)
Tale: SS-Gruppenführer Krüger
Sang: SS sang (When alle untreu werden?)
Musik: Mozarts Ave Verum

 
Med til højtideligheden i Odd-Fellow palæet i København var også prominente danske personer, som eksempelvis Statsminister Buhl, Udenrigsminister Scavenius, forsvarsminister Brorsen og en gruppe afdelingschefer fra udenrigsministeriet. Denne officielle deltagelse er meget omdiskuret i samtiden, og bidrager til den signalforvirring som regerings- og myndighedspersoner viste i forhold til den danske holdning til danske frivillige i den tyske krigsmaskine. Motiverne må nødvendigvis ses som et forsøg på at behage den frillige tilslutning til eksémpelvis Waffen-SS. Tvangsudskrivninger var en stor frygt under hele besættelsen, hvad enten frygten var reel eller ej. Fra tysk side var det ønskeligt at hvervningen fastholdtes og for at vise at deltagelse på tysk side var værdsat.

Kongehuset blev repræsenteret af Kongens bror prins Harald og dennes hustru Helena. I denne sammenhæng er det slående at den russiske fyrstinde Olga og dennes familie ikke var til stede. Vi kan kun gisne om årsagen til deres fraværd. Måske var den russiske kongefamilie ikke velkomne ved denne ariske heltedyrkelse, eftersom den slaviske, og dermed russiske, race var undermennesker i nazistisk terminologi. At Schalburg var halvt russisk syntes derimod ikke at have været noget problem.

Højtideligheden skulle således også motivere andre danske mænd til deltagelse på tysk side. Tyske SS-generaler deltog også i højtideligheden. SS-Gruppenführer Krüger talte til forsamlingen, med disse ord: Under Dannebrogs tegn har hans indsats og hans kamp holdt Danmarks traditioner højt i ære. Schalburg faldt som forkæmper for det germanske fællesskab. Det blev nedlagt kranse på vegne af Himmler, (ved Gottlob Berger), og fra den danske regering, (ved Erik Scavenius).

Flere personer deltog imidlertid i at mindes von Schalburg. Blandt andre også Valdemar Rørdam, der som en af datidens kendte nationalorienterede lyrikere, hyldede von Schalburgs offervilje og person. Rørdam blev, på trods af en tidligere indstilling til Nobels litteraturpris, efter krigen ekskluderet af  Forfatterforeningen p.g.a. sin sympatier for nazismen.  Mindedigtet blev senere trykt i Schalburgkorpsets sangbog. Rørdam skrev bl.a.:
 
Tre-fire tusind har fulgt ham dèr
Må tyvetusinder følge
til sejrrig strid for det morgenskær
som gynger på jordskælvets bølge

 
Også den nazistiske digter Laurits Skov, forfattede tre dage efter Schalburgs død et mindedigt, med den sigende titel von Schalburg:
 
Ti, I fugle som sang så sødt
Mand er faldet for Danmarks ære!
Han, hvis blod var så dansk og rødt,
er nu dér, hvor en helt må være.
-Mand er faldet for Danmarks ære!
 
Lyt, I himle: - En dåd er endt!
Rejst står slægten ved død mands båre.
Danmarks kriger er didhen sendt,
hvor de døde skal høvding kåre.
-Rejst står slægten ved død mands båre!
 
Løft på skjolde den danske dreng
Nord-germanen, der svang sit værge!
Evigt toner en gylden streng
lydt fra Danmark til Østens bjerge:
-Nord-germanen, der svang sit værge!
 
Stolt skal stige den sidste sang:
Død er Schalburg; men evigt mindet!
Skæbnen spundet i narnens fang,
der har budskab til dansker-sindet:
-Død er Schalburg; men evigt mindet
 
Ton, I lurer, langs eng og dal
-Mand er faldet for Danmarks ære!
Han, en vogter af rigets gral,
fulgte slægtens lovpriste lære;
-Mand er faldet for Danmarks ære!

 
Dette digt er et godt eksempel på den betydning Schalburg, også efter sin død, havde i de nazistiske kredse. Han blev en martyr for alle de danske nazister, ledende officerer i Schalburgkorpset refererede ofte til korpset som von Schalburgs korps.

Helle von Schalburg oprettede efter sin mands død, "C. F. von Schalburgs Mindefond", der skulle hjælpe pårørende til SS-frivillige i Danmark og sende pakker med diverse forplejninger til SS-frivillige ved fronten. Mindefonden havde kontor på A. F. Kriegersvej i København. Det er bemærkelsesværdigt, at v. Schalburgs enke nægtede at sende D.N.S.A.P. materiale med pakkerne, men det skal ses i lyset af de interne nazistiske brydninger. For at skaffe penge til fonden, udover almindelige donationer, solgte man blandt andet også frimærker, med et farvelagt portræt af von Schalburg.

Enken til von Schalburg mistede også sin søster under de dramatiske opgør mellem modstandsbevægelsen og de danske kollaboratører. Cathinca Bertha Frederikke von Bülow, gift Lieder, fru Schalburgs søster, blev likvideret, 3. januar 1945, da hun var sekretær for Erik V. Petersen, (Chef for Hipokorpsets efterretningsafdeling E.T. (Efterretningstjenesten), underlagt det tyske politi i Danmark). Nogen tid efter denne episode rejste fru Schalburg til Tyskland, og senere Spanien, med hendes søn.
 
Det lader sig endnu ikke til fulde forstå, hvorfor man fra mindefonden ønskede et upolitisk formål ifht. de danske frivillige, men det er sandsynligt, at den åbenlyse splid imellem SS og D.N.S.A.P var grunden til denne praksis. Det er slående, hvor meget de danske nazister forsøgte at udnytte Schalburgnavnet, men afgørende er det, at von Schalburg blev den første, og eneste, reelle martyr i den danske nazistiske bevægelse under krigen. At von Schalburgs enke modsatte sig brugen af sin mands navn i forbindelse med oprettelsen af Schalburgkorpset, blev ignoreret af de ansvarlige for korpsets oprettelse. Han blev symbolet på den danske nazisme og de nazister, der med våben i hånd, samarbejdede med tyskerne. På Østfronten, og i Danmark. Blandt andet oprettedes Schalburgskolen og Schalburgkorpset for, at "videreføre Schalburgs ånd".
 
 
Efterskrift
 
Visse kilder nævner, at det var imod von Schalburgs efterladte at Schalburgkorpset fik navn efter ham. Korpset, der senere, og i dag, er synonymt med tyske medløberes terror mod deres landsmænd. Når vi således hører navnet v. Schalburg, forbinder vi det pr. automatik med Schalburgkorpset og terroraktionerne, der kaldtes "Schalburgtager". Vi må i den forbindelse konkludere, at v. Schalburg var nazist til fingerspidserne, og at han som forbillede, motiverede danske nationalsocialister til at handle og kæmpe for "sagen". Hvorvidt von Schalburg havde billiget terror i sit hjemland og bekæmpe den tiltagende antiparti mod tyskerne, kan vi kun gisne om. Alligevel må vi, på baggrund af de i denne biografiske fremstillings hovedpunkter, konkludere, at han med udgangspunkt i den militære disciplin og fokusering i den kommunistiske fare, i sin relation til nazismen, ikke var oplagt til at ville forøve terror mod landsmænd. Flere af de dødsdømte efter retsopgøret ved befrielsen, var umiddelbare psykopater og sociale analfabeter, der havde mistet al realitetssans. Eksempelvis Henning Brøndum, Bothildsen-Nielsen og adskillige af de andre personer involveret i gengældelsesmord og terroraktioner, de såkaldte schalburgtager.
 
Som en lille note, er det meget sandsynligt, at han fik tilladelse til, ved kongelig forordning, at bære de ordner han var blevet tildelt i Waffen-SS. Det var tilfældet for flere af de danske frivillige. Dette betød teoretisk, at ved genindtrædelse i den danske hær, ville det være tilladt at bære de tyske ordner på den danske uniform.
 
Hovedpunkter vi kan udlede af denne gennemgang er, at:
 
...såfremt Christian Frederik von Schalburg, ved sin indmeldelse i SS-division Wiking, var uden krigsministeriets tilladelse, der først blev givet officielt 8/7 1941, var det tjenesteforsømmelse i alvorlig grad. Således kunne han ikke gøre tjeneste ved sin enhed i Danmark, under de svære forhold hæren eksisterede under i besættelsestidens Danmark, hvilket juridisk naturligvis også er problematisk.
Christian Frederik von Schalburg, intet ulovligt begik ifht. sin tjeneste i Frikorps Danmark, eftersom den danske stat havde accepteret denne enhed, og hvervningen hertil.

...han Ifht. Frikorps Danmarks indsættelse på Østfronten, var af vigtig moralsk betydning for mandskabet. Han efterlod intet alene til mandskabet og sparede ikke sig selv, dels ved træning, men også i direkte frontindsats, hvilket ultimativt kostede ham livet. Som officer, var en mand som K. B. Martinsen på mange måder mere egnet som chef for frikorpset, set ifht. militæruddannelse, men von Schalburg gav mandskabet en tro på sejr og uovervindelighed. På denne måde var von Schalburg en myte allerede før sin død.

...C. F. von Schalburg intet havde med planlægningen og oprettelsen af Schalburgkorpset, der var navngivet efter ham. Dog skal det nævnes, at  han i februar 1941 blev D.N.S.A.P´s repræsentant i Waffen-SS. Han skrev derfor ofte fra division Wiking til bl.a. Fritz Clausen, der var leder for det danske nazistparti. I et af brevene nævner han ideen om et dansk SS, som senere blev realiseret i Schalburgkorpset.

...både tyske besættelsesmyndigheder og danske kollaboratører udnyttede von Schalburg navn, hvilket har behæftet personen med mange historisk forudindtagede konklusioner om ham.

...vi ikke må forglemme von Schalburgs rolle som fanatisk nazist og karismatisk leder, der på mange måder blev betragtet som alle danske nazisters foregangsmand. I sin rolle som Landsungdomsfører for N.S.U. har han endvidere påvirket unge danskere til at handle i henhold til en diktatorisk overbevisning og ideologi, der skulle vise menneskeheden fra den mest korrupte side.
 
 
Litteraturliste
NB: Jeg har i denne liste, medtaget alt, kvaliteten usagt!
 
Brøndsted, Johannes og Knud Gedde: De fem lange Aar, Bind 1,2,3, Nordisk Forlag, København, 1947.
Christensen, Claus B. , m.fl.: Under Hagekors og Dannebrog, Aschehoug, 1999.
Davidsen, Leif m.fl. Østfronten - Danskere i krig, Høst og Søn, Værløse, 1999.
Due-Nielsen, Carsten, m.fl. (Red.), Historisk tidsskrift Bind 95 -Hæfte 1, Den danske historiske forening, København, 1995.
Ertel, Heinz m.fl.: Europäische Freiwillige -Im bild, Nation Europa, 2000.
Haaest, Erik : Frikorpsfolk, Bogans forlag, 1995.
Haaest, Erik; Frontsvin, Bogans Forlag, 1975.
Haaest, Erik; Intet nyt fra Østfronten, Bogan, Viborg, 1998.
Høgh-Sørensen, Erik, Dansk dødspatrulje, Askholms forlag, "Libertas", 1998.
Jensen, Svend Aage m. Harly Foged: SS-Frivillig, Bogans forlag, 1985.
Klint, H. , Frikorps Danmarks dagbog 7/5-11/8 1942, Richard Levin og Co.,København, 1978.
Krabbe, Oluf, Danske soldater i kamp på Østfronten 1941-1945, Odense Universitetsforlag, Odense, 1976.
Landwehr, Richard m.fl.;Nordic Warriors, Shelf Books, UK, 1999.
Littlejohn, David : Foreign Legions of the Third Reich, Bind 1, Bender Publishing, 1987.
Nielsen, Erik H.; Fjendeland; Modus, Aalborg, 1995.
Outze, Børge; Danmark under den Anden verdenskrig, Bind 1,2,3, Gyldendal, København, 1968.
Pedersen, Andreas M. : Schalburgkorpset, Odense Universitetsforlag, 2000.
Poulsen, Henning, Besættelsesmagten og de danske nazister, Gyldendal, København, 1970.
Ravn, Ole: Dansk nationalsocialistisk litteratur 1930-1945, Berlingske, København, 1979.
Rürup, Reinhard; Der Krieg gegen die Sowjetunion 1941-1945, Argon, Berlin, 1991.
Snyder, Louis L.;Encyclopedia of the Third Reich; Wordsworth Military Library, Kent, 1998.
Tieke, Wilhelm, Im lufttransport an Brennpunkte der Ostfront, Munin Verlag, Oldendorf, 1971.
Boeck, Hector, m.fl., Danmarks Hær, Selskabet til Udgivelse af Kulturskrifter, Bind 1,2. 1934/35.

 Kildesamlinger m.v.

Alkil, Niels (Red.): Besættelsestidens Fakta, Bind 1 og 2, J. H. Schultz forlag, 1945.
Moore, John P.: Führerliste der Waffen-SS (#4), J. P. Moore Publishing, 2003.
Diverse numre af "Der Freiwillige", Veteranblad for tidligere medlemmer af Waffen-SS.
Diverse udgaver af "Siegrunen". Amerikansk tidsskrift om Waffen-SS.
 
Arkiver

DTMF Arkivet
John P. Moore Archives
Danmarks Radios Arkiv
 
Ovenstående er kun et udsnit af litteraturen og udover de anførte værker har jeg benyttet samtidige kilder ifht. tekst og illustrationer. Blandt andet nazistiske propagandablade, hvervebrochurer m.v.

Blandt andet kan nævnes:
Signal; 2. Augusthæfte 1942, Deutsche Verlag, Berlin, 1942.
Germansk Budstikke, 2. årgang, hæfte 5., SS-Hauptamt, 1942.
Radiotale af T.I.P.O. Madsen vedr. Schalburgkorpset, 2/8 1944. (Transskription af forfatteren, efter Danmarks Radios arkiv).
     Christian Frederik von Schalburg var også kendt som Konstantin Feodorovitj Schalburg. Han blev født 15 april 1906 i Zmeinogorsk, Altai, Rusland. Han var græsk-katolsk fra hjemmedåben. Han var søn af August Theodor Schalburg og Elena Vasiljevna Starizkaja von Siemianowskaja. Christian Frederik von Schalburg blev døbt 10 februar 1907 i Ust-Kamenogorsk, Kasakhstan. Han var russisk-ortodoks efter 10 februar 1907. Han blev døbt 22 december 1907 i Nyborg, bevidnet af Ellen Schalburg. Christian Frederik von Schalburg var russisk-ortodoks 15 marts 1924. Han var 3 maj 1929 sekondløjtnant. Christian blev gift 18 oktober 1929 i Aleksandr Nevskij Kirke, Bredgade 53, København, med Helga Frederikke von Bülow, datter af Friedrich August Heinrich von Bülow og Frederikke Hedevig Christiane Damm. Christian Frederik von Schalburg var 1 november 1929 premierløjtnant. Han var 26 september 1935 kammerjunker. Han var 1 november 1936 kaptajnløjtnant. Han meldte sig ind i DNSAP 1 februar 1938. Han var 15 januar 1939 landsungdomsfører i Nationalsocialistisk Ungdom. Han var 7 marts 1940 frivillig i vinterkrigen i Finland. Han var 9 november 1941 SS-Sturmbannführer. Han var i 1942 Kommandør ved Frikorps Danmark i Østfronten, Rusland. Han døde 2 juni 1942 i Østfronten, Rusland, i en alder af 36 år ved at træde på en mine. Han blev bisat fra Frikorps Danmarks kirkegård, Biakowo, Demjansk, Novgorod, Rusland, 2 juni 1942.

Folketællinger og boliger

Bolig1 november 1920Vibevej, København3
Bolig1 maj 1923Borups Allé 4, København3
Bolig3 juni 1940København
Far-Nat*August Theodor Schalburg f. 6 Jul 1879, d. 25 Okt 1964
Mor-Nat*Elena Vasiljevna Starizkaja von Siemianowskaja f. 11 Jul 1882, d. 25 Jun 1962

Barn af Christian Frederik von Schalburg og Helga Frederikke von Bülow

Kildehenvisninger

  1. [S315] C. F. von Schalburg, online http://schalburg.bravehost.com/biografien.html
  2. [S345] Mikkel Kirkebæk, Schalburg.
  3. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Harald Valdemar Fiedler1

M, f. 13 juni 1808, d. 29 maj 1887
Fra Dansk Biografisk Lexikon:2

Fiedler, Harald Valdemar, 1808-87, Fiskerikyndig, Broder til den foregaaende, fødtes 13. Juni 1808 paa Frederiksberg. Efter at have nydt Undervisning i Hjemmet og i Roskilde Kathedralskole blev han optaget i Sorø Akademi, hvorfra han dimitteredes som Student i 1826. I 1832 tog han juridisk Embedsexamen, men havde allerede fra 1829, da Faderen døde, deltaget i Bestyrelsen af Basnæs. Efter Moderens Død i 1837 blev Basnæs solgt til J. B. Scavenius, og F. fæstede 1839 Sevedø under Borreby Gods. Det følgende Aar kjøbte han Øen til Arvefæste og flyttede der til. Fra dette Sted drev F. nu i adskillige Aar et efter Datidens Forhold meget omfattende Fiskeri, navnlig efter at han med offentlig Understøttelse havde foretaget en Rejse til Island, Shetland, Skotland og Holland for at studere Fiskeriforholdene. De forskjellige Forsøg, som F. gjorde for at indføre Forbedringer med Hensyn til Fangstens Behandling, strandede navnlig paa den Tids uheldige Afsætnings- og Kommunikationsforhold og førte til betydelige pekuniære Tab for ham, saa at han til sidst maatte indskrænke sin Fiskerivirksomhed til Aalefiskeriet. Samtidig drev han sin Gaard, der blev sat i mønsterværdig Stand, og medvirkede paa forskjellig Maade til Fremskridt i offentlige Anliggender. Han var Medlem af Sogneforstanderskabet og af Sorø Amtsraad og blev 1847 valgt til Stænderdeputeret; han fungerede som Vejinspektør for den sydlige Del af Sorø Amt og fra 1853 som Underinspektør ved Vejvæsenet i Hertugdømmet Slesvig. I 1856 erholdt han Embedet som Birkedommer i Holsteinborg Birk, indtraadte samtidig som administrerende Direktør i Bestyrelsen af Holsteinborg Sparekasse og nogle Aar senere som Medlem af Direktionen for en Kreditkasse til Selvejendoms Fremme. I 1867 blev han ansat som Regeringens Konsulent i Fiskerisager, hvilken Stilling han beholdt til sin Død. Allerede i 1866 havde han i Forening med Adjunkt A. Feddersen stiftet ”Tidsskrift for Fiskeri”, som, efter at være udkommet i 7 Aargange, udvidedes til et Fællesorgan for de 3 nordiske Riger og først ophørte i 1882. Aaret derefter begyndte F. Udgivelsen af ”Nordisk Aarsskrift for Fiskeri” og optog det følgende Aar Dr. A. V. Ljungman som Medudgiver. Da der paa Regeringens Foranstaltning i 1873 blev nedsat en Kommission til at udarbejde et Forslag til fremtidig Lov for Danmarks Fiskerier, blev F. valgt til Kommissionens Formand og deltog med Iver i dens Arbejde, som dannede Grundlaget for den nugjældende Fiskerilov af 1888. — F. var gift to Gange: 1. med Ane Katrine f. Olsen, 2. (3. April 1860) med Marie Sophie Kirstine f. Jensen. Han døde 29. Maj 1887 paa sin Bopæl i Sterrede ved Skjelskør.

Jonas Collin.

     Harald Valdemar Fiedler blev født 13 juni 1808 i København. Han blev døbt 5 august 1808 i Skt. Petri Kirke, Skt. Peders Stræde 2, København. Han tog eksamen som student i 1826 i Sorø Akademi, Sorø. Han var mellem 1829 og 19 december 1838 bestyrer i Basnæs, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø. Han tog eksamen som cand. jur. 20 oktober 1832. Harald blev gift i 1837 i Magleby, Vester Flakkebjerg, Sorø, med Ane Cathrine Olsen. Harald Valdemar Fiedler var 29 januar 1847 stænderdeputeret. Han var 7 januar 1853 underinspektør ved vejvæsenet i Slesvig, Gottorp. Han var 18 februar 1856 birkedommer og skriver i Holsteinborg Birk, Vester Flakkebjerg, Sorø. Han og Ane blev skilt 26 marts 1860. Harald blev gift 3 april 1860 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København, med Marie Sophie Kirstine Jensen. Harald Valdemar Fiedler var i 1867 regeringens konsulent i fiskerisager. Han døde 29 maj 1887 i Stærrede, Holsteinborg, Vester Flakkebjerg, Sorø, i en alder af 78 år.

Barn af Harald Valdemar Fiedler og Ane Cathrine Olsen

Familie: Harald Valdemar Fiedler og Marie Sophie Kirstine Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S480] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Fiedler, Harald Valdemar, f. 15. Juni 1808 i Kbh. (Petri), d. 29. Maj 1887 i Holsteinborg, S. af Sukkerraffinadør, senere Ejer af Basnæs, Justitsraad Christian Frederik F. og Juliane Marie Sporon. G. 1° 24. Dec. 1837 i Magleby, V. Flakkebjerg Hrd., Ane Cathrine Olsen, f. 13. Feb. 1818 i Tjæreby, V. Flakkebjerg Hrd., d. 21. Juli 1893 paa Frbg., Ægteskabet opløst 26.Marts 1860, D. af Ejer af Bredehøjgaard Ole Hansen og Ane Madsdatter. G. 2° 3. Apr. 1860 i Kbh. (Trin.) Marie (Maren) Sophie Kirstine Jensen, f. 3. Juli 1830 i Tjæreby, V. Flakkebjerg Hrd., d. 21. Dec. 1905 i Kbh. (Hellig Kors), D. af Husmand, Hjulmand og Tømrer Jens Nielsen og Kirsten Hansdatter
    1826 Student, Sorø, 20. Okt. 1832 cand. jur. (1. h.), 1829-19. Dec. 1838 Bestyrer af Basnæs i Tjæreby Sogn, fæstede 30. Apr. 1839 Sevedø i Magleby Sogn, købte den 15. Jan. 1840 til Arvefæste til 26. Marts 1860; 29. Jan. 1847 Stænderdeputeret for Østifternes 4. Købstadsdistr., 1848 till. Vejinspektør for Sorø Amts søndre Distr., 7. Jan. 1853 Vejkonduktør (Underdirektør for Vejvæsenet) for Hertugdømmet Slesvig, 18. Feb. 1856 Birkedommer og Skriver i Holsteinborg Birk, 3. Juli 1876 R. af Dbg.
    1856 Direktør for Holsteinborg Sparekasse, stiftede 1865 Tidsskrift for Fiskeri, var fra 1867 Indenrigsmin. s Konsulent i Fiskerisager; 1873 Form. for Komm. vedr. Danmarks Fiskerier; Medl. af Sorø Amtsraad.
    S. V. 3.
    Broder: Frederik Julius Fiedler.
  2. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Juliane Marie Fiedler f. Sponn, 53, K, Enke, Justitsraadinde, Eierinde af Gaard og Gods
    Christence Sophia Albertine Fiedler, 32, K, Ugift, Hendes Barn
    Georgia Christine Fiedler, 30, K, Ugift, Hendes Barn
    Thora Alvilde Fiedler, 24, K, Ugift, Hendes Barn
    Octavia Camilla Fiedler, 22, K, Ugift, Hendes Barn
    Clara Augusta Fiedler, 20, K, Ugift, Hendes Barn
    Harald Valdemar Fiedler, 26, M, Ugift, Hendes Barn, Cand. juris. Bestyrer af Gaard og Gods
    Frederikke Catharina Gliemann f. Fiedler, 30, K, Enke, Hendes Barn
    Theobald Alexander Gliemann, 6, M, Ugift, Hendes Barn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Cadidatus Juris Haral Waldemar Fiedler, 29, Gift, Gaardfæster, Ane Kirstine Olsen, 22, Gift, Hans kone, Frederich Waldemar Fiedler, 4, Ugift, Deres børn, Christian Frederich Julius William Fiedler, 2, Ugift, Deres børn, Juliane Marie Alberthine Fiedler, 1, Ugift, Deres børn, .
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harral Waldemar Fjedler, 37, Gift, Cand. jur. Arvefæster og Fiskeri udreder, Frederichsborg
    Ane Chathrine Olsen, 27, Gift, hans Kone, Tjærebye Sogn, Sorøe Amt,
    Thora Alvilde Fjedler, 3, Ugift, deres Børn, Maglebye Sogn, Sorøe Amt,
    Et nyfødt udøbt Drengebarn[ Frode Gudmundsen Fiedler], 1, Ugift, deres Børn, Maglebye Sogn, Sorøe Amt,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Valdemar Fiedler, 42, Gift, Arvefæster, husfader, Frederiksberg, Kbh.
    Ane Kathrine Olsen, 32, Gift, Hans Hustru, Tjæreby Sogn, Sorø Amt
    Peder Johansen Fiedler, 2, Ugift, Deres barn, Her i Sognet
    Otto Joachim Fiedler, 1, Ugift, Deres barn, Her i Sognet.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Valdemar Fiedler, 71, Gift, København, Birkedommer, M
    Marie Jensen, 49, Gift, Tjæreby, Husmoder, K
    Thora Nielsen Fiedler, 25, Ugift, Sorø Amt, Datter, K
    Thora Alvilda Fiedler, 19, Ugift, Sterrede, Datter, K
    Dagmar Kirstine Fiedler, 17, Ugift, Sterrede, Datter, K.

Elena Vasiljevna Starizkaja von Siemianowskaja1

K, f. 11 juli 1882, d. 25 juni 1962
     Elena Vasiljevna Starizkaja von Siemianowskaja blev født 11 juli 1882 i Poltava, Ukraine. Elena blev gift 1 juli 1905 med August Theodor Schalburg, søn af Christian Frederik Schalburg og Augusta Jørgensen. Elena Vasiljevna Starizkaja von Siemianowskaja døde 25 juni 1962 i Gentofte, København, i en alder af 79 år.

Børn af Elena Vasiljevna Starizkaja von Siemianowskaja og August Theodor Schalburg

Kildehenvisninger

  1. [S345] Mikkel Kirkebæk, Schalburg.

Vibeke Thorveiga Høst

K, f. 6 december 1869
     Vibeke Thorveiga Høst blev født 6 december 1869 i Fuglebjerg, Øster Flakkebjerg, Sorø. Hun var datter af Harald Emil Høst og Beate Albertine Sporon Fiedler. Vibeke Thorveiga Høst blev døbt 6 februar 1870 i Fuglebjerg, Øster Flakkebjerg, Sorø.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Østergade, Hjørring1
Folketælling1890Strandgade, Helsingør2
Far-Nat*Harald Emil Høst f. 28 Nov 1835, d. 2 Apr 1908
Mor-Nat*Beate Albertine Sporon Fiedler f. 28 Jan 1841, d. 25 Jan 1917

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 44, Gift, Nyborg, Borgmester og Byfoged i Hjørring, Husfader, M
    Beate Albertine Sporon Høst, født Fiedler, 39, Gift, Magleby Sogn, Sorø Amt, hans Kone, K
    Vibeke Thorveiga Høst, 10, Ugift, Fuglebjerg Sogn Sorø Amt, deres Datter, K
    Vagn Abildgaard Høst, 8, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Søn, M
    Heralda Beate Høst, 6, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K
    Ada Sunneva Høst, 3, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 54, Gift, Byfoged, Politimester, M, Nyborg, Husfader
    Beate Albertine Sporon Høst F. Fiedler, 49, Gift, , K, Mageby Sogn Sorø Amt, Husmoder
    Vibeke Thorveiga Høst, 20, Ugift, , K, Fuglebjerg Sorø Amt, Barn
    Vagn Abildgaard Høst, 18, Ugift, , M, Thorshavn Færøerne, Barn
    Horalda? Beate Høst, 16, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn
    Ada Sunneva? Høst, 13, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn.

Johannes Michael Anders Christian Frisenette

M, f. 8 oktober 1846, d. 3 december 1922
     Johannes Michael Anders Christian Frisenette var købmand i Nakskov. Han blev født 8 oktober 1846 i Horbelev, Falsters Sønder, Maribo. Han blev døbt 8 oktober 1846 i Horbelev, Falsters Sønder, Maribo. Han blev konfirmeret 30 september 1860 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København.1 Johannes blev gift 1 juni 1879 i Stubbekøbing med Fanny Marie Teodora Hansen. Johannes Michael Anders Christian Frisenette overværede vielsen af Poul Johan Cæsar Frisenette og Inger Torp 26 juli 1909 Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København.2 Johannes Michael Anders Christian Frisenette døde 3 december 1922 i København, i en alder af 76 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Axeltorv, Middelfart3

Barn af Johannes Michael Anders Christian Frisenette og Fanny Marie Teodora Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S180] Holger A. Frisenette, Familien Frisenette.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johannes Michael Anders Christian Frisenette, Gift, Købmand, M, Falster, Husfader Fanny Marie Theodora Frisenette, Gift, K, Falster, Husmoder Ingeborg Christine Frisenette, K, Nakskov, Datter.

Flemming Jens Dyrkov

M
     Flemming Jens Dyrkov er søn af Svend Cordt Dyrkov og Else Kathrine Frisenette.
Far-Nat*Svend Cordt Dyrkov
Mor-Nat*Else Kathrine Frisenette

Barn af Flemming Jens Dyrkov og (?) Strøm Petersen

Jørgen Dyrkov

M
     Jørgen Dyrkov er søn af Svend Cordt Dyrkov og Else Kathrine Frisenette.
Far-Nat*Svend Cordt Dyrkov
Mor-Nat*Else Kathrine Frisenette

Peter Andreas Colding

M, f. 17 marts 1813, d. 12 juni 1886
     Peter Andreas Colding blev født 17 marts 1813 i København. Han blev døbt 4 maj 1813 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København. Han tog eksamen som student i 1832 i Ålborg. Han tog eksamen som cand. theol. 8 maj 1843. Han var 8 november 1843 personlig kapellan i Højelse-Lellinge, Ramsø, Roskilde. Han var 3 november 1845 sognepræst i Anholt, Djurs Nørre, Randers. Peter blev gift 2 december 1845 i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København, med Emilie Wilhelmine Frederikke Redsted. Peter Andreas Colding var 4 april 1856 sognepræst i Kobberup-Feldingbjerg-Gammelstrup, Fjends, Viborg.1 Han var 11 januar 1864 provst i Fjends, Viborg. Han var 21 februar 1871 sognepræst, provst i Køng, Båg, Odense.2,3 Han døde 12 juni 1886 i Køng, Båg, Odense, i en alder af 73 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845præstegården, Højelse, Ramsø, Roskilde4
Folketælling1850Præstegården, Anholt, Djurs Nørre, Randers5
Folketælling1880Køng, Båg, Odense6

Barn af Peter Andreas Colding og Emilie Wilhelmine Frederikke Redsted

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  2. [S89] Sofus Elvius, Danmarks Præstehistorie i årene 1869-1884.
  3. [S113] Max Grohshennig og Th. Hauch-Fausbøll, Grohshennig.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mandrup Peter Kruuse, 85, Gift, consisterialraad, sognepræst, Kjøbenhavn, Inger Ørsleff, 79, Gift, hans kone, do [Kjøbenhavn], Peter Andreas Colding, 32, Ugift, capellan p.p., do [Kjøbenhavn],.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Andreas Colding, 37, Gift, Sognepræst. Huusfader, Kjøbenhavn, M
    Wilhelmine Frederikke Emilie Redsted, 31, Gift, hans Kone, Kjøbenhavn, K
    Johan Frederik Andreas Colding, 4, Ugift, deres Søn, Her i Sognet, M.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Andreas Colding, 66, Gift, , København, København, , Provst, M Emikie Vilhelmine Frederikke Ridstad, 60, Gift, , København, København, , hans Hustru, K.

Heralda Beate Høst

K, f. 29 juni 1873
     Heralda Beate Høst blev født 29 juni 1873 i Tórshavn, Streymoy, Færøerne. Hun var datter af Harald Emil Høst og Beate Albertine Sporon Fiedler. Heralda Beate Høst blev døbt 29 august 1873 i Tórshavn, Streymoy.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Østergade, Hjørring2
Folketælling1890Strandgade, Helsingør3
Far-Nat*Harald Emil Høst f. 28 Nov 1835, d. 2 Apr 1908
Mor-Nat*Beate Albertine Sporon Fiedler f. 28 Jan 1841, d. 25 Jan 1917

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 44, Gift, Nyborg, Borgmester og Byfoged i Hjørring, Husfader, M
    Beate Albertine Sporon Høst, født Fiedler, 39, Gift, Magleby Sogn, Sorø Amt, hans Kone, K
    Vibeke Thorveiga Høst, 10, Ugift, Fuglebjerg Sogn Sorø Amt, deres Datter, K
    Vagn Abildgaard Høst, 8, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Søn, M
    Heralda Beate Høst, 6, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K
    Ada Sunneva Høst, 3, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 54, Gift, Byfoged, Politimester, M, Nyborg, Husfader
    Beate Albertine Sporon Høst F. Fiedler, 49, Gift, , K, Mageby Sogn Sorø Amt, Husmoder
    Vibeke Thorveiga Høst, 20, Ugift, , K, Fuglebjerg Sorø Amt, Barn
    Vagn Abildgaard Høst, 18, Ugift, , M, Thorshavn Færøerne, Barn
    Horalda? Beate Høst, 16, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn
    Ada Sunneva? Høst, 13, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn.

Ada Sunneva Høst

K, f. 19 januar 1877, d. 18 april 1953
     Ada Sunneva Høst var assistent. Hun blev født 19 januar 1877 i Tórshavn, Streymoy, Færøerne. Hun var datter af Harald Emil Høst og Beate Albertine Sporon Fiedler. Ada Sunneva Høst blev døbt 29 marts 1877 i Tórshavn, Streymoy.1 Hun døde 18 april 1953 i en alder af 76 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Østergade, Hjørring2
Folketælling1890Strandgade, Helsingør3
Folketælling1916Gammel Kongevej 167, Frederiksberg, København4
Far-Nat*Harald Emil Høst f. 28 Nov 1835, d. 2 Apr 1908
Mor-Nat*Beate Albertine Sporon Fiedler f. 28 Jan 1841, d. 25 Jan 1917

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 44, Gift, Nyborg, Borgmester og Byfoged i Hjørring, Husfader, M
    Beate Albertine Sporon Høst, født Fiedler, 39, Gift, Magleby Sogn, Sorø Amt, hans Kone, K
    Vibeke Thorveiga Høst, 10, Ugift, Fuglebjerg Sogn Sorø Amt, deres Datter, K
    Vagn Abildgaard Høst, 8, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Søn, M
    Heralda Beate Høst, 6, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K
    Ada Sunneva Høst, 3, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 54, Gift, Byfoged, Politimester, M, Nyborg, Husfader
    Beate Albertine Sporon Høst F. Fiedler, 49, Gift, , K, Mageby Sogn Sorø Amt, Husmoder
    Vibeke Thorveiga Høst, 20, Ugift, , K, Fuglebjerg Sorø Amt, Barn
    Vagn Abildgaard Høst, 18, Ugift, , M, Thorshavn Færøerne, Barn
    Horalda? Beate Høst, 16, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn
    Ada Sunneva? Høst, 13, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Vagn Abildgaard Høst

M, f. 7 september 1871, d. 1968
     Vagn Abildgaard Høst var assistent i Statshypotekbanken. Han blev født 7 september 1871 i Tórshavn, Streymoy, Færøerne. Han var søn af Harald Emil Høst og Beate Albertine Sporon Fiedler. Vagn Abildgaard Høst blev døbt 17 november 1871 i Tórshavn, Streymoy.1 Vagn blev gift med Agnes Kristine Rom, datter af Niels Christian Rom og Ane Louise Nicolaisen. Vagn Abildgaard Høst døde i 1968.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Østergade, Hjørring2
Folketælling1890Strandgade, Helsingør3
Bolig1 november 1891Gyldenløvesgade 16, København4
Bolig12 september 1896Rørholmsgade 17, København4
Folketælling1916Sagasvej 6, Frederiksberg, København5
Far-Nat*Harald Emil Høst f. 28 Nov 1835, d. 2 Apr 1908
Mor-Nat*Beate Albertine Sporon Fiedler f. 28 Jan 1841, d. 25 Jan 1917

Børn af Vagn Abildgaard Høst og Agnes Kristine Rom

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 44, Gift, Nyborg, Borgmester og Byfoged i Hjørring, Husfader, M
    Beate Albertine Sporon Høst, født Fiedler, 39, Gift, Magleby Sogn, Sorø Amt, hans Kone, K
    Vibeke Thorveiga Høst, 10, Ugift, Fuglebjerg Sogn Sorø Amt, deres Datter, K
    Vagn Abildgaard Høst, 8, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Søn, M
    Heralda Beate Høst, 6, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K
    Ada Sunneva Høst, 3, Ugift, Thorshavn, Færøerne, deres Datter, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Harald Emil Høst, 54, Gift, Byfoged, Politimester, M, Nyborg, Husfader
    Beate Albertine Sporon Høst F. Fiedler, 49, Gift, , K, Mageby Sogn Sorø Amt, Husmoder
    Vibeke Thorveiga Høst, 20, Ugift, , K, Fuglebjerg Sorø Amt, Barn
    Vagn Abildgaard Høst, 18, Ugift, , M, Thorshavn Færøerne, Barn
    Horalda? Beate Høst, 16, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn
    Ada Sunneva? Høst, 13, Ugift, , K, Thorshavn Færøerne, Barn.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside